Independent Invest
2
Rentestigning, infl ation og fl askehalse
Vi er i en periode med store udsving, der
fremmes af mediernes gentagne nyheder om
rentestigninger, infl ation og fl askehalse samt
om krigen i Ukraine. De høje energipriser
presser både private og virksomheder. Det
skaber usikkerhed om den nære fremtid til
aktie- og obligationskurserne. Centralban-
kerne er stoppet med at give likviditet til
markedet og hæver nu renten, hvilket Fed al-
lerede har gjort og ECB gjorde i juli måned.
Økonomisk fremgang fortsætter
Der er indtil nu forsat fremgang i økonomier-
ne og der forventes fortsat vækst i 2022, men
på et lavere niveau end forventeringer var
ved indgangen til 2022. Den lave arbejdsløs-
hed og husholdningernes opsparede midler
giver et stærkt udgangspunkt. Virksomheder
bliver i øjeblikket mere eller mindre ramt på
indtjeningen, fordi der mangler komponen-
ter til produktion og ikke fordi efterspørgs-
len er faldende. Efterspørgslen forventes at
blive ramt i andet halvår hvor prisstigninger
naturligvis påvirker forbrugernes adfærd.
Virksomheder der ikke har mulighed for at
overføre øgede produktionsomkostninger af
deres varer og ydelser til deres kunder vil
blive hårdest ramt.
Politiske globale gnidninger
De politiske gnidninger i verden er forvær-
ret i år. Kina og USA’s rivalisering om ver-
densherredømmet fylder forsat mere og mere
geopolitisk, handelsmæssigt, teknologisk og
militært. Dermed påvirkes den økonomiske
udvikling og velstand. Kinas handlinger vi-
ser desværre, at Kina mere ønsker at være
frygtet end beundret, men Kina er samtidig
afhængig af samarbejdet med vestlige øko-
nomier for landets egen udvikling. Kinas tæt-
te alliance med Rusland er med til at øge de
politiske spændinger. Rusland har ikke haft
nogen økonomiske muskler, men bruger der-
for i højere grad deres efterretningstjeneste
og militære indblanding og nu seneste deres
gas, som Europa er afhængig af som middel
til at skabe en stærk stat overfor Europa.
Hvordan forholder vi os
Hos Independent holder vi fast i vores
strategi om at investere i solide og ordent-
lige virksomheder med vækst i både top- og
bundlinje. Virksomhederne er i gennemsnit
ikke prisfastsat højere end et markedsgen-
nemsnit.
Vi forventer, med de nuværende rentefor-
hold og infl ation, en positiv udvikling i vores
fonde dog med udsving undervejs.
ESG – Ordentlighed
Vi har altid haft fokus på at investere i solide
virksomheder, der optræder ordentligt.
Vi fravælger tobak, masseødelæggelsesvå-
ben samt virksomheder, der ikke optræder
ordentligt i deres forretningsførelse. Vi har
altid investeret i denne type virksomheder,
og det glæder os, at det øgede fokus på sam-
fundsansvarlige investeringer har medført,
at mange af vores kollegaer nu fravælger
virksomheder med skadelige produkter.
Bedste kur mod uro - Tænk langsigtet
Fremtiden indeholder usikkerhed, men også
muligheder. De økonomiske udfordringer
især i Europa fylder, men også de politiske
spændinger globalt kan hele tiden ændre på
udviklingen, som vi kender den i dag.
Fald i aktiemarkederne tester investorens
vedholdenhed og strategi. Igen og igen har ti-
den vist, at investering i sunde virksomheder
giver det bedste resultat gennem årene, når
man holder fast og tidsmæssigt køber fl ere
gange.
Begivenheder efter 30. juni 2022
Aktiekurserne har rettet sig betydeligt efter
regnskabets afslutning, hvilket har medført
en positiv ændring i afkastet for fondene i In-
dependent Invest.
Samfundsansvar
Vi arbejder ordentligt i alle sammenhænge,
og har med udgangspunkt i de 17 FN ver-
densmål nedfældet politikker om samfunds-
ansvar som er uddybet på vores hjemmeside.
Anvendt regnskabspraksis
Anvendt regnskabspraksis er uændret i for-
hold til regnskabspraksis i årsrapporten
2021.
Spørgsmål til halvårsrapporten eller ak-
tiebeholdningen kan rettes til investerings-
forvaltningsselskab Tiedemann Independent
A/S.
oOo