
1. halvår 2026
Investor Relations
GrønlandsBANKENs overordnede finansielle mål er at realisere
et konkurrencedygtigt afkast til aktionærerne. Kursen på Grøn-
landsBANKENs aktier er steget til kurs 1020 ved udgangen af
første halvår 2026 i forhold til ultimo 2025, hvor kursen var
880.
På bankens ordinære generalforsamling 25. marts 2026 blev der
vedtaget en udbyttebetaling på 80 kr. pr. aktie eller i alt kr. 144
mio. til bankens aktionærer, som blev udbetalt d. 30. marts
2026.
Seks aktionærer har meddelt aktiebesiddelser på over 5 % i
henhold til aktieselskabslovens § 28a. Banken har ingen behold-
ning af egne aktier.
GrønlandsBANKENs mission, værdier og corporate
governance
GrønlandsBANKEN driver bankvirksomhed i Grønland under
fri konkurrence med inden- og udenlandske pengeinstitutter og
leverer rådgivning og ydelser på det finansielle område til alle
borgere og virksomheder i Grønland.
GrønlandsBANKENs mission skal ses i et bredere perspektiv,
hvor GrønlandsBANKEN kan opfattes, som Hele Grønlands
BANK. Det medfører et udvidet ansvar for at deltage positivt
og aktivt i samfundsudviklingen og bidrage til at skabe mulighe-
der til gavn for Grønland og samtidig sikre en solid finansiel virk-
somhed. Denne væsentlige rolle er GrønlandsBANKEN yderst
bevidst om.
GrønlandsBANKENs værdier er fast forankrede i banken og
hos medarbejderne. Værdierne er Engagerede, Ordentlige, Kun-
deorienterede og Udviklingsorienterede. Værdierne virker som
rettesnor for, hvorledes banken agerer og ønsker at blive opfat-
tet i og udenfor banken.
GrønlandsBANKEN forholder sig til samtlige Corporate Gover-
nance anbefalinger og ledelsesbekendtgørelsen og det er ban-
kens mål, til enhver tid og i videst muligt omfang, at følge anbe-
falingerne. Bankens Corporate Governance redegørelse kan fin-
des på bankens hjemmeside https://www.banken.gl/da/om-os/in-
vestor-relations/god-selskabsledelse/
Forventninger til resten af 2026
GrønlandsBANKEN forventer som beskrevet i årsrapporten for
2025 tæt på nulvækst i Grønlands økonomi i 2026, men dog
moderat vækst i bankens udlån
Den massive opmærksomhed omkring Grønland primo 2026,
er aftaget noget i de senere måneder, men kan dog på både
kort og længere sigt påvirke den økonomiske udvikling og ram-
mebetingelserne i Grønland. GrønlandsBANKEN har dog ikke
grundlag for at vurdere, at det på kort sigt i 2026 vil have en
væsentlig betydning.
Banken ser et øget risikobillede fra den fortsatte geopolitiske
usikkerhed. Dette kan påvirke renteniveauet og de nationale
makroøkonomiske forhold, herunder særligt stigende inflation.
Banken vil være påvirket, hvis inflation og konjunkturer forvær-
res eller forstærkes i betydeligt omfang.
De samlede basisindtægter forventes nu at stige lidt i 2026,
hvor udviklingen i første halvår og rentestigningen i slutningen af
første halvår er de primære årsager.
De samlede omkostninger inkl. afskrivninger forventes på niveau
med eller lidt højere end 2025. Der forventes ikke opnormerin-
ger på personaleområdet i 2026, men fuld effekt af opnorme-
ringer i 2025.
Banken har i april 2026 på lige fod med de øvrige ejere af BEC
indgået en betinget rammeaftale om salg af ejerandele i BEC Fi-
nancial Technologies a.m.b.a. til Nykredit. Aftalens gennemfø-
relse er underlagt betingelser og myndighedsgodkendelser. Un-
der forudsætning af aftalens gennemførelse forventes aftalen, at
medføre en væsentlig positiv økonomisk effekt i 2026 for ban-
ken.
Det er bankens vurdering, at boniteten i låneporteføljen er til-
fredsstillende. Nedskrivninger på udlån forventes derfor fortsat
på et lavt men normaliseret niveau.
Med afsæt i det forventede renteniveau og på trods af marked-
susikkerhed må der forventes gevinst på bankens børsnoterede
værdipapirer. Der forventes ligeså kursgevinster fra valutaområ-
det og sektoraktier.
På baggrund af disse forhold fastholdes en forventning om et
resultat før skat på kr. 195-220 mio., hvilket er i overensstem-
melse med det reviderede forecast i fondsbørsmeddelelse af
20. juli 2026.