Balancen m.v.
Balanceposter og eventualforpligtelser
Balancesummen udgjorde 79.381 mio. kroner ultimo
marts 2025 mod 73.438 mio. kroner året før.
Udlånene er i perioden marts 2024 til marts 2025 steget
fra 51.417 mio. kroner til 56.444 mio. kroner, svarende til
9,8%. I årets første tre måneder er udlånene steget med
607 mio. kroner, svarende til 1,1%.
Indlån inklusive puljeordninger er fra ultimo marts 2024 til
ultimo marts 2025 steget med 7,8% fra 52.824 mio. kro-
ner til 56.926 mio. kroner. I årets første tre måneder er
bankens indlån steget med 274 mio. kroner, svarende til
0,5%.
Bankens eventualforpligtelser, herunder garantier, ud-
gjorde 7.543 mio. kroner ved udgangen af marts 2025
mod 6.533 mio. kroner ultimo marts 2024 og 7.198 mio.
kroner ultimo december 2024.
Kreditformidling
Udover de traditionelle bankudlån, der fremgår af ban-
kens balance, formidler banken også realkreditlån for
både Totalkredit og DLR Kredit.
Bankens samlede kreditformidling er steget med 6,8% i
forhold til marts 2024 og med 1,3% i årets første tre må-
neder.
Udviklingen fremgår af efterfølgende oversigt:
Værdipapirer og markedsrisiko
Banken værdiansætter sin beholdning af værdipapirer til
dagsværdi.
marts 2025 fordelt med 68 mio. kroner i børsnoterede ak-
tier og investeringsforeningsbeviser samt 1.475 mio. kro-
ner i sektoraktier m.v., primært i selskaberne DLR Kredit,
BI Holding og PRAS.
Obligationsbeholdningen udgjorde 6.193 mio. kroner pr.
31. marts 2025, og størstedelen af beholdningen bestod
af AAA-ratede danske realkreditobligationer.
Den samlede renterisiko, opgjort som resultatpåvirknin-
gen ved en 1%-points ændring i renteniveauet, udgjorde
0,5% af bankens kernekapital pr. 31. marts 2025.
Bankens samlede markedsrisiko inden for renterisikoeks-
ponering, eksponering i børsnoterede aktier m.v. samt va-
lutaeksponering holdes fortsat på et moderat niveau, og
det er bankens politik at fortsætte dette.
Likviditet
Likviditetsmæssigt udgør bankens korte fundingforplig-
telser, som omfatter gæld til kreditinstitutter og udstedte
obligationer med en restløbetid på under 12 måneder, i alt
1,8 mia. kroner. Dette modsvares af korte likviditetsplace-
ringer i Danmarks Nationalbank, tilgodehavender hos kre-
ditinstitutter med en restløbetid på under 12 måneder og
børsnoterede værdipapirer på i alt 12,0 mia. kroner, såle-
des den samlede overdækning udgør 10,2 mia. kroner.
Banken har styrket likviditeten i årets første kvartal. Der er
i 1. kvartal således indgået aftaler om nyudstedelser af
Tier 2-kapital, non-preferred senior kapital og preferred
senior kapital for modværdien af i alt 1.555 mio. kroner.
Likviditetsmæssigt skal banken overholde de to likvidi-
tetsnøgletal, LCR og NSFR, hvor lovgivningskravet for
begges vedkommende er minimum 100%.
Banken havde pr. 31. marts 2025 et LCR-nøgletal på
184% og et NSFR-nøgletal på 119%. Banken opfylder der-
med lovgivningskravet for begge nøgletal med en god
margin.
Kapitalforhold
Med virkning fra primo 2025 trådte dele af kapitaldæk-
ningsreglerne CRR3 i kraft. Reglerne indeholder blandt an-
det ændrede principper for vægtningen af ejendomsek-
sponeringer, ligesom der blev indført nye regler for opgø-
relse af de risikovægtede poster i relation til operationelle
risici.
Samlet set har effekten af de nye regler medført et uæn-
dret niveau for de risikovægtede aktiver.
Ved begyndelsen af 2025 udgjorde bankens egenkapital
11.034 mio. kroner. Hertil skal lægges periodens over-
skud og fratrækkes det udbetalte udbytte samt værdien
af tilbagekøbte egne aktier, hvorefter egenkapitalen ul-
timo marts 2025 udgjorde 11.009 mio. kroner.