Untitled

Årsrapport

2025

Selskabsoplysninger

Djurslands Bank Torvet   Grenaa

Regnr 

CVRnr    

LEIkode QITWQN

Telefon  

Mail hovedkontoret@djurslandsbankdk

Hjemmeside djurslandsbankdk

Årsrapporten for  januar til

 december  er godkendt af

bestyrelse og direktion  februar 

Overblik 

Resultat før skat 

 mio kr

Stigning på % i forhold til 

Aktiver under forvaltning 

 mia kr

Indlån ekskl puljer steget med % på

 måneder heraf % i  kvartal

Kreditformidling 

 mia kr

Udlån steget med % på  måneder

heraf % i  kvartal

Lav nedskrivningsprocent 

%

Lave nedskrivninger de seneste år

NEP-kapitalprocent 

%

Overdækning på  procentpoint

Forventning til 2026 

 mio kr

Resultat før skat

Bankens aktiekurs pr. 31.12.25 

 kr

Årets afkast inkl udbytte %

Vores kunder er mennesker

Det er vi også Vi lever i mødet

Vi har rødder på Djursland

I Djurslands Bank tror vi på fællesskaber hvor man kan være sig

selv Og på mange fællesskaber i stedet for tanken om at vi alle

er ens Derfor er vi ikke kun en lokalbank i geografisk forstand

men også i handlinger og værdier Vi er en relationsbank En

bank der arbejder for individet ved også at arbejde for fælles



skaberne og en bank der indgår i fællesskab med sine kunder

Rødderne har vi på Djursland hvor vi også har hovedkontor

Udviklingen oplever vi i hele markedsområdet og væksten er

vigtig for os  samtidigt med at vi kærer os om det nære og om

bankens trofaste kunder i hele markedsområdet Kunder i Djurs



lands Bank er forskellige  og vi møder dem til møder i telefonen

via mails til onlinemøder ude i bybilledet i den lokale idrætsfor



ening ved vores populære kaffebil til VærdiPlus arrangementer

 og mange andre steder

Privatkunder 



Antallet af privatkunder er steget med %

over  måneder

Erhvervskunder 



Antallet af erhvervskunder er steget med %

over  måneder

Aktionærer 



Antallet af aktionærer er steget med %

over  måneder

Filialer 



Medarbejdere 



Direktionens forord

Brev til aktionærerne 

Ledelsesberetning

Finansielt overblik 

Forretningsmodel og strategi 

Regnskabsberetning 

Risikoforhold og risikostyring 

Samfundsansvar 

ESG hoved og nøgletal 

Investor Relations 

Fondsbørsmeddelelser udsendt i  

Finanskalender  

Selskabsledelse 

Påtegning

Ledelsens påtegning 

Den uafhængige revisors revisionspåtegning 

Årsregnskab

Resultat og totalindkomstopgørelse 

Balance 

Egenkapitalopgørelse 

Kapitalopgørelse 

Noter 

Ledelse og revision

Ledelse og Revision 

Bankens afdelinger

Afdelinger 

Note  Hoved og nøgletal 

Note  Renteindtægter 

Note  Renteudgifter 

Note  Gebyr og provisionsindtægter 

Note  Kursreguleringer 

Note  Udgifter til personale og administration 

Note  Nedskrivninger og hensættelser på tab 

Note  Stadie  nedskrivninger 

Note  Udstedte obligationer 

Note  Efterstillede kapitalindskud 

Note  Revisionshonorar 

Note  Skat 

Note  Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 

Note  Udlån og andre tilgodehavender samt eventualforpligtelser 

Note  Obligationer til dagsværdi 

Note  Aktier til dagsværdi 

Note  Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 

Note  Aktiver tilknyttet puljeordninger 

Note  Mellemværende med tilknyttede virksomheder mv 

Note  Investeringsejendomme 

Note  Domicilejendomme 

Note  Øvrige materielle aktiver 

Note  Leasingtager 

Note  Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser 

Note  Fordeling af udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser 

Note  Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 

Note  Indlån og anden gæld 

Note  Egenkapital  aktier 

Note  Afledte finansielle instrumenter 

Note  Eventualforpligtelser 

Note  Valutaeksponering 

Note  Finansielle risici og risikostyring 

Note  Dagsværdi af finansielle instrumenter 

Note  Renterisiko 

Note  Kreditrisiko 

Note  Kreditkvaliteten af udlån og andre tilgodehavender

som ikke er kreditforringet 

Note  Udlån i overtræk fordelt på branche 

Note  Følsomhed over for hver type af markedsrisiko 

Note  Regnskabsmæssige skøn 

Note  Nærtstående parter 

Note  Valg af bestyrelsesmedlemmer 

Note  Bestyrelsens og direktionens aktiebeholdninger i banken 

Note  Anvendt regnskabspraksis 

Indholdsfortegnelse Noteoversigt

Kære aktionær

Vi har nu regnskabsmæssigt afsluttet   et

år hvor Djurslands Bank endnu en gang har

vist styrken ved at være en stærk og selvstæn



dig lokalbank som har rødder på Djursland

hovedsæde i Grenaa og en stor kundebase i

både Aarhusområdet Randers Skanderborg

Favrskov og på Djursland

Vi vil ikke købes vi vil ikke købe andre og

vi fortsætter som en selvstændig bank med

fokus på det værditilbud vi giver kunder og

aktionærer Vi følger naturligvis udviklingen i

sektoren og de muligheder fusioner skaber

Muligheder som kan være til vores fordel fordi

vi kan beslutte hurtigt handle enkelt og være

tæt på vores kunder

Til at understøtte vores stærke fokus har vi her

i  arbejdet med at forny bankens strategi

frem mod  og vi vil i det kommende år

arbejde intenst med at udvikle banken indenfor

rammerne af Djurslands Bank  din fore



trukne  lokal og ligetil Strategien bygger

videre på vores sunde fundament og har fokus

på at skabe merværdi for kunder levere et

attraktivt afkast til aktionærer og være en god

arbejdsplads for vores medarbejdere

Stærk drift høj aktivitet og kunder i fokus

 har været præget af en solid basisindtje



ning lavt nedskrivningsbehov og et rekordhøjt

antal nye kunder Vi oplever stor efterspørgsel

på helhedsorienteret temabaseret rådgivning

på forkant  både til private og virksomheder

 og mange nye kunder kommer fortsat via

anbefalinger fra vores bedste ambassadører

som er eksisterende kunder aktionærer samar



bejdspartnere og medarbejdere Det er absolut

den bedste dokumentation for relevansen af

vores rådgivning når vi får kunder som følge af

anbefalinger

På kreditformidlingsområdet har aktiviteten

været høj særligt via Totalkredit og i marts

måned passerede vi en flot milepæl med real



kreditlån i Totalkredit for  mia kr og ultimo

 har vi cirka  mia kr Det er virkeligt flot

og et stærkt bevis for at vi som boligbank med

 boligfans har stort fokus på at hjælpe vores

kunder med deres boligdrømme Udlånet i

banken er desuden steget %

Boligmarkedet er fortsat interessant både på

Djursland og i Aarhus og vores kunder har en

god kreditbonitet Dansk økonomi står relativt

stærkt og det afspejler sig i kundernes øko



nomi og i den solide kvalitet af vores udlånspor

tefølje Selvom der samfundsøkonomisk og

geopolitisk er udfordringer og stor usikkerhed

så er der generelt en lav ledighed stigende

lønninger og faldende inflation Sammen med

afgifts og skattelettelser giver det realind



komstfremgang i de fleste indkomstgrupper

Bedste image i Midtjylland

Det er en del af kulturen i Djurslands Bank at

være en god og stolt ambassadør og det er

en del af bankens værdier at give en god og

ordentlig kvalitetsrådgivning og service Derfor

er vi også meget glade for det flotte skulder



klap som vi fik i efteråret  i en undersø

gelse blandt danske bankkunder FinansWatch

Insights  Her blev Djurslands Bank kåret

som den bank med det bedste image i region

Midtjylland og det er ikke bare en placering 

det er et stærkt signal om at vores værdier og

indsats gør en forskel for kunderne hvilket jeg

er meget stolt over

Vi sikrede os samtidig en landsdækkende før



steplads på parameteret “Har god rådgivning”

Det viser at vi leverer rådgivning af høj kvalitet

og holder hvad vi lover

Anerkendelser som disse er et bevis for vær



dien af det arbejde vi lægger i at skabe gode

Brev til aktionærerne 

oplevelser for vores nuværende kunder og

tiltrække nye

Resultaterne skabes lokalt af engagerede med



arbejdere der hver dag arbejder for at skabe

værdi og gode oplevelser for kunderne Det

er sådan vi er og det er sådan vi vil fortsætte

med at være Vi vil være den foretrukne bank

der er nærværende lokal ligetil og i øjenhøjde

Efterspørgsel efter robuste produkter

Når vi snakker med vores kunder så ser vi en

stigende efterspørgsel efter robuste produkter

og vi gør meget ud af rådgivningen overfor den

enkelte kunde hvad enten det drejer sig om

placering af indlån eller måske investering via

BankInvestløsninger pensionsoptimering via

Letpension eller skadesforsikring via Privatsik



ring Vores prioritet er at være på forkant med

den enkelte kundes behov  hver dag

Vi ønsker også en stærk aktiekultur Vores inve



stor og udbyttepolitik har til formål at skabe et

attraktivt og bæredygtigt afkast over tid og vi

kommenterer i årsrapportens investorafsnit på

aktieudvikling udbytte likviditet samt annulle



ring af aktier og medarbejderaktieprogram Vi

prioriterer en balanceret kapitalallokering der

både understøtter investeringer i banken og

udlodning til vores ejere

Når vi kigger på investeringsmuligheder og

aktiemarkedet så har vi helt generelt set

positive vinde i  Det blev et godt år for

bankens investeringsløsninger hvor feks

puljeordningen KontoInvest og de balancerede

Optimafonde har været gode for investorerne

Med afkast mellem  og  procent er disse

BankInvestprodukter blandt de bedste i marke



det på tværs af risikospektret

For vores egen Djurslands Bank aktie så vi en

markant kursstigning på cirka  procent plus

udbyttet på  kr pr aktie Det er utroligt

glædeligt for bankens aktionærer og et flot

skulderklap at investorerne viser så stor en

tillid til bankens aktie og til bankens fremtidige

indtjeningsmuligheder

På Københavns Fondsbørs rykkede vi i 

fra SmallCap til MidCapsegmentet hvilket

afspejler den markante stigning i bankens

markedsværdi og fortsatte vækst Oprykningen

understøttes af stærke finansielle resultater

det rekordhøje kundeindtag og en solid kapital



position som har øget investorernes interesse

for banken I begyndelsen af  opnåede

banken en markedsværdi på  mia kr hvilket

yderligere understreger denne udvikling

Opgraderingen sender et stærkt signal til ban



kens investorer og kunder Vækst er ikke et mål

i sig selv men for en bank er en vis størrelse

nødvendig Det hænger blandt andet sammen

med de mange og meget omfattende regule



ringer som vi er underlagt Det er simpelthen

vigtigt at have en solid kapital i ryggen for

overhovedet at kunne drive bank

Vi kigger ind i et spændende 

Der er ingen tvivl om at vi oplever øget konkur



rence i vores markedsområde i særdeleshed på

erhvervsområdet og blandt større midlertidige

projektfinansieringer men samtidig får vi også

mange nye kunder ind hvilket spreder vores

risiko Vi står stærkt fordi vi kan levere løsnin



ger der virker i hverdagen Det fortsætter vi

med i 

Igen i år inviterer vi også til både store og små

arrangementer Generalforsamling og aktionær



møde bliver afholdt i Grenaa i marts måned og

hen over foråret inviterer vi igen til en kunde



dag i Aarhus og mange andre aktiviteter

Hos os er mødet med vores kunder helt

centralt  og det mener vi bogstaveligt Vi lever

i mødet  vi vil møde dig i øjenhøjde og skabe

gode oplevelser sammen

Tak for tilliden i  og på gensyn i 

Venlig hilsen

Sigurd Bohlbro Simmelsgaard

Administrerende direktør CEO

Brev til aktionærerne 

Ledelsesberetning

Finansielt overblik 2025

Resultatopgørelsesposter     

Netto renteindtægter     

Netto rente og gebyrindtægter     

Driftsudgifter ¹     

Resultat før nedskrivninger kursreguleringer og skat     

Kursreguleringer     

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender     

Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder     

Resultat før skat     

Årets resultat     

¹ Udgifter til personale og administration af og nedskrivninger på anlægsaktiver og andre driftsudgifter

Udvalgte balanceposter     

Udlån     

Indlån     

Indlån i puljeordninger     

Egenkapital     

Aktiver i alt     

Garantier mv     

¹ Beregnet udfra gennemsnitlig egenkapital

² Netto rente og gebyrindtægter andre driftsindtægter/omkostninger til personale og administration af og nedskrivninger på anlægsaktiver og andre driftsudgifter

Der henvises i øvrigt til det fulde sæt af hoved og nøgletal i note 

Udvalgte nøgletal     

Kernekapitalprocent %     

Kapitalprocent %     

NEPkapitalprocent %     

Solvensbehov %     

Egenkapitalforrentning før skat pa ¹ %     

Indtjening pr omkostningskrone ²     

Liquidity Coverage Ratio LCR %     

Årets nedskrivningsprocent %     

Udlån i forhold til egenkapital     

Børskurs/indre værdi pr aktie     

Børskurs pr aktie kr     

Udbytte pr aktie kr     

Resultat før skat pr aktie á  kr kr     

Ledelsesberetning Finansielt overblik  

Ledelsesberetning

Forretningsmodel og strategi

Bankens historie

Djurslands Bank opstod i  som en fusion

af tre lokalbanker på Djursland med rødder

tilbage til 

Bankens afdelingsnet på Djursland blev i årene

fra  til  udvidet med afdelingerne i

Hornslet Rønde og Ebeltoft

I Aarhusområdet blev den første filial åbnet

i  i Lystrup og i årene frem til  blev

afdelingerne i Tranbjerg Risskov Tilst og i cen



trum af Aarhus etableret I  blev strategien

med vækst via nye afdelinger genoptaget med

etableringen i LøgtenSkødstrup i Hinnerup i

 Randers i  Skanderborg i  og

senest i Højbjerg i 

Udvidelsen af markedsområdet mod Skander



borg i  var en klar strategisk beslutning

da der blev set et stort potentiale for vækst

i netop dette område På samme måde er

Højbjergåbningen også et skridt mod en mere

massiv tilstedeværelse i Aarhus Med åbningen

i Højbjerg ønsker banken at cementere at

Djurslands Bank er en markant og synlig

samarbejdspartner for privatkunder Private

Bankingkunder og erhvervsvirksomheder som

ønsker en stærk lokalbank i Aarhusområdet

Vi vil være byens lokale bank i Aarhus og med

den succesrige åbning og forøgede indsats

rettet mod Private Bankingsegmentet er team

Højbjerg kommet rigtigt godt fra start

Banken har til stadighed fokus på udbygning

og optimering af det samlede filialnet Banken

ønsker primært at vokse via organisk vækst i

Østjylland og særligt indenfor det geografiske

område der er dækket af postnumrene 

 Etablering af nye filialer i nye områder

vil være med til at understøtte denne strategi

samtidig med at banken også løbende optime



rer og tilpasser antallet af nuværende filialer til

nutidens behov

Forretningsmodel og samarbejdspartnere

Djurslands Bank er en fullservice rådgivnings



bank for private kunder små og mellemstore

erhvervsvirksomheder Private Banking samt

offentlige institutioner og foreninger i bankens

markedsområde Ud over rådgivning og bank



produkter tilbydes kunderne et fuldt sortiment

af realkredit leasing investerings pensions

og forsikringsprodukter

Bankens vigtigste samarbejdspartnere på disse

forretningsområder er

 Realkredit Totalkredit og DLR Kredit

 Investering BankInvest Sydinvest

Sparinvest og StockRate

 Forsikring Privatsikring og Erhvervssikring

 Pension Letpension og PFA

 Leasing Partner Leasing

Kunder

Banken rådgiver og servicerer  private

kunder og  erhvervsvirksomheder

og offentlige institutioner samt 

foreningskunder

Banken har over de seneste år oplevet en solid

vækst i antallet af kunder og kunne igen i 

registrere en flot kundetilgang Dette betyder

en forøget markedsandel og særligt ses en

høj vækst i og omkring Østjyllands vækstdy



namo Aarhus hvor også den senest åbnede

filial i Højbjerg tæller godt med i statistikken

Filialen i Skanderborg som nu har tre år på

bagen har siden starten ligeledes haft en flot

kundetilgang

Djurslands Bank har en målsætning om at have

helkundeforhold og har segmenteret privat

og erhvervskunderne efter forretningsom



fang og indtjening samt opbygget bankens

rådgivningskoncepter i forhold til de enkelte

kundesegmenter

Inden for privatkundesegmentet er Private

Banking et vigtigt strategisk fokusområde Her

tilbyder banken højt specialiseret rådgivning

til kunder med større formuer og mere kom



Ledelsesberetning Forretningsmodel og strategi 

plekse økonomiske behov Med en personlig

rådgiver og adgang til specialister inden for

investering formueplanlægning og pension

arbejder banken målrettet på at skabe værdi

og skræddersy individuelle løsninger

Derudover har Djurslands Bank et særligt

fokus på Værdiplus kunder som typisk er

privatkunder med et større forretningsom



fang et højt aktivitetsniveau og et ønske

om mere dybdegående rådgivning Banken

tilbyder her en udvidet rådgivningsoplevelse

hvor kundens samlede økonomi ses i helhed

og hvor dialog tilgængelighed og kontinuitet

er centrale elementer

Boligkunder i forskellige aldersgrupper er

ligeledes et væsentligt segment hvor banken

oplever høj tilstrømning i takt med at flere

vælger lokal og personlig finansiel sparring

Djurslands Bank tilbyder rådgivning om bolig



køb finansiering omlægning og realkredit

 alt sammen med fokus på gennemsigtighed

tryghed og en helhedsorienteret tilgang til

kundens privatøkonomi

Hvad angår unge kunder har Djurslands Bank

et stærkt afsæt for at løfte banken endnu et

trin i de unges bevidsthed Det gør vi med

UngBank som vi har organiseret med ban



kens unge rådgivere som rådgiver bankens

unge kunder mellem  og  år med fokus

på deres behov UngBankrådgiverne arbejder

primært ud fra filialen ved Nørreport i Aarhus

og fra bankens områdekontorer i Randers

Risskov og fra hovedkontoret i Grenaa

UngBank har gode relationer til områdets

uddannelsesinstitutioner og har en god vækst

i antallet af nye kunder i markedsområdet

På erhvervsområdet ønsker vi at fastholde

positionen som erhvervsbanken på Djursland

Vi har i tiltagende grad også fokus på at være

kundernes foretrukne erhvervsbank i hele

Aarhusområdet og i Randers  med særligt

fokus på udvalgte brancher samt indenfor

SMVsegmentet

Det er vigtigt for os at kende vores erhvervs



kunder og kende deres særlige specifikke

behov Vi vil være en særligt betroet rådgiver

for erhvervskunden ved at være tæt på og

udfordre kunden på det finansielle område

Vi er en klassisk erhvervsbank og uanset

fokusområder vil vi være en potentiel bank

for alle små og mellemstore virksomheder i

hele bankens markedsområde

Vores erhvervsteam har således et stort

kendskab til og dermed stærke kompetencer

indenfor sundhedsområdet feks praksis

finansiering eller anden økonomisk sparring

med tandlæger læger og andre indenfor den

private sundhedssektor

Vi har tilsvarende rådgivningskompetencer

indenfor ejendomme, landbrug og vedva

rende energi

Vores tilgang til at have særlig viden indenfor

forskellige brancher er med til at give os

så stærk en position at vi tiltrækker nye

erhvervskunder til banken Kompetencerne

kommer bankens kunder til gode og vi fort



sætter med dette målrettede fokus i 

Som en del af bankens nye strategi arbejder

vi ligeledes målrettet mod et nyt kundeseg



ment Horisont Læs mere om denne indsats

på side 

Medarbejdere

Djurslands Bank ønsker at være en attraktiv

arbejdsplads hvor medarbejdernes kompe



tenceudvikling og trivsel danner det bærende

fundament for bankens yderligere udvikling

Banken arbejder systematiseret med faglig

og personlig kompetenceudvikling af de

enkelte medarbejdere Banken har defineret

jobbeskrivelser og jobprofiler og leder/

medarbejder drøfter løbende eventuelle gaps

mellem kompetencer og stillingens jobkrav

På baggrund heraf udarbejdes der personlige

udviklingsplaner med henblik på at vedlige



holde og styrke den enkelte medarbejders

kompetencer samt sikre at medarbejderens

ressourcer nyttiggøres bedst muligt

Banken har et samtalekoncept SUM som

erstattede det tidligere medarbejderudvik



lingskoncept MUS Med SUM får alle med

arbejdere årligt tilbudt minimum fire årlige

møder med deres leder efter et fast årshjul

Formålet er fortsat udvikling af den enkelte

medarbejder i kraft af tætpåledelse SUM

samtalerne er vigtige i forhold til at drøfte

udvikling opgaver resultater samt trivsel og

motivation hos medarbejderne

Medarbejder

Møder

SUM

1:11:1

1:1

Medarbejdere i Djurslands Bank har normalt

et længerevarende ansættelsesforhold

Medarbejderomsætningen var i  på %

Når man fratrækker opsagte og pensionerede

medarbejdere opgøres medarbejderomsæt



ningen til %

Den gennemsnitlige ansættelseslængde

er  år hvilket er tilfredsstillende i

forhold til ønsket om længerevarende

ansættelsesforhold

Det gennemsnitlige antal medarbejdere i

banken er i  steget fra  til 

Medarbejdertrivsel

Medarbejdertrivsel er vigtigt for banken og

har stor ledelsesmæssig bevågenhed Banken

er af den overbevisning at glade medarbej



dere er forudsætningen for glade kunder

og der har igen i  været stort fokus på

medarbejdernes trivsel og worklife balance

Vi gennemfører undersøgelser omkring

medarbejdertrivsel og vi måler eNPS på

månedlig basis Ved udgangen af december

 lå eNPS på  Alt dette gør vi fordi vi

interesserer os for hvordan medarbejderne

trives og fordi vi ønsker at være en attraktiv

arbejdsplads hvor medarbejderne har det

godt når de går på arbejde Vi tror på at en

Ledelsesberetning Forretningsmodel og strategi 

god trivsel i hverdagen er med til at sikre en

god og fremtidssikret arbejdsplads

Der er udnævnt trivselsambassadør internt i

banken og det er blevet fulgt op året igennem

med aktiviteter og nærværende oplevelser Det

giver smil på læben når kolleger har det sjovt

sammen og gerne vil hinanden

Vi vægter både teamånd og det kollegiale

fællesskab på tværs af banken højt Det kom

også til udtryk i  med mange gode sociale

arrangementer De enkelte afdelinger er gode

til at arrangere forskellige teamarrangemen



ter lokalt og også fra centralt hold bliver der

igangsat fælles aktiviteter på tværs af banken

Aktiviteter kan både udspringe fra en enkelt

afdeling fra bankens trivselsambassadør eller

fra personaleforeningen FestInvest som bla

afholder årets julefrokost

Hjemmearbejde og onlinemøder

Onlinemøder mellem rådgiver og kunde er

kommet for at blive  der er mange fordele og

i særdeleshed også en tidsbesparelse for kun



den forbundet med dette Det kan og vil dog

aldrig erstatte det fysiske møde for vi tror på

at det fysiske møde fortsat er meget væsentligt

for en relationsbank som Djurslands Bank Der

er derfor ikke tale om at vi ønsker at erstatte

den fysiske mødeform med onlinemøder men

det er et rigtigt godt supplement og en attrak



tiv mødeform som mange af bankens kunder

er glade for

Vi har et højt aktivitetsniveau og en god dialog

med kunderne og banken fastholder således

sin forretningsmodel som handler om proak



tivt at tage fat i kunden Vi vil være på forkant

og vi skelner ikke imellem om møder foregår

fysisk i banken eller online ved skærmen Det

vigtigste er dialogen med kunden og oprethol



delsen af relationen

Mange af bankens medarbejdere trives også

godt med den fleksibilitet som hjemmearbejde

kan give og der er i de enkelte afdelinger

frihed til at være medbestemmende omkring

graden og mængden af hjemmearbejde  med

hensyntagen til feks arbejdsopgaver

Stærkt fundament og ny strategi

Djurslands Bank står på et solidt fundament

som en veldrevet lokalbank med stærke vær



dier tæt tilknytning til kunder og lokalsam

fund samt en attraktiv position i markedet

Vi er ambitiøse og ser et stort potentiale for

fremtiden

Verden omkring os er præget af forandringer

og banksektoren udvikler sig løbende Derfor

præsenterer vi nu en ny strategi frem mod

 der bygger videre på vores DNA og

kultur  med fokus på vores ambition om at

være din foretrukne bank  lokal og ligetil

Strategien handler ikke om revolution men om

at styrke vores evne til at levere løsninger set

fra kundens perspektiv og tilpasse os kunder



nes behov nu og i fremtiden

Vi fastholder vores vision mission og værdi

grundlag i en opdateret form og arbejder aktivt

med at udnytte det momentum vi har skabt

Målet er klart Vi vil skabe værdi for kunder

medarbejdere aktionærer samarbejdspart



nere og omkringliggende samfund  og samti

dig bevare vores stærke lokale forankring

Bankens vision mission ambition og

løfter

Djurslands Banks forretningsmodel ambition

og løfter er baseret på bankens vision mission

og værdigrundlag samt historie og geografiske

placering i Østjylland

Vision

Vi vil med Østjylland som markedsområde

være en stærk og attraktiv finansiel samar



Som hovedsponsor for Skanderborg AGF Håndbold

SAH bakker vi op om eksponering af ligaholdets

præstationer på banen i Djurslands Bank Arena i

Aarhus og på Fælleden i Skanderborg

Ledelsesberetning Forretningsmodel og strategi 

bejdspartner for private og erhvervsvirksom

heder med sund fornuft i økonomien

Mission

 Vi vil skabe merværdi i forhold til kunder

medarbejdere ambassadører aktionærer

samarbejdspartnere og samfundet

 Vi afdækker aktivt og fremadrettet vores

kunders finansielle behov og tilbyder

individuelle og fleksible løsninger

 Banken udvikles ved at være en

attraktiv og fleksibel arbejdsplads hvor

medarbejdernes kompetenceudvikling og

trivsel danner det bærende fundament

 Banken skal være en sund

forretning der giver aktionærerne

et stabilt og attraktivt afkast

 Vi vil i de samfund vi driver vores

forretning i være kendte og

anerkendte for at drive en ordentlig

og ansvarlig virksomhed

Ambition

Djurslands Bank Din foretrukne  lokal og

ligetil

Løfter

 Kunder Vi lover at være på forkant

og sætter os i dit sted Vi lover at

være der for dig og vender hurtigt

tilbage Vi lover at skabe merværdi

 Medarbejdere Vi lover tryghed

fleksibilitet udviklingsmuligheder

og god ledelse

 Samarbejdspartnere Vi lover

gensidig værdiskabelse

 Aktionærer Vi lover en selvstændig

lokal bank og et attraktivt afkast

 Samfund Vi lover ordentlighed og

at vi støtter op om lokalsamfundet

Bankens forretningsmodel

Bankens forretningsmodel bygger på to ben

Den personlige relationsbank og den digitale

bank

Den personlige relationsbank

I Djurslands Bank prioriterer vi nærheds



princippet og den personlige dialog med

kunderne højt

Bankens forretningsmodel er bygget op

omkring ”at være på forkant” det som vi

tidligere kaldte ”Aktiv Kunderådgivning” hvor

der er særlige krav til rådgivningens forbe



redelse indhold og kvalitet I  afholdte

bankens rådgivere  Aktiv Kunderåd



givningsmøder og disse møder kalder vi fra

 På forkantmøder

Når vi er på forkant så mener vi at det er os

her fra banken der uopfordret og proaktivt

tager initiativ til at kontakte kunden når

vi vurderer at der er områder i kundens

økonomi som med fordel kan sammensættes

på en anden og bedre måde Når vi rådgiver

kunden er det med udgangspunkt i kendska



bet til kunden individuelle behov kundens

økonomi og ønsker for fremtiden Som

kunde i banken skal man være helt tryg ved

at vi hjælper med at være på forkant med de

forskellige økonomiske behov som man kan

have Vi vil ganske enkelt være Danmarks bed



ste bank til uopfordret at give vores kunder

økonomisk rådgivning

Bankens lokale filialer er omdrejningspunktet

for den personlige og individuelle rådgivning

og vi tilpasser mødeformen til den konkrete

situation og den enkelte kunde Det er vigtigt

for os hele tiden at tilpasse både rådgivningen

og kontakten til kunderne i forhold til behov

og ønsker

For at sikre at banken lever op til et højt

rådgivningsniveau gennemføres der løbende

en spørgeskemaundersøgelse om kundernes

tilfredshed med de gennemførte møder For

 viser undersøgelsen for afholdte Aktiv

Kunderådgivningsmøder nu ”På forkantmø



der” en Net Promoter Score NPS på 

hvilket er et tilfredsstillende og højt niveau

Banken gennemførte i efteråret  en

generel kundetilfredshedsundersøgelse udar



bejdet i samarbejde med Finanssektorens

Uddannelsescenter og Dataminds

Resultatet for privatkunder viste en høj

tilfredshed på  samt en loyalitet på   på

en skala fra  Djurslands Banks samlede

placering på privatkundeområdet må beteg



nes som meget tilfredsstillende og vi opnår

en placering som  bedst placeret ud af 

deltagende lokale pengeinstitutter

Tilfredsheden hos vores erhvervskunder

ligger for  på  og loyaliteten på 

hvilket ligesom på privatområdet er meget

tilfredsstillende Her opnår vi samlet en

placering som nr  ud af  deltagende lokale

pengeinstitutter

Udover vores egne kundeundersøgelser er

vi også meget stolte over resultatet i den

undersøgelse blandt danske bankkunder

som FinansWatch Insights foretog i efteråret

 Her blev Djurslands Bank kåret som

den bank med det bedste image i region

Midtjylland ligesom vi fik en landsdækkende

førsteplads på spørgsmålet omkring ”Har god

rådgivning” Danske bankkunder mener at de

får den bedste rådgivning i Djurslands Bank

Det er virkeligt et flot skulderklap til vores

dygtige rådgivere

For Djurslands Bank er kundetilfredshed og

kundeloyalitet meget vigtige parametre og

danner grundlaget for bankens fremtidige

vækst og indtjening Vi vil i  fortsætte

med indsatser på dette område så vores

kunder fortsætter med at være gode ambas



sadører for banken Dét at bankens kunder

anbefaler os til andre er et flot skulderklap og

en anerkendelse af rådgiverne og så er det

samtidigt også med til at danne grundlaget

for den vækst og udvikling som banken

ønsker

Vi tror på at den gode kundeoplevelse er

vigtigere end nogensinde før og fortsætter

derfor med at have det som et meget centralt

fokusområde ”Vi lever i mødet” siger vi  og

vi mener det helt bogstaveligt Som relations



bank er det vigtigere end nogensinde at vi

møder vores kunder og at vi er tilgængelige

Den digitale bank

Selvom Djurslands Bank er en rådgivnings



bank med nære relationer til kunderne

prioriterer banken også at stille moderne og

digitale løsninger til kundernes rådighed

Ledelsesberetning Forretningsmodel og strategi 

Den teknologiske udvikling har betydet at

mange af de daglige bankforretninger som

kunderne tidligere henvendte sig om i dag

håndteres døgnet rundt i bankens mobilbank

og netbank Bankkunder forventer i dag en

nem og hurtig adgang til alle relevante former

for digitale selvbetjeningsprodukter og

banken stiller en meget bred pallette af digitale

løsninger til rådighed for bankens erhvervs og

privatkunder i form af løsninger i mobilbank

netbank samt via MobilePay Apple Pay Google

Pay Garmin Pay og bankens avancerede

pengeautomater

Banken har outsourcet de væsentligste

itfunktioner til datacentralen Bankdata som

vi er medejer af Itdriften er videreoutsourcet

til JN Data

Anvendelse af teknologi og digitale løsninger

vil i stigende grad få stor betydning for ban



kens konkurrencedygtighed både i forhold til

kundevendte applikationer og bankens effek



tivisering af arbejdsprocesser Hertil kommer

en ikke ubetydelig og væsentlig anvendelse af

itressourcer til at imødekomme myndigheder



nes øgede regulative krav

Bankens itudvikling i Bankdata sker i et

samarbejde med de øvrige pengeinstitutter

i Bankdata hvoraf de største er Jyske Bank

AL Sydbank og Ringkjøbing Landbobank Den

fælles itudvikling i Bankdata giver banken en

stærk udviklingskraft hvilket skal være med til

at sikre at banken kan leve op til fremtidens

stigende krav på itområdet

Bankens investeringer og udgifter på itområ



det er derfor også øget markant de senere år

Dels fordi kundernes itforbrug er stigende

dels på grund af udviklingsomkostningerne

som følge af de stadigt stigende regulative krav

til pengeinstitutterne Samtidigt bliver udgif



terne også større jo flere kunder banken får

Banken har stort fokus på hele tiden at

udbygge kundernes muligheder for at anvende

digitale løsninger herunder øgede muligheder

for digitale rådgivnings og selvbetjeningsløs



ninger Mobilbank og netbank er bygget op

omkring teknologi som muliggør nye oplevel



ser til kunderne feks målrettede budskaber

boligoplysninger værdier i alt samt øvrig selv



betjening på feks boligområdet Funktionerne

i netbank og mobilbank er ens

På erhvervsområdet er samme udvikling i

gang og vi har i samarbejde med Bankdata

fokus på at forbedre og udvikle mulighederne

i mobilbank for erhverv hvilket betyder at

selvbetjeningsmulighederne forventes at

blive markant forbedret Der er sket en del

forbedringer i  og udviklingen fortsættes

i 

Sund virksomhedskultur

I medfør af  a i lov om finansiel virksom



hed har bankens bestyrelse vedtaget en

skriftlig politik som sikrer og fremmer en sund

virksomhedskultur

Formålet med politikken er at efterleve lovens

krav samt være med til at sikre og fremme en

sund virksomhedskultur i banken på følgende

områder

 At forebygge at banken misbruges

til hvidvask terrorfinansiering samt

anden finansiel kriminalitet samt

reducere risici forbundet hermed

 At fremme høje etiske og

faglige standarder

 At afspejle en passende balance

mellem bankens mål for indtjening og

hensynet til overholdelse af gældende

regulering på alle områder

 At reducere de risici der indebærer

operationelle og omdømmemæssige risici

Djurslands Bank har nu arenaer i fire forskellige byer Med startskuddet

i Aarhus i  hvor vi fik navnesponsoratet på den markante arena i

Marselisborgskoven i Aarhus har vi siden fået vores navn på arenaer i

Rønde Grenaa og i Hornslet

Med de forskellige arenaer har banken for alvor sat fokus på ønsket om

at øge kendskabsgraden til banken

Banken får i de forskellige arenaer god eksponering og synlighed over

for de mange mennesker som bruger hallerne til diverse aktiviteter og

samtidig støtter vi op om lokalområderne

Ledelsesberetning Forretningsmodel og strategi 

Politikken supplerer bankens forretningsmodel

samt relevante politikker herunder bankens

hvidvaskpolitik vederlagspolitik og politik for

operationelle risici

Adm direktør CEO Sigurd Bohlbro Simmels



gaard italesætter løbende politik for sund

virksomhedskultur overfor hele organisationen

samt behandler den i bankens bestyrelse

Den bliver ligeledes præsenteret for nye

medarbejdere

Fra Strategi  til en ny retning

Strategien “Vækst gennem personlig og kom

petent rådgivning i en digital hverdag” har siden

 været et stærkt fundament for Djurslands

Bank Den har sikret vækst styrket bankens

rådgivningsmodel og understøttet udviklingen af

digitale løsninger kompetencer og bæredyg



tige initiativer Vi har fastholdt vores kultur og

værdier og samtidig tilpasset os en verden i

forandring

Med en ny strategi for Djurslands Bank skal

vi sikre at vi til fulde udnytter og udbygger

det store potentiale som banken har Vi skal

udnytte at vi har momentum og hjælpe vores

kunder med gode løsninger  præcis som vi altid

har gjort

Bankens øverste ledelse har brugt en del af

 til at genbesøge bankens strategi og har

i processen inddraget både ledere og øvrige

medarbejdere for at sikre den bedste mulige

strategi ejerskab engagement og dermed sikre

at strategien kommer ud at leve i alle kroge af

banken

Nu er vi klar til at tage næste skridt Med

den nye strategi “Djurslands Bank  din

foretrukne lokal og ligetil” bygger vi videre

på det der virker men med et skærpet fokus

på kundens perspektiv fleksible løsninger

og en endnu stærkere lokal forankring Vi vil

fortsat være banken der kombinerer nærvær

og kompetence med digitale muligheder  og

som skaber værdi for kunder medarbejdere og

aktionærer i en dynamisk tid

I strategien arbejder vi med delprojekter som

alle har til formål at styrke kundeoplevelsen og

bankens position Vi vil vinde nogle prioriterede

”kampe” hvor vi har defineret de vigtigste for



andringer som vi i Djurslands Bank skal lykkes

med Vi omsætter dermed den overordnede

strategi til konkret handling ud fra overskrifterne

Udefra og ind, Nemt og tilgængeligt, Lokal

vækst og forretningskultur og Teamet

Vi vil være Danmarks mest menneskelige

arbejdsplads ved at sætte trivsel nærværende

ledelse og udvikling i centrum Vi tror på at

glade og kompetente medarbejdere skaber den

bedste rådgivning og de stærkeste relationer til

kunderne

Ordentlighed

Vi er en bank for kunder med sund fornuft i

økonomien Vi giver altid opdateret og kvalifi



ceret rådgivning og finder økonomisk holdbare

løsninger

At være kunde i Djurslands Bank skal være ligetil

nemt og lig med økonomisk kvalitet og tryghed

Vi vil hjælpe og være til gavn Laver vi en fejl

anerkender vi den retter den og lærer af den

På forkant

Vi vil være Danmarks bedste bank til at give

vores kunder økonomisk rådgivning og uopfor



dret kontakt Vi afdækker kundernes behov og

tilbyder individuelle og fleksible løsninger

Vi afholder altid planlagte og forberedte møder

og giver vores kunder merværdi

Vi kalder det at være på forkant

Trivsel

Vi vil være en attraktiv teamorienteret tryg

og fleksibel arbejdsplads Vi lægger stor vægt

på personlig og faglig udvikling med trivsel og

samarbejde i højsædet så vi i fællesskab skaber

resultater

Vi møder udfordringer med et smil og bidrager

alle til en god og positiv stemning og en nem



mere hverdag Vi er på samme tid ambitiøse og

tålmodige

Engageret

Vi tager ansvar er forudseende vedholdende og

yder en indsats der gør en forskel Hver enkelt

medarbejder kan tage selvstændige beslutninger

og give hurtige svar Vi er initiativrige ser mulig



heder er løsnings og handlingsorienterede

Vi tager hånd om hinanden og gennem

coaching og sparring har vi mod til at finde

utraditionelle veje og realiserer nye mål

Lokal

Vi arbejder på at blive din foretrukne  lokal og

ligetil Vi er aktive i lokalsamfundet og støtter

synligt lokaleaktiviteter og foreninger

Vi er utraditionelle i vores markedsføring et frisk

pust og en moderne virksomhed der med vækst

og arbejdspladser i lokalområdet er med til at

udvikle det lokale fundament med udgangspunkt

i relationer partnerskaber og ambassadører

Vores værdier

Ledelsesberetning Forretningsmodel og strategi 

Strategiske kundegrupper

I Djurslands Bank arbejder vi målrettet med at

yde bedst mulig rådgivning overfor bankens

strategiske kundegrupper Med den nye strategi

har vi med Horisont tilføjet et nyt segment til

målgrupperne

 UngBank  For unge, af unge

 Boligbank  På forkant

 Horisont  Indsigt og udsyn

 Private Banking  Omsorg i generationer

 SMV og nicher  I medvind og modvind

Med strategien Djurslands Bank  din

foretrukne lokal og ligetil bygger vi på

stærke værdier og ser fremad med ambition og

nærvær

For unge af unge

Banken har gennem det seneste årti haft et eks



traordinært fokus på at øge markedsandelen af

unge kunder i aldersgruppen  år gennem

bankens UngBank Satsningen har særligt været

en stor succes i universitetsbyen Aarhus hvor

banken har en relativt større markedsandel i

UngBank end banken generelt

Aktiviteter i UngBank koncentrerer sig om at

inddrage bankens unge rådgivere i fortsat at

udbygge dette markedsmæssige fortrin samt at

udbrede indsatserne til uddannelsesinstitutio



nerne på Djursland i Randers og i Skanderborg

UngBank er organiseret på en måde så de unge

rådgivere har gode sparringsmuligheder og sig



ter mod større ejerskab til selv at skabe og drive

aktiviteter Vi ønsker at være tæt på unge og

studiemiljøerne i hele bankens markedsområde

hvilket fortsat skal være med til at differentiere

Djurslands Bank

Djurslands Bank prioriterer højt at tage ansvar

for at uddanne fremtidens bankmedarbejdere

og vi tager hvert år imod finansøkonom og

finansbachelorstuderende i praktik Som prak



tikant i banken bliver man fra dag ét inddraget i

udfordrende og udviklende arbejdsopgaver og

praktikperioden sigter mod en ansættelsesaf



tale som trainee efter endt uddannelse

På forkant

Djurslands Bank har stærke kompetencer

indenfor boligrådgivning et område som har

fået en tiltagende og vigtig betydning for ban



ken Vi vil være den bank som kunden vælger

når man står overfor et boligkøb  og overfor

eksisterende kunder vil vi altid være på forkant

og hjælpe med at se muligheder Vi lover at

skabe merværdi for kunden

Omsorg i generationer

TEAMET

LOKAL VÆKST OG FORRETNINGSKULTUR

NEMT OG TILGÆNGELIGT

UDEFRA OG IND

RELATIONSBANK & AMBASSADØRER

På forkant

I medvind og modvind

INDSIGT OG UDSYN

For unge, af unge

UngBank

Boligbank

HORISONT

Private Banking

SMV og nicher

DIN FORETRUKNE - LOKAL OG LIGETIL

Ledelsesberetning Forretningsmodel og strategi 

Vi har de seneste par år haft en imagekam

pagne med henblik på at synliggøre bankens

rolle og profil som boligløsningernes bank

Djurslands Bank er en ”boligbank” og bankens

rådgivere er nøglepersoner Og ligesom man

kan være fan af et håndboldhold så kan man

også være fan af boliger I bedste holdånd

kæmper vores rådgivere altid for kunden og

det er derfor at vi siger at ”Vi er  boligfans

i Djurslands Bank” med henvisning til antallet

af bankens medarbejdere

Banken har derudover specialistrådgivning

indenfor pension investering og forsikring og

har decentrale specialistfunktioner Formue



konsulenterne er specialister indenfor pension

og investering og deltager på ”På forkantmø



der” hvis der er behov for en mere kompleks

rådgivning Det samme gør bankens speciali



ster på skadesforsikringsområdet

Indsigt og udsyn

Der er mange livsfaser i en kundes økonomi

 med Horisont vil vi sætte endnu mere fokus

på kunden der er  hvor børnene er flyttet

hjemmefra og der er både tid og overskud til

at reflektere nu hvor både livet og økonomien

giver plads til at gøre noget andet

Det kan måske være refleksioner som ”Skal

vi blive boende i huset?” ”Vi drømmer om

et sommerhus  kan det lade sig gøre?” eller

”Vi drømmer om at rejse jorden rundt” Kort

sagt  det der før virkede umuligt er måske

muligt nu

Med bankens nye strategiske kundesegment

Horisont hjælper vi kunden med at realisere

de drømme og muligheder der gemmer sig i

horisonten og vi giver både indsigt og udsyn

Omsorg i generationer

I Djurslands Bank er Private Banking rådgivning

målrettet og personlig og vi giver omsorg i

generationer Den personlige rådgivning tager

udgangspunkt i kundens liv og den faste og

primære rådgiver arbejder tæt sammen med

formue og investeringsspecialister for at sikre

kvalificeret rådgivning optimal formuepleje

og en strategi der passer til den enkeltes

økonomi

Private Banking er målrettet kunder med

en større formue og en kompleks økonomi

og vores rådgivning omfatter hele familien

Uanset om kunden har investeringer bolig

i ind og udland pensionsmidler eller egen

virksomhed hjælper vi med at skabe de bedste

vækstmuligheder

Vi udarbejder en formueplan sammen med

kunden så vi løbende kan optimere værdier

ud fra risikoprofil investeringshorisont og

forventninger til afkast

I medvind og modvind

Djurslands Bank har som erhvervsbank et

stærkt og målrettet fokus på SMVsegmen



tet som ses som bankens ”base” inden for

erhverv Banken arbejder bredt med små og

mellemstore virksomheder på tværs af bran



cher og har et proaktivt fokus på at under

støtte virksomhedernes vækst og udvikling

Som lokalbank har vi sammenfaldende inte



resser med lokale erhvervsvirksomheder og vil

gerne være med til at skabe trivsel vækst og

nye arbejdspladser

Erhvervskunder stiller krav om specialviden

 og den har vi i Djurslands Bank med kompe



tente rådgivere i Grenaa Risskov Randers og

Højbjerg

For at styrke rådgivningen og skabe ekstra

værdi supplerer Djurslands Bank SMVarbejdet

med specialiserede nicher Der er allerede

etablerede nicher inden for landbrug ejen



domme og sundhedssektoren hvor rådgiverne

har skarpe kompetencer indenfor de forskel



lige brancher

Med Horisont giver vi dig indsigt der giver udsyn

Vi giver dig overblik over din økonomi så du kan

se de muligheder der venter dig forude Lad os

sammen kigge ud over horisonten

Ledelsesberetning Forretningsmodel og strategi 

I Djurslands Bank

elsker dyrker

nørder lever og

ånder vi for

boligområdet

Og for dig som

kunde

Ledelsesberetning

Regnskabsberetning

Rekordresultat for 

 er gået betydeligt bedre end forventet

ved årets begyndelse Flere kunder stigende

volumen og høj aktivitet har medført en stigning

i de samlede indtægter ligesom bankens kunder

fortsat har en god bonitet Resultat før skat

udgør  mio kr hvilket er en stigning

på knap  mio kr i forhold til det historiske

rekordår i 

Nationalbankens indskudsbevisrente faldt i 

med  basispunkter fra % ved årets start

til % ved udgangen af året Denne udvikling

som også påvirker forrentningen af bankens

obligationsbeholdning med variabel rente kom



bineret med hårdere konkurrence på særligt

erhvervsudlån og boligudlån har medført et fald

i nettorenteindtægter på  mio kr Effekten

af førnævnte er dog modvirket af at banken

fortsat har en tilfredsstillende tilgang af nye

privat og erhvervskunder hvilket ses i form af

en udlånsvækst for året på % samt en vækst i

indlån ekskl puljer på %

Resultatet hjælpes på vej af udviklingen i ned



skrivninger og hensættelser der i  udgør

en indtægt på  mio kr mod en indtægt på

 mio kr i 

Herudover ses en stigning i udbytteindtægterne

på  mio kr i forhold til  til  mio kr

Stigningen skyldes primært udbytte fra sektor

aktier i BI Holding og PartnerLeasing i  på

samlet  mio kr Denne udvikling medfører

dog også et fald i kursreguleringerne der i 

falder med  mio kr til  mio kr

Det samlede resultat før skat på  mio kr

forrenter egenkapitalen med % Bankens

bestyrelse vurderer resultatet som meget

tilfredsstillende

Basisresultat

Den samlede basisindtjening er steget fra 

mio kroner i  til  mio kroner i 

svarende til en stigning på % Stigningen er

drevet af en øget indtjening fra gebyrer og

provisioner samt et positivt resultat fra sekto



raktier der dog modvirkes af en nedgang i netto

renteindtægter Basisresultat stiger med  kr pr

aktie til  kr

Resultatmålet ”Basisresultat” er et alternativt

resultatmål til resultat før skat hvor der

foretages korrektion for midlertidige udsving fra

udviklingen i bankens handelsbeholdning af

værdipapirer opgjort som udbytte og

kursreguleringer fra egenbeholdning fratrukket

sektoraktier

Netto renteindtægter

Netto renteindtægter udgør  mio kr

i  hvilket er et fald på  mio kr i

forhold til  Ændringen i indtjeningen er

negativt påvirket af de markante nedsættelser i

rentemiljøet som følge af Nationalbankens fire

Resultat før skat

Mio kr

    

Netto renteindtægter     

Netto gebyrer og provisionsindtægter     

Indtjening fra sektoraktier mv     

Andre driftsindtægter     

Basisindtjening i alt     

Udgifter til personale og administration     

Af og nedskrivninger på materielle aktiver     

Andre driftsudgifter     

Udgifter mv i alt     

Basisresultat før nedskrivninger på udlån     

Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender mv     

Basisresultat     

Beholdningsresultat mv     

Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder     

Resultat før skat     

Kvartalsresultater

Mio kr

 

Q Q Q Q Q Q Q Q

Netto renteindtægter        

Netto gebyrer og provisionsindtægter        

Indtjening fra sektoraktier mv        

Basisindtjening i alt        

Udgifter mv i alt        

Basisresultat før nedskrivninger på udlån

       

Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender mv        

Basisresultat efter nedskrivninger på udlån        

Beholdningsresultat mv        

Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder        

Resultat før skat        

Ledelsesberetning Regnskabsberetning 

gennemførte rentenedsættelser kombineret

med øget konkurrence men samtidig positivt

påvirket af væksten i udlån og indlån

Poster med stigende indtjening

 Faldende renteudgifter på

indlån på  mio kr

 Faldende renteudgifter på efterstillede

kapitalindskud på  mio kr

Modsat trækker følgende poster indtjeningen

ned

 Faldende renteindtægter på

indestående hos Nationalbanken og

kreditinstitutter på  mio kr

 Faldende renteindtægter på

udlån på  mio kr

 Faldende renteindtægter på obligationer på

 mio kr

Gebyr og provisionsindtægter

Gebyr og provisionsindtægter netto er rea

liseret med  mio kr hvilket er en stigning

på  mio kr eller % i forhold til 

Der er følgende primære årsager til stigningen

 Indtjening på boligområdet stiger 

mio kr Det skyldes øget aktivitet med

hushandler i forhold til  samt en

stigning i bankens portefølje af realkreditlån

som banken formidler gennem Totalkredit

med % til  mia kr ultimo 

 Indtjeningen på betalingsformidling

stiger  mio kr primært grundet et

øget antal kunder og transaktioner

 Indtjeningen på kapitalforvaltningen

stiger  mio kr hvilket primært

skyldes at indtjeningen på porteføljen

af puljeindlån stiger  mio kr

 Gebyrer og provisioner fra

kreditbehandling forsikringsområdet

serviceydelser og garantiprovision

på finansgarantier stiger  mio kr

primært som følge af større indtjening

på forsikringer og kreditbehandling

 Udbytteindtægter fra bankens

aktiebeholdning udgør  mio kr

hvilket er  mio kr højere end i

 Den samlede indtægt stammer

primært fra bankens sektoraktier

Stigningen skyldes primært udbytte fra

sektoraktier i PartnerLeasing i  på

 mio kr samt en stigning i udbytte

fra BI Holding på  mio kr

Netto rente og gebyrindtægter

Bankens samlede netto rente og gebyrindtæg



ter blev i  på  mio kr hvilket er 

mio kr % højere end i 

Driftsudgifter

De samlede driftsudgifter stiger med 

mio kr svarende til % Stigningen skyldes

primært

 Øgede personaleudgifter på 

mio kr % som følge af en

stigning i antallet af fuldtidsansatte

på  og overenskomstmæssige

lønstigninger Samtidig er der afholdt

engangsbeløb til fratrædelser på

 mio kr Omkostningsstigningen

ekskl engangsbeløb er %

 Øgede itudgifter på  mio kr

% som følge af de fortsat

stigende reguleringskrav og udvikling

af digitale løsninger til kunder og

interne arbejdsprocesser

 Øvrige udgifter stiger  mio kr blandt

andet som følge af omkostninger til

fejring af bankens års jubilæum

Af årets samlede stigning på  mio kr

vedrører  mio kr driften af bankens nye

Netto renteindtægter

Mio kr





















    

    

Gebyr og provisionsindtægter netto og udbytte

Mio kr

















    

    













Udbytte



Gebyr og provisionsindtægter netto

Fordeling af netto rente og gebyrindtægter

 Netto renteindtægter %

 Udbytte %

 Værdipapirhandel og depot %

 Betalingsformidling %

 Lånesagsgebyrer %

 Garantiprovision %

 Øvrige gebyrer og provisioner %

Ledelsesberetning Regnskabsberetning 

afdeling i Højbjerg som blev etableret i anden

halvdel af  dette svarer til  procent



point ud af den samlede stigning på %

Udgiften vedrører personale it markedsføring

husleje og afskrivninger Stigningen i samlede

driftsudgifter ekskl Højbjerg og engangsbeløb

er %

Bankens udgifter til afskrivninger og nedskriv



ninger på materielle aktiver udgør i alt  mio

kr hvilket er et fald på  mio kr i forhold til

 I  indeholder posten ingen

nedskrivninger på bankens domicilejendomme

hvor den i  udgjorde  mio kr

Kursreguleringer

Kursreguleringer af værdipapirer og valuta mv

udgør  mio kr mod  mio kr i 

Kursreguleringerne er fordelt på

 Obligationer  mio kr

 Sektoraktier  mio kr

 Børsnoterede aktier  mio kr

 Valuta og finansielle instrumenter

 mio kr

Nedskrivninger og hensættelser til tab

Årets nedskrivninger og hensættelser udgør en

indtægt på  mio kr mod en indtægt på 

mio kr i  og dermed er nedskrivninger og

hensættelser  mio kr lavere end sidste år

Banken har med baggrund i den vurderede

tabsrisiko på både privat og erhvervsengage



menter under hensyn til den geopolitiske usik

kerhed hævet det ledelsesmæssige skøn med

 mio kr til  mio kr Det ledelsesmæs



sige skøn er udtryk for ledelsens vurdering af

en potentiel større risiko på bankens ekspone



ringer end de historiske data giver belæg for

Det ledelsesmæssige skøn er foretaget ud fra

de potentielle risici som følge af et risikobillede

præget af geopolitisk usikkerhed herunder

internationale konflikter og løbende trusler om

en toldkrig I det ledelsesmæssige skøn indgår

desuden de potentielle risici vedrørende klima

og krav til klimatilpasning for landbrugsseg



mentet samt et beløb til at imødegå

modelusikkerheder

Bankens nedskrivninger og hensættelser i

stadie  stadie  og stadie svag er faldet

med  mio kr i forhold til ultimo år 

Nedskrivninger og hensættelser i stadie  er

faldet med  mio kr i  Renteindtæg



ter på OIKeksponeringer samt reguleringer

for direkte tab og indgåede beløb på tidligere

afskrevne fordringer udgør en indtægt på 

mio kr i  Ledelsesmæssigt skøn er hævet

med  mio kr i 

Akkumulerede individuelle nedskrivninger og

hensættelser i stadie  udgør  mio kr

ultimo  mens akkumulerede nedskrivnin



ger og hensættelser i stadie  stadie normal

og stadie svag udgør  mio kr Det ledel



sesmæssige skøn indgår i nedskrivningerne i

både stadie  stadie normal stadie svag og

stadie  Ultimo  udgør bankens samlede

akkumulerede nedskrivninger og hensættelser

 mio kr hvilket udgør % af den sam



lede udlåns og garantiportefølje Ultimo 

var det tilsvarende tal  mio kr

Rentenulstillede eksponeringer udgør ultimo

  mio kr

Resultat af kapitalandele i tilknyttede

virksomheder

Resultatet fra bankens datterselskab

DjursInvest ApS udgør  mio kr Selskabets

væsentligste aktiver er ejendommen på Nordre

Strandvej  i Risskov og ejendommen på

Oddervej  i Højbjerg Selskabets primære

aktivitet er udlejning af ejendommene i Risskov

og Højbjerg til banken

Årets resultat

Årets resultat før skat udgør  mio kr

hvilket er  mio kr højere end i  Efter

skat på  mio kr udgør årets resultat 

mio kr

Samlede driftsudgifter

Mio kr



















    

    

Kursreguleringer

Mio kr























    



 







Tab og nedskrivninger på debitorer

Mio kr





















    









Ledelsesberetning Regnskabsberetning 

Årets resultat i forhold til forventningen

I fondsbørsmeddelelse / af  januar

 udmeldte banken for første gang et

forventet resultat før skat for  hvilket

var i niveauet  mio kr Forventnin



gen til resultatet byggede på en faldende

rentemarginal grundet rentenedsættelser fra

Nationalbanken kombineret med øget konkur



rence på udlån og indlån samt lavere positive

kursreguleringer

Hen over året har banken opjusteret forvent



ningerne til årets resultat før skat

Første gang med baggrund i de realiserede

resultater for de første tre kvartaler  oktober

 via fondsbørsmeddelelse / hvor

banken opjusterede årets forventede resultat

før skat til niveauet  mio kr

Anden gang er med baggrund i udviklingen for

 kvartal via fondsbørsmeddelelse nr /

 januar  hvor banken opjusterede årets

forventede resultat før skat til niveauet 

 mio kr De væsentligste årsager til årets

opjusteringer er

 højere basisindtjening som følge af et højere

rentemiljø og aktivitetsniveau end forventet

 bedre udvikling i bankens

egenbeholdning end forventet

 stærk kreditkvalitet på udlånsporteføljen

generelt gode økonomiske vilkår

for vores kunder og deraf samlet

en indtægt på nedskrivninger

Årets resultat før skat på  mio kr lander

dermed i midten af det forventede interval

hvilket bankens bestyrelse vurderer som meget

tilfredsstillende

Forretningsomfang

Bankens forretningsomfang ultimo  udgør

 mia kr hvilket er en stigning på  mia

kr i forhold til ultimo  svarende til en stig



ning på % Stigningen skyldes primært at

bankens udlån stiger med  mia kr og indlån

inkl puljer stiger med  mia kr

Kreditformidling

Den samlede kreditformidling ultimo  er

på  mia kr Udover bankens udlån pa 

mia kr består bankens kreditformidling af

realkreditlån via Totalkredit lån pa  mia kr

og DLR Kredit lån pa  mia kr Det er en

stigning pa  mia kr sammenlignet med

ultimo  eller %

I  kvartal  er kreditformidlingen steget

med  mia kr eller %

Banken oplever et stigende udlån på %

sammenlignet med samme tidspunkt sidste år

På privatkundeområdet er stigningen på udlån

% sammenlignet med ultimo  På

erhvervskundeområdet er stigningen på %

sammenlignet med ultimo 

Af de  mia kr i privat udlån udgør priori



tetslån  mia kr ultimo  mod  mia

kr ultimo  svarende til en vækst på %

Aktiver under forvaltning

De samlede aktiver under forvaltning udgør

 mia kr En stigning på  mia kr

svarende til % heraf er indlån steget med

%  mia kr til  mia kr i forhold til

ultimo  og for  kvartal  har stignin



gen været pa %  mia kr

Udover bankens indlån forvalter banken

pensionsordninger via pensionsselskaber og

investeringer via investeringsforeninger og

individuelle værdipapirer Forvaltningen af disse

er steget med %  mia kr til  mia

kr sammenlignet med ultimo  Stigningen

i  kvartal udgør %  mia kr

Puljer er steget med %  mia kr til 

mia kr i forhold til ultimo  og for 

kvartal  har stigningen været på % 

mia kr

Kreditformidling ultimo kvartalet

Mio kr

 

Q Q Q Q Q Q Q Q

Udlån        

Total Kredit        

DLR kredit        

Total        

 

Q Q Q Q Q Q Q Q

Privat        

Erhverv        

¹ Opgjort før nedskrivninger og amortiserede gebyr

Udvikling i udlån fordelt på privat og erhverv ultimo hvert kvartal ¹

Mio kr

Aktiver under forvaltning ultimo kvartalet

Mio kr

 

Q Q Q Q Q Q Q Q

Indlån ekskl puljer        

Indlån i puljeordninger        

Pensionsselskaber        

Investeringsforeninger        

Individuelle værdipapirer        

Total        

Ledelsesberetning Regnskabsberetning 

Kunder

Banken har gennem de seneste fem år haft en

stor kundetilgang som har baggrund i en høj

anbefalingsgrad fra bankens nuværende kun



der medarbejdere netværk partnerskaber

samt bankens lokale tilknytning via bankens

filialnet Hovedparten af bankens nye kunder

angiver at de har valgt Djurslands Bank på

anbefaling fra venner kolleger og familie

Antallet af privatkunder er  ved

udgangen af  hvilket er en nettotilgang

på  i forhold til  Antallet af

erhvervskunder viser en stigning på 

kunder til  opgjort på alle erhvervsseg



menter Banken har særligt fokus på tilgangen

af nye erhvervskunder med udlånsengagemen



ter Den samlede kundetilgang er dermed på et

tilfredsstillende niveau

Banken har generelt en god bonitet i kre



ditporteføljen som følge af en konstant og

langsigtet fokusering på kreditkvaliteten samt

en god og bevidst risikospredning på private

kunder privatebanking kunder erhvervsvirk



somheder og brancher

Der henvises i øvrigt til særskilt afsnit om

styringen af kreditrisici samt note   og 

med en oversigt over kreditporteføljen For en

yderligere specifikation af nedskrivninger på

udlån og hensættelser på garantier og uudnyt



tede faciliteter henvises til note 

Store eksponeringer

Pejlemærket for store eksponeringer i

Finanstilsynets tilsynsdiamant beregnes ud fra

bankens  største eksponeringer Ekspone



ringen opgøres i procent af bankens egentlige

kernekapital CET med en grænseværdi på

mindre end % Bankens store eksponerin



ger udgør % pr ultimo  Alle store

eksponeringer udgør enkeltvist mindre end

bankens fastsatte maksimale grænse på 

mia kr pr eksponering

Eventualforpligtelser

Bankens eventualforpligtelser primært garan



tier vedrørende bolig stiger med  mia

kr til  mia kr svarende til en stigning på

% i forhold til  Det skyldes primært

en øget aktivitet på boligområdet med dertil



hørende stigende omfang af tinglysningsog

konverteringsgarantier samt finansgarantier

Obligationsbeholdning

Bankens obligationsbeholdning som hoved



sageligt består af realkreditobligationer med

lav renterisiko og kort løbetid udgør  mia

kr ultimo  Bankens samlede renterisiko

har i  udgjort mellem % og % af

bankens kernekapital efter fradrag Ultimo året

udgør renterisikoen % af kernekapitalen

efter konsolidering

Kapitalgrundlag

Bankens kernekapitalprocent udgør %

Kapitalgrundlaget udgør  mia kr og

NEPkapitalprocenten udgør % ultimo

året mod % ultimo  Kapitalprocen



ten falder  procentpoint grundet stigning i

risikoeksponeringer som følge af vækst i udlån

og garantier samt nye kapitaldækningsregler

Den samlede stigning i risikoeksponeringerne

udgør  mia kr med følgende fordeling

 Kreditrisikoen stiger  mia kr primært

grundet vækst i udlån til privat og

erhvervskunder på  mia kr samt

en stigning i garantier på  mia kr

 Markedsrisikoen stiger  mia kr da

obligationsbeholdningen stiger  mia kr

Kundeudvikling   års oversigt

Mio kr

Privatkunder Vækst pr år % Erhvervskunder Vækst pr år %

   %   %

   %   %

   %   %

   %   %

   %   %

Ledelsesberetning Regnskabsberetning 

 Operationel risiko falder  mia kr

grundet ændret beregningsmodel

jf yderligere omtale s 

Udviklingen i kapitalprocenten er i tråd med

bankens målsætning politik og historik Ban



kens eget beregnede solvensbehov er opgjort

til %

NPE nonperforming exposures reglerne

indebærer at nødlidende eksponeringer

inden for en periode på maksimalt  år skal

fradrages fuldt ud i den egentlige kernekapital

Fradraget skal enten ske som nedskrivninger

på eksponeringen eller som fradrag i kerneka



pitalen Fradraget i den egentlige kernekapital

udgør  mio kr ultimo  mod  mio

kr ultimo 

NEPkravet krav til nedskrivningsegnede

passiver består ud over solvensbehovet af et

rekapitaliseringsgulv og et rekapitaliseringstil



læg hvor summen af de to sidstnævnte beteg

nes NEPtillægget Finanstilsynet har fastsat

bankens samlede NEPkrav til % pr 

december  Finanstilsynet genberegner

og fastsætter NEPkravet én gang årligt

Bankens samlede kapitalkrav er på i alt %

mod en faktisk NEPkapitalprocent på %

Det giver en overdækning på % svarende til

ca  mio kr Med bankens målsætning om

en overdækning på % anses den aktuelle

overdækning for tilfredsstillende

For  har Finanstilsynet fastsat bankens

NEPkrav til % hvilket er et fald på 

procentpoint i forhold til 

Kapitalplanen bliver løbende revurderet i

forhold til ændrede krav samt den faktiske

udvikling i bankens forretningsomfang I natur



lig forlængelse heraf udstedte banken  juni

  mio kr Senior NonPreferred kapital

Tier  hvilket blev offentliggjort med fonds



børsmeddelelsen / af  maj 

Dette skete i forlængelse af førtidig indfrielse

af Senior NonPreferred kapital Tier på 

mio kr i samme fondsbørsmeddelelse

Senior NonPreferred instrumenter er en

klasse af seniorgæld der ligger umiddel



bart efter kapitalgrundlagsinstrumenterne

i konkursrækkefølgen og derved skærmer

de simple kreditorer i en afviklingssituation

Instrumentet benævnes ikkeforanstillet

seniorgæld Senior NonPreferred instru



menter og kan ikke medregnes i kapitalpro

centen men kan alene anvendes til opfyldelse

af NEPtillægget Banken foretager løbende

vurderinger af kapitalbehovet ved hjælp af

bla stresstests For yderligere oplysninger og

uddybning heraf henvises til djurslandsbank

dk/risikorapport hvor den samlede rap



portering af bankens kapitalbehov fremgår

På bankens generalforsamling  marts 

fik bestyrelsen generalforsamlingens bemyndi



gelse til at optage yderligere ansvarlig kapital

i form af hybrid og/eller supplerende kapital

og/eller Senior NonPreferred obligationer

indenfor en ramme på op til  mio kr

Bestyrelsen fik desuden bemyndigelse til at

erhverve indtil % af bankens aktiekapital i

egne aktier til den på erhvervelsestidspunk



tet gældende børskurs / % Herudover

har bankens bestyrelse i henhold til bankens

vedtægter en bemyndigelse til i perioden indtil

 marts  at udvide aktiekapitalen med

indtil  mio kr til i alt  mio kr i én eller

flere emissioner

Aktionærer

Vi har et ønske om at en stor del af bankens

kunder også er aktionærer i banken så kun



derne har fælles interesser med ejerne og på

denne måde bakker op om en stærk lokalbank

med en stærk aktiekultur

Antallet af navnenoterede aktionærer udvikler

sig positivt og ultimo  har banken 

aktionærer hvoraf ca % er kunder i banken

Ultimo  havde banken  aktionærer

Der er tale om en vækst på % i antal aktio



nærer de seneste  måneder

Bankens kapitalopgørelse ultimo

 

Kernekapitalprocent % %

Supplerende kapital Tier  % %

NEP Seniorkapital Tier  % %

NEPkapitalprocent % %

Kapitalkrav inkl internt komforttillæg

Mio kr



























  

% % %



NEPkravet



Kapitalbevaringsbuffer



Konjunkturbuffer



Systemisk kapitalbuffer ejendomsselskaber



Internt komforttillæg

%

%

%

%

%

%

% % %

%

%

%

Bankens samlede kapitalkrav ultimo

 

NEP krav % %

Konjunkturbuffer % %

Kapitalbevaringsbuffer % %

Systemisk kapitalbuffer ejendomsselskaber % %

Kapitalkrav % %

Internt komforttillæg % %

Kapitalkrav inkl internt komforttillæg % %

Ledelsesberetning Regnskabsberetning 

Banken har ingen aktionærer med en meddelt

ejerandel på over % af bankens aktiekapital

Ultimo  udgjorde bankens beholdning af

egne aktier  stk svarende til  mio

kr eller % af bankens aktiekapital

Bankens bestyrelse besluttede tidligere i 

at iværksætte et nyt aktietilbagekøbsprogram

på op til  mio kr med to formål Henholds



vis op til  mio kr med henblik på annullering

af disse på en senere generalforsamling og op

til  mio kr til brug for en medarbejderaktie



ordning Dette sker i forlængelse af et tilsva

rende aktietilbagekøbsprogram der startede i

 halvår af  og blev afsluttet i  Den

samlede ramme på  mio kr er fratrukket

kapitalgrundlaget ultimo 

Aktietilbagekøbsprogrammet startede 

september  og vil være afsluttet senest

 august  Programmet afvikles med

baggrund i den bemyndigelse som banken

fik på den ordinære generalforsamling 

marts  Programmet gennemføres i

overensstemmelse med EUKommissionens

forordning nr / af  april  og

EUKommissionens delegerede forordning nr

/ af  marts  der tilsammen

udgør ”Safe Harbour”reguleringen

De nærmere betingelser for aktietilbagekøbs



programmet fremgår af fondsbørsmeddelelse

/ af  september 

Foreslået resultatdisponering og

konsolidering

Årets resultat efter skat udgør  mio kr

Bestyrelsen ønsker at banken skal have et

solidt økonomisk fundament primært i form

af egentlig kernekapital til at kunne opfylde

kapitalkrav samt en potentiel udvidelse af

forretningsomfanget Derudover er banken

opmærksom på de potentielle fremtidige

kapitalkrav som Basel IV kan medføre

Med en NEPkapitalprocent ultimo 

på % opfylder banken det lovgivnings



mæssige kapitalkrav for  januar  med

en overdækning på  procentpoint Efter

internt komforttillæg er overdækningen 

procentpoint hvilket naturligt indgår i ledel



sens vurderinger af forslag til kommende års

aktionærudlodninger Med baggrund i bankens

udbyttepolitik vil bestyrelsen på bankens gene



ralforsamling foreslå

 At der udbetales et udbytte på  kr pr

aktie á  kr svarende til en samlet

udbyttebetaling på  mio kr hvilket

udgør % af nettooverskuddet

 At der foretages annullering af

 stk aktier i forbindelse

med en kapitalnedsættelse og

 At det resterende overskud henlægges

 mio kr til reserverne

Bankens egenkapital udgør  mio kr

en stigning på % Yderligere oplysninger

fremgår af egenkapitalopgørelsen

Likviditet

Banken finansierer generelt sit udlån med

traditionelt indlån fra egne kunder samt

egenkapital så banken er uafhængig af større

enkeltindskud og finansiering fra professio



nelle udbydere

Banken har et betydeligt indlånsoverskud på

 mia kr som er steget % i  og

likviditetsopgørelserne har igennem 

været på et meget tilfredsstillende niveau

Banken opgør likviditetskravene på baggrund

af Liquidity Coverage Ratio LCR og Net

Stable Funding Ratio NSFR LCRnøgletal



let beregnes ved at sætte pengeinstituttets

likviditetsbeholdning og let realisable aktiver i

forhold til pengeinstituttets betalingsforpligtel



ser de kommende  dage opgjort efter nær

mere regler NSFRnøgletallet beregnes ved at

sætte tilgængelig stabil finansiering i forhold til

behovet for stabil finansiering

Bankens LCR og NSFR er ultimo  opgjort

til henholdsvis % og % og er der



Indlånsoverskud

Mio kr

 

Q Q Q Q Q Q Q Q

Indlån        

Udlån        

Indlånsoverskud        

Ledelsesberetning Regnskabsberetning 

med begge væsentlig over lovkravet på %

samt bankens internt fastsatte minimumskrav

på henholdsvis % og %

Ledelsen vurderer at banken har en særdeles

stærk likviditet og i høj grad har tilstræk



kelig likviditet til at gennemføre driften i

 og  baseret på den nuværende

likviditetsplan

For yderligere oplysninger om likviditets



styringen henvises til note  afsnittet

Likviditetsrisici

Forventninger til 

Udviklingen i den globale økonomi i  vil

fortsat være præget af stor usikkerhed

Banken forventer en uændret / svag positiv

økonomisk udvikling hen over året som

følge af politisk usikkerhed samt et moderat

faldende rentemiljø Vores forventning er at

danskerne vil løsne lidt op for forbruget da

både inflationen og renterne er stagneret på

et fornuftigt niveau der gør at privatøkono



mien forbedres Banken forventer en fortsat

høj konkurrence og aktivitet på boligmarkedet

i  da potentielle køberes rådighedsbeløb

vil blive forbedret For erhvervsvirksomheder

forventes investeringslysten likviditets og

finansieringsbehovet at være på et uændret

niveau

Banken vil i  fortsat have fokus på tilgang

af nye erhvervskunder med sund fornuft i

økonomien da banken ønsker at erhvervs



kunderne skal udgøre en større andel af

bankens samlede udlånsportefølje

Banken forventer at den høje tilgang af

kunder som banken har oplevet i perioden

 til  vil fortsætte i  Den

proaktive kunderådgivning og fortsatte kun



detilgang forventes at øge bankens samlede

forretningsomfang og dermed bidrage til

indtjeningen

Den korte rente forventes at ligge uændret i

løbet af  da det samtidig ikke forventes

at ECB og Nationalbanken vil hverken sænke

eller hæve renterne i det kommende år

Banken forventer en stigning i det gen



nemsnitlige antal ansatte fra  til 

Stigningen skal dels dække ubesatte stillinger i

 samt være med til at betjene den øgede

kundetilgang og de øgede regulative og admi



nistrative krav til banksektoren De samlede

personaleomkostninger forventes således

at stige i niveauet % grundet forventet

stigning i antal ansatte samt overenskomst



mæssige lønstigninger Banken forventer i

 en samlet omkostningsstigning på %

inkl de fortsat stigende itudgifter

Resultatforventning til 

For  forventer bankens ledelse et

resultat før skat i niveauet  til  mio kr

hvilket blev udmeldt i bankens fondsbørsmed



delelse / af  januar 

Forventningen er behæftet med stor usikker



hed og bygger på et faldende renteniveau

som følge af øget konkurrence i sektoren i

 på både udlån og indlån

Tab og nedskrivninger på udlån og garantier

forventes fortsat at være lavt Det tidligere

driftsførte ledelsesmæssige skøn vurderes på

nuværende tidspunkt at være tilstrækkelige

til at dække konsekvenserne af et risikobillede

præget af geopolitisk usikkerhed internatio



nale konflikter samt uventede og potentielle

tab som følge af de overordnede makro



økonomiske risici og deres mulige negative

indvirkning på kundernes økonomi i 

Anvendt regnskabspraksis

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i

forhold til det aflagte og reviderede årsregn



skab for 

Betydningsfulde hændelser efter

regnskabsårets afslutning

Der er ikke indtruffet begivenheder efter 

december  der påvirker bankens forhold

væsentligt

Ledelsesberetning Regnskabsberetning 

Ledelsesberetning

Risikoforhold og risikostyring

Risikostyring

På alle de væsentligste risikoområder har bankens

bestyrelse udarbejdet og fastsat politikker i hen



hold til gældende lovgivning samt Finanstilsynets

regler og anvisninger herpå

I instrukserne til direktionen har bankens besty



relse fastsat rammer for risikostyringen af banken

samt for rapporteringen herpå

Via den periodiske rapportering fra bankens

direktion risikoansvarlige complianceansvarlige

hvidvaskansvarlige bankens revisions og risiko

udvalg samt den løbende kontrol fra Finanstilsynet

har bestyrelsen fuld opmærksomhed på risikosty



ringen af banken

Bankens generelle kontrolmiljø samt risikosty



ringen af alle betydende områder evalueres og

tilpasses løbende

Den samlede risikorapportering for banken frem



går af djurslandsbankdk/risikorapport hvortil

der henvises

Banken har i en lang årrække haft meget stor

fokus på at udviklingen og sammensætningen af

bankens balance og vækst er sket inden for de

naturlige rammer som den generelle økonomiske

samfundsudvikling tilsiger

Finanstilsynets tilsynsdiamant angiver græn



seværdier for fire særlige risikoområder som

pengeinstitutter som udgangspunkt bør ligge

inden for Banken overholder ultimo  samtlige

grænseværdier i tilsynsdiamanten hvilket fremgår

af illustrationen på denne side

Finanstilsynets inspektion på

hvidvaskområdet

I december  gennemførte Finanstilsynet en

ordinær inspektion med fokus på bankens indsats

mod hvidvask og terrorfinansiering Inspektionen

 som var bankens første på hvidvaskområdet

 omfattede både Djurslands Bank og vores data



central Bankdata Det var ligeledes første gang

Finanstilsynet gennemførte en så omfattende

inspektion af Bankdata og vi har siden modtaget

den endelige redegørelse

På baggrund af inspektionen har banken modtaget

en række påbud som omfatter de overordnede

governance processer samt mere detaljerede

processer målrettet bankens overvågning og

beskrivelse af kunderne Vi tager påbuddene til

efterretning og har iværksat en række konkrete

tiltag  både internt og i samarbejde med Bankdata

 for at sikre at vi lever op til gældende krav og

forventninger

Det er vigtigt for os at understrege at inspek



tionen har givet anledning til justeringer men

også bekræftet at bankens arbejde på området

generelt er af god kvalitet Vi har fuld tillid til

at vores medarbejdere håndterer opgaven med

den nødvendige omhu og ansvarlighed og vi er

godt i gang med at implementere de nødvendige

forbedringer

Ordinær inspektion fra Finanstilsynet

Finanstilsynet gennemførte i ugerne  og  i

 en ordinær inspektion i Djurslands Bank A/S

som led i det løbende tilsyn med banken Inspekti



onen omfattede en gennemgang af de væsentlig

ste risikoområder på baggrund af en risikobaseret

vurdering

Inspektionen affødte påbud til banken og et tillæg

til solvensbehovet som skal ses i sammenhæng

med påbuddene Der blev ikke konstateret nye

OIKkunder og ingen nye nedskrivninger

I banken er vi allerede godt i gang med at sikre

efterlevelse af påbuddene og dermed sikre at vi

fortsat står stærkt til at eksekvere og nå vores mål

Ansvarlig kapital

Banken vurderer løbende det nødvendige kapi



talbehov til dækning af bankens samlede risici og

dermed størrelsen af solvensbehovet og det regu



latoriske kapitalkrav under samtidig hensyntagen

til en optimering af kapitalanvendelsen

I den løbende vurdering indgår alle relevante fak



torer herunder størrelsen typen og fordelingen

af bankens kapitalgrundlag Som redskab til styring

og beregning af det tilstrækkelige kapitalgrundlag

og solvensbehov anvendes bla stresstests inde



holdende alle relevante risikoområder ligesom

Store eksponeringer  %

Djurslands Bank %

Udlånsvækst  %

Djurslands Bank %

Ejendomseksponering  %

Djurslands Bank %

Likviditetspejlemærke  %

Djurslands Bank %

Finanstilsynets tilsynsdiamant pr 

Ledelsesberetning Risikoforhold og risikostyring 

banken arbejder med femårige kapitalplaner

Banken har på grund af sin størrelse ikke en

rating fra et internationalt ratingbureau

For at sikre kapitalgrundlaget mod udsving

i bankens løbende risici samt fremtidige

konjunktursvingninger har bankens bestyrelse

fastsat et eget tillæg på % som kapitalbuf



fer til lovgivningens samlede regulatoriske

kapitalkrav

Udviklingen i bankens nødvendige kapitalbe



hov overvåges løbende og med rapportering

til direktionen

Bankens kapitalbehov kapitalberedskab og

nødplaner herfor rapporteres behandles og

godkendes af bankens bestyrelse minimum

hvert kvartal

Ved opgørelsen af kapitaldækningen beregnes

bankens samlede risikoeksponeringer efter

standardmetoden med anvendelse af den

udbyggede metode til opgørelse af ekspone



ringens størrelse efter at der er taget højde

for finansielle sikkerheder Operationel risiko

opgøres efter standardmetoden og markeds



risiko opgøres efter den enkle metode

EUParlamentet vedtog i  en ændring af

kapitalkravsforordningen CRR og kapital



kravsdirektivet CRD der implementerer

de sidste dele af Basel IVstandarderne i

EUlovgivningen

CRRreglerne fik direkte retsvirkning fra

starten af  og knyttes på nogle områder

sammen med overgangsordninger som sikrer

en gradvis indfasning CRR reglerne har haft

indflydelse på bankens kapitalforhold i 

ved at ændre på beregningsmodellen for kapi



talbelastningen på bestemte eksponeringer

Den samlede effekt af regelimplementeringen i

 har hovedsageligt haft effekt på ekspone



ringer med tilhørende ejendomssikkerheder

CRD får først retsvirkning for banken i 

Banken er opmærksom på de nye reglers

indvirkning på kapitalopgørelsen men ud fra

foreløbige beregninger vurderes det at den

samlede effekt af reglerne ikke får væsentlig

indflydelse på bankens kapitalforhold

Finansielle risici

Finansielle risici består af bankens væsentligste

risikoområder som beskrevet nedenfor

Kreditrisici

Kreditrisikoen udtrykker risikoen for at den

ene part i et låneforhold eller en finansiel

forretning påfører den anden part et tab

som følge af manglende overholdelse af en

forpligtelse

Styring af kreditrisikoen udgør et væsentligt

område i bankens risikostyring idet udlån

udgør langt den største del af bankens

aktivside

Bankens kreditorganisation er bygget op for at

kunne træffe beslutninger tæt på kunden og

dermed i de enkelte filialer Bevillingsbeføjelser

er derfor delegeret til rådgivere og ledere i fili



alerne så de fleste kreditbeslutninger træffes

decentralt Beføjelser til den enkelte rådgiver

er tildelt ud fra en vurdering af kompetence

og behov

Til at udvikle styre og overvåge bankens

kreditpolitikker og risici har banken en central

kreditafdeling Herudover bevilger kreditafde



lingen de eksponeringer der ud fra fastlagte

regler overstiger filialernes beføjelser samt

behandler vurderer og indstiller de ekspone



ringer der skal bevilges af direktionen eller

bestyrelsen

Markedsrisici

Et andet væsentligt område i risikostyringen er

styringen af bankens markedsrisiko

Markedsrisikoen er de ændringer som en

finansiel fordring kan ændres med som følge

af renteændringer samt generelle og individu



elle kursudsving på værdipapirer

Også på dette område er politikken at banken

ikke påtager sig risici som kan få væsentlig

indflydelse på bankens økonomiske situation

Banken anvender udelukkende finansielle

instrumenter til afdækning af risici

Likviditetsrisici

Likviditetsrisici omfatter risiko for tab som

følge af at finansieringsomkostningerne stiger

uforholdsmæssigt meget risikoen for at ban



ken afskæres fra at indgå nye forretninger som

følge af manglende finansiering eller ultimativt

risikoen for at banken ikke kan honorere

indgåede betalingsforpligtelser ved forfald

som følge af manglende finansiering Bankens

likviditetsstyring sikrer at dette ikke sker

Ud over at likviditetsberedskabet skal over



holde gældende love og regler indgår det også

i bankens likviditetspolitik at banken til enhver

tid vil være uafhængig af andre finansielle virk



somheder på det likviditetsmæssige område

For en uddybende beskrivelse af de finansielle

risici og styringen af disse henvises til note 

Finansielle risici og risikostyring

It sikkerhed og redegørelse for dataetik

Djurslands Bank tager itsikkerhed og dataetik

meget alvorligt Vores itsikkerhed overvåges

og vurderes løbende for at sikre at vi altid

lever op til de højeste standarder Vores

væsentligste samarbejdspartner på itområdet

er Bankdata hvortil hovedparten af drifts og

udviklingsaktiviteterne er outsourcet Itdriften

er videreoutsourcet til JN Data Ansvars og

arbejdsfordelingen mellem Bankdata og

banken er klart defineret og beskrevet og der

foretages løbende evalueringer for at sikre at

Bankdata lever op til bankens itsikkerhedspoli



tik og itrisikostyring

I bankens beredskabsplaner indgår en løbende

opdatering og afprøvning af procedurer og

nødplaner på itområdet Derudover ajourfø



rer vi løbende bankens sikkerhedspolitik for

at sikre at den altid er opdateret i forhold

til de nyeste trusler og teknologier Som en

del af vores engagement i itsikkerhed og

dataetik har vi også taget højde for DORA

Digital Operational Resilience Act som

fastsætter retningslinjer for digital operatio



nel modstandskraft i finanssektoren Ved at

integrere DORA i vores itstrategi sikrer vi at

vi er godt rustet til at håndtere digitale trusler

og udfordringer

Djurslands Bank indsamler og opbevarer store

mængder kundedata herunder personop



lysninger Vi er meget bevidste om vores

betydelige dataansvar og den tillid vores

kunder viser os ved at dele deres data Derfor

har vi vedtaget en politik for dataetik som

indeholder rammen for bankens dataetiske

principper og adfærd Banken udarbejder

årligt en rapport som beskriver vores tilgang

til god dataetik og de principper der gælder

Ledelsesberetning Risikoforhold og risikostyring 

for hvordan vi behandler data

Den lovpligtige rapport er tilgængelig på

bankens hjemmeside under djurslandsbankdk/

dataetik

Operationelle risici

De operationelle risici kan opgøres som de

mulige tab banken kan påføres som følge af fejl

og hændelser der skyldes mennesker processer

systemer eller eksterne begivenheder

Risikoen kan skyldes medarbejdernes uhensigts



mæssige adfærd systemnedbrud brud på politik

ker manglende overholdelse af forretningsgange

love og regler mm

For at minimere de operationelle risici har

banken rent organisatorisk adskilt udførelsen af

aktiviteterne fra kontrollen af disse

Herudover foretager bankens interne revision en

løbende revision for at opnå størst mulig sikker



hed for at politikker forretningsgange regler og

procedurer overholdes

Banken har stor fokus på det rådgivningsmæssige

ansvar overfor bankens kunder og dermed også

på det økonomiske ansvar banken kan pådrage

sig i forbindelse hermed

Denne risiko søges minimeret mest muligt med

en løbende systematisk afdækning og udvik



ling af medarbejderens kompetencer på alle

rådgivningsområder herunder certificering eller

kompetencetest indenfor pensions investerings

og boligrådgivningsområderne

Banken anvender i størst mulig udstrækning

teknisk standardiserede rådgivningsprocedurer

så der opnås størst mulig sikkerhed for afdæk



ning og rådgivning omkring alle elementer i den

konkrete sag

Der rapporteres løbende til direktionen omkring

igangværende og nye kundeklager ligesom der

periodisk rapporteres til bestyrelsen herom

Usikkerheder ved indregning og måling

De væsentligste usikkerheder ved indregning

og måling knytter sig til nedskrivninger på udlån

og hensættelser på garantier For at afdække

risikoen relateret til den geopolitiske og makro



økonomiske situation her banken indregnet

et ledelsesmæssigt skøn på  mio kr til

afdækning af usikkerheden Endvidere knytter

der sig usikkerhed til dagsværdi af ejendomme

samt dagsværdi af unoterede/illikvide værdipapi



rer Usikkerhederne anses dog for at være på et

forsvarligt niveau Der henvises til beskrivelsen af

regnskabsmæssige skøn i note 

Risikostyringsfunktion

Banken har etableret en selvstændig risiko



styringsfunktion med en risikoansvarlig med

reference til direktionen

Den risikoansvarliges ansvarsområde omfatter

bankens risikobehæftede aktiviteter på tværs af

risikoområder og organisatoriske enheder samt

risici hidrørende fra outsourcede funktioner

Den risikoansvarlige er ansvarlig for at risikosty

ringen i banken sker på betryggende vis herun

der at der skabes et overblik over bankens risici

og det samlede risikobillede Den risikoansvarlige

rapporterer mindst en gang årligt til bankens

bestyrelse

Compliance

Banken har etableret en compliancefunktion

med en complianceansvarlig med reference til

direktionen

Den complianceansvarliges opgave er at over

våge rådgive og bistå ledelsen og de personer

der har ansvaret for de enkelte complianceområ



der med at sikre at lovgivning markedsstandar

der og interne regelsæt overholdes

Den complianceansvarlige rapporterer mindst en

gang årligt til bankens bestyrelse

Databeskyttelsesforordningen GDPR

Ansvaret for bankens overholdelse af Databe



skyttelsesforordningen GDPR er placeret i

Direktionssekretariatet som skal sikre at banken

har betryggende retningslinjer for behandling

af personoplysninger Direktionssekretariatet

skal herunder sikre overholdelse af de generelle

principper for behandling af personoplysninger

samt udarbejde vedligeholde og sikre efterle



velse af retningslinjer på persondataområdet

Direktionssekretariatet er ligeledes ansvarlig for

håndtering af databeskyttelsesretslige spørgsmål

Rapportering til bankens bestyrelse sker mindst

en gang årligt

Hvidvask og terrorfinansiering

Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering

er en vigtig samfundsopgave som vi tager

meget alvorligt og banken har i sin politik for

sund virksomhedskultur uddybet en række

vigtige forholdsregler i relation til hvidvask og

terrorfinansiering

Banken støtter op om Finans Danmarks

adfærdsprincipper der har til formål at sikre en

forbedret og ensartet indsats mod hvidvask og

terrorfinansiering på tværs af de danske banker

Banken har vedtaget en politik for risikostyring

på hvidvaskområdet der fastlægger bankens

risikoprofil med henblik på effektiv forebyggelse

begrænsning og styring af risici for hvidvask og

finansiering af terrorisme

Djurslands Bank ønsker en stram risikoprofil på

området og ønsker ikke at medvirke til eller blive

misbrugt til hvidvask terrorfinansiering eller

anden økonomisk kriminalitet

Djurslands Bank ønsker som hovedregel private

kunder samt erhvervsdrivende med tilknytning til

bankens markedsområde i Østjylland For såvel

privat som erhvervskunder gælder at banken

Ledelsesberetning Risikoforhold og risikostyring 

har som mål at have helkundeforhold som betje

nes fra filialer i kundernes nærområde

Djurslands Bank ønsker ikke at indgå kundefor



hold med kunder som ikke opfylder bankens

hvidvaskkrav eller som det efter lovgivning og

regulering ikke er tilladt at indgå forretningsfor



bindelser med Djurslands Bank skal til enhver tid

være betrygget i kendskabet til bankens kunder

og deres identitet samt sørge for gyldig legitime



ring heraf Derudover indhentes oplysninger om

formål og beskaffenhed for kundeforholdet

I banken bestræber vi os på at fremme risikobe



vidstheden blandt bankens ledelse og medarbej

dere i relation til finansiel lovgivning generelt

herunder også økonomisk kriminalitet hvidvask

og terrorfinansiering

Djurslands Bank arbejder kontinuerligt med at

videreudvikle og optimere bankens indsatser

og foranstaltninger mod hvidvask og terrorfi



nansiering Vi har fokus på øget datakvalitet og

arbejder til stadighed med at forbedre kvaliteten

af kundedata da fyldestgørende kundedata

er en afgørende forudsætning for at der kan

gennemføres en effektiv og sikker overvågning af

kunderne og deres transaktioner

Alle medarbejdere i banken har pligt til at

bidrage til at reducere risiciene ved at over



holde beskrevne retningslinjer og især ved at

være opmærksomme på og informere bankens

hvidvaskafdeling om enhver usædvanlig og/eller

mistænkelig aktivitet eller transaktion de måtte

støde på i deres daglige aktiviteter

For at sikre at bankens medarbejdere er kompe



tente til at identificere og handle på potentielle

mistænkelige transaktioner samt mistænkelig

kundeadfærd gennemføres der med passende

mellemrum uddannelse af medarbejderne

ligesom nye medarbejdere umiddelbart efter

ansættelse gennemgår et elearningsprogram

på hvidvaskområdet Uddannelsesprogram



merne er målrettet den enkelte medarbejders

funktion således at undervisningen er tilpasset

de risici som er forbundet med den pågældendes

arbejdsområde

Revision

Efter indstilling fra bankens revisions og risikoud



valg og bestyrelse vælger bankens generalforsam

ling revisionen for det kommende år

På generalforsamlingen  marts  blev PwC

PricewaterhouseCoopers genvalgt som revisor

På grundlag af gældende lovgivning udfører den

eksterne revision revisionen af banken herunder

planlægning udførelse og rapportering til besty



relsen om det udførte arbejde

Ud over den eksterne revision har bankens besty



relse ansat en revisionschef til den interne revisi

onsafdeling Bankens revisionschef Jørn Haagen

sen har været ansat i banken siden  august

 Jørn Haagensen er uddannet candmerc

aud og har tidligere arbejdet som statsautoriseret

revisor for både PwC og Beierholm hvor han har

fungeret som ekstern revisor for flere finansielle

institutter og har indtil  været certificeret af

Finanstilsynet til at revidere pengeinstitutter

Bankens interne revision har i  primært

varetaget bankens operationelle revision

Arbejdsfordelingen mellem den eksterne og den

interne revision aftales årligt Revisionschefen

rapporterer minimum halvårligt til bestyrelsen

I forbindelse med revision af årsregnskabet gen



nemgår revisionen over for bankens bestyrelse

revisionsprotokollaterne samt fremlægger deres

samlede vurdering af banken

Bankens revisions og risikoudvalg består

af følgende fire af bestyrelsen udpegede

udvalgsmedlemmer

 Klaus Skovsen formand

 Ejner Søby

 Jesper Schousen

 Morten Svenningsen

Revisions og risikoudvalgets opgaver er fast



lagt i et kommissorium og indeholder blandt

andet overvågningen af regnskabsaflæggelsen

de interne kontrolsystemer den interne og

eksterne revision bankens risikostyringssyste



mer revisionen af årsregnskabet samt revisors

uafhængighed

Ledelsesberetning Risikoforhold og risikostyring 

Ledelsesberetning

Samfundsansvar

Rapportering om samfundsansvar

For information om samfundsansvar henvises

til den lovpligtige rapport Samfundsansvar

 som er udarbejdet i henhold til Regn



skabsbekendtgørelsen 

Se rapporten her djurslandsbankdk/

samfundsansvar

Bankens politik for samfundsansvar

Djurslands Bank har fem værdier som

sammen med bankens miljøpolitik danner

fundamentet i bankens løbende arbejde med

samfundsansvar

 Ordentlighed

 På forkant

 Trivsel

 Engageret

 Lokal

Værdierne danner tilsammen det værdigrund



lag som bankens ledelse og medarbejdere

forventes at lægge til grund for deres daglige

arbejde og beslutninger Måden som det kom



mer til udtryk på er beskrevet i samfunds

rapporten og skal ses i sammenhæng med

de væsentlige interessentområder bankens

samfundsansvar primært retter sig mod

 Kunder

 Medarbejdere

 Lokalsamfundet

 Miljø og klima

 Samfundsmæssig compliance

Det er bankens holdning at det største bidrag

til samfundsansvar skabes når kerneforret



ningen stemmer overens med samfundets

generelle interesser og forventninger til en

ordentlig og redelig adfærd Samfundsansva



ret bliver herved en integreret del af bankens

daglige handlinger

Banken bakker desuden op om Folketingets

indsatser og bestræbelser på at sætte men



neskerettigheder og klimapåvirkninger højt

på den samfundsmæssige dagsorden Som

lokalbank har vi dog et udpræget lokalt sigte

og har derfor ikke specifikke politikker på de

to områder

Vi følger anbefalingerne

I Djurslands Bank støtter vi op om Global

Compacts principper som bla sætter en

fælles etisk og praktisk ramme for virk



somhedsansvar Det samme gør mange af

vores samarbejdspartnere Banken arbejder

desuden fortsat ud fra de  anbefalinger til

hvordan den finansielle sektor kan bidrage til

en endnu mere bæredygtig udvikling af sam

fundet Dette sker i samarbejde med Lokale

Pengeinstitutter LOPI

FN’s verdensmål

Djurslands Bank har prioriteret fire af FN’s

Verdensmål for bæredygtig udvikling som

vi ønsker at bidrage særligt til da de passer

naturligt til vores forretning

 Sundhed og trivsel FN’s verdensmål 

 Kvalitetsuddannelse FN’s verdensmål 

 Bæredygtige byer og lokalsamfund

FN’s verdensmål 

 Klimaindsats FN’s verdensmål 

Vi fokuserer på relevante delmål og stræber

som en naturlig del af bankens udvikling på at

optimere indenfor forskellige områder

Djurslands Bank ønsker kontinuerligt at

understøtte bæredygtige initiativer som

har sigte på en grøn udvikling Dette sker på

årlig vis via implementering af produkter/

koncepter fra banken eller samarbejdspart



nere initiativer der medvirker til at reducere

bankens eget COaftryk samt via initiativer

der understøtter bankens fokus på de fire

valgte verdensmål

Kunder

Vi vil være Danmarks bedste bank til uop



fordret at give vores kunder økonomisk

rådgivning I Djurslands Bank har vi derfor til

stadighed fokus på den enkelte kunde og den



nes økonomi i forhold til de ting der rører sig

i markedet Vores tilgang til hver enkelt kunde

er at være på forkant i forhold til den enkeltes

økonomi og det er omdrejningspunktet for

vores kundekontakt

Medarbejdere

Trivsel er et centralt nøgleord i vores tilgang

til medarbejderne Vi vil være en attraktiv

teamorienteret tryg og fleksibel arbejds



plads og vi lægger stor vægt på personlig og

faglig udvikling med trivsel og samarbejde i

højsædet så vi i fællesskab skaber resultater

Lokalsamfundet

Vi arbejder på at blive din foretrukne  lokal

og ligetil Vi er aktive i lokalsamfundet og

støtter synligt lokale aktiviteter og foreninger

Vi er utraditionelle i vores markedsføring og

søsætter bla attraktive konkurrencer til vores

følgere på sociale medier Vi udbyder også

arrangementer seminarer og webinarer med

relevans for forskellige målgrupper og tror på

at dét at give lidt ekstra giver positiv opmærk



somhed omkring banken

Vi er lokalbanken i Østjylland og vi vil med

vækst og arbejdspladser i lokalområdet være

med til at udvikle det lokale fundament med

udgangspunkt i relationer partnerskaber og

ambassadører Vi sponserer fortsat mange

forskellige foreninger og vil med vores støtte

og dermed ”hjertepenge” vise at vi anerken



der det frivillige foreningsarbejde som er til

glæde for os alle sammen

Miljø og klima

Af bankens miljøpolitik fremgår blandt andet

at banken ønsker at efterleve og understøtte

udviklingen i den danske miljøpolitiske lovgiv



ning Som virksomhed gennemføres politikken

primært inden for områderne energi teknik

og bygninger ved løbende at agere med den

hensigt at anvende løsninger hvor vi bruger

så få naturgivne ressourcer som muligt på den

mest miljøvenlige måde

Samfundsmæssig compliance

Djurslands Bank er sammen med øvrige

danske pengeinstitutter med til at bekæmpe

terrorisme og hvidvask Banken har vedtaget

en politik for risikostyring på hvidvaskområ



det der fastlægger bankens risikoprofil med

Ledelsesberetning Samfundsansvar 

henblik på effektiv forebyggelse begrænsning

og styring af risici for hvidvask og finansiering

af terrorisme Herudover bakker vi op om

overholdelse af menneskerettigheder og om

at sætte antikorruption og bestikkelse højt på

dagsordenen dog har vi ikke særskilte politikker

på områderne

Økonomisk samfundsbidrag

  mio kr i selskabsskat %

  mio kr i samfundsbidrag ¹

  mio kr i lønsumsafgift %

  mio kr i ejendomsskat

 I alt  mio kr  mio kr i 

¹ Fra skatteåret  øges bankens beskatning

som følge af en forøgelse af den finansielle

sektors medfinansiering af Arne pensionen

via samfundsbidrag

Hertil kommer betaling af energiafgifter øvrige

afgifter og moms

For året  kan skattebetalingen fra bankens

ansatte opgøres til  mio kr

Målsætning mod 

Ud over at vi hjælper vores kunder med at

finansiere energirigtige løsninger så vil vi også

reducere COeudledningen fra bankens egen

drift Målet er senest i  at opnå en reduk



tion af COeudledningen på % i forhold til

 opgjort i henhold til scope  og  jv

nøgletal på næste side

Scope  I  var udledningen på  tons og

i  lå vi på  hvilket svarer til en reduktion

i perioden på % I  er målet en udledning

på max  tons

Scope  I  var udledningen på  tons

og i  på  hvilket svarer til en reduktion i

perioden på % I  er målet en udled



ning på max  tons Vi er i mål og fortsætter

arbejdet

Ledelsesberetning Samfundsansvar 

Djurslands Bank har valgt at inkludere ESG

hoved og nøgletal i såvel årsrapport som rap



port om samfundsansvar ESG er en forkortelse

for Environment Social og Governance og er

dermed bankens nøgletal for miljø & klima

sociale forhold og selskabsledelse

For yderligere information om indhold opsæt



ning og beregning af nøgletal henviser vi til

rapporten ”ESG hoved og nøgletal i årsrappor



ten” som er udgivet i juni  af Finansforenin

gen/ CFA Society Denmark Danske Revisorer og

Nasdag Copenhagen

Environment  miljødata Enhed     

CO₂e scope  Tons     

CO₂e scope  Tons     

Energiforbrug GJ     

Vandforbrug m³

    

Social  sociale data Enhed     

Fuldtidsarbejdsstyrke

¹ FTE     

Kønsdiversitet %     

Kønsdiversitet for øvrige ledelseslag %     

Lønforskel mellem køn Gange     

Medarbejderomsætningshastighed %     

Sygefravær Dage/FTE     

Fastholdelse af kunder %

    

¹ Gennemsnitligt antal ansatte henover året fra bankens normeringsmodel afrundet til hele tal

Governance  ledelsesdata Enhed     

Bestyrelsens kønsdiversitet %     

Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder %     

Lønforskel mellem CEO og medarbejdere Gange     

Ledelsesberetning

ESG hoved- og nøgletal

Ledelsesberetning ESG hoved og nøgletal 

Ledelsesberetning

Investor Relations

Djurslands Bank ønsker generelt størst mulig

åbenhed om banken og arbejder derfor løbende

på at udbygge informationsniveauet så alle

væsentlige oplysninger om banken offentliggøres

på en systematisk retvisende og fyldestgørende

måde Målet med det valgte informationsniveau

er

 At øge kendskabet generelt til Djurslands

Bank hos aktiemarkedets interessenter

 At en aktie i Djurslands Bank

værdifastsættes så korrekt som muligt

 At give investorerne et optimalt

beslutningsgrundlag ved

investeringsbeslutninger om

aktier i Djurslands Bank

Foruden bankens finansielle rapportering

fondsbørsmeddelelser og oplysninger på bankens

hjemmeside under ”Investorinformation” foregår

kommunikationen med aktiemarkedsinteressen



ter via

 Generalforsamlinger og aktionærmøder

i forbindelse med offentliggørelsen af

årsrapporten hvor aktionærerne har

mulighed for at tilkendegive holdninger

interesser og synspunkter i relation til banken

 Nyhedsbreve til bankens VærdiPlus

kunder og erhvervskunder

 Aktionærerne vælger et repræsentantskab

på op til  medlemmer som systematisk

mødes med bankens direktion og bestyrelse

 Banken besvarer desuden alle henvendelser

fra aktiemarkedets interessenter

 Bankens ledelse stiller sig i videst muligt

omfang til rådighed for præsentation af

banken ved investormøder investorgrupper

eller enkeltstående aktionærer

Kommunikationen til investorer og analytikere

mv varetages af bankens direktion og gives via

NASDAQ Copenhagen bankens hjemmeside

eventuelt i dagspressen samt ved en generel åben

dialog med interessenterne

Djurslands Bank aktien

Bankens aktie er noteret på NASDAQ Copen



hagen under ISIN koden DK hvor

aktien indtil udgangen af  indgik i Small

Capsegmentet Pr  januar  er aktien ryk



ket op i MidCapsegmentet Bankens aktiekapital

er på  mio kr fordelt på  aktier med

en stykstørrelse på  kroner

Ultimo  ejer banken egne aktier for 

mio kr

Banken har indgået en marketmaker aftale for

handel med bankens aktier med AL Sydbank

Bankens bestyrelse besluttede tidligere i 

at iværksætte et aktietilbagekøbsprogram på op

til  mio kr med to formål Henholdsvis op til

 mio kr med henblik på annullering af disse

på en senere generalforsamling og op til  mio

kr til brug for en medarbejderaktieordning Den

samlede ramme på  mio kr er godkendt af

Finanstilsynet

Aktietilbagekøbsprogrammet startede  septem



ber  og vil være afsluttet senest  august

 Programmet afvikles med baggrund i den

bemyndigelse som banken fik på den ordinære

generalforsamling  marts  Programmet

blev igangsat  september  og gennemfø



res i overensstemmelse med EUKommissionens

forordning nr / af  april  og

EUKommissionens delegerede forordning nr

/ af  marts  der tilsammen udgør

”Safe Harbour”reguleringen

De nærmere betingelser for aktietilbagekøbs



programmet fremgår af fondsbørsmeddelelse

/ af  september 

Djurslands Bank aktien er steget fra kurs 

ultimo  til kurs  ultimo  svarende til

en stigning på % Markedsværdien er således

steget fra  mio kr ultimo  til 

mio kr ultimo 

Aktionærer

Banken ejes af  navnenoterede aktionærer

























 Djurslands Bank  OMX Copenhagen Banks PI  OMX C25

Djurslands Bank aktien  indekseret kursudvikling seneste  år



















Aktieoverblik     

Aktiekapital mio kr     

Børskurs ultimo året kr     

Markedsværdi mio kr     

Årets resultat pr aktie à  kr kr     

Indre værdi pr aktie à  kr kr     

Børskurs/indre værdi pr aktie kr     

Ledelsesberetning Investor Relations 

hvoraf ingen aktionærer har anmeldt at eje over

% af aktiekapitalen

Et af bankens overordnede mål er at bankens

aktionærer skal sikres et langsigtet og attraktivt

afkast af investeringen i banken

Bankens ledelse vil realisere det mål ved at udvikle

banken i en fortsat dialog med bankens primære

interessenter

 Aktionærer

 Kunder

 Medarbejdere

 Samarbejdspartnere

 Lokalsamfundet

% af bankens aktionærer er bosiddende i

Danmark mens % af kapitalen hører hjemme

i Danmark

Et meget markant flertal af bankens aktionærer

besluttede på generalforsamlingen i  at

indføre ejerbegrænsninger i bankens vedtægter i

form af et ejerloft på % af aktiekapitalen Den

direkte baggrund herfor var to andre pengeinsti



tutters relativt store aktiebesiddelser i banken og

dermed risikoen for en dominerende indflydelse

på bankens udvikling

Forslag til vedtægtsændringer kan stilles af

bankens aktionærer og behandles på den årlige

generalforsamling Vedtagelse sker i henhold

til bankens vedtægter som er tilgængelige på

bankens hjemmeside

Ifølge bankens vedtægter gælder følgende stem



meretsbegrænsninger på generalforsamlingen

  aktier giver  stemme

  aktier giver  stemmer

  aktier giver  stemmer

  aktier giver  stemmer

  aktier giver  stemmer

  aktier eller flere giver  stemmer

Ingen aktionærer kan afgive mere end i alt seks

stemmer på egne vegne

Bankens ledelse er fortsat af den opfattelse at

vedtægternes ejer og stemmeretsbegrænsninger

er det bedste fundament for at realisere bankens

vision samt de overordnede mål for banken

Godkendelse af vedtægtsændringer

Vedtægtsændringer kan i henhold til  i ban



kens vedtægter ikke vedtages medmindre mindst

/ såvel af de afgivne stemmer som af den på

generalforsamlingen repræsenterede stemme



berettigede aktiekapital stemmer for Såfremt

ændringen til vedtægterne foreslås af andre end

bestyrelsen og repræsentantskabet kan den ikke

vedtages medmindre der på generalforsamlingen

er repræsenteret mindst / af aktiekapitalen

Blanke stemmer medregnes ikke til afgivne

stemmer

Kapitalstruktur og kapitalmålsætning

Bankens ledelse forholder sig løbende til bankens

kapitalstruktur

For at sikre banken størst mulig uafhængighed og

finansiel styrke ønsker bestyrelsen at banken er

velkapitaliseret i forhold til bankens strategiske

målsætninger samt til de kendte fremtidige regu



latoriske krav og under hensyntagen til effekten

af en fremtidig lavkonjunktur

I den løbende vurdering af bankens kapitalmål



sætning indgår

 At bankens ledelse har besluttet en egen

fastsat kapitalbuffer så banken til enhver

tid har en passende forsigtig afstand til

de regulatoriske kapitalkrav og på denne

måde sikrer kapitalgrundlaget mod udsving

i de risici banken løbende påtager sig

samt fremtidige konjunktursvingninger

Bankens ledelse har pt fastlagt denne

kapitalbuffer til  procentpoint

 At bankens regulatoriske kapitalkrav fastsættes

efter de kendte fremtidige krav inklusiv

fremtidigt fuldt indfasede buffere således

der er tale om en langsigtet og kontinuerlig

Aktiefordeling

Antal navnenoterede

aktionærer

Samlet aktiebesiddelse

stk %

   

   

   

   

    

Egne aktier   

Ikke navnenoterede aktier  

I alt   

Ledelsesberetning Investor Relations 

udvikling i bankens kapitalgrundlag i

forhold til de kommende krav

 At bankens ledelse pt har fastlagt et

langsigtet kapitalmål for bankens egentlige

kernekapital i niveauet %

 At bankens ledelse pt har fastlagt

et langsigtet kapitalmål for NEP

kapital i niveauet %

Udbyttepolitik

Ud fra en aktuel vurdering af bankens kapital



grundlag og målsætning er det bankens mål

at udlodde af det årlige nettooverskud i form af

udbytte og/eller aktietilbagekøb Udlodning enten

som aktietilbagekøb eller kontant udlodning

tilstræbes at udgøre minimum % af det årlige

resultat efter skat der overstiger en forrentning

på % af primo egenkapitalen

Med baggrund i bankens udbyttepolitik og henset

til de fremtidige øgede kapitalkrav vil bestyrelsen

på bankens generalforsamling foreslå

 At der udbetales et udbytte på  kr pr

aktie svarende til en samlet udbyttebetaling

på  mio kr hvilket udgør % af

nettooverskuddet og svarer til % af

det resterende overskud efter fratrukket

% forrentning af primo egenkapitalen

 At det resterende overskud henlægges

 mio kr til reserverne

 At der foretages annullering af  stk

aktier i forbindelse med en kapitalnedsættelse

således antallet af aktier i banken reduceres

fra  stk til  stk

hvilket gør at  kr pr aktie er udbytte

udloddet eller aktietilbagekøbt med henblik

på annullering svarende til % af det

resterende overskud efter fratrukket %

forrentning af primo egenkapitalen

Der er i  foretaget aktietilbagekøb på 

stk aktier til en købspris på i alt  mio kr

Bankens udbytte for regnskabsårene 

Bankens udbytte     

Udbytte pr aktie     

% af nettooverskud     

Bankens udbytte     

Udbytte pr aktie     

Udbytteudlodning i % af nettooverskud     

Annullering af aktier stk aktier     

Annullering af aktier købspris mio kr     

Annullering af aktier ultimo kurs mio kr     

Udlodning og annulering % af nettooverskud

efter % af egenkapital primo     

Udlodning og annullering pr aktie til ultimo

kurs     

Ledelsesberetning Investor Relations 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Djurslands Bank opjusterer forventningen til resultatet for  og

melder ud om forventningen til 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Årsrapport  for Djurslands Bank

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Indkaldelse til ordinær generalforsamling

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Vedtægter for Djurslands Bank

 Resultat af ordinær generalforsamling

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Djurslands Bank udsteder og førtidsindfrier Senior

NonPreferred kapital

  kvartalsrapport  for Djurslands Bank

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Indberetningspligtiges transaktioner med Djurslands Bank A/S

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

Ledelsesberetning

Fondsbørsmeddelelser udsendt i 2025 og Finanskalender 2026

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Halvårsrapport 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank er afsluttet  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøbsprogram

 Indberetningspligtiges transaktioner med Djurslands Bank A/S

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Djurslands Bank opjusterer forventningerne til 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

  kvartalsrapport  for Djurslands Bank

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Finanskalender  for Djurslands Bank A/S

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Indberetningspligtiges transaktioner med Djurslands Bank A/S

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank  transaktioner i uge 

 Årsrapport for 

 Ordinær generalforsamling ¹

 Kvartalsrapport for  kvartal 

 Halvårsrapport for  halvår 

 Kvartalsrapport for    kvartal 

¹ Jævnfør vedtægternes  stk  skal forslag fra aktionærerne være indleveret skriftligt til bestyrelsen

senest  uger før generalforsamlingens afholdelse svarende til den  februar  for at komme til

behandling på generalforsamlingen

Fondsbørsmeddelelser  Finanskalender 

Ledelsesberetning Fondsbørsmeddelelser udsendt i  og Finanskalender  

Ledelsesberetning

Selskabsledelse

God selskabsledelse i Djurslands Bank

Djurslands Banks bestyrelse og direktion har

fokus på optimering af bankens ledelsesmæssige

struktur med henblik på at skabe en tilfredsstil



lende udvikling for banken

Bankens opbygning og ledelsesmæssige struktur

er bygget på grundlag af en række regler bla

i henhold til Lov om finansiel virksomhed

selskabsloven kapitalmarkedsloven markedsmis



brugsforordningen og NASDAQ Copenhagens

regler for udstedere af aktier bankens vedtægter

anbefalinger for god selskabsledelse samt Finans

Danmarks ledelseskodeks

Hertil kommer en løbende udvikling gennem

implementering af best practice fra andre finan



sielle virksomheder og sparring med eksterne

konsulenter mv

Banken har fastlagt en politik for sund virksom



hedskultur hvilket også er et element i bankens

selskabsledelse

Anbefalinger for god selskabsledelse

Bestyrelsen og direktionen i Djurslands Bank

anser god selskabsledelse for at være en

grundlæggende forudsætning for at opretholde

et godt forhold til bankens kunder aktionærer

medarbejdere samarbejdspartnere og øvrige

interessenter

Bankens ledelse bakker derfor op om arbejdet

med at fremme god selskabsledelse og har valgt

at følge langt hovedparten af anbefalingerne fra

Komiteen for god selskabsledelse samt Ledelses



kodeks fra Finans Danmark

Bankens komplette stillingtagen til anbefa



lingerne kan findes i den lovpligtige rapport

om god selskabsledelse på djurslandsbankdk/

godselskabsledelse

Repræsentantskab

Repræsentantskabet består af indtil 

medlemmer hvor bankens bestyrelse tilstræ



ber den bredest mulige erhvervsmæssige og

områdevise repræsentation inden for bankens

markedsområde

Djurslands Bank afdækker løbende repræsentant



skabsmedlemmernes kompetencer for at have

overblik over hvilke kompetencer man søger

inden for potentielle kandidaters uddannel



sesmæssige erhvervsmæssige og personlige

erfaring Ved valg af repræsentantskabsmedlem



mer skal der endvidere sikres egnede kandidater

til bestyrelsen

Medlemmerne vælges af generalforsamlingen

for en årig periode Genvalg kan finde sted

dog skal medlemmet fratræde ved valgperiodens

udløb når medlemmet er fyldt  år

Repræsentantskabet vælger hvert år selv sin for



mand og næstformand blandt sine medlemmer

Der afholdes årligt tre ordinære møder i repræ



sentantskabet Herudover afholdes der med

udgangspunkt i bankens områdeorganisering

uformelle netværksmøder med deltagelse af

repræsentantskabets medlemmer og den lokale

områdeledelse

På bankens generalforsamling  marts 

blev der valgt tre nye medlemmer til bankens

repræsentantskab

 Bygningsansvarlig Niels Ole Birk Allingåbro

 Selvstændig Finn Damgaard Skanderborg

 COO og partner Helene Lindholm Hinnerup

På det efterfølgende repræsentantskabsmøde

blev gårdejer Niels Ejnar Rytter Allelev genvalgt

som formand og indehaver og ejendomsmægler

Mikael Lykke Sørensen Ebeltoft blev genvalgt

som næstformand

Sammensætningen af repræsentantskabet og

bestyrelsen fremgår af side  i årsrapporten

Bestyrelsen

Bankens bestyrelse består af seks medlemmer

valgt af bankens repræsentantskab Herudover

vælger bankens medarbejdere tre medlemmer

for en fireårig periode

De seks aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer

vælges for en toårig periode således at tre er på

Ledelsesberetning Selskabsledelse 

valg hvert år Der henvises til note 

Antallet af bestyrelsesmedlemmer vurderes

løbende Det er bestyrelsens vurdering at det

nuværende antal er passende for ledelsen af

banken

I bankens vedtægter er fastsat en alders



grænse på  år for valg til repræsentantska

bet og dermed også for valg til bestyrelsen

På repræsentantskabsmødet afholdt  marts

 blev Merete Hoe Klaus Skovsen og Ejner

Søby genvalgt for endnu en toårig periode i

bestyrelsen

På første bestyrelsesmøde efter generalfor



samlingen konstituerede bestyrelsen sig med

Ejner Søby som formand og Mikael Lykke

Sørensen som næstformand

Bestyrelsens opgaver og ansvar samt for



delingen af samme mellem bestyrelsen og

direktionen er fastsat i en instruks udfærdiget

efter lovgivningens regler samt Finanstilsynets

krav og vejledninger på området

Der afholdes bestyrelsesmøde med to til fem

ugers mellemrum og i øvrigt så ofte der er

behov herfor I  er der afholdt  besty



relsesmøder herunder et strategimøde  af

bestyrelsesmøderne er afholdt som fysiske

møder og seks som onlinemøde

Bestyrelsen har herudover mulighed for at

afholde bestyrelsesmøderne som digitale

bestyrelsesmøder primært til afklaring af

enkeltsager der ikke kan afvente det kom



mende bestyrelsesmøde Der er i  afholdt

et digitalt bestyrelsesmøde

Bestyrelsesmedlemmernes mødedeltagelse

og fravær fremgår af bankens redegørelse om

god selskabsledelse samt Ledelseskodeks fra

Finans Danmark

Bestyrelsen foretager efter en nærmere

fastlagt proces en evaluering af bestyrelsens

kompetencer set i forhold til bankens forret



ningsmodel og samlede risici med henblik på

at afdække og opfylde evt kompetencegab

Bestyrelsens repræsentantskabsvalgte

medlemmer anses samlet set for uafhængige

i henhold til vejledningen for god selskabsle



delse Ejner Søby og Mikael Lykke Sørensen

opfylder dog ikke uafhængighedskravet da

de har været medlemmer af bestyrelsen siden

henholdsvis marts  og marts  og

dermed i mere end  år

Revisions og risikoudvalg

Bestyrelsen har nedsat et samlet revisions og

risikoudvalg bestående af fire bestyrelses



medlemmer Formand for udvalget er Klaus

Skovsen og øvrige udvalgsmedlemmer er

Morten Svenningsen Ejner Søby og Jesper

Schousen

Udvalget overvåger de regnskabs og revisi



onsmæssige forhold og rapporteringer samt

bankens risikoprofil og risikostrategi herunder

implementeringen heraf i bankens organisa



tion Udvalget sikrer tillige at den samlede

bestyrelse modtager relevante materialer og

konklusioner fra udvalgets arbejde Udvalget

afholder ordinært fire møder årligt

Nominerings og aflønningsudvalg

Bestyrelsen har nedsat et nominerings og

aflønningsudvalg der vurderer bestyrelsens

kompetencer mangfoldighed og sammen



sætning samt de fremtidige krav hertil

Tillige forestår udvalget det forberedende og

kontrollerende arbejde i forbindelse med ban



kens vederlagspolitik Udvalgets formand er

Ejner Søby og udvalget består af den samlede

bestyrelse Der afholdes ordinært tre møder

om året

Nærmere oplysninger om de to udvalg samt

udvalgenes opgaver fremgår af bankens hjem



meside på djurslandsbankdk/udvalg

Direktion

Bankens direktion består af adm direktør

CEO Sigurd Bohlbro Simmelsgaard

Vederlagspolitik og vederlagsrapport

Formålet med bankens vederlagspolitik er at

principperne for tildeling af løn fremmer en

sund og effektiv risikostyring af banken Poli



tikken er udarbejdet på grundlag af gældende

lovgivning for området

Vederlagspolitikken for bestyrelsen og direk

tionen samt øvrige ansatte er fastlagt således

at aflønning sker med et fast honorar og uden

incitamentsafhængige løndele

Vedr bestyrelsens honorar indstiller repræ



sentantskabet til generalforsamlingens god

kendelse og repræsentantskabets honorar

besluttes af generalforsamlingen Bestyrelsen

beslutter direktionens aflønning

Bankens vederlagspolitik besluttes af bestyrel



sen og godkendes endeligt på bankens gene

ralforsamling Vederlagspolitikken er senest

godkendt  marts  og fremlægges igen

til godkendelse på bankens generalforsamling

ved større ændringer

Nærmere oplysninger om bankens vederlags



politik fremgår af bankens hjemmeside på

djurslandsbankdk/vederlagspolitik

Årets honorar til bankens ledelse fremgår af

bankens vederlagsrapport for  på djurs



landsbankdk/vederlagsrapport

Mangfoldighed i bestyrelsen

Banken har en politik for mangfoldighed i

bestyrelsen Bestyrelsen og bestyrelsens

nomineringsudvalg vurderer løbende behovet

for at foretage ændringer i politikken

Politikken fastlægger at bestyrelsen ønskes

sammensat således der er en forskellighed

i bestyrelsesmedlemmernes kompetencer

og baggrunde herunder en mangfoldighed i

relation til blandt andet faglighed erhvervser



faring køn alder

Det slås endvidere fast at der ved rekruttering

af kandidater til hvervet som bestyrelsesmed



lem skal være fokus på sikring af at kandi

daterne sammenholdt med de nuværende

bestyrelsesmedlemmer netop har forskellige

kompetencer baggrunde viden og ressour



cer således de kollektivt vurderet modsvarer

de nødvendige kompetencer i forhold til

bankens forretningsmodel mv

I  kvartal fratrådte Helle Bærentsen sin

stilling i banken for at gå på pension og

udtrådte i den forbindelse af bestyrelsen

som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem I

overensstemmelse med gældende regler og

valgprocedure indtrådte erhvervschef Jesper

Schousen  maj  som nyt medarbej



dervalgt bestyrelsesmedlem Jesper Schousen

har hidtil fungeret som  suppleant og vil

varetage posten i resten af valgperioden

Bestyrelsen og bestyrelsens nomineringsud



valg har i forbindelse med den gennemførte

årlige evalueringsproces således vurderet

på efterlevelsen af den vedtagne politik for

mangfoldighed i bestyrelsen og konklusionen

på denne vurdering var at politikken efter



leves Som det fremgår ovenfor sker dette

blandt andet ved at der i rekrutteringen af

kandidater til hvervet som bestyrelsesmedlem

men også som repræsentantskabsmedlem

Ledelsesberetning Selskabsledelse 

fokuseres på kriterierne i den opstillede politik

At der også fokuseres på kriterierne i mangfoldig



hedspolitikken ved rekrutteringen af kandidater til

hvervet som repræsentantskabsmedlem hænger

sammen med at repræsentantskabet primært

vælger medlemmerne til bankens bestyrelse

blandt repræsentantskabets medlemmer

På regnskabsaflæggelsestidspunktet er alle seks

ud af de seks repræsentantskabsvalgte bestyrel



sesmedlemmer således valgt blandt repræsen

tantskabets medlemmer

Politik og måltal for det

underrepræsenterede køn i ledelsesorganer

Banken er i løbet af  blevet omfattet af lov

om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i

visse store børsnoterede aktieselskaber  også

kaldet kønsbalanceloven

Bestyrelsen

Pr balancedagen består bankens øverste ledel



sesorgan af i alt  generalforsamlingsvalgte med

lemmer hvoraf  medlemmer svarende til 

% er af det underrepræsenterede køn Banken

vurderer at målet om ligelig kønsfordeling blandt

de generalforsamlingsvalgte medlemmer dermed

er opfyldt jf kønsbalanceloven

Bestyrelsen vælges af repræsentantskabet efter

en samlet vurdering af såvel kompetencer som

mangfoldighed Den fortsatte opfyldelse af

måltallet vil således være afhængig af hvorvidt

køn kompetencer og øvrig mangfoldighed kan

matches i forbindelse med nyvalg til bestyrelsen

og de i repræsentantskabets repræsenterede

kompetencer

Bestyrelsen omfatter herudover  medarbejder



valgte medlemmer hvoraf  medlemmer sva

rende til  % er af det underrepræsenterede køn

Banken har derfor pr balancedagen ikke opnået

ligelig kønsfordeling blandt de medarbejdervalgte

medlemmer i det øverste ledelsesorgan

I overensstemmelse med kønsbalanceloven har

banken som mål at opnå en ligelig kønsfordeling i

det øverste ledelsesorgan Målet er opfyldt for så

vidt angår de generalforsamlingsvalgte medlem



mer men endnu ikke opfyldt for de medarbejder

valgte medlemmer

Banken vil i kommende valgperioder arbejde for

at fremme en mere ligelig kønsfordeling blandt

medarbejdervalgte medlemmer i det øverste

ledelsesorgan med henblik på at opfylde målet

fremadrettet

Direktionen

Bankens direktion består pr balancedagen af en

direktør

Repræsentantskabet

Da bankens øverste ledelsesorgan bestyrelsen

vælges af og fra bankens generalforsamlingsvalgte

repræsentantskab har banken gennem de senere

år haft øget fokus på at øge antallet af poten



tielle kvindelige bestyrelseskandidater i bankens

repræsentantskab

Andelen af kvindelige repræsentantskabsmedlem



mer er øget fra % i  til % i  Målet

for andelen af kvindelige repræsentantskabsmed



lemmer er fastsat til % inden udgangen af 

og % inden udgangen af 

Øvrige ledelsesniveauer i banken

Bestyrelsen har vedtaget måltal og politik for

andelen af det underrepræsenterede køn i

ledelsen

Politik

Af politikken fremgår at banken ønsker en åben

og fordomsfri kultur hvor den enkelte medarbej



der kan udnytte sine kompetencer bedst muligt

uanset køn Banken ansætter ledere under den

præmis at den bedst egnede altid ansættes/

udnævnes uanset køn

Under disse overordnede forudsætninger ønsker

banken at fokusere på at fremme en passende

ligelig fordeling af mænd og kvinder i ledelsen

ved

 Gennem løbende udviklingssamtaler at

afdække karriereønsker og kompetencer

samt planlægge de konkrete og

personlige udviklingsaktiviteter for at

Ledelsesberetning Selskabsledelse 

¹ Erhvervsstyrelsens vejledende oversigt over ligelig kønsfordeling

/ pct

realisere medarbejdernes mål

 At fremme det underrepræsenterede

køns motivation for at udvise interesse

og søge ledige lederstillinger i banken

 Der vil for det underrepræsenterede

køns medarbejdere være ekstra fokus på

området ”Hvilke udfordringer ønsker du i

fremtiden?” i den årlige udviklingssamtale

Der opfordres til at kontakte bankens

HRafdeling for strukturerede karriereplaner

 At afdelingslederen med henblik på at

fremme det underrepræsenterede køn

i bankens ledelsesniveauer udarbejder

årlige evalueringer af medarbejdere

i forhold til ledelsestalenter mv

 At bankens HRafdeling for at fremme det

underrepræsenterede køns motivation

for at søge ledige lederstillinger i banken

vil have dette område som et særskilt

emne i afdelingens Proaktive Plan

Måltal for det underrepræsenterede køn i

bankens øvrige ledelsesniveauer

Banken har fastsat målsætningen for andelen

af det underrepræsenterede køn i bankens to

øverste ledelseslag til % ved udgangen af

 og % inden udgangen af 

Andelen af det underrepræsenterede køn kvin



der i bankens to øverste ledelseslag udgør for

nærværende tre ud af  svarende til %

Bankens delmål på % i  er dermed ikke

opnået For at opnå målprocenten i  på

% vil det kræve en nettotilgang på syv repræ



sentanter for det underrepræsenterede køn

Banken anser dette for værende realistisk

Bestyrelsen

 

Samlet antal medlemmer

 

Underrepræsenteret køn i pct  

Måltal i pct ¹  

Årstal for opfyldelse af måltal  

Medarbejdervalgte medlemmer  

Underrepræsenteret køn i pct  

Måltal i pct  

Årstal for opfyldelse  

Direktionen antal  

Øvrige ledelsesniveauer

Samlet antal medlemmer  

Underrepræsenteret køn i pct  

Måltal i pct  

Årstal for opfyldelse af måltal  

Ejner Søby født i 

 Formand for bestyrelsen siden 

 Medlem af bestyrelsen siden  på valg i 

 Formand for Nominerings og aﬂønningsudvalget

 Medlem af Revisions og risikoudvalget

 Anses ikke for uafhængig medlem jf anbefaling for

God selskabsledelse se side 

Profession

 Vice President Treasury & Risk Danish Crown

Uddannelse

 HA HDF Ejendomsmægler

 Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Øvrige ledelseshverv

 Bestyrelsesmedlem i Anpartsselskabet af 

Særlige kompetencer

 Finansiel uddannelse i pengeinstitut samt teoretisk

videregående uddannelse

 Daglig ansvarlig for finansområdet i Danish Crown

Sigurd Bohlbro Simmelsgaard født i 

 Medlem af direktionen siden 

Profession

 Adm direktør CEO Djurslands Bank

Uddannelse

 HD i regnskab og finansiering HHS

 Master i ledelse FU

 CBA AVTBusinessSchool/Harvard

 Executive board Programme SEI/Insead

Øvrige ledelseshverv

 Næstformand i Bankinvest Holding A/S

 Bestyrelsesmedlem i DjursInvest ApS

 Bestyrelsesmedlem i Foreningen Bankdata

 Bestyrelsesmedlem i PartnerLeasing Holding A/S

og PartnerLeasing A/S

Formand for bestyrelsenDirektion

Ledelsesberetning Selskabsledelse 

Mikael Lykke Sørensen født i 

 Næstformand for bestyrelsen siden 

 Medlem af bestyrelsen siden  på valg i 

 Medlem af Nominerings og aﬂønningsudvalget

 Anses ikke for uafhængig medlem jf anbefaling for

God selskabsledelse se side 

Profession

 Indehaver og ejendomsmægler

Nybolig Jeppesen & Sørensen

Uddannelse

 Finansiel uddannelse med erfaring som investerings

og erhvervsrådgiver ejendomsmægler MDE

 Lederuddannelse via Nykredit Mægler

 Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Øvrige ledelseshverv

 Direktør i DjursInvest ApS

Særlige kompetencer

 Ledelse og strategiudvikling

 Stor erfaring som virksomhedsleder og indehaver

 Ejendomshandel

 Investering

 Kredit

Merete Hoe født i 

 Medlem af bestyrelsen siden  på valg i 

 Medlem af Nominerings og aﬂønningsudvalget

 Anses for uafhængig medlem jf anbefaling for

God selskabsledelse

Profession

 Director of Global Diagnostic Center BEUMER Group A/S

Uddannelse

 Ingeniør

 Diplomleder

 Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Øvrige ledelseshverv

 Bestyrelsesformand for DjursInvest ApS

Særlige kompetencer

 Ledelse og strategiudvikling

 Senior projektleder af IT projekter

 Specialist i IT og digitalisering herunder digitale strategier

og platforme

Bestyrelsen

Peter Kejser født i 

 Medlem af bestyrelsen siden  på valg i 

 Medlem af Nominerings og aﬂønningsudvalget

 Anses for uafhængig medlem jf anbefaling for

God selskabsledelse

Profession

 Indehaver og direktør af Sølvbakkegård

Uddannelse

 Landmand med grønt diplom

 Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Øvrige ledelseshverv

 Bestyrelsesmedlem i DjursInvest ApS

Særlige kompetencer

 Virksomhedsledelse indenfor landbrug

 Speciale indenfor svineavl

Klaus Skovsen født i 

 Medlem af bestyrelsen siden  på valg i 

 Formand for Revisions og risikoudvalget siden 

 Medlem af Nominerings og aﬂønningsudvalget

 Anses for uafhængig medlem jf anbefaling for

God selskabsledelse

Profession

 Direktør TJA II Invest ApS

Uddannelse

 Statsautoriseret revisor cand merc aud HDR

og teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Øvrige ledelseshverv

 Bestyrelsesformand i Vulkan Group ApS og underliggende

datterselskaber Vulkan Dæk A/S Dækpartner A/S og

Viborg Direct A/S

 Bestyrelsesformand i Henrik Bruun Jensen Holding A/S

og underliggende datterselskaber Sport  A/S

Sport KBH A/S og HSHOP A/S

 Bestyrelsesmedlem i BjerringbroSilkeborg Håndbold A/S

 Bestyrelsesmedlem i Tytex A/S

Særlige kompetencer

 Ledelse og strategiudvikling

 Revision og regnskabsmæssige forhold

 Investeringer herunder virksomhedskøb/salg

 Bred indsigt i finansielle virksomheder tidligere certificeret

af Finanstilsynet til revision af finansielle virksomheder

Ledelsesberetning Selskabsledelse 

Morten Svenningsen født i 

 Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen siden 

på valg i 

 Medlem af Nominerings og aﬂønningsudvalget

Profession

 Finanschef Djurslands Bank

Uddannelse

 Finansiel uddannelse

 HD Finansiering

 Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Særlige kompetencer

 Investering

Jesper Schousen født i 

 Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen siden 

på valg i 

 Medlem af Revisions og risikoudvalg

 Medlem af Nominerings og aﬂønningsudvalget

Profession

 Erhvervschef Djurslands Bank

Uddannelse

 Finansiel uddannelse

 HDO Strategi og ledelse

 Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Særlige kompetencer

 Rådgivning erhvervskunder

Bente Østergaard Høg født i 

 Medlem af bestyrelsen siden  på valg i 

 Medlem af Nominerings og aﬂønningsudvalget

 Anses for uafhængig medlem jf anbefaling for

God selskabsledelse

Profession

 Vice President Research & Development

Vestas Wind Systems A/S

Uddannelse

 Bachelor i sprog

 HD O

 Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Særlige kompetencer

 Ledelse og strategiudvikling

 Leverandørkvalitet og udvikling herunder bæredygtighed

 Stor erfaring med international compliance og

risikostyring i Vestas

Anders Tækker Rasmussen født i 

 Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen siden 

på valg i 

 Medlem af Nominerings og aﬂønningsudvalget

Profession

 Landbrugschef Djurslands Bank

Uddannelse

 Jordbrugsteknolog med speciale i økonomi/regnskab

 Teoretisk bestyrelsesuddannelse via Finansforbundet

 Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Øvrige ledelseshverv

 Bestyrelsesformand Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole

Særlige kompetencer

 Erhvervs og landbrugsrådgivning

Bestyrelsen

Ledelsesberetning Selskabsledelse 

Påtegning

Ledelsens påtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato

behandlet og godkendt årsrapporten for 

for Djurslands Bank A/S

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med

lovgivningens krav herunder Lov om finansiel

virksomhed samt bekendtgørelse om finan



sielle rapporter for kreditinstitutter mfl

Det er vores opfattelse at årsregnskabet giver

et retvisende billede af bankens aktiver passiver

og finansielle stilling pr  december 

samt af resultatet af bankens aktiviteter for

regnskabsåret  januar   december 

i overensstemmelse med Lov om finansiel

virksomhed

Ledelsesberetningen indeholder efter vores

opfattelse en retvisende redegørelse for de

forhold beretningen omhandler samt en

beskrivelse af de væsentligste risici og usikker



hedsfaktorer som banken kan påvirkes af

Det er vores opfattelse at årsrapporten for

Djurslands Bank A/S for regnskabsåret 

januar   december  med filnavnet

DJURdaxhtml i alle væsentlige

henseender er udarbejdet i overensstemmelse

med ESEFforordningen

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens

godkendelse

Grenaa  februar 

Direktion

Sigurd Bohlbro Simmelsgaard

Administrerende direktør CEO

Bestyrelse

Ejner Søby

Formand

Mikael Lykke Sørensen

Næstformand

Peter Kejser Klaus Skovsen Bente Østergaard Høg Merete Hoe

Morten Svenningsen

Medarbejdervalgt

Jesper Schousen

Medarbejdervalgt

Anders Tækker Rasmussen

Medarbejdervalgt

Påtegning Ledelsens påtegning 

Påtegning

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Konklusion

Det er vores opfattelse at årsregnskabet

giver et retvisende billede af bankens aktiver

passiver og finansielle stilling pr  december

 samt af resultatet af bankens aktiviteter

for regnskabsåret  januar   december

 i overensstemmelse med lov om finansiel

virksomhed

Vores konklusion er konsistent med vores revi



sionsprotokollat til revisions og risikoudvalget

og bestyrelsen

Hvad har vi revideret

Djurslands Bank A/S’ årsregnskab for regn



skabsåret  januar   december 

omfatter resultat og totalindkomstopgørelse

balance egenkapitalopgørelse kapitalopgø



relse og noter herunder anvendt regnskabs

praksis ”regnskabet”

Grundlag for konklusion

Vi udførte vores revision i overensstemmelse

med internationale standarder om revision

ISA og de yderligere krav der er gældende i

Danmark Vores ansvar ifølge disse standarder

og krav er nærmere beskrevet i revisionspåteg



ningens afsnit Revisors ansvar for revisionen af

regnskabet

Det er vores opfattelse at det opnåede

revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som

grundlag for vores konklusion

Uafhængighed

Vi er uafhængige af banken i overensstem



melse med International Ethics Standards

Board for Accountants’ internationale ret



ningslinjer for revisorers etiske adfærd IESBA

Code gældende ved revision af regnskaber for

virksomheder af interesse for offentligheden

og de yderligere etiske krav der er gældende

i Danmark ligesom vi har opfyldt vores øvrige

etiske forpligtelser i overensstemmelse med

disse krav og IESBA Code

Efter vores bedste overbevisning er der ikke

udført forbudte ikkerevisionsydelser som

omhandlet i artikel  stk  i forordning EU

nr /

Valg

Vi blev første gang valgt som revisor for

Djurslands Bank A/S den  marts  for

regnskabsåret  Vi er genvalgt ved general



forsamlingsbeslutning i en samlet sammen

hængende opgaveperiode på seks år frem til

og med regnskabsåret 

Til aktionærerne i Djurslands Bank A/S

Revisionspåtegning på årsregnskabet

Påtegning Den uafhængige revisors revisionspåtegning 

Centrale forhold ved revisionen

Centrale forhold ved revisionen er de forhold der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af regnskabet for  Disse forhold blev behand



let som led i vores revision af regnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold

Nedskrivninger på udlån

Udlån måles til amortiseret kostpris med fra



drag af nedskrivninger

Nedskrivninger på udlån er ledelsens bedste

skøn over de forventede tab på udlån pr

balancedagen Der henvises til den detaljerede

beskrivelse heraf i note  ”Anvendt regnskabs



praksis” i regnskabet

Som følge af den geopolitiske og makroøko



nomiske situation med risiko for økonomisk

afmatning har ledelsen indregnet et betydeligt

tillæg til nedskrivningerne på udlån i form af

et regnskabsmæssigt skøn “ledelsesmæssigt

skøn” Konsekvenserne af den geopolitiske og

makroøkonomiske situation for bankens kunder

er i væsentligt omfang uafklarede hvorfor der

er en forøget skønsmæssig usikkerhed om

opgørelsen af nedskrivningsbehovet

Nedskrivninger på udlån er et centralt fokusom



råde fordi det regnskabsmæssige skøn i sin

natur er komplekst og påvirket af subjektivitet

og dermed forbundet med høj grad af skøns



mæssig usikkerhed

Følgende områder er centrale for opgørelse af

nedskrivninger på udlån

 Fastlæggelse af kreditklassifikation

 De modelbaserede nedskrivninger

i stadie  og  herunder ledelsens

fastlæggelse af modelvariable tilpasset

bankens udlånsportefølje

 Bankens forretningsgange for at sikre

fuldstændigheden i registrering af udlån

der er kreditforringede stadie  eller

med betydelig stigning i kreditrisikoen

stadie  herunder svage  udlån

 Væsentligste forudsætninger

og skøn anvendt af ledelsen i

nedskrivningsberegningerne herunder

principper for vurdering af forskellige

udfald af kundens økonomiske situation

scenarier samt for vurdering af

sikkerhedsværdier på bla ejendomme

som indgår i nedskrivningsberegningerne

 Ledelsens vurdering af forventede kredittab

pr statusdagen som følge af mulige

ændringer af forhold og som ikke indgår

i de modelberegnede eller individuelt

vurderede nedskrivninger ledelsesmæssigt

skøn herunder især konsekvenserne af

den geopolitiske og makroøkonomiske

situation for bankens kunder

Der henvises til regnskabets note    

    og  hvor forhold der kan

påvirke nedskrivninger på udlån er beskrevet

Centralt forhold ved revisionen Hvordan vi har behandlet det centrale forhold ved revisionen

Vi gennemgik og vurderede de nedskrivninger

der er indregnet i resultatopgørelsen i  og i

balancen  december 

Vi udførte risikovurderingshandlinger med

henblik på at opnå en forståelse af itsystemer

forretningsgange og relevante kontroller vedrø



rende opgørelse af nedskrivninger på udlån For

kontrollerne vurderede vi om de var designet og

implementeret til effektivt at adressere risikoen

for væsentlig fejlinformation For udvalgte kon



troller som vi planlagde at basere os på testede

vi om de var udført på konsistent basis

Vi vurderede den anvendte nedskrivningsmodel

udarbejdet af datacentralen Bankdata og brugen

heraf herunder arbejdsfordelingen mellem

Bankdata og banken

Vi vurderede og testede bankens opgørelse af

modelbaserede nedskrivninger i stadie  og 

herunder vurderede vi ledelsens fastlæggelse og

tilpasning af modelvariable til egne forhold

Vi gennemgik og vurderede bankens validering

af de metoder som anvendes for opgørelse

af forventede kredittab samt de tilrettelagte

forretningsgange der er etableret for at sikre at

kreditforringede udlån i stadie  og svage stadie

 udlån identificeres og registreres rettidigt

Vi vurderede og testede de af banken anvendte

principper for fastlæggelse af nedskrivnings



scenarier samt for måling af sikkerhedsværdier

på bla ejendomme der indgår i nedskrivnings



beregninger på kreditforringede udlån og udlån

med betydelige svaghedstegn svage stadie 

udlån

For en stikprøve af kreditforringede udlån

i stadie  og svage stadie  udlån testede vi

nedskrivningsberegningerne og anvendte data til

underliggende dokumentation

For en stikprøve af øvrige udlån foretog vi vores

egen vurdering af stadie og kreditklassifikation

Dette omfattede en stikprøve målrettet større

udlån samt udlån med generelt forøgede risici

Vi gennemgik og udfordrede de væsentlige

forudsætninger som ligger til grund for det

ledelsesmæssige skøn over forventede kredittab

der ikke indgår i de modelberegnede eller

individuelt vurderede nedskrivninger ud fra vores

kendskab til porteføljen branchen og de aktuelle

konjunkturer Vi havde herunder særlig fokus på

bankens opgørelse af de ledelsesmæssige skøn til

afdækning af forventede kredittab som følge af

den geopolitiske og makroøkonomiske situation

Vi vurderede om de forhold der kan påvirke

nedskrivninger på udlån var passende oplyst

Påtegning Den uafhængige revisors revisionspåtegning 

Påtegning Den uafhængige revisors revisionspåtegning 

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen

Vores konklusion om regnskabet omfatter

ikke ledelsesberetningen og vi udtrykker

ingen form for konklusion med sikkerhed om

ledelsesberetningen

I tilknytning til vores revision af regnskabet er

det vores ansvar at læse ledelsesberetningen

og i den forbindelse overveje om ledel



sesberetningen er væsentligt inkonsistent

med regnskabet eller vores viden opnået

ved revisionen eller på anden måde synes at

indeholde væsentlig fejlinformation

Vores ansvar er derudover at overveje om

ledelsesberetningen indeholder krævede

oplysninger i henhold til lov om finansiel

virksomhed

Baseret på det udførte arbejde er det

vores opfattelse at ledelsesberetningen

er i overensstemmelse med regnskabet

og er udarbejdet i overensstemmelse med

kravene i lov om finansiel virksomhed Vi

har ikke fundet væsentlig fejlinformation i

ledelsesberetningen

Ledelsens ansvar for regnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af

et regnskab der giver et retvisende billede i

overensstemmelse med lov om finansiel virk



somhed Ledelsen har endvidere ansvaret for

den interne kontrol som ledelsen anser for

nødvendig for at udarbejde et regnskab uden

væsentlig fejlinformation uanset om denne

skyldes besvigelser eller fejl

Ved udarbejdelsen af regnskabet er ledelsen

ansvarlig for at vurdere bankens evne til at

fortsætte driften at oplyse om forhold ved



rørende fortsat drift hvor dette er relevant

samt at udarbejde regnskabet på grundlag

af regnskabsprincippet om fortsat drift

medmindre ledelsen enten har til hensigt at

likvidere banken indstille driften eller ikke har

andet realistisk alternativ end at gøre dette

Revisors ansvar for revisionen af

regnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed

for om regnskabet som helhed er uden

væsentlig fejlinformation uanset om denne

skyldes besvigelser eller fejl og at afgive

en revisionspåtegning med en konklusion

Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af

sikkerhed men er ikke en garanti for at en

revision der udføres i overensstemmelse

med ISA og de yderligere krav der er gæl



dende i Danmark altid vil afdække væsentlig

fejlinformation når sådan findes Fejlinforma



tioner kan opstå som følge af besvigelser eller

fejl og kan betragtes som væsentlige hvis det

med rimelighed kan forventes at de enkeltvis

eller samlet har indflydelse på de økonomi



ske beslutninger som brugerne træffer på

grundlag af regnskabet

Som led i en revision der udføres i overens



stemmelse med ISA og de yderligere krav der

er gældende i Danmark foretager vi faglige

vurderinger og opretholder professionel

skepsis under revisionen Herudover

 Identificerer og vurderer vi risikoen

for væsentlig fejlinformation i

regnskabet uanset om denne skyldes

besvigelser eller fejl udformer og

udfører revisionshandlinger som

reaktion på disse risici samt opnår

revisionsbevis der er tilstrækkeligt og

egnet til at danne grundlag for vores

konklusion Risikoen for ikke at opdage

væsentlig fejlinformation forårsaget

af besvigelser er højere end ved

væsentlig fejlinformation forårsaget

af fejl idet besvigelser kan omfatte

sammensværgelser dokumentfalsk

bevidste udeladelser vildledning eller

tilsidesættelse af intern kontrol

 Opnår vi forståelse af den interne kontrol

med relevans for revisionen for at kunne

udforme revisionshandlinger der er

passende efter omstændighederne

men ikke for at kunne udtrykke

en konklusion om effektiviteten

af bankens interne kontrol

 Tager vi stilling til om den

regnskabspraksis som er anvendt

af ledelsen er passende samt om

de regnskabsmæssige skøn og

tilknyttede oplysninger som ledelsen

har udarbejdet er rimelige

 Konkluderer vi om ledelsens

udarbejdelse af regnskabet på grundlag

af regnskabsprincippet om fortsat drift

er passende samt om der på grundlag af

det opnåede revisionsbevis er væsentlig

usikkerhed forbundet med begivenheder

eller forhold der kan skabe betydelig

tvivl om bankens evne til at fortsætte

driften Hvis vi konkluderer at der er

en væsentlig usikkerhed skal vi i vores

revisionspåtegning gøre opmærksom

på oplysninger herom i regnskabet

eller hvis sådanne oplysninger ikke

er tilstrækkelige modificere vores

konklusion Vores konklusioner er baseret

på det revisionsbevis der er opnået frem

til datoen for vores revisionspåtegning

Fremtidige begivenheder eller forhold

kan dog medføre at banken ikke

længere kan fortsætte driften

 Tager vi stilling til den samlede

præsentation struktur og indhold af

regnskabet herunder noteoplysningerne

samt om regnskabet afspejler de

underliggende transaktioner og

begivenheder på en sådan måde at

der gives et retvisende billede heraf

 Planlægger og udfører vi revisionen for at

opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis

vedrørende de konsoliderede finansielle

oplysninger for virksomhederne eller

forretningsenhederne som grundlag

for at udforme en konklusion om

årsregnskabet Vi er ansvarlige for at lede

føre tilsyn med og gennemgå det udførte

revisionsarbejde Vi er eneansvarlige

for vores revisionskonklusion

Vi kommunikerer med den øverste ledelse

om blandt andet det planlagte omfang og

den tidsmæssige placering af revisionen samt

betydelige revisionsmæssige observationer

herunder eventuelle betydelige mangler i

intern kontrol som vi identificerer under

revisionen

Vi afgiver også en udtalelse til den øverste

ledelse om at vi har opfyldt relevante etiske

krav vedrørende uafhængighed og oplyser

den om alle relationer og andre forhold der

med rimelighed kan tænkes at påvirke vores

uafhængighed og hvor dette er relevant

anvendte sikkerhedsforanstaltninger eller

handlinger foretaget for at eliminere trusler

Med udgangspunkt i de forhold der er

kommunikeret til den øverste ledelse fastslår

vi hvilke forhold der var mest betydelige ved

revisionen af regnskabet for den aktuelle

periode og dermed er centrale forhold

ved revisionen Vi beskriver disse forhold i

vores revisionspåtegning medmindre lov

eller øvrig regulering udelukker at forholdet

offentliggøres

Erklæring om overholdelse af ESEFforordningen

Som et led i revisionen af regnskabet for

Djurslands Bank A/S har vi udført handlinger

med henblik på at udtrykke en konklusion om

hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret 

januar til  december  med filnavnet

DJURdaxhtml er udarbejdet i

overensstemmelse med EUKommissionens

delegerede forordning / om det fælles

elektroniske rapporteringsformat ESEFfor



ordningen som indeholder krav til udarbej

delse af en årsrapport i XHTMLformat

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en

årsrapport som overholder ESEFforordnin



gen herunder udarbejdelsen af en årsrapport i

XHTMLformat

Vores ansvar er baseret på det opnåede

bevis at opnå høj grad af sikkerhed for om

årsrapporten i alle væsentlige henseender er

udarbejdet i overensstemmelse med ESEFfor



ordningen og at udtrykke en konklusion Hand

lingerne omfatter kontrol af om årsrapporten

er udarbejdet i XHTMLformat

Det er vores opfattelse at årsrapporten for

Djurslands Bank A/S for regnskabsåret 

januar   december  med filnavnet

DJURdaxhtml i alle væsentlige

henseender er udarbejdet i overensstemmelse

med ESEFforordningen

Herning den  februar 

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

CVRnr  

Carsten Jensen

Statsautoriseret revisor

mne

Daniel Mogensen

Statsautoriseret revisor

mne

Påtegning Den uafhængige revisors revisionspåtegning 

Årsregnskab

Resultat- og totalindkomstopgørelse

 kr

Note

Resultatopgørelse  

 Renteindtægter  

 Renteudgifter  

Netto renteindtægter  

Udbytte af aktier mv  

 Gebyrer og provisionsindtægter  

Afgivne gebyrer og provisionsudgifter  

Netto rente og gebyrindtægter  

 Kursreguleringer  

Andre driftsindtægter  

 Udgifter til personale og administration  

Af og nedskrivninger på materielle aktiver  

Andre driftsudgifter  

 Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv  

 Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder  

Resultat før skat  

 Skat  

Periodens resultat  

Totalindkomstopgørelse  

Årets resultat jf resultatopgørelsen  

Ejendomsopskrivninger  

Anden totalindkomst efter skat  

Årets totalindkomst  

Forslag til resultatdisponering  

Henlagt til opskrivningshenlæggelser  

Henlagt til lovpligtig reserve  

Henlagt til udbytte for regnskabsåret  

Henlagt til overført overskud  

I alt anvendt  

Årsregnskab 

Balance

 kr

Note

Aktiver  

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker  

 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker  

 Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris  

 Obligationer til dagsværdi  

 Aktier mv  

 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder  

 Aktiver tilknyttet puljeordninger  

Grunde og bygninger i alt  

  Investeringsejendomme  

  Domicilejendomme  

  Domicilejendomme Leasing  

 Øvrige materielle aktiver  

Aktuelle skatteaktiver  

  Udskudte skatteaktiver  

Andre aktiver  

Periodeafgrænsningsposter  

Aktiver i alt  

Note

Passiver  

 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker  

 Indlån og anden gæld  

Indlån i puljeordninger  

 Udstedte obligationer til amortiseret kostpris  

Aktuelle skatteforpligtelser  

Andre passiver  

Periodeafgrænsningsposter  

Gæld i alt  

 Hensættelser til tab på garantier  

 Andre hensatte forpligtelser  

Hensatte forpligtelser i alt  

 Efterstillede kapitalindskud  

Efterstillede kapitalindskud i alt  

 Aktiekapital  

Opskrivningshenlæggelser  

Lovpligtige reserver  

Overført overskud  

Foreslået udbytte  

Egenkapital i alt  

Passiver i alt  

Årsregnskab

Årsregnskab 

Egenkapitalopgørelse

 kr

Egenkapital primo 

Aktiekapital

Opskrivnings

henlæggelser ¹

Lovpligtige

reserver ²

Foreslået

udbytte

Overført

overskud

Total

Egenkapital       

Køb og salg af egne aktier netto  

Øvrige egenkapitalposteringer medarbejderaktier³  

Udloddet udbytte  

Anden totalindkomst  

Årets resultat    

Egenkapital       

Køb og salg af egne aktier netto  

Øvrige egenkapitalposteringer medarbejderaktier³  

Udloddet udbytte  

Anden totalindkomst  

Årets resultat    

Egenkapital       

Aktiekapital

Antal aktier  a nom  kr

Egne aktier  

Antal egne aktier stk  

Børskurs kr  

Børsværdi udgør tkr  

Andel af egne aktier %  

Aktionærer

Banken har ingen aktionærer med en meddelt aktieandel over %

¹ Opskrivningshenlæggelser vedrører opskrivninger på domicilejendomme

² Lovpligtige reserver vedrører opskrivningshenlæggelser på bankens datterselskab

³ I forlængelse af tidligere aktietilbagekøbsprogram igangsatte Djurslands Bank  september  et aktietilbagekøbsprogram henblik på nedsættelse af aktiekapital i banken med op til 

miokr samt etablering af medarbejderaktieordning med op til  mio kr Tilbagekøbsprogrammet løber frem til  august 

Tilbagekøbsprogrammet gennemføres i henhold til SafeHarbour reguleringen I  er der tilbagekøbt  aktier med en samlet transaktionsværdi på  mio kr I samme periode

udgør den samlede værdi af medarbejderaktieordningen  mio kr Der er i perioden ikke foretaget nogen nedsættelse af aktiekapitalen

Årsregnskab

Årsregnskab 

Kapitalopgørelse

 kr

Risikoeksponering  

Kreditrisiko  

Markedsrisiko  

Operationel risiko  

Samlet risikoeksponering  

Kapitalsammensætning  

Egenkapital  

Heraf foreslået udbytte  

Aktiverede udskudte skatteaktiver  

Fradrag for handelsramme på egne aktier  

Aktuel udnyttelse af handelsramme på egne aktier  

Fradrag for tilstrækkelig dækning af misligholdte eksponeringer NPE  

Andre fradrag  

Ikke væsentlige kapitalandele i den finansielle sektor  

Egentlig kernekapital CET   

Kernekapital Tier   

Supplerende kapital Tier   

Kapitalgrundlag  

Senior NonPreferred kapital Tier   

NEPkapitalgrundlag  

Kapitalnøgletal  

Egentlig kernekapitalprocent % %

Kernekapitalprocent % %

Kapitalprocent % %

NEPkapitalprocent % %

Årsregnskab

Årsregnskab 

Noter

 kr

Resultatopgørelse     

Netto renteindtægter     

Netto rente og gebyrindtægter     

Kursreguleringer     

Driftsudgifter     

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender     

Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder     

Årets resultat før skat     

Årets resultat     

 Hoved og nøgletal

Balance     

Aktiver

Kassebeholdninger og tilgodehavender hos

kreditinstitutter og centralbanker     

Udlån     

Obligationer og aktier mv     

Aktiver tilknyttet puljeordninger     

Øvrige aktiver     

Aktiver i alt     

Passiver

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker     

Indlån og anden gæld     

Indlån i puljeordninger     

Øvrige gældsforpligtelser     

Efterstillede kapitalindskud     

Egenkapital     

Passiver i alt     

Ikkebalanceførte poster

Eventualforpligtelser     

Årsregnskab

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

¹ Beregnet udfra gennemsnitlig egenkapital

² Beregningsformel fremgår af side 

³ Indre værdi beregnes som: egenkapital / (antal aktier - beholdning af egne aktier).

Solvens og kapital     

Kernekapitalprocent %     

Kapitalprocent solvens %     

NEPkapitalprocent¹ %     

 Hoved og nøgletal fortsat

Markedsrisiko     

Renterisiko %     

Valutaposition  indikator  %     

Valutarisiko  indikator  %     

Indtjening     

Egenkapitalforrentning før skat pa¹ %     

Egenkapitalforrentning efter skat pa¹ %     

Afkastningsgrad %     

Indtjening pr omkostningskrone     

Basisindtjening pr omkostningskrone ²     

Likviditet     

Udlån plus nedskrivning ifht indlån %     

Liquidity Coverage Ratio LCR %     

Kreditrisiko     

Summen af store eksponeringer ² %     

Andel af tilgodehavende med nedsat rente %     

Akkumuleret nedskrivningsprocent %     

Årets nedskrivningsprocent %     

Årets udlånsvækst %     

Udlån i forhold til egenkapitalen     

Aktieafkast     

Årets resultat pr aktie á  kr kr     

Indre værdi pr. aktie ³ kr     

Udbytte pr aktie kr     

Børskurs/årets resultat pr aktie     

Børskurs/indre værdi pr aktie     

Børskurs kr     

Årsregnskab Noter 

¹ Nøgletal indgår ikke i Finanstilsynets vejledning

² Netto rente og gebyrindtægter andre driftsindtægter og kursreguleringer

³ Omkostninger består af personale og administrationsudgifter af og nedskrivninger på anlægsaktiver nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv og andre driftsudgifter

⁴ Netto rente og gebyrindtægter og andre driftsindtægter

⁵ Omkostninger består af personale og administrationsudgifter af og nedskrivninger på anlægsaktiver og andre driftsudgifter

Noter

 kr

 Hoved og nøgletal fortsat

Kernekapitalprocent Kernekapital x 

Samlet risikoeksponering

Kapitalprocent solvens Kapitalgrundlag x 

Samlet risikoeksponering

NEPkapitalprocent NEPkapitalgrundlag x 

Samlet risikoeksponering

Egenkapitalforrentning før skat Resultat før skat x 

Egenkapital gns

Egenkapitalforrentning efter skat Resultat efter skat x 

Egenkapital gns

Afkastningsgrad ¹ Resultat før skat x 

Aktiver i alt

Indtjening pr omkostningskrone Indtægter ²

Omkostninger ³

Basisindtjening pr omkostningskrone ¹ Basisindtjening ⁴

Omkostninger ⁵

Renterisiko Renterisiko x 

Kernekapital

Valutaposition  indikator  Valutaindikator  x 

Kernekapital

Valutarisiko  indikator  Valutaindikator  x 

Kernekapital

Udlån plus nedskrivninger ifht indlån Udlån  nedskrivninger x 

Samlet indlån inkl puljer

LCR Liquidity Coverage Ratio Likviditetsbuffer Likviditetsbeholdning  let realisable aktiver

Betalingsforpligtelser indenfor  dage

Kernekapitalprocent  største eksponeringer x 

Egentlig kernekapital CET

Kapitalprocent solvens Tilgodehavender med nedsat rente x 

Udlån  garantier  nedskrivninger

NEPkapitalprocent Akkumulerede nedskrivninger på udlån x 

udlån  garantier  nedskrivninger

Egenkapitalforrentning før skat Årets nedskrivninger på udlån x 

udlån  garantier  nedskrivninger

Egenkapitalforrentning efter skat udlån ultimo  udlån primo x 

Udlån primo året

Afkastningsgrad ¹ Udlån

Egenkapital

Indtjening pr omkostningskrone Årets resultat

Gennemsnitlig antal aktier (stk.)

Basisindtjening pr omkostningskrone ¹ Egenkapital

Antal aktier - beholdning af egne aktier

Renterisiko Børskurs ultimo året

Årets resultat pr aktie

Valutaposition  indikator  Børskurs ultimo året

Indre værdi

Definitioner

Driftsudgifter   tkr

Udgifter til personale og administration   tkr

 Af og nedskrivninger på anlægsaktiver   tkr

 Andre driftsudgifter   tkr

Basisresultat   tkr

Resultat før skat   tkr  Kursreguleringer

   tkr  Nedskrivninger   tkr  Resultat af

kapitalandele i tilknyttede virksomheder   tkr

Formeloversigt

Nøgletal er opgjort efter Finanstilsynets vejledning til indberetning af nøgletal

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

 Renteindtægter  

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker  

Udlån og andre tilgodehavender  

Obligationer  

Afledte finansielle instrumenter i alt  

Heraf rentekontrakter  

Øvrige renteindtægter  

Renteindtægter i alt  

 Renteudgifter  

Kreditinstitutter og centralbanker  

Indlån og anden gæld  

Udstedte obligationer  

Efterstillede kapitalindskud  

Øvrige renteudgifter  

Renteudgifter i alt  

 Gebyrer og provisionsindtægter  

Værdipapirhandel og depoter  

Betalingsformidling  

Lånesagsgebyrer  

Garantiprovision  

Øvrige gebyrer og provisioner  

Gebyrer og provisionsindtægter i alt  

 Kursreguleringer  

Obligationer  

Aktier  

Valuta  

Rente og aktiekontrakter samt afledte finansielle instrumenter  

Aktiver tilknyttet puljeordninger  

Indlån i puljeordninger  

Kursreguleringer i alt  

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

 Udgifter til personale og administration  

Vederlag til bestyrelse og repræsentantskab  

Personaleudgifter  

Øvrige administrationsudgifter  

Udgifter til personale og administration i alt  

Personaleudgifter ¹  

Lønninger  

Pensioner  

Medarbejderaktieordninger ²  

Udgifter til social sikring  

Afgifter  

Personaleudgifter i alt  

Udbetalte vederlag modsvarer de optjente vederlag.

¹ Inklusiv direktionen

² Djurslands Bank gangsatte pr. 1. september 2025 en medarbejderaktieordning til samtlige medarbejdere inkl. direktionen, hvor der kunne deltages

med op til 20 % af bruttolønnen. Medarbejderaktieordningen løber frem til den 31. august 2026, og aktierne blev tildelt hver 3 måned på basis af lukke-

kursen påtildelingsdagen.

Det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret  

Omregnet til heltid efter ATPmetoden  

Omregnet til heltid efter arbejdstidsprocenter  

Lønninger og vederlag  bestyrelse og repræsentantskab  

Fast vederlag

 Bestyrelse  

 Repræsentantskab  

Der er ingen pensionsforpligtelser, og der er ikke ydet variable vederlag.

Redegørelse for sammenhængen mellem vederlaget, selskabsstrategi og relevante mål fremgår af bankens lønpolitik. Der ydes ikke honorar fra

bankens datterselskab.

Grundet GDPR reglerne må direktionens og bestyrelsesmedlemmernes individuelle vederlag ikke længere fremgå af årsrapporten. Disse fremgår

nu af bankens årlige vederlagsrapport, der er tilgængelig på bankens hjemmeside: djurslandsbank.dk/ombanken/vederlagsrapport2025.

Antal direktions og bestyrelsesmedlemmer  

Direktionsmedlemmer  

Bestyrelsesmedlemmer  

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris  

Stadie  nedskrivninger fravær af betydelig stigning i kreditrisiko

Nedskrivninger primo  

Periodens nedskrivninger netto  

Stadie  nedskrivninger ultimo  

Stadie  nedskrivninger betydelig stigning i kreditrisiko

Nedskrivninger primo  

Periodens nedskrivninger netto  

Stadie  nedskrivninger ultimo  

Stadie  svag nedskrivninger betydelige økonomiske vanskeligheder

Nedskrivninger primo  

Periodens nedskrivninger netto  

Stadie  nedskrivninger ultimo  

Stadie  nedskrivninger kreditforringet

Nedskrivninger primo  

Periodens nedskrivninger  

Tidligere nedskrevet nu endeligt tabt  

Stadie  nedskrivninger ultimo  

Banken har ingen udlån der var kreditforringet ved første måling

Samlede akkumulerede nedskrivning på udlån og tilgodehavender

til amortiseret kostpris

 

Hensættelser til tab på uudnyttede kreditrammer og lånetilsagn  

Stadie  hensættelser fravær af betydelig stigning i kreditrisiko

Hensættelser primo  

Periodens hensættelser netto  

Stadie  hensættelser ultimo  

Stadie  hensættelser betydelig stigning i kreditrisiko

Hensættelser primo  

Periodens hensættelser netto  

Stadie  hensættelser ultimo  

Stadie  svag hensættelser betydelige økonomiske vanskeligheder

Hensættelser primo  

Periodens hensættelser netto  

Stadie  hensættelser ultimo  

Samlede akkumulerede hensættelser til tab på uudnyttede

kreditrammer og lånetilsagn  

 Nedskrivninger og hensættelser til tab

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

Hensættelser til tab på garantier  

Stadie  hensættelser fravær af betydelig stigning i kreditrisiko

Hensættelser primo  

Periodens hensættelser netto  

Stadie  hensættelser ultimo  

Stadie  hensættelser betydelig stigning i kreditrisiko

Hensættelser primo  

Periodens hensættelser netto  

Stadie  hensættelser ultimo  

Stadie  svag hensættelser betydelige økonomiske vanskeligheder

Hensættelser primo  

Periodens hensættelser netto  

Stadie  hensættelser ultimo  

Stadie  hensættelser kreditforringet

Hensættelser primo  

Periodens hensættelser netto  

Stadie  hensættelser ultimo  

Samlede akkumulerede hensættelser til tab på garantier  

Nedskrivnings og hensættelsessaldo i alt ultimo  

Årets udgiftsførte nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab indregnet i

resultatopgørelsen

 

Årets nedskrivninger på udlån netto  

Årets hensættelser til tab på garantier uudnyttede kreditrammer og lånetilsagn netto  

Tab uden forudgående nedskrivninger  

Indgået på tidligere afskrevne fordringer  

Rente på kunder med nedskrivninger  

Indregnet i resultatopgørelsen  

 Nedskrivninger og hensættelser til tab fortsat

Udvikling i nedskrivninger og hensættelser til tab

Den samlede akkumulerede nedskrivning på udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris er reduceret fra tkr  i  til tkr

 i  svarende til et fald på tkr  Ændringen kan beløbsmæssigt henføres til forskydninger mellem de enkelte stadier

 Stadie  er steget fra tkr  til tkr  svarende til en stigning på tkr  Stadie  udgør

dermed en væsentligt større andel af de samlede nedskrivninger ultimo  end primo året

 Stadie  er reduceret fra tkr  til tkr  svarende til et fald på tkr  Dette er den største

beløbsmæssige ændring blandt stadierne og bidrager markant til den samlede reduktion

 Stadie   svag er reduceret fra tkr  til tkr  svarende til et fald på tkr  Ændringen er

beløbsmæssigt mindre end i stadie  og stadie  men bidrager fortsat til den samlede nedgang

 Stadie  er reduceret fra tkr  til tkr  svarende til et fald på tkr  heraf tkr  ved

periodens nedskrivninger og tkr  ved tidligere nedskrevne engagementer der er endeligt tabt

Det ledelsesmæssige skøn er forhøjet fra  mio til  mio kr I  var det ledelsesmæssige skøn fordelt på stadie  og svag I 

er det fordelt på

 Stadie   miokr

 Stadie   miokr

 Stadie svag  miokr

 Stadie   miokr

Der er ingen nedskrivninger på tilgodehavender hos kreditinstitutter og andre poster med kreditrisiko.

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

Branchefordeling af udlån med stadie  nedskrivninger



Udlån før nedskrivning



Nedskrivning



Udlån før nedskrivning



Nedskrivning

Erhverv  Landbrug jagt skovbrug og fiskeri    

Erhverv eksl Landbrug    

I alt erhverv    

Private    

Total    

 Stadie  nedskrivninger

Værdien af sikkerheder på stadie  udlån ¹

 

Sikkerhed i fast ejendom  

Sikkerhed i driftsmidler  

Sikkerhed i værdipapirer og indeståender  

I alt  

Årsager til stadie  nedskrivninger på udlån



Udlån før nedskrivning



Sikkerheder ¹



Nedskrivning



Udlån før nedskrivning



Sikkerheder ¹



Nedskrivning

Konkurs/rekunstruktion      

Betydelige økonomiske vanskligheder      

Krisebetinget omlægning      

Andre årsager      

Total      

¹ Værdien af sikkerheder opgøres, som dagsværdien fratrukket forventede omkostninger ved overtagelse og realisation. Værdien af sikkerheder er opgjort uden overskydende sikkerhed.

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

Senior obligation Tier  på nominelt DKK  mio  

Senior obligation Tier  på nominelt DKK  mio  

Udstedt 

Forfald  juni  med mulighed for førtidsindfrielse  år efter udstedelsen

Rentesats Variabel rente svarende til CIBOR   % pa

Gældende rentesats %

Heraf indregnet i NEPgrundlaget til afdækning af NEPtillægget 

Afholdte omkostninger i regnskabsåret

Renteudgifter  

Periodiseret stiftelsesomkostninger  

I alt  

Lånekapital Tier  på nominelt DKK  mio  

Lånekapital Tier  på nominelt DKK  mio  

Optaget  september 

Forfald  september  med mulighed for førtidsindfrielse  år efter udstedelsen

Rentesats CIBOR   % pa dog således at den samlede rente ikke kan blive mindre end %

Gældende rentesats % %

Heraf indregnet i kapitalgrundlaget  

Afholdte omkostninger i regnskabsåret

Renteudgifter  

Periodiserede stiftelsesomkostninger  

I alt  

¹ Efterstillede kapitalindskud er ansvarlig lånekapital som i tilfælde af likvidation eller konkurser efterstillet almindelige kreditorkrav

Senior obligation Tier  på nominelt DKK  mio  

Senior obligation Tier  på nominelt DKK  mio 

Udstedt 

Forfald  December  med mulighed for førtidsindfrielse  år efter udstedelsen

Rentesats CIBOR   % pa dog således at den samlede rente ikke kan blive mindre end %

Gældende rentesats %

Heraf indregnet i NEPgrundlaget til afdækning af NEPtillægget 

Afholdte omkostninger i regnskabsåret

Renteudgifter 

Periodiserede stiftelsesomkostninger 

I alt 

 Udstedte obligationer

 Efterstillede kapitalindskud ¹

Lånekapital Tier  på nominelt DKK  mio  

Lånekapital Tier  på nominelt DKK  mio  

Optaget  December 

Forfald  December  med mulighed for førtidsindfrielse  år efter udstedelsen

Rentesats CIBOR   % pa dog således at den samlede rente ikke kan blive mindre end %

Gældende rentesats % %

Heraf indregnet i kapitalgrundlaget  

Afholdte omkostninger i regnskabsåret

Renteudgifter  

Periodiserede stiftelsesomkostninger  

I alt  

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

 Revisionshonorar  

Lovpligtig revision af årsregnskabet PwC  

Honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed PwC ¹  

Andre ydelser PwC ²  

Samlet revisionshonorar PwC  

 Skat ¹  

Beregnet skat af årets skattepligtige indkomst  

Ændring i udskudt skat  

Reguleringer vedrørende tidligere år  

Skat af årets resultat  

Den aktuelle skatteprocent % %

Ikkeskattepligtige indtægter og ikkefradragsberettigede udgifter ² % %

Reguleringer vedrørende tidligere år % %

Andet % %

Effektiv skatteprocent % %

¹ Andre erklæringer med sikkerhed omfatter erklæringer over for offentlige myndigheder og samarbejdspartnere.

² Andre ydelser vedrører verifikation af løbende indregning af overskud i den egentlige kernekapital og diverse løbende rådgivning.

Banken har en intern revisionsafdeling.

¹ Fra skatteåret 2024 øges pengeinstitutters beskatning, da der i 2023 blev indført et Samfundsbidrag, som skal være med til at finansiere at "Arne pensionen"

stiger. Dette medfører, at beskatningsgrundlaget øges ved at dividere med 22% og herefter gange med 26% i 2024 og efterfølgende år.

² De ikke-skattepligtige indtægter og fradrag stammer hovedsageligt fra gevinst og udbytte på unoterede anlægsaktier og omkostninger til

medarbejderaktieordningen.

 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker  

Tilgodehavender hos kreditinstitutter  

Fordelt efter restløbetid

Til og med  måneder  

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker i alt  

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

Gruppering af bruttoudlån og eventualforpligtelser på sektorer og brancher

i procent

 

Offentlige myndigheder  

Erhverv

Landbrug jagt skovbrug og fiskeri  

 Planteavl  

 Svinebrug  

 Kvægbrug  

 Øvrigt landbrug jagt og skovbrug  

 Fiskeri  

Industri og råstofindvinding  

Energiforsyning  

Bygge og anlæg  

Handel  

Transport hoteller og restauranter  

Information og kommunikation  

Finansiering og forsikring  

Fast ejendom  

Øvrige erhverv  

Erhverv i alt

 

Privat

 

Total  

 Udlån og andre tilgodehavender samt eventualforpligtelser  

Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris ¹  

Udlån og andre tilgodehavender i alt  

¹ Heraf udgør leasing tilgodehavender  mio kr   mio kr

Fordelt efter restløbetid

På anfordring  

Til og med  måneder  

Over  måneder og til og med  år  

Over  år og til og med  år  

Over  år  

Udlån og andre tilgodehavender i alt  

Specifikation af bruttoudlån

Udlån og tilgodehavender før nedskrivning  

Nedskrivning  

Udlån og andre tilgodehavender i alt  

Bruttoudlån og eventualforpligtelser

Udlån og tilgodehavender før nedskrivning  

Eventualforpligtelser jf note   

Udlån og eventualforpligtelser i alt  

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

 Obligationer til dagsværdi  

Realkreditobligationer  

Kommunekredit obligationer  

Obligationer i alt  

 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder  

DjursInvest ApS Grenaa

 Ejerandel % %

 Egenkapital  

 Kapitalforhøjelse  

Resultat  

 Aktiver tilknyttet puljeordninger  

Kontoinvest Rente  

Kontoinvest   

Kontoinvest   

Kontoinvest   

Kontoinvest   

Kontoinvest Aktie  

Aktiver i alt  

 Aktier til dagsværdi  

Børsnoterede på Nasdaq Copenhagen  

Unoterede aktier  

Sektoraktier  

Aktier i alt  

På grund af selskabets uvæsentlige balance og aktivitet udarbejdes der ikke koncernregnskab.

Investeringesforeningerne indeholder aktier og obligationer. Navnet på investeringsforeningerne indikere aktieandelen.

 Mellemværender med tilknyttede virksomheder mv  

Indlån i alt  

 Investeringsejendomme  

Dagsværdi primo  

Dagsværdi ultimo  

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

 Domicilejendomme  

Omvurderet værdi primo  

Tilgang i årets løb  

Afgang i årets løb  

Afskrivning  

Afgang afskrivning  

Værdiændringer som i løbet af året er indregnet i anden totalindkomst  

Værdiændringer som i løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen  

Omvurderet værdi ultimo  

Leasingaktiver  Domicilejendomme lejede ¹  

Indregnet leasingaktiv pr  januar  

Tilgang i året  

Afskrivninger  

Leasingaktiver i alt  

 Udskudt skatteaktiver og skatteforpligtelser  

Udskudt skatteforpligtelse primo  

Ændring i årets udskudte skat  

Udskudt skatteaktiver og skatteforpligtelser ultimo  

 Øvrige materielle aktiver  

Samlet kostpris primo  

Tilgang  

Afgang  

Samlet kostpris ultimo  

Af og nedskrivninger primo  

Årets afskrivninger  

Årets ned og afskrivninger på afhændede aktiver  

Af og nedskrivninger ultimo  

Bogført værdi ultimo  

Djurslands Bank er leasingtager i en række leasingkontrakter, som indregnes i bankens balance som leasingaktiver under posterne domicilejendomme, lejede

og øvrige materielle aktiver, lejede. Den tilhørende leasingforpligtelsen er indregnet under andre passiver.

Der er ikke anvendt eksterne vurderingseksperter.

 Leasingtager

Leasingforpligtelser - forfald af leasingforpligtelser  

 år  

 år  

Leasingforpligtelser i alt  

¹ Bankens leje/leasingaftaler vedrørende bankens domicilejendomme i Risskov og Højbjerg indgår ikke i noten da aftalerne er indgået med datter

selskabet DjursInvest ApS og er derved indregnede i bankens balance via kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

 Fordeling af udskudte skatteaktiver

og skatteforpligtelser



Udskudte

skatteaktiver



Udskudte

skatteforpligtelser



Udskudte

skatteaktiver



Udskudte

skatteforpligtelser

Materielle aktiver    

Periodiserede gebyr og provisionsindtægter    

Hensættelser    

Øvrige    

Udskudt skat i alt    

 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker  

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker i alt  

Fordelt efter restløbetid

Anfordringsgæld  

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker i alt  

 Indlån og anden gæld  

Anfordring  

Indlån med opsigelsesvarsel  

Tidsindskud  

Særlige indlånsformer  

Indlån i alt  

Fordelt på restløbetid

På anfordring  

Til og med  måneder  

Over  måneder og til og med  år  

Over  år og til og med  år  

Over  år  

Indlån i alt  

 Egenkapital  aktier  

Aktiernes antal à kr  Aktiernes pålydende værdi udgør  mio kr  

Antal af egne aktier primo stk  

Køb  

Salg  

Antal af egne aktier ultimo stk  

Pålydende værdi af egne aktier primo  

Køb / salg netto  

Pålydende værdi af egne aktier ultimo tkr  

Egne aktiers andel af aktiekapitalen primo % % %

Køb / salg netto % %

Egne aktiers andel af aktiekapitalen ultimo % % %

Samlet købssum  

Samlet salgssum  

På den ordinære generalforsamling anmoder banken aktionærerne om tilladelse til at måtte erhverve op til 10% af bankens aktiekapital.

Banken har efterfølgende ansøgt og fået tilladelse fra Finanstilsynet til en ramme for besiddelse af egne aktier for en markedsværdi op til 50 mio. kr. Hvoraf

35 mio. kr. vedrører et iværksat aktietilbagekøbsprogram med to formål. Henholdsvis op til 25 mio. kr. med henblik på annullering af disse på en senere gene-

ralforsamling og op til 10 mio. kr. til brug for en medarbejderaktieordning.

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

¹ Banken anvender valuta- og renteterminskontrakter, samt rente- og valutaswaps. De finansielle instrumenter er anvendt til afdækning af kundernes forret-

ninger i forholdet 1:1, samt til afdækning af bankens porteføjle af fastrentelån.

 Afledte finansielle instrumenter ¹



Nominel værdi



Netto markedsværdi



Positiv markedsværdi



Negativ markedsværdi

Valutakontrakter termin salg

Til og med  måneder    

Over  måneder og til og med  år    

I alt    

Valutaswaps

Til og med  måneder    

Over  måneder og til og med  år    

I alt    

Valutakontrakter og swaps i alt    

Rentekontrakter termin køb

Til og med  måneder    

Over  måneder og til og med  år    

I alt    

Rentekontrakter termin salg

Til og med  måneder    

Over  måneder og til og med  år    

I alt    

Renteswaps

Til og med  måneder    

Over  måneder og til og med  år    

Over  år og til og med  år    

Over  år    

I alt    

Rentekontrakter og swaps i alt    

 Afledte finansielle instrumenter ¹

(fortsat)



Nominel værdi



Netto markedsværdi



Positiv markedsværdi



Negativ markedsværdi

Uafviklede spotforretninger

Valutaforretninger køb    

Valutaforretninger salg    

Terminer/futures køb    

Terminer/futures salg    

Renteforretninger køb    

Renteforretninger salg    

Aktieforretninger køb    

Aktieforretninger salg    

I alt    

Samlet

Valutakontrakter og swaps i alt    

Rentekontrakter og swaps i alt    

Aktiekontrakter i alt    

Spot i alt    

Samlet i alt    

Årsregnskab Noter 

 Afledte finansielle instrumenter ¹

(fortsat)



Nominel værdi



Netto markedsværdi



Positiv markedsværdi



Negativ markedsværdi

Valutakontrakter termin salg

Til og med  måneder    

Over  måneder og til og med  år    

I alt    

Valutaswaps

Til og med  måneder    

Over  måneder og til og med  år    

I alt    

Valutakontrakter og swaps i alt    

Rentekontrakter termin køb

Til og med  måneder    

Over  måneder og til og med  år    

I alt    

Rentekontrakter termin salg

Til og med  måneder    

Over  måneder og til og med  år    

I alt    

Renteswaps

Til og med  måneder    

Over  måneder og til og med  år    

Over  år og til og med  år    

Over  år    

I alt    

Rentekontrakter og swaps i alt    

Noter

 kr

 Afledte finansielle instrumenter ¹

(fortsat)



Nominel værdi



Netto markedsværdi



Positiv markedsværdi



Negativ markedsværdi

Uafviklede spotforretninger

Valutaforretninger køb    

Valutaforretninger salg    

Terminer/futures køb    

Terminer/futures salg    

Renteforretninger køb    

Renteforretninger salg    

Aktieforretninger køb    

Aktieforretninger salg    

I alt    

Samlet

Valutakontrakter og swaps i alt    

Rentekontrakter og swaps i alt    

Spot i alt    

Samlet i alt    

¹ Banken anvender valuta- og renteterminskontrakter, samt rente- og valutaswaps. De finansielle instrumenter er anvendt til afdækning af kundernes forret-

ninger i forholdet 1:1, samt til afdækning af bankens porteføjle af fastrentelån.

Årsregnskab Noter 

 Eventualforpligtelser  

Finansgarantier  

Tabsgarantier for realkreditudlån  

Tinglysnings og konverteringsgarantier  

Øvrige eventualforpligtigelser  

Hensættelser til tab på garantier  

Eventualforpligtigelser i alt  

Noter

 kr

Banken deltager i et it-samarbejde med andre banker via it-centralen Bankdata. En udtræden herfra vil medføre betaling af udtrædelsesgodtgørelse på 174

mio. kr. opgjort pr. 31.12.2025. Udtrædelsesgodtgørelsen opgøres ud fra bankens bidrag til Bankdatas fællesskabsomsætning i 2,5 år, samt en beregnet udtræ-

delsesgodtgørelse af individuelle udviklingsopgaver med 2 års omsætning.

Banken er i lighed med resten af den danske pengeinstitutsektor forpligtet til at foretage indbetalinger til Garantiformuen og Afviklingsformuen

 Valutaeksponering  

Valutafordeling på hovedvalutaer netto

EUR  

GBP  

CHF  

NOK  

USD  

SEK  

CAD  

JPY  

Øvrige valutaer  

Totalt  

Valutaindikator  i procent af kernekapital valutaposition ¹ % %

Valutaindikator  i procent af kernekapital valutarisiko ² % %

¹ Valutaindikator 1 opgøres som summen af den største numeriske værdi af aktiver (lang position) eller nettogæld. Indikator 1 viser et mål for

den samlede valutarisiko.

² Valutaindikator 2 er baseret på en statistisk metode, der er udtryk for den samlede tabsrisiko.

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

 Finansielle risici og risikostyring

Banken er eksponeret over for følgende finansielle risici

 Kreditrisici

 Markedsrisici

 Likviditetsrisici

Kreditrisici

Kreditrisikoen udtrykker risikoen for at den ene part i

et låneforhold eller en finansiel forretning påfører den

anden part et tab som følge af manglende overholdelse

af en forpligtelse

Styring af kreditrisikoen udgør et væsentligt område i

bankens risikostyring idet udlån udgør langt den største

del af bankens aktivside

Bankens kreditorganisation er bygget op for at kunne

træffe beslutninger tæt på kunden og dermed i de

enkelte filialer Bevillingsbeføjelser er derfor delegeret til

rådgivere og ledere i filialerne så de fleste kreditbe



slutninger træffes decentralt Beføjelser til den enkelte

rådgiver er tildelt ud fra en vurdering af kompetence

og behov

Til at udvikle styre og overvåge bankens kreditpolitikker

og risici har banken en central kreditafdeling Herud



over bevilger kreditafdelingen de eksponeringer der ud

fra fastlagte regler overstiger filialernes beføjelser samt

behandler vurderer og indstiller de eksponeringer der

skal bevilges af direktionen eller bestyrelsen

Kreditafdelingens overvågning af kreditpolitikken og

styring af kreditrisici gennemføres ved en tæt løbende

og periodisk rapportering samt en løbende ekspone



ringsopfølgning Kreditafdelingens løbende og perio

diske rapportering til direktion og bestyrelse omfatter

bankens samlede kreditrisici opdelt på sags kunde

segment og brancheniveau

Herudover rapporteres løbende om udviklingen i

overtræk restancer nedskrivninger og nødlidende

eksponeringer

Banken påtager sig kreditrisici med udgangspunkt i en

fastlagt kreditpolitik I bankens kreditpolitik lægges der

afgørende vægt på risikospredning

Spredningen på kunder segmenter og brancher indgår

som en del af kreditstyringen så ingen enkeltekspo



neringer eller brancher udgør en risiko for bankens

eksistens

I kreditpolitikken indgår følgende

 Banken ønsker som hovedregel ikke eksponeringer

der overstiger  mio kr Undtagelser

herfra sker udelukkende i allerede etablerede

kundeforhold inden for bankens overordnede

markedsområde maksimeret til  mio kr og

en blanco andel på  mio kr pr konsoliderede

engagement dog undtaget offentlige institutioner

uden politisk fastlagt øvre maksimum

 Summen af de  største eksponeringer

i henhold til opgørelsen i Finanstilsynets

tilsynsdiamant må sammenlagt maksimalt

udgøre % af bankens kernekapital CET

 Det tilstræbes at ingen enkeltbrancher

udgør mere end % af bankens samlede

kreditportefølje For landbrug fast ejendom

og offentlige myndigheder er grænsen %

Fundamentet i bankens kreditpolitik er at kreditgivning

sker efter et princip om forretningsmæssig kalkuleret

risiko hvor alle udlånsengagementer skal baseres på et

økonomisk sundt grundlag Kreditbeslutninger baseres

på robustheden af kundens aktuelle og fremtidige

indtjening likviditet og kapitalforhold Der bevilges

alene kredit til kunder hvor det kan sandsynliggøres at

Eksponeringer fordelt på sektorer

 Private %

 Oﬀentlige myndigheder %

 Landbrug jagt skovbrug og fiskeri %

 Industri og råstofindvinding %

 Energiforsyning %

 Bygge og anlæg %

 Handel %

 Transport hoteller og restauranter %

 Information og kommunikation %

 Finansiering og forsikring %

 Fast ejendom %

 Øvrige erhverv %

Branchefordelingen  se note 

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

kunden forventeligt kan tilbagebetale kreditten

Det bærende element ved bedømmelsen af

erhvervskundernes kreditværdighed er deres evne

til at servicere gælden med likviditet fra driften samt

tilfredsstillende konsolidering I kreditbeslutningerne

tages derudover højde for de miljømæssige sociale

og ledelsesmæssige risici som kunden måtte være

udsat for

For privatkunder er gældsgearing og balancen

mellem nettoindkomst rådighedsbeløb og formue

afgørende

Samtidig tillægges forhold hos den enkelte kunde

eller i den branche som kunden agerer i betydning

ved vurdering af kundens kreditværdighed For

erhvervskunder er kreditværdigheden desuden

bestemt af kundens forretningsmodel og robusthe



den ved udefrakommende forhold

Til styringen af bankens kreditportefølje anvendes

en kreditrating der fastlægges på grundlag af

faktuelle økonomiske oplysninger for den enkelte

erhvervs og privatkunde

Når kreditrisikoen ikke er minimal er det som

hovedregel et krav at kunden stiller hel eller delvis

sikkerhed for eksponering Kreditgivning kan dog

ikke alene baseres på de stillede sikkerheder

Værdien af stillede sikkerheder opgøres på baggrund

af fastsatte vurderingsprincipper for enhver art og

type af sikkerhed Heri indgår også omsættelighed

markedsmæssige ændringer og forringelse som

følge af alder

Model for nedskrivning for forventede

kredittab

Der nedskrives for forventede kredittab på alle

kreditter udlån og garantier Nedskrivningerne fore



tages efter IFRS forenelige nedskrivningsregler

Nedskrivningsmodellen er baseret på en beregning

af et forventet tab hvor alle udlånene inddeles i

følgende stadier der afhænger af det enkelte udlåns

kreditforringelse i forhold til første indregning

 Stadie 1: Udlån med fravær af

betydelig stigning i kreditrisikoen

 Stadie 2-normal: Udlån med betydelig

stigning i kreditrisikoen

 Stadie 2-svag: Udlån indplaceret i

Finanstilsynets bonitetskategori C og

udlån til kunder med betydelige økonomiske

vanskeligheder men hvor der ikke forventes

tab i det mest sandsynlige scenarie

 Stadie 3: Udlån der er kreditforringet

For udlån i stadie  foretages nedskrivning for

forventet tab i de kommende  måneder For udlån

i stadie  og  foretages nedskrivning for forventet

tab i udlånenes forventede restløbetid

Ved første indregning placeres de enkelte udlån i

Finanstilsynets bonitetskategori  A og B i stadie

 hvorved der foretages nedskrivning for  måne



ders forventet tab ved første indregning

Placeringen i stadier og opgørelse af det forventede

tab er baseret på Djurslands Banks ratingmodel der

udvikles og vedligeholdes af datacentralen Bankdata

og Djurslands Banks interne kreditstyring

Vurdering af betydelig stigning i kreditrisiko

Ved vurdering af udviklingen i kreditrisiko antages

det at der er indtruffet en betydelig stigning i kre



ditrisikoen ved en nedjustering af kundens interne

rating i forhold til rating på tidspunktet for første

indregning

Hvis kreditrisikoen på det finansielle aktiv betragtes

som lav på balancetidspunktet fastholdes aktivet

dog i stadie  som er karakteriseret ved fravær af

en betydelig stigning i kreditrisikoen Djurslands

Bank betragter kreditrisikoen som lav når bankens

interne rating af kunden svarer til Finanstilsynets

bonitetskategorier  og A

Stadie  er sammenfaldende med aktiver der er

kreditforringet

Misligholdelse

Fastlæggelsen af hvornår en låntager har mislig



holdt sine forpligtelser er afgørende for opgørelsen

af det forventede kredittab Djurslands Bank anser

en låntager for at have misligholdt sine forpligtelser

ved et eller flere af følgende forhold

 Når låntager er mere end  dage i

overtræk eller restance på væsentlige

dele af sine forpligtelser

 Ved låntagers konkurs rekonstruktion

gældssanering eller hvor det vurderes

sandsynligt at låntager vil blive underlagt

konkursbehandling eller rekonstruktion

 Ved en krisebetinget omlægning

af låntagers engagement

 Når banken vurderer at det er mest sandsynligt

at eksponeringen vil medføre tab

Den definition af misligholdelse som Djurslands

Bank anvender ved målingen af det forventede

kredittab stemmer overens med den definition der

anvendes til interne risikostyringsformål Definitio



nen er ligeledes tilpasset kapitalkravsforordningens

CRR definition på misligholdelse

Kreditforringet stadie 

En eksponering kan være kreditforringet stadie

 hvis der er indtruffet en eller flere af følgende

objektive indikationer på kreditforringelse

 Låntager er i betydelige økonomiske

vanskeligheder og Djurslands Bank

vurderer at låntager ikke vil kunne

honorere sine forpligtelser som aftalt

 Låntager har begået kontraktbrud eksempelvis

i form af manglende betaling af afdrag

og renter eller gentagne overtræk

 Djurslands Bank har ydet låntager

lempelser i vilkårene som ikke ville være

overvejet hvis det ikke var på grund af

debitors økonomiske vanskeligheder

 Det er sandsynligt at låntager vil gå konkurs eller

underlagt anden økonomisk rekonstruktion

 Eksponeringen har været i restance eller

overtræk i mere end  dage med en

beløbsstørrelse som vurderes som væsentlig

 Bortfald af et aktivt marked for det finansielle

aktiv på grund af økonomiske vanskeligheder

 Erhvervelse eller oprettelse af et finansielt

aktiv til en betragtelig underkurs som

afspejler indtrufne kredittab

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

Finansielle aktiver hvor kunden har betydelige

økonomiske vanskeligheder fastholdes i stadie

svag såfremt der ikke forventes tab i det mest

sandsynlige scenarie

I forbindelse med Djurslands Banks implementering

af nye retningslinjer om anvendelse af definitionen

af misligholdelse i henhold til artikel  i kapital



kravsforordningen EBD/GL// der havde

effekt fra år  søgte Djurslands Bank at ensrette

indtrædelseskriterierne for misligholdelse stadie

 og nødlidende eksponeringer non performing

exposures Der er forskellige karantæneperioder

tilknyttet de enkelte begreber hvorfor der vil være

forskelle i udtrædelseskriterierne

Opgørelse af forventet tab

Beregningen af nedskrivninger på eksponeringer

i stadie  og  bortset fra kunder med betydelige

økonomiske vanskeligheder i stadie svag foreta



ges på baggrund af en porteføljemæssig modelbe

regning mens nedskrivninger på den resterende

del af eksponeringerne foretages ved en manuel

individuel vurdering baseret på tre scenarier et

basis scenarie med salg/afvikling indenfor max  år

et mere positivt scenarie med fuld servicering og et

mere negativt scenarie med ophør/nedbrud med

sandsynlighedsvægte for at scenarierne indtræffer

I den porteføljemæssige modelberegning opgøres

det forventede tab som en funktion af sandsynlig



heden for OIK objektiv indikation for kreditforrin

gelse EAD eksponeringsværdi ved misligholdelse

og LGD tab ved misligholdelse på baggrund af en

model som udvikles og vedligeholdes af bankens

datacentral suppleret med et fremadskuende

makroøkonomisk modul der udvikles og vedligehol



des af Lokale Pengeinstitutter LOPI

Det makroøkonomiske modul er bygget op om en

række regressionsmodeller der fastlægger den

historiske sammenhæng mellem årets nedskriv



ninger indenfor en række sektorer og brancher og

en række forklarende makroøkonomiske variabler

Regressionsmodellerne tilføres herefter estimater

for de makroøkonomiske variable baseret på pro



gnoser fra konsistente kilder som Det Økonomiske

Råd Nationalbanken mfl hvor prognoserne i

almindelighed rækker to år frem i tid og omfatter

variabler som stigning i offentligt forbrug stigning

i BNP rente etc Derved beregnes de forventede

nedskrivninger i op til to år frem i tid indenfor de

enkelte sektorer og brancher mens der for løbeti



der udover to år foretages en lineær interpolation

mellem nedskrivningsprocenten for år  og ned



skrivningsprocenten i år  hvor der i modelmæssig

henseende antages at indtræffe en langtidsligevægt

i form af et normalt niveau Løbetider udover

 år tildeles samme nedskrivningsprocent som

langtidsligevægten i år  Endelig transformeres de

beregnede nedskrivningsprocenter til justerings



faktorer der korrigerer estimaterne i de enkelte

sektorer og brancher

Ledelsesmæssige skøn

Det fremgår af både IFRS og den danske regn



skabsbekendtgørelse at banken skal inkludere sine

forventninger til fremtiden i beregningen af de

forventede tab

Risikobilledet er fortsat præget af geopolitisk usik



kerhed internationale konflikter og en makroøkono

misk situation med egentlig afmatning hos en række

store samhandelspartnere som Tyskland og Sverige

Samtidig er der fortsat potentielle risici ved



rørende klima og krav til klimatilpasning for

landbrugssegmentet

Set i lyset af dette risikobillede vurderes der fortsat

behov for betydelige ledelsesmæssige skøn Det

ledelsesmæssige skøn udgjorde pr 

 mio kr men er hævet til  mio kr pr

 Det er primært den geopolitiske

usikkerhed der medfører at det ledelsesmæssige

skøn øges

Der er ved fastlæggelsen af det ledelsesmæssige

skøn taget højde for sektorspecifikke forhold med

en nuancering i forhold til at forskellige brancher er

forskelligt påvirket af de nuværende makroøkonomi



ske forhold og potentielle risici

For kunder hvor der er konstateret eller forventet

økonomiske udfordringer er der fastlagt individuelle

nedskrivningsbehov

Markedsrisici

Et andet væsentligt område i risikostyringen er

styringen af bankens markedsrisiko

Markedsrisikoen er de ændringer som en finansiel

fordring kan ændres med som følge af renteændrin



ger samt generelle og individuelle kursudsving på

værdipapirer

Også på dette område er politikken at banken ikke

påtager sig risici som kan få væsentlig indflydelse på

bankens økonomiske situation

Bankens samlede renterisiko er kvantificeret til at

må udgøre mellem  og % af bankens kerneka



pital efter fradrag

Bankens samlede valutarisiko er kvantificeret til

maksimalt at udgøre % af bankens kernekapi



tal efter fradrag opgjort efter valutaindikator 

OECDvalutaer herunder maksimalt % for ikke

OECDvalutaer  samt % af bankens kernekapital

efter fradrag opgjort efter valutakursindikator 

Styringen af bankens aktierisiko er kvantificeret

ved maksimale procentvise placeringer i forhold til

bankens kernekapital efter fradrag Afhængig af om

der investeres i danske udenlandske og enkeltaktier

samt i aktier i bankens finansielle samarbejdspart



nere er der fastsat individuelle grænser herfor

Kreditspændsrisikoen er den væsentligste risiko for

bankens obligationsbeholdning En udvidelse af kre



ditspændet opstår hvis der kommer en lavere tillid

til obligationerne sammenlignet med den risikofrie

rente da det vil øge afkastkravet til obligationerne

og presse kurserne nedad Kreditspændsrisikoen

er kvantificeret til maksimalt at udgøre % af

bankens obligationsbeholdning og aldrig mere end

 mio kr

Banken anvender udelukkende afledte finansielle

instrumenter til afdækning af risici Ultimo 

har banken afdækket fast forrentet udlån for 

mio kr

Markedsrisici  og udviklingen heri  rapporte



res løbende til direktionen samt månedligt til

bestyrelsen

Likviditetsrisici

Likviditetsrisici omfatter risiko for tab som følge af

at finansieringsomkostningerne stiger uforholds



mæssigt meget risikoen for at banken afskæres

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

fra at indgå nye forretninger som følge af manglende

finansiering eller ultimativt risikoen for at banken

ikke kan honorere indgåede betalingsforpligtelser ved

forfald som følge af manglende finansiering Bankens

likviditetsstyring sikrer at dette ikke sker

Ud over at likviditetsberedskabet skal overholde

gældende love og regler indgår det også i bankens

likviditetspolitik at banken til enhver tid vil være

uafhængig af andre finansielle virksomheder på det

likviditetsmæssige område

I banken er der meget stor fokus på at sprede bankens

likviditetsfremskaffelse på kilder typer og løbetider

Bankens primære finansieringskilde er indlån fra

bankens kunder og banken tilstræber derfor også at

indlån som minimum finansierer udlånene

Banken tilstræber at være uafhængig af større aftale



indlån og bankens indlånsbase indeholder derfor også

kun minimale aftaleindskud fra indskydere der ikke er

kunde i banken med andre forretningsområder

Ud over indlån anvendes kreditfaciliteter hos finan



sielle samarbejdspartnere og Nationalbanken

I likviditetsstyringen anvendes blandt andet stresstest

til afdækning af bankens likviditetsrisici og bankens

nødplaner herfor opdateres løbende

Rapporteringen til direktionen foretages dagligt

ligesom der afholdes periodiske møder og opfølgning

blandt de ansvarlige herfor i organisationen Rapporte



ringen foretages endvidere månedligt til bestyrelsen

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

 Dagsværdi af finansielle instrumenter

Dagsværdi er det beløb som et finansielt aktiv kan

handles til eller det beløb en finansiel forpligtelse

kan indfries til mellem villige uafhængige parter For

finansielle aktiver og forpligtelser der prissættes på

aktive markeder opgøres dagsværdien på baggrund

af observerede markedspriser på balancedagen For

finansielle instrumenter der ikke prissættes på aktive

markeder opgøres dagsværdien på baggrund af

almindeligt anerkendte prisfastsættelsesmetoder

Obligationer aktier mv aktiver tilknyttet pulje



ordninger og afledte finansielle instrumenter er i

regnskabet målt til dagsværdi således at indregnede

værdier svarer til dagsværdier

For udlån vurderes nedskrivningerne at svare til dags



værdien af kreditrisikoen Forskellen til dagsværdier

vurderes at være modtagne gebyrer og provisioner

afholdte omkostninger ved udlånsforretninger

tilgodehavende renter som først forfalder til betaling

efter regnskabsårets afslutning samt for fastfor



rentede udlån tillige den renteniveau afhængige

kursregulering som udregnes ved at sammenholde

den aktuelle markedsrente med udlånenes pålydende

rente

Dagsværdien for tilgodehavender hos kreditinstitut



ter og centralbanker fastlægges efter samme metode

som for udlån

For fastforrentede finansielle forpligtelser i form af

indlån og gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret

kostpris vurderes forskellen til dagsværdier at være

skyldige renter som først forfalder til betaling efter

regnskabsårets afslutning samt den renteniveau

afhængige kursregulering

Finansielle aktiver



Regnskabsmæssig værdi



Dagsværdi



Regnskabsmæssig værdi



Dagsværdi

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker    

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker    

Udlån og andre tilgodehavender    

Obligationer til dagsværdi    

Aktiver tilknyttet puljeordninger    

Afledte finansielle instrumenter    

Finansielle aktiver i alt    

Finansielle forpligtelser



Regnskabsmæssig værdi



Dagsværdi



Regnskabsmæssig værdi



Dagsværdi

Indlån og anden gæld    

Indlån i puljeordninger    

Udstedte obligationer    

Efterstillede kapitalindskud    

Afledte finansielle instrumenter    

Finansielle forpligtelser i alt    

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

 Renterisiko  

Renterisiko på gældsinstrumenter mv i alt  

Renterisiko opdelt på bankens valutaer med størst renterisiko

DKK  

EUR  

Øvrige valutaer  

Maksimal kreditrisiko på tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

obligationer samt andre aktiver  

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker  

Obligationer til dagsværdi  

Andre aktiver  

Maksimal kreditrisiko  

Kreditstyringen og- risikoen udgør et væsentligt område i bankens risikostyring, idet udlån udgør langt den største del af bankens aktivside. Ud over oplysnin-

ger i denne note 34 samt efterfølgende noter 35 og 36 henvises til den generelle beskrivelse af kreditstyringen i ledelsesberetningen side 27 under afsnittet

"kreditrisici".

 Kreditrisiko

Maksimal kreditrisiko på udlån garantier og kredittilsagn uden hensynstagen til

sikkerheder  

Udlån og tilgodehavender før nedskrivning  

Garantier før hensættelser  

Kredittilsagn kreditter ¹  

Kredittilsagn rammeaftaler ¹  

Maksimal kreditrisiko  

Total maksimal kreditrisiko før nedskrivninger og hensættelser  

Akkumuleret nedskrivninger og hensættelser ultimo  

Total maksimal kreditrisiko efter nedskrivninger og hensættelser  

¹ Kredittilsagnene er uncommitted bortset fra 5 mio. kr. på kreditter.

Værdien af sikkerheder på udlån og garantier ¹  

Sikkerhed i fast ejendom  

Sikkerhed i driftsmidler  

Sikkerhed i fordringer værdipapirer og indeståender  

Sikkerhed i pantebreve ²  

Sikkerhed i kautioner  

I alt  

¹ Værdien af sikkerheder opgøres som dagsværdien fratrukket forventede omkostninger ved overtagelse og realisation. Værdien af sikkerheder er opgjort

uden overskydende sikkerhed.

2 Indeholder tillige inddirekte pant i ejendomme, hvor banken for kundens regning hjemtager realkreditlån mod at stille garanti overfor realkreditinstituttet.

Beskrivelse af sikkerheder

Når bankens kreditrisiko ikke er minimal er det som hovedregel et krav at kunden stiller hel eller delvis sikkerhed for engagementet

Sikkerhedsstillelsen sker hovedsageligt ved pant i ejendomme løsøre fordringer let realisable værdipapirer og indeståender samt pante



breve Herudover tages der som hovedregel sikkerhed i kaution samt selskabers aktier/anparter og tilbagetrædelseserklæring

En stor del af disse kautioner er stillet af selskaber eller personer med en koncernrelation til debitor Af forsigtighedshensyn tillægger

banken som hovedregel ikke disse tilbagetrædelseserklæringer og kautioner selvstændig værdi Værdien af stillede sikkerheder opgøres på

baggrund af fastsatte vurderingsprincipper for en sikkerheds selvstændige værdi

Ved opgørelse af værdien af pant i fast ejendom tages hensyn til ejendommens forventede handelspris reduceret med en procentandel til

dækning af usikkerhed ved prisfastsættelsen og omkostninger ved realisation

Driftsmidlers værdi opgøres med baggrund i kostpris reduceret med en procentandel til dækning af værdiforringelsen som følge af alder

Værdipapirer opgøres til officielle kurser reduceret med en procentandel til dækning af uventede pludselig opståede forhold

Indeståender i banken optages til nominel værdi Pantebreve mm udgøres hovedsageligt af indirekte pant i ejendomme hvor banken for

kundens regning hjemtager realkreditlån mod at stille garanti over for realkreditinstituttet Disse garantier er sikret ved indirekte pant i

ejendommen og værdiansættelsen svarer til garantibeløbet

Årsregnskab Noter 

Udlån til amortiseret kostpris uudnyttede

kreditrammer lånetilsagn og garantier

fordelt efter branche og stadier i IFRS  ¹



Stadie 



Stadie 2



Stadie  svag



Stadie 



Total

Offentlige myndigheder     

Erhverv

 Landbrug jagt skovbrug og fiskeri     

 Industri og råstofindvinding     

 Energiforsyning     

 Bygge og anlæg     

 Handel     

 Transport hoteller og restauranter     

 Information og kommunikation     

 Finansiering og forsikring     

 Fast ejendom     

 Øvrige erhverv     

I alt erhverv     

Private     

Total     

Noter

 kr

 Kreditrisiko fortsat

¹ Opgjort før nedskrivninger/hensættelser.

Banken har ingen udlån, der var kreditforringet ved første måling.

Udlån til amortiseret kostpris, uudnyttede

kreditrammer, lånetilsagn og garantier

fordelt efter branche og stadier i IFRS  ¹



Stadie 



Stadie 2



Stadie  svag



Stadie 



Total

Offentlige myndigheder     

Erhverv

 Landbrug jagt skovbrug og fiskeri     

 Industri og råstofindvinding     

 Energiforsyning     

 Bygge og anlæg     

 Handel     

 Transport hoteller og restauranter     

 Information og kommunikation     

 Finansiering og forsikring     

 Fast ejendom     

 Øvrige erhverv     

I alt erhverv     

Private     

Total     

¹ Opgjort før nedskrivninger/hensættelser.

Banken har ingen udlån, der var kreditforringet ved første måling.

Årsregnskab Noter 

Udlån til amortiseret kostpris uudnyttede

kreditrammer lånetilsagn og garantier

fordelt efter ratingklasser og stadier i

IFRS  ¹



Stadie 



Stadie 2



Stadie  svag



Stadie 



Total

Høj karakter  og A  Ratingklasse      

Høj karakter  og A  Ratingklasse      

Høj karakter  og A  Ratingklasse      

Mellem karakter B  Ratingklasse      

Mellem karakter B  Ratingklasse      

Mellem karakter B  Ratingklasse      

Mellem karakter B  Ratingklasse      

Lav karakter C  Ratingklasse      

Lav karakter C  Ratingklasse      

OIK  Ratingklasse      

Total     

Noter

 kr

¹ Opgjort før nedskrivninger/hensættelser.

Banken har ingen udlån, der var kreditforringet ved første måling.

¹ Opgjort før nedskrivninger/hensættelser.

Banken har ingen udlån, der var kreditforringet ved første måling.

Udlån til amortiseret kostpris uudnyttede

kreditrammer lånetilsagn og garantier

fordelt efter ratingklasser og stadier i

IFRS  ¹



Stadie 



Stadie 2



Stadie  svag



Stadie 



Total

Høj karakter  og A  Ratingklasse      

Høj karakter  og A  Ratingklasse      

Høj karakter  og A  Ratingklasse      

Mellem karakter B  Ratingklasse      

Mellem karakter B  Ratingklasse      

Mellem karakter B  Ratingklasse      

Mellem karakter B  Ratingklasse      

Lav karakter C  Ratingklasse      

Lav karakter C  Ratingklasse      

OIK  Ratingklasse      

Total     

 Kreditrisiko fortsat

Årsregnskab Noter 

Fordeling af udlån, garantier og uudnyttede kredittilsagn på    

Planteavl  %  %

Svinebrug  %  %

Kvægbrug  %  %

Øvrigt landbrug jagt og skovbrug  %  %

Fiskeri  %  %

Total  %  %

Stadie  nedskrivninger fordelt på

Planteavl  %  %

Svinebrug  %  %

Kvægbrug  %  %

Øvrigt landbrug jagt og skovbrug  %  %

Fiskeri  %  %

Planteavl  %  %

Total  %  %

Noter

 kr

Kreditrisiko på enkeltbranche med stor kreditrisici

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri udgør en af de største enkeltbrancher i bankens samlede udlån, garantier og kredittilsagn med 5,1%.

 Kreditkvaliteten af udlån og andre tilgodehavender som

ikke er kreditforringet ¹



Eksponering



Heraf udlån



Eksponering



Heraf udlån

Offentlig

Høj karakter  og A    

Mellem karakter B    

I alt    

Privat

Høj karakter  og A    

Mellem karakter B    

Lav karakter C    

I alt    

Erhverv

Høj karakter  og A    

Mellem karakter B    

Lav karakter C    

I alt    

Offentlig erhverv og privat i alt    

¹ Eksponeringer indeholder udlån til amortiseret kostpris uudnyttede kreditrammer lånetilsagn og garantier før nedskrivninger ekskl OIK engagamenter

Banken overvåger løbende kvaliteten af udlån med tilhørende sikkerheder og foretager på baggrund af risikoanalyser en afdækning af faresignaler og risiko

tegn så tidligt som muligt herunder ved opfølgning og styring af overtræk

 Kreditrisiko fortsat

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

¹ Data for fordeling af sikkerhederne er ikke tilgængelige

 Udlån i overtræk fordelt på branche ¹



 dages overtræk



mere end  dages overtræk



 dages overtræk



mere end  dages overtræk

Offentlige myndigheder    

Erhverv

 Landbrug jagt skovbrug og fiskeri    

 Industri og råstofindvinding    

 Energiforsyning    

 Bygge og anlæg    

 Handel    

 Transport hoteller og restauranter    

 Information og kommunikation    

 Finansiering og forsikring    

 Fast ejendom    

 Øvrige erhverv    

I alt erhverv    

Privat    

I alt    

I forbindelse med bankens overvågning af markedsri



sici og opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag

udføres en række følsomhedsberegninger som

inkluderer følgende markedsrisikovariable

Renterisiko

Følsomhedsberegningen i relation til bankens rente



risiko tager udgangspunkt i renterisikonøgletallet se

note  der indberettes til Finanstilsynet

Dette nøgletal viser effekten før skat på kerne



kapitalen efter fradrag ved en renteændring på 

procentpoint svarende til  basispoint

Beregningen viser at hvis den gennemsnitlige rente

pr  december  havde været  basispoint

højere så ville årets resultat efter skat og egenkapital

alt andet lige være  mio kr lavere  

mio kr lavere Primært som følge af en negativ

dagsværdiregulering af bankens beholdning af

fastforrentede obligationer Renterisikoen i  sam



menlignet med  er på et højere niveau grundet

en øgede obligationsbeholdning

Valutarisiko

Følsomhedsberegningen i relation til bankens

valutarisiko tager udgangspunkt i valutakursindikator

nøgletallet se note  der indberettes til Finans



tilsynet Valutakursindikator  udtrykker et forenklet

mål for omfanget af bankens positioner i fremmed

valuta og beregnes som den største af summen af

alle de korte valutapositioner og summen af alle de

lange valutapositioner Hvis banken pr  december

 havde oplevet et tab på valutapositionerne på

 pct af valutaindikator  ville årets resultat efter

skat og egenkapital alt andet lige være  mio kr

lavere   mio kr lavere primært som følge

af valutakursregulering Ændringen er uvæsentlig

Aktierisiko

Hvis værdien af bankens aktiebeholdning pr 

december  havde været  pct lavere ville årets

resultat efter skat og egenkapital alt andet lige være

 mio kr lavere   mio kr lavere som

følge af en negativ dagsværdiregulering af aktieporte



føljen Aktierisikoen i  sammenlignet med 

vurderes at være på et stortset uændret niveau

Ejendomsrisiko

Hvis værdien af bankens ejendomme pr  decem



ber  havde været  pct lavere ville den negative

værdiregulering af ejendomme alt andet lige reducere

årets resultat efter skat  mio kr og egenkapitalen

med  mio kr  Resultat efter skat  mio

kr og egenkapital  mio kr  den altovervejende

andel er på domicilejendomme

 Følsomhed over for hver type af markedsrisiko

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse

aktiver og forpligtelser er forbundet med et skøn over

hvordan fremtidige begivenheder påvirker værdien af

disse aktiver og forpligtelser

De udøvede skøn er baseret på forudsætninger som

ledelsen anser som forsvarlige men som er usikre

Herudover er banken påvirket af risici og usikkerheder

som kan føre til at de faktiske resultater kan afvige fra

skønnene

De områder hvor skøn har den væsentligste effekt på

regnskabet er

 Nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier

 Dagsværdi af ejendomme

 Dagsværdi af unoterede / illikvide værdipapirer

Nedskrivninger på udlån garantier uudnyttede kredi



trammer og lånetilsagn foretages ud fra forventnings

baserede nedskrivningsregler hvilket indebærer at et

finansielt aktiv mv på tidspunktet for første indregning

nedskrives med et beløb svarende til det forventede

kredittab i  måneder stadie  Sker der efterføl



gende en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til

tidspunktet for første indregning nedskrives det finan



sielle aktiv med et beløb der svarer til det forventede

kredittab i aktivets restløbetid stadie  Konstateres

instrumentet kreditforringet stadie  nedskrives

aktivet med et beløb svarende til det forventede kredit



tab i aktivets restløbetid Der er skøn forbundet med

vurderingen af om der er indtrådt OIK fastsættelse af

det forventede kredittab samt til fastsættelse af metoder

og parametre for modelberegnede nedskrivninger

Forudsætningerne for de anvendte skøn kan være

ufuldstændige unøjagtige og endvidere kan uventede

fremtidige begivenheder indtræffe Som følge af disse

usikkerheder kan det være nødvendigt at ændre i tidli



gere foretagne skøn enten på grund af ny information

yderligere erfaringer eller efterfølgende begivenheder

En forværring af eksponeringer vil medføre yderligere

nedskrivninger

Afkastmetoden anvendes til måling af dagsværdi på

domicilejendomme I forbindelse med dagsværdimå



lingen foretages der skøn på forventet markedsleje

afkastkrav samt vedligeholdelsesomkostninger Disse

skøn er forbundet med en vis usikkerhed Markedsleje

og afkastkrav afhænger i væsentlig grad af beliggenhed

Markedslejen ligger i intervallet  kr   kr pr kvm

og afkastkravet ligger i intervallet %  %

For værdipapirer hvor værdiansættelsen kun i mindre

omfang bygger på observerbare markedsdata er værdi



ansættelsen forbundet med skøn Dette gælder specielt

for de unoterede og illikvide aktier hvor der ikke er et

aktivt marked

For unoterede aktier i form af aktier i sektorejede selska



ber hvor der sker omfordeling af aktierne anses omfor

delingen for at udgøre det primære marked for aktierne

Dagsværdien fastsættes som omfordelingskursen

For øvrige unoterede aktier i sektorselskaber hvor

observerbare input ikke umiddelbart er tilgængelige

er værdiansættelsen forbundet med skøn hvori indgår

oplysninger fra selskabernes regnskaber erfaringer fra

handler med aktier i de pågældende selskaber samt input

fra kvalificeret ekstern part

Følsomhedsberegningen for aktier og ejendomme

fremgår af note 

 Regnskabsmæssige skøn

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

40. Nærtstående parter  

Transaktioner med nærtstående parter

Nærtstående parter omfatter bestyrelse, direktion samt datterselskabet Djurs-Invest ApS.

Der er ikke indgået transaktioner med disse udover nedenstående og de i note 6 og 19

nævnte. Alle transaktioner er indgået på markedsvilkår.

Lån mv til direktion og bestyrelse

Størrelsen af lån til samt pant kautioner eller garantier stiftet for medlemmerne i bankens

 Direktion  

 Bestyrelse  

Rentesatserne på lån til direktion og bestyrelse ligger i følgende intervaller

 Direktion % %

 Bestyrelse  

Udsvinget skyldes at udlånene varierer fra valutalån til lån i DKK

Sikkerhedsstillelse for engagementer med direktion og bestyrelse

 Direktion  

 Bestyrelse  

Der er i år  bevilget engagementer for i alt kr  mio kr

Transaktioner med datterselskab

 Banken lejer filialejendommene i Risskov og Højbjerg af DjursInvest ApS Den årlige lejeudgift udgør  tkr

 DjursInvest ApS har en rentesats på % af saldoen på indlånskontoen hos Djurslands Bank A/S saldoen fremgår af note 

 Valg af bestyrelsesmedlemmer Indtrådt i bestyrelsen Senest genvalgt På valg

Ejner Søby formand siden    

Mikael Lykke Sørensen næstformand siden    

Bente Østergaard Høg   

Klaus Skovsen   

Peter Kejser   

Merete Hoe   

Jesper Mielke Schousen medarbejdervalgt  

Morten Svenningsen medarbejdervalgt   

Anders Tækker Rasmussen medarbejdervalgt   

42. Bestyrelsens og direktionens aktiebeholdninger i banken  

Bestyrelse stk stk

Ejner Søby formand siden   

Mikael Lykke Sørensen næstformand siden   

Bente Østergaard Høg  

Klaus Skovsen  

Peter Kejser  

Merete Hoe  

Jesper Mielke Schousen  

Morten Svenningsen medarbejdervalgt  

Anders Tækker Rasmussen medarbejdervalgt  

Direktion

Sigurd Bohlbro Simmelsgaard tiltrådt  marts   

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

 Anvendt regnskabspraksis

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse

med lovgivningens krav herunder Lov om

finansiel virksomhed samt bekendtgørelse om

finansielle rapporter for kreditinstitutter mfl

Regnskabsbekendtgørelsen

Årsregnskabet er aflagt i danske kroner og afrundet

til nærmeste  kr

Bankens datterselskab er uvæsentligt set i

forhold til banken hvorfor der ikke udarbejdes et

koncernregnskab

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold

til anvendt regnskabspraksis i årsrapporten for



Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen når det som følge af

en tidligere begivenhed er sandsynligt at fremtidige

økonomiske fordele vil tilflyde banken og aktivets

værdi kan måles pålideligt

Forpligtelser indregnes i balancen når banken

som følge af en tidligere begivenhed har en retlig

eller faktisk forpligtigelse og det er sandsynligt at

fremtidige økonomiske fordele vil fragå banken og

forpligtelsens værdi kan måles pålideligt

Ved første indregning måles aktiver og forpligtel



ser til dagsværdi Dog måles materielle aktiver på

tidspunktet for første indregning til kostpris Måling

efter første indregning sker som beskrevet for hver

enkelt regnskabspost nedenfor

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsige



lige risici og tab der fremkommer inden årsrappor

ten aflægges og som be eller afkræfter forhold der

eksisterede på balancedagen

I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med

at de indtjenes mens omkostninger indregnes med

de beløb der vedrører regnskabsåret Dog indreg



nes værdistigninger i domicilejendomme i anden

totalindkomst

Finansielle instrumenter indregnes på

handelstidspunktet

Fremmed valuta

Indtægter og udgifter i fremmed valuta er

omregnet til danske kroner efter kursen på

transaktionstidspunktet

Mellemværender i og beholdninger af valuta er

opgjort til de af Danmarks Nationalbank fastsatte

valutakurser ultimo året

Resultatopgørelsen

Renter, gebyrer og provisioner

Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resulta



topgørelsen i den periode de vedrører

Gebyr og provisionsindtægter som udgør en

integreret del af et udlåns effektive forrentning

indregnes med den effektive rente for det pågæl



dende udlån

Provisioner og gebyrer der er led i en løbende

ydelse periodiseres over løbetiden

Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgørelsen på

transaktionsdagen

Bankens netto rente og gebyrindtægter samt kurs



reguleringer kan alene henføres til én aktivitet samt

ét geografisk område

Udgifter til personale og administration

Udgifter til personale omfatter løn gager sociale

udgifter og pensioner mv til bankens personale Der

er mulighed for at få en del af lønnen udbetalt som

aktier i en bruttolønsordning

Skat

Årets skat som består af aktuel skat og ændring i

udskudt skat indregnes i resultatopgørelsen med

den del der kan henføres til årets resultat og i

anden totalindkomst med den del der kan henføres

til posteringer i anden totalindkomst

Aktuelle skatteforpligtelser henholdsvis tilgode



havende aktuel skat indregnes i balancen opgjort

som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst

reguleret for betalt aconto skat

Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle

mellem regnskabsmæssige og skattemæssige vær



dier af aktiver og forpligtelser

Udskudte skatteaktiver indregnes i balancen med

den værdi hvortil aktivet forventes at kunne

realiseres

Djurslands Bank A/S er sambeskattet med det  %

ejede datterselskab DjursInvest ApS Den aktuelle

danske selskabsskat fordeles mellem selskaberne i

forhold til disses skattepligtige indkomster

Balancen

Kassebeholdning og anfordringstilgodehaven

der hos centralbanker

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender

hos centralbanker måles ved første indregning til

dagsværdi og måles efterfølgende til amortiseret

kostpris

Tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter

og centralbanker

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og cen



tralbanker omfatter tilgodehavender hos andre

kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker

Gælden består af kreditinstitut ters anfordrings og

tidsindskud i Djurslands Bank

Tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter og

centralbanker måles til amortiseret kostpris

Klassifikation og måling finansielle

instrumenter

Efter de IFRS forenelige regnskabsregler foretages

klassifikation og måling af finansielle aktiver på

baggrund af forretningsmodellen for de finansielle

aktiver og de kontraktmæssige betalingsstrømme

som knytter sig til de finansielle aktiver Dette

indebærer at finansielle aktiver skal klassificeres i en

af følgende tre kategorier

 Finansielle aktiver som holdes for at generere

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

de kontraktmæssige betalinger og hvor

de kontraktlige betalinger udelukkende

udgøres af rente og afdrag på det udestående

beløb måles efter tidspunktet for første

indregning til amortiseret kostpris

 Finansielle aktiver som holdes i en blandet

forretnings model hvor nogle finansielle aktiver

holdes for at generere de kontraktmæssige

betalinger og andre finansielle aktiver

sælges og hvor de kontraktlige betalinger

på de finansielle aktiver i den blandede

forretningsmodel udelukkende udgøres af

rente og afdrag på det udestående beløb

måles efter tidspunktet for første indregning

til dagsværdi gennem anden totalindkomst

 Finansielle aktiver som ikke opfylder de

ovennævnte kriterier for forretningsmodel

eller hvor de kontraktmæssige pengestrømme

ikke udelukkende udgøres af rente og

afdrag på det udestående beløb måles

efter tidspunktet for første indregning til

dagsværdi gennem resultatopgørelsen

Banken har ikke finansielle aktiver der omfattes

af målingskategorien med indregning af finansielle

aktiver til dagsværdi gennem anden totalindkomst

I stedet måles bankens beholdning af obligati



oner til dagsværdi gennem resultatopgørelsen

enten fordi de indgår i en handelsbeholdning eller

fordi de indgår i et risikostyringssystem eller en

investeringsstrategi der baserer sig på dagsvær



dier og indgår på dette grundlag i bankens interne

ledelsesrapportering

Model for nedskrivning for forventede

kredittab

Med de IFRS forenelige nedskrivningsregler ned



skrives for forventede kredittab på alle finansielle

aktiver der indregnes til amortiseret kostpris og

der hensættes efter samme regler til forventede

kredittab på uudnyttede kreditrammer lånetilsagn

og garantier Nedskrivningsreglerne er baseret på en

forventningsbaseret model

For finansielle aktiver indregnet til amortiseret

kostpris indregnes nedskrivningerne for forventede

kredittab i resultatopgørelsen og reducerer værdien

af aktivet i balancen Hensættelser til tab på

uudnyttede kreditrammer lånetilsagn og garantier

indregnes som en forpligtelse

De forventningsbaserede nedskrivningsregler

indebærer at et finansielt aktiv mv på tidspunktet

for første indregning nedskrives med et beløb

svarende til det forventede kredittab i  måneder

stadie  Sker der efterfølgende en betydelig

stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for

første indregning nedskrives det finansielle aktiv

med et beløb der svarer til det forventede kredittab

i aktivets

restløbetid stadie  Konstateres instrumentet

kreditforringet stadie  nedskrives aktivet med et

beløb svarende til det forventede kredittab i aktivets

restløbetid og renteindtægter indregnes i resul



tatopgørelsen efter den effektive rentes metode i

forhold til det nedskrevne beløb

Det forventede tab er beregnet som en funktion af

PD sandsynligheden for misligholdelse EAD eks



poneringsværdi ved misligholdelse og LGD tab

ved misligholdelse hvor der er indarbejdet fremad



skuende informationer der repræsenterer ledelsens

forventninger til den fremadrettede udvikling

Placeringen i stadier og opgørelse af det forventede

tab er baseret på bankens ratingmodeller der er

udviklet af datacentralen Bankdata og Djurslands

Banks interne kreditstyring Ved vurderingen af

udviklingen i kreditrisiko antages det at der er ind



truffet en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold

til tidspunktet for førstegangsindregning baseret på

nedjustering i bankens interne rating af debitor

Hvis kreditrisikoen på det finansielle aktiv betragtes

som lav på balancetidspunktet fastholdes aktivet

dog i stadie  som er karakteriseret ved fravær af en

betydelig stigning i kreditrisikoen Banken betragter

kreditrisikoen som lav når bankens interne rating

af kunden svarer til Finanstilsynets bonitetskategori

A eller bedre

Kategorien af aktiver med lav kreditrisiko omfatter

udover udlån og tilgodehavender der opfylder

ratingkriteriet tillige danske stats og realkredi



tobligationer samt tilgodehavender hos danske

kreditinstitutter

En eksponering defineres som værende kreditfor



ringet stadie  samt misligholdt såfremt den

opfylder mindst ét af følgende kriterier

 Banken vurderer at låntager ikke vil kunne

honorere sine forpligtelser som aftalt

 Låntager er i betydelige økonomiske

vanskeligheder låntager har begået

kontraktbrud banken har ydet låntager

lempelser i vilkårene som følge af låntagers

økonomiske vanskeligheder eller det er

sandsynligt at låntager vil gå konkurs eller blive

underlagt anden økonomisk rekonstruktion

 Eksponeringen har været i restance/

overtræk i mere end  dage med en

beløbsstørrelse som vurderes væsentlig

Dog gælder det at finansielle aktiver hvor kunden

har betydelige økonomiske vanskeligheder eller

hvor pengeinstituttet har ydet lempeligere vilkår på

grund af kundens økonomiske vanskeligheder ind



placeres i stadie svag såfremt der ikke forventes

tab i det mest sandsynlige scenarie

Den definition af kreditforringelse og misligholdelse

som banken anvender ved målingen af det forven



tede kredittab og ved overgang til stadie  stemmer

overens med den definition der anvendes til interne

risikostyringsformål ligesom definitionen er tilpas



set kapitalkravsforordningens CRR definition på

misligholdelse Dette indebærer at en eksponering

som anses for at være misligholdt til regulatoriske

formål altid placeres i stadie 

Beregningen af nedskrivninger på eksponeringer i

stadie  og  foretages på baggrund af en porteføl



jemæssig modelberegning mens nedskrivningerne

på den resterende del af eksponeringerne foretages

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

ved en manuel individuel vurdering baseret på tre

scenarier basis scenarie et mere positivt scenarie

og et mere negativt scenarie med tilhørende

sandsynlighed for at scenarierne indtræffer

Alle nedskrivninger betragtes som individuelle

nedskrivninger

Den porteføljemæssige modelberegning foretages

på baggrund af en model som tager udgangspunkt i

bankens inddeling af kunderne i brancher og rating



klasser samt en vurdering af risikoen for de enkelte

ratingklasser Beregningen sker i et setup som

udvikles og vedligeholdes på bankens datacentral

suppleret med et fremadskuende makroøkonomisk

modul der udvikles og vedligeholdes af LOPI og

som danner udgangspunkt for indarbejdelsen af

ledelsens forventninger til fremtiden

Det makroøkonomiske modul er bygget op om en

række regressionsmodeller der fastlægger den

historiske sammenhæng mellem årets nedskrivnin



ger inden for en række sektorer og brancher og

en række forklarende makroøkonomiske variable

Regressionsmodellerne tilføres herefter estimater

for de makroøkonomiske variable baseret på pro



gnoser fra konsistente kilder som Det Økonomiske

Råd Nationalbanken mfl hvor prognoserne i

almindelighed rækker to år frem i tid og omfatter

variabler som stigning i offentligt forbrug stigning i

BNP rente etc Det fremadskuende makroøkono



miske modul genererer en række justeringsfaktorer

der multipliceres på de ”rå” estimater for PD som

derved justeres i forhold til udgangspunktet Derved

beregnes de forventede nedskrivninger i op til to år

frem i tid inden for de enkelte sektorer og brancher

For løbetider udover to år og frem til år  foreta



ges en fremskrivning af nedskrivningsprocenten

således at denne konvergerer mod et normalt

niveau i år  Løbetider udover  år tildeles

samme nedskrivningsprocent som i år 

Praksis for fjernelse af finansielle aktiver fra

balancen

Finansielle aktiver der måles til amortiseret kostpris

tabsafskrives helt eller delvist fra balancen hvis

banken ikke længere har en rimelig forventning om

hel eller delvis dækning af det udestående beløb

Indregningen ophører på baggrund af en konkret

individuel vurdering af de enkelte eksponeringer For

privat og erhvervskunder vil banken typisk tabsaf



skrive når de stillede sikkerheder er realiseret og

restfordringen er uerholdelig Når et finansielt aktiv

tabsafskrives helt eller delvist fra balancen udgår

nedskrivningen på det finansielle aktiv samtidig i

opgørelsen af de akkumulerede nedskrivninger jf

note 

Banken fortsætter inddrivelsesbestræbelserne

efter at aktiverne er tabsafskrevet hvor tiltagene

afhængeraf den konkrete situation Banken søger

som udgangspunkt at indgå en frivillig aftale med

kunden herunder genforhandling af vilkår eller

rekonstruktion af en virksomhed således at inkasso

eller konkursbegæring først bringes i anvendelse

når andre tiltag er afprøvet

Obligationer

Obligationer der handles på aktive markeder måles

til dagsværdien Dagsværdien opgøres efter lukke



kursen på balancedagen

Aktier

Aktier der handles på aktive markeder måles til

dagsværdi Dagsværdien opgøres efter lukkekursen

på balancedagen

Illikvide og unoterede kapitalandele måles som

hovedregel ligeledes til dagsværdi

Dagsværdi opgøres ved anvendelse af modeller

og tilgængelige data som kun i mindre omfang er

observerbare markedsdata herunder feks oplys



ninger om handler mv

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og

måles efter indre værdis metode

I resultatopgørelsen indregnes selskabets andel

af virksomhedernes resultat efter skat Nettoop



skrivning af kapitalandele overføres til lovpligtig

reserve i det omfang den regnskabsmæssige værdi

overstiger kostprisen

Puljeaktiviteter

Samtlige puljeaktiver og indlån indregnes i

separate balanceposter Afkast af puljeaktiver og

udlodning til puljedeltagere føres under posten

”Kursreguleringer”

Grunde og bygninger

Grunde og bygninger omfatter de tre poster ”Inve



steringsejendomme” ”domicilejendomme ejede”

og ”domicilejendomme lejede” De ejendomme

hvori der er bankdrift er kategoriseret som domicil



ejendomme mens øvrige ejendomme er betragtet

som investeringsejendomme

Investeringsejendomme måles efter første indreg



ning til dagsværdi opgjort ud fra afkastmetoden jf

bilag  i regnskabsbekendtgørelsen

Løbende værdiændringer indregnes i

resultatopgørelsen

Domicilejendomme ejede måles i balancen til

omvurderet værdi som er dagsværdien opgjort

ud fra afkastmetoden fratrukket akkumulerede

afskrivninger og eventuelle nedskrivninger Afkast og

afkastprocent er afhængig af beliggenhed og stand

mv Omvurderinger gennemføres med tilstrækkelig

regelmæssighed så den regnskabsmæssige værdi

ikke afviger væsentligt fra den værdi som ville

blive fastsat ved anvendelse af dagsværdien på

balancedagen

Afskrivninger beregnes ud fra en forventet brugstid

som er sat til  år

Afskrivningsgrundlaget er omvurderet værdi fratruk



ket en scrapværdi Afskrivninger og nedskrivninger

ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen

mens stigninger i den omvurderede værdi indregnes

i anden totalindkomst og bindes på posten ”opskriv



ningshenlæggelser” i egenkapitalen medmindre

stigningen modsvarer en værdinedgang der tidli



gere er indregnet i resultatopgørelsen

I året er der ikke anvendt eksterne vurderingseks



perter på bankens ejendomme

Årsregnskab Noter 

Noter

 kr

Domicilejendomme lejede vedrører de lejede ejen

domme hvorfra banken driver bankvirksomhed Alle

leasingkontrakter skal indregnes hos leasingtager i

form af et leasingaktiv der repræsenterer værdien

af brugsretten Ved første indregning måles aktivet

til nutidsværdien af leasingforpligtelsen inkl omkost



ninger og eventuelle forudbetalinger

Samtidig indregnes nutidsværdien af de aftalte

leasingbetalinger som en forpligtelse Undtaget fra

kravet om indregning af et leasingaktiv er aktiver

leaset på kontrakter af kort varighed og leasede

aktiver med lav værdi

I vurderingen af den forventede lejeperiode for

lejekontrakter af ejendomme til domicilformål er

den forventede lejeperiode sat til op til  år Lea



singaktiverne afskrives lineært over de forventede

forbrugsperioder på op til  år og leasingforpligtel



serne afvikles som en annuitet og måles til amortise

ret kostpris Ved opgørelse af ejendommenes værdi

er der anvendt en gennemsnitlig alternativ lånerente

på  %

Øvrige materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger omfatter de to poster ”Øvrige

materielle anlægsaktiver ejede” og ” Øvrige materi



elle anlægsaktiver lejede”

Øvrige materielle aktiver ejede består materielle

aktiver og indretning af lejede lokaler måles til kost



pris med fradrag af akkumulerede af og nedskriv

ninger Der foretages lineære afskrivninger over en

forventet levetid på  år Afskrivningsgrundlaget

opgøres som kostprisen fratrukket en scrapværdi

Øvrige materielle aktiver lejede vedrører lejede

biler Alle leasingkontrakter skal indregnes hos lea



singtager i form af et leasingaktiv der repræsenterer

værdien af brugsretten Ved første indregning måles

aktivet til nutidsværdien af leasingforpligtelsen inkl

omkostninger og eventuelle forudbetalinger

Samtidig indregnes nutidsværdien af de aftalte

leasingbetalinger som en forpligtelse Undtaget fra

kravet om indregning af et leasingaktiv er aktiver

leaset på kontrakter af kort varighed og leasede

aktiver med lav værdi

Leasingaktiverne afskrives lineært over forbrugsperi



oden på op til  år og leasingforpligtelserne afvikles

som en annuitet og måles til amortiseret kostpris

Ved opgørelse af bilernes værdi er der anvendt en

gennemsnitlig alternativ lånerente på  %

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi

der som udgangspunkt er baseret på observerede

markedspriser på balancedagen

Afledte finansielle instrumenter indregnes under

andre aktiver henholdsvis andre passiver Ændring i

dagsværdien af afledte finansielle instrumenter ind



regnes i resultatopgø relsen under kursreguleringer

Finansielle forpligtelser

Indlån udstedte obligationer og efterstillede

kapitalindskud måles til amortiseret kostpris Øvrige

forpligtelser måles til nettorealisationsværdi

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser omfatter ”Hensættelser til

tab på garantier” og ”Andre hensatte forpligtelser”

Der indregnes en hensættelse vedrørende finansielle

garantier og uudnyttede kredittilsagn i overens



stemmelse med de IFRS kompatible nedskriv

ningsregler jf afsnittet ”Model for nedskrivning

for forventede kredittab” på side  Desuden

foretages hensættelser på øvrige garantier hvis det

er sandsynligt at garantien vil blive effektueret og

forpligtelsens størrelse kan opgøres pålideligt

Efterstillede kapitalindskud

Efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret

kostpris Omkostninger herunder stiftelsesprovision

som er direkte forbundet med efterstillede kapital



indskud fradrages i den initiale dagsværdi og rentes

metode således at forskellen mellem nettoprovenu

og nominel værdi indregnes i resultatopgørelsen

under ”Renteudgifter” over låneperioden

Egenkapital

Opskrivningshenlæggelser vedrører opskrivning af

domicilejendomme med fradrag af udskudt skat

på opskrivningen Reserven opløses når aktiverne

sælges eller udgår

Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på

tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen

Det foreslåede udbytte for regnskabsåret vises som

en særskilt post under egenkapitalen

Anskaffelses og afståelsessummer samt udbytte fra

egne aktier indregnes direkte i overført overskud

under egenkapitalen

Hoved og nøgletal

Hoved og nøgletal er opstillet i overensstemmelse

med regnskabsbekendtgørelsens krav samt i

henhold til Den Danske Finansanalytikerforenings

vejledninger

Årsregnskab Noter 

Ledelse og revision

Repræsentantskabet

Alf Sørensen

Direktør

Grenaa

Anders Hedeager Petersen

Sælger

Randers

Bente Østergaard Høg

Vice President

Allingåbro

Christian Gjandrup Møller

Udviklingschef

Aarhus

Christina Grejs

Praktiserende læge

Risskov

Connie Rasmussen

Senior consultant/CFO

Risskov

Daniel H Zacher Kirkegaard

CFO og økonomidirektør

Skødstrup

Désirée Iuel

Konsulent

Glesborg

Ejner Søby

Vice President Treasury & Risk

Vivild

Else Brask Sørensen

Kommunikationsmedarbejder

Grenaa

Finn Damgaard

Selvstændig

Skanderborg

Gert Jakobsen

Vognmand

Rodskov

Gert Rygaard

Adm Direktør

Grenaa

Hans Gæmelke

Proprietær

Ørsted

Helene Lindholm

COO og partner

Hinnerup

Henrik Hedeager

Selvstændig tømrer

Ørum Djurs

Jakob Tolstrup Kristensen

Partner

Risskov

Jens Blach

Proprietær

Trustrup

Jens Mikkelsen

Partner og COO

Ryomgaard

Jesper Lyngesen

Direktør

Grenaa

Jørn Schmidt

Lagermedarbejder

Kolind

Keld Hasle Jakobsen

Statsaut Revisor

Tranbjerg

Kasper Smith

Direktør

Galten

Kathrine Fisker

Selvstændig ejendomsmægler

Randers NV

Kira Leth Laursen

Skattechef

Hornslet

Kirstine Bille

Faglærer

Balle

Kirstine Dyekjær

Advokat og partner

Søften

Klaus Skovsen

Adm direktør

Silkeborg

Kristian Juul Thorsen

Direktør

Nimtofte

Lars Horst Petersen

Direktør

Skanderborg

Lars Sundtoft Madsen

Advokat

Skødstrup

Lars Østergaard

Ledende overlæge

Risskov

Line MeldgaardHeilesen

Advokat

Åbyhøj

Louise Hou Kragh

Chef for strategisk udvikling

Randers

Majken Lundsteen Helt

CFO

Skovby

Merete Hoe

Director of Global Diagnostic

Hornslet

Morten Therkildsen

Direktør

Grenaa

Niels Ole Birk

Bygningsansvalig

Allingåbro

Ole Pedersen

Direktør

Egå

Peter Kejser

Gårdejer og direktør

Grenaa

Peter V Belden

Senior key account manager

Sabro

Peter Zacher Sørensen

Advokat

Gjerrild

Poul Dalsgaard Nielsen

Direktør

Risskov

Stine Kalsmose Jakobsen

Advokat

Højbjerg

Sussi L Heide

ECommerce Manager

Åbyhøj

Trine Grejsen

Kulturchef

Grenaa

Uffe Vithen

Økonomichef

Egå

Werner Kaihøj

Afdelingschef

Højbjerg

Formand

Niels Ejnar Rytter

Gårdejer

Allelev

Næstformand

Mikael Lykke Sørensen

Ejendomsmægler MDE

Ebeltoft

Ledelse og revision 

Ledelse og revision

Bestyrelse, direktion og revision

Formand

Ejner Søby

Vice President Treasury & Risk

Vivild

Næstformand

Mikael Lykke Sørensen

Ejendomsmægler MDE

Ebeltoft

Merete Hoe

Director of Global Diagnostic

Hornslet

Peter Kejser

Gårdejer og direktør

Grenaa

Klaus Skovsen

Adm direktør

Silkeborg

Bente Østergaard Høg

Vice President

Allingåbro

Medarbejderrepræsentanter

Anders Tækker Rasmussen

Landbrugschef

Vivild

Morten Svenningsen

Finanschef

Hadsten

Jesper Schousen

Erhvervschef

Egå

Direktion

Sigurd Bohlbro Simmelsgaard

Adm direktør CEO

Revision

PwC

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Herning

Ledelse og revision 

Auning

Grenaa

Kolind

Ryomgård

Rønde

Hornslet

Randers

Hinnerup

Risskov

Lystrup

Skanderborg

Tranbjerg

Aarhus

Ebeltoft

Løgten-Skødstrup

Højbjerg

Bankens afdelinger

Hovedkontor Grenaa

Administrerende direktør CEO

Sigurd Bohlbro Simmelsgaard

Vicedirektør Jesper Vernegaard

Direktionssekretariat

PA/Sekretariatsdirektør Jacob Hoelgaard

Kredit

Kreditdirektør Alexander Brund Haarløv

IT & Projekter

ITdirektør Thomas Møller

Økonomi

Økonomichef Martin Dybdal Madsen

Finans

Finanschef Morten Svenningsen

Forretningsudvikling

Teamleder Lina Toft Petersen

Forretningssupport

Kommunikationsansvarlig Karin Rask

Marketingansvarlig Louise Ringsted

HRansvarlig Pia Melsen Braüner

Ejdserviceansvarlig Per V Klemmensen

Revision risiko og compliance

Intern revisionschef Jørn Haagensen

Complianceansvarlig Bo Bødker Sørensen

Risikoansvarlig AnneMette Hedegaard Lossin

Område Aarhus

Områdedirektør Peter Bredal

Fungerende erhvervsdirektør Peter Bredal

Risskov

Privatdirektør Louise M Helmer Larsen

Højbjerg

Filialdirektør Klaus Madsen

Aarhus

Filialdirektør Rasmus Bernth Brinch

Lystrup og Hinnerup

Filialdirektør Jan Labich

Tranbjerg

Filialdirektør Søren T G Sørensen

Hornslet og LøgtenSkødstrup

Filialdirektør Jimmi Skov

Skanderborg

Filialdirektør Jacob Carstensen

UngBank

Teamleder Jesper Sørensen

Område Djursland

Områdedirektør Peter Møller

Erhvervsdirektør Ronnie Kristensen

Randers

Privatdirektør Martin Schultz Bürger

Grenaa

Filialdirektør Søren Mandrup Wellejus

Ebeltoft og Rønde

Filialdirektør Jacob Skovgaard

Auning Kolind og Ryomgård

Filialdirektør Carsten Bjerregaard

Rådgiversupport

Afdelingsleder Claus Lindgaard

Bankens afdelinger 