Untitled

Å R S R A P P O R T

2022

CVR.nr. 16 33 90 16

Værdier

Kreditbanken bygger sit virke på sund fornuft og på

bankens 3 værdier – fleksibel, ansvarlig og nærværende.

Fleksibel, fordi…

…Kreditbanken vil nyttiggøre sin position som lokalbank til

at kunne agere og reagere hurtigt for at opfylde de enkelte

kunders behov for økonomiske løsninger. Nøgleordene er

korte beslutningsveje, brug af sund fornuft, kreativitet,

samarbejde og ihærdighed.

Ansvarlig, fordi…

…Kreditbanken i lokalområdet vil engagere sig i kunderne

for at skabe holdbare økonomiske løsninger. Nøgleordene

er kvalitet, faglig dygtighed, pålidelighed, ordentlighed og

tillid.

Nærværende, fordi…

…Kreditbanken vil opbygge relationer til kunderne gennem

et ligeværdigt samarbejde. Nøgleordene er nærhed,

imødekommenhed, respekt, interesse og ærlighed.

Mening

Som selvstændig bank vil Kreditbanken skabe værdi til

kunder, aktionærer og medarbejdere på en ordentlig og

redelig måde. Med andre ord: Kreditbanken er den hold-

bare, lokale bank – et holdepunkt, der skaber mere værdi

til mennesker.

At skabe værdi til mennesker på en ordentlig og redelig

måde indebærer utvetydigt, at både ledelsen og den

enkelte medarbejder har ansvaret for, at enhver aktivitet

i banken sker inden for gældende lovgivnings såvel

rammer som ånd.

Vision

Kreditbanken vil være den foretrukne lokale samarbejds-

partner for stadig flere mennesker, der ønsker et økono-

misk sundt liv. Det sker ved

• at have en sund virksomhedskultur og være en solid og

robust bank, der skaber værdi til aktionærerne gennem

holdbare og konkurrencedygtige resultater

• aktivt at imødekomme kundernes behov for holdbare

finansielle ydelser og løsninger og være kendt for at

være fleksibel, ansvarlig og nærværende

• at være en rigtig god arbejdsplads for glade og dygtige

medarbejdere, der kan og vil arbejde sammen inden for

rammerne af bankens mening og værdier

• at arbejde på grundlag af en enkel forretningsmodel,

hvor banken principielt kun tager risici på kreditområdet

(med fokus på samtidig at minimere disse risici)

• at prioritere og fokusere på at være bæredygtig i forhold

til den omverden, banken er en del af.

Kreditbankens værdier, mening og vision

Indhold

Kreditbankens værdier, mening

og vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Oplysninger om Kreditbanken . . . . . . . . . . . . . . . 4

Regnskabspåtegninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

2022 i overskrifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Ledelsesberetning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Kreditbankens hovedmål/dna og fravalg . . . . . . . . . . . . . . 20

Redegørelse om den kønsmæssige

sammensætning af ledelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Lovpligtig redegørelse om god selskabsledelse

(Corporate governance) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar

og rapport om bæredygtighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Lovpligtig redegørelse for politik om dataetik . . . . . . . . . . . 26

Forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme . . . . 28

Bestyrelsens og direktionens øvrige ledelseshverv . . . . . . . 29

Resultat- og totalindkomstopgørelse

for 2022 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Balance pr. 31. december 2022 . . . . . . . . . . . . . 31

Egenkapitalopgørelse for 2022 . . . . . . . . . . . . . . 32

Noter til årsregnskabet for 2022 . . . . . . . . . . . . . 33

Hovedkontor

Kreditbanken A/S

H.P. Hanssens Gade 17 - 6200 Aabenraa

CVR nr. 16 33 90 16

Hjemstedskommune: Aabenraa

Telefon 73 33 17 00

aab@kreditbanken.dk

www.kreditbanken.dk

Bestyrelse

Direktør Henrik Meldgaard, Aabenraa – formand

Direktør Ulrik Frederiksen, Aabenraa – næstformand

Andy Andersen, Kruså

Direktør Peter Rudbeck, Silkeborg

Leif Meyhoff, Aabenraa

Juridisk specialkonsulent Stefanie Laursen, Hillerød

Direktion

Bankdirektør Lars Frank Jensen, Aabenraa

Revisionsudvalg

Den samlede bestyrelse

Aflønningsudvalg

Den samlede bestyrelse

Nomineringsudvalg

Den samlede bestyrelse

Risikoudvalg

Den samlede bestyrelse

Revision

PricewaterhouseCoopers,

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Herning

Filialer

Sønderborg Kreditbank

Perlegade 40 - 6400 Sønderborg

Telefon 73 33 18 00

sdbg@kreditbanken.dk

www.kreditbanken.dk

Haderslev Kreditbank

Aastrupvej 13 - 6100 Haderslev

Telefon 73 33 16 00

hds@kreditbanken.dk

www.kreditbanken.dk

Tønder Kreditbank

Storegade 21 - 6270 Tønder

Telefon 73 33 19 00

tdr@kreditbanken.dk

www.kreditbanken.dk

Oplysninger om Kreditbanken



Organisation (Januar 2023)

Organisation

& HR

Underdirektør

Steen Kernfelt

Regnskab

Regnskabschef

Torben Silberbauer

Investering

& pension

Investeringschef

Claus Søberg

Metoder,

processer,

uddannelse

Afdelingsdirektør

Pia Skov Bille

Sønderborg

Filialdirektør

Leif Clausen

Forretnings-

koncepter

Afdelingsdirektør

Tom Lauritzen

Stab

Underdirektør

Steen Kernfelt

Direktion

Bankdirektør

Lars Frank Jensen

Aabenraa

Filialdirektør

Søren Kuus

Privat

Filialdirektør

Dorthe Gerlach

Erhverv

Erhvervskunde-

chefer

Bjarne Riemke

Bent P. Hansen

Privat

Privatkundechef

Bjarne Mortensen

Privat

Privatkundechef

Jesper Svendsen

Sekretariat,

udland og

fonds

Afdelingsdirektør

Pia Skov Bille

Erhverv

Erhvervskunde-

chefer

Torben Beckert

Lene G. Jessen

Kenneth Muus

Erhverv

Erhvervskunde-

chef

Claus Lindegaard

Sekretariat

Filialdirektør

Leif Clausen

Sekretariat

Filialdirektør

Poul Brændekilde

Erhverv

Filialdirektør

Poul Brændekilde

Smal ledergruppe

Bred ledergruppe

Haderslev

Filialdirektør

Poul Brændekilde

Tønder

Filialdirektør

Dorthe Gerlach

Privat

Privatkundechefer

Heidi Borella

Carsten Bjerring

Forretnings-

processer

Afdelingsdirektør

Pia Skov Bille

Compliance/

risikoansvar

Compliancechef

Jørgen O.

Smedegaard

Hvidvask

Compliancechef

Jørgen O.

Smedegaard

Persondata

& outsourcing

Compliancechef

Jørgen O.

Smedegaard

Kredit/

Controlling

Chefcontroller

Mai Britt Mørck

Direktions-

sekretariat

Underdirektør

Steen Kernfelt

IT-chef

Søren Gause

Produkter &

marketing

Afdelingsdirektør

Tom Lauritzen

Regnskabspåtegninger

Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og

godkendt årsrapporten for regnskabsåret

1. januar – 31. december 2022 for Kreditbanken A/S.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Lov om

finansiel virksomhed.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende

billede af bankens aktiver og passiver, finansielle stilling

pr. den 31. december 2022 samt af resultatet af bankens

aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2022.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en

retvisende redegørelse for udviklingen i bankens aktiviteter

og økonomiske forhold, samt en beskrivelse af de væsent-

ligste risici og usikkerhedsfaktorer, som kan påvirke banken.

Det er vores opfattelse, at årsrapporten for Kreditbanken

A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2022, med

filnavnet Kreditbanken 2022-12-31-da.xhtml, i alle væsent-

lige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med

ESEF-forordningen.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens

godkendelse.

Aabenraa, den 22. februar 2023

Direktion:

Lars Frank Jensen, bankdirektør

Aabenraa, den 22. februar 2023

Bestyrelsen:

Henrik Meldgaard, Aabenraa – formand

Ulrik Frederiksen, Aabenraa – næstformand

Andy Andersen, Kruså

Peter Rudbeck, Silkeborg

Leif Meyhoff, Aabenraa

Stefanie Laursen, Hillerød

Den uafhængige revisors

revisionspåtegning

Til aktionærerne i Kreditbanken A/S

Revisionspåtegning på regnskabsåret

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende

billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr.

31. december 2022 samt af resultatet af bankens aktiviteter

for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2022 i overens-

stemmelse med lov om finansiel virksomhed.

Vores konklusion er konsistent med vores revisionsproto-

kollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.

Hvad har vi revideret

Kreditbanken A/S’ årsregnskab for regnskabsåret 1. januar

- 31. december 2022 omfatter resultat- og totalindkomst-

opgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, her-

under anvendt regnskabspraksis (”regnskabet”).

Grundlag for konklusion

Vi udførte vores revision i overensstemmelse med interna-

tionale standarder om revision (ISA) og de yderligere krav,

der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse

standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåteg-

ningens afsnit Revisors ansvar for revisionen af regnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er til-

strækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Uafhængighed

Vi er uafhængige af banken i overensstemmelse med Inter-

national Ethics Standards Board for Accountants inter-

nationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA

Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Dan-

mark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i

overensstemmelse med disse krav og IESBA Code.

Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte

ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel , stk. 1,

i forordning (EU) nr. 37/2014.

Valg

Vi blev første gang valgt som revisor for Kreditbanken A/S

den 20. marts 2019 for regnskabsåret 2019. Vi er genvalgt

årligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sammen-

hængende opgaveperiode på 4 år frem til og med regn-

skabsåret 2022.

Centrale forhold ved revisionen

Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores

faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af

regnskabet for 2022. Disse forhold blev behandlet som led i

vores revision af regnskabet som helhed og udformningen

af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt

konklusion om disse forhold.

Centralt forhold ved revisionen

Nedskrivninger på udlån

Udlån måles til amortiseret kostpris med fradrag af ned-

skrivninger.

Nedskrivninger på udlån er ledelsens bedste skøn over

de forventede tab på udlån pr. balancedagen i overens-

stemmelse med bestemmelserne i IFRS 9 som indarbej-

det i Regnskabsbekendtgørelsen. Der henvises til den

detaljerede beskrivelse af anvendt regnskabspraksis i

note 1 i regnskabet.

Som følge af den makroøkonomiske udvikling med bl.a.

kraftigt stigende energipriser, høj inflation og forøget rente-

niveau har ledelsen indregnet et betydeligt tillæg til ned-

skrivningerne på udlån i form af et regnskabsmæssigt

skøn (“ledelsesmæssigt skøn”). Konsekvenserne af den

makroøkonomiske udvikling for bankens kunder er i

væsentligt omfang uafklarede, hvorfor der er en forøget

skønsmæssig usikkerhed om opgørelsen af nedskriv-

ningsbehovet.

Herudover har banken fortsat indregnet et betydeligt

ledelsesmæssigt skøn som følge af usikkerhed forbundet

med fastlæggelse af tabsscenarier og sikkerhedsværdier

samt forøget kreditrisiko relateret til fugleinfluenza og

markedsforholdene for svineproducenter.

Nedskrivninger på udlån er et centralt fokusområde, fordi

det regnskabsmæssige skøn i sin natur er komplekst og

Hvordan vi har behandlet det centrale

forhold ved revisionen

Vi gennemgik og vurderede de nedskrivninger, som er

indregnet i resultatopgørelsen i 2022 og i balancen pr.

31. december 2022.

Vi udførte risikovurderingshandlinger med henblik på at

opnå en forståelse af it-systemer, forretningsgange og re-

levante kontroller vedrørende opgørelse af nedskrivninger

på udlån. For kontrollerne vurderede vi, om de var desig-

net og implementeret til effektivt at adressere risikoen for

væsentlig fejlinformation. For udvalgte kontroller, som vi

planlagde at basere os på, testede vi, om de var udført

på konsistent basis.

Vi vurderede den anvendte nedskrivningsmodel udarbej-

det af datacentralen Bankdata og brugen heraf, herunder

ansvarsfordeling mellem Bankdata og banken.

Vi vurderede og testede bankens opgørelse af nedskriv-

ninger i stadie 1 og 2 herunder ledelsens fastlæggelse og

tilpasning af modelvariable til egne forhold.

Vi gennemgik og vurderede bankens validering af de

metoder, som anvendes for opgørelse af forventede

kredittab, samt de tilrettelagte forretningsgange, der er

etableret for at sikre, at kreditforringede udlån i stadie 3

og svage stadie 2 udlån identificeres og registreres

rettidigt.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.



Vores konklusion om regnskabet omfatter ikke ledelses-

beretningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med

sikkerhed om ledelsesberetningen.



I tilknytning til vores revision af regnskabet er det vores

ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse

overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent

med regnskabet eller vores viden opnået ved revisionen

eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinfor-

mation.



Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetnin-

gen indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om

finansiel virksomhed.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at

ledelsesberetningen er i overensstemmelse med regnskabet

og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i lov om

finansiel virksomhed. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinfor-

mation i ledelsesberetningen.

Ledelsens ansvar for regnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et regnskab, der

giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om

finansiel virksomhed. Ledelsen har endvidere ansvaret for

den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for

at udarbejde et regnskab uden væsentlig fejlinformation,

uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.



Ved udarbejdelsen af regnskabet er ledelsen ansvarlig for at

vurdere bankens evne til at fortsætte driften; at oplyse om

forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt

at udarbejde regnskabet på grundlag af regnskabsprincip-

pet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hen-

sigt at likvidere banken, indstille driften eller ikke har andet

realistisk alternativ end at gøre dette.



påvirket af subjektivitet og dermed forbundet med høj

grad af skønsmæssig usikkerhed.

Følgende områder er centrale for opgørelse af nedskriv-

ninger på udlån:

• Fastlæggelse af kreditklassifikation ved første

indregning og efterfølgende.

• De modelbaserede nedskrivninger i stadie 1 og 2,

herunder ledelsens fastlæggelse af modelvariable

tilpasset bankens udlånsportefølje.

• Bankens forretningsgange for at sikre fuldstændig-

heden i registrering af udlån, der er kreditforringede

(stadie 3) eller med betydelig stigning i kreditrisikoen

(stadie 2).

• Væsentligste forudsætninger og skøn anvendt af

ledelsen i nedskrivningsberegningerne, herunder

principper for vurdering af forskellige udfald af kundens

økonomiske situation (scenarier) samt for vurdering af

sikkerhedsværdier på bl.a. ejendomme, som indgår i

nedskrivningsberegningerne.

• Ledelsens vurdering af forventede kredittab pr. status-

dagen som følge af mulige ændringer af forhold, som

ikke indgår i de modelberegnede eller individuelt

vurderede nedskrivninger, herunder konsekvenserne

for bankens kunder af den makroøkonomiske udvikling.

Der henvises til regnskabets note 2 “Væsentlige regn-

skabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder”,

note 3 ”Finansielle risici og politikker og mål for styringen

af finansielle risici”, note 13 ”Nedskrivninger på udlån og

tilgodehavender m.v.” og note 16 ”Udlån og andre til-

godehavender til amortiseret kostpris” hvor forhold, der

kan påvirke nedskrivninger på udlån, er beskrevet.

Vi vurderede og testede de af banken anvendte princip-

per for fastlæggelse af nedskrivningsscenarier samt for

måling af sikkerhedsværdier på bl.a. ejendomme, der ind-

går i nedskrivningsberegninger på kreditforringede udlån

og udlån med betydelige svaghedstegn.

For en stikprøve af kreditforringede udlån i stadie 3 og

svage stadie 2 udlån testede vi nedskrivningsberegnin-

gerne og anvendte data til underliggende dokumentation.

For en stikprøve af øvrige udlån foretog vi vores egen vur-

dering af stadie og kredit-klassifikation. Dette omfattede

en stikprøve målrettet større udlån samt udlån inden for

segmenter med generelt forøgede risici herunder seg-

menter, der er særligt ramt af den makroøkonomiske ud-

vikling.

Vi gennemgik og udfordrede de væsentlige forudsætnin-

ger, som ligger til grund for det ledelsesmæssige skøn

over forventede kredittab, der ikke indgår i de modelbe-

regnede eller individuelt vurderede nedskrivninger ud fra

vores kendskab til porteføljen, brancher og de aktuelle

konjunkturer. Vi havde herunder særlig fokus på bankens

opgørelse af de ledelsesmæssige skøn til afdækning af

forventede kredittab som følge af den makroøkonomiske

udvikling.

Vi vurderede, om de forhold, der kan påvirke nedskrivnin-

ger på udlån, var passende oplyst.

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om regn-

skabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset

om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en

revisionspåtegning med en konklusion.



Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er

ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstem-

melse med ISA og de yderligere krav, der er gældende i

Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når

sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af be-

svigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det

med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet

har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som

brugerne træffer på grundlag af regnskabet.



Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med

ISA og de yderligere krav, der er gældende i Danmark,

foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel

skepsis under revisionen. Herudover:



• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinfor-

mation i regnskabet, uanset om denne skyldes

besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshand-

linger som reaktion på disse risici samt opnår revisions-

bevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag

for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsent-

lig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end

ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet

besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokument-

falsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse

af intern kontrol.



• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans

for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger,

der er passende efter omstændighederne, men ikke for

at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af

bankens interne kontrol.



• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er

anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regn-

skabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som

ledelsen har udarbejdet, er rimelige.



• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af regnskabet

på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er

passende, samt om der på grundlag af det opnåede

revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med

begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl

om bankens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konklu-

derer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores

revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger

herom i regnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er

tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklu-

sioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået

frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige

begivenheder eller forhold kan dog medføre, at banken

ikke længere kan fortsætte driften.



• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og

indhold af regnskabet, herunder noteoplysningerne, samt

om regnskabet afspejler de underliggende transaktioner

og begivenheder på en sådan måde, at der gives et

retvisende billede heraf.



Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet

det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af

revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer,

herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som

vi identificerer under revisionen.



Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi

har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed,

og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med

rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed og,

hvor dette er relevant, anvendte sikkerhedsforanstaltninger

eller handlinger foretaget for at eliminere trusler.

Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til

den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest

betydelige ved revisionen af regnskabet for den aktuelle

periode og dermed er centrale forhold ved revisionen.

Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, med-

mindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet

offentliggøres.



Erklæring om overholdelse af ESEF-forordningen

Som et led i revisionen af regnskabet for Kreditbanken A/S

har vi udført handlinger med henblik på at udtrykke en

konklusion om, hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret

1. januar til 31. december 2022, med filnavnet Kreditbanken

2022-12-31-da.xhtml, er udarbejdet i overensstemmelse

med EU-Kommissionens delegerede forordning 2019/81

om det fælles elektroniske rapporteringsformat (ESEF-for-

ordningen), som indeholder krav til udarbejdelse af en års-

rapport i XHTML-format.



Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en årsrapport, som

overholder ESEF-forordningen, herunder udarbejdelsen af

en årsrapport i XHTML-format.



Vores ansvar er, baseret på det opnåede bevis, at opnå

høj grad af sikkerhed for, om årsrapporten i alle væsentlige

henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-

forordningen, og at udtrykke en konklusion. Handlingerne

omfatter kontrol af, om årsrapporten er udarbejdet i

XHTML-format.



Det er vores opfattelse, at årsrapporten for regnskabsåret

1. januar - 31. december 2022, med filnavnet Kreditbanken

2022-12-31-da.xhtml, i alle væsentlige henseender er

udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen.

Herning, den 22. februar 2023.



PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

CVR-nr. 33771231

Carsten Jensen Daniel Mogensen

statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor

mne1094 mne4831

• Resultat før skat på ,2 mio. kr.

• Netto rente- og gebyrindtægter på 229,6 mio. kr.

mod 199,3 mio. kr. i 2021

• Negative kursreguleringer på 33, mio. kr. mod

positive kursreguleringer på 9,8 mio. kr. i 2021

• Udgifter til personale og administration på

122,3 mio. kr. mod 108,8 mio. kr. i 2021

• Af- og nedskrivninger på materielle aktiver på

9,9 mio. kr. mod 2,1 mio. kr. i 2021

• Nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier

og kredittilsagn udgør en udgift på 9,0 mio. kr. mod en

indtægt på 17,4 mio. kr. i 2021.

• Forslag om udbytte på 0 % svarende til 0 kr. pr. aktie

• Indtjening pr. omkostningskrone på 1,39

• Indlånsoverskud på 1.769 mio. kr. Indlånene (ekskl.

puljeindlån) stiger med 6 % til 3.918 mio. kr., og

udlånene stiger med 12 % til 2.149 mio. kr.

Bankens samlede forretningsomfang er på 6.84 mio. kr.

• LCR-brøk jf. CRR på 7 %

• Kapitalprocent på 26,8 og solvensbehov på 11,2 %.

Solvensoverdækning på 1,6 %-point – svarende til

en kapitalmæssig overdækning på 416 mio. kr.

• Kernekapitalprocent på 26,8

• Fortsat markant tilgang af kunder

Kreditbanken

• har en robust egenkapital, der næsten udelukkende

består af aktiekapital og opsparet overskud

• ligger på den pæne side af de 4 grænseværdier

i Finanstilsynets tilsynsdiamant

• koncentrerer sig om at drive bank i den landsdel,

banken kender så godt, nemlig Sønderjylland.

2022 i overskrifter

(1.000 kr.)

2019

Netto rente- og gebyrindtægter

Kursreguleringer

Udgifter til personale og administration

Af- og nedskrivninger på materielle aktiver

Nedskrivninger på udlån og tilgodeh. mv.

Resultat før skat

Årets resultat

Egenkapital

Udlån

Indlån (ekskl. puljeindlån)

Aktiver i alt

5 års resultatopgørelse og balance

161.492

34.923

100.441

3.277

11

93.226

79.432

69.70

1.807.32

2.731.969

3.71.97

2020

177.167

11.933

99.867

1.38

-16.809

10.283

8.332

649.991

1.847.736

3.078.009

4.106.884

2021

176.39

11.208

100.698

6.097

6.142

7.06

9.60

701.230

1.699.448

3.492.88

4.643.216

199.326

9.70

108.834

2.069

-17.434

116.62

92.49

78.31

1.91.619

3.681.62

.101.409

2018

229.602

-33.48

122.276

9.884

9.046

.219

43.47

819.739

2.148.663

3.918.079

.399.964

2022

Hovedaktivitet

Kreditbankens hovedaktivitet er at drive lokalbank. Det

sker aktuelt fra afdelinger i Aabenraa, Sønderborg, Hader-

slev og Tønder.



Banken gør altovervejende forretninger med privat- og er-

hvervskunder, der bor i, arbejder i eller har tilknytning til det

sønderjyske.



Forretningsomfanget med kunderne fordeler sig – målt på

bankens samlede udlån og garantier - med ca. 44 % på

privatkunder og ca. 6 % på erhvervskunder.



Kreditbanken bygger sit daglige virke på bankens forret-

ningsmodel. Og på det fundament vil banken



• tilbyde sine kunder et bredt sortiment af produkter

• yde professionel og holdbar rådgivning

• være nemt tilgængelig for kunderne personligt og elek-

tronisk og have en venlig og imødekommende betjening.

Udvikling i aktiviteter og

økonomiske forhold

Årets resultat

Kreditbanken har i 2022 realiseret et resultat før skat på

,2 mio. kr. Resultatet før skat i 2021 var på 116,7 mio. kr.

Resultatet svarer til den præcisering af forventningen til

resultatet, som banken meddelte Nasdaq Copenhagen A/S

den 6. januar 2023.



Resultatet for 2022 (i forhold til 2021) bygger på primært 6

overordnede forhold:



• Netto renteindtægter stiger med 20,9 mio. kr.

til 133,8 mio. kr.

• Gebyr- og provisionsindtægter stiger med 7,3 mio. kr.

til 94,0 mio. kr.

• Fald i kursreguleringer på 4,3 mio. kr. – fra en indtægt

på 9,8 mio. kr. i 2021 til en udgift på 33, mio. kr. i 2022.

• Stigning i udgifter til personale og administration på

13,4 mio. kr. til 122,3 mio. kr.

• Stigning i af- og nedskrivninger på materielle aktiver

fra 2,1 mio. kr. i 2021 til 9,9 mio. kr. i 2022

• Stigning i nedskrivninger på udlån og hensættelser på

garantier og kredittilsagn på 26,4 mio. kr. – fra en

indtægt i 2021 på 17,4 mio. kr. til en udgift i 2022 på

9,0 mio. kr.



Resultatopgørelsen

Netto renteindtægter stiger med 18, % i 2022 – fra 112,9

mio. kr. i 2021 til 133,8 mio. kr. i 2022. Stigningen på 20,9

mio. kr. inkluderer, at banken i løbet af 2022 har afskaffet

negativ indlånsrente.



Gebyr- og provisionsindtægterne stiger med 7,3 % i 2022

– fra 86,7 mio. kr. i 2021 til 94,0 mio. kr. i 2021. Stigningen

på 7,3 mio. kr. kan primært henføres til høj aktivitet på

bolig- og investeringsområdet.



Årets kursreguleringer udgør en udgift på 33, mio. kr.

mod en indtægt i 2021 på 9,8 mio. kr. Ændringen skyldes

primært rentestigninger på obligationsmarkedet i 2022,

som har medført kurstab på bankens egen beholdning af

obligationer.



Bankens udgifter til personale og administration er på

122,3 mio. kr. i 2022 mod 108,8 mio. kr. i 2021. Stignin-

gen på 13, mio. kr. kan især henføres til øgede omkost-

ninger til it og medarbejdere. Således har banken ved

udgangen af 2022 opgjort det gennemsnitlige antal med-

arbejdere til 8,3 mod 81,9 i 2021.



Af- og nedskrivninger på materielle aktiver udgør 9,9 mio. kr.

i 2022 mod 2,1 mio. kr. i 2021. Stigningen på 7,8 mio. kr.

skyldes primært, at banken har værdireguleret sine domi-

cilejendomme i Aabenraa og Tønder.



Nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier og

kredittilsagn udgør i 2022 en udgift på 9,0 mio. kr. mod en

indtægt på 17,4 mio. kr. i 2021. Ændringen skyldes, at

banken i 2021 har tilbageført nedskrivninger på ca. 8 mio.

kr. og har fået en indtægt på tidligere fordringer på ca. 

mio. kr., mens banken i 2022 har øget sine nedskrivninger

med netto ca. 13 mio. kr.



Årets skatteudgift er på 11,8 mio. kr. Derudover har ban-

ken i 2022 – som en del af udgifter til personale og admini-

stration – betalt 9,0 mio. kr. i lønsumsafgift.

Årets resultat før skat er på ,2 mio. kr. – svarende til et

resultat pr. aktie på 328 kr.



Årets resultat efter skat er på 43, mio. kr. – svarende til et

resultat pr. aktie på 28 kr. Årets resultat efter skat og ud-

bytte (jf. nedenfor) tillægges bankens egenkapital.

Balancen

Udlånene udgør 2.149 mio. kr. ultimo 2022 mod 1.916

mio. kr. ultimo 2021 og er således øget med 12 % i 2022.

Ultimo 2022 udgør indlånene (ekskl. puljeindlån) 3.918

mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 6 % i forhold til ul-

timo 2021, hvor indlånene udgjorde 3.682 mio. kr.

Ultimo 2022 har banken et indlånsoverskud på 1.769 mio.

kr. mod 1.766 mio. kr. ultimo 2022.

Bankens samlede nedskrivninger og hensættelser udgør

ved udgangen af 2022 7,7 % af de samlede udlån og ga-

rantier, hvoraf 93,9 mio. kr. er baseret på ledelsesmæssige

skøn.

Ledelsesberetning

Af de ledelsesmæssige skøn på 93,9 mio. kr.

• er 0,3 mio. kr. reserveret til usikkerhed til imødegåelse

af recession/konjunkturtilbageslag. Ruslands invasion af

Ukraine har og vil fortsat have uundgåelige omkost-

ninger for verdensøkonomien og dermed for den

danske økonomi i form af usikkerhed om bl.a. inflation,

rente, fødevarepriser og energipriser. Krigen har nu

varet i næsten 1 år, og der er ikke udsigt til en snarlig

løsning. Derfor er Ruslands invasion af Ukraine fortsat

en stor usikkerhedsfaktor, der på både kort og lang sigt

har afgørende indflydelse på dansk økonomi som på

den enkelte danskers pengepung.

• vedrører 43,6 mio. kr. de forventede negative virkninger

fra markedsforholdene for svineproducenter, usikker-

heden om fugleinfluenza og usikkerheden forbundet

med nedskrivningsscenarier og sikkerhedsværdier.

Ved udgangen af 2022 har banken en garantivolumen på

787 mio. kr. mod 988 mio. kr. ved udgangen af 2021.

Bankens balance udgør pr. 31. december 2022 .400

mio. kr. mod .101 mio. kr. pr. 31. december 2021, og det

samlede forretningsomfang (summen af udlån, garantier

og indlån) udgør ved udgangen af 2022 6.84 mio. kr.

mod 6.86 mio. kr. ved udgangen af 2021.

Kapitalbehov og likviditet

Kapitaldækning og kapitalforhold

Banken anvender standardmetoden for kredit- og markeds-

risici og basisindikatormetoden for operationelle risici. Det er

fortsat ledelsens vurdering, at der ikke er behov for at an-

vende mere avancerede metoder.



Opgørelsen af bankens solvensbehov er baseret på be-

kendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapital-

grundlag og solvensbehov og på Finanstilsynets vejledning

herom.



Da banken har valgt ikke at benytte overgangsordningen for

IFRS 9, afspejler kapitalgrundlaget den fulde virkning af IFRS



Kreditbanken vil opretholde en høj kapitalprocent (solvens) i

forhold til det solvensbehov, banken måtte have. Bankens

interne solvensmål er derfor på 24,0 % og fastsat betydeligt

højere end bankens solvensbehov, som pr. 31. december

2022 er beregnet til 11,2 %.



Bankens kapitalprocent (solvens) er ved udgangen af 2022

på 26,8, mens den kapitalmæssige overdækning er opgjort

til 1,6 %-point. Ultimo 2021 havde banken en kapitalpro-

cent (solvens) på 26,, et solvensbehov på 10,7 % og en

kapitalmæssig overdækning på 1,8 %-point.



Beregnet på grundlag af bankens solvensbehov ultimo 2022

(på 11,2 %) har banken ultimo 2022 en kapitalmæssig over-

dækning på 416 mio. kr. Efter fradrag for kapitalbevarings-

bufferen på 2, %, konjunkturbufferen på 2,0 og indfasningen

af bankens NEP-tillæg med 3,1 % udgør bankens kapital-

mæssige overdækning 216 mio. kr. Det er vurderingen, at

banken vil have gode muligheder for at hente yderligere

kapitalindskud i bankens bestående aktionærkreds – om

end det aktuelt ikke vurderes nødvendigt.



Ledelsen vurderer, at banken er kapitalmæssigt godt funde-

ret, og kapitalen er tilstrækkelig til at dække de risici, der er

forbundet med bankens aktiviteter. Banken forventer således

at kunne leve fuldt ud op til kravene, som de er udformet pt.



Væsentlige uforudsete ændringer i vejledning om tilstrække-

ligt kapitalgrundlag, Finanstilsynets fortolkning eller praksis

for vurdering af det nødvendige kapitalbehov og ændrede

regnskabsregler (jf. i øvrigt nedenfor) kan medføre, at ban-

kens kapitalmæssige overdækning mindskes, og det kan

ikke afvises, at en sådan ændring kan være væsentlig. Lige-

ledes kan forringede konjunkturer og væsentlige uforudsete

begivenheder hos kunder påvirke bankens solvensbehov

væsentligt.



Banken har offentliggjort en række oplysninger i Risikorap-

port (Søjle III) på www.kreditbanken.dk under på

https://www.kreditbanken.dk/om-banken/investor/

regnskabsmeddelelser.



NEP-krav

Det følger af reglerne om genopretning og afvikling for kredit-

institutter, at Finanstilsynet skal fastsætte et krav til nedskriv-

ningsegnede passiver (NEP-krav), som stemmer overens

med det afviklingsprincip, som myndighederne har fastlagt

for det enkelte institut.



NEP-kravet består, ud over solvensbehovet og kapitalbuffere,

af et tabsabsorberingstillæg og et rekapitaliseringsbeløb,

hvor summen af de 2 sidstnævnte betegnes NEP-tillægget,

som Finanstilsynet genberegner og fastsætter en gang om

året.



NEP-tillægget er indfaset fra 1. januar 2019 og skal først ef-

terleves fuldt ud fra 1. januar 2024. På grund af indfasningen

udgør bankens NEP-tillæg i 2023 4,0 %. Og fra 1. januar

2024 har Finanstilsynet fastsat Kreditbankens NEP-tillæg til

ved fuld indfasning at skulle udgøre 4,9 % af de risikovæg-

tede eksponeringer.



Det er bankens vurdering, at bankens markante kapital-

mæssige overdækning, der bygger på egentlig kernekapital,

vil kunne absorbere virkningerne af den fulde implementering

af NEP-kravene.



Banken ønsker til stadighed en betydelig kapitaloverdækning

og sigter derfor efter, at kapitalprocenten (solvensprocenten)

skal ligge 6-7 %-point over bankens kapitalkrav – inklusive

NEP-kravet og kapitalbuffere. Det vil fra 2024 formentlig

kræve en kapitalprocent (solvensprocent) på 27-28 %.



Kapitalopbygningen forventes at ske via konsolidering af en

væsentlig del af de kommende års overskud.

Likviditet

Liquidity Coverage Ratio (LCR)

Pengeinstitutter skal have en dækning på mindst 100 %.



LCR-brøken jf. CRR

LCR-nøgletallet (Liquidity Coverage Ratio) skal vise, hvor-

dan et pengeinstitut er i stand til at leve op til sine beta-

lingsforpligtelser for en kommende 30 dages periode uden

adgang til funding i markedet.



Pr. 31. december 2022 er bankens LCR-nøgletal opgjort til

7 %. Pr. 31. december 2021 var bankens LCR-nøgletal

opgjort til 737 %. Den tydelige likviditetsoverdækning skyl-

des primært bankens egenkapital og indlånsoverskud.



Likviditetsrisiko

Banken overvåger aktivt og systematisk sin likviditet og

opstiller løbende likviditetsbudgetter og -modeller på

grundlag af såvel forventning om normal- som stresssce-

narier.



Et væsentligt element i at sikre bankens likviditetsmæssige

overdækning er bankens fokus på at opretholde indlåns-

overskud, så banken kan opfylde lovens krav om likviditet

uden reelt at være afhængig af at skulle tilvejebringe eller

trække på lånefaciliteter i pengemarkedet.

Bankens likvide beredskab styres ved at opretholde til-

strækkelige likvider, ultralikvide værdipapirer, tilstrækkelige

kreditfaciliteter og ved evnen til at lukke markedspositioner.

Banken har ikke optaget finansiering hos andre kreditinsti-

tutter.



Ledelsen vurderer, at banken er godt likviditetsmæssigt

funderet og har tilstrækkelig likviditet til at gennemføre

driften.

Videnressourcer

Kreditbanken har de videnressourcer, der er nødvendige

for rådgivningsmæssigt og administrativt at drive et kon-

kurrencedygtigt pengeinstitut.



Særlige risici

Kreditbanken vurderer, at banken ikke har særlige risici,

herunder forretningsmæssige og finansielle risici ud over

de i årsrapporten nævnte.



Usikkerhed ved indregning og måling

Den væsentligste usikkerhed ved indregning og måling

knytter sig til nedskrivninger på udlån, hensættelser på ga-

rantier og kredittilsagn. Ledelsen vurderer, at usikkerheden

ved regnskabsaflæggelsen for 2022 er på et niveau, der er

forsvarligt. I øvrigt henvises til note 1 og 2.



Usædvanlige forhold

Ruslands invasion af Ukraine har og vil fortsat have uund-

gåelige omkostninger for verdensøkonomien og dermed

for den danske økonomi i form af usikkerhed om bl.a. in-

flation, rente, fødevarepriser og energipriser.



Der har i øvrigt ikke været usædvanlige forhold i regn-

skabsåret.



Finanstilsynets tilsynsdiamant

Tilsynsdiamanten fastlægger en række særlige risikoområ-

der med en række grænseværdier. Kreditbanken styrer

efter bl.a. grænseværdierne i tilsynsdiamanten og overhol-

der ultimo 2022 – jf. efterfølgende – alle grænseværdier i

tilsynsdiamanten.



Summen af store eksponeringer

Tilsynsdiamantens grænseværdi for summen af store eks-

poneringer måler pengeinstitutternes 20 største ekspone-

ringer i forhold til den egentlige kernekapital.



Summen af de 20 største eksponeringer i et pengeinstitut

må højst udgøre 17 % af den egentlige kernekapital

(CET1). I Kreditbanken udgør summen af store ekspone-

ringer ultimo 2022 87,2 % af den egentlige kernekapital.



Udlånsvækst

Udlånsvæksten målt år til år – og opgjort efter eventuelle

repo’er og efter nedskrivninger – skal være på under 20

%. Kreditbankens udlån er i 2022 øget med 12,2 %.



Ejendomseksponering

Ejendomseksponeringen er defineret som den andel af

samlet udlån og garantidebitorer, der vedrører brancherne

fast ejendom og gennemførelse af byggeprojekter.



Udlån og garantidebitorer i brancherne fast ejendom og

gennemførelse af byggeprojekter skal være på under 2 %

af de samlede udlån og garantier. I Kreditbanken udgør de

nævnte brancher ultimo 2022 14,3 % af de samlede udlån

og garantier.



Likviditetspejlemærke

Likviditetspejlemærket angiver pengeinstituttets evne til at

klare en 3 måneders likviditetsstress-test.



Likviditetspejlemærket, der er baseret på en fremskrevet

version af LCR-kravet, skal være større end 100 %. Kredit-

bankens likviditetspejlemærke er ultimo 2022 på 8 %.

Begivenheder efter

regnskabets afslutning

Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt for-

hold, som forrykker vurderingen af årsrapporten.

Forventet udvikling og andre udsagn

om fremtiden

I 2023 forventer banken at kunne realisere et resultat før

skat på 70-100 mio. kr. I forventningen til 2023 er indarbej-

det, at banken i 2023 forudser et lavere aktivitetsniveau

end i 2022. Spændet i forventningen til 2023 skyldes især,

at banken – som følge af usikre økonomiske rammebetin-

gelser – i sine forecast for 2023 har valgt at operere med 2

scenarier for henholdsvis kursreguleringer og nedskrivnin-

ger på udlån.

Aktiekapitalen

Kreditbankens aktiekapital på 16,82 mio. kr. er opdelt i

168.200 stk. aktier á nominelt 100 kr. Aktierne er optaget

til notering på Nasdaq Copenhagen A/S. Der er alene en

aktieklasse, og ingen aktier har særlige rettigheder eller

forpligtelser, ligesom der ikke findes stemmeretsbegræns-

ninger.

Følgende aktionærer ejer mere end  % af aktiekapitalen:

Aktionær Ejer- og stemmeandel

Sangostop A/S, Aabenraa 2,1 %

Michael Jebsen Fonden, Aabenraa 13,4 %

Bestyrelsesmedlemmer og direktion har ved udgangen af

2022 følgende aktieposter i Kreditbanken:

Bestyrelsesmedlem Stk. nominelt

)

Henrik Meldgaard – formand 1.07

Ulrik Frederiksen – næstformand 1.066

Andy Andersen 0

Leif Meyhoff 0

Stefanie Laursen 11

Peter Rudbeck 33

Direktionen

Lars Frank Jensen 377

) Beholdningerne indbefatter eventuelle kontrollerede selskabers

beholdninger.

Bestyrelsens forslag til udbytte

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der for

regnskabsåret 2022 udbetales et udbytte på 0 % sva-

rende til 0 kr. pr. aktie.

Ledelsen

Bestyrelsen

Bestyrelsen vælges direkte på generalforsamlingen.

De enkelte medlemmer vælges for 4 år ad gangen.

Valgbare personer skal opfylde lovgivningens almindelige

bestemmelser om at blive medlem af en banks bestyrelse.

Direktionen indgår ikke i bestyrelsen.

Direktionen

Kreditbankens direktion består af bankens direktør,

Lars Frank Jensen (født i 1960).



Ledelseshverv

Oplysninger om bestyrelsens og direktionens ledelses-

hverv fremgår af side 29.

Risikostyring

Bestyrelsen vurderer løbende og mindst en gang årligt de

samlede risikoforhold og de enkelte risikofaktorer, som er

forbundet med bankens aktiviteter. Bestyrelsen vedtager

retningslinjer for de centrale risikoområder, følger udviklin-

gen og sikrer tilstedeværelse af planer for styringen af de

enkelte risikofaktorer, herunder forretningsmæssige og fi-

nansielle risici, forsikrings- og miljøforhold.



Regnskabsaflæggelsesprocessen

Bestyrelsen og direktionen har det overordnede ansvar for

bankens kontrol- og risikostyring i forbindelse med regn-

skabsaflæggelsesprocessen, herunder overholdelse af re-

levant lovgivning og anden regulering i forbindelse med

regnskabsaflæggelsen. Bankens kontrol- og risikostyrings-

systemer kan skabe en rimelig, men ikke absolut sikker-

hed for, at uretmæssig brug af aktiver, tab og/eller

væsentlige fejl og mangler i forbindelse med regnskabsaf-

læggelsen undgås.



Bestyrelsen og direktionen vurderer løbende væsentlige ri-

sici og interne kontroller i forbindelse med bankens aktivi-

teter og deres eventuelle indflydelse på

regnskabsaflæggelsesprocessen.



Bestyrelsen har overvåget regnskabsaflæggelsesproces-

sen for bankens årsregnskab/årsrapport ved bl.a.

• at vurdere bankens retningslinjer og forretningsgange i

forbindelse med regnskabsaflæggelsen

• at vurdere budgetter og estimater og grundlaget herfor

• at vurdere den regnskabsmæssige ledelsesrapportering

og grundlaget herfor.

Kontrolmiljø

Bestyrelsen vurderer mindst én gang årligt organisations-

strukturen, risikoen for besvigelser og tilstedeværelsen af

interne regler og retningslinjer.



Bankens mål med kontrolaktiviteter er at forebygge, op-

dage og korrigere eventuelle fejl og uregelmæssigheder.

Banken har defineret en række forskellige kontrolområder,

herunder



• kontrol af, at kreditpolitikken efterleves (bevilling,

dokumenter, processer og opfølgning)

• kontrol af systemer og af, at it-sikkerhedspolitikken

efterleves

1

• kontrol af betalinger, handel med værdipapirer,

interne konti, renter og gebyrer

• kontrol af overholdelse af hvidvaskningsreglerne.



Inden for hvert af kontrolområderne har banken defineret

en række forskellige kontrolprocedurer.



Risikovurdering

Bestyrelsen foretager mindst én gang årligt en overordnet

vurdering af risici i forbindelse med processen for regn-

skabsaflæggelse. Bestyrelsen tager som led i risikovurde-

ringen stilling til risikoen for besvigelser og de foranstalt-

ninger, der skal træffes, med henblik på at reducere og/

eller eliminere sådanne risici. I den forbindelse drøftes

ledelsens eventuelle incitament/motiv til regnskabsmani-

pulation eller anden besvigelse.

Whistleblowerordning

Jf. gældende regler har Kreditbanken udarbejdet en politik

for whistleblowerordning og etableret en intern whistle-

blowerordning, hvor medarbejdere og medlemmer af be-

styrelsen via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal

kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser

af den finansielle regulering begået af banken, herunder

dens ansatte eller medlemmer af bestyrelsen.

Bankens bestyrelsesformand er den autoriserede person,

som er ansvarlig for administration af ordningen.

Bestyrelsens sammensætning og regler for

udpegning og udskiftning

Sammensætning

Generalforsamlingen vælger bestyrelsen. Bestyrelsen skal

bestå af 4-6 medlemmer og består for tiden af 6 medlem-

mer. Forud for indstilling til valg af bestyrelsesmedlemmer

foretager bestyrelsen en vurdering af, hvilken viden og erfa-

ring, der er behov for for at sikre, at bestyrelsen har de nød-

vendige kompetencer. Derfor vil bestyrelsen sammensætte

sig, så bestyrelsesmedlemmerne bedst muligt supplerer

hinanden i forhold til kompetence, alder og baggrund.



Ledelsesbekendtgørelsen for pengeinstitutter angiver, at be-

styrelsen løbende skal vurdere, om dens med lemmer til

sammen besidder den fornødne viden og erfaring om pen-

geinstituttets forhold til at sikre en forsvarlig drift af pengein-

stituttet. Finanstilsynets vejledning til evaluering af

bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter konkretiserer

kravene til evalueringen.



Kreditbankens bestyrelse har senest i sommeren 2022 gen-

nemført evalueringen. Evalueringen har ikke givet anledning

til ændringer i sammensætningen af bankens bestyrelse.



På bankens generalforsamling i 2022 genvalgtes Leif Mey-

hoff for 4 år, og Stefanie Laursen valgtes for 4 år.

Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand.



Kreditbanken har ikke medarbejdervalgte bestyrelsesmed-

lemmer.



Bestyrelsesformand Henrik Meldgaard, Aabenraa:

Født i 1966. Bestyrelsesmedlem siden 2008 og senest

genvalgt i 2021 for 4 år. Civilingeniør. Direktør i Meldgaard-

koncernen, Aabenraa. Mangeårig erfaring i strategisk og

operativ ledelse, bl.a. i Meldgaard-koncernen, Aabenraa.



Bestyrelsesnæstformand Ulrik Frederiksen, Aabenraa:

Født i 1968. Bestyrelsesmedlem siden 2018 og senest gen-

valgt i 2019 for 4 år. Uafhængigt bestyrelsesmedlem i hen-

hold til reglerne om god selskabsledelse. Oprindeligt

bankuddannet. Mangeårig indsigt i strategisk og operativ

ledelse, bl.a. som ejer af og direktør i HFR-koncernen,

Aabenraa.



Andy Andersen, Kruså:

Født i 1947. Bestyrelsesmedlem siden 2009 og senest gen-

valgt i 2021 for 4 år. Bankuddannet og HD. Mangeårig erfa-

ring i strategisk og operativ ledelse, bl.a. som bankdirektør

og bestyrelsesmedlem i en række virksomheder.



Peter Rudbeck, Silkeborg:

Født i 196. Bestyrelsesmedlem siden 1996 og senest gen-

valgt i 2020 for 4 år. Ingeniør. Direktør i R.A.P. Invest ApS,

Silkeborg. Mangeårig erfaring i strategisk og operativ le-

delse, bl.a. i Rødekro Skofabrik A/S, Rødekro.



Leif Meyhoff, Aabenraa:

Født i 192. Bestyrelsesmedlem siden 2014 og genvalgt i

2022 for 4 år. Uafhængigt bestyrelsesmedlem i henhold til

reglerne om god selskabsledelse. Statsautoriseret revisor

og tidligere partner i KPMG. Mangeårig indsigt i strategisk

og operativ ledelse.



Stefanie Laursen, Hillerød:

Født i 1974. Bestyrelsesmedlem siden 2022 og valgt for 4

år. Uafhængigt bestyrelsesmedlem i henhold til reglerne om

god selskabsledelse. Cand jur. og juridisk specialkonsulent i

Helsingør stiftsadministration. Mangeårig indsigt i juridisk

arbejde og juridiske problemstillinger.

Bestyrelsens arbejde

Ansvar og opgaver

Bestyrelsen påser, at direktionen overholder de af bestyrel-

sen vedtagne målsætninger, strategier, politikker og forret-

ningsgange. Orientering fra direktionen sker systematisk

såvel ved møder som ved skriftlig og mundtlig løbende

rapportering. Denne rapportering omfatter blandt andet

udviklingen i omverdenen, bankens udvikling og lønsom-

hed samt den finansielle stilling.



Bestyrelsen træffer blandt andet beslutninger om bevilling

af større eksponeringer, virksomhedskøb,større investerin-

ger og frasalg, kapitalgrundlagets størrelse og sammen-

sætning, langsigtede forpligtelser, kontrol- og revisions-

forhold samt væsentlige operationelle forhold.



Bestyrelsens forretningsorden fastlægger procedurer for

direktionens rapportering til bestyrelsen og for disse par-

ters kommunikation i øvrigt. Forretningsordenen gennem-

gås og vurderes årligt af bestyrelsen og tilpasses løbende

til bankens situation.



Bestyrelsens formand og næstformand udgør formand-

skabet, der sammen med bankens direktør blandt andet

tilrettelægger bestyrelsens møder.

Formandens og næstformandens særlige opgaver er

fastlagt i bestyrelsens forretningsorden.



Kreditbanken benytter generelt ikke udvalg og komitéer.

Bestyrelsen har vurderet, at bestyrelsens mødefrekvens og

sammensætning gør, at alle væsentlige og nødvendige be-

slutninger træffes af den samlede bestyrelse. Bestyrelsen

har dog – med deltagelse af den samlede bestyrelse

– nedsat følgende udvalg:



• Revisionsudvalg

• Aflønningsudvalg

• Risikoudvalg

• Nomineringsudvalg



Udvalgene er omtalt yderligere senere i ledelsesberetningen.

Beføjelser

Bestyrelsen er i henhold til generalforsamlingsbeslutning af

16. marts 2022 givet beføjelser til at erhverve egne aktier

inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10 % af ban-

kens aktiekapital. Vederlaget må ikke afvige fra den på er-

hvervelsestidspunktet noterede officielle børskurs med

mere end 10 %.

Bemyndigelse

Bestyrelsen er i tiden indtil den 16. marts 2027 bemyndi-

get til – ad en eller flere omgange – at udvide aktiekapita-

len med op til 21,8 mio. kr.

Revisionsudvalg

Kreditbanken har etableret et revisionsudvalg. Revisions-

udvalget udgøres af den samlede bestyrelse.



Der er etableret et kommissorium og en årsplan for besty-

relsens varetagelse af et revisionsudvalgs opgaver, hvoraf

fremgår, at bestyrelsen bl.a. vil

• overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen og fremsætte

henstillinger eller forslag til at sikre integriteten

• overvåge om bankens interne kontrolsystem og risiko-

styringssystemer fungerer effektivt med hensyn til regn-

skabsaflæggelse, uden at krænke dens uafhængighed

• overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet m.v.,

idet der tages hensyn til resultatet af seneste kvalitets-

kontrol af revisionsvirksomheden

• overvåge og kontrollere revisors uafhængighed og god-

kende revisors levering af andre ydelser end revision

• være ansvarlig for proceduren for udvælgelse og indstil-

ling af revisor til valg.

Kommissoriet kan findes på www.kreditbanken.dk under

”Om banken”, ”Ledelse og organisation”.

Bestyrelsen vurderer, at bestyrelsens sammensætning

lever op til reglerne i den vedtagne bekendtgørelse om re-

visionsudvalg i finansielle virksomheder. Der er således i

bestyrelsen mindst et medlem, som har de krævede kvali-

fikationer, nemlig Ulrik Frederiksen. Det er bestyrelsens

vurdering, at Ulrik Frederiksen kan foretage en selvstændig

vurdering af, om bankens regnskabsaflæggelse, interne

kontrol, risikostyring og lovpligtige revision er tilrettelagt og

gennemført på en hensigtsmæssig måde set i forhold til

bankens størrelse og kompleksitet. Kvalifikationerne er

bl.a. opnået gennem erfaring opnået fra bankens revi-

sionsudvalg, hvor Ulrik Frederiksen har været medlem

siden sin indtræden i bankens bestyrelse i 2018, og

gennem overvågning af regnskabsaflæggelse fra egen

virksomhed.

Aflønningsudvalg

Kreditbanken har etableret et aflønningsudvalg. Afløn-

ningsudvalget udgøres af den samlede bestyrelse.



Der er etableret et kommissorium for bestyrelsens vareta-

gelse af et aflønningsudvalgs opgaver, hvoraf fremgår, at

bestyrelsen bl.a. vil

• drøfte, evaluere og godkende bankens aflønningspolitik

• sikre, at oplysnings- og indberetningspligten for lønpoli-

tikken overholdes

• præsentere lønpolitikken på generalforsamlingen med

henblik på godkendelse

• overvåge, at bankens lønpolitik overholdes, herunder

kontrol med aflønning af ledelsen af den del af organisa-

tionen, der forestår kontrol af overholdelse af grænser for

risikotagning samt ledelsen af den del af organisationen,

der i øvrigt forestår kontrol og revision, herunder ledelsen

af compliancefunktionen.

Kommissoriet kan findes på www.kreditbanken.dk under

”Om banken”, ”Ledelse og organisation”.



Aflønningsudvalgets arbejde understøttes i øvrigt af

Kreditbankens lønpolitik, der kan findes på

www.kreditbanken.dk under ”Om banken”, ”Investor”.



Bestyrelsen vurderer, at den lever op til reglerne om

aflønningsudvalg i finansielle virksomheder.

Risikoudvalg

Kreditbanken har etableret et risikoudvalg. Risikoudvalget

udgøres af den samlede bestyrelse.

Der er etableret et kommissorium for bestyrelsens vareta-

gelse af et risikoudvalgs opgaver, hvoraf fremgår, at besty-

relsen bl.a. vil

• påse, at bestyrelsens risikostrategi implementeres kor-

rekt i organisationen

• vurdere om de finansielle produkter og tjenesteydelser,

som banken handler med, er i overensstemmelse med

bankens forretningsmodel og risikoprofil, herunder om

indtjeningen på produkterne og tjenesteydelserne afspej-

ler risiciene herved samt udarbejde forslag til afhjælp-

ning, såfremt produkterne eller tjenesteydelserne og

indtjeningen herved ikke er i overensstemmelse med

bankens forretningsmodel og risikoprofil

• vurdere om incitamenterne ved bankens aflønningsstruktur

tager højde for bankens risici, kapital, likviditet og sandsyn-

ligheden og tidspunktet for udbetaling af aflønningen.

Kommissoriet kan findes på www.kreditbanken.dk under

”Om banken”, ”Ledelse og organisation”.



Bestyrelsen vurderer, at den lever op til reglerne om risi-

koudvalg i finansielle virksomheder.

Nomineringsudvalg

Kreditbanken har etableret et nomineringsudvalg. Nomine-

ringsudvalget udgøres af den samlede bestyrelse.

Der er etableret et kommissorium for bestyrelsens vareta-

gelse af et nomineringsudvalgs opgaver, hvoraf fremgår, at

bestyrelsen bl.a. vil

• foreslå kandidater til valg til bestyrelsen herunder udar-

bejde en beskrivelse af de funktioner og kvalifikationer,

der kræves til den bestemte post, og angive den tid, der

forventes at skulle afsættes hertil

• opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede

køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for, hvordan

måltallet opnås

• fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen

• vurdere bestyrelsens størrelse, struktur, sammensætning

og resultater i forhold til de opgaver, der skal varetages,

og rapportere samt fremsætte anbefalinger til eventuelle

ændringer herom til den samlede bestyrelse

• vurdere, om den samlede bestyrelse har den fornødne

kombination af viden, faglig kompetence, mangfoldighed

og erfaring, og om det enkelte medlem lever op til kra-

vene

• sikre, at bestyrelsens beslutningstagning ikke domineres

af en enkelt person eller af en lille gruppe personer på en

måde, der skader bankens interesser som helhed.

Kommissoriet kan findes på www.kreditbanken.dk under

”Om banken”, ”Ledelse og organisation”.



Bestyrelsen vurderer, at den lever op til reglerne om nomi-

neringsudvalg i finansielle virksomheder.

Bestyrelsesmøder og møder i ledelsesudvalg i 2022

Bestyrelsen mødes efter en forud fastlagt plan og derud-

over, når det er nødvendigt. Bestyrelsen har i 2022 afholdt

ordinært møde en gang om måneden – dog ikke i juli.

Mødet i oktober var et strategimøde. Derudover har besty-

relsen holdt en række skriftlige bestyrelsesmøder.



Bestyrelsesmøder

Bankens bestyrelse har i 2022 holdt 11 ordinære bestyrel-

sesmøder. I 2021 afholdtes 12 ordinære møder.



Bankens bestyrelse har i 2022 holdt 1 skriftlige bestyrel-

sesmøder. I 2021 afholdtes 14 skriftlige bestyrelsesmøder.



De enkelte bestyrelsesmedlemmers deltagelsesgrad på

ordinære bestyrelsesmøder i 2022 var følgende:

Bestyrelsesmedlem Deltagelsesgrad

Henrik Meldgaard 100 %

Ulrik Frederiksen 91 %

Andy Andersen 100 %

Leif Meyhoff 100 %

Peter Rudbeck 82 %

Stefanie Laursen

100 %

Ulrich Jansen

100 %

1) Valgt til bestyrelsen på generalforsamlingen marts 2022.

2) Udtrådt af bestyrelsen på generalforsamlingen marts 2022.

Møder i ledelsesudvalg

Ledelsesudvalgene udgøres af den samlede bestyrelse, og

dagsordenen for bestyrelsesmøderne giver til hvert møde

adgang til at behandle emner i revisionsudvalget, risiko-

udvalget, nomineringsudvalget og aflønningsudvalget.

I såvel 2022 som 2021 matchede deltagelsesgraden på

møder i ledelsesudvalgene deltagelsesgraden på bestyrel-

sesmøderne i møder i ledelsesudvalgene, idet samtlige

ledelsesudvalg udgøres af den samlede bestyrelse.

Direktionen

Bestyrelsen ansætter bankens direktør (og andre direk-

tionsmedlemmer, der måtte indgå i den samlede direktion).

Bankens direktør har ansvaret for at tilrettelægge og gen-

nemføre de strategiske planer. Bankens direktør er ikke

medlem af bestyrelsen, men deltager normalt i bestyrel-

sesmøderne.



Bestyrelsens delegering af ansvar til direktionen er fastlagt

i bestyrelsens instruks til direktionen. Instruksen revurde-

res/godkendes mindst en gang om året af den samlede

bestyrelse og tilpasses løbende bankens situation.



Direktionen er ikke incitamentsaflønnet og har således

ikke bonusprogrammer og/eller optioner, warrants eller

lignende i banken. Vederlaget til direktionen fremgår af

bankens vederlagsrapport, som kan findes på

www.kreditbanken.dk under ”Om banken”, ”Investor”,

”Kreditbankens vederlagsrapport”.

Aktionærerne

Banken søger løbende at informere aktionærerne om rele-

vante forhold og at muliggøre dialog med aktionærerne.

Det sker ved bl.a. at offentliggøre nyheder, kvartalsrappor-

ter, halvårsrapport og årsrapport samt på generalforsam-

lingen. Bankens hjemmeside opdateres løbende med

offentliggjort information. Bestyrelsen vurderer løbende om

bankens kapitalstruktur er i overensstemmelse med ban-

kens og aktionærernes interesser. Det overordnede mål er

at sikre en kapitalstruktur, som understøtter en langsigtet,

lønsom vækst.

Bankens vedtægter indeholder ikke grænser for ejerskab

eller stemmeret. Hvis der fremsættes et tilbud om overta-

gelse af bankens aktier, vil bestyrelsen forholde sig hertil i

overensstemmelse med lovgivningen.

Generalforsamlingen

Generalforsamlingen er bankens øverste myndighed.

Bankens bestyrelse lægger vægt på, at aktionærerne får

en detaljeret orientering og et fyldestgørende grundlag for

de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen.



Indkaldelse til generalforsamling offentliggøres og udsen-

des til de navnenoterede aktionærer tidligst  uger og se-

nest 3 uger forud for afholdelsen, således at aktionærerne

har mulighed for at forberede sig.



Alle aktionærer har ret til at deltage i og stemme eller

afgive fuldmagt ved generalforsamlingen, jf. vedtægterne,

ligesom der er mulighed for at fremsætte forslag til be-

handling. Aktionærerne kan give fuldmagt til bestyrelsen

eller til andre for hvert enkelt punkt på dagsordenen. For-

slag fra bestyrelsen til generalforsamlingen offentliggøres

hurtigst muligt, uanset om indholdet af forslaget senere vil

blive en del af indkaldelsen. Efter generalforsamlingens

afholdelse offentliggøres en meddelelse indeholdende

oplysninger om trufne beslutninger.



Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter beslutning

af generalforsamlingen, bestyrelsen, revisor eller på begæ-

ring af aktionærer, der til sammen ejer mindst 1/20 af

aktiekapitalen, og som skriftligt til bestyrelsens formand

angiver, hvad der ønskes forelagt generalforsamlingen.

Regler for ændring af vedtægter

Bankens vedtægter kan ændres ved generalforsamlings-

beslutning i overensstemmelse med Selskabsloven.

Lønpolitik og vederlagsrapport

Et at formålene med bankens lønpolitik er at sikre, at prin-

cipperne for tildeling af løn/vederlag fremmer en sund og

effektiv risikostyring af banken. Lønpolitikken er udarbejdet

på grundlag af gældende lovgivning for området.



Bankens lønpolitik besluttes af generalforsamlingen. Den

er senest godkendt på generalforsamlingen den 17. marts

2021. Lønpolitikken fremlægges til godkendelse på gene-

ralforsamlingen i 2023.



Bankens lønpolitik fastlægger, at aflønning af bestyrelsen,

direktionen og medarbejdere sker med et fast honorar og

uden incitamentsafhængige løndele. Bestyrelsens honorar

besluttes af generalforsamlingen. Direktionens løn beslut-

tes af bestyrelsen.



Kreditbankens lønpolitik findes på www.kreditbanken.dk

under ”Om banken”, ”Investor”, ”Kreditbankens lønpolitik”.



Kreditbankens vederlagsrapport kan findes på

www.kreditbanken.dk under ”Om banken”, ”Investor”,

”Kreditbankens vederlagsrapport”.

Væsentlige aftaler med ledelsen

Direktørkontrakten indeholder bl.a. en bestemmelse om,

at opsiges direktøren af banken, kan der tilkomme

direktøren en månedlig ydelse fra fratrædelsestidspunktet

til direktøren fylder 6 år.

Revision

Til varetagelse af aktionærernes og offentlighedens interes-

ser vælges på den årlige ordinære generalforsamling et

statsautoriseret revisionsfirma efter bestyrelsens indstilling.

Revisionen aflægger rapport til den samlede bestyrelse mi-

nimum 2 gange om året og derudover umiddelbart efter

konstatering af eventuelle forhold, som bestyrelsen bør for-

holde sig til. Revisionen deltager i bestyrelsesmøder i for-

bindelse med aflæggelse af årsrapporten.



Forud for indstilling til valg på generalforsamlingen foreta-

ger bestyrelsen i samråd med direktionen en vurdering af

bl.a. revisors uafhængighed og kompetencer.

Investorinformation

Aktionær- og aktieinformation

Fondsbørs: Nasdaq Copenhagen A/S

Aktiekapital: 16.820.000 kr.

Nominel stykstørrelse: 100 kr.

Antal aktier: 168.200 stk.

Aktieklasser: 1

Antal stemmer pr. aktie: 1

Ihændehaverpapir: Ja

Stemmeretsbegrænsning: Nej

Begrænsninger i omsættelighed: Nej

Fondskode: DK001023764



Bankens aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen A/S.

Aktiekursen sluttede den 31. december 2022 på 4.080

Det svarer til et kursfald i regnskabsåret på 3 %. I 2021

steg bankens aktiekurs med 26 %.



Markedsværdien af bankens aktier udgjorde 31. december

2022 686 mio. kr., hvor værdien 31. december 2021 var

710 mio.kr.

Investor Relations

Banken søger løbende at udvikle og vedligeholde gode re-

lationer til sine interessegrupper, idet relationerne vurderes

at have væsentlig og positiv betydning for bankens udvik-

ling. Banken har med dette udgangspunkt formuleret en

politik for kommunikation, information og investor rela-

tions.

Politikken og relaterede procedurer skal sikre, at oplysnin-

ger af betydning for bl.a. investorer, medarbejdere, myn-

digheder og omverdenen formidles og offentliggøres i

overensstemmelse med gældende regler og aftaler.



Kommunikationen med investorer og aktieanalytikere vare-

tages af bankens direktør. Dialogen finder sted under hen-

syntagen til regler fra Nasdaq Copenhagen A/S. Al

investorinformation er på dansk og distribueres til aktionæ-

rer, der har ytret ønske herom, straks efter offentliggørel-

sen.

Banken arbejder vedvarende på at videregive information

til aktiemarkedet om bankens økonomiske og driftsmæs-

sige forhold og strategier. Det sker ved bl.a. at offentlig-

gøre nyheder, kvartalsrapporter, halvårsrapport og

årsrapport samt på generalforsamlinger. Bankens hjem-

meside www.kreditbanken.dk opdateres løbende med

offentliggjort information.



Planlagte tidspunkter for offentliggørelse af regnskabs-

meddelelser fremgår af finanskalender jf. nedenfor.



Det er en del af bestyrelsens arbejde at sikre såvel efterle-

velse som jævnlig tilpasning af retningslinjerne i overens-

stemmelse med udviklingen i og omkring banken.

Aktionærstruktur pr. 31. december 2022

Banken havde pr. 31. december 2022 ca. .600 navne-

noterede aktionærer. De navnenoterede aktionærer udgør

mindst 99 % af aktiekapitalen.

Egne aktier

Bestyrelsen i Kreditbanken er i tiden indtil den 16. marts

2027 bemyndiget til – ad en eller flere omgange – at ud-

vide aktiekapitalen med op til 21,8 mio. kr. Generalforsam-

lingen har bemyndiget bestyrelsen til at erhverve egne

aktier inden for en samlet pålydende værdi på 10 % af

bankens aktiekapital.

Udbyttepolitik

Kreditbanken ønsker at styrke egenkapitalen mest muligt.

Derudover ønsker bestyrelsen at tage hensyn til, at udbyt-

tebetaling kan høre med til det at drive lokalbank.

Yderligere information

På www.kreditbanken.dk under ”Om banken”, ”Investor”

findes yderligere information om investor- og aktionær-

forhold. Eventuelle forespørgsler om bankens relationer

til investorer/aktionærer skal rettes til bankdirektør

Lars Frank Jensen, telefon 73331721,

lfj@kreditbanken.dk.

Finanskalender 2022

22. februar 2023: Årsregnskabsmeddelelse 2022

22. februar 2023: Årsrapport 2022

22. marts 2023: Generalforsamling

17. maj 2023: Kvartalsrapport 1. kvartal 2023

16. august 2023: Halvårsrapport 2023

8. november 2023: Kvartalsrapport 3. kvartal 2023

Kreditbankens hovedmål/dna

og fravalg

Aktionærer/økonomi

Kreditbanken vil have en sund virksomhedskultur være en

solid og robust bank, der skaber holdbare og konkurren-

cedygtige resultater til aktionærerne.

Kreditbanken

• vil være uafhængig af ansvarlig lånekapital m.m. og ude-

lukkende drives på grundlag af aktiekapitalen og opspa-

ret overskud

• vil være uafhængig af eksterne fundingkilder og have et

passende indlånsoverskud og en markant likviditetsover-

dækning

• vil være placeret blandt de 20 mest solide pengeinstitut-

ter i Danmark i den analyse af danske pengeinstitutter,

som Bankresearch årligt offentliggør

• vil ikke fastsætte kortsigtede krav til forrentningen af

bankens egenkapital, idet sådanne krav vurderes at

kunne medvirke til suboptimering til ugunst for rentabel

vækst og holdbare resultater

• vil have en risikoprofil på kreditområdet, som er pas-

sende forsigtig

• vil håndhæve en forsigtig politik for investeringen af ban-

kens egen beholdning af værdipapirer m.m. Målet er at

sikre stabilitet i de enkelte års afkast og således undgå

enkelte år med store, negative fondsresultater. Kredit-

banken vil derfor i høj grad placere bankens egen be-

holdning i Nationalbanken og/eller i obligationer med en

relativ beskeden rente- og kursspændsrisiko.

Udbyttepolitik

Kreditbankens bestyrelse ønsker at styrke egenkapitalen

mest muligt. Derudover ønsker bestyrelsen at tage hensyn

til, at udbyttebetaling hører med til det at drive lokalbank.

Fravalg

Banken har

• fravalgt incitamentsmæssig aflønning – såvel af besty-

relse som af direktion og medarbejdere, fordi banken vil

forebygge suboptimering og motivationen til at kunne

indgå forretninger på bekostning af etik og faglighed

• outsourcet marketmakingen for egen aktie for at sikre

armslængde til kursdannelsen på Kreditbanken-aktien.

Kunder

Kreditbanken vil aktivt imødekomme kundernes behov for

holdbare finansielle ydelser og løsninger og være kendt for

nærhed og personligt engagement.

Kreditbanken

• tror på værdien af sammenhold mellem kunder og ban-

ken, på værdien af gode og langvarige relationer, på det

at gøre sig umage med at forstå kundernes ønsker og

behov og på, at langt de fleste kunder foretrækker robu-

ste økonomiske løsninger, som kan holde til de fleste af

de overraskelser, der kommer hen ad vejen

• ønsker, at de nye tider ikke skal have lov til at kvæle de

gamle dyder. Banken vil ikke vende ryggen til teknolo-

gien, og de muligheder den giver. Men samtidig vil ban-

ken være bevidst om, at der er en række basale ydelser,

som hænger tæt sammen med det at være den lokale

bank

• vil tilbyde sine kunder et bredt sortiment af produkter,

men samtidig produkter, som banken selv forstår og kan

stå inde for

• vil være nemt tilgængelig for kunderne personligt og

elektronisk og have en venlig og imødekommende betje-

ning

• ønsker i muligt omfang at arbejde sammen med kunder,

der ønsker at være helkunder i banken. For banken vur-

derer denne tilgang optimal i forhold til kundekendskab

og kundekendskabsprocedurer, forebyggelse af hvid-

vask og finansiering af terrorisme, kunderådgivning og

indtjeningsmaksimering og risikominimering.

Fravalg

Kreditbanken ønsker ikke at indgå samarbejde med kun-

der, der har negativ offentlig bevågenhed. Det gode om-

dømme skal i enhver henseende udgøre en komparativ

fordel for banken.

Medarbejdere

Kreditbanken vil være en rigtig god arbejdsplads for glade

og dygtige medarbejdere, der kan og vil arbejde sammen

på grundlag af bankens 3 værdier – fleksibel, ansvarlig og

nærværende.

Kreditbanken

• vil gennem størst mulig åbenhed i alle forhold, der vedrø-

rer den daglige drift i Kreditbanken, indbyde sine medar-

bejdere til et positivt samarbejde, hvor sammenhold,

tryghed i ansættelsen, trivsel og godt humør er bærende

elementer

• vil fokusere på, at de enkelte jobs i banken til enhver tid

er besat af kvalificerede medarbejdere. Banken støtter

derfor medarbejdere, der vil videreuddanne sig og ud-

vikle sig personligt og fagligt

• vil mindst hvert . år gennemføre en undersøgelse af

medarbejdertilfredsheden.

Forebyggelse af hvidvask og anden økonomisk kriminalitet

Kreditbanken vil udtrykke sine forventninger til medarbej-

deres adfærd og medvirke til bl.a. at forebygge hvidvask

og anden økonomisk kriminalitet. Og banken vil kommuni-

kere tydelige anvisninger til sine medarbejdere. Det er –

uanset ansættelsesniveau – uforeneligt med ansættelse i

Kreditbanken at medvirke til eller forsøge at medvirke til

hvidvask, terrorfinansiering eller anden form for økonomisk

kriminalitet.



Bankens medarbejdere – uanset ansættelsesniveau – for-

ventes at have en kritisk tilgang til mistænksomme forhold

i deres virke og skal have reel mulighed for at kunne føle

sig trygge ved – og uden repressalier – at henvende sig til

ethvert ledelsesniveau om kendskab til eller mistanke om

mistænkelige forhold, herunder mistænkelige forhold om

hvidvask, terrorfinansiering og økonomisk kriminalitet.

Det underrepræsenterede køn i Kreditbankens

ledelsesniveauer

Banken ønsker en passende lige fordeling af kvinder og

mænd i ledelsen. Banken vil derfor arbejde for, at medar-

bejdere – uanset køn – vil opleve, at de har samme mulig-

heder for at komme til at indgå i bankens ledergruppe.

Fravalg

Banken har fravalgt at arbejde med personlige salgsmål-

sætninger for bankens medarbejdere, fordi banken vil fore-

bygge suboptimering og motivationen til at kunne indgå

forretninger på bekostning af etik og faglighed.

Processer/organisering/produkter

Kreditbanken vil arbejde på grundlag af en enkel forretnings-

model, hvor banken principielt kun tager risici på kredit-

området (med fokus på samtidig at minimere disse risici).

Kreditbanken

• vil begrænse operationelle risici mest muligt under hen-

syntagen til de omkostninger, der er forbundet hermed

• vil fokusere på at afholde sig fra, afdække, forsikre, mini-

mere risici på alle andre væsentlige forretnings- og ind-

satsområder. Banken vurderer, at en sådan snæver

tilgang til at tage risici kan fjerne kompleksitet og øge

transparensen i bankens værdikæder til gavn for den

brede forståelse for og arbejde med bankens retning

• vil forsikre sig mod relevante risici, herunder operationelle

risici, som kan påføre banken tab. Forsikringsafdæknin-

gen skal dog optimeres under hensyntagen til de om-

kostninger der er forbundet med den. Hvis banken

fravælger at forsikre sig mod væsentlige relevante risici,

har bankens direktør ansvaret for, at det vurderes, om

risiciene afdækkes alternativt – f.eks. ved at tilpasse

forretningsgange og øget kontrol

• vil drive banken på grundlag af en forretningsmodel, der

har en lav, residual risiko for at kunne misbruges til hvid-

vask og finansiering af terrorisme

• vil i så høj grad som muligt outsource udviklingen, driften

og vedligeholdelsen af it-løsninger

• vil identificere alle væsentlige it-risici, så de kan fore-

bygges, overvåges og rapporteres med henblik på at

minimeres

• vil fokusere på en etisk omgang med data – bl.a. på

grundlag af en politik om dataetik.

Politikker og beredskabsplaner

På alle lovkrævede og af bestyrelsen fastsatte områder vil

banken understøtte sin forretningsmodel med politikker og

beredskabsplaner, der er godkendt af eller forelagt besty-

relsen. Politikkerne skal indeholde bl.a. bankens strategi-

ske profil.

Fravalg

Kreditbanken

• har fravalgt at gennemføre selvstændige forsknings- og

udviklingsaktiviteter, idet disse er henlagt til bankens le-

verandører og samarbejdspartnere. Banken, der således

har fravalgt at være first-mover, ønsker ikke at påføre sig

de risici, herunder operationelle risici, som kan være for-

bundet med egen forskning og udvikling

• vil indtil videre ikke være aktiv deltager på de sociale me-

dier. De sociale medier vurderes at kunne kompromit-

tere/udfordre den enkelte medarbejders integritet.

Relationer til omverdenen

Kreditbanken vil prioritere og fokusere på at være bære-

dygtig i forhold til den omverden, banken er en del af.

Kreditbanken

• ønsker at skabe et godt omdømme og positive relationer

til interne og eksterne interessenter, herunder kunder,

presse, medarbejdere, investorer og den brede offentlig-

hed. For det styrker bankens position på markedet. Ban-

kens kommunikation skal derfor afspejle bankens

værdier, mening og vision

• ønsker at tage del i den grønne omstilling, idet banken

vurderer, at den finansielle sektor kan spille en afgørende

rolle i omstillingen mod mere bæredygtighed - kapital-

mæssigt, energimæssigt og holdningsmæssigt

• ønsker at tage ansvar for at bidrage til den danske vel-

færdsmodel, som i høj grad bygger på, at virksomheder

og private skal bidrage ved deres skattebetalinger.

Fravalg

Kreditbanken

• ønsker ikke at udbyde produkter og ydelser, der er sær-

ligt risikofyldte eller på kant med god etik, fordi banken

vil forebygge suboptimering og motivationen til at kunne

indgå forretninger på bekostning af etik og faglighed.

Som en konsekvens heraf ønsker banken ikke et private-

banking-koncept, at tilbyde corporate- and investment-

banking og at indgå aftaler om correspondent-banking,

idet sådanne vurderes at kunne implicere skattetænk-

ning og/eller forøget risiko for hvidvask af penge.

Redegørelse om den kønsmæssige

sammensætning af ledelsen

Bankens bestyrelse

• ønsker en sammensætning af bestyrelsen ud fra forskel-

lighed i kompetencer og baggrunde og vil især vægte

behovet for mangfoldighed i forskelle i faglighed, er-

hvervserfaringer, køn og alder – dog i samspil med, at

bestyrelsen ikke ønsker eksperter med snævre kompe-

tencer inden for et enkelt område

• har målsat, at det underrepræsenterede køn senest efter

generalforsamlingen i 2026 skal udgøre 40 % bankens

bestyrelse

• har målsat, at det underrepræsenterede køn inden ud-

gangen af 2026 skal udgøre 40 % af bankens øvrige le-

delsesniveauer

• ønsker, at banken specifikt skal arbejde for, at andelen af

det underrepræsenterede køn i bankens brede leder-

gruppe øges fra aktuelt  til mindst 6. Målet ønskes reali-

seret senest inden udgangen af 2026.

• ønsker, at banken uanset køn skal sikre lige løn for ar-

bejde af samme art eller arbejde af samme værdi.

Bestyrelsen

Bankens bestyrelse består januar 2023 af 1 kvinde og 

mænd, der er valgt af generalforsamlingen. Det underre-

præsenterede køn udgør således 16,7 % af bestyrelsen.



Jf. bankens vedtægter skal bankens bestyrelse vælges af

generalforsamlingen og bestå af 4-6 medlemmer. Valget

sker for 4 år ad gangen, idet der hvert år er 1 eller 2 med-

lemmer på valg.



Bankens øvrige ledelsesniveauer

Bankens øvrige ledelsesniveauer består januar 2023 af 3

kvinder og 6 mænd. Det underrepræsenterede køn udgør

således 33,3 % af bankens øvrige ledelsesniveau.

Udover direktionen (mand) består bankens øvrige ledel-

sesniveau af



• bankens underdirektør (mand)

• 4 filialdirektører (1 kvinde og 3 mænd)

• 1 afdelingsdirektør for forretningskoncepter (mand)

• 1 afdelingsdirektør for forretningsprocesser (kvinde)

• 1 chefcontroller (kvinde).

Bankens brede ledergruppe

Bankens brede ledergruppe består januar 2023 af  kvin-

der og 17 mænd. Det underrepræsenterede køn udgør

således 22,7 % af bankens brede ledergruppe.



Udover direktionen består bankens brede ledergruppe af

• bankens underdirektør (mand)

• 4 filialdirektører (1 kvinde og 3 mænd)

• 1 afdelingsdirektør for forretningskoncepter (mand)

• 1 afdelingsdirektør for forretningsprocesser (kvinde)

• 1 compliancechef (mand)

• 6 erhvervskundechefer (1 kvinde og  mænd)

• 4 privatkundechefer (1 kvinde og 3 mænd)

• 4 centrale chefer (1 kvinde og 3 mænd).

Bankens tiltag for at øge andelen af det underrepræ-

senterede køn i ledelsen



Bestyrelsen

Rekrutteringen til bankens bestyrelse skal balancere besty-

relsens ønske om såvel at øge andelen af det underrepræ-

senterede køn i bestyrelsen som i øvrigt at sikre

mangfoldighed i kompetencer – jf. bl.a. bankens politik for

mangfoldighed i bestyrelsen.



Bestyrelsen vil identificere og indstille kandidater

• på baggrund af en åben proces i bestyrelsen

• på grundlag af en af bestyrelsen besluttet kompetence-

profil for bestyrelsen

• under hensyntagen til behovet for mang foldighed og

kompetencer i bestyrelsen - således erfaring, køn og

alder og baggrunde, viden og ressourcer, der kan under-

støtte bankens forretningsmodel, risikoprofil, strategi og

aktiviteter.

Bankens øvrige ledelsesniveauer og ledergruppe

Banken ønsker en passende lige fordeling af kvinder og

mænd i bankens ledelse.



Banken vil

• arbejde for, at medarbejdere uanset køn vil opleve, at de

har samme muligheder for at komme i bankens ledelse.

Målet skal dog respektere, at banken ønsker at tilbyde

medarbejderne en høj grad af tryghed i ansættelsen og

har en beskeden udskiftning af medarbejdere

• stå for en åben og fordomsfri kultur, hvor den enkelte

medarbejder kan udnytte sine kompetencer bedst muligt

uanset køn

• ansætte ledere under den præmis, at den bedst egnede

altid ansættes/udnævnes uanset køn

• tilbyde, at alle medarbejderne – under hensyntagen til

bankens behov – kan uddanne sig såvel med

sigte på at vedligeholde kompetencer som med

sigte på kompetenceløft. Kvinder og mænd kan naturlig-

vis deltage ligeligt i bankens tilbud og uddannelse.

Lovpligtig redegørelse om god

selskabsledelse (Corporate governance)

På https://www.kreditbanken.dk/om-banken/investor/

corporate-governance er en udførlig gennemgang af

bankens efterlevelse af anbefalinger og ledelseskodeks

i 2022. I årsrapporten gennemgås efterlevelsen derfor

summarisk efter hovedafsnittene i anbefalinger og ledel-

seskodeks.



Bankens bestyrelse og direktion søger til stadighed at

sikre, at ledelsesstruktur og kontrolsystemer er hensigts-

mæssige og fungerer tilfredsstillende. Ledelsen vurderer

løbende og mindst en gang om året om dette er tilfældet.



Grundlaget for tilrettelæggelsen af ledelsens opgaver er

bl.a. Lov om finansiel virksomhed, Værdipapirhandels-

loven, Nasdaq Copenhagen A/S’s regler og anbefalinger

for udstedere, bankens vedtægter og god praksis for

finansielle virksomheder. På dette grundlag er udviklet og

vedligeholdes løbende en række interne procedurer, der

skal sikre en aktiv, sikker og lønsom styring af banken.

Kreditbankens efterlevelse af anbefalinger

for god selskabsledelse

Bankens holdning til ”Anbefalinger for god selskabsle-

delse” fra Nasdaq Copenhagen A/S og Finans Danmarks

ledelseskodeks er generelt positiv. Banken følger i al væ-

sentlighed såvel anbefalingerne som ledelseskodeks.

Lovpligtig redegørelse om god selskabsledelse

(Corporate Governance)

1. Samspil med selskabets aktionærer,

investorer og øvrige interessenter:

Banken følger 7 ud af 8 anbefalinger.



2. Bestyrelsens opgaver og ansvar:

Banken følger 7 ud af 7 anbefalinger.



3. Bestyrelsens sammensætning og organisering:

Banken følger 1 ud af 17 anbefalinger.



4. Ledelsens vederlag:

Banken følger  ud af 6 anbefalinger.



. Risikostyring:

Banken følger 2 ud af 2 anbefalinger.

Redegørelse for Finans Danmarks ledelseskodeks

1. Generelle anbefalinger:

Banken følger 2 ud af 2 anbefalinger.



2. Anbefalinger vedrørende bestyrelsens sammensætning:

Banken følger 2 ud af 2 anbefalinger.



3. Anbefalinger vedrørende uddannelse af bestyrelses-

medlemmerne:

Banken følger 2 ud af 2 anbefalinger.



4. Anbefalinger vedrørende evaluering af bestyrelsen

og dennes medlemmer:

Banken følger 1 ud af 1 anbefalinger.



. Anbefalinger vedrørende samarbejdet med

virksomhedens daglige ledelse:

Banken følger 2 ud af 2 anbefalinger.



6. Øvrige anbefalinger:

Banken følger 3 ud af 3 anbefalinger.

Lovpligtig redegørelse om samfunds-

ansvar og rapport om bæredygtighed

Kreditbanken vil udøve sit samfundsansvar gennem hold-

ninger og handlinger. Og banken vil gå fra ord til handling,

så bæredygtighed i enhver henseende er en del af ban-

kens dna.



Et udpluk af de holdninger og handlinger, som banken vur-

derer, har betydning for samfundsansvaret og bæredygtig-

heden, er under følgende overskrifter beskrevet i bankens

lovpligtige redegørelse for samfundsansvar for regnskabs-

året 2022 og rapport om bæredygtighed 2022:



1. Indledning

2. Værdi til kunderne

3. Værdi til aktionærerne

4. Værdi til medarbejderne

. Værdi til omverdenen

6. Værdi til miljøet

7. ESG-nøgletal



Bankens lovpligtige redegørelse for samfundsansvar for

regnskabsåret 2022 og rapport om bæredygtighed 2022

findes på https://www.kreditbanken.dk/om-banken/

investor/samfundsansvar.

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar for regn-

skabsåret 2022

Bankens forretningsmodel rammesætter bl.a. bankens

samfundsansvar og til relationer til kunder, aktionærer,

medarbejdere og omverdenen. Det sker gennem bankens

mening, værdier og vision, gennem bankens

hovedmål/dna og fravalg og gennem bankens strategiske

mål. Derudover målsætter og konkretiserer en række af

bankens politikker bankens samfundsansvar. Det gælder

bl.a. politikker for

• sund virksomhedskultur, skat og samfundsansvar

• forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme

• dataetik

• persondata

• kommunikation, information og investor relations

• whistleblowerordning

• mangfoldighed i bestyrelsen

• måltal for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn i Kreditbankens ledelse

• proces for at integrere og fastholde bæredygtighed på

investeringsområdet

• bæredygtighed og samfundsansvar

Rammesætning

Indtil videre vil banken som minimum

• forfølge de opfordringer, som Finans Danmarks

bestyrelse har opfordret medlemmerne at følge

• fokusere/agere på 6 af FN’s 17 verdensmål.

Banken vil som minimum forfølge de opfordringer, som Fi-

nans Danmarks bestyrelse har opfordret medlemmerne at

følge

Banken vil

• integrere bæredygtighed i processer – både strategisk

og operationelt

• sætte flere grønne produkter på hylden – både låne- og

investeringsprodukter. Målet er at bæredygtige produkter

bliver standardtilbuddet frem for niche

• gennemføre bæredygtighed i egen forretning – med hen-

blik på at minimere eget energiforbrug

• have klar og troværdig dokumentation og kommunika-

tion om bæredygtighed – bl.a. ved at bruge sammen-

lignelige og underbyggede opgørelsesmetoder

• offentliggøre CO2-aftryk og fastlægge mål for fremtidige

reduktioner

• foretage en ambitiøs CO2-screening. Vurdere om større

engagementer er økonomisk bæredygtige i verden med

øget CO2-beskatning.

Fokusere/agere på 6 af FN’s 17 verdensmål

I relation til bæredygtighed vil Kreditbanken indtil videre pri-

mært fokusere/agere i forhold til de følgende verdensmål:

• Mål : Ligestilling mellem kønnene

• Mål 7: Bæredygtig energi

• Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

• Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund

• Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

• Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Bankens valg af verdensmål implicerer, at banken naturlig-

vis har en positiv holdning til at respektere menneskerettig-

heder og reducere klimapåvirkningen.

Rapport om bæredygtighed 2022

Banken har naturligvis en positiv holdning til at reducere

klimapåvirkningen og respektere menneskerettigheder.



Kreditbanken ønsker at tage del i den grønne omstilling,

idet banken vurderer, at den finansielle sektor kan spille en

afgørende rolle i omstillingen mod mere bæredygtighed -

kapitalmæssigt, energimæssigt og holdningsmæssigt.

2

Banken har udarbejdet en politik om bæredygtighed

og samfundsansvar, som findes på

https://www.kreditbanken.dk/om-banken/investor/

baeredygtighedogsamfundsansvar.



Kreditbanken

• har i 2022 afholdt et lederseminar, hvor bankens ledere

har planlagt og prioriteret klima- og miljømæssige hand-

linger i en fase 1 og fase 2. Banken vil implementere

fase 1 inden den 30. juni 2023 og fase 2 inden

den 31. december 2023

• har i 2022 ansat en forretningsudvikler, der bl.a. skal

initiere, drive, implementere og integrere bankens

aktiviteter på bæredygtighedsområdet.

Forum for Bæredygtig Finans lancerede i december 2019

en række anbefalinger til, hvordan den finansielle sektor

kan medvirke til at accelerere den bæredygtige omstilling

af samfundet. Blandt andet anbefaler Forum for Bæredyg-

tig Finans, at sektoren

• årligt offentliggør og fastlægger mål for reduktion af

CO2-aftrykket fra bankens investeringsaktiviteter

• årligt offentliggør og fastlægger mål for reduktion af

CO2-aftrykket fra bankens udlån

• gennemfører bæredygtighed i egen forretning

– med henblik på at minimere eget energiforbrug.

Kreditbanken følger anbefalingerne og udfærdiger derfor

handlingsplaner for hver af de ovennævnte 3 anbefalinger.

Lovpligtig redegørelse for politik om

dataetik

Banken har vedtaget en politik for dataetik. Politikken in-

deholder rammen for bankens dataetiske principper og

dataetiske adfærd.



Nærværende redegørelse for politikken for dataetik er bl.a.

et uddrag af politikken, som i sin helhed kan findes på

www.kreditbanken.dk under ”Om banken”, ”Priser,

gebyrer, regler og vilkår”, ”Dataetik”.



Kreditbanken anvender data og arbejder med dataetiske

overvejelser på følgende måde:

Kreditbankens dataetiske værdikompas sætter

rammen for bankens dataetiske adfærd

Selvbestemmelse

For at kunne sikre kundernes selvbestemmelse over de

data, banken opbevarer om dem, vil banken vedvarende

arbejde på, at data behandles så struktureret som muligt,

så banken altid har styr på de data, banken opbevarer om

den enkelte kunde.

Værdighed

For Kreditbanken er det væsentligt, at bankens kunder og

omverdenen kan have stor tillid til bankens evne til at op-

bevare deres data. Respekten for bankens kunders og

medarbejderes privatliv er et grundlæggende element i

bankens værdi om ansvarlighed. Banken vil derfor værne

om retten til beskyttelse af privatlivets fred, herunder ved

at sikre en god databeskyttelse i forhold til læk og mis-

brug.

Ansvarlighed

Kreditbanken indsamler og opbevarer store mængder af

data, herunder personoplysninger. Derfor er banken be-

vidst om sit betydelige dataansvar og om, at der skal være

tillid til, at banken anvender data på en ansvarlig måde.

Alle bankens medarbejdere skal bidrage til ansvarlig og

etisk behandling af data.

Lighed og retfærdighed

Kreditbanken skal i databehandlingen bestræbe sig på at

skabe en rimelig og differentieret balance i forhold til en

eventuel kategorisering af kunder.

Progressivitet

Som en del af den finansielle sektor handler bankens brug

af data meget om teknik, men har samtidig og i høj grad

juridiske og samfundsmæssige implikationer i forhold til

den virkelighed, som banken indgår i.



Banken arbejder blandt andet sammen med myndighe-

derne og vil leve op til forpligtigelser om at stille data til rå-

dighed, når myndighederne i henhold til gældende regler

anmoder banken herom – f.eks. på hvidvaskområdet og i

bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

Diversitet

Kreditbanken vil bestræbe sig på/bidrage til, at alle befolk-

ningsgrupper – uafhængigt af køn, alder, etnicitet osv. – til-

godeses i udviklingen af teknologiske løsninger.

Systemdesignet skal med andre ord skabe et lige og vær-

digt fundament for alle.

Kreditbankens dataetiske arbejde på en række

væsentlige områder

Banken indsamler og opbevarer store mængder af data,

herunder personoplysninger. Alle bankens medarbejdere

skal være bevidst om det betydelige ansvar, der er forbun-

det hermed, så der altid er tillid til og kan være tillid til, at

banken håndterer og anvender data på en ansvarlig måde.

Transparent anvendelse af data

Banken vil kun indsamle og opbevare data, som er nød-

vendige, og som banken lovligt kan behandle. Banken skal

altid sikre, at indsamlingen af data, der er personhenfør-

bare, sker på et lovligt grundlag – f.eks. i henhold til lovgiv-

ningen eller på baggrund af aftale med eller samtykke fra

en kunde.



I sin dataindsamling vil banken lægge vægt på, at indsam-

lingen af data er gennemskuelig og gennemsigtig. Banken

skal fokusere på alene at anvende data, der er

• indsamlet direkte fra bankens kunder eller fra personer,

der handler på vegne af bankens kunder

• fra valide kilder, som kunderne orienteres om, vil indgå i

dataindsamlingen offentligt tilgængelige i de tilfælde,

hvor anvendelsen er transparent og direkte i kundernes

interesse.

En transparent dataanvendelse skal bidrage til, at banken

bevarer kundernes tillid og tilfredshed, og til enhver tid be-

handler data med respekt og på den mest retvisende

måde.

Data, der kan fremme kundernes interesse og mulige valg

af løsninger

Bankens processer er bl.a. baseret på relevante, valide og

aktuelle data, der bedst muligt kan understøtte rådgivning

og betjening af kunder og medvirke til at fremme god

kunderådgivning.

Banken inddrager og anvender data i det omfang, at det

kan medvirke til individuelt tilpasset rådgivning og mere

præcise og relevante beregninger – f.eks. i rådgivningen

om lån og kreditter, bolig og pensionsopsparing. Men data

inddrages også i andre relevante situationer, der kan

fremme kundernes interesse f.eks. i udredning af svindel-

sager.

Forsvarlig etisk brug af data ved yderligere digitalisering

Som et led i bankens forretningsudvikling og digitalisering

anvender banken relevant teknologi. Et af de overordnede

mål med at anvende relevant teknologi er at kunne for-

bedre kundeoplevelsen. Et andet er at udvikle bankens

konkurrencekraft i takt med de digitale og teknologiske

muligheder udvikles.



Banken kan anvende machine-learning, kunstig intelligens,

algoritmer og andre teknologier for at udvikle og optimere

administrationsprocesser, for at nedbringe ekspeditionsti-

der og for generelt at forbedre kundeoplevelsen – eksem-

pelvis i udviklingen af selvbetjeningsløsninger til kunderne.

Ved brug af teknologi og yderligere digitalisering skal poli-

tikken guide banken til en bæredygtig og ansvarlig brug af

data.



Banken deltager i samarbejder, der kan bidrage positivt til

udviklingen af dataetik i samfundet og i pengeinstitutbran-

chen. I den sammenhæng er banken tilhænger af åben-

hed og transparens i relation til de løbende udfordringer

som håndtering af persondata kan medføre, så virksomhe-

der, organisationer og myndigheder kan lære af hinandens

erfaringer.

Overholde gældende lovgivning og regler

Kreditbanken har en bred berøringsflade til omverdenen.

Derfor skal banken være sig bevidst om at have et bredt

ansvar for etisk korrekt databehandling.



Anvendte it-systemer skal til hver en tid stemme overens

med lovgivningen. Således skal it-systemer eksempelvis

udvikles med indbygget beskyttelse af persondata (Privacy

by design).



Som en del af den finansielle sektor handler bankens brug

af data også meget om teknik, men har i høj grad samtidig

juridiske og samfundsmæssige implikationer i forhold til

den virkelighed, som banken indgår i. Derfor samarbejder

banken med myndighederne og lever op til forpligtigelser

om at stille data til rådighed, når myndighederne anmoder

banken herom.



Banken samarbejder også med myndighederne i forhold til

at forebygge hvidvask og anden økonomisk kriminalitet. I

den sammenhæng vil banken på et lovligt grundlag videre-

give/indberette relevante oplysninger.

Tredjeparters databehandling

Banken skal i samarbejdet med tredjeparter – f.eks. den

valgte datacentral, pensionsselskaber, forsikringsselska-

ber, realkreditinstitutter drage omsorg for, at tredjeparter i

lige så høj grad værner om kundernes data, som banken

selv gør.

Uddannelse og awareness

Politikken forpligter alle i banken. Banken skal derfor priori-

tere og gennemføre uddannelse og awareness, så at alle

medarbejdere er velinformerede om og evner at eksekvere

på dataetik, datasikkerhed og korrekt omgang med per-

sondata.

Kreditbanken tilstræber udvikling af en positiv fejlkultur

blandt medarbejdere, hvor åbenhed omkring fejl og pro-

blemer fører til forbedring.



Medarbejdere, som tilgår kunders persondata, har under-

skrevet en erklæring om tavshedspligt og en fortroligheds-

klausul.

Forebyggelse af hvidvask og finansie-

ring af terrorisme

Tværgående samarbejde og adfærdsprincipper

Banken bakker op om tværgående samarbejde med hen-

blik på at forebygge hvidvask af penge og finansiering af

terrorisme – f.eks. sektorsamarbejde og samarbejde via

bankens it-central – Bankdata.



Banken bakker op om Finans Danmarks 6 adfærdsprin-

cipper om forebyggelse af hvidvask af penge og finansie-

ring af terrorisme og således følgende:

• Vi sætter altid etik før profit

• Vi følger loven og lovens ånd

• Vi vil gerne kigges i kortene

• Vi arbejder målrettet med vores virksomhedskultur

• Vi påtager os ledelsesansvar og sikrer, at alle medarbej-

dere tager ansvar i forhold til bekæmpelse af hvidvask

og terrorfinansiering

• Vi samarbejder konstruktivt med alle interessenter, her-

under myndighederne

Uddrag fra bankens forretningsmodel

Kreditbanken vil udtrykke sine forventninger til medarbej-

deres adfærd og medvirke til bl.a. at forebygge hvidvask

og anden økonomisk kriminalitet. Og banken vil kommuni-

kere tydelige anvisninger til sine medarbejdere. Det er –

uanset ansættelsesniveau – uforeneligt med ansættelse i

Kreditbanken at medvirke til eller forsøge at medvirke til

hvidvask, terrorfinansiering eller anden form for økonomisk

kriminalitet.



Bankens medarbejdere – uanset ansættelsesniveau – for-

ventes at have en kritisk tilgang til mistænksomme forhold

i deres virke og skal have reel mulighed for at kunne føle

sig trygge ved – og uden repressalier – at henvende sig til

ethvert ledelsesniveau om kendskab til eller mistanke om

mistænkelige forhold, herunder mistænkelige forhold om

hvidvask, terrorfinansiering og økonomisk kriminalitet.



Banken har fravalgt at arbejde med personlige salgsmål-

sætninger for bankens medarbejdere, fordi banken vil fore-

bygge suboptimering og motivationen til at kunne indgå

forretninger på bekostning af etik og faglighed.



Kreditbanken ønsker ikke at udbyde produkter og ydelser,

der er særligt risikofyldte eller på kant med god etik, fordi

banken vil forebygge suboptimering og motivationen til at

kunne indgå forretninger på bekostning af etik og faglig-

hed.

Banken

• vil drive banken på grundlag af enforretningsmodel, der

iboende har en lav risiko for at kunne misbruges tilhvid-

vaskog terrorfinansiering

• vil søge at undgå at samarbejde med, subsidiært over-

våge,kundetyper, der ud fra enhvidvaskmæssigbe-

tragtning vurderes at udgøre en særlig risiko

• vil ikke udbyde produkter og tjenesteydelser, benyttele-

veringskanalereller tilgå markeder, der ud fra enhvid-

vaskmæssigbetragtning vurderes at udgøre en særlig

risiko

• vil have ogimplementereoperationelle forretningsgange

på alle relevante områder i relation tilat forebygge hvid-

vaskog finansiering af terrorisme og hellere etablere lidt

for mange end lidt for få regler og kontroller

• vil uddanne medarbejdere på området og skabeaware-

ness.

Bestyrelsens og direktionens øvrige ledelseshverv

(Opgjort pr. 22. februar 2023).

Navn Selskab Hverv

Direktør Henrik Meldgaard Meldgaard Holding A/S, Aabenraa Direktør og bestyrelsesmedlem *)1

Meldgaard A/S, Aabenraa Bestyrelsesmedlem

Meldgaard Miljø A/S, Aabenraa Direktør og bestyrelsesmedlem

Meldgaard Transport A/S, Aabenraa Bestyrelsesmedlem

P.Meldgaard Ejendomme A/S, Aabenraa Bestyrelsesmedlem

Meldgaard Recycling A/S, Aabenraa Bestyrelsesmedlem

Henrik Meldgaard ApS, Aabenraa Direktør

M&C Hansen ApS, Aalborg Bestyrelsesmedlem

Arbejdsgiverforeningen for

Transport og Logistik, København Bestyrelsesmedlem

Andy Andersen Meldgaard Holding A/S, Aabenraa Formand for bestyrelsen *)

Bjarne Rasmussen Holding A/S, Sønderborg Formand for bestyrelsen

Tridan Holding A/S, Sønderborg Formand for bestyrelsen *)1

Softline A/S, Maribo Formand for bestyrelsen

Heinrich Callesen Holding A/S, Aabenraa Formand for bestyrelsen

Koff A/S, Aabenraa Bestyrelsesmedlem

Tækkersminde ApS, Aarhus Bestyrelsesmedlem *)2

Helmer Christiansen A/S, Karlslunde Bestyrelsesmedlem

Sangostop A/S, Aabenraa Bestyrelsesmedlem

Horup Boligcentrum A/S, Aabenraa Bestyrelsesmedlem

Barfoed Group P/S, Odense Bestyrelsesmedlem

Direktør Peter Rudbeck R.A.P. Invest ApS, Silkeborg Direktør

Leif Meyhoff Rosendal og Margrethelund

Godser A/S, Aabenraa Formand for bestyrelsen

Damsbo Gods A/S, Aabenraa Formand for bestyrelsen

Bækkeskov Gods A/S, Aabenraa Formand for bestyrelsen

Beldringe Gods Ejendomme A/S, Aabenraa Formand for bestyrelsen

Schackenborg Slotskro A/S, Aabenraa Bestyrelsesmedlem

Abena Holding A/S, Aabenraa Bestyrelsesmedlem

Stenbjerg Ejendomme Holding A/S, Aabenraa Formand for bestyrelsen

Stenbjerg Ejendomme A/S, Aabenraa Formand for bestyrelsen

Direktør Ulrik Frederiksen HFR Trailer A/S, Aabenraa Direktør og bestyrelsesmedlem

HFR Ejendomme A/S, Aabenraa Direktør og bestyrelsesmedlem

HFR Rental A/S, Aabenraa Direktør og bestyrelsesmedlem

OSPA Holding ApS, Aabenraa Direktør

Stefanie Laursen Sangostop A/S, Aabenraa Bestyrelsesmedlem

Bankdirektør Lars Frank Jensen Forvaltningsinstituttet for Lokale

Pengeinstitutter, København Formand for bestyrelsen

Lokale Pengeinstitutter, København Bestyrelsesmedlem

Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

København Bestyrelsesmedlem

*) Tallet angiver antal bestyrelsespladser i 100 % ejede datterselskaber af det pågældende selskab.

Resultat- og totalindkomstopgørelse for 2022

2022 2021

Note (1.000 kr.) (1.000 kr.)

7 Renteindtægter................................................................................

7a Negative renteindtægter ..................................................................

8 Renteudgifter...................................................................................

8a Negative renteudgifter......................................................................

Netto renteindtægter....................................................................

Udbytte af aktier m.v........................................................................

9 Gebyrer og provisionsindtægter.......................................................

Afgivne gebyrer og provisionsudgifter ..............................................

Netto rente- og gebyrindtægter..................................................

10 Kursreguleringer ..............................................................................

Andre driftsindtægter.......................................................................

12 Udgifter til personale og administration ............................................

Af- og nedskrivninger på materielle aktiver .......................................

Andre driftsudgifter ..........................................................................

13 Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. ............................

Resultat før skat ..........................................................................

14 Skat ................................................................................................

Årets resultat ................................................................................

Forslag til resultatdisponering

Udbytte for regnskabsåret ...............................................................

Overført til næste år .........................................................................

I alt .................................................................................................

Totalindkomstopgørelse

Årets resultat ...................................................................................

Værdiregulering af domicilejendomme .............................................

Anden totalindkomst efter skat ........................................................

Årets totalindkomst .....................................................................

102.066

-3.12

-14.096

112.944

3.402

86.690

3.710

199.326

9.70

1.17

108.834

2.069

112

-17.434

116.652

24.17

92.495

8.410

84.08

92.495

92.49

92.495

124.99

-2.22

1.378

-12.46

133.785

.19

93.99

3.337

229.602

-33.48

392

122.276

9.884

111

9.046

55.219

11.744

43.475

8.410

3.06

43.475

43.47

-641

42.834

Balance pr. 31. december 2022

2022 2021

Note (1.000 kr.) (1.000 kr.)

Aktiver

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker...... 960.74 811.27

1 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker .......................... 44.043 34.61

16 Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris ......................... 2.148.663 1.91.619

17 Obligationer til dagsværdi ...................................................................... 1.486.668 1.621.378

18 Aktier m.v. ............................................................................................. 186.24 16.740

19 Aktiver tilknyttet puljeordninger .............................................................. 486.398 474.31

Grunde og bygninger i alt ...................................................................... 36.167 43.17

20 Investeringsejendomme..................................................................... 5.386 5.278

21 Domicilejendomme, egne .................................................................. 27.064 33.632

21a Domicilejendom, leasing .................................................................... 3.717 4.247

22 Øvrige materielle aktiver......................................................................... 3.333 3.90

Aktuelle skatteaktiver............................................................................. 8.128 0

23 Udskudte skatteaktiver.......................................................................... 2.760 1.84

Andre aktiver ......................................................................................... 33.960 27.16

Periodeafgrænsningsposter................................................................... 2.66 2.368

Aktiver i alt .......................................................................................... 5.399.964 5.101.409

Passiver

24 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker............................................... 33.976 36.299

2 Indlån og anden gæld............................................................................ 3.918.079 3.681.62

Indlån i puljeordninger............................................................................ 486.398 474.31

Aktuelle skatteforpligtelser ..................................................................... 0 1.062

Andre passiver ...................................................................................... 134.44 116.272

Periodeafgrænsningsposter................................................................... 9 1

Gæld i alt ............................................................................................. 4.572.916 4.309.615

16 Hensættelser på garantier ..................................................................... . .27

16 Hensættelser på kredittilsagn ................................................................ 1.74 1.222

Hensatte forpligtelser i alt ................................................................. 7.309 6.479

26 Aktiekapital............................................................................................ 16.820 16.820

Opskrivningshenlæggelser..................................................................... 1.941 2.82

Overført overskud.................................................................................. 792.68 77.03

Foreslået udbytte................................................................................... 8.410 8.410

Egenkapital i alt.................................................................................. 819.739 785.315

Passiver i alt........................................................................................ 5.399.964 5.101.409

27 Eventualforpligtelser i alt.................................................................. 787.443 988.405

Øvrige noter, herunder eventualforpligtelser, 27-33

Egenkapitalopgørelse for 2022

(1.000 kr.) Aktie- Opskrivnings- Overført Foreslået I alt

kapital henlæggelser resultat udbytte for

regnskabsåret

Egenkapital 1. januar 2022 16.820 2.582 757.503 8.410 785.315

Periodens resultat 3.06 8.410 43.47

Værdiregulering af domicilejendomme -641 -641

Totalindkomst for regnskabsåret -641 35.065 8.410 42.834

Udbytte til ejere -8.410 -8.410

Egenkapital 31. december 2022 16.820 1.941 792.568 8.410 819.739

Egenkapital 1. januar 2021 16.820 2.582 673.418 8.410 701.230

Periodens resultat 84.08 8.410 92.49

Totalindkomst for regnskabsåret 0 84.085 8.410 92.495

Udbytte til ejere -8.410 -8.410

Egenkapital 31. december 2021 16.820 2.582 757.503 8.410 785.315

Note 1

Væsentlig anvendt regnskabspraksis

og ændringer i anvendt regnskabs

praksis

Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med Lov om

finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansi

elle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber

m.fl. (Regnskabsbekendtgørelsen).



Årsregnskabet præsenteres i danske kroner og afrundet til

nærmeste 1.000 kr.



Ved udarbejdelse af årsregnskabet foretager ledelsen en

række regnskabsmæssige vurderinger, der danner grund

lag for præsentation, indregning og måling af bankens ak

tiver og forpligtelser. Årsregnskabet er aflagt efter et

princip om going concern ud fra den nuværende gæl

dende praksis og fortolkning af reglerne for danske penge

institutter. De væsentligste regnskabsmæssige skøn,

forudsætninger og usikkerheder fremgår af note 2. Præ

sentationen af den øvrige anvendte regnskabspraksis

fremgår af note 32.



Der er ikke ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold

til årsrapporten for 2021.

Væsentlig anvendt regnskabspraksis

Fastlæggelse af dagsværdi

Dagsværdien er det beløb, som et aktiv kan omsættes til,

eller en forpligtelse indfries til, ved handel under normale

omstændigheder mellem kvalificerede, villige og indbyrdes

uafhængige parter.



Dagsværdien af finansielle instrumenter, som der findes et

aktivt marked for, fastsættes til lukkekursen på balanceda

gen eller, hvis en sådan ikke foreligger, en anden offentlig

gjort kurs, der må antages at svare bedst hertil.



For finansielle instrumenter, hvor der ikke findes et aktivt

marked, fastlægges dagsværdien ved hjælp af almindeligt

anerkendte værdiansættelsesteknikker.

Klassifikation og måling af finansielle instrumenter

Klassifikation og måling af finansielle aktiver foretages på

baggrund af forretningsmodellen for de finansielle aktiver

og de kontraktmæssige betalingsstrømme, som knytter

sig til de finansielle aktiver. Dette indebærer, at finansielle

aktiver skal klassificeres i en af de følgende kategorier:

•

Finansielle aktiver, som holdes for at generere de kon

traktmæssige betalinger, og hvor de kontraktlige betalin

ger udelukkende udgøres af rente og afdrag på det

udestående beløb, måles efter tidspunktet for første ind

regning til amortiseret kostpris.

•

Finansielle aktiver, som ikke opfylder de ovennævnte kri

terier for forretningsmodel, eller hvor de kontraktmæs

sige pengestrømme ikke udelukkende udgøres af rente

og afdrag på det udestående beløb, måles efter tids

punktet for første indregning til dagsværdi gennem resul

tatopgørelsen.

Kreditbanken har ikke finansielle aktiver, der omfattes af

målingskategorien med indregning af finansielle aktiver til

dagsværdi gennem anden totalindkomst. I stedet måles

bankens beholdning af obligationer til dagsværdi gennem

resultatopgørelsen, fordi de indgår i en handelsbeholdning.



Bankens udlån og tilgodehavender måles til amortiseret

kostpris.

Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris

Regnskabsposten består af udlån, hvor udbetaling er sket

direkte til låntager.



Udlån måles ved første indregning til dagsværdi med tillæg

af de transaktionsomkostninger, som er direkte forbundet

med erhvervelsen af udlånet samt fradrag for modtagne

gebyrer og provisioner, der indgår som en integreret del af

den effektive rente. Efterfølgende måles udlån og andre til

godehavender til amortiseret kostpris fratrukket det forven

tede kredittab.



Reguleringer til imødegåelse af tab som følge af kreditrisiko

indregnes i resultatopgørelsen under regnskabsposten

nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender mv.

Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender og

hensættelser på garantier og kredittilsagn

Nedskrivninger og hensættelser baseres på det forventede

kredittab i forhold til kreditrisikoen. Kreditrisikoen udgør

sandsynligheden for, at låntager misligholder sine beta

lingsforpligtelser. Dette medfører, at der allerede på tids

punktet for første indregning foretages en nedskrivning for

forventet tab. I den nedenstående beskrivelse omtales

både nedskrivninger på udlån og tilgodehavender og hen

sættelser på garantier og kredittilsagn under fællesbeteg

nelsen, nedskrivninger.

Opgørelsen af det forventede kredittab afhænger af, om

der er indtruffet en væsentlig stigning i kreditrisikoen siden

første indregning. Opgørelsen af nedskrivninger følger en

model med 3 stadier:

•

Stadie 1 omfatter aktiver, hvor der ikke er sket en bety

delig stigning i kreditrisikoen siden første indregning.

Nedskrivningsberegning sker pr. facilitet. Der beregnes

nedskrivninger for det forventede kredittab i 12 måneder.

Hvis kreditrisikoen på det finansielle aktiv betragtes som

lav på balancetidspunktet, fastholdes aktivet dog i stadie

1, som er karakteriseret ved fravær af en betydelig stig

ning i kreditrisikoen. Banken betragter kreditrisikoen som

lav, når bankens interne rating af kunden svarer til 2a

eller bedre. Kategorien af aktiver med lav kreditrisiko om

fatter udover udlån og tilgodehavender, der opfylder ra

tingkriteriet, tillige danske stats- og realkreditobligationer

og tilgodehavender hos danske kreditinstitutter.

•

Stadie 2 omfatter aktiver, hvor der er sket en betydelig

stigning i kreditrisikoen siden første indregning eller over

træk på aktivet. Nedskrivningsberegning sker pr. facilitet.

Der beregnes nedskrivninger for det forventede kredittab

i hele aktivets levetid.

Noter til årsregnskabet for 2022

For den del af stadie 2 svag, der er vandret fra stadie 3,

beregnes nedskrivningerne på samme måde som stadie

3-nedskrivninger.

• Stadie 3 omfatter kreditforringede aktiver. I dette stadie

beregnes nedskrivningerne baseret på en individuel vur-

dering af kredittabet i aktivets levetid. Beregning sker

som helhed for hele eksponeringen.

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender føres på en

korrektivkonto, som modregnes under udlån, og hensæt-

telser på garantier og kredittilsagn indregnes som en for-

pligtelse.

Kreditforringede aktiver (stadie 3)

Udlån og andre tilgodehavender, der måles til amortiseret

kostpris, samt garantier og kredittilsagn, kan være kredit-

forringet, hvis en eller flere af følgende begivenheder er

indtruffet:

• Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder.

• Låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af mang-

lende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter.

• Når banken eller andre långivere yder låntager lempelser

i vilkår, som ikke ville være overvejet, hvis ikke låntager

var i økonomiske vanskeligheder.

• Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive

omfattet af anden økonomisk rekonstruktion.

• Bortfald af et aktivt marked for det finansielle aktiv på

grund af økonomiske vanskeligheder.

• Erhvervelse eller oprettelse af et finansielt aktiv til en be-

tragtelig underkurs, som afspejler indtrufne kredittab.

• For finansielle aktiver, hvor kunden har betydelige økono-

miske vanskeligheder, eller hvor banken har ydet lempeli-

gere vilkår på grund af kunden økonomiske vanskeligheder,

fastholdes placeringen i stadie 2, såfremt der ikke for-

ventes tab i det mest sandsynlige scenarie.

Definitionen af misligholdelse

Fastlæggelsen af, hvornår en låntager har misligholdt sin

forpligtelser, er afgørende for opgørelsen af et forventet

kredittab. Banken anser en låntager for at have misligholdt

sine forpligtelser såfremt låntager er mere end 90 dage i

restance på væsentlige dele af deres forpligtelser, eller det

er usandsynligt, at låntager kan tilbagebetale sine forplig-

telser fuldt.



Vurderingen af, om en låntager er i restance, gælder både

overtræk over de fastsatte rammer og manglende betaling

af enten afdrag eller renter. Vurderingen af, hvorvidt det er

usandsynligt, at en låntager kan tilbagebetale sine forplig-

telser, tager udgangspunkt i både kvalitative og kvantita-

tive indikatorer. En kvalitativ indikator for erhvervsudlån kan

for eksempel være, om der er brud på covenants. Kvanti-

tative indikatorer kunne for eksempel være en vurdering af,

hvorvidt en låntager kan opfylde sine forpligtelser på andre

lån, eller er i restance på andre lån.

Af- og nedskrivninger

Nedskrivninger i stadie 1 og 2

Bortset fra den del af stadie 2 svag, der er vandret fra sta-

die 3, opgøres det forventede kredittab i stadie 1 og 2 ba-

seret på en nedskrivningsmodel. Nedskrivningsmodellen

tager udgangspunkt i sandsynligheden for misligholdelse

(PD), forventet krediteksponering ved misligholdelse (EAD)

og forventet tabsandel ved misligholdelse (LGD). Modellen

inkorporerer historiske observationer for de enkelte inputs

og ligeledes fremadskuende information, herunder makro-

økonomiske forhold.

Fastlæggelse af input til nedskrivningsmodellen

Nedskrivningsmodellen tager udgangspunkt i sandsynlig-

heden for misligholdelse (PD), forventet krediteksponering

ved misligholdelse (EAD) og forventet tabsandel ved mis-

ligholdelse (LGD). Input til nedskrivningsmodellen er base-

ret på historisk information, som er udviklet af bankens

datacentral (Bankdata) ved brug af statistiske modeller.



Placeringen i stadier og opgørelse af det forventede tab er

baseret på Kreditbankens ratingmodeller, der er udviklet af

datacentralen Bankddata.



Fastlæggelsen af sandsynligheden for misligholdelse (PD)

tager udgangspunkt i observerede misligholdelser igen-

nem en periode, som dækker over en økonomisk cyklus,

og herefter konverteres de observerede misligholdelser til

en estimeret sandsynlighed, der gælder for et bestemt

tidspunkt (12 måneders PD). Livstids PD opgøres med ud-

gangspunkt i 12 måneders PD på baggrund af matemati-

ske modeller og fremskrivninger af 12 måneders PD. Dette

er baseret på forventninger til fremtiden og lånenes udvik-

ling.

Fastlæggelsen af krediteksponering ved misligholdelse

(EAD) tager udgangspunkt i den forventede ændring til

eksponeringen efter balancedagen, inklusive tilbagebeta-

ling af renter og afdrag samt yderligere træk på kredittil-

sagn. Datacentralens fastlæggelse af EAD tager udgangs-

punkt i historisk information om forventede ændringer i

eksponeringer over lånenes levetid inden for det enkelte

låns rammer. Der tages derved højde for afdragsprofil,

førtidsindfrielser og ændringer i brugen af kreditter.



Forventet tabsandel ved misligholdelse (LGD) er estimeret

på baggrund af forskellen mellem de kontraktuelle penge-

strømme og de pengestrømme, som instituttet forventer at

modtage efter misligholdelse inklusive pengestrømme ved

realisering af sikkerheder. Fastlæggelsen af LGD tager ud-

gangspunkt i de forventede sikkerhedsværdier fratrukket

omkostninger ved salg samt pengestrømme, som en lån-

tager kan betale i øvrigt ud over sikkerheder. Der tages

ligeledes højde for eventuel reduktion i pris, såfremt sikker-

heden skal realiseres inden for en kortere periode.

3

De fremtidige pengestrømme tilbagediskonteres til nutids-

værdi. Nutidsværdien beregnes for fastforrentede udlån og

tilgodehavender baseret på den oprindeligt fastsatte effek-

tive rentesats. For variabelt forrentede udlån og tilgodeha-

vender anvendes den aktuelle effektive rentesats på

udlånet eller tilgodehavendet.

Fremadskuende makroøkonomiske scenarier

Fremadskuende information indgår i beregningen af for-

ventet tab i form af makroøkonomiske prognoser og frem-

skrivninger. Banken bruger en model herfor, der udvikles

og vedligeholdes af Lokale Pengeinstitutter.

Modellen er opbygget omkring fastlæggelsen af historiske

sammenhænge mellem nedskrivninger inden for en række

sektorer og brancher og en række forklarende makroøko-

nomiske variabler. Disse sammenhænge tilføres herefter

estimater for de makroøkonomiske variabler, baseret på

prognoser fra konsistente kilder som Det Økonomiske

Råd, Nationalbanken m.fl., hvor prognoserne i almindelig-

hed rækker 2 år frem i tid og omfatter variabler som stig-

ning i offentligt forbrug, stigning i BNP, rente etc.

Derved beregnes de forventede nedskrivninger i op til 2 år

frem i tid inden for de enkelte sektorer og brancher, mens

der for løbetider udover 2 år foretages en lineær interpola-

tion mellem nedskrivningsprocenten for år 2 og nedskriv-

ningsprocenten i år 10, hvor der i modelmæssig hense-

ende antages at indtræffe en ’langtidsligevægt’ opgjort

som et strukturelt niveau fra prognoserne. Løbetider ud-

over 10 år tildeles i modelmæssig henseende samme ned-

skrivningsprocent som langtidsligevægten i år 10. Endelig

transformeres de beregnede nedskrivningsprocenter til

justeringsfaktorer, der korrigerer datacentralens estimater

i de enkelte sektorer og brancher. Banken foretager tilpas-

ninger til disse, baseret på egne forventninger til fremtiden,

og med udgangspunkt i lånesammensætningen.



Modellen har vanskeligt ved at tage højde for pludseligt

opståede kriser eller hændelser. Der er nu gået mere end

2 år siden COVID-19-krisen begyndte, og det tager mo-

dellen i et vist omfang højde for. Dog vil udbruddet af kri-

gen i Ukraine og den usikre økonomiske situation som

følge heraf ikke være indarbejdet i de fremadskuende sce-

narier i modellen. Derfor vil der stadig være behov for le-

delsesmæssige tillæg til modellens beregninger.



Ledelsesmæssige tillæg

Banken foretager på hver balancedag en vurdering af, om

der er behov for korrektioner til de forventede kredittab,

som er beregnet på basis af de anvendte modeller i stadie

1, 2 og 3. Vurderinger af modellens resultater foretages på

baggrund af resultater og hændelser, modellen ikke impli-

cerer.

Nedskrivninger i stadie 2 svag

Stadie 2 svag består af de svageste eksponeringer i ned-

skrivningsmodellen for stadie 1 og 2. Disse eksponeringer

har samtidig haft en betydelig stigning i kreditrisikoen,

siden de første gang blev indregnet. Derudover består sta-

die 2 svag af kreditforringede eksponeringer, hvor sand-

synligheden for tab er under 0 %, og der samtidig ikke

foreligger kontraktbrud, inkasso, insolvensbehandling, ren-

tenulstilling eller eftergivelse af gæld. Hvis der foreligger en

af de ovenstående hændelser, vil eksponeringen overgå til

stadie 3.

Nedskrivninger i stadie 3

Nedskrivning på kreditforringede udlån opgøres som det

forventede tab på baggrund af en række mulige udfald

(scenarier) for låntagers økonomiske situation og bankens

kredithåndtering. Det forventede tab beregnes ved at sam-

menveje det opgjorte tab forbundet med hvert scenarie

baseret på sandsynligheden for, at scenariet indtræffer.

For hvert scenarie opgøres nedskrivningen baseret på for-

skellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskriv-

ningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige

betalinger på udlånet.

Til beregningen af nutidsværdien anvendes for fastforren-

tede udlån og tilgodehavender den oprindeligt fastsatte

effektive rentesats. For variabelt forrentede udlån og til-

godehavender anvendes den aktuelle effektive rentesats

på udlånet eller tilgodehavendet.

Afskrivninger

Finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, afskri-

ves helt eller delvist, såfremt der ikke længere er en rimelig

forventning om dækning af det udestående beløb. Ved af-

skrivning ophører aktivet med at være indregnet i balancen

helt eller delvist.



Fastsættelsen af, hvornår der ikke er en rimelig forventning

om dækning af de udestående beløb, baserer sig typisk

på konkrete forhold hos den enkelte låntager. Dette kunne

f.eks. være likviditet, aktivsammensætning, egenkapital og

fremtidig indtjening.



Inden der foretages afskrivning, har en låntager været

igennem en gældsinddrivelsesproces, hvor der typisk vil

blive foretaget en frivillig aftale, hvor banken bliver delvist

indfriet.



Gældsinddrivelsesprocessen fortsætter efter der er sket

ophør af indregning af udlån. For erhvervskunder fortsæt-

ter processen, indtil låntager enten begæres konkurs,

rekonstruktion eller der bliver aftalt en frivillig akkord. For

privatkunder forsøges det at indgå en frivillig aftale, der

enten indeholder lempelige vilkår eller eftergivelse af gæld.

Obligationer til dagsværdi

Obligationer, der handles på aktive markeder, måles til

dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen for

det pågældende marked på balancedagen. Udtrukne

obligationer måles til nutidsværdien.



Kreditbanken har kun noterede obligationer.

Aktier

Banken har ingen noterede aktier.

Dagsværdien for unoterede og illikvide aktier tager ud-

gangspunkt i tilgængelige oplysninger om handler og lig-

nende eller alternativt beregninger af kapitalværdi. Illikvide

og unoterede kapitalandele, hvor det ikke vurderes muligt

at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, der

som udgangspunkt er baseret på noterede markedspriser.

I det omfang, der er tale om ikke noterede instrumenter,

opgøres dagsværdien efter almindeligt anerkendte princip-

per, der bygger på markedsbaserede parametre. Afledte

finansielle instrumenter indregnes under andre aktiver,

henholdsvis andre passiver.



Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter,

der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sik-

ring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet

forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med

ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede

forpligtelse. Øvrige ændringer indregnes i resultatopgørel-

sen som finansielle poster.

Note 2

Væsentlige regnskabsmæssige skøn,

forudsætninger og usikkerheder

Årsregnskabet udarbejdes ud fra visse særlige forudsæt-

ninger, der medfører brug af regnskabsmæssige skøn.

Disse skøn foretages af ledelsen i overensstemmelse med

regnskabspraksis og på baggrund af historiske erfaringer

og forudsætninger, som ledelsen anser som forsvarlige og

realistiske, dog kan uventede fremtidige begivenheder eller

omstændigheder opstå, ligesom andre vil kunne komme

frem til andre skøn.



De områder, som indebærer en højere grad af vurderinger

eller kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn

er væsentlige for regnskabet, er angivet nedenfor.



Ved udarbejdelse af årsregnskabet foretager ledelsen en

række regnskabsmæssige vurderinger der danner grund-

lag for præsentation, indregning og måling af instituttets

aktiver og forpligtelser.



De væsentligste skøn, som ledelsen foretager i forbindelse

med indregning og måling af disse aktiver og forpligtelser,

og de væsentlige skønsmæssige usikkerheder forbundet

med udarbejdelsen af årsrapporten for 2022, er

• nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier og

kredittilsagn

• måling af investeringsejendomme og domicilejendomme

til dagsværdi.

Nedskrivninger på udlån og hensættelser på

garantier og kredittilsagn

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er foretaget i

overensstemmelse med den i note 1 beskrevne regn-

skabspraksis og er baseret på en række forudsætninger.

Såfremt disse forudsætninger ændres, kan regnskabsaf-

læggelsen blive påvirket, og påvirkningen kan være væ-

sentlig.



Måling af udlån bliver væsentligt påvirket af den nuvæ-

rende økonomiske situation i samfundet. Det kan således

ikke afvises, at en negativ udvikling inden for brancher,

hvor banken har betydelige eksponeringer, kan medføre

yderligere nedskrivninger. Såfremt det kan fastslås, at ikke

alle fremtidige betalinger vil blive modtaget, er fastlæggel-

sen af størrelsen af de forventede betalinger, herunder

realisationsværdier af sikkerheder og forventede dividende-

udbetalinger fra boer, også undergivet væsentlige skøn.

Ved måling af sikkerheder med pant i helt eller delvist udle-

jede erhvervsejendomme eller boligejendomme er afkast-

krav en af de væsentligste forudsætninger, som instituttet

anvender. Værdien af ejendomme fastsættes på grundlag

af en vurdering af det afkastkrav, som en investor forven-

tes at stille til en ejendom i den pågældende kategori.



Afkastkravets størrelse afhænger bl.a. af geografi, belig-

genhed i det pågældende område, ejendommens anven-

delsesmuligheder (erhverv/beboelse), vedligeholdelses-

stand samt eventuel genudlejning og dermed niveauet for

tomgang mv.



Værdiansættelsen af sikkerhederne i instituttets ekspone-

ringer er forbundet med usikkerhed, og sikkerhederne i er-

hvervsejendomme er i høj grad påvirket af de aktuelle skøn

over afkastkrav i ejendomsmarkedet.

Værdierne på særligt landbrugseksponeringer er fastlagt i

et illikvidt marked, hvor kendskab til reelle handels- og be-

låningsværdier er meget sparsom. Således konstaterer in-

stituttet stort set ingen handel med aktiver som den type

aktiver, der indgår i beregningerne af nedskrivningsbeho-

vet på især denne type låntagere. En afgørende faktor for

nedskrivninger på landbrugsengagementer er værdien af

landbrugsjorden. I de foretagne nedskrivningsberegninger

for de landbrugsengagementer, hvor der er vurderet at

være kreditforringelse (stadie 3), er der maksimalt anvendt

en hektar pris på 100.000 kr. Endvidere kan ændringer i

værdiansættelsen af landbrugskunders øvrige aktiver –

f.eks. staldpladser – medføre behov for yderligere ned-

skrivninger, og det kan ikke afvises at sådanne ændringer

vil være væsentlige.



For privatkunder er der usikkerhed forbundet med opgø-

relse af nedskrivninger som følge af usikkerhedi den frem-

tidige betalingsevne. For en del af låntagerne konstateres

det, at selvom de på nuværende tidspunkt kan betale

ydelserne på lånene, så vil yderligere krav til afdrag eller

rente presse betalingsevnen. Hertil kommer, at en række

boligejere ikke vil kunne afhænde deres bolig uden tab.

Fremadskuende makroøkonomiske scenarier

Fastlæggelse af forventet tab er baseret på ledelsens

forventninger til den fremtidige økonomiske udvikling.

Sådanne forventninger er forbundet med en stor grad af

skøn fra ledelsen. Ledelsen foretager dette skøn med

udgangspunkt i forskellige scenarier (en ”base case”, en

”bedre case” og en ”værre case”). Disse 3 scenarier til-

deles en sandsynlighedsvægt afhængigt af ledelsens

vurdering af de nuværende forventninger til fremtiden.

Fastlæggelsen af scenarier og sandsynlighedsvægtning

heraf er forbundet med usikkerhed.



Udover fastlæggelsen af forventninger til fremtiden er

nedskrivninger i stadie 1 og 2 ligeledes behæftet med en

usikkerhed som følge af, at modellerne ikke tager højde for

alle relevante forhold. Da der fortsat er begrænset historisk

datagrundlag som udgangspunkt for beregningerne, har

det været nødvendigt at supplere modellens beregninger

med ledelsesmæssige skøn. Fastlæggelsen af det ledel-

sesmæssige skøn er foretaget ud fra en konkret vurdering

af det enkelte segment og de berørte låntagere. Vurderin-

gen af effekten for den langsigtede sandsynlighed for

misligholdelse for disse låntagere, og segmenter ved hen-

holdsvis forbedret og forværret udfald af makroøkonomi-

ske scenarier, er forbundet med skøn.

Note 3

Finansielle risici og politikker og mål

for styringen af finansielle risici

Banken er eksponeret over for forskellige typer af risici.

Formålet med bankens politikker for risikostyring er at mi-

nimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. en uforud-

sigelig udvikling på de finansielle markeder.



Banken udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og

styring af de risici, som til daglig påvirker banken. Bestyrel-

sen fastlægger de overordnede rammer og principper for

risiko- og kapitalstyring og modtager løbende rapportering

om udvikling i risici og udnyttelse af de tildelte risikoram-

mer.



Den løbende styring af risici foretages af direktionen.

Afdækningsstrategier bliver løbende styret af direktionen,

mens der foretages uafhængig kontrol og rapportering

heraf af regnskabs- og risikostyringsfunktionerne.



Den væsentligste risiko i banken vedrører i sagens natur

kreditrisikoen.

Kreditrisiko

Bankens risikostyringspolitikker er tilrettelagt med henblik

på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter

til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne

rammer og forventede sikkerheder. Banken har vedtaget

politikker, der begrænser eksponeringen i forhold til ethvert

kreditinstitut, som banken har forretninger med.



Bankens samlede krediteksponering er sammensat af ba-

lanceførte og ikke balanceførte poster.



Banken følger løbende op på individuel basis på alle kon-

cerneksponeringer på over 200.000 kr. Øvrige udlån og

garantier overvåges på gruppevis basis – dog sådan, at en

eksponering bliver vurderet individuelt, når objektive indi-

katorer viser, at der kan opstå et konkret problem med

eksponeringen.



Kreditbanken opererer med såvel kreditsegmentering som

kreditrating af kunderne.

2022 2021

(1.000 kr.) (1.000 kr.)

Maksimal krediteksponering efter nedskrivninger og hensættelser

fordelt på balanceposter og ikke balanceførte poster

Balanceførte poster

Kassebeholdninger og anfordringstilgodehavender hos centralbanker............ 960.74 811.27

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker................................... 44.043 34.61

Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris.................................. 2.148.663 1.91.619

Obligationer til dagsværdi............................................................................... 1.486.668 1.621.378

4.640.128 4.383.139

Ikke balanceførte poster

Garantier - finansielle ..................................................................................... 691.133 887.44

Uudnyttet del af kreditter og kredittilsagn ....................................................... 1.221.979 1.209.122

1.913.112 2.096.567

Der er ikke committede tilsagn.

Krediteksponering for værdipapirer

Realkreditobligationer .................................................................................... 1.464.323 1.73.766

Skibskredit..................................................................................................... 22.34 47.612

1.486.668 1.621.378

Samtlige obligationer har danske udstedere.

Kreditpolitik

Der henvises til standardvilkår i note 16. Herudover kan

anføres, at banken anser kreditformidling og kreditgivning

som værende en integreret del af den samlede virksom-

hed.



Danmark er bankens primære markedsområde, og even-

tuelle eksponeringer med kunder i udlandet kan alene

etableres, hvis kunden har en økonomisk forbindelse til

Danmark. Banken vil primært yde lån og garantier til pri-

vate personer og til virksomheder, der har domicil i ban-

kens naturlige virkeområde eller tilknytning hertil.



Banken ønsker ikke at indgå samarbejde med private per-

soner og erhvervskunder/virksomheder, der har negativ of-

fentlig bevågenhed. Derudover vil banken ikke indgå

samarbejde med virksomheder, der i særlig grad belaster

miljøet.



Banken har fastsat grænser

• for den andel, enkelteksponeringer kan udgøre af ban-

kens kapitalgrundlag. Og i tilknytning hertil er fastsat

grænser for andelen af blanco

• for fordelingen af udlån på erhvervs- og privatkunder

• for de enkelte branchers andel af bankens samlede

udlån, garantier og uudnyttet del af kreditter og kredittil-

sagn. Ingen branche kan således udgøre mere en 1 %

af de samlede udlån og garantier.

Bankens kreditfaciliteter skal kanaliseres til kunder med

orden i økonomien, hvor bankens krav til økonomien er

opfyldt. Lån og kreditter ydes på baggrund af kundens do-

kumenterede tilbagebetalingsevne. Derfor kræver banken

sikkerhedsstillelse for at afdække risikoen for, at betalings-

evnen svigter af uforudsete årsager. Ved lån med væsent-

lige blancoelementer søges dødsfaldsrisikoen afdækket.



Bevilling af kreditfaciliteter til igangværende virksomheder

baseres på en analyse og vurdering af regnskaber, bud-

getter, ledelse samt eksponeringens rentabilitet. Bevilling til

nyetablerede virksomheder foretages på grundlag af en

analyse og en vurdering af budgetter, ledelse samt ekspo-

neringens rentabilitet.

Boni- Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 Ialt

tets- (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.)

gruppe

3/2a 2.114.763 40.323 0 2.1.086

2b 1.26.821 272.36 0 1.29.186

2c 199.407 104.077 0 303.484

1a/1b 0 240.672 127.286 367.98

I alt 3.570.991 657.437 127.286 4.355.714

2021

Bonitetsfordeling af udlån, garantier og uudnyttede kredittilsagn.

Boni- Beløb Fordeling

tets- (1.000 kr.) %

gruppe

2.117.14 2

2b 1.487.888 36

1a/1b 289.226 7

100 218.887 

4.113.146 100

2021

Boni- Beløb Fordeling

tets- (1.000 kr.) %

gruppe

3/2a 2.034.016 49

2b 1.49.466 37

2c 306.469 7

1a/1b 268.133 7

I alt 4.158.084 100

2022

Kreditsegmentering

Bankens kunder inddeles kreditmæssigt i forskellige boni-

tetsgrupper. Bonitetskategori 1 udtrykker højeste kreditri-

siko, mens kategori 3 udtrykker den laveste kreditrisiko.

Bonitetsgrupperne svarer til Finanstilsynets bonitetskate-

gorier, og kriterierne for inddelingen/segmenteringen følger

Finanstilsynets vejledninger.

Boni- Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 Ialt

tets- (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.)

gruppe

3/2a 2.060.069 9.977 2.67 2.072.703

2b 1.242.20 30.49 6.789 1.99.768

2c 179.78 14.102 996 32.883

1a/1b 0 271.292 136.010 407.302

I alt 3.482.374 776.830 146.452 4.405.656

Udlån, garantier og uudnyttede kredittilsagn fordelt efter bonitetsgrupper og

stadier i IFRS 9

2022

Beløbene er før nedskrivninger/hensættelser.

Bonitetskategori 1a: Udlån og garantidebitorer med OIK og uden nedskrivninger/hensættelser.

Bonitetskategori 1b: Udlån og garantidebitorer med OIK og med ned-skrivninger/hensættelser.

Bonitetskategori 2c: Udlån og garantidebitorer med væsentlige svag-hedstegn.

Bonitetskategori 2b: Udlån og garantidebitorer med lidt forringet bonitet og visse svaghedstegn.

Bonitetskategori 2a/3: Udlån og garantidebitorer med normal/god bonitet.

Alle beløb er efter nedskrivninger/hensættelser.

Bonitetskategori 2a/3: Udlån og garantidebitorer med normal/god bonitet.

Bonitetskategori 2b: Udlån og garantidebitorer med lidt forringet bonitet og visse svaghedstegn.

Bonitetskategori 2c: Udlån og garantidebitorer med væsentlige svaghedstegn.

Bonitetskategori 1a: Udlån og garantidebitorer med OIK uden nedskrivninger/hensættelser.

Bonitetskategori 1b: Udlån og garantidebitorer med OIK og med nedskrivninger/hensættelser.

*) Opgjort som summen af udlån til amortiseret kostpris, uudnyttede kreditrammer, kredittilsagn og garantier før

nedskrivninger/hensættelser

Offentlige myndigheder

Erhverv:

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 447.73 114.96 46.74 609.463

Industri og råstofudvinding 141.49 21.34 3.311 166.214

Energiforsyning 4.200 0 0 4.200

Bygge og anlæg 13.401 38.107 4.666 196.174

Handel 317.091 98.836 2.920 418.847

Transport, hoteller og restauration 106.19 29.317 3.34 139.370

Information og kommunikation 9.190 10.309 821 20.320

Finansiering og forsikring 89.482 38.391 4.091 131.964

Fast ejendom 413.760 3.300 9.63 476.623

Øvrige erhverv 20.96 0.941 11.22 313.18

I alt erhverv 1.933.910 455.520 86.903 2.476.333

Private 1.637.081 201.917 40.383 1.879.381

I alt 3.570.991 657.437 127.286 4.355.714

2021

Branche

Stadie 1

(1.000 kr.)

Stadie 2

(1.000 kr.)

Stadie 3

(1.000 kr.)

I alt

(1.000 kr.)

Offentlige myndigheder

Erhverv:

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 41.233 119.478 43.33 614.046

Industri og råstofudvinding 116.47 60.473 2.182 179.112

Energiforsyning 1.200 0 0 1.200

Bygge og anlæg 146.066 47.022 3.23 196.323

Handel 37.37 83.360 21.676 480.411

Transport, hoteller og restauration 10.397 32.408 .47 143.32

Information og kommunikation 9.768 9.723 770 20.261

Finansiering og forsikring 118.139 10.798 4.428 133.36

Fast ejendom 44.26 92.669 3.02 41.436

Øvrige erhverv 20.981 72.16 17.687 340.833

I alt erhverv 2.019.881 528.096 102.362 2.650.339

Private 1.462.493 248.734 44.090 1.755.317

I alt 3.482.374 776.830 146.452 4.405.656

2022

Branche

Stadie 1

(1.000 kr.)

Stadie 2

(1.000 kr.)

Stadie 3

(1.000 kr.)

I alt

(1.000 kr.)

Sikkerhed 2022

(1.000 kr.)

2021

(1.000 kr.)

Pant i ejendomme 1.286.318 1.244.476

Virksomhedspant og pant i løsøre 43.24 39.77

Værdipapirer og bankkonti 29.890 47.729

Indtrædelsesretter i pant i fast ejendom 721.97 921.99

Kautioner .482 18.690

Øvrige 4.34 1.210

I alt 2.483.525 2.593.641

Belåningsværdi af sikkerheder fordelt på hovedkategorier

Værdien af sikkerheder opgøres som dagsværdien fratrukket forventede omkostninger ved overtagelse og realisation og opgøres uden

overskydende sikkerhed, jf. kreditpolitikken og forretningsgang for løbende overvågning af eksponeringer. Værdien af sikkerheder

opdateres løbende.

Værdien af sikkerhederne for kreditforringede eksponeringer i stadie 3 pr. 31. december 2022 udgjorde 50 mio. kr.

Udlån til amortiseret kostpris, uudnyttede kreditrammer, kredittilsagn og garantier fordelt efter brancher og stadier i IFRS 9*)

De mest anvendte sikkerhedstyper ved eksponeringer

med privatkunder er pant i fast ejendom, værdipapirer og

biler. De mest anvendte sikkerhedstyper ved engagemen-

ter med erhvervskunder er pant i fast ejendom, værdipapi-

rer, driftsmidler, varelagre og debitorer, virksomhedspant

samt indhentning af kautioner.

Parameter 2022

(1.000 kr.)

2021

(1.000 kr.)

Udlån (efter nedskrivninger) 2.148.663 1.91.619

Garantier (efter hensættelser) 787.443 988.40

Uudnyttet del af kreditter og kredittilsagn

(efter hensættelser) 1.221.979 1.209.122

Maksimal kreditrisiko 4.18.08 4.113.146

Belåningsværdi af sikkerheder 2.483.2 2.93.641

Ej finansielle garantier 96.310 100.960

Resterende kreditrisiko 1.578.250 1.418.545

Opgørelse af maksimal kreditrisiko og den udækkede kreditrisiko på udlån, garantier og uudnyttet del af kreditter og kredittilsagn

2022 2021

(1.000 kr.) (1.000 kr.)

Renteindtægter på nedskrevne lån i stadie 3 4.32 4.663

Nedskrivninger

Se note 13 for specifikation af nedskrivninger.

Låntagere i økonomiske vanskeligheder

Bankens forretningsgange beskriver detaljeret, hvordan

låntagere, der kommer i vanskeligheder, skal behandles.

Den mest hensigtsmæssige håndtering vurderes individu-

elt dels henset til baggrunden for situationen og låntagers

vilje til samarbejde, dels henset til bankens vurdering af

låntagers fremtidige økonomiske muligheder. Håndteringen

spænder fra en frivillig aftale med låntager om tilbagebeta-

ling på nærmere fastsatte vilkår til en vurderet nødvendig

inkassoprocedure via en advokat.

Kreditlempelser og non-performing eksponeringer

En eksponering har kreditlempelse, hvis mindst 1 af de

følgende hændelser er indtruffet:

• En ændring af lånevilkårene, der ikke ville have været

givet, hvis ikke låntager havde været i økonomiske pro-

blemer.

• En fuldstændig eller delvis refinansiering af en lånekon-

trakt, som ikke ville være blevet gennemført, hvis ikke

låntager havde været i økonomiske problemer.

2022

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 69.804 4.964 217.772 214.086

Industri og råstofudvinding 1.981 29.68 61.196 64.179

Energi 0 0 1.196 0

Bygge og anlæg .444 22.636 7.80 84.644

Handel 1.607 16.620 108.877 264.996

Transport, hoteller og restauration 18.919 9.313 1.411 .806

Information og kommunikation 2.16 222 8.868 7.764

Finansiering og forsikring 2.793 9.497 24.297 91.028

Fast ejendom 8.87 33.21 218.98 24.27

Øvrige erhverv 3.728 20.412 106.941 12.806

I alt erhverv 211.307 187.447 874.736 1.189.566

Private 56.826 119.022 674.730 844.450

I alt 268.133 306.469 1.549.466 2.034.016

2021

LLandbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 70.61 30.740 220.028 203.243

Industri og råstofudvinding 12.379 12.68 2.967 80.618

Energi 0 0 1.697 2.498

Bygge og anlæg 4.89 36.71 48.301 99.433

Handel 4.28 17.631 99.98 22.3

Transport, hoteller og restauration 13.799 6.904 1.10 9.499

Information og kommunikation 2.423 331 9.036 6.928

Finansiering og forsikring 3.88 1.121 27.716 93.289

Fast ejendom 4.26 31.881 139.418 279.84

Øvrige erhverv 12.328 24.42 14.04 114.477

I alt erhverv 170.108 162.379 795.703 1.165.374

Private 48.779 126.847 692.185 951.771

I alt 218.887 289.226 1.487.888 2.117.145

Beløbene er efter nedskrivninger/hensættelser.

Bonitetskategori 1a: Udlån og garantidebitorer med OIK og uden nedskrivninger/hensættelser.

Bonitetskategori 1b: Udlån og garantidebitorer med OIK og med nedskrivninger/hensættelser.

Bonitetskategori 2c: Udlån og garantidebitorer med væsentlige svaghedstegn.

Bonitetskategori 2b: Udlån og garantidebitorer med lidt forringet bonitet og visse svaghedstegn.

Bonitetskategori 2a/3: Udlån og garantidebitorer med normal/god bonitet.

Branche/erhverv

Bonitets-

kategori 1a/1b

(1.000 kr.)

Bonitets-

kategori 2c

(1.000 kr.)

Bonitets-

kategori 2b

(1.000 kr.)

Bonitets-

kategori 3/2a

(1.000 kr.)

Eksempler på lempelige lånevilkår er rentenulstilling, rente-

lempelse, ydelseshenstand eller rentesatser og afdrags-

profiler, som ikke gives til låntager med en tilsvarende

risikoprofil. Banken anvender kreditlempelse for i økonomi-

ske nedgangstider at tage vare på kundeforhold, hvor der

er en realistisk mulighed for, at låntageren igen vil være i

stand til at opfylde sine forpligtelser. Banken har udlån

med kreditlempelse for 7 mio.kr. pr. 31. december 2022.



En eksponering defineres som non-performing ekspone-

ring (NPE) hvis den opfylder mindst et af de følgende 2

kriterier:

• Eksponeringen har været i restance (dvs. hvis ethvert

beløb af enten rente, gebyr eller afdrag ikke er betalt) i

mere end 90 dage.

• Det vurderes usandsynligt, at debitor fuldt ud opfylder

sine betalingsforpligtelse, uden at der realiseres sikker-

hed.

Eksponeringer i stadie 3 er altid NPE, også selv om oven-

stående kriterier ikke er opfyldt.



Banken har NPE-lån for 16 mio.kr. pr. 31.december

2022. Lånene er nedskrevet med 99 mio. kr.

Bonitetsfordeling af udlån, garantier og uudnyttede kredittilsagn for koncerneksponeringer

Markedsrisiko

Bankens markedsrisiko styres via fastsatte limits for en

lang række af risikomål. Opgørelse, overvågning og rap-

portering af markedsrisici sker dagligt. Rapporteringen ud-

arbejdes af regnskabschefen. Bestyrelsen modtager

månedligt rapportering om udviklingen i bankens markeds-

risici.



Bankens markedsrisiko er lav, idet ledelsen har valgt en in-

vesteringsstrategi, der minimerer risici for bankens egen

beholdning af værdipapirer.

Renterisiko

Banken har i væsentligt omfang rentebærende finansielle

aktiver og forpligtelser, og er som følge heraf udsat for ren-

terisici.



Banken har valgt – og vil fortsat vælge – en forsigtig politik

for investering af sin egen beholdning i obligationer. At det

er tilfældet kommer bl.a. til udtryk i, at den samlede rente-

risiko, der beregnes i overensstemmelse med Finans-

tilsynets vejledning, udgjorde 1,3 % ultimo 2022 og 1,3 %

ultimo 2021.



For at illustrere indvirkningen eller følsomheden i forhold til

renterisiko er der i tabellen neden for angivet de beløb,

som bankens resultat og egenkapital forventes at kunne

ændres ved en ændring i renten på 1 %-point. Det vurde-

res, at stigningen vil være et sandsynligt scenarie.

Aktierisiko

Bestyrelsen har i sine retningslinjer til direktionen indbygget

et maksimum for den risiko, banken må påtage sig. Ved

udgangen af 2022 udgjorde bankens handelsbeholdning i

alt 0,0 mio. kr. – lig 2021.



Bankens egen beholdning af aktier udgøres i al væsentlig-

hed af sektoraktier.



For at illustrere indvirkningen eller følsomheden i forhold til

aktierisiko er der i tabellen neden for angivet de beløb,

som bankens resultat og egenkapital forventes at kunne

ændres ved en ændring i værdien af aktierne på 10/2 %-

point. Banken vurderer, at ændringer i aktiernes værdi er

sandsynlige scenarier. Vurderingen bygger bl.a. på en hi-

storisk stabil aktiekursudvikling på beholdningen.

Ændring i renten Ændring af

resultatet efter skat

(1.000 kr.)

Ændring af

egenkapitalen

(1.000 kr.)

2022

En stigning i renten på 1 %-point -7.203 -7.203

Et fald i renten på 1 %-point 7.203 7.203

2021

En stigning i renten på 1 %-point -7.188 -7.188

Et fald i renten på 1 %-point 7.188 7.188

Ændring i resultatet efter skat/egenkapitalen ved stigning/fald i renten på 1 %-point

Ændring i værdi af aktier Ændring af

resultatet efter skat

(1.000 kr.)

Ændring af

egenkapitalen

(1.000 kr.)

2022

En stigning i værdien af aktierne på 10 %-point 17.643 17.643

Et fald i værdien af aktierne på 2%-point -3.29 -3.29

2021

En stigning i værdien af aktierne på 10 %-point 16.316 16.316

Et fald i værdien af aktierne på 2 %-point -3.263 -3.263

Ændring af resultatet efter skat/egenkapitalen ved kursstigning i aktier på 10 %-point og et kursfald på 2 %-point

Forfaldstidspunkt 2022

(mio. kr.)

2021

(mio. kr.)

Valutarisiko

Banken har vedtaget retningslinjer for, hvilke valutaer ban-

ken kan eksponeres i. Den væsentligste eksponering kan

foretages i euro.

Banken vurderer, at bankens valutarisiko er uvæsentlig.

Valutaindikator

Valutaindikator 1 opgøres som summen af den største nu-

meriske værdi af aktiver (lang position) eller nettogæld.

Indikator 1 viser et mål for den samlede valutarisiko.

Valutaindikator 2 er baseret på en statistisk metode, hvor

de historiske data er gjort op af de danske myndigheder

og er et udtryk for den samlede tabsrisiko.

Likviditetsrisiko

Bankens likvide beredskab styres ved at opretholde til-

strækkelige likvider, ultralikvide værdipapirer, tilstrækkelige

kreditfaciliteter og ved evnen til at lukke markedspositio-

ner. Det likvide beredskab fastlægges ud fra en målsæt-

ning om at sikre et tilstrækkeligt og stabilt likvidt

beredskab. Bankens målsætning er, at LCR-brøken op-

gjort efter reglerne i CRR-artikel 411-428 skal være på

mindst 10 %-point over LCR-dækningskravet, som

aktuelt er 100 %. Ultimo 2022 har banken beregnet LCR-

brøken til 7 %.



Banken har ikke optaget finansiering hos andre kreditinsti-

tutter, og banken har ikke benyttet indførte låne-/belå-

ningsmuligheder i Nationalbanken.



En opgørelse efter forfaldstidspunkt af bankens finansielle

aktiver og finansielle forpligtelser – inkl. beløb, der forfalder

til betaling inkl. renter – fremgår af den efterfølgende tabel.

Valuta 2022

(1.000 kr.)

2021

(1.000 kr.)

Aktiver 68.88 62.671

Passiver -41.222 -31.702

Off-balance-poster -9.341 -9.284

I alt nettopositioner 18.29 21.68

Korte nettopositioner 0 0

Lange nettopositioner 18.295 21.685

Bankens samlede aktiver og passiver i fremmed valuta Valutafordeling på hovedvalutaer - netto

Valutaindikator 2022

(1.000 kr.)

2021

(1.000 kr.)

Valutaindikator 1 18.29 21.68

Valutaindikator 2 22 28

Valutaindikator

Finansielle aktiver og forpligtelser opgjort efter forfaldstidspunkt

Valuta 2022

(1.000 kr.)

2021

(1.000 kr.)

EUR 17.478 20.69

SEK 7 22

NOK 106 203

USD 68 13

CHF 113 143

GBP 30 39

Øvrige valutaer 168 128

I alt nettopositioner 18.29 21.68

Korte nettopositioner 0 0

Lange nettopositioner 18.295 21.685

Finansielle aktiver

0-3 måneder 1.026 889

3-12 måneder 429 410

1- år 1.701 1.697

Over  år 23 76

Finansielle forpligtelser

0-3 måneder 3.684 3.44

3-12 måneder  

1- år 32 29

Over  år 231 228

4

Operationel risiko

2022 2021

(1.000 kr.) (1.000 kr.)

Note 4 Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter anvendes alene til afdækning af bankens

risici. Valuta- og rentekontrakter anvendes til afdækning af bankens

valuta- og renterisici. Afdækningerne kan ikke matches 100 %, hvorfor

banken har en egen risiko, der dog er særdeles beskeden, og derfor

ikke væsentlig.

Kreditrisiko på afledte finansielle instrumenter

Positiv markedsværdi, modpart med risikovægt 20 % ........................... 1.433 604

Positiv markedsværdi, modpart med risikovægt 7 % ........................... 2.28 432

Positiv markedsværdi, modpart med risikovægt 100 % ......................... 0 61

Positiv markedsværdi, modpart med risikovægt 10 % ......................... 80 0

Det er bankens politik, at de operationelle risici til stadig-

hed begrænses under hensyntagen til de omkostninger,

der er forbundet hermed.



Med henblik på at mindske tab som følge af operationelle

risici har banken udarbejdet en række politikker. En central

del heraf er it-sikkerhedspolitikken, der stiller en række

krav til it, til medarbejdere og til håndtering af følsomme

oplysninger. Herudover har banken udarbejdet en bered-

skabsplan og en risikoanalyse, der skal begrænse tab i til-

fælde af manglende it-faciliteter eller anden lignende

krisesituation.

Kreditbanken ønsker et godt kontrolmiljø og har derfor ud-

arbejdet en række standarder for, hvorledes kontrol skal

foregå. Derudover har banken etableret en compliance-

funktion og en risikostyringsfunktion, der kan medvirke til

at sikre, at Kreditbanken til enhver tid lever op til eksterne

såvel som interne krav.



På grund af sin størrelse er Kreditbanken afhængig af

visse nøglemedarbejdere. For bl.a. at mindske afhængig-

heden har banken udarbejdet skriftlige forretningsgange

på alle væsentlige områder.

2022

Valutakontrakter, termin salg

Til og med 3 måneder 1.66 0 61 -61

Over 3 måneder og til og med 1 år 0 0 0 0

1.66 0 61 -61

Gennemsnitlig markedsværdi 7.669 112 31 82

Valutakontrakter, termin køb

Til og med 3 måneder 1.06 66 0 66

Over 3 måneder og til og med 1 år 0 0 0 0

1.06 66 0 66

Gennemsnitlig markedsværdi 12.424 33 248 -21

Rentekontrakter, swaps

Over 1 år og til og med  år 0 0 0 0

Gennemsnitlig markedsværdi 781 48 48 0

Uafviklede spotforretninger

Renteforretninger, køb 17.021 31 12 -94

Renteforretninger, salg 17.021 160 22 138

Aktieforretninger, køb 244 1 14 1

Aktieforretninger, salg 244 1 1 0

34.30 221 176 4

2021

Valutakontrakter, termin salg

Til og med 3 måneder 7.079 47 0 47

Over 3 måneder og til og med 1 år 6.692 177 0 177

13.771 224 0 224

Gennemsnitlig markedsværdi 10.31 112 119 -7

Valutakontrakter, termin køb

Til og med 3 måneder 16.430 0 329 -329

Over 3 måneder og til og med 1 år 6.911 0 166 -166

23.341 0 49 -49

Gennemsnitlig markedsværdi 19.80 9 280 -271

Rentekontrakter, swaps

Over 1 år og til og med  år 1.727 107 107 0

Gennemsnitlig markedsværdi 1.727 132 132 0

Uafviklede spotforretninger

Renteforretninger, køb .61 2 1 1

Renteforretninger, salg .61 11 1 10

Aktieforretninger, køb 4.19 31 17 14

Aktieforretninger, salg 4.19 18 30 -12

20.268 62 49 13

Afledte finansielle instrumenter

Finansielt instrument Nominel

værdi

(1.000 kr.)

Positiv

markeds-

værdi

(1.000 kr.)

Negaitiv

markeds-

værdi

(1.000 kr.)

Netto

markeds-

værdi

(1.000 kr.)

2022 2021

(1.000 kr.) (1.000 kr.)

Note  Kapitalforhold og solvens

Kapitalsammensætning

Egenkapital ........................................................................................... 819.739 78.31

Fradrag .................................................................................................

Foreslået udbytte................................................................................... -8.410 -8.410

Fradrag for summen af kapitalandele mv. over 10 %.............................. -100.779 -77.628

Øvrige fradrag ....................................................................................... -4.97 -1.788

Egentlig kernekapital ......................................................................... 705.593 697.489

Kernekapital ....................................................................................... 705.593 697.489

Kapitalgrundlag .................................................................................. 705.593 697.489

Risikoeksponering .............................................................................

Kreditrisiko ............................................................................................ 2.018.227 2.027.364

Markedsrisiko........................................................................................ 243.19 23.230

Operationel risiko................................................................................... 372.040 367.799

I alt ....................................................................................................... 2.633.786 2.630.393

Kapitalprocent (solvens).................................................................... 26,8 26,5

Kernekapitalprocent .......................................................................... 26,8 26,5

Nøgletal 2022 2021 2020 2019 2018

Kapitalprocent ........................................................ 26,8 26, 2,0 23, 21,4

Kernekapitalprocent................................................ 26,8 26, 2,0 23, 21,4

Egenkapitalforrentning før skat, pct......................... 6,9 1,7 11,2 17,3 17,

Egenkapitalforrentning efter skat, pct...................... ,4 12,4 8,8 14,0 14,9

Indtjening pr. omkostningskrone, kr......................... 1,39 2,2 1,67 2,2 1,90

Renterisiko, pct....................................................... 1,3 1,3 2,4 1,6 0,8

Valutaposition, pct. ................................................. 4,1 3,1 1,9 1,7 3,2

Valutarisiko ............................................................. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Udlån i forhold til indlån, pct.................................... 61,0 8,4 6,0 68,7 76,6

Udlån i forhold til egenkapital .................................. 2,6 2,4 2,4 2,8 3,2

Årets udlånsvækst, pct. .......................................... 12,2 12,7 -8,0 2,2 ,3

LCR-dækning jf. CRR ............................................. 7 737 664 472 391

Summen af store eksponeringer (< 17 %), pct. ..... 87,2 83,0 8,0 93,4 94,9

Årets nedskrivningsprocent..................................... 0,3 -0,6 0,2 -0, 0,0

Akkumuleret nedskrivningsprocent.......................... 7,7 7,7 9, 9,3 10,8

Rentenulstillede udlån i forhold til udlån

før nedskrivninger ................................................... 0,4 0,6 0,7 0,7 1,0

Afkastningsgrad beregnet som forholdet

mellem årets resultat og aktiver i alt ........................ 0,8 1,8 1,3 2,1 2,2

Årets resultat pr. aktie, kr......................................... 28, 49,9 34,6 07,3 472,3

Indre værdi pr. aktie, kr............................................ 4.874 4.669 4.169 3.864 3.387

Børskurs ultimo året, kr. .......................................... 4.080 4.220 3.340 3.400 2.480

Udbytte pr. aktie, kr................................................. 0 0 0 0 30

Børskurs/årets resultat pr. aktie .............................. 1,8 7,7 9,4 6,7 ,3

Børskurs/indre værdi pr. aktie ................................. 0,84 0,90 0,80 0,88 0,73

Antal medarbejdere

(gennemsnitlig, omregnet til heltidsbeskæftigede) ... 8,3 81,9 82,1 79,4 7,7

Note 6

Femårsoversigt

Hovedtal resultatopgørelse og balance (1.000 kr.) 2022 2021 2020 2019 2018

Netto rente- og gebyrindtægter .............................. 229.602 199.326 176.39 177.167 161.492

Kursreguleringer ..................................................... -33.48 9.70 11.208 11.993 34.923

Udgifter til personale og administration ................... 122.276 108.834 100.698 99.867 100.441

Af- og nedskrivninger på materielle aktiver .............. 9.884 2.069 6.097 1.38 3.277

Nedskrivninger på udlån og tilgodeh. mv................. 9.046 -17.434 6.142 -16.809 11

Resultat før skat...................................................... .219 116.62 7.06 10.283 93.226

Årets resultat........................................................... 43.47 92.49 9.60 8.332 79.432

Egenkapital ............................................................ 819.739 78.31 701.230 649.991 69.70

Udlån...................................................................... 2.148.663 1.91.619 1.699.448 1.847.736 1.807.32

Indlån (ekskl. puljeindlån)......................................... 3.918.079 3.681.62 3.492.88 3.078.009 2.731.969

Aktiver i alt .............................................................. .399.964 .101.409 4.643.216 4.106.884 3.71.97

2022 2021

(1.000 kr.) (1.000 kr.)

Note 7 Renteindtægter

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker .......................... 2.769 0

Udlån og andre tilgodehavender............................................................ 11.38 97.928

Obligationer........................................................................................... 6.832 4.138

124.959 102.066

Note 7a Negative renteindtægter

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker .......................... -2.22 -3.12

-2.252 -3.125

Note 8 Renteudgifter

Øvrige renteudgifter............................................................................... 1.378 93

1.378 93

Note 8a Negative renteudgifter

Indlån og anden gæld............................................................................ -12.46 -14.096

-12.456 -14.096

Note 9 Gebyrer og provisionsindtægter

Værdipapirhandel og depoter ................................................................ 17.60 19.320

Betalingsformidling ................................................................................ 19.933 1.373

Lånesagsgebyrer................................................................................... 16.012 12.768

Garantiprovision .................................................................................... 34.99 34.436

Øvrige gebyrer og provisioner ................................................................ .441 4.793

93.995 86.690

Note 10 Kursreguleringer

Obligationer........................................................................................... -48.480 -.29

Aktier..................................................................................................... 7.668 9.498

Investeringsejendomme......................................................................... 108 7

Valuta .................................................................................................... 7.104 .398

Afledte finansielle instrumenter............................................................... 142 92

Aktiver tilknyttet puljeordninger .............................................................. -4.446 3.936

Indlån i puljeordninger............................................................................ 4.446 -3.936

-33.458 9.750

Note 11 Nettorente- og gebyrindtægter og

kursreguleringer fordelt på aktivitetsområder

Kreditbanken driver bank fra Aabenraa, Sønderborg, Haderslev

og Tønder og har derfor primær fokus på Sønderjylland.

Da byerne/markederne ikke afviger fra hinanden, har banken ikke

specificeret nettorente- og gebyrindtægter og kursreguleringer på

aktivitetsområder.

0

2022 2021

(1.000 kr.) (1.000 kr.)

Note 12 Udgifter til personale og administration

Lønninger og vederlag til bestyrelse og direktion

Lønninger og vederlag til bestyrelsen..................................................... 990 990

990 990

Bestyrelsens vederlag består alene af honorar. Bestyrelsen er således

ikke omfattet af bonusordninger eller tildelt eksempelvis warrants

eller aktieoptioner. Direktionens vederlag består alene af løn og

pensionsbidrag, hvortil dog skal lægges beskatningsgrundlag til fri bil

og multimedia. Direktionen er således ikke omfattet af bonusordninger

eller tildelt eksempelvis warrants eller aktieoptioner.



Bestyrelsens og direktionens lønninger og vederlag er specificeret

i Kreditbankens vederlagsrapport, som kan findes på

www.kreditbanken.dk under ”Om banken”, ”Investor”,

”Kreditbankens vederlagsrapport”.

Bankens direktør er bankens eneste væsentlige risikotager.

Således har banken ikke yderligere ansatte, der kan øve væsentlig

indflydelse på bankens risikoprofil.

Personaleudgifter

Løn........................................................................................................ 4.4 0.96

Pension................................................................................................. 6.037 .864

Andre udgifter til social sikring ............................................................... 497 04

Lønsumsafgift........................................................................................ 9.022 8.48

I alt........................................................................................................ 70.110 6.818

Øvrige administrationsudgifter ............................................................... 1.176 42.026

Udgifter til personale og administration ......................................... 122.276 108.834

Det gennemsnitlige antal beskæftigede omregnet til

heltidsbeskæftigede .............................................................................. 8,3 81,9

Revisionshonorar

Lovpligtig revision af årsregnskabet ....................................................... 24 48

Andre erklæringsopgaver med sikkerhed............................................... 11 177

Andre ydelser ........................................................................................ 70 49

74 684

Andre erklæringer med sikkerhed omfatter erklæringer over for

offentlige myndigheder og samarbejdspartnere.

Andre ydelser omfatter verifikation af indregning af overskud i den egentlige

kernekapital, udtalelse om vederlagsrapporten og rådgivning om it-sikkerhed.



Banken har ikke en intern revision.

1

2022

2021

(1.000

Note 13

Nedskrivninger på udlån

og tilgodehavender m.v.

Nedskrivninger og værdireguleringer, netto

............................................

13.178

-7.963

Hensættelser på garantier og kredittilsagn, netto

..................................

1.102 10

Direkte tab

............................................................................................

14

47

Indgået på tidligere afskrevne fordringer

................................................

-86 -.293

Renter vedrørende den nedskrevne del af udlån

....................................

-4.32

-4.663

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9.046

-17.434

Note 14

Skat

Beregnet skat af årets indkomst

............................................................

12.439

23.818

Ændringer i udskudt skat

.....................................................................

-1.176

-1

Regulering vedrørende tidligere år .........................................................

481

390

Skat af årets resultat

.........................................................................

11.744

24.157

Effektiv skatteprocent

Selskabsskattesats i Danmark (%)

.........................................................

22,0

Regulering vedrørende ændring i skattesats for udskudt skat (%)

..........

-0,8

0,0

Regulering vedrørende tidligere år (%)

................................................... 0,

0,3

Regulering som følge af skattefri avance (%)

.........................................

-3,3

-1,6

Regulering som følge af nedskrivning på ejendomme (%)

......................

3,1

0,0

Øvrige reguleringer

................................................................................

-0,2

0,0

Effektiv skatteprocent

.......................................................................

21,3

20,7

Note 1

Tilgodehavender hos kreditinstitutter

og centralbanker

Tilgodehavende hos kreditinstitutter

......................................................

44.043

34.61

44.043

34.615

Fordelt efter restløbetid

Anfordring

.............................................................................................

44.043

34.61

44.043

34.615

Note

Udlån og andre tilgodehavender

til amortiseret kostpris

Fordelt efter restløbetid

På anfordring

........................................................................................

912.14

778.81

Til og med 3 måneder

...........................................................................

69.696

1.01

Over 3 måneder og til og med 1 år

........................................................

179.61

209.048

Over 1 år og til og med  år

................................................................. 46.639

486.112

Over  år

...............................................................................................

21.32

390.863

2.148.663

1.915.619

Standardvilkår

Erhvervskunder: Der er typisk ikke et opsigelsesvarsel fra bankens side. Fastforrentede lån er dog uopsigelige fra

bankens og kundens side i hele udlånsperioden. Ved misligholdelse er det dog muligt for banken at tilsidesætte dette.

Ved blancolån stiller banken normalt krav om, at kunden løbende afleverer økonomiske oplysninger til banken.

Privatkunder: Der er typisk et opsigelsesvarsel fra bankens side på 3 måneder. Fastforrentede lån er dog uopsigelige

fra bankens og kundens side i hele udlånsperioden. Ved misligholdelse er det dog muligt for banken at tilsidesætte

dette. Banken stiller normalt krav om økonomiske oplysninger ved nyudlån og ved ændringer til eksisterende lån.

Specifikation af sikkerhedsstillelser

Se note 3.

2

2022 2021

Kreditrisici fordelt på sektorer og brancher

(udlån til amortiseret kostpris og garantier) (Pct.) (Pct.)

Erhverv..........................................................................................

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri ............................................... 12,0 12,2

Industri og råstofudvinding ............................................................ 4,1 3,

Energi ........................................................................................... 0,0 0,1

Bygge og anlæg............................................................................ 3,7 3,3

Handel .......................................................................................... 9,4 7,4

Transport, hoteller og restauration................................................. 2,9 2,7

Information og kommunikation ...................................................... 0,4 0,3

Finansiering og forsikring .............................................................. 3,2 3,3

Fast ejendom ................................................................................ 13,4 11,7

Øvrige erhverv............................................................................... 6,8 6,6

I alt erhverv ................................................................................... ,9 1,1

Private........................................................................................... 44,1 48,9

I alt............................................................................................... 100,0 100,0

(1.000 kr.)

Nedskrivninger:

Nedskrivninger 1. januar 2022 3.18 88.308 94.263 236.089

Nye nedskrivninger, netto 1.64 .102 6.12 13.178

Tabsbogført, tidligere nedskrevet 0 0 -9.004 -9.004

Nedskrivninger 31. december 2022 55.082 93.410 91.771 240.263

Hensættelser:

Hensættelser 1. januar 2022 1.082 1.714 3.683 6.479

Nye hensættelser, netto 876 1.442 -1.216 1.102

Tabsbogført, tidligere hensat 0 0 -272 -272

Hensættelser 31. december 2022 1.958 3.156 2.195 7.309

Heraf:

Hensættelser på garantier 1.110 2.250 2.195 5.555

Hensættelser på kredittilsagn 848 906 0 1.754

Nedskrivninger og hensættelser i alt

31. december 2022 57.040 96.566 93.966 247.572

Heraf ledelsesmæssige skøn 44.498 33.686 15.756 93.940

Nedskrivninger og hensættelser ultimo 2022

Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 I alt

Der har i 2022 ikke været større forskydninger i nedskrivninger og hensættelser.

Af de ledelsesmæssige skøn på 94 mio. kr. udgør nedskrivninger til usikkerhed som følge af krigen i Ukraine og den

deraf følgende usikre økonomiske situation 50 mio. kr. Den resterende del af de ledelsesmæssige skøn vedrører de

eventuelle negative virkninger fra markedsforholdene for svineproducenter, risikoen for svinepest og fugleinfluenza

og usikkerhed forbundet med scenarier og sikkerhedsværdier.

3

(1.000 kr.) Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 I alt

Nedskrivninger:

Nedskrivninger 1. januar 2021 63.148 103.899 89.849 26.896

Nye nedskrivninger, netto -9.630 -1.491 17.18 -7.963

Tabsbogført, tidligere nedskrevet 0 -100 -12.744 -12.844

Nedskrivninger 31. december 2021 53.518 88.308 94.263 236.089

Hensættelser:

Hensættelser 1. januar 2021 1.624 2.423 2.422 6.469

Nye hensættelser, netto -42 -709 1.261 10

Tabsbogført, tidligere hensat 0 0 0 0

Hensættelser 31. december 2021 1.082 1.714 3.683 6.479

Heraf:

Hensættelser på garantier 648 926 3.683 5.257

Hensættelser på kredittilsagn 434 788 0 1.222

Nedskrivninger og hensættelser

i alt 31. december 2021 54.600 90.022 97.946 242.568

Heraf ledelsesmæssige skøn 48.241 28.018 16.590 92.849

Nedskrivninger og hensættelser ultimo 2021

2022 2021

(1.000 kr.) (1.000 kr.)

Note 17 Obligationer til dagsværdi

Realkreditobligationer ............................................................................ 1.464.323 1.73.766

Skibskredit............................................................................................ 22.34 47.612

1.486.668 1.621.378

Note 18 Aktier m.v.

Unoterede aktier optaget til dagsværdi .................................................. 179.221 19.679

Øvrige aktier m.v. optaget til dagsværdi ................................................ 7.303 6.061

186.524 165.740

Note 19 Aktiver tilknyttet puljeordninger

Investeringsforeningsandele .................................................................. 484.794 473.604

Kontant indestående m.v. ..................................................................... 1.604 711

486.398 474.315

Der har i 2021 ikke været større forskydninger i nedskrivninger og hensættelser. Ultimo 2021 er de ledelsesmæssige skøn

faldet med 5. mio. kr. til 93 mio. kr. Af de ledelsesmæssige skøn på 93 mio. kr. udgør nedskrivninger til virkningerne af Corona

44 mio. kr. Den resterende del af de ledelsesmæssige skøn vedrører de eventuelle negative virkninger fra markedsforholdene

for svineproducenter, risikoen for svinepest og fugleinfluenza og usikkerhed forbundet med scenarier og sikkerhedsværdier.

4

2022 2021

(1.000 kr.) (1.000 kr.)

Note 20 Investeringsejendomme

Dagsværdi primo................................................................................... .278 .220

Årets værdiregulering indregnet i resultatopgørelsen ............................. 108 8

Dagsværdi ultimo ............................................................................... 5.386 5.278

Investeringsejendomme værdiansættes til dagsværdi på grundlag af en

afkastbaseret model og et forrentningskrav. Banken har benyttet en

ekstern part til udmålingen af forrentningskravet.

Note 21 Domicilejendomme, egne

Omvurderet værdi primo........................................................................ 33.632 34.049

Tilgang .................................................................................................. 2.280 32

Afskrivning............................................................................................. 449 449

Årets værdiændringer indregnet i anden totalindkomst .......................... -641 0

Årets værdiændringer indregnet i resultatopgørelsen ............................. -7.78 0

Omvurderet værdi ultimo................................................................... 27.064 33.632

Ihenhold til anvendt regnskabspraksis foretager uafhængige vurderings-

mænd hvert 3. år vurdering af domicilejendommenes dagsværdi.

Ejendommene er senest blevet vurderet pr. 31. december 2020.

I øvrigt henvises til side 9 for yderligere information om måling.

Note 21aDomicilejendomme, leasing

Værdi primo .......................................................................................... 4.247 4.778

Afskrivning ............................................................................................ 30 31

Værdi ultimo........................................................................................ 3.717 4.247

Note 22 Øvrige materielle aktiver

Kostpris primo uden af- eller nedskrivninger .......................................... 17.44 17.110

Tilgang i årets løb, herunder forbedringer............................................... 1.049 1.432

Afgang i årets løb .................................................................................. -422 -998

Kostpris ultimo ................................................................................... 18.171 17.544

Afskrivninger primo................................................................................ 13.94 13.401

Årets afskrivninger ................................................................................. 1.24 1.118

Afskrivningerpå afhændede aktiver ........................................................ -370 -6

Afskrivninger ultimo........................................................................... 14.838 13.954

Bogført beholdning ultimo................................................................. 3.333 3.590

Note 23 Udskudte skatteaktiver

Udskudt skat primo............................................................................... 1.84 1.33

Ændring i udskudt skat.......................................................................... 1.176 1

2.760 1.584

Materielle anlægsaktiver ........................................................................ 643 -3

Udlån .................................................................................................... 2.117 1.619

2.760 1.584

Note 24 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

Gæld til kreditinstitutter ......................................................................... 33.976 36.299

33.976 36.299

Fordeling efter restløbetid

Anfordringsgæld ................................................................................... 33.976 36.299

33.976 36.299



2022 2021

(1.000 kr.) (1.000 kr.)

Note 2 Indlån og anden gæld

Fordeling på indlånstyper

Anfordring ............................................................................................ 3.012.786 3.06.220

Med opsigelsesvarsel ............................................................................ 89.996 308.116

Særlige indlånsformer............................................................................ 31.297 308.316

3.918.079 3.681.652

Fordeling efter restløbetid

Anfordring ............................................................................................. 3.613.278 3.381.646

Med opsigelsesvarsel:

Til og med 3 måneder ........................................................................... 36.736 37.77

Over 3 måneder og til og med 1 år ........................................................ .179 4.90

Over 1 år og til og med  år................................................................... 31.919 29.43

Over  år ............................................................................................... 230.967 227.828

3.918.079 3.681.652

Note 26 Aktiekapital

Aktiekapitalen i Kreditbanken A/S er

fordelt på aktier á 100 kr. (stk.)............................................................... 168.200 168.200

Banken har ikke og har i 2022 ikke haft en beholdning af egne aktier.

Note 27 Eventualforpligtelser

Garantier m.v.

Finansgarantier...................................................................................... 380.413 487.731

Tabsgarantier for realkreditudlån ............................................................ 310.720 399.714

Finansielle garantier i alt......................................................................... 691.133 887.44

Tinglysnings- og konverteringsgarantier ................................................ 2.269 29.27

Øvrige garantier .................................................................................... 71.041 71.703

I alt ....................................................................................................... 787.443 988.405

Banken har ikke stillet garantier for kunders optagelse af udlandslån.

Ud over de bogførte tabsgarantier over for Totalkredit og DLR for formid-

lede realkreditlån til kunder kan Totalkredit og DLR modregne i fremtidige

løbende provisioner i tilfælde af konstatering af tab på de af banken

formidlede lån. Kreditbanken forventer, at denne modregning ikke får

væsentlig indvirkning på Kreditbankens finansielle stilling.



Direktørkontrakten indeholder bl.a. en bestemmelse om, at hvis bankens

direktør opsiges af banken, kan der tilkomme bankens direktør en

månedlig ydelse fra fratrædelsestidspunktet til direktøren fylder 6 år.

Banken er i lighed med resten af den danske pengeinstitutsektor forpligtet

til at foretage indbetalinger til Garantiformuen og Afviklingsformuen.



Bankens medlemskab af Bankdata medfører, at banken ved en eventuel

udtræden af Bankdata er forpligtet til at betale en udtrædelsesgodt-

gørelse til Bankdata.

6

2022 2021

(1.000 kr.) (1.000 kr.)

Note 28 Nærtstående parter

Alle transaktioner med nærtstående parter sker på markedsvilkår.

Banken har ikke indført særlige incitamentsprogrammer, således

heller ikke for bankens bestyrelse og for bankens direktør.

Ingen nærtstående parter har bestemmende indflydelse over

Kreditbanken A/S.

Transaktioner med nærtstående parter i regnskabsåret

Nærtstående parter er bestyrelse og direktion.

Lån til ledelsen

Direktion........................................................................................ 390 390

Bestyrelse .................................................................................... 60 900

450 1.290

Rentesatser til direktion og bestyrelse (% p.a.) ...................... 7,00-7,2 4,0-10,2

Sikkerhedstillelser

Der er ingen sikkerhedsstillelser fra direktionen og bestyrelsen.

Note 29 Aktionærforhold

Følgende aktionærer ejer mere end  % af aktiekapitalen:

Aktionær Ejer- og stemmeandel

Sangostop A/S, Aabenraa 2,1 %

Michael Jebsen Fonden, Aabenraa 13,4 %

Note 30

Oplysning om dagsværdi af finansielle

instrumenter

Finansielle aktiver og forpligtelser indregnes i balancen til

enten dagsværdi eller amortiseret kostpris jf. anvendt

regnskabspraksis. Ved opgørelse af dagsværdi anvender

banken værdiansættelseskategorier bestående af 3

niveauer:

1. For obligationer noteret på et aktivt marked fastsættes

dagsværdien som den officielt noterede kurs.

Ultimo 2022 udgør noterede obligationer 1.486.668 tkr.

2. For unoterede aktier i form af aktier i sektorejede selska-

ber, hvor der sker omfordeling af aktierne, anses omfor-

delingen for at udgøre det primære marked for aktierne.

Dagsværdien fastsættes som omfordelingskursen, og

aktierne indgår som niveau 2-input (observerbare pri-

ser). Ultimo 2022 udgør omfordelte aktier 160.83 tkr.

3. For øvrige unoterede aktier i sektorejede selskaber, hvor

observerbare input ikke umiddelbart er tilgængelige, er

værdiansættelsen forbundet med skøn, hvori indgår

oplysninger fra selskabernes regnskaber, erfaringer fra

handler med aktier i de pågældende selskaber samt

input fra kvalificeret ekstern part. Ultimo 2022 udgør

øvrige aktier 2.689 tkr.

Banken anvender således i videst muligt omfang noterede

priser eller en kvoteret pris, hvorved forstås prisen på et

aktivt marked eller på en officiel handelsplads (f.eks. en

fondsbørs). I tilfælde, hvor et instrument ikke handles på et

aktivt marked, baseres målingen på observerbare input,

og ved hjælp af generelle anerkendte beregnings- og

vurderingsmodeller (f.eks. diskonterede cashflows- og

optionsmodeller). Observerbare input er typisk rentekurver

og handelspriser, som kan rekvireres gennem særlige

udbydere (f.eks. Reuters og Bloomberg).

7

Note 31

Dagsværdi af finansielle instrumenter

målt til amortiseret kostpris

Finansielle instrumenter måles i balancen til dagsværdi

eller amortiseret kostpris. Dagsværdien er det beløb, som

et finansielt aktiv mellem uafhængige parter kan handles til

eller det beløb en finansiel forpligtelse mellem uafhængige

parter kan indfries til. Den overvejende del af bankens

dagsværdiansatte aktiver og forpligtelser er værdiansat

(målt) på baggrund af officielle noterede priser eller

markedspriser på balancedagen.

For finansielle instrumenter målt til amortiseret kostpris er

følgende lagt til grund i forbindelse med opgørelse af

dagsværdien:

• Den bogførte værdi af udlån og tilgodehavender og

andre finansielle forpligtelser, der forfalder inden for

12 måneder, anses også for disses dagsværdi. For udlån

og tilgodehavender og andre finansielle forpligtelser, der

måles til amortiseret kostpris, som er variabelt forrentede

og indgået på normale kreditmæssige vilkår, skønnes

det, at den bogførte værdi svarer til dagsværdien.

• Dagsværdien af fastforrentede aktiver og finansielle for-

pligtelser, der måles til amortiseret kostpris, er fastsat ud

fra anerkendte værdiansættelsesmetoder.

• Kreditrisikoen på fastforrentede finansielle aktiver

(udlån m.v.) vurderes i sammenhæng med øvrige udlån

og tilgodehavender.

• Dagsværdien af indlån og anden gæld, som ikke har

fastsat løbetid, antages at være værdien, som kan

udbetales på balancedagen.

Udlån optages i bankens balance til amortiseret kostpris.

Forskellen til dagsværdien er beregnet som modtagne

gebyrer og provisioner samt tilgodehavende renter, som

først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning.

Indlån optages i bankens balance til amortiseret kostpris.

Forskellen til dagsværdien er tilgodehavende renter, som

først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning.

Finansielle instrumenter indregnet til

amortiseret kostpris

Amortiseret

kostpris

(1.000 kr.)

Dagsværdi

(1.000 kr.)

2022

Udlån og andre tilgodehavender 2.148.663 2.18.064

Indlån og anden gæld 3.918.079 3.918.102

2021

Udlån og andre tilgodehavender 1.91.61 1.923.91

Indlån og anden gæld 3.681.62 3.681.1

8

Note 32

Øvrig anvendt regnskabspraksis

Anvendt regnskabspraksis er, ud over den i note 1

beskrevne, beskrevet nedenfor.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tid-

ligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske

fordele vil tilflyde banken og aktivets værdi kan måles på-

lideligt.



Forpligtelser indregnes i balancen, når banken som følge

af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forplig-

telse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske for-

dele vil fragå banken, og forpligtelsens værdi kan måles

pålideligt.



Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til

dagsværdi. Dog måles materielle aktiver på tidspunktet for

første indregning til kostpris. Måling efter første indregning

sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost neden-

for.



Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige

risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten

aflægges, og som bekræfter eller afkræfter forhold, der

eksisterede på balancedagen.



I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de

indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb,

der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes værdistig-

ninger i domicilejendomme i anden totalindkomst –

medmindre der er tale om tilbageførsler af tidligere

nedskrivninger. I så fald vil værdistigningen blive indregnet

i resultatopgørelsen.



Køb og salg af finansielle instrumenter indregnes på

handelsdagen og indregningen ophører, når retten til at

modtage/afgive pengestrømme fra det finansielle aktiv er

udløbet, eller hvis det er overdraget og banken i al

væsentlighed har overført alle risici og afkast tilknyttet

ejendomsretten.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første ind-

regning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender,

gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed

valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes

til balancedagens valutakurs. Valutakursdifferencer, der

opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på be-

talingsdagen, henholdsvis balancedagens kurs, indregnes

i resultatopgørelsen som kursreguleringer.

Modregning

Banken modregner tilgodehavender og forpligtelser, når

banken har en juridisk ret til at modregne de indregnede

beløb og samtidig har til hensigt at nettomodregne eller

realisere aktivet og indfri forpligtelsen.

Resultatopgørelsen

Renter, gebyrer og provisioner

Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatop-

gørelsen i den periode, de vedrører. Provisioner og gebyrer,

der er en integreret del af den effektive rente af et udlån,

indregnes som en del af amortiseret kostpris og dermed

som en integreret del af det finansielle instrument (udlån)

under renteindtægter.

Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse,

periodiseres over løbetiden. Øvrige gebyrer indregnes i

resultatopgørelsen på transaktionsdagen.



Modtagne rentebetalinger på nedskrevne udlån er bogført

som tilbageførsel af nedskrivninger.



Vederlag for formidling af realkreditlån for Totalkredit ind-

regnes efter modregningsmodellen. Efter modregnings-

modellen indregnes vederlag på tidspunktet for lånets

etablering, og vederlag for løbende servicering af låntager

indregnes i takt med, at banken forestår serviceringen og

dermed opnår ret til vederlaget. Totalkredit kan kun mod-

regne konstaterede tab i realkreditlånets første 8 år i de

fremtidige løbende provisionsindtægter. Modregning

indregnes på tidspunktet for den tabsgivende begivenhed.



Kundeplejeprovision og garantiprovision for lån formidlet til

DLR indregnes efter samarbejdsaftalen på tidspunktet for

løbende servicering af låntager og i takt med, at banken

servicerer og dermed opnår ret til provisionen. Samarbejds-

aftalen indeholder en tabs(modregnings)model, hvorefter

DLR kun kan modregne konstaterede tab i den af Kredit-

banken formidlede kundeportefølje og således, at den

effektive modregningsadgang over en -årig periode

maksimalt kan svare til op til 10 års provision. Modregning

indregnes på tidspunktet for den tabsgivende begivenhed.

Udgifter til personale og administration

Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale

omkostninger, pensioner m.v. til bankens personale.

Omkostninger til ydelser og goder til ansatte indregnes i

takt med de ansattes præstation af de arbejdsydelser,

der giver ret til de pågældende ydelser og goder.

Pensionsordninger

Banken har indgået bidragsbaserede pensionsordninger

med hovedparten af medarbejderne. I de bidragsbaserede

ordninger indbetales faste bidrag til en uafhængig pen-

sionskasse. Banken har ingen forpligtelse til at indbetale

yderligere bidrag.

Andre driftsindtægter

Andre driftsindtægter indeholder indtægter af sekundær

karakter i forhold til bankens aktiviteter.

Andre driftsudgifter

Andre driftsudgifter indeholder udgifter af sekundær

karakter i forhold til bankens aktiviteter, herunder bidrag

til sektorløsninger.

9

Skat

Årets skat, der består af årets aktuelle skat og ændring af

udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen. Den del, der

kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen,

indregnes dog her.



Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende

aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet

skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt

a conto skat.



Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle

mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier

af aktiver og forpligtelser.



Udskudte skatteaktiver indregnes i balancen med den

værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten

ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som

nettoaktiver.

Balancen

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender

hos centralbanker

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos cen-

tralbanker omfatter kontante beholdninger i danske kroner

og fremmed valuta, samt anfordringstilgodehavender hos

centralbanker. Regnskabsposten måles til dagsværdi.

Tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter og

centralbanker

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter samt

tidsindskud i centralbanker. Gæld til andre kreditinstitutter

og centralbanker omfatter gæld til andre kreditinstitutter.



Tilgodehavende måles til amortiseret kostværdi.

Gæld måles til amortiseret kostpris.

Måling af finansielle instrumenter

Måling af unoterede aktier, som primært udgøres af sek-

toraktier, er kun i mindre grad baseret på observerbare

markedsdata. Hertil kommer, at der for en række unote-

rede aktier ikke har været omsætning heri i en årrække.

Måling af unoterede aktier og obligationer er derfor opgjort

til skønnet markedsværdi og er således behæftet med

usikkerhed.

Materielle aktiver

Materielle aktiver måles ved første indregning til kostpris.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger

direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klar-

gøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til

at blive taget i brug.



Investeringsejendomme er ejendomme, som besiddes for

at opnå lejeindtægter og/eller kapitalgevinster. Domicil-

ejendomme er ejendomme, som banken selv benytter til

administration, filial eller øvrig servicevirksomhed.

Investeringsejendomme måles efter første indregning til

dagsværdi i overensstemmelse med bilag 9 i regnskabs-

bekendtgørelsen. Investeringsejendomme værdiansættes

til dagsværdi på grundlag af en afkastbaseret model og et

forrentningskrav. Banken har benyttet en ekstern part til

udmålingen af forrentningskravet. Ændring i dagsværdien

på investeringsejendomme indregnes i resultatopgørelsen

under kursreguleringer.



Domicilejendomme måles efter første indregning til om-

vurderet værdi, som er dagsværdien opgjort efter afkast-

metoden med en afkastprocent på 7,7-8,0 med fradrag

af afskrivninger. Omvurdering foretages så hyppigt, at der

ikke forekommer væsentlige forskelle til dagsværdien.

Ejendommenes dagsværdi revurderes årligt på baggrund

af beregnede kapitalværdier for de forventede fremtidige

pengestrømme. Derudover indhentes ca. hvert 3. år

vurderinger af ejendommenes markedsværdi fra uafhæn-

gige vurderingsmænd.



Stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi

indregnes under opskrivningshenlæggelser under egen-

kapitalen, medmindre der er tale om tilbageførsler af

tidligere nedskrivninger over resultatopgørelsen. Fald i

værdien indregnes i resultatopgørelsen, medmindre der er

tale om tilbageførsler af tidligere foretagne opskrivninger.

Afskrivninger på domicilejendomme foretages på bag-

grund af den opskrevne værdi og lineært over 0 år.



Leasede domicilejendomme indregnes ved første måling til

nutidsværdien af leasingforpligtelse med tillæg af omkost-

ninger og forudbetalinger. Herudover indregnes en leasing-

forpligtelse i form af nutidsværdien af de fremtidige

leasingforpligtelser, der efterfølgende behandles som

renter og afdrag på leasingforpligtelsen.



Øvrige materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af

akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives lineært

over forventet brugstid. It-udstyr m.v. afskrives over 3 år,

biler, inventar m.v. afskrives over  år og indretning af

lejede lokaler over lejekontraktens løbetid.



Øvrige materielle anlægsaktiver vurderes for nedskriv-

ningsbehov, når der er indikation for værdiforringelse, og

der nedskrives til genindvindingsværdien, som er den

højeste af nettosalgsprisen og nytteværdien.

Andre aktiver

Andre aktiver omfatter øvrige aktiver, der ikke hører til

under andre aktivposter. Posten omfatter positiv markeds-

værdi af afledte finansielle instrumenter og indtægter, som

først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning,

herunder tilgodehavende renter og udbytte. Bortset fra

afledte finansielle instrumenter, der har en positiv værdi

på balancedagen og som måles til dagsværdi, måles regn-

skabsposten ved første indregning til kostpris og efter-

følgende til amortiseret kostpris.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver

omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende

regnskabsår og under passiver forudbetalte poster, der

vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgræsnings-

poster måles til kostpris.

Puljeaktiver

Samtlige puljeaktiver og -indlån indregnes i separate

balanceposter. Afkast af puljeaktiver og udlodning til pulje-

deltagere føres under posten ”Kursreguleringer”.

Indlån og anden gæld

Indlån og anden gæld omfatter indlån med modparter,

der ikke er kreditinstitutter eller centralbanker.

Indlån og anden gæld måles ved første indregning til

dagsværdi, og efterfølgende til amortiseret kostpris.

Andre passiver

Andre passiver omfatter øvrige passiver, der ikke hører

til under andre passivposter. Posten omfatter negativ

markedsværdi af afledte finansielle instrumenter og ud-

gifter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets

afslutning, herunder skyldige renter. Bortset fra afledte

finansielle instrumenter, der har en negativ værdi på

balancedagen og som måles til dagsværdi, måles regn-

skabsposten ved første indregning til kostpris og efter-

følgende til amortiseret kostpris.

Øvrige finansielle forpligtelser

Øvrige finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris,

der sædvanligvis svarer til nominel værdi.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser omfatter ”Hensættelser til tab på

garantier” og ”Andre hensatte forpligtelser”. Der indregnes

en hensættelse vedrørende garantier og uudnyttede

kredittilsagn i overensstemmelse med de IFRS-kompatible

nedskrivningsregler. Desuden foretages hensættelser på

øvrige garantier, hvis det er sandsynligt, at garantien vil

blive effektueret, og forpligtelsens størrelse kan opgøres

pålideligt.

Egenkapital

Opskrivningshenlæggelser

Opskrivningshenlæggelser omfatter opskrivning af

bankens domicilejendomme. Opskrivningen opløses,

når ejendommen nedskrives eller sælges.

Foreslået udbytte

Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tids-

punktet for vedtagelse på generalforsamlingen.

Det foreslåede udbytte for regnskabsåret vises som

en særskilt post under egenkapitalen.

Hoved- og nøgletal

Hoved- og nøgletal er opstillet i overensstemmelse med

regnskabsbekendtgørelsens krav. Med hensyn til definition

af nøgletal og beregninger henvises til Finanstilsynets

hjemmeside.

Note 33

Fondsbørsmeddelelser

Meddelelser i 2022 til Nasdaq Copenhagen A/S.

Dato Indhold

26. januar Kreditbanken præciserer forventningen til resultatet for 2021

18. februar Indkaldelse til generalforsamling 16. marts 2022

21. februar Regnskabsmeddelelse 2021

21. februar Årsrapport 2021

2. februar Insideres handler

16. marts Forløbet af Kreditbankens ordinære generalforsamling den 16. marts 2022

18. marts Insideres handler

12. maj Kvartalsrapport 1. kvartal 2022

16. maj Insideres handler

10. august Halvårsrapport 2022

10. oktober Kreditbanken nedjusterer forventningen til resultatet for 2022

11. oktober Finanskalender 2023

9. november Kvartalsrapport 3. kvartal 2022

Mohrdieck Tryk A/S