Untitled

Grønlandsbanken A/S

CVR-nr. 80050410

Meddelelse til Nasdaq OMX Copenhagen

2/2026

Årsrapport

202

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning 2

Årsrapporten i overblik 2

Det grønlandske samfund og økonomien 5

Kort om GrønlandsBANKEN 20

Hoved- og nøgletal i sammendrag 21

Ledelsesberetning for året 2025 22

Ledelsespåtegning 33

Revisionspåtegning 34

Resultatopgørelse 39

Totalindkomstopgørelse 40

Balance 41

Egenkapitalopgørelse 42

Pengestrømsopgørelse 43

Noteoversigt 45

Noter til årsrapporten 46

Bestyrelse og direktion 81

Oplysninger om GrønlandsBANKEN 85

Finanskalender og fondsbørsmeddelelser 86

Indhold

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

Årsrapporten i overblik

Tilfredsstillende resultat

Det var ved indgangen til 2025 ventet, at der ville være økono-

misk afmatning og tæt på nulvækst i den grønlandske økonomi i

2025. Samtidig bød 2025 også som ventet på fald i markeds-

renterne.

Hvad der ikke var ventet var den voldsomme geopolitiske uro

der fra januar 2025 og det meste af året påvirkede det grøn-

landske samfund.

GrønlandsBANKEN opnåede i 2025 et resultat før skat på kr.

181,4 mio. mod kr. 245,7 mio. i 2024. Resultatet er på niveau

med den reviderede guidance i januar 2026 om et resultat i ni-

veauet kr. 180-182 mio., og i den høje ende af forventningen

ved årets start om et resultat på kr. 150-185 mio.

I lyset af den nævnte geopolitiske usikkerhed i store dele af

2025 vurderes det meget tilfredsstillende, at bankens resultat på

trods heraf er tæt på det forventede ved årets start og over ni-

veauet fra årene før højrenteårene 2023 og 2024.

Basisresultat

(

definition se side 21

)

Bankens basisresultat er faldet fra kr. 236,0 mio. i 2024 til kr.

177,9 mio. i 2025.

I de første 3 kvartaler af 2025 voksede udlånet, men i 4. kvartal

er udlånet faldet. Samlet er udlånet i 2025 faldet med kr. 109

mio. og udgør nu kr. 4.922 mio. Faldet i udlånet skyldes ordinær

indfrielse af større byggefinansieringer.

Nettorenteindtægterne er i 2025 faldet med kr. 44,6 mio. eller

12% til kr. 315,3 mio. Faldet dækker bl.a. over, at første halvår

af 2025 var påvirket af et samlet markedsrentefald på 1%-point.

Endvidere er obligationsrenteindtægterne faldet.

Garantiomfanget er faldet i 2025. Garantierne udgør ved ud-

gangen af 2025 kr. 1.276 mio. mod kr. 1.423 mio. kr. i 2024. En

lavere byggeaktivitet i Grønland og afslutning af en række større

ejendomshandler er den væsentligste årsag hertil.

Indlånet er øget med mere end kr. 700 mio. eller 10% i 2025.

Rentefaldet i 2025 har medført fald i renteudgifterne i 2025.

Gebyr- og provisionsindtægter er steget i 2025 sammenlignet

med året før. Det er primært værdipapirområdet og pensions-

området som viser stigning.

Omkostningerne er som forventet også forøget i 2025. Perso-

naleudgifterne er forøget og det samlede antal helårsansatte er

forøget med seks ligesom overenskomststigning har øget om-

kostningerne. Administrationsomkostninger er bl.a. påvirket af

en stigning i omkostninger til BEC Financial Technologies.

Ledelsesberetning

DKK million

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

100

200

300

2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

DKK million

Resultat før skat Primo egenkapitalforrentning før skat og efter udbytte

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

Begrænsede tab og nedskrivninger

Nedskrivninger og hensættelser udgør beskedne kr. 15,5 mio. i

2025 mod kr. 18,9 mio. i 2024. Det samlede nedskrivningsni-

veau er fortsat lavt. De akkumulerede nedskrivninger inkluderer

betydelige ledelsesmæssige tillæg på kr. 41,1 mio. inkl. beløb til

afledt konjunktureffekt og ESG-risici. Det lave nedskrivningsni-

veau beviser en betydelig økonomisk robusthed blandt bankens

kunder.

Betydelig kursgevinst

Bankens likviditet er placeret på pengemarkedet, i obligationer

og i et vist omfang i sektoraktier. Rentemiljøet har medført la-

vere kursgevinster på bankens obligationer i.f.t. året før. Bankens

sektoraktier og valutaområdet bidrager positivt. Kursregulerin-

gerne udviser i 2025 i alt en indtægt på kr. 19,0 mio. mod en

indtægt på kr. 28,6 mio. i 2024.

Vækst i banken

Banken har oplevet en pæn vækst i forretningsomfanget i 2025.

Mens der var et mindre udlånsfald er både indlån og pensions-

området i vækst. Balancesummen er derfor også rekordhøj

med kr. 10.974 mio.

Balance, kapital og udbytte

Som SIFI-udpeget pengeinstitut siden 2017 har dette betydet, at

bankens ledelse løbende vurderer kapitalstrukturen. Her er

hensynet til myndighedernes forventninger til, hvordan et pen-

geinstitut skal være kapitaliseret nu og i fremtiden væsentligt.

Derudover er der behovet for at have kapitalmæssige muskler

til at kunne deltage i kreditgivningen i Grønland.

Henset til den fortsatte indfasning af kravet til bankens NEP-

kapital har banken derfor i 2025 fortsat udstedelserne af både

Tier 2 og Tier 3 kapital.

Kapitalgrundlaget vurderes fortsat robust. Med ovenstående i

betragtning indstilles et udbytte på kr. 80 pr. aktie mod kr. 100

året før. Banken har herefter en solvensprocent på 27,8 mod

26,9 i 2024. Solvensbehovet udgør 10,9%.

Bankens kernekapital udgør 25,3% og på trods at det betydelige

udbytte er det over bankens langsigtede target på 24%. Banken

vurderer at den geopolitiske usikkerhed og bankens forventede

udvikling i 2026 begrunder den forhøjede kapitalprocent.

Udviklingen i 2026

Det er forventningen, at de korte renter vil være tæt på uæn-

drede i 2026 og, at det vil øge investeringslysten for bankens

kunder.

Effekten af det faldende renteniveau i 2025 vil dog have negativ

effekt på basisresultatet for 2026.

Bankens samlede omkostninger forventes at stige moderat i

2026. Det gælder både på personaleområdet som på admini-

strationsomkostningerne.

Usikkerhed på kapitalmarkederne vil påvirke bankens kursregu-

leringer. Tab og nedskrivninger forventer vi dog fortsat på et

lavt niveau og afledte risici forbundet med inflation og konjunk-

turusikkerhed for 2026 vurderes at være adresseret med det

nuværende nedskrivningsniveau.

Det massive geopolitiske tryk mod Grønland, som er eskaleret

primo 2026, kan på både kort og længere sigt påvirke den øko-

nomiske udvikling og rammebetingelserne i Grønland.

GrønlandsBANKEN har dog ikke grundlag for at vurdere, at det

på kort sigt i 2026 vil have en væsentlig betydning. Banken vur-

derer derfor primært på nationale makroøkonomiske forhold i

vurderingen.

Bankens forventning til årets resultat før skat i 2026 er herefter

kr. 145-175 mio. Dermed er der ikke ændret i forventningen til

årets resultat, der svarer til udmeldingen i fondsbørsmeddelelse

af 9. december 2025.

Nuuk, den 26. februar 2026

Martin Birkmose Kviesgaard, Bankdirektør

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

Det grønlandske samfund og økonomien

Efter flere år med relativt solide økonomiske nøgletal er den

grønlandske økonomi ved indgangen til 2026 i en markant mere

udfordret situation. Den økonomiske vækst er bremset op, og

både indtægtsgrundlaget og det finanspolitiske råderum er ble-

vet væsentligt svækket. Udviklingen markerer et tydeligt skifte og

understreger den fortsatte sårbarhed i en økonomi, der er

stærkt afhængig af få erhverv.

Den svage økonomiske vækst i 2025 skal ses i sammenhæng

med, afslutningen af flere store anlægsprojekter og et fortsat sti-

gende prisniveau. Samtidig er presset på de offentlige finanser

taget til, blandt andet som følge af stigende udgifter på sund-

heds- og pensionsområdet. Kombinationen af lavere indtægter

og højere udgifter har reduceret Landskassens likviditet og be-

grænset mulighederne for at håndtere uforudsete udsving.

Udviklingen finder sted i en periode, hvor de strukturelle udfor-

dringer i økonomien bliver stadig mere fremtrædende. Den de-

mografiske udvikling med flere ældre og færre i den erhvervsak-

tive alder lægger et vedvarende pres på de offentlige finanser,

mens arbejdsmarkedet er præget af både kapacitetsbegrænsnin-

ger og et fortsat misforhold mellem udbud og efterspørgsel ef-

ter kvalificeret arbejdskraft.

På baggrund af denne udvikling blev Naalakkersuisut og den

danske regering i 2025 enige om en ny rammeaftale for perio-

den 2026–2029. Rammeaftalen indebærer et styrket samar-

bejde, som skal bidrage til at fremme en bæredygtig økonomisk

udvikling i Grønland og understøtte borgernes adgang til vel-

færdsydelser. Aftalen omfatter samtidig en samlet dansk investe-

ring på kr. 1,6 mia. i infrastruktur og sundhedssamarbejde. Ram-

meaftalen bidrager dermed til at understøtte de offentlige bud-

getter på sundhedsområdet og kan samtidig give et midlertidigt

løft til den økonomiske aktivitet.

På trods af den aktuelle opbremsning vurderes 2025 at udgøre

et lavpunkt for den økonomiske aktivitet. Udsigterne for de

kommende år rummer mulighed for en moderat fremgang,

men udviklingen vil i høj grad afhænge af, om der formås at

styrke den økonomiske robusthed. Det forudsætter både en

mere balanceret erhvervsstruktur og en langsigtet holdbar til-

rettelæggelse af den økonomiske politik.

I årsrapporten behandles disse forhold gennem fire overord-

nede temaer. Det første tema omhandler den generelle økono-

miske udvikling, mens det andet fokuserer på erhvervslivets dy-

namikker og vækstpotentialer. Det tredje tema går i dybden

med de strukturelle udfordringer, som Grønland aktuelt står

over for. Det fjerde og afsluttende tema tager afsæt i den mar-

kante geopolitiske påvirkning i Grønland i 2025 og belyser,

hvordan konkrete aftaler og investeringer fra internationale

partnere kan få betydning for samfundsøkonomien, velfærden

og den langsigtede økonomiske robusthed.

Den overordnede økonomiske udvikling

Økonomisk vækst

Den grønlandske økonomi har i de seneste år bevæget sig ind i

en periode med lav vækst. Økonomisk Råd forventer at BNP er

steget med 0,5 pct i 2025 (se Figur 1), hvilket er en markant

nedjustering i forhold til sidste års forventning om en vækst på

1,1 pct, GrønlandsBANKEN vurderer dog at på baggrund af

bedre fiskeri, særligt efter makrel og torsk, i andet halvår 2025,

at økonomien antagelig er vokset lidt mere end tidligere forven-

tet. Udviklingen afspejler dog en tydelig opbremsning i den øko-

nomiske aktivitet og markerer et skifte fra den relativt høje akti-

vitet, der prægede den forgangene årrække. Den økonomiske

vækst forventes i 2026 at være 0,8 pct.

Den lavere vækst skal først og fremmest ses i lyset af udviklin-

gen i fiskerisektoren. Rejefangsterne har i 2025 været væsentligt

lavere end det historiske niveau. Da rejer udgør Grønlands vig-

tigste eksportvare, har nedgangen haft en direkte negativ effekt

på eksportværdien, BNP og de offentlige indtægter fra erhver-

vet. Udviklingen afspejler blandt andet de biologiske anbefalinger

til rejefiskeriet, som over en årrække er blevet nedjusteret og

fortsat peger mod at skulle være lavere for at være bæredygtigt.

Medmindre prisniveauet på fisk stiger tilsvarende, må fiskeriet

derfor forventes at bidrage mindre til den økonomiske vækst i

de kommende år.

Samtidig er aktiviteten i bygge- og anlægssektoren aftaget i takt

med, at flere store anlægsprojekter er blevet færdiggjort. Det

gælder blandt andet lufthavnsbyggeriet i Nuuk, som blev taget i

brug i 2024. Hvor anlægssektoren i en årrække har bidraget væ-

sentligt til den økonomiske vækst, forventes bidraget fra sekto-

ren at være lidt lavere i de kommende år. Hertil kommer, at

fortsatte prisstigninger har forværret husholdningernes købe-

kraft og dæmpet det private forbrug. Denne prisudvikling læg-

ger samtidig pres på de offentlige finanser, da pengene også her

rækker kortere.

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

Figur 1

Den økonomiske udvikling

Realvækst i bruttonationalprodukt (BNP)

Note: Tallene for 2019-2020 er endelige tal, mens 2021-2023 er foreløbige tal. 2024-

2026* er foreløbige prognoser. Figuren viser realvækst i bruttonationalproduktet

(BNP) opgj ort i 2010-priser, kædede værdier.

Kilde: Grønlands Statistik og Grønlands Økonomiske Råd.

De offentlige finanser presses derudover af, at udbyttet fra de

selvstyreejede selskaber er blevet nedjusteret markant. Hvor

forventningerne tidligere pegede på samlede udbytter på om-

kring kr. 780 mio. i perioden 2026–2029, er dette nu reduceret

til omkring kr. 320 mio., hvilket svækker det offentlige indtægts-

grundlag.

Den svage konjunkturudvikling har haft klare finanspolitiske kon-

sekvenser. Finansloven for 2026 indeholder derfor betydelige

udgiftsreduktioner på tværs af den offentlige sektor med henblik

på at genetablere balance mellem indtægter og udgifter og imø-

degå et stigende strukturelt udgiftspres. Konkret drejer det sig

om generel besparelse af ikke-lovbundne drifts- og tilskudsbevil-

linger (sundhed, bolig og infrastruktur undtaget).

Tiltagene vurderes at være nødvendige for at sikre holdbarhe-

den i de offentlige finanser. Omvendt er det uhensigtsmæssigt,

at de offentlige udgifter mindskes i en periode med lav økono-

misk vækst, da dette kan virke yderligere dæmpende på

aktiviteten. Situationen understreger behovet for en økonomi,

der i højere grads er robust over for konjunkturudsving.

Rammeaftalen mellem Danmarks regering og Naalakkersuisut

om et selvbærende Grønland og finansieringen på kr. 1,6 mia.

fra 2026-2029 var derved aldeles kærkommen, idet det giver

mulighed for at støtte velfærdsydelserne og bidrage til anlægsin-

vesteringer uden at skulle øge låneoptaget. Konkret vil Danmark

bidrage med den fulde finansiering til anlæg af en ny regional

landingsbane i Ittoqqortoormiit i Østgrønland og en dybvands-

havn i Qaqortoq, som kan styrke fiskeriet, transporten, turis-

men og bidrage med nye investeringer i det sydlige Grønland.

Derudover øger Danmark sin støtte til det Grønlandske Sund-

hedsvæsen til behandling af grønlandske patienter på danske

hospitaler, ligesom øvrige muligheder for støtte og samarbejde

på sundhedsområdet afsøges.

Finansloven indeholder fortsat væsentlige udgiftsposter til pati-

entbehandling i udlandet. Hvis den danske regering dækker nogle

af disse udgifter, må DA-saldoen forventes at blive forbedret.

2025 vurderes derfor også som et midlertidigt lavpunkt for den

økonomiske vækst, og i 2026 forventes en moderat fremgang.

Inflationen forventes at aftage i forhold til 2025, og sammen med

forventede lønstigninger vil dette kunne styrke reallønnen og give

et vist løft til det private forbrug. Derudover vil udviklingen un-

derstøttes af ny aktivitet i bygge- og anlægssektoren herunder

udvidelse af havn i Nuuk og udvidelsen af Buksefjordsværket,

samt forventede investeringer i turismesektoren. Foruden disse

anlægsinvesteringer vil den økonomiske vækst forventeligt være

lavere.

På trods af den nyligt indgående rammeaftale står økonomien

fortsat over for betydelige strukturelle udfordringer. Den demo-

grafiske udvikling med flere ældre og færre i den erhvervsaktive

alder vil øge presset på de offentlige finanser og på centrale vel-

færdsområder. Uden reformer vil udgifterne fortsætte med at

vokse hurtigere end indtægterne, hvilket svækker den

2,8%

0,3%

1,6%

2,0%

0,9%

0,8%

0,5%

0,8%

2019 2020 2021 2022 2023 2024* 2025* 2026*

Tabel

Selvstyrets DA

-saldo

2021

2022

2023 2024 2025

2026

2027

2028

2029

2021-

2024

2026-

2029

Budgetteret

-saldo FFL 2026

-21,8

-62,2

+4,4

+89,6

+10

Budgetteret

-saldo FL -76,2

+7,6

+6,1 +284,4 -130,1

-50,5

-4,6

+19,7

+95,6

+60,2

Faktisk DA

-resultat -150,0

+113,2

+424 -257,1

+130,1

Forskel

-184,4

-73,8

+105,4 +417,9

Note:

Alle priser er angivet i millioner kroner. Et minus angiver et underskud. 2021-2024 er realiserede tal, mens 2025-2026 er vedtaget for året. 2027-2029 er budgetoverslag.

Kilde:

Finansloven 2021, 2022, 2023, 2024, 2025 og 2026.

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

økonomiske robusthed og begrænser handlemulighederne i den

økonomiske politik. Dette har været et kendt problem i mange

år, og har i de forgangne år været et af de centrale omdrejnings-

punkter i Finanslovene. Behovet for resolut handling er nu en reel

nødvendighed – også på kort sigt. Det er derfor positivt, at re-

formering af den offentlige sektor fremstår centralt i Finansloven,

herunder planer for nedsættelse af en uafhængig reformkommis-

sion, samarbejde med eksperter og oprettelse af en permanent

reformenhed. Her kan bl.a. nævnes den nedsatte ekspertgruppe

med henblik på at fremlægge forslag til en samlet pensionsreform.

Mulighederne for at øge de offentlige indtægter gennem højere

beskæftigelse er samtidig begrænsede. Ledigheden er fortsat me-

get lav blandt personer med erhvervsfaglige og videregående ud-

dannelser, og store dele af beskæftigelsesvæksten har været dre-

vet af udenlandsk arbejdskraft. Arbejdsmarkedet er dermed præ-

get af et betydeligt kapacitetspres. Beskæftigelsen er dog steget

blandt personer uden uddannelse ud over grundskolen, blandt

andet som følge af indførelsen af jobsøgningsydelsen, som har

øget incitamentet til at registrere sig som jobsøgende. På kort sigt

kan dette medføre flaskehalse i dele af økonomien, mens det på

længere sigt understreger behovet for at flere får uddannelse og

styrke arbejdsudbuddet for at sikre et mere bæredygtigt vækst-

grundlag.

En anden måde at øge de offentlige indtægter på er gennem

udenlandske investeringer, herunder i f.eks. minedrift. Denne

type investeringer møder ofte modstand, blandt andet på bag-

grund af bekymringer for, om gevinsterne i tilstrækkelig grad til-

falder Grønland. Som Økonomisk Råd redegør for i sin halvårlige

rapport, kan samfundet opnå væsentlige fordele, når projekterne

reguleres hensigtsmæssigt. Ud over beskæftigelse og aktivitet i lo-

kale følgeerhverv kan der opnås et direkte økonomisk afkast gen-

nem ressourcerente, uden at det offentlige påtager sig en bety-

delig investeringsrisiko. Det er positivt, at udenlandsk kapital er

gjort til en forudsætning for en bredere erhvervsstruktur i Hold-

barheds- og Vækstplanen, og ikke mindst, at der vil arbejdes for

at skabe de rette rammevilkår, som kan tilgodese både investo-

rerne og det grønlandske samfund. Disse rammevilkår kan dels

bidrage til at nedsætte risikoen for investorerne, hvis Grønland

fremstår gennemsigtig og forudsigelige, ligesom det kan øge op-

bakningen blandt befolkningen.

Gældsopbygning

Som følge af de faldende offentlige indtægter og det stigende ud-

giftspres, særligt på sundhedsområdet, er DA-saldoen forværret

betydeligt siden sidste Finanslov (se Tabel 1). I Finansloven 2026

budgetteres der med et samlet fireårigt overskud på kr. 60,2 mio.,

hvilket alene kan realiseres med udgangspunkt i en forventning

om et betydeligt overskud i 2029. For blot ét år siden var for-

ventningen til det fireårige overskud næsten kr. 600 mio. fra 2025

til 2028.

En følge er, at Landskassens likviditet i løbet af 2025 er blevet

markant svækket. Ved udgangen af 2024 udgjorde likviditeten

knap kr. 700 mio., mens den i Finansloven 2026 er reduceret til

omkring kr. 350 mio. Det svarer til en reserve på omkring 4 pct

af Selvstyrets driftsudgifter.

Den høje udnyttelse af Budgetlovens fireårige ramme kombine-

ret med en lav likviditetsreserve begrænser i væsentlig grad Selv-

styrets mulighed for at håndtere fremtidige konjunkturudsving.

Grønlands økonomi er fortsat stærkt afhængig af fiskeriet, og ud-

sving i fangstmængder og priser slår hurtigt igennem på både

vækst, indtægter og likviditet. Det gør økonomien særligt sårbar

over for negative stød og forstærker behovet for en bredere er-

hvervsstruktur.

Udviklingen står i skarp kontrast til de foregående år, hvor de

offentlige finanser var præget af ekstraordinært høje indtægter

og lavere udgifter end forventet. I denne periode blev der imid-

lertid ikke opbygget en finanspolitisk buffer. I stedet er udgiftsni-

veauet blevet løftet, hvilket betyder, at der nu skal gennemføres

besparelser i en periode med lav økonomisk vækst. Set fra et fi-

nanspolitisk perspektiv er dette uhensigtsmæssigt, da finanspoli-

tikken dermed ikke kan anvendes som instrument til at mod-

virke konjunkturudsving og understreger således behovet for en

mere konjunkturrobust tilrettelæggelse af den økonomiske poli-

tik.

Selvstyret, Kommunerne og de offentlige selskaber har samlet

set en bruttorentebærende gæld omkring kr. 8,6 mia. i 2025,

svarende til omkring 37 pct af bruttonationalproduktet. Dette

er næsten kr. 1 mia. højere end for to år siden, og gælden for-

ventes at vokse yderligere kr. 2,5 mia. frem mod 2028, hvoraf

langt størstedelen er bundet i de Selvstyreejede aktieselskaber.

Dette vil medføre, at bruttogælden på det tidspunkt vil udgøre

omkring 50 pct af BNP.

Dertil kommer at der fortsat er et betragteligt vedligeholdelses-

efterslæb på havne, energianlæg og lejeboligerne, som bør be-

tragtes som en implicit gæld. Denne forpligtelse er ikke indreg-

net i de officielle gældstal, men dens afvikling vil enten kræve

øget lånoptag eller højere priser for forbrugerne. Sidstnævnte

kan føre til inflationspres og maskere den reelle gældsopbygning

og den samlede økonomiske belastning.

Selvom gældsniveauet fortsat ligger under EU-gennemsnittet,

overstiger det nu det danske niveau, og den forventede udvik-

ling frem mod 2028 bringer Grønland mærkbart tættere på de

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

europæiske gældsniveauer (se Figur 2). Det understreger nød-

vendigheden af en ansvarlig gældspolitik, hvor ny lånoptagning

begrænses til samfundsøkonomisk rentable investeringer. En hø-

jere gældsætning indebærer et mindre finanspolitisk handlerum

og øger sårbarheden over for renteændringer og indtægtsud-

sving.

I den sammenhæng er det positivt, at Finansloven lægger op til

at styrke Landskassens likviditet og skærpe budgetdisciplinen, så

der i højere grad kan opbygges reserver i økonomisk gode år.

Samtidig viser udviklingen, at den eksisterende budget- og regn-

skabslovgivning ikke har været tilstrækkelig til at sikre en syste-

matisk opbygning af likviditet. Det peger på behovet for at

overveje yderligere mekanismer, der kan styrke den finansielle

robusthed og reducere økonomiens sårbarhed over for fremti-

dige konjunkturudsving.

Figur 2

Offentlig rentebærende bruttogæld i Grønland,

Danmark og EU i 2024

Procent af BNP

Note: Grønland I måler den rentebærende gæld som andel af BNP. Grønland II måler den

nettorentebærende gæld af BNP. Både Grønland I og II inkluderer Selvstyret, Kom-

muner og offentlige ejede selskaber. EU og Danmark dækker over bruttogælden.

*Angiver fremskrevne værdier for Grønland I og II.

Kilde: Finanslov 2019, 2020, 2022, 2023, 2024, 2025 og 2026, Grønlands Statistik og

Eurostat.

Prisudvikling

Efter flere år med relativt moderate prisstigninger er inflationen

øget og forbrugerpriserne steg i 2025 med 3,4 pct (se Figur 3).

Udviklingen afspejler blandt andet effekten af de internationale

prisstigninger i 2022 og 2023, som har slået forsinket og dels

begrænset igennem i Grønland igennem importen, samt højere

indenlandske omkostninger.

Prispresset har især været tydeligt på fødevarer og boligrelate-

rede udgifter. Prisstigninger har negativ påvirkning på købekraf-

ten, hvis ikke den er modsvaret af en tilsvarende lønstigning.

Nedgang i reallønnen kan derved medvirke til at dæmpe væk-

sten, da det mindsker privatforbruget.

Ifølge de nyeste prognoser fra Økonomisk Råd forventes inflati-

onen at falde i de kommende år og stabilisere sig på omkring 2

pct. Det vil bringe prisudviklingen tættere på et historisk nor-

malt niveau og reducere presset på husholdningernes økonomi.

Forudsat at lønstigningerne i samme periode overstiger inflatio-

nen, vil reallønnen igen kunne bidrage positivt til det private for-

brug.

Udsigterne for prisudviklingen er dog fortsat forbundet med en

betydelig usikkerhed. Udviklingen i energi- og transportomkost-

ninger, prisreguleringer i de offentlige selskaber samt eventuelle

nye internationale prisstød kan påvirke inflationen fremadrettet.

Da en betydelig del af prisdannelsen i Grønland er påvirket af

administrative og politiske beslutninger snarere end markedsfor-

hold alene, spiller pris- og takstpolitikken en central rolle for

den samlede inflationsudvikling og dermed for den økonomiske

stabilitet.

Figur 3

Udvikling i inflation

Indeks (2018=100)

Note: Udviklingen i forbrugerprisindekset fra 2018 til 2025 med 2018 som indeks 100.

Figuren er opgjort med halvårlige intervaller. K3 er tredje kvartal.

Kilde: Grønlands Statistik, Danmark Statistik og Færøernes Statistik.

20%

40%

60%

80%

100%

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024*

2025*

2026*

2027*

2028*

Grønland I Grønland II EU

Danmark

100

110

120

130

2018,

2019,

2020,

2021,

2022,

2023,

2024,

2025,

Grønland Danmark Færøerne

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

Boligmarkedet

Boligmarkedet i Nuuk har i perioden med højere realkreditren-

ter i 2022-2024 bevæget sig ind i en mere afdæmpet fase efter

en længere periode med høj aktivitet og stigende priser. Som

det fremgår af Figur 4, er de gennemsnitlige liggetider for boli-

ger i Nuuk steget markant siden 2022. Hvor den gennemsnitlige

liggetid i 2022 var omkring 75 dage, er den i 2025 steget til om-

kring 300 dage. Korrigeres for projektsalg er liggetiden tættere

på det danske niveau, men fortsat betragteligt højere end tidli-

gere.

Figur 4

Udvikling i gennemsnitlige liggetider

Gennemsnitlige liggetider i Nuuk og Danmark, dage

Note: Liggetider viser det gennemsnitlige antal dage et parcel-, rækkehus eller ejerlejlighe-

der har været til salg før det fjernes fra markedet. For Grønland medtages udeluk-

kende solgte boliger, mens de danske tal også medtager boliger, som ikke sælges.

Liggetider er beregnet ud fra salgs-/nedtagningsdato. 2025 inkluderer de første tre

kvartaler grundet datatilgængelighed.

Kilde: GrønlandsBANKEN og FinansDanmark.

Prisudviklingen påvirkes af både rente og udbuddet af boliger,

hvor særligt mange projektlejligheder har påvirket udbuddet de

senere år. Efter flere år med betydelige prisstigninger har bolig-

priserne i Nuuk siden 2021 udviklet sig mere afdæmpet og væ-

ret næsten uændrede i nominelle termer (se Figur 5). Den gen-

nemsnitlige kvadratmeterpris har i hele perioden været omkring

31.000 kr. Når der tages højde for den generelle prisudvikling i

samfundet, indebærer dette et markant realfald i boligpriserne. I

realtermer ligger prisniveauet i 2025 omtrent på niveau med

perioden før COVID-19-pandemien. Realprisfaldet sandsynlig-

gør flere købere i markedet i den kommende tid.

Udviklingen adskiller sig fra sammenlignelige markeder. I Dan-

mark, København og Tórshavn er boligpriserne forsat steget ind

i 2024 og 2025. Boligmarkedet i Nuuk har derved oplevet en

afdæmpning med lavere prisdynamik og længere omsætningsti-

der end i årene op til 2022.

Flere forhold kan forklare denne udvikling. For det første kan et

øget udbud af nybyggede boliger i Nuuk have bidraget til at

dæmpe prispresset. GrønlandsBANKEN vurderer at en afgø-

rende faktor har været stigningen i realkreditrenten der ramte i

2022 og holdt et højere niveau i de følgende år. Dette afspejles

også i at antallet af handler ikke er markant reduceret, men at

den gennemsnitlige størrelse af handlede boliger er lidt mindre

end tidligere.

Figur 5

Udvikling i boligpriser

Boligpriser i Nuuk, Danmark, København og Tórshavn,

indeks (2018=100)

Note: 2018=100. Prisudvikling er for Nuuk (Grønland), Danmark og København er opgjort

på baggrund af kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder,

mens prisudviklingen for Tórshavn (Færøerne) er opgjort på baggrund af salgspriser.

Priserne er ikke korrigeret med forbrugerprisindekset og afspejler derfor den nomi-

nelle boligprisudvikling. Data for Færøerne går kun til 2024 pga. manglende data.

Data for Nuuk og Danmark i 2025 inkluderer de første tre kvartaler.

Kilde: GrønlandsBANKEN, FinansDanmark, og Færøernes Statistik.

Flere store boligprojekter er dog nu afsluttede, og udbuddet af-

dæmpes. Det vil formentlig bidrage til at liggetiderne falder og

understøtte boligpriserne. Udsigterne for boligmarkedet i de

kommende år er dog ikke kun bestemt af udbuddet. Boligmar-

kedet afhænger i lige så høj grad af efterspørgslen, som er di-

rekte afhængig af den overordnede økonomiske udvikling. En

fortsat lav vækst og begrænset indkomstfremgang kan påvirke

markedet. Omvendt kan et løft i reallønnen, eventuelle rente-

fald eller fornyet økonomisk aktivitet bidrage til at øge efter-

spørgslen.

Erhvervsforhold

Grønlands erhvervsstruktur er fortsat kendetegnet ved en høj

grad af koncentration, hvor fiskeriet udgør det økonomiske fun-

dament for både beskæftigelse, eksport og aktivitet i store dele

af landet. Afhængigheden af fiskeriet gør økonomien sårbar

over for biologiske udsving, markedsforhold og regulatoriske

100

150

200

250

300

350

2020 2021 2022 2023 2024 2025

Nuuk Nuuk, ekskl. projektsalg Danmark

100

120

140

160

2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 Q3

2025

Nuuk, kvadratmeterpris

Danmark, kvadratmeterpris

København, kvadratmeterpris

Tórshavn, salgspris

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

ændringer, hvilket igen får direkte betydning for lokalsamfund,

arbejdsmarked og de offentlige finanser. 2025 peger dog på et

erhvervsliv i forandring. Nye muligheder inden for primær tu-

risme er blevet mere konkrete, men realiseringen er i stigende

grad afhængig af rammevilkår, kapacitet og samspil med samfun-

dets øvrige strukturer. Begrænsninger i arbejdskraft, infrastruk-

tur og uddannelsesniveau sætter klare rammer for, hvor hurtigt

og i hvilket omfang nye erhverv kan vokse. Erhvervsudviklingen

handler derfor ikke alene om at skabe nye indtægtskilder, men

om at styrke robustheden i den eksisterende erhvervsstruktur

og sikre, at nye satsninger bidrager til varig samfundsøkonomisk

værdi. De følgende delafsnit belyser udviklingen i fiskeri, turisme,

råstof- og mineindustrien samt øvrige erhvervsmuligheder og

potentialer med fokus på både aktuelle tendenser og langsig-

tede perspektiver.

Fiskeri

Den nye fiskerilov har nu været gældende i et år og markerer

et væsentligt skifte i reguleringen af erhvervet. Loven skal under-

støtte værdiforøgelse, modernisering og arbejdspladser i mindre

samfund samt sikre en bæredygtig og effektiv udnyttelse af fi-

skebestandene. Et centralt element i reformen er indførelsen af

individuelle omsættelige kvoter (IOK) for jollefiskere der fisker

hellefisk. IOK giver fiskerne en personlig årlig fangstrettighed,

som de kan planlægge efter eller overdrage til andre. Erfaringer

fra både implementeringen i Grønland og fra internationale

IOK-systemer viser, at ordningen typisk giver jollefiskerne større

frihed til at planlægge fiskeriet efter vejr og arbejdsforhold. IOK-

systemet står i kontrast til det tidligere ”olympiske” system, hvor

fiskeriet var åbent, indtil den samlede mængde var opfisket.

Denne ”kapløbsmodel” har historisk ført til overkapacitet, pres

for at fiske i dårligt vejr og ustabile landinger til fabrikkerne. Den

grundlæggende idé bag IOK har generelt mødt bred opbakning i

branchen. Samtidig peger flere aktører på, at incitamenterne ri-

sikerer at blive undergravet, hvis dele af det olympiske system

fortsat opretholdes parallelt med IOK. I områder hvor begge

systemer eksisterer side om side, opleves ujævne konkurrence-

vilkår, fordi enkelte fiskere investerer i kvoter, mens andre stadig

fisker efter kapløbsmodellen. Implementeringen det første år

har været præget af administrative tilpasninger og usikkerhed

om kvotefordelingen, hvilket kan betyde at større investerings-

beslutninger udskydes, indtil rammerne er mere konsoliderede.

GrønlandsBANKEN har i hele forløbet omkring fiskeriloven væ-

ret positiv overfor loven og særligt indførelsen af IOK er vigtig

for udvikling af erhvervet. En konsekvent implementering af reg-

lerne vil dermed også gøre det muligt at foretage nye og større

investeringer i erhvervet med henblik på at øge effektivitet og

indtjening.

Rejesektoren, som historisk har været Grønlands største enkelt-

stående eksportprodukt, er fortsat udfordret i 2025 (se Figur

6). Den biologiske rådgivning har gennem flere år været nedad-

gående, og der er en generel oplevelse af både færre rejer og

en mindre gennemsnitsstørrelse på fangsterne. Det har direkte

konsekvenser for værdien, da mindre rejer giver lavere afreg-

ningspriser. Dertil kommer, at en kombination af ændringer i

temperatur, fødetilgængelighed og udbredelsen af torsk i flere

områder vurderes at have påvirket rejeforekomsterne negativt.

Branchen oplever perioder, hvor rejerne næsten er fraværende,

hvilket udfordrer både fangstøkonomien og kapaciteten på

landanlæggene.

Figur 6

Eksportværdien af fisk og skaldyr

I mio. kr.

Rejer

Hellefisk

Torsk

Makrel

Lodde

Andre

fiskearter

ote: 2025* er et skøn, hvor makrel, lodde og øvrige fiskearter er fremskrevet baseret på

data for de første tre kvartaler af 2025 og de resterende for de første 11 måneder

på grund af datatilgængelighed. Fremskrivningerne beregnes på baggrund af sæson-

mæssige tendenser fra de foregående års fangst på fisketypeniveau. 2026** er

fremskrivninger, hvor priser gennemsnitligt antages at være ens med 2025, mens

mængder antages at ændre sig tilsvarende kvoteændringer. Priserne er ikke korrige-

ret i forhold til forbrugerprisindekset og er derfor i nominelle/løbende priser.

Kilde: Grønlands Statistik, Naalakkersuisut og egne skøn.

ndustrien peger på, at et fortsat fald i rejebestandene vil få di-

rekte økonomiske konsekvenser. Reduktionen i rejekvoten i

2026 er derfor en central risikofaktor, som kan påvirke de sam-

lede eksportindtægter og den regionale aktivitet i de kommende

år. De biologiske ændringer opleves generelt hurtigere og mere

uforudsigelige end tidligere. Det gør det vanskeligere for både

flåde og industrianlæg at planlægge, investere og udnytte kapaci-

teten effektivt.

Flere fiskere rapporterer om øgede forekomster af torsk i de

kystnære områder, og torskefiskeriet har i 2025 været under-

støttet af gode priser på verdensmarkedet. På trods af den

kortsigtede fremgang vurderes bestanden stadig som sårbar, og

.649

5.868

5.073

5.586

5.692

2022 2023 2024 2025* 2026**

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

historiske udsving gør det vanskeligt at basere længerevarende

investeringer på nuværende niveauer.

Udenskærs hellefiskebestanden vurderes fortsat at være stabil,

og fiskeriet af betydelig værdi. I 2025 forventes der at være ble-

vet fanget omtrent samme mængde hellefisk som året forinden.

Fangsten har været negativt påvirket af forsinkede kvoteudbud,

som reducerede mulighederne for at udnytte fiskeriet optimalt.

For flere fartøjer betød forsinkelsen, at dele af sæsonens mest

gunstige vejr- og fangstperioder ikke kunne udnyttes fuldt ud.

Udfordringen er således primært administrativ snarere end bio-

logisk, men har fortsat betydning for effektiviteten og branchens

samlede resultater. Det er dermed umiddelbart uforståeligt og

kritisabelt at forsinket kvoteudbud kan forekomme i et omfang

som direkte kan aflæses på den samlede samfundsøkonomi.

Samlet peger de forventede tal for 2025 derfor på en eksport-

værdi under niveauet i rekordåret 2023, jf. Figur 6, men sti-

gende fra 2024. Rejerne svækkes på både mængde og værdi,

mens særligt torsk og makrel giver en vis modvægt. Artssam-

mensætningen er dermed i forandring, og udviklingen er langt

mere uforudsigelig end tidligere og eksempelvis makrelfiskeriet

er yderst volatilt. Dette stiller større krav til robusthed i regule-

ring, fangststrategier og kapacitetstilpasning i industrien.

Det er vigtigt at bemærke, at eksportværdien af fisk og skaldyr

ikke udelukkende afspejler mængderne, men også priserne på

verdensmarkedet. Selv i perioder med lavere fangstmængder

kan eksportværdien forblive høj eller stige, hvis priserne er gun-

stige for de vigtigste arter. Dette kan ses i 2025, hvor visse ar-

ter, så som torsk og makrel, oplever både prisstigninger og høj

efterspørgsel i eksportmarkederne, og bidrager til en stabil høj

værdi af den samlede eksport.

Udviklingen understreger Grønlands strukturelle afhængighed af

fiskeriet. Når én dominerende art som rejer falder mærkbart i

mængde, påvirker det ikke alene eksportværdien, men også be-

skæftigelsen og aktiviteten i kystsamfundene. På trods af bestræ-

belser på erhvervsmæssig diversificering er fiskeriet fortsat det

centrale fundament i økonomien, og udsving i både bestandene

og verdensmarkedspriserne kan få store konsekvenser.

Klimaforandringer skaber derudover et vedvarende element af

usikkerhed. Store mængder ferskvand fra gletsjere, stigende hav-

temperaturer og ændrede strømforhold påvirker havmiljøet og

kan ændre både fordeling og vækstbetingelser for de vigtigste fi-

skearter. Udviklingen for rejer og torsk i de senere år illustrerer,

hvor hurtigt forandringer kan slå igennem i bestandene. Der

mangler fortsat forskningsbaseret viden, der kan understøtte

mere præcise forudsigelser, og denne usikkerhed gør det van-

skeligt for både erhvervet og myndighederne at planlægge

langsigtet og investere med sikkerhed. 2025 tegner derfor et

billede af et erhverv i forandring. Fiskeriloven har sat en ny ret-

ning, men er endnu ikke fuldt implementeret, og forskydninger i

bestandene skaber nye økonomiske risici. Sektoren står derfor

over for et voksende behov for robusthed, fleksibilitet og lang-

sigtet planlægning, hvis fiskeriet også fremover skal kunne fast-

holde sin centrale rolle i den grønlandske økonomi.

Turisme og luftfart

Turismen har i 2025 udviklet sig stærkt, og særligt den nye luft-

havn i Nuuk har ændret forudsætningerne for at rejse til Grøn-

land. Mange af de krav, som nu presser sig på, herunder større

kapacitet, bredere erhvervsunderstøttelse og bedre infrastruk-

tur, er ikke overraskende. De har været varslet i flere år. Men

2025 har tydeliggjort, at efterspørgslen er reel, og at Grønland

har et markant momentum i turismen, som kun kan fastholdes,

hvis sektoren er i stand til at tage imod væksten.

De foreløbige tal for 2025 viser en betydelig stigning i antallet af

udenlandske hotelovernatninger, særligt i sommermånederne

juni til august. Som det fremgår af Figur 7 ligger niveauet tydeligt

over de foregående år og afspejler en klar efterspørgsel efter

Grønland som rejsedestination i højsæsonen. Men allerede nu

er det tydeligt, at sommertrafikken i 2025 har været ekstraordi-

nært stærk, og at det har presset kapaciteten på flere para-

metre. Det samme mønster gør sig gældende for krydstogttu-

risme, hvor antallet af krydstogtspassagerer er mere end for-

doblet fra 2022 til 2024, og denne opadgående tendens ser ud

til at være fortsat i 2025.

Det er samtidig væsentligt at understrege, at Figur 7 kun viser

kommercielle hotelovernatninger. Aktiviteten i korttidsudlejning,

inklusive Airbnb, er ikke dækket af statistikken, men der er indi-

kationer på, at også dette marked er vokset markant.

Særligt Nuuk og Ilulissat har i perioder været tæt på eller helt

oppe mod kapacitetsloftet i højsæsonen. Både lokale aktører og

offentlige myndigheder peger på, at der i dele af sommeren

mangler ledige værelser, tilstrækkeligt udbud af oplevelser og

nok personale. Det betyder, at en del af efterspørgslen ikke kan

imødekommes, og at en del af det økonomiske potentiale går

tabt, ikke på grund af manglende interesse, men på grund af

strukturelle begrænsninger. Dette er dog ikke uventet og det

må også ses som forventeligt at udbygningen af aftagekapacitet

vil ske over en længere årrække.

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

Figur 7

Udvikling i udenlandske hotelovernatninger

Antal udenlandske hotelovernatninger, akkumuleret årligt

Note: Figuren viser antallet af udenlandske hotelovernatninger for 2021 til 2025. Uden-

landsk henviser til alle lande som ikke er Grønland, dvs. Danmark inklusive. Antallet

af hotelovernatninger er akkumuleret for hvert år. Dvs. at den sidste måned repræsen-

terer det samlede årlige antal. For 2025 medtages de første ni måneder grundet da-

tatilgængelighed.

Kilde: Grønlands Statistik.

Åbningen af Nuuk Internationale Lufthavn har dermed markant

ændret rejsemønstret. Nye direkte ruter fra nærmarkedet i

Nordatlanten har gjort det lettere at rejse til Grønland uden

mellemstop. Dette har øget den samlede tilgængelighed, men

samtidig ændret fordelingen af passagerer på tværs af landet. Af

Figur 8 fremgår det tydeligt, at der har været en markant vækst

i antallet af flypassagerer, hvor antallet i år allerede overgik

2024-niveauet i september måned.

Det første år med international lufthavn i Nuuk har være tur-

bulent og med en lang række udfordringer, der har ramt de rej-

sendes oplevelse og medført store omkostninger for de invol-

verede aktører. At der har været indkørings-udfordringer, er

ikke overraskende, selvom omfanget, set udefra, forekommer

stort. Afgørende er derfor at håndteringen af lufthavnen i Nuuk

og i de nye lufthavne bliver professionaliseret og effektiv i de

kommende år.

En stor del af de rejsende, der tidligere fløj via Kangerlussuaq og

videre med indenrigsfly, flyver nu direkte til Nuuk. Det reduce-

rer passagergrundlaget på flere indenrigsruter, som i forvejen er

omkostningstunge at opretholde. Denne udvikling påvirker Air

Greenland’s forretningsmodel, som gennem mange år har væ-

ret baseret på en balance, hvor indtægterne fra internationale

flyvninger understøtter driften af indenrigsruterne. Air Green-

land har en central rolle som et af Grønlands vigtigste Selvstyre-

ejede selskaber, og ændringer i selskabets økonomi kan få bred

betydning for samfundet. Dette gælder både ift. prisjusteringer

på indenrigs- og lavsæsonflyvninger, samt eventuelle tilpasninger

i ruteføring og frekvens. Set fra et samfundsmæssigt perspektiv

er tilgængelighed og sammenhængskraft på tværs af landet cen-

tral for både borgere, erhverv og regional udvikling. Det bliver

derfor vigtigt at følge, hvordan den ændrede konkurrencesitua-

tion og de nye rejsemønstre påvirker den samlede luftfartstruk-

tur.

Figur 8

Udvikling i antal flypassagerer

Antal flypassagerer, akkumuleret årligt

Note: Figuren viser antallet af frarejsende flypassagerer for 2021 til 2025. Anta llet af fra-

rejsende flypassagerer er akkumuleret for hvert år. Dvs. at den sidste måned repræ-

senterer det samlede årlige antal. For 2025 modtages de første 10 måneder grun-

det datatilgængelighed. Niveauet i 2023 og 2024 er næsten identisk, hvorfor 2023

ikke adskiller sig fra 2024 i grafen.

Kilde:

Grønlands Statistik.

2025 viser, at Grønland står midt i et strukturelt skifte i turis-

men. Efterspørgslen er stærk, tilgængeligheden er forbedret, og

kapaciteten i højsommeren er flere steder presset til grænsen.

Denne udvikling øger behovet for en mere koordineret og lang-

sigtet styring af sektoren. Naalakkersuisut har fortsat en ambi-

tion om, at turismen skal udgøre op mod 40 pct. af landets ek-

sport i 2035, og at antallet af turister skal fordobles. Denne

strategiske retning gør det nødvendigt at sikre rammer, der

både understøtter vækst og beskytter Grønlands natur og lokal-

samfund. Turismeloven, som trådte i kraft i 2025, introducerer

et licenssystem, krav om primært grønlandsk ejerskab og mulig-

hed for en mere systematisk koordinering af turismeaktiviteter,

herunder brugen af zoneaftaler og regulerede adgangsområder.

Formålet er at skabe bedre overblik og styring i en sektor, hvor

aktiviteten vokser hurtigt og er ujævnt fordelt på tværs af lan-

det. Loven adresserer dermed flere reelle behov, men den har

også mødt kritik, særligt vedrørende risikoen for at hæmme in-

vesteringer og skabe usikkerhed om rammevilkårene. Et enkelt

centralt opmærksomhedspunkt er forudsigelighed. For dele af

branchen, herunder ekspeditionskrydstogter, hvor ruter, land-

gang og logistik planlægges flere år i forvejen, er stabile og klart

kommunikerede regler afgørende. Ændringer i zoneinddeling,

adgangsbegrænsninger eller lokale retningslinjer med kort varsel

50.000

100.000

150.000

200.000

2021 2022 2023 2024 2025

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

2021 2022 2023 2024 2025*

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

gør planlægningen vanskelig og kan føre til aflysninger eller om-

kostningstunge tilpasninger.

Turismelovens potentiale ligger derfor ikke kun i selve regulerin-

gen, men i implementeringen og i evnen til at skabe et transpa-

rent, tidssvarende og forudsigeligt rammeværk. Samtidig inde-

bærer lovens krav til ejerskab og organisering en balance, hvor

hensynet til lokal forankring skal afvejes mod behovet for ad-

gang til kapital og kompetencer udefra. Hvis denne balance lyk-

kes, kan loven blive et centralt værktøj til at understøtte den

ønskede vækst i turismen, uden at gå på kompromis med natur,

kultur og lokal forankring.

GrønlandsBANKEN finder det positivt at der er etableret ram-

mer som er tilpasset lokalsamfund, natur og sikkerhed. Be-

grænsninger i ejerskab og dermed muligheden for udenlandske

investeringer er dog en begrænsende faktor i.f.t. udviklingen af

turismen. Dette regulatoriske redskab er kendt fra andre lande,

hvor ønsket har været at fremme lokalt ejerskab. Hensigten er

dermed velbegrundet, men kan være en begrænsende faktor

også for lokales investeringer. Omvendt er det muligt at lempe

kravene, hvis den negative effekt bliver større end forventet.

Fremadrettet vil behovet for koordinering og kapacitetsopbyg-

ning blive endnu tydeligere, når lufthavene til Ilulissat og Qaqor-

toq åbner. Begge forventes at øge tilgængeligheden yderligere

og tiltrække flere rejsende. Uden tilsvarende udvikling af over-

natningskapaciteten, oplevelsestilbud, arbejdskraft og klare ram-

mer for planlægning vil en del af potentialet fortsat være ufor-

løst. Turismesektoren står derfor i et afgørende vendepunkt,

hvor rettidig udbygning og forudsigelige rammevilkår bliver cen-

trale for at realisere Grønlands langsigtede ambitioner.

Råstof- og mineindustrien samt andre erhvervsmuligheder

Råstof- og mineindustrien spiller fortsat en central rolle i diskus-

sionen om Grønlands fremtidige erhvervsudvikling. I 2025 har

interessen fra omverdenen været betydelig, drevet af geopolitik

og den globale efterspørgsel efter kritiske mineraler. Grønland

ses i stigende grad som en potentiel leverandør, og efterforsk-

ningsaktiviteten ligger fortsat på et relativt højt niveau. Alligevel

er der endnu ikke realiseret nye store projekter, hvilket under-

streger sektorens velkendte udfordringer, herunder høje etable-

ringsomkostninger, logistiske barrierer og en global konkur-

rence, der kræver stærke og stabile rammevilkår.

Investorer

fremhæver behovet for solide, tilgængelige data om forekom-

ster, volumen og udvindingsforhold, men lige så vigtigt, politisk

stabilitet. Råstofprojekter i Arktis har lange tidshorisonter og er

særligt følsomme over for ændringer i lovgivning, prioriteringer

og myndighedspraksis. Derfor er geologisk potentiale og forud-

sigelige rammevilkår de faktorer, der fremhæves som helt afgø-

rende for, at projekter kan bevæge sig fra interesse til

realisering. Dette er velkendt og er tidligere beskrevet i Grøn-

landsBANKENs årsrapporter.

Den nye råstoflov, som trådte i kraft i 2025, er et centralt ele-

ment i dette billede. Loven moderniserer tilladelsesstrukturen

og styrker vægtningen af bæredygtighed og gennemsigtighed. In-

tentionen er bredt anerkendt, men modtagelsen har også været

præget af bekymring. Flere erhvervsaktører og juridiske eksper-

ter peger på risikoen for øget kompleksitet, længere sagsbe-

handlingstider og usikkerhed om, hvordan regler og bekendtgø-

relser konkret vil blive administreret. For erhvervet er budska-

bet klart. Lovens effekt afhænger ikke alene af dens ordlyd, men

af dens implementering, og særligt af om den i praksis giver virk-

somhederne de forhold, som er nødvendige for at tiltrække

langsigtede investeringer.

På tværs af aktørerne står én pointe klart. Udviklingsmulighe-

derne er store, men kræver tidlig og kontinuerlig dialog mellem

erhverv og det politiske niveau. En sådan dialog er afgørende

for at skabe realistiske forventninger og understøtte den nød-

vendige risikodeling. Store råstofprojekter kræver massiv kapital,

lang tidshorisont og betydelig infrastruktur, og de vil kun realise-

res, hvis rammevilkårene er stabile, tydelige og konsistente.

Parallelt med råstofsektoren er der interesse for Grønlands

vedvarende energiressourcer. Vandkraften er et strategisk er-

hvervspotentiale, og bl.a. Maniitsoq-området vurderes som et af

de mere lovende steder for større erhvervsrettede energipro-

jekter. I 2025 gennemførte Naalakkersuisut en Request for Infor-

mation (RFI) / Call for Participation som led i markedsdialogen om

disse store vandkraftpotentialer. Formålet var at identificere po-

tentielle aftagere, herunder datacentre, energiintensiv produk-

tion, PtX-teknologier og minedrift, og samtidig få indblik i, hvilke

typer af projekter der kan skabe størst langsigtet værdi for

Grønland. Processen kan ses som et positivt eksempel på syste-

matisk erhvervsinddragelse. Det styrker grundlaget for beslut-

ninger, der både er strategiske og økonomisk bæredygtige. Pro-

cessen kommer dog efter, at tidligere forventede udbud ikke er

gennemført og efterlader dermed fortsat en vis usikkerhed om,

hvorvidt der kan forventes et reelt udbud med en forudsigelig

timeline.

Strukturelle udfordringer

Grønland har gennem en årrække haft en række strukturelle ud-

fordringer, som i 2025 i stigende grad sætter konkrete rammer

for samfundets og økonomiens udvikling. Begrænsninger i ar-

bejdsudbuddet, for få med uddannelse, demografiske forskydnin-

ger og pres på centrale velfærdsfunktioner påvirker både vækst-

mulighederne og den økonomiske robusthed. Udviklingen under-

streger, at de strukturelle forhold ikke længere alene kan betrag-

tes som langsigtede risici, men som centrale faktorer, der akut

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

kræver handling for at sikre arbejdsmarkedets funktion og sam-

fundets bæreevne.

Arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedet er fortsat kendetegnet ved et begrænset ar-

bejdsudbud og betydelige forskelle på tværs af geografi og er-

hverv. Antallet af registrerede arbejdssøgende ligger i 2025 gen-

nemsnitligt lidt højere end i de foregående år, jf. Figur 9.

Figur 9

Udvikling i antallet af arbejdssøgende

Antal registrerede arbejdssøgende

Note: Månedlige tal for antallet af registrerede arbejdssøgende. Antallet er udregnet på

baggrund af hele befolkningen.

Kilde: Grønlands Statistik.

Udviklingen er præget af sæsonudsving og peger samlet set på

et arbejdsmarked, hvor ledigheden fortsat er relativt begrænset.

Samtidig skal den svage stigning i 2025 tolkes med forsigtighed,

da ændringer i reglerne for arbejdsløshedsunderstøttelse og in-

troduktionen af nye ydelser til jobsøgende kan have betydet, at

personer, som tidligere stod uden for arbejdsmarkedet, nu i hø-

jere grad registreres som arbejdssøgende.

Arbejdsstyrkens andel af befolkningen har derimod over de se-

neste år ligget relativt stabilt og fortsat på et noget lavere niveau

end i Færøerne, men tæt på dansk niveau, jf. Figur 10. Det un-

derstreger en vedvarende strukturel udfordring i arbejdsudbud-

det, som begrænser arbejdsmarkedets samlede kapacitet af kva-

lificeret arbejdskraft og dermed økonomiens vækstpotentiale.

Figur 10

Arbejdsstyrkens andel af befolkningen

Arbejdsstyrken i procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder

Note: Figuren viser, hvor stor andel arbejdsstyrken (summen af ledige og beskæftigede)

udgør af befolkningen i hhv. Grønland, Danmark og Færøerne. På grund af databe-

grænsninger opgøres andelene for marginalt forskellige befolkningsgrupper for de tre

lande (befolkningerne: 16-64-årige Danmark, 15-64-årige Færøerne og 18-pensions-

alderen-årige Grønland). Sammenlignelighed skal derfor tages med et vis forbehold.

Kilde: Danmarks Statistik, Grønlands Statistik og Færøernes Statistik.

Arbejdsmarkedets begrænsninger har også betydning for udvik-

lingen i væksterhverv. I turismesektoren er der fortsat en ople-

velse af, at der mangler arbejdskraft, hvilket kan begrænse mulig-

hederne for at udvide aktiviteten lokalt. Anvendelsen af uden-

landsk arbejdskraft er derfor blevet en mere integreret del af

arbejdsmarkedet, særligt inden for hotel- og restaurationsbran-

chen. Dette kan bidrage til at afhjælpe kapacitetsproblemer og

understøtte produktiviteten, men peger samtidig på en struktu-

rel afhængighed, som kan stille arbejdsmarkedet i en sårbar po-

sition.

Når ledigheden ses i sammenhæng med uddannelsesniveau, bli-

ver det tydeligt, at arbejdsmarkedets udfordringer ikke er jævnt

fordelt. Ledigheden er koncentreret blandt personer med kun

en grundskoleuddannelse, mens personer med erhvervsuddan-

nelse eller videregående uddannelse i langt højere grad er i be-

skæftigelse, jf. Figur 11.

1.000

2.000

3.000

4.000

Jan

Apr

Jul

Okt

Jan

Apr

Jul

Okt

Jan

Apr

Jul

Okt

Jan

Apr

Jul

Okt

Jan

Apr

Jul

Okt

Jan

Apr

Jul

Okt

Jan

Apr

Jul

Okt

2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024

Grønland Danmark Færøerne

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

Figur 11

Ledighed fordelt på uddannelsesniveau

Ledighedsprocent opgjort for hver af de fire uddannelsesniveauer

Grundskolen

Gymnasium

Erhvervs

uddannelse

Videregående

uddannelse

Note: Søjlerne viser ledighedsgraden for hver af de fire uddannelsesniveauer i

Grønland fra 2019 til 2024.

Kilde: Grønlands Statistik.

Det betyder, at udfordringen ikke alene handler om antallet af

job, men også om match mellem arbejdsmarkedets behov og

befolkningens kompetencer. Den lave arbejdsløshed blandt højt

uddannede, kombineret med arbejdsgivernes konstante efter-

spørgsel efter samme, indikerer at Grønland oplever, at højvær-

dijobs ”outsources” til udlandet. Dette kan ses ved brug af an-

satte med bopæl udenfor Grønland, brug af konsulenter og

brug af outsourcing til udenlandske virksomheder når ydelser

kræver højt uddannede medarbejdere. Denne udfordring svæk-

ker Grønlands økonomi, virksomheder og institutioner.

Uddannelse

Uddannelse udgør et helt centralt fundament for en robust og

langsigtet udvikling af det grønlandske samfund. Uddannelsessy-

stemet har afgørende betydning for arbejdsmarkedets funkti-

onsdygtighed, for produktivitetsudviklingen og for mulighederne

for at realisere nye vækstpotentialer i økonomien. Desværre vi-

ser udviklingen i uddannelsesniveauet, at der over tid kun er

sket mindre fremskridt. Figur 12 viser uddannelsesfordelingen

blandt de 25–64-årige i Grønland, Danmark og EU i 2004,

2014 og 2024. For Grønland er der sket en bevægelse i retning

af, at færre kun har en grundskoleuddannelse, og at flere har

gennemført en ungdomsuddannelse. Det peger på, at uddannel-

sessystemet over tid har haft en vis gennemslagskraft, men ud-

gangspunktet er fortsat markant svagere end i sammenlignelige

lande. I 2024 har knap halvdelen af den grønlandske befolkning i

alderen 25–64 år fortsat kun en grundskoleuddannelse, mod

væsentligt lavere andele i både Danmark og EU. Omvendt er

andelen med videregående uddannelse tilsvarende lav. Det be-

grænser udbuddet af formelt uddannet arbejdskraft og reduce-

rer både arbejdsmarkedets fleksibilitet og økonomiens omstil-

lingsevne.

Figur 12

Udvikling i uddannelsesniveau

Uddannelsesfordeling

Grundskolen

Ungdomsuddannelse

Videregående

uddannelse

Note: Søjlerne viser uddannelsesfordeling for befolkningerne mellem 25 og 64 år i Grøn-

land, EU og Danmark for 2004, 2014 og 2024.

Kilde: Grønlands Statistik, Eurostat og Danmarks Statistik.

Udfordringen er velkendt og har gennem en årrække været

genstand for politisk opmærksomhed. Uddannelsesområdet har

derfor også været et prioriteret område i de offentlige finanser.

Naalakkersuisut har bl.a. lanceret reformer, strategier og mål-

sætninger med fokus på blandt andet flere gennemførte ung-

domsuddannelser, styrkelse af folkeskolens faglige niveau og

bedre overgange i uddannelsessystemet. På trods af dette har

de overordnede strukturer ændret sig relativt langsomt. Det

kan pege på, at udfordringen i højere grad handler om imple-

mentering, opfølgning og vedholdenhed end om manglende

målsætninger. Der bør derfor prioriteres konkrete indsatser,

der implementeres i dybden og fastholdes over tid.

Samtidig er det afgørende, at kvaliteten i uddannelserne fasthol-

des på et niveau, der er sammenligneligt med internationale

standarder. Grønland må hverken ende i en situation, hvor for

få gennemfører en uddannelse, eller hvor uddannelsernes fag-

lige niveau udhules. Hvis grønlandske unge skal have reelle

7,1%

7,5%

6,2%

5,5%

5,1%

5,8%

1,4% 1,4%

0,9% 0,9%

1,1%

1,4%

2,1%

2,3%

1,8%

1,5%

1,4%

1,5%

0,4% 0,4%

0,3%

0,4% 0,4%

0,3%

4,3%

4,5%

3,7%

3,2%

3,0%

3,3%

2019 2020 2021 2022 2023 2024

Gennemsnitlige ledighed

64%

57%

49%

19%

21%

16%

32%

25%

20%

24%

29%

34%

48%

43%

39%

47%

48%

44%

12%

14%

17%

33%

36%

45%

21%

28%

36%

2004 2014 2024 2004 2014 2024 2004 2014 2024

Grønland Danmark EU

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

muligheder for at tage uddannelse uden for landet og senere

bringe viden og kompetencer tilbage, forudsætter det et uddan-

nelsessystem med høj faglig troværdighed.

I den sammenhæng fremstår folkeskolen som et centralt om-

drejningspunkt. Grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning

og regning er afgørende for, om unge senere kan gennemføre

ungdoms- og videregående uddannelser. En tidlig og vedva-

rende indsats i folkeskolen kan derfor ses som en investering

med stor langsigtet betydning, både for uddannelsessystemet

som helhed og for arbejdsmarkedets fremtidige funktionsdygtig-

hed. Et velfungerende og kvalitativt stærkt uddannelsessystem er

en nødvendig forudsætning for at styrke Grønlands økonomiske

robusthed og langsigtede udvikling.

Det må anerkendes, at landets politikere er opmærksomme på

nødvendigheden af en markant forbedret udvikling på uddan-

nelsesområdet. En sådan forbedring forudsætter dog tilsvarende

markante politiske tiltag.

I 2025 har Grønland set en historisk lydhørhed fra Danmark og

omverdenen ift. samarbejde og senest med en betydelig økono-

misk ramme i den danske finanslov. GrønlandsBANKEN finder

det positivt, at der investeres i Grønland fra dansk side i samar-

bejde med Naalakkersuisut. Et ønske til fremtidig styrket samar-

bejde og markante investeringer i kapacitet må efter Grønlands-

BANKENs vurdering meningsfuldt og med stort potentielt af-

kast være på uddannelsesområdet.

Demografiske udfordringer og sundhed

Den demografiske udvikling og sundhedsvæsenets kapacitet spil-

ler en stadig større rolle for Grønlands økonomiske og sam-

fundsmæssige bæreevne. Udviklingen påvirker både arbejdsud-

buddet, de offentlige udgifter og mulighederne for at fastholde

et velfungerende arbejdsmarked på længere sigt.

Figur 13 viser, at andelen af befolkningen over 60 år er steget

markant fra 8,2 pct. i 2001 til i 2025 at udgøre 18 pct., samtidig

med at andelen over 70 og 80 år også er stigende. Udviklingen

afspejler en gradvis aldring af befolkningen, som over tid øger

presset på både sundhedsvæsenet og de offentlige finanser,

samtidig med at en relativt mindre andel af befolkningen er i

den erhvervsaktive alder. Udviklingen er velkendt og har været

genstand for analyser i en årrække, men de demografiske for-

skydninger får i stigende grad betydning for den faktiske udgifts-

udvikling og kapaciteten i velfærdssystemet.

Figur 13

Udvikling i andel af befolkning over 60, 70 og 80 år

Andel af befolkning over 60, 70 og 80 år

Note: Andel af befolkningen, som har en alder på over 60, 70 og 80 år for 2001 til 2025.

Kilde: Grønlands Statistik.

Demografiske udfordringer forstærkes af social og økonomisk

ulighed. Figur 14 viser, at andelen af befolkningen i relativ fattig-

dom i Grønland har ligget på et stabilt og væsentligt højere ni-

veau end i både Danmark og på Færøerne over de seneste

mange år. Ulighed har betydning ud over indkomstforhold, da

den ofte hænger sammen med forskelle i sundhed, uddannelse

og tilknytning til arbejdsmarkedet. Dermed kan ulighed bidrage

til lavere arbejdsmarkedsdeltagelse og højere offentlige udgifter,

hvilket yderligere udfordrer den økonomiske robusthed.

Figur 14

Ulighed i Grønland sammenlignet med Danmark og Færø-

erne

Andel af befolkningen i relativ fattigdom

Note: Andelen af befolkningerne over 14 år, hvis indkomst er under 50 % af medianen af

den ækvivalerede disponible indkomst. Den ækvivalerede disponible indkomst er et

indkomstmål, som korrigerer indkomsten på baggrund af familiesammensætning,

dvs. de stordriftsfordele, som kan opstå af at være flere voksne, og de udgifter, som

er forbundet med at have børn. Grundet databegrænsning er det for Færøerne ande-

len over 17 år.

Kilde: Danmarks Statistik, Grønlands Statistik og Færøernes Statistik.

8,2%

18,0%

2,8%

5,7%

0,5%

1,3%

10%

15%

20%

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2021

2023

2025

Andel over 60 år Andel over 70 år Andel over 80 år

12%

10%

15%

2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024

Grønland Danmark Færøerne

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

I denne sammenhæng er sundhedsvæsenet en helt central søjle

under samfundet og arbejdsmarkedet. Et velfungerende sund-

hedsvæsen er en forudsætning for, at befolkningen kan deltage

stabilt i arbejdsmarkedet, gennemføre uddannelse og opret-

holde produktivitet. Derudover er et velfungerende sundheds-

væsen en forudsætning for at økonomisk stærke familier fortsat

ønsker at bo i landet. Samtidig udgør Sundhedsvæsenet i sig selv

en væsentlig del af den offentlige sektor og de samlede offent-

lige udgifter.

Figur 15 viser, at der er markant flere indlæggelser i Grønland

sammenlignet med Danmark, når der tages højde for befolk-

ningsstørrelsen.

Figur 15

Udvikling i antal indlæggelser

Antal indlæggelser pr. 1.000 indbyggere

Note: Antal indlæggelser i Danmark og Grønland opgjort pr. 1000 indbyggere. Indlæggel-

ser er i Danmark defineret som sygehusophold på +12 timer. Y-aksen er brudt, så

udviklingen for Danmark fremstår tydeligere.

Kilde: Sundhedsrådets Årsrapport 2025, Grønlands Statistik, Sundhedsdatabanken og

Danmarks Statistik.

I Sundhedsrådets Årsrapport 2025 fremgår det, at der i Grøn-

land i 2024 var i alt 28.957 indlæggelser, svarende til 511 ind-

læggelser pr. 1000 indbyggere. I Danmark var der i samme år

116 indlæggelser pr. 1000 indbyggere. Udover den tydelige ni-

veauforskel, har antallet samtidig vokset med omkring 16 pct. i

Grønland over den fireårige periode. Til sammenligning er an-

tallet faldet med cirka 4 pct i Danmark i samme periode.

Niveauet af indlæggelser indikerer en stor belastning på sund-

hedsvæsenet, hvilket forstærkes af de demografiske udfordrin-

ger fremhævet i Figur 13. Det fremgår desuden af Sundhedsrå-

dets Årsrapport, at der i 2024 var 11.578 unikke patienter, der

var indlagt, hvilket svarer til omkring 20 pct af befolkningen.

Dette er vel og mærke uden at tage højde for patienter, der er

blevet behandlet i Danmark. Det medfører en betydelig direkte

økonomiske belastning for sundhedsvæsenet og afspejler

samtidig en underliggende strukturel udfordring, hvor sygdoms-

byrden kan komme til at påvirke både arbejdsudbuddet og der-

ved produktiviteten.

Betragtes personaleomkostningerne i det grønlandske sund-

hedsvæsen tydeliggøres udfordringerne. Figur 16 viser, at udgif-

terne til personale er steget markant siden 2020. Særligt udgif-

terne til vikarer er vokset fra ca. kr. 22 mio. i 2020 (15 pct) til

ca. kr. 72 mio. i 2024 (30 pct).

Figur 16

Udvikling i personaleomkostninger

I mio. kr.

Note: Søjlerne viser personaleomkostningerne i det Grønlandske Sundhedsvæsen for perioden

2020 til 2024. Omkostningerne er opgjort i kategorier efter udgiftstype.

Kilde: Sundhedsrådets Årsrapport 2025.

Udviklingen afspejler vedvarende udfordringer med at rekruttere

og fastholde fast personale, hvilket også fremhæves i Sundheds-

rådets Årsrapport 2025. Vikarforbrug er en fleksibel, men om-

kostningstung løsning, som ikke bidrager til et stabilt og langsigtet

fundament for Sundhedsvæsenet, og det kan påvirke både kvali-

teten og kontinuiteten i behandlingen. Udviklingen i Sundhedsvæ-

senet illustrerer dermed en bredere strukturel udfordring: Når

det er vanskeligt at fastholde medarbejdere i centrale velfærds-

funktioner, øges både de direkte udgifter og de samfundsøkono-

miske konsekvenser. Et sundhedsvæsen under pres påvirker ikke

alene de offentlige budgetter, men også arbejdsmarkedets funk-

tionsdygtighed og befolkningens muligheder for at bidrage aktivt

til økonomien.

Grønlands strukturelle udfordringer sætter i høj grad rammerne

for både økonomisk udvikling og samfundets bæreevne. Et be-

grænset arbejdsudbud, et fortsat relativt lavt uddannelsesniveau

og demografiske forskydninger øger presset på arbejdsmarkedet

121

119

116

440

446

479

511

100

200

300

400

500

600

2021 2022 2023 2024

Indlæggelser pr. 1000 indbyggere

Danmark Grønland

35%

33%

31%

27%

16%

15%

13%

12%

15%

22%

29%

30%

22%

23%

21%

19%

17%

13%

12%

14%

151

169

192

225

242

2020 2021 2022 2023 2024

Øvrige personaleomkostninger Rekruttering og fratrældelse

Vikarudgifter Merarbejde

Timeløn

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

og de offentlige finanser. Samtidig understreger udviklingen i

sundhedsvæsenet, at velfærdens bæredygtighed er tæt forbundet

med befolkningens mulighed for at deltage i uddannelse og ar-

bejde. Dette tegner et klart billede af, at langsigtet økonomisk

robusthed forudsætter sammenhængende løsninger, der styrker

både kompetencer, arbejdsudbud og centrale velfærdsfunktio-

ner.

Ligesom uddannelsessystemet er sundhedssystemet centrale søj-

ler for samfundet. Er disse søjler svækkede medfører det, som

beskrevet, en række udfordringer. Samtidig er det centrale søjler

for muligheden for at fastholde økonomisk og kompetencemæs-

sigt stærke borgere og familier i Grønland. Udfordringerne er

beskrevet i sundhedskommissionens rapport og i lighed med ud-

dannelsesområdet er dette område et, der åbenbart savner mar-

kante forandringer. Forandringer der også her kan komme ved

et gentænkt og forstærket samarbejde med Danmark og EU.

Værdien af geopolitiske investeringer

2025 har været et år med markant geopolitisk opmærksomhed

rettet mod Grønland. Starten af året var præget af USA’s massive

pres mod Grønland og medførte usikkerhed, grænsende til frygt

og som rystede store dele af befolkningen.

Den internationale interesse er drevet af Grønlands strategiske

placering, sikkerhedspolitiske betydning og adgang til kritiske res-

sourcer. Udviklingen har samtidig understreget, at geopolitik ikke

alene handler om investeringer og samarbejde, men også om al-

vorlige sikkerhedspolitiske spændinger med Grønlands geografi-

ske placering som et centralt element.

Forløbet i 2025 har givet anledning til en række konkrete aftaler

og investeringer med betydning for det grønlandske samfund og

økonomi.

Samarbejdet med Danmark har i 2025 resulteret i beslutninger

og investeringer inden for forsvar, beredskab og infrastruktur og

samtidig er relationen forstærket. Udbygning af militære og orga-

nisatoriske kapaciteter, herunder nye faciliteter og strukturer,

skaber lokal aktivitet og arbejdspladser og rummer samtidig mu-

ligheder for dobbelt anvendelse, hvor investeringer også kan un-

derstøtte civile formål som beredskab, transport og kapacitet til

eftersøgning og redning.

Også EU og dets medlemslande har i stigende grad positioneret

sig som en strategisk partner. EU’s engagement retter sig blandt

andet mod råstoffer, infrastruktur og videnopbygning og kan bi-

drage til at reducere risici i projekter, som ellers ville være van-

skelige at realisere under grønlandske forhold. Denne form for

geopolitisk engagement kan fungere som en katalysator for

investeringer, hvor værdien ikke alene måles i eksport eller ind-

tægter, men også i styrket kapacitet og institutionel robusthed.

Den samfundsøkonomiske værdi af geopolitiske investeringer lig-

ger dermed ikke kun i de enkelte projekter, men i deres varige

effekter. Forbedret beredskab, stærkere kapacitet til eftersøgning

og redning, øget tilgængelighed og mere stabil infrastruktur har

konkret betydning for borgere, erhverv og lokalsamfund. Samti-

dig kan geopolitisk engagement bidrage til at afbøde strukturelle

udfordringer.

Grønlands geopolitiske position rummer således et potentiale for

at skabe samfundsøkonomisk og borgernær værdi. Potentialet re-

aliseres dog ikke automatisk, men forudsætter, at investeringerne

tænkes sammen med samfundets langsigtede behov for kompe-

tencer, arbejdsudbud og velfærd. Set i den sammenhæng kan

geopolitisk opmærksomhed, når den omsættes klogt, blive et vig-

tigt supplement til Grønlands egen økonomiske og samfunds-

mæssige udvikling.

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

Kort om GrønlandsBANKEN

GrønlandsBANKEN blev stiftet i 1967 af en kreds af danske

banker. Den stiftende generalforsamling blev holdt den 26. maj

1967 i Danske Bankers Fællesrepræsentations lokaler i Køben-

havn. Hermed var den første bank i Grønland en realitet. Åb-

ningsdagen blev 1. juli 1967.

Ni måneder før havde Bikuben (i 1985 omdannet til Nuna

Bank) oprettet en filial i Nuuk. I 1997 fusionerede Grønlands-

BANKEN og Nuna Bank.

GrønlandsBANKENs mission

”GrønlandsBANKEN skaber indtjening og værdi gennem rådgiv-

ning og ydelser på det finansielle område til alle borgere og virk-

somheder i Grønland. Vi løfter samfundet ved at fremme finan-

siel forståelse, samarbejde med uddannelsessteder og erhvervs-

livet samt understøtte bæredygtige lokale initiativer og udvik-

ling.”

Bankens mission skal dermed ses i et bredere perspektiv, hvor

GrønlandsBANKEN kan opfattes som Hele Grønlands Bank.

Det medfører et udvidet ansvar for at deltage positivt og aktivt

i samfundsudviklingen og bidrage til at skabe muligheder i det

grønlandske samfund og samtidig sikre en solid finansiel virk-

somhed. Denne væsentlige rolle er GrønlandsBANKEN yderst

bevidst om.

GrønlandsBANKENs værdier

GrønlandsBANKENs værdier er fast forankret i banken og hos

medarbejderne. Værdierne er

Engagerede, Ordentlige, Kunde-

orienterede og Udviklingsorienterede. Værdierne virker som

rettesnor for, hvorledes vi agerer og ønsker at blive opfattet i

og udenfor banken.

GrønlandsBANKENs strategi, vision og målstyring

GrønlandsBANKENs bestyrelse har i december 2024 godkendt

bankens strategi for de kommende år. ”Strategi 2028” skal un-

derstøtte visionen og målet om at være ” til gavn for Grønland”.

Strategien fastsætter bankens væsentligste udviklingsområder

for de kommende år, ligesom der udstikkes en overordnet

handlingsplan. Banken søger at inddrage alle medarbejdere i at

løfte banken mod det formulerede mål om at være ” til gavn

for Grønland”.

GrønlandsBANKEN ønsker hermed at sikre en fortsat god ud-

vikling af banken gennem et afbalanceret fokus på de tre hoved-

områder:

Forretningsudvikling, medarbejderudvikling og

kundeoplevelse

Hovedområderne indgår årligt i en målstyring, som løbende til-

passes den langsigtede strategi og vision 2028. GrønlandsBAN-

KEN vil derved sikre, at vi fortsat giver værdi til samfundet og er

den foretrukne bank for kunder, aktionærer, medarbejdere og

dermed leve op til visionen om at være ” til gavn for Grønland”.

Figur 1

Bankens vision 2028 - til gavn for Grønland

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

Hoved- og nøgletal i sammendrag

1.000 kr.

2025

2024

2023

2022

2021

UDVALGTE DRIFTSPOSTER:

Netto rente

- og gebyrindtægter 428.840

470.264

435.012

351.485 338.933

Andre driftsindtægter

6.340

5.400

5.803

6.588 6.185

Basisindtægter

435.180

475.664

440.815

358.073

345.118

Udgifter til personale og administration

244.385

226.362

211.166

195.056 186.385

- og nedskrivninger på materielle aktiver 9.621

9.017

8.158

7.320 7.014

Andre driftsudgifter

3.270

4.255

2.815

2.706 2.497

Basisudgifter

257.276

239.634

222.139

205.082

195.896

Basisresultat

177.904

236.030

218.676

152.991

149.222

Kursreguleringer

19.024

28.578

40.058

-39.356 11.219

Nedskrivning på udlån og tilgodehavender m.v.

15.539

18.909

14.160

4.523

1.537

Resultat før skat

181.389

245.699

244.574

109.112

158.904

Skat

536

36.689

52.179

10.361 26.072

Årets resultat

180.853

209.010

192.395

98.751

132.832

UDVALGTE BALANCEPOSTER:

Udlån

4.921.760

5.030.995

4.812.975

4.353.585 3.783.681

Indlån

7.873.973

7.152.807

6.413.469

5.942.479 5.363.871

Egenkapital

1.599.024

1.593.622

1.479.123

1.318.592 1.267.911

Aktiver i alt

10.974.460

10.021.543

8.840.981

7.949.566 7.226.988

Eventualforpligtelser

1.275.574

1.422.643

1.774.426

1.934.125 1.781.465

NØGLETAL FOR BANKEN (I PROCENT)

Primo egenkapitalforrentning før skat og udbytte

12,4

17,5

18,9

9,0 13,9

Primo

egenkapitalforrentning efter skat og udbytte 12,4

14,9

8,1 11,6

Kapitalprocent

27,8

26,9

26,0

23,6 24,4

Individuelt solvensbehov

10,9

11,1

11,1 10,7

NØGLETAL PR. AKTIE I KRONER

Årets resultat pr. aktie før skat

100,8

136,5

135,9

60,6 88,2

Årets resultat pr. aktie efter skat

100,5

116,1

106,9

54,9 73,8

Indre værdi pr. aktie

888

885

822

733 704

Udbytte pr. aktie

100

20 40

Ultimo kurs

880

700

625

590 598

Definition af egne nøgletal

Basisresultat

Basisindtægter (Nettorente

- og gebyrindtægter og andre driftsindtægter) fratrukket basisudgifter (Udgifter til personale og admini-

stration, af

- og nedskrivninger på materielle aktiver og andre driftsudgifter)

Primo

egenkapitalforretning før skat og efter udbytte

Resultat før skat i procent af egenkapital primo fratrukket skattemæssig værdi af udbytte

Primo egenkapitalforretning efter skat og efter udbytte

Resultat efter skat i procent af egenkapital primo fratrukket skattemæssig værdi af udbytte

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

Ledelsesberetning for året 2025

Hovedaktivitet

GrønlandsBANKENs hovedaktivitet er at tilbyde finansielle ydel-

ser til private kunder, erhvervskunder og offentlige institutioner

i Grønland. Banken ønsker at tilbyde et bredt produktsortiment

tilpasset det grønlandske samfund og kundernes behov kombi-

neret med professionel rådgivning.

Resultatopgørelsen

Nettorenteindtægterne udviser et fald på t.kr. 44.644 i forhold

til 2024. Et i 1. halvår af 2025 faldende renteniveau er den væ-

sentligste årsag. Et stigende indlån og dermed højere overskuds-

likviditet har dog afbødet faldet.

Udbytte af bankens aktiebeholdning udgør t.kr. 11.971 mod t.kr.

8.859 sidste år. Banken har haft en voksende aktiebesiddelse i

DLR Kredit A/S og derudover har BI Holding i 2025 udbetalt

ekstraordinært udbytte i december 2025, som de væsentligste

årsager til stigningen.

Gebyr- og provisionsindtægter viser stigning på t.kr. 270 fra

2024 til 2025. Forøgede værdipapirindtægter, herunder ved

bankens pensionsprodukt Qimatut driver stigningen.

Andre driftsindtægter, der primært består af eksterne lejeind-

tægter fra bankens boliger, udgør t.kr. 6.340 mod t.kr. 5.400 i

2024.

Udgifter til personale og administration er steget med t.kr.

18.023 til t.kr. 244.385. Personaleudgifterne er øget som følge

af overenskomstmæssig lønstigning og investering i flere ansatte.

Administrationsomkostningerne udgør et højere niveau på t.kr.

115.339, mod t.kr. 106.438 i 2024. Det højere niveau dækker

primært over en stigning i IT-omkostninger til BEC Financial

Technologies.

Afskrivninger på ejendomme og inventar er forøget til t.kr.

9.621 mod t.kr. 9.017 i 2024. Flere personaleboliger og værdi-

regulering af ejendommene har forøget afskrivningerne i 2025.

Andre driftsudgifter er faldet med t.kr. 604 til t.kr. 3.270. Andre

driftsudgifter omfatter primært drift og vedligeholdelse af bank-

bygninger, samt bidrag til Afviklings- og Garantiformuen. Det er

primært fald i bidrag til Afviklings- og Garantiformuen der ud-

gør omkostningsfaldet.

Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger er dermed

helt som forventet lavere end i 2024, og udgør t.kr. 177.904

mod t.kr. 236.030 i 2024.

Ses der isoleret på fjerde kvartal 2025 udgør nettorente- og ge-

byrindtægterne 108.944 t.kr. mod t.kr. 114.392 i samme peri-

ode i 2024. Udviklingen i 4. kvartal 2025 skyldes primært højere

gebyrindtægter i 4. kvartal end i 3. kvartal af 2025. Sammenlig-

nes kvartalerne i 2025 og kvartalerne i 2024, så viser udviklin-

gen faldende renteindtjening, men forskellen er lavere i 4. kvar-

tal.

De samlede omkostninger er på niveau med samme periode

året før og udgør t.kr. 65.923 mod t.kr. 65.959 i fjerde kvartal

2024.

Udvalgte Hoved- og nøgletal pr. kvartal

1.000 kr.

4.kvt.

3.kvt.

2.kvt.

1.kvt.

4.kvt.

3.kvt.

2.kvt.

1.kvt.

2025

2024

Nettorente

- og gebyrindtægter 108.944

100.250

111.691

107.955 114.392 113.509 122.734

119.629

Omkostninger og afskrivninger

65.923

62.977

63.992

64.384

65.959

56.190

58.299

59.186

Andre driftsindtægter

1.500

1.459

1.635

1.746

1.428

1.355

1.316

1.301

Resultat før kursreguleringer og

nedskrivninger 44.521

38.732

49.334

45.317 49.861 58.674 65.751

61.744

Kursreguleringer

5.396

9.345

-2.907

7.190

6.004

18.657

-1.450

5.367

Nedskrivning på udlån mv.

987

1.096

13.424

3.745

3.892

5.946

5.326

Resultat før skat

48.930

48.045

45.331

39.083 52.120 73.439 58.355

61.785

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

Kursreguleringer udgør t.kr. 5.396 og er dermed lavere end i

samme kvartal i 2024, hvilket dog skal ses i sammenhæng med

førnævnte ekstraordinære udbytte fra BI Holding i 4. kvartal af

2025. Nedskrivninger og hensættelser er med t.kr. 987 lavere

end samme periode sidste år. Resultat før skat udgør i fjerde

kvartal dermed t.kr. 48.930 mod t.kr. 52.120 i samme kvartal i

2024.

For året som helhed udgør kursregulering på værdipapirer og

valuta en gevinst på t.kr. 19.024 mod en gevinst på t.kr. 28.578 i

2024. Bankens beholdning af sektoraktier viser en lavere gevinst

end sidste år, men det skal ses i sammenhæng med et forøget

aktieudbytte. Markedsudviklingen har givet lavere kursgevinster

på bankens obligationsbeholdning, men fortsat en gevinst for

året på kr. 7,5 mio. i 2025 mod en gevinst på kr. 16 mio. i 2024.

Valutakursreguleringer viser en stigning sammenlignet med året

før.

Nedskrivninger på udlån m.v. udgør i 2025 t.kr. 15.539, hvilket

er t.kr. 3.370 mindre i forhold til 2024. Der er fortsat tale om

et beskedent samlet niveau. De samlede nedskrivninger udgør

0,2% af bankens udlån og garantier. Banken ser fortsat en gene-

rel stærk kreditkvalitet i udlånsporteføljen.

I tillæg til bankens individuelle nedskrivningsmodeller afsættes et

ledelsesmæssigt tillæg, som ved udgangen af 2025 samlet udgør

kr. 41,1 mio. Tillægget adresserer branche- og bonitetsrisiko,

men i særdeleshed også risici forbundet med inflation og kon-

junkturusikkerheder, samt ESG-risici.

Resultat før skat udgør t.kr. 181.389 mod t.kr. 245.699 i 2024.

Årets resultat ligger dermed indenfor det interval, som senest

blev præciseret i januar 2026 på kr. 180-182 mio. Resultatet før

skat forrenter egenkapitalen med 11,4 %.

Skat er beregnet med 25 % af resultatet før skat reguleret for

ikke skattepligtige indtægter og ikke fradragsberettigede udgifter.

Resultatet efter skat udgør herefter t.kr. 180.853 i 2025 og for-

renter egenkapitalen med 11,3 %.

Balance og egenkapital

GrønlandsBANKENs balance udgør ultimo 2025 et rekordhøjt

niveau på t.kr. 10.974.460, hvilket er en stigning på t.kr. 952.917

i forhold til 2024. Indlån har gennem hele 2025 vist en stigende

tendens og udgør ultimo 2025 t.kr. 7.873.973. I forhold til 2024

er det en stigning på t.kr. 721.166. Det er primært i det offent-

lige kundesegment og blandt erhvervskunder, at indlånet er ste-

get i 2025. Den altovervejende del af bankens indlån er anfor-

dringsmidler.

Udlån er i 2025 faldet med 2,2% eller t.kr. 109.235 til t.kr.

4.921.760 efter det meste af året at have været på et højere ni-

veau. Ved indgangen til 2025 var det bankens forventning, at

den økonomiske udvikling i Grønland ville medføre en beskeden

stigning i udlånet i 2025. Ændringer i særligt større byggefinan-

sieringer i 4. kvartal af 2025 har dog medført et mindre fald i

udlånet i 2025. Samtidig er bankens garantier faldet med t.kr.

147.069 til t.kr. 1.275.574.

De samlede udlån og garantier er dermed faldet med i alt t.kr.

256.304 til t.kr. 6.197.334.

Udvikling i forretningsomfang.

t.kr.

Bankens obligationsbeholdning er vokset med t.kr. 23.928 til

t.kr. 1.522.468.

Grunde og bygninger er steget med t.kr. 16.856 til t.kr. 327.716

i 2025. Et stigende medarbejderantal har medført, at banken i

2025 har anskaffet fem nye personaleboliger.

Pensionsområdet udtrykt ved aktiver i puljeordninger er inklu-

sive afkast vokset med 15% i 2025 til t.kr. 780.071.

Banken foretog i overensstemmelse med kapitalplanen yderli-

gere en Senior-Non-Preferred obligationsudstedelse i 2025 på

t.kr. 125.000 mens t.kr. 50.000 blev indfriet.

Banken har derudover udstedt supplerende kapital på t.kr.

40.000 i 2025.

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

3.500.000

4.000.000

4.500.000

5.000.000

5.500.000

6.000.000

6.500.000

7.000.000

7.500.000

8.000.000

2021 2022 2023 2024 2025

Indlån Udlån Garantier

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

Egenkapitalen er opgjort til 1.599.024 t.kr. mod t.kr. 1.593.622

ved udgangen af 2024. Aktiekapitalen udgør t.kr. 180.000. Kapi-

talprocenten udgør 27,8 mod 26,9 i 2024.

Usikkerhed ved indregning og måling

De væsentligste usikkerheder ved indregning og måling knytter

sig til nedskrivninger på udlån, hensættelser på garantier, værdi-

ansættelse af finansielle instrumenter samt ejendomme. Ledel-

sen vurderer, at usikkerheden ved regnskabsaflæggelsen for

2025 er på et niveau der er forsvarligt og uændret i forhold til

sidste år.

Compliance og Hvidvask

Banken har i 2025 afsluttet og lukket påbuddene givet af Finans-

tilsynet i forbindelse med inspektionen på hvidvaskområdet i

2024.

De modtagne påbud fra besøget er beskrevet på bankens

hjemmeside på følgende link

https://www.banken.gl/media/sy0dmrtb/redeg%C3%B8relse-

om-hvidvaskinspektion-juni-2024.pdf

Banken har etableret en særskilt afdeling til håndtering af hvid-

vask og terrorfinansiering. Afdelingen varetager bl.a. kontrol af

kundeoprettelser, alarmbehandling og foretager indberetning til

Hvidvasksekretariatet. Derudover varetager afdelingen den år-

lige rapportering til bestyrelsen vedrørende bankens hvidvaskri-

sici.

Der er ligeledes en selvstændig compliancefunktion. Complian-

cefunktionen varetager uafhængig rapportering til direktion og

bestyrelse. Compliancefunktionen refererer direkte til direktio-

nen som modtager løbende rapporteringer. Bestyrelsen modta-

ger to årlige rapporteringer om compliancerisici i banken.

Compliancefunktionen er ansvarlig for at vurdere og kontrollere

overholdelse af gældende lovgivning, markedsstandarder og in-

terne regelsæt. Derudover rådgiver den om, hvordan complian-

cerisici kan blive håndteret og reduceret.

Finanstilsynet var i august-september 2025 på ordinær inspek-

tion i banken, hvor alle væsentlige risikoområder blev gennem-

gået. Inspektionen medførte ét påbud, som banken har taget til

efterretning. Inspektionsredegørelsen findes på bankens hjem-

meside: https://www.banken.gl/media/gywd41os/redegoerelse-

om-inspektion.pdf

Finansielle risici

GrønlandsBANKEN er eksponeret over for forskellige finan-

sielle risici, som styres på forskellige niveauer i organisationen.

Bankens finansielle risici udgøres af:

Kreditrisiko: Risiko for tab som følge af, at debitorer eller mod-

parter misligholder indgåede betalingsforpligtelser.

Markedsrisiko: Risiko for tab som følge af, at dagsværdien af

finansielle instrumenter og afledte finansielle instrumenter

fluktuerer som følge af ændringer i markedspriser.

GrønlandsBANKEN henregner tre typer risici til

markedsrisikoområdet: renterisiko, valutarisiko og aktierisiko.

Likviditetsrisiko: Risiko for tab som følge af, at finansieringsom-

kostningerne stiger uforholdsmæssigt meget, risikoen for at ban-

ken forhindres i at opretholde den vedtagne forretningsmodel

som følge af manglende finansiering/funding eller ultimativt risi-

koen for, at banken ikke kan honorere indgåede betalingsfor-

pligtelser ved forfald som følge af manglende finansiering/fun-

ding.

Operationel risiko: Risiko for at banken helt eller delvist må tage

økonomiske tab som følge af utilstrækkelige eller uhensigtsmæs-

sige interne procedurer, menneskelige fejl, IT- systemer mm.

Kapitalforhold

GrønlandsBANKEN skal i henhold til lovgivningen have et kapi-

talgrundlag, der understøtter risikoprofilen. Ultimo 2025 trådte

dele af EU kapitaldækningsreglerne CRR3 i kraft i Grønland.

GrønlandsBANKEN opgør kredit- og markedsrisikoen efter

disse regler og operationel risiko opgøres nu efter forretnings-

indikatormetoden. Hvad angår risikostyring henvises til note 2.

NEP-krav

Kravet til nedskrivningsegnede passiver skal ses som et led i gen-

opretning af pengeinstitutter. Dette indebærer, at institutter

omfattet af kravet, skal opretholde en andel af kapitalinstrumen-

ter og gældsforpligtelser, som i en afviklingssituation skal ned-

skrives eller konverteres før simple krav.

GrønlandsBANKEN fik d. 10. december 2024 af Finanstilsynet

fastsat et revideret NEP-krav på 30,2% inkl. buffere. NEP-kravet

indfases i perioden frem til 2027. Dette betyder, at banken i de

kommende år skal dække kravet ved udstedelse af kapitalinstru-

menter og konsolidering af egenkapitalen.

Banken foretog i forlængelse af det fastsatte NEP-krav yderli-

gere to udstedelser i 2025 med henblik på målrettet dækning af

NEP-kravet. Der er lavet en udstedelse på kr. 125 mio. Senior

Non-Preferred og kr. 40 mio. efterstillede kapitalindskud.

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

Kapitalkrav

2025

2024

Solvensbehov

10,9%

11,1%

SIFI bufferkrav

1,5%

Kapitalbevaringsbufferkrav

2,5%

Kapitalkrav

14,9%

15,1%

NEP

-tillæg (indfasning fra 1/1-22) 10,2%

7,5%

Samlet kapitalkrav (NEP

-krav inkl. buffere)

25,1%

22,6%

NEP kapitalprocent jf. note 23

33,9%

31,7%

Kapitaloverdækning

8,8%

9,1%

Samlet kapitalkrav jf. ovenfor ultimo 2025 / 2024

25,1%

22,6%

NEP

-tillægsindfasning 1/1 2026 / 1/1 2025 2,6%

2,5%

Kontracyklisk buffer indfasning 1/1 2026

0,5%

Kontracyklisk buffer indfasning 1/7 2026

0,5%

Samlet kapitalkrav 2026 / 2025

28,7%

25,1%

Kapitaloverdækning 2026 / 2025

5,2%

6,6%

NEP-kravet indfases fra 1. januar 2022 lineært over 6 år. Dette

indebærer, at banken skal opfylde et NEP-krav inkl. buffere på

25,1% i 2025. Fra 1. januar 2026 skal banken opfylde et NEP-

krav inkl. buffere på 28,2% og fra 1. juli 2026 28,7% på bag-

grund af det reviderede NEP-krav inkl. buffere på 31,2%.

Solide kapitalforhold

I henhold til lov om finansiel virksomhed skal bestyrelsen og di-

rektionen sikre, at banken har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag.

Det tilstrækkelige kapitalbehov er den kapital, der efter ledel-

sens vurdering som minimum skal til for at dække alle risici.

GrønlandsBANKEN blev udpeget som SIFI-institut i april 2017.

Med de fastsatte krav for nedskrivningsegnede passiver forven-

ter bestyrelsen, at det samlede kapitalberedskab skal øges over

de kommende år. Bestyrelsen har som mål, at der skal være ka-

pitalmæssig kapacitet til vækst i bankens forretning lige som der

skal være tilstrækkelig kapital til at dække løbende udsving i de

risici banken påtager sig.

Bankens risikovægtede aktiver udgør t.kr. 5.719.593 mod t.kr.

5.710.361 i 2024. CRR3 er implementeret i grønlandsk lovgiv-

ning med udgangen af 2025 og effekten af den nye lovgivning er

indregnet i opgørelsen af de risikovægtede aktiver ultimo 2025.

Bankens bestyrelse har vedtaget en kapitalmålsætning med et

target for CET1 på 24%. GrønlandsBANKENs kernekapitalpro-

cent er ved udgangen af 2025 opgjort til 25,3 og kapitalprocen-

ten er opgjort til 27,8 efter det foreslåede udbytte. Kernekapi-

talprocenten realiseres dermed over det langsigtede target på

24. Med den omtalte geopolitiske usikkerhed omkring Grønland

og den forventede balancemæssige udvikling i 2026, vurderer

banken det hensigtsmæssigt at være kapitaliseret på et højere

niveau end target.

I forlængelse af ovenstående indstiller bankens bestyrelse til ge-

neralforsamlingen et udbytte på 80 kr. pr. aktie for 2025 sva-

rende til ca. 80% af resultatet efter skat.

Bankens individuelle solvensbehov er pr. 31. december 2025

opgjort til 10,9%. GrønlandsBANKEN har dermed en kapital-

overdækning før bufferkrav på 16,9%. Efter fradrag for kapital-

bevaringsbufferkrav på 2,5% og SIFI bufferkrav på 1,5% er over-

dækningen på 12,9%.

Erhvervsministeren har i december 2024 godkendt indfasning af

et kontracyklisk kapitalbufferkrav på 0,5% fra 1. januar 2026 og

yderligere 0,5% fra 1. juli 2026.

Opgørelsen af det individuelle solvensbehov er baseret på be-

kendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrund-

lag og solvensbehov og på Finanstilsynets vejledning herom.

Banken har på baggrund af det beregnede kapitalkrav opgjort

en overdækning på t.kr. 965.845, som udgør forskellen mellem

kapitalkravet (solvensbehov) og den faktiske kapital (kapitalpro-

cent). Det er ledelsens vurdering, at kapitalen er tilstrækkelig til

at dække den risiko, der er forbundet med bankens aktiviteter.

GrønlandsBANKENs kapitalplan lever fuldt op til kravene, hvor-

for årsregnskabet aflægges som going-concern.

Der henvises til GrønlandsBANKENs hjemmeside for en beskri-

velse og uddybning af opgørelsesmetoden af det opgjorte kapi-

tal- og solvensbehov for 2025. Der henvises endvidere til ban-

kens redegørelse om risikostyring 2025 på https://www.ban-

ken.gl/da/om-os/investor/oplysningsforpligtelser/

Årsrapport

2025

Ledelsesberetning

GrønlandsBANKENs opgjorte kapital- og solvensbehov efter 8+ model

1.000 kr.

2025 2024

Kapitalbehov

Solvensbehov

Kapitalbehov

Solvensbehov

Søjle I-kravet

457.567

8,0%

456.829

8,0%

Kreditrisiko

88.719 1,6%

114.534

2,0%

Markedsrisiko

30.891

0,5%

27.320

0,5%

Likviditetsrisici

2.495

0,1%

6.270

0,1%

Operationel risiko

13.920 0,2%

23.621

0,4%

Øvrig risiko

30.498

0,5%

5.524

0,1%

Kapital- og solvensbehov

624.090

10,9%

634.098

11,1%

Likviditet

GrønlandsBANKEN har et komfortabelt indlånsoverskud, og

bankens funding baseres på indlån og kapitaludstedelser.

Det officielle måltal for likviditet er Liquidity Coverage Ratio

(LCR), som er et minimumskrav i forholdet mellem kortfristede

aktiver og passiver, der skal sikre en tilfredsstillende likviditets-

grad. LCR-nøgletallet skal udgøre mindst 100%.

Banken havde ved udgangen af 2025 et LCR-nøgletal på

297,2%, hvilket til fulde opfylder LCR kravet.

1.000 kr.

2025

2024

Likviditetsbuffer LCR

4.413.620

3.454.167

Outflow, netto

1.485.000

1.297.598

LCR

297,2%

266,2%

Tilsynsdiamanten

GrønlandsBANKEN har forholdt sig til pejlemærkerne i Finans-

tilsynets tilsynsdiamant. Diamanten angiver fire pejlemærker for

pengeinstitutvirksomhed og det er bankens mål at leve op til

disse. Ved udgangen af 2025 ligger GrønlandsBANKEN inden-

for samtlige grænseværdier i tilsynsdiamanten.

Summen af bankens 20 største eksponeringer kan i henhold til

nedenstående oversigt opgøres til 129,7%, hvilket er tilfredsstil-

lende under Finanstilsynets grænseværdi på 175%. Det skal be-

mærkes at ca. 35%-point udgøres af eksponeringer med offent-

ligt ejede selskaber.

Ejendomseksponeringen er reduceret og udgør i henhold til ne-

denstående oversigt 19,0%. Denne eksponering er med betyde-

lig efterstående offentlig finansiering. Derudover er en del af ek-

sponeringerne baseret på lejekontrakter med stat, selvstyre eller

kommuner. Forhold banken vurderer er stabiliserende for den

samlede brancheeksponering.

Investor Relations

GrønlandsBANKEN tilstræber åbenhed omkring banken, og at

der er en god kommunikation og dialog med bankens aktionæ-

rer og øvrige interessenter. Dette sker bl.a. ved, at information

tilgår Nasdaq OMX Copenhagen, hvor banken er noteret. For-

målet med at offentliggøre information er:

• At overholde gældende oplysningsforpligtelser og gældende

børsetiske regler

• At sikre åbenhed omkring banken

• At sikre en god og positiv dialog med bankens interessenter

• At øge kendskabet til GrønlandsBANKEN i investorkredse i

både Grønland og udlandet.

• At give investorerne en struktureret, løbende og planlagt in-

formation, der tilgodeser investorernes informationsbehov

ved investeringsbeslutninger

• At øge likviditeten i GrønlandsBANKENs aktie.

Målsætningen skal resultere i hurtige og retvisende informatio-

ner om både kursrelevante og øvrige forhold i banken. Grøn-

landsBANKEN har indgået et samarbejde med HC Andersen

Capital, som bl.a. indebærer kvartalsvise online investorpræsen-

tationer.

Tilsynsdiamanten

2025

2024

Grænse

Sum af store eksponeringer

129,7%

136,0%

< 175%

Ejendomseksponering

19,0%

19,8%

< 25%

Udlånsvækst

-2,2%

4,5%

< 20%

Likviditetspejlemærke

297,9%

268,4%

> 100%

Årsrapport 2025

Ledelsesberetning

GrønlandsBANKEN offentliggør information, som kan være

kursrelevant, som selskabsmeddelelser via Notified - Nasdaq

OMX og på bankens hjemmeside under ”investor” https://ban-

ken.gl/da/om-os/investor/ . Meddelelsernes indhold er bl.a. kvar-

tals-, halvårs- og årsrapporter herunder ledelsesberetninger, ge-

neralforsamlinger samt øvrige nyheder. Alle selskabsmeddelelser

udformes på dansk og engelsk ved offentliggørelse, og derud-

over stilles information til rådighed på dansk, grønlandsk og en-

gelsk på bankens hjemmeside https://banken.gl/da/om-os/inve-

stor/.

Ved afholdelse af investorpræsentationer, bliver materialet ef-

terfølgende lagt på GrønlandsBANKENs hjemmeside, så det er

tilgængeligt for alle.

Direktionen er ansvarlig for at informere investorer samt øvrige

interessenter efter aftale med bestyrelsen. Direktionen kan i

særlige tilfælde bemyndige ledende medarbejdere til at infor-

mere investorer samt øvrige interessenter.

Kursen på GrønlandsBANKENs aktier er steget til kurs 880 ved

udgangen af 2025 i forhold til ultimo 2024, hvor kursen var

700. GrønlandsBANKEN indstiller til generalforsamlingen, at ud-

byttebetalingen for 2025 bliver på kr. 80 pr. aktie eller i alt kr.

144 mio. Det skal bemærkes, at der i Grønland gives skatte-

mæssigt fradrag for udbytte for det udbyttebetalende selskab.

Aktionærer

GrønlandsBANKENs overordnede finansielle mål er at realisere

et konkurrencedygtigt afkast til aktionærerne.

GrønlandsBANKEN havde pr. 31. december 2025 2.873 nav-

nenoterede aktionærer, hvilket er højere end 31. december

2024, hvor andelen af navnenoterede aktionærer var 2.484. De

navnenoterede aktionærer udgør ca. 92 % af aktiekapitalen.

Seks aktionærer har meddelt aktiebesiddelser over 5 % i hen-

hold til aktieselskabslovens § 28a jf. note 22.

Udbyttepolitik

GrønlandsBANKEN har en målsætning om løbende at udlodde

udbytte til sine aktionærer afpasset bankens forventede drift- og

balanceudvikling, skattemæssig optimering og regulatoriske krav

til kapital. For 2025 indstilles til generalforsamlingen at udbytte-

betalingen udgør kr. 80 pr. aktie, hvilket skal ses i sammenhæng

med det under kapitalforhold beskrevne. Kapitalprocenten ud-

gør 27,8 og kernekapitalprocenten 25,3 og dermed over det

langsigtede target på 24, jf. tidligere beskrevet.

Historisk pay-out ratio

Note: Iht. grønlandsk skattelovgivning er udlodning af udbytte fuldt fradragsberettiget

Begivenheder efter regnskabsårets afslutning

Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold,

som forrykker vurderingen af årsrapporten.

Forventet udvikling 2026

Det vurderes, at Grønlands økonomi står i en udfordret situa-

tion ved indgangen til 2026. GrønlandsBANKEN forventer lav

vækst i Grønlands økonomi i 2026, hvilket er beskrevet i sam-

fundsafsnittet i denne rapport.

Den massive opmærksomhed omkring Grønland, som igen er

eskaleret primo 2026, kan dog på både kort og længere sigt på-

virke den økonomiske udvikling og rammebetingelserne i Grøn-

land. GrønlandsBANKEN har dog ikke grundlag for at vurdere,

at det på kort sigt i 2026 vil have en væsentlig betydning, hvor-

for banken fortsat vurderer på nationale makroøkonomiske for-

hold i denne rapport. Det forøgede samarbejde med bl.a. Dan-

mark og EU må dog forventes at medføre en række investerin-

ger i Grønland og tilførsel af yderligere økonomisk aktivitet.

Dette kan påvirke BNP og aktivitetsniveauet allerede i 2026 og

må forventes at øge aktiviteten i de kommende år.

Forventeligt tæt på uændrede renter forventes at øge investe-

ringslysten og udlånet forventes at udvikle sig positivt frem mod

udgangen af året. Indlånet forventes på niveau med eller med et

mindre fald i forhold ultimo 2025.

Banken vil være påvirket, hvis inflation og konjunkturer forvær-

res eller forstærkes i betydeligt omfang.

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Pay-out ratio (før skat)

Pay-out ratio (efter skat)

Årsrapport 2025

Ledelsesberetning

De samlede basisindtægter forventes at falde lidt i 2026, hvor

effekten af udvikling i rentemiljøet i 2025 giver fuld effekt i 2026

og dermed er den primære årsag.

De samlede omkostninger inkl. afskrivninger forventes lidt hø-

jere end i 2025. Der forventes ikke opnormeringer på persona-

leområdet i 2026, men fuld effekt af opnormeringer i 2025. På

administrationsomkostninger forventes også en stigning primært

på IT-området.

Det er bankens vurdering, at boniteten i låneporteføljen er til-

fredsstillende. Nedskrivninger på udlån forventes derfor fortsat

på et lavt men normaliseret niveau.

På baggrund af det forventede renteniveau må der forventes

gevinst på bankens børsnoterede værdipapirer. Der forventes

ligeledes kursgevinster fra valutaområdet og sektoraktier.

På baggrund af disse forhold forventes et resultat før skat i

2026 i niveauet kr. 145-175 mio. mod kr. 181,4 mio. i 2025.

Resultatet er i overensstemmelse med fondsbørsmeddelelse af

9. december 2025.

Kunder

GrønlandsBANKEN har i 2025 fortsat sit fokus på kundernes

tilfredshed, som hvert år måles i en kundetilfredshedsundersø-

gelse og som er et centralt element i bankens strategi ”Til gavn

for Grønland.”. Kundetilfredsheden måles løbende via NPS (Net

Promoter Score) og årlige kundeundersøgelser, hvor feedback

fra både erhvervs- og privatkunder omsættes til konkrete for-

bedringstiltag. Vi værdsætter kundernes konstruktive feedback

højt, og vi ved, at de sætter pris på at blive hørt.

Bankens erhvervsafdeling har i 2025 arbejdet målrettet med at

styrke relationen til erhvervskunder gennem værdiskabende er-

hvervsrådgivning. Kundeundersøgelsen viser, at relationen til

rådgiveren er afgørende for kundetilfredsheden.

Banken har i årets løb faciliteret en række erhvervsarrangemen-

ter og netværksaktiviteter, bl.a. med temaer som "Partnerskaber

for vækst" og "Erhvervsudvikling omkring Diskobugten". Disse

initiativer understøtter bankens ambition om at være et kraft-

center, der bidrager til vækst og innovation i hele Grønland.

I 2025 har Banken lanceret låneproduktet ”Turismelån”, som

har til formål at styrke lokale initiativer og udvikle oplevelses-

økonomien i Grønland, hvilket er et centralt element i bankens

strategi.

Privatkunderne tilbydes et enkelt og fleksibelt produktsortiment,

og disse produkter anvendes til at yde den enkelte kunde en

individuel løsning på kundens ønsker og behov. En løbende kon-

takt og dialog med kunden er altafgørende for et godt kunde-

forhold, og banken tilstræber, at være tilgængelig både fysisk og

via de digitale platforme, som kunden efterspørger.

I 2025 har banken haft en meget stor opgave i at opdatere alle

kunders forretnings- og formålsomfang med banken. Dette sker

for at beskytte kunder, banken samt vores samfund mod øko-

nomisk kriminalitet.

Banken og samfundet

De daglige forretninger med bankens kunder har i årets løb til-

ført indtægter på i alt kr. 439 mio. mod kr. 485 mio. i 2024.

Indtægterne er opgjort som summen af nettorente- og gebyr-

indtægter, andre driftsindtægter, kursregulering og med fradrag

af nedskrivninger på udlån.

Grønlands Selvstyre og kommunerne modtager selskabsskat,

udbytteskat og skat af personalelønninger. Medarbejderne har

modtaget løn og pensionstillæg m.v. med fradrag af A-skat. De

indkøb banken foretager hos danske leverandører er overve-

jende it-serviceydelser hos BEC Financial Technologies, og bran-

cherelaterede omkostninger hos andre finansielle udbydere

mm.

GrønlandsBANKEN yder et ikke uvæsentligt samfundsbidrag

ved i de seneste 3 år at have bidraget med skattebetalinger på

gennemsnitligt ca. kr. 130 mio. pr. år.

Mio. kr.

Medarbejdere

Medarbejderne er bankens DNA og vigtigste ressource, og det

er medarbejderne, der i hverdagen skaber og fastholder et til-

lidsfuldt forhold til bankens kunder.

100

120

140

160

180

2023 2024 2025

Årsrapport 2025

Ledelsesberetning

GrønlandsBANKEN har et stort fokus på kompetenceudvikling

via elevuddannelse, trainee forløb, efteruddannelser, lederudvik-

ling (HD, MBA og øvrige lederkurser) og ved ”on the job

training”.

I 2025 har banken udarbejdet kompetencemålinger på udvalgte

rådgiveres kompetencer. Kompetencemålingen følges op af

konkret tilrettelagt undervisning, så medarbejdernes kompeten-

cer øges på de væsentligste områder.

GrønlandsBANKEN finder det vigtigt at sikre rekruttering af fi-

nansfaglig arbejdskraft og i efteråret 2025 har banken startet et

nyt elevforløb og traineeforløb op for i alt 12 medarbejdere.

Udover elevuddannelsen har banken stor succes med praktik-

ophold og oprettelse af trainee stillinger til unge med en bag-

grund som akademiøkonom indenfor erhvervsøkonomi, admini-

stration eller finans.

I 2025 har banken fortsat arbejdet med medarbejderudviklings-

forløb i samarbejde med Finanssektorens Uddannelsescenter.

For medarbejdere i kundeservice, stab og rådgiverfunktioner er

der i 2025 gennemført et forløb kaldet ”Den Kompetente

Medarbejder”.

I 2025 er det lykkedes at holde 98,73 % af stillingerne i banken

besat. Niveauet vidner om at banken ses som en attraktiv ar-

bejdsplads.

Ved udgangen af 2025 var det samlede medarbejderantal 158.

Gennemsnitsalderen er 44,2 år og gennemsnitsancienniteten 8

år og 2 mdr. Der er 103 kvinder og 55 mænd ansat.

Samarbejdspartnere

GrønlandsBANKEN er en full-service bank i Grønland. Gennem

samarbejdsaftaler med de bedste aktører indenfor finansielle IT-

systemer, realkredit, forsikring, betalingsformidling, pension og

investering ønsker banken til stadighed at tilbyde et bredt, fleksi-

belt og konkurrencedygtigt produktudbud.

GrønlandsBANKEN deltager i den danske og internationale be-

talingsinfrastruktur. I henhold til en servicekontrakt med Grøn-

lands Selvstyre medvirker banken til at sikre, at det af Selvstyret

ønskede serviceniveau for betalingsformidling er etableret de

steder i Grønland, hvor der ikke er kommerciel baggrund for

etablering af bankfilialer.

Politik for samfundsansvar og ESG

”Gennem bankens forretningsmæssige aktiviteter og CSR indsatser

vil vi understøtte en bæredygtig udvikling i Grønland og bl.a. bidrage

til, at Grønland når Verdensmålene, til gavn for samfundet og for

GrønlandsBANKEN.

Et væsentligt element heri er at leve op til vores grundlæggende

samfundsansvar, som Grønlands største bank og Hele Grønlands

Bank, ved at sikre en balance mellem udvikling, vækst og stabilitet i

det grønlandske samfund. Banken har derfor i visionen formuleret

ønsket om at være ”til gavn for Grønland”.

Fokusområde: Finansiel forståelse

Med udgangspunkt i vores interessenters krav og forventninger og

bankens strategiske mål har vi udvalgt et overordnet fokusområde

for vores CSR indsats, nemlig at skabe finansiel forståelse.

At skabe finansiel forståelse hos den enkelte kunde, virksomhed eller

borger åbner muligheder og giver indsigt til at træffe de bedste valg.

Fokusområde: Socialt og frivilligt engagement

I alle indsatser har vi et ønske om at inddrage vores medarbejdere

bredt i indsatserne og som støtte til andre CSR-relaterede projekter,

ved at muliggøre, at medarbejderne kan arbejde på CSR projekter i

arbejdstiden indenfor nærmere definerede rammer.

Fokusområde: Miljø

I banken har vi forpligtet os til at tænke miljøhensyn ind i vores akti-

viteter på en forretningsmæssig og samfundsmæssig meningsfuld

måde. Derfor er der en række lånemuligheder, der kan bruges til fx,

energirenovering eller køb af el-bil. Desuden arbejder vi med strate-

gisk miljøledelse, hvor vi har fokus på at reducere ressourceforbrug

og CO2-udledning.

Vores nuværende forpligtelser

GrønlandsBANKEN har som underskriver af FN Global Compact til-

trådt ti principper for ansvarlig virksomhedsdrift med fokus på men-

neskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og kampen mod kor-

ruption. Vi vil aktivt håndtere vores forpligtigelse om at respektere

de ti principper, herunder vores forpligtigelse om at håndtere men-

neskerettigheder efter FNs Retningslinjer for erhvervsliv og menne-

skerettigheder, navnlig i forhold til vores kunder, ansatte og det

grønlandske samfund. Derudover vil banken arbejde efter de krav og

forventninger, som er fremkommet af Bæredygtig Finans anbefalin-

ger.

Ovenstående er uddrag af GrønlandsBANKENs politik for samfunds-

ansvar og ESG.

CSR og bæredygtighed (ESG) i det daglige

Det overordnede ansvar for bankens CSR-indsats er forankret hos

Administrationsdirektøren, mens ansvar for bæredygtighed (ESG) og

herunder forberedelser til fremtidig CSRD rapportering er forankret

hos bankens Forretningsudviklingsdirektør

Årsrapport 2025

Ledelsesberetning

ESG

De seneste ændringer med vedtagelsen i EU af Omnibus-direk-

tivet om implementeringen af krav ift. CSRD (Corporate Sustai-

nable Reporting Directive) er et stort antal rapporteringskrav

sat på pause.

De ændrede rapporteringskrav kan give indtryk af, at bæredyg-

tighed har mistet sin betydning som strategisk prioritet, hvilket

ikke er tilfældet. Tværtimod giver det reducerede compliance-

pres en ny mulighed for mindre fokus på mindre-relevant doku-

mentation og dataindsamling og mere plads til faktisk at udvikle

på det, der betyder noget. Dobbelt væsentlighedsanalysen, som

er gennemført i 2023 og genbesøgt i 2024, udgør et solidt stra-

tegisk fundament. Den viser, hvor GrønlandsBANKEN har

størst påvirkning, og hvor banken selv er mest eksponeret for

bæredygtighedsrelaterede risici og muligheder.

GrønlandsBANKEN ønsker at fortsætte den hidtidige strategi-

ske indsats for at være ”purpose-driven” i sine

ESG/bæredygtighedsindsatser for at sikre den fortsatte bære-

dygtige vækst og udvikling i Grønland.

GrønlandsBANKENs lovpligtige redegørelse for samfundsansvar

jf. bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter

og fondsmæglerselskaber m.fl. § 135, findes på bankens hjem-

meside http://www.banken.gl/samfundsansvar/

Corporate governance – og lovpligtig redegørelse

for virksomhedsledelse

Det er GrønlandsBANKENs mål, til enhver tid og i videst muligt

omfang, at følge anbefalingerne. Corporate Governance rede-

gørelsen kan findes på bankens hjemmeside http://www.ban-

ken.gl/godselskabsledelse/

Regnskabsaflæggelsesprocessen

Bestyrelsen, revisionsudvalget og direktionen har det overord-

nede ansvar for, at GrønlandsBANKENs kontrol- og risikosty-

ring i forbindelse med regnskabsaflæggelsen fungerer betryg-

gende og i overensstemmelse med gældende lovgivning. Regn-

skabsaflæggelsesprocessen er tilrettelagt for at sikre, at årsrap-

porten og delårsrapporterne aflægges korrekt og uden væsent-

lig fejlinformation, uanset om denne måtte skyldes fejl eller be-

svigelser.

Bankens økonomiafdeling har ansvaret for den praktiske udar-

bejdelse af årsrapporten i tæt samarbejde med direktionen og

relevante afdelinger. Afdelingen indhenter og kvalitetssikrer de

nødvendige oplysninger, udfører afstemninger og analyser samt

sikrer dokumentation af væsentlige regnskabsposter. Processen

understøttes af bankens IT-miljø, hvor centrale IT-systemer er

outsourcet til BEC Financial Technologies, etablerede forret-

ningsgange samt dokumenterede interne kontroller, herunder

kontroller vedrørende datakvalitet, adgangsstyring og validering

af centrale beregningsmodeller.

Direktionen og økonomiafdelingen overvåger løbende overhol-

delsen af lovgivningen og rapporterer regelmæssigt til bestyrel-

sen og revisionsudvalget om regnskabsmæssige skøn, risici og

væsentlige forhold. Bestyrelsen foretager mindst én gang årligt

en overordnet vurdering af risici forbundet med regnskabsaf-

læggelsen, herunder risikoen for besvigelser.

Ekstern revision udfører den lovpligtige revision af årsregnska-

bet og bistås af økonomiafdelingen og Intern Revision med rele-

vant dokumentation og information. Der afholdes løbende mø-

der mellem revisionen, direktionen og revisionsudvalget som led

i planlægning og gennemgang af revisionsarbejdet.

GrønlandsBANKEN prioriterer høj kvalitet, transparens og ret-

tidighed i sin finansielle rapportering og vurderer løbende, om

processer og kontroller fortsat understøtter en sikker og påli-

delig regnskabsaflæggelse.

Dataetik og kunstig intelligens

GrønlandsBANKEN har i 2025 vedtaget en opdateret politik

for dataetik og brug af kunstig intelligens. Denne politik indehol-

der rammen for GrønlandsBANKENs dataetiske principper og

dataetiske adfærd samt forudsætninger for brug af kunstig intel-

ligens.

Medarbejdere skal have gennemført uddannelse i retningslinjer

for brug af kunstig intelligens, og der kræves tildelt licens til MS

Copilot. Brug af kunstig intelligens skal honorere forretnings-

mæssig værdi under hensyn til korrekt fortrolig behandling af

forretningskritiske og personlige oplysninger, således at disse

ikke kompromitteres.

Redegørelse for politik for dataetik kan findes på bankens hjem-

meside https://banken.gl/dataetik

Politik og måltal for det underrepræsenterede køn

GrønlandsBANKENs ”Politik og måltal for det underrepræsen-

terede køn” tilpasses løbende. Den kønsmæssige fordeling

blandt bankens generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer

udgør ultimo 2025 henholdsvis 33 % kvinder og 67 % mænd.

Det er bestyrelsens mål, at andelen af det underrepræsente-

rede køn skal ligge på minimum 33 %. Måltallet for det underre-

præsenterede køn er således opfyldt.

På øvrige ledelsesniveauer er det bankens overordnede mål at

tilvejebringe og vedligeholde en passende lige fordeling af mænd

Årsrapport 2025

Ledelsesberetning

og kvinder i ledelsen. Bankens medarbejdere skal uanset køn

opleve, at de har samme muligheder, for karriere og lederstillin-

ger. Andelen af ledere med reference til direktøren er ultimo

2025 fordelt med 45 % kvinder og 55 % mænd. I det øvrige le-

delseslag er fordelingen ultimo 2025 50 % kvinder og 50 %

mænd (inkl. souschefer). Det er bankens mål at fordelingen af

mandlige og kvindelige ledere til enhver tid skal fastholdes på

mellem 40 og 60 %.

Bestyrelse og direktion

I henhold til Lov om finansiel virksomhed § 80, stk. 8, skal ban-

ken mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv,

som bestyrelsen har godkendt for personer, der ifølge lov eller

vedtægter er ansat af bestyrelsen, jfr. Lovens § 80, stk. 1. Der

bliver oplyst om disse forhold på www.banken.gl

I henhold til Regnskabsbekendtgørelsens § 132 a, skal årsrap-

porten indeholde oplysninger om de ledelseshverv, som børs-

noterede pengeinstitutters bestyrelses- og direktionsmedlem-

mer beklæder i erhvervsdrivende virksomheder. Der henvises til

side 81-84.

Bestyrelsesevaluering

GrønlandsBANKENs bestyrelse foretager hvert år en bestyrel-

sesevaluering. Hvert 3. år med ekstern hjælp fra Finanssektorens

Uddannelsescenter eller andre eksterne udbydere af denne ser-

vice. Bestyrelsesevalueringen danner baggrund for en bedøm-

melse af flere forhold i bestyrelsen; bestyrelsesmedlemmernes

kompetencer, arbejdsformen, samarbejdet internt og med di-

rektionen, formandens mødetilrettelæggelse, samt kvaliteten af

bestyrelsesmaterialet. Den seneste evaluering er udarbejdet af

banken i oktober 2025. Bestyrelsesevalueringen var på et højt

niveau, og det blev konkluderet, at der er en god samlet kom-

petencesammensætning i bestyrelsen i forhold til bankens for-

retningsmodel.

Bestyrelsens beføjelser vedr. handel med

egne aktier

Bestyrelsen er i henhold til generalforsamlingsbeslutning af 26.

marts 2025 bemyndiget til indtil 1. marts 2030 at lade banken

erhverve egne aktier med en pålydende værdi på indtil 10 % af

aktiekapitalen, til den på erhvervelsestidspunktet gældende børs-

kurs med en afvigelse på 10 % i op- og nedadgående retning.

Revisionsudvalg

Revisionsudvalget består af den samlede bestyrelse, hvorfor det

er fundet mest hensigtsmæssigt at bevare den samme struktur,

som i bestyrelsen således at bestyrelsesformanden også er for-

mand for revisionsudvalget.

Revisionsudvalgets opgaver består i at:

• overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen

• overvåge om bankens interne kontrolsystem, interne revi-

sion og risikosystemer fungerer effektivt

• overvåge den lovpligtige revision af årsrapport

• overvåge og kontrollere revisors uafhængighed, herunder

særligt leveringen af yderlige tjenesteydelser til banken.

I den forbindelse er bankens kontrolmiljø for opgørelse af de

væsentlige regnskabsmæssige skøn gennemgået og vurderet.

Udvalget mødes umiddelbart før bestyrelsesmøderne.

Kommissoriet for revisionsudvalget findes her http://www.ban-

ken.gl/revisionsudvalg/

Risikoudvalg

Risikoudvalget består af den samlede bestyrelse, hvorfor det er

fundet mest hensigtsmæssigt at bevare den samme struktur,

som i bestyrelsen således at bestyrelsesformanden også er for-

mand for risikoudvalget.

Risikoudvalgets opgaver består i at:

• rådgive om bankens overordnede og fremtidige risikoprofil

og strategi

• bistå med at påse, at bestyrelsens risikostrategi implemente-

res korrekt i organisationen

• vurdere om bankens udbud af finansielle produkter og ydel-

ser er i overensstemmelse med forretningsmodellen og risi-

koprofilen

• vurdere om incitamenterne ved aflønningsstrukturen tager

højde for bankens risici, kapital og likviditet

• vurdere bankens forsikringsmæssige afdækning af risici

Kommissoriet for risikoudvalget findes her http://www.ban-

ken.gl/risikoudvalg/

Vederlagsudvalg

Vederlagsudvalget består af bestyrelsens formand, næstformand

og et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.

Vederlagsudvalget fastlægger bl.a. vederlagspolitikken som god-

kendes af generalforsamlingen.

Vederlagsudvalget har i 2025 blandt andet beskæftiget sig med

flg. opgaver:

• kontrol af udbetalt bonus iht. Vederlagspolitikken

• fastlæggelse af vederlagspolitik

• udarbejdelse af vederlagsrapport

Årsrapport 2025

Ledelsesberetning

• vurdering af vederlaget til bestyrelse og direktion samt krite-

rier herfor

• generel vurdering af vederlag samt kriterier herfor, herun-

der vederlag som konkurrenceparameter

GrønlandsBANKEN har udarbejdet en vederlagsrapport. Rap-

porten kan findes på bankens hjemmeside http://www.ban-

ken.gl/vederlagsudvalg/

Kommissorium for vederlagsudvalg og vederlagspolitik findes

her http://www.banken.gl/vederlagsudvalg/

Nomineringsudvalg

Nomineringsudvalg består af bestyrelsens formand og næstfor-

mand.

Nomineringsudvalget har i 2025 blandt andet beskæftiget sig

med flg. opgaver:

• beskrivelse af kompetencekrav vedr. direktion og bestyrelse

• indstilling af kandidater til valg til bestyrelsen

• bestyrelsesevaluering og bestyrelsessammensætning ud fra

kompetencekrav

• fastlæggelse af mangfoldighedspolitik

• fastlæggelse af politik for underrepræsenteret køn samt mål-

tal herfor.

Det er udvalgets vurdering, at bestyrelsens sammensætning af-

spejler mangfoldighedspolitikkens målsætning.

Kommissorium for nomineringsudvalget findes her

http://www.banken.gl/nomineringsudvalg/

Antal møder i 2025 og mødedeltagelse for bestyrelse og alle

fire udvalg kan ses her https://www.banken.gl/da/om-os/besty-

relsen/

Generalforsamling

Bestyrelsen er bemyndiget til at foretage de ændringer og tilfø-

jelser til vedtægterne, som forlanges af offentlige myndigheder i

medfør af den til enhver tid gældende lovgivning. Derudover

kan GrønlandsBANKENs vedtægter ændres ved en generalfor-

samlingsbeslutning, såfremt forslaget vedtages med mindst 2/3

såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen

repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

Bestyrelsens medlemmer vælges af generalforsamlingen, bortset

fra de medlemmer der vælges i henhold til lovgivningens regler

om repræsentation af medarbejdere i bestyrelsen. Den general-

forsamlingsvalgte del af bestyrelsen består af mindst fem og

højst 10 medlemmer. Hvert år afgår tre af de generalforsam-

lingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, der har fungeret længst,

regnet fra de pågældendes sidste valg. Mellem flere medlemmer,

der har fungeret lige længe, bestemmes afgangen ved lodtræk-

ning. De fratrædende medlemmer kan genvælges.

Væsentlige aftaler, der ændres eller udløber hvis

kontrollen med selskabet ændres

GrønlandsBANKEN havde pr. ultimo 2025 følgende aftaler, der

vurderes som væsentlige og ændres eller udløber, hvis kontrol-

len med banken ændres i forbindelse med eksempelvis en fu-

sion.

• Databehandlingsaftale med BEC Financial Technologies

(BEC)

• Samarbejdsaftale med DLR Kredit A/S

BEC Financial Technologies

Det fremgår af BEC’s vedtægter, at medlemskabet af BEC kan

opsiges med 2,5 års varsel til udløb af et regnskabsår af både

BEC og GrønlandsBANKEN. Hvis medlemskabet ophører på

anden vis relateret til GrønlandsBANKEN, skal banken betale en

udtrædelsesgodtgørelse til BEC, der er nærmere defineret i

vedtægterne. Hvis et pengeinstitut fusionerer og ophører med

at være et selvstændigt pengeinstitut, ophører medlemskabet af

BEC uden varsel, men dog med mulighed for en overgangsord-

ning.

DLR Kredit

GrønlandsBANKEN har som aktionær i DLR Kredit og i kraft af

bankens medlemskab af Lokale Pengeinstitutter tiltrådt en

samarbejdsaftale med DLR om formidling af realkreditlån til

bankens kunder. Samarbejdsaftalen er uopsigelig, så længe

GrønlandsBANKEN er aktionær i DLR Kredit. Hvis Grønlands-

BANKEN afhænder eller deponerer sin aktiepost, anses banken

automatisk som værende udtrådt af samarbejdsaftalen med

virkning fra udgangen af det kalenderår, hvori aktieposten er

solgt/deponeret. Samarbejdsaftalen kan opsiges af DLR Kredit,

hvis DLR’s bestyrelse træffer beslutning herom, ved udgangen af

et kalenderår med tre måneders varsel.

Årsrapport 2025

Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har i dag behandlet og godkendt års-

rapporten for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2025 for

GrønlandsBANKEN, aktieselskab.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens

krav, herunder lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse

om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglersel-

skaber m.fl. samt oplysningskrav for børsnoterede selskaber i

Danmark.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende bil-

lede af bankens aktiver og passiver, finansielle stilling pr. 31. de-

cember 2025 samt af resultatet af bankens aktiviteter og penge-

strømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2025.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvi-

sende redegørelse for udviklingen i bankens aktiviteter og øko-

nomiske forhold, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og

usikkerhedsfaktorer, som banken kan påvirkes af.

Det er vores opfattelse, at årsrapporten for GrønlandsBAN-

KEN A/S for regnskabsåret 1. januar 2025 – 31. december

2025 med filnavn ”80050410-2025-12-31-da” i alle væsentlige

henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-

forordningen.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Ledelsespåtegning

Nuuk

, den 26. februar 2026

Direktion

Martin Birkmose Kviesgaard

Bestyrelse

Gunnar í Liða

Kristian Frederik Lennert

Maliina Bitsch Abelsen

ormand

æstformand

Pia Werner Alexandersen

Gert Jonassen

Pilunnguaq F. Johansen Kristiansen

Tulliaq Angutimmarik Olsen

Niels Peter Fleischer Rex

Peter Angutinguaq Wistoft

Årsrapport 2025

Revisionspåtegning

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Til kapitalejerne i GrønlandsBANKEN A/S

Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for GrønlandsBANKEN A/S for

regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025, der omfatter re-

sultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalop-

gørelse og noter, herunder oplysning om anvendt regnskabs-

praksis og pengestrømsopgørelse. Årsregnskabet udarbejdes ef-

ter lov om finansiel virksomhed og yderligere oplysningskrav for

børsnoterede finansielle selskaber i Danmark.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende bil-

lede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.

december 2025 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og

pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december

2025 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og

yderligere oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber i

Danmark.

Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat

til revisionsudvalget og bestyrelsen.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internati-

onale standarder om revision og de yderligere krav, der er gæl-

dende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav

er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors

ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af sel-

skabet i overensstemmelse med International Ethics Standards

Board for Accountants’ internationale retningslinjer for reviso-

rers etiske adfærd (IESBA Code), som gælder ved revision af

årsregnskaber for virksomheder af interesse for offentligheden,

og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark ved re-

vision af årsregnskaber for virksomheder af interesse for offent-

ligheden. Vi har ligeledes opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser

i henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse,

at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som

grundlag for vores konklusion.

Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte

ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forord-

ning (EU) nr. 537/2014.

Vi blev første gang valgt som revisor for GrønlandsBANKEN

A/S den 1. juli 1967 for regnskabsåret 1967. Vi er genvalgt årligt

ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sammenhængende

opgaveperiode på 59 år frem til og med regnskabsåret 2025.

Centrale forhold ved revisionen

Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores

faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af års-

regnskabet for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025.

Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af års-

regnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion

herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse for-

hold.

Revisionspåtegning

Årsrapport 2025

Revisionspåtegning

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesbe-

retningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sik-

kerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores an-

svar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje,

om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregn-

skabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden

måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen

indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om finansiel

virksomhed.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledel-

sesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er

udarbejdet i overensstemmelse med kravene i lov om finansiel

virksomhed. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledel-

sesberetningen.

Nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på

garantier mv.

Forholdet er behandlet således i revisionen

Udlån udgør 4.922 mio.kr. og garantier udgør 1.276 mio.kr.

pr. 31. december 2025 (udlån udgjorde 5.031 mio.kr. og ga-

rantier udgjorde 1.423 mio.kr. pr. 31. december 2024).

Fastlæggelsen af forventede nedskrivninger på udlån og hen-

sættelser til tab på garantier mv. er forbundet med betydelig

usikkerhed og i et vist omfang baseret på ledelsesmæssige

skøn. Som følge af væsentligheden af disse skøn og størrel-

sen af udlån og garantier mv. i banken er revisionen af ned-

skrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier mv.

et centralt forhold ved revisionen.

Principperne for opgørelse af nedskrivninger på udlån og

hensættelser til tab på garantier mv. er nærmere beskrevet i

anvendt regnskabspraksis og ledelsen har beskrevet håndte-

ringen af kreditrisici samt vurdering af nedskrivningsbehovet

på udlån og behovet for hensættelse til tab på garantier mv.

i note 2 og 11 i årsregnskabet.

De forhold vedrørende udlån og garantier mv., som indehol-

der størst skøn, og som derfor kræver øget opmærksomhed

ved revisionen er:

• Identifikation af eksponeringer, som er kreditforringet

• Parametre og ledelsesmæssige skøn i den anvendte be-

regningsmodel for fastlæggelsen af de forventede tab i

stadie 1 og 2, herunder klassifikationen heraf.

• Vurdering af konsekvenserne af begivenheder, som der

ikke i forvejen tages højde for, både i form af ledelses-

mæssige skøn indarbejdet i modellerne og ledelsesmæs-

sige tillæg til modellerne.

Baseret på vores risikovurdering har revisionen omfattet en

gennemgang af bankens relevante forretningsgange for ned-

skrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier mv.,

test af relevante kontroller og stikprøvevis efterprøvning af

eksponeringer.

Vores revisionshandlinger har omfattet test af relevante kon-

troller vedrørende:

• Løbende vurdering af kreditrisikoen

• Vurdering og validering af input og forudsætninger an-

vendt i beregning af nedskrivninger på udlån samt hen-

sættelser til tab på garantier i stadie 1 og 2.

• Fastsættelse af ledelsesmæssige skøn i tillæg til de model-

baserede nedskrivninger.

Vores revisionshandlinger har desuden omfattet:

• Stikprøvevis gennemgang af eksponeringer for at efter-

prøve, om der sker rettidig identifikation af kreditforrin-

gelse af udlån samt garantier mv.

• Indhentet og evalueret revisorerklæring fra bankens data-

central, der omfatter en vurdering af bankens anvendte

beregningsmodel for nedskrivninger på udlån og hensæt-

telse til tab på garantier mv.

• Udfordring af de væsentlige parametre i den anvendte

beregningsmodel med særligt fokus på objektivitet og det

anvendte datagrundlag

• Udfordring af ledelsesmæssige skøn med særligt fokus på

konsistens samt objektivitet hos ledelsen

• Udfordring af ledelsesmæssige skøn indarbejdet i model-

lerne og ledelsesmæssige tillæg i relation til konsekven-

serne af begivenheder, som der ikke i forvejen tages

højde for.

Årsrapport 2025

Revisionspåtegning

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der

giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om fi-

nansiel virksomhed og yderligere oplysningskrav for børsnote-

rede finansielle selskaber i Danmark. Ledelsen har endvidere an-

svaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødven-

dig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinforma-

tion, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at

vurdere bankens evne til at fortsætte driften, at oplyse om for-

hold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at

udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om

fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvi-

dere banken, indstille driften eller ikke har andet realistisk alter-

nativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnska-

bet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om

denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspå-

tegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt ni-

veau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der

udføres i overensstemmelse med internationale standarder om

revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid

vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinfor-

mation kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan be-

tragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes,

at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske

beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af års-

regnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med in-

ternationale standarder om revision og de yderligere krav, der

er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og op-

retholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinfor-

mation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser

eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reak-

tion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstræk-

keligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Ri-

sikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsa-

get af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation

forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensvær-

gelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller

tilsidesættelse af intern kontrol.

• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for

revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er

passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne

udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets in-

terne kontrol.

• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt

af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige

skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbej-

det, er rimelige.

• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet

på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er pas-

sende, samt om der på grundlag af det opnåede revisions-

bevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder

eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om selskabets

evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en

væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre

opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller,

hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere

vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revi-

sionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisi-

onspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog

medføre, at selskabet ikke længere kan fortsætte driften.

• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og

indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt

om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner

og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvi-

sende billede heraf.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det plan-

lagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt

betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle

betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under

revisionen.

Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har

opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed, og op-

lyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelig-

hed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed, og, hvor det er

relevant, anvendte sikkerhedsforanstaltninger eller handlinger

foretaget for at eliminere trusler.

Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den

øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige

ved revisionen af årsregnskabet for den aktuelle periode og

dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse

forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig re-

gulering udelukker, at forholdet offentliggøres.

Årsrapport 2025

Revisionspåtegning

Erklæring om overholdelse af ESEF-forordningen

Som et led i revision af årsregnskabet for GrønlandsBANKEN

A/S har vi udført handlinger med henblik på at udtrykke en kon-

klusion om, hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar

2025 – 31. december 2025, med filnavnet ”80050410-2025-

12-31-da”, er udarbejdet i overensstemmelse med EU-

Kommissionens delegerede forordning 2019/815 om det fælles

elektroniske rapporteringsformat (ESEF-forordningen), som in-

deholder krav til udarbejdelse af en årsrapport i XHTML-

format.

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en årsrapport, som

overholder ESEF-forordningen, herunder udarbejdelsen af en

årsrapport i XHTML-format.

Vores ansvar er, baseret på det opnåede bevis, at opnå høj grad

af sikkerhed for, om årsrapporten i alle væsentlige henseender

er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen, og

at udtrykke en konklusion. Handlingerne omfatter kontrol af,

om årsrapporten er udarbejdet i XHTML-format.

Det er vores opfattelse, at årsrapporten for regnskabsåret 1. ja-

nuar 2025 – 31. december 2025, med filnavnet ”80050410-

2025-12-31-da”, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i

overensstemmelse med ESEF-forordningen.

København

, den 26. februar 2026

Deloitte

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

CVR

-nr. 33 96 35 56

Anders O. Gjelstrup

statsautoriseret revisor

MNE

-nr. mne10777

Årsrapport 2025

Resultatopgørelse

Årsrapport 2025

Resultatopgørelse

1.000 kr.

Noter

2025

2024

Renteindtægter

369.559

476.909

Renteudgifter

54.250

116.956

Netto renteindtægter

315.309

359.953

Udbytte af aktier m.v.

11.971

8.859

Gebyrer og provisionsindtægter

102.399

102.129

Afgivne gebyrer og provisionsudgifter

839

677

Netto rente

- og gebyrindtægter 428.840

470.264

Kursreguleringer

19.024

28.578

Andre driftsindtægter

6.340

5.400

7, 8

Udgifter til personale og administration

244.385

226.362

Af- og nedskrivninger på materielle aktiver

9.621

9.017

Andre driftsudgifter

3.270

4.255

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.

15.539

18.909

Resultat før skat

181.389

245.699

Skat

536

36.689

Årets resultat

180.853

209.010

FORSLAG TIL RESULTATDISPONERING

Årets resultat

180.853

209.010

I alt til disposition

180.853

209.010

Foreslået udbytte

144.000

180.000

Henlagt til egenkapitalen

36.853

29.010

I alt anvendt

180.853

209.010

Årsrapport 2025

Totalindkomstopgørelse

1.000 kr.

2025

2024

Årets resultat

180.853

209.010

Anden totalindkomst:

Værdiregulering af ejendomme

6.164

6.084

Værdiregulering af ydelsesbaseret fratrædelses-/pensionsordning

-74

Skat af værdiregulering af ejendomme

-1.541

-1.521

Anden totalindkomst efter skat

4.549

4.489

Årets totalindkomst

185.402

213.499

Årsrapport 2025

Balance

(ultimo året)

1.000 kr.

Noter

2025

2024

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

3.017.699

2.080.989

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

106.698

155.989

Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris

4.921.760

5.030.995

Obligationer til dagsværdi

1.522.468

1.498.540

Aktier m.v.

170.179

150.963

Aktiver tilknyttet puljeordninger

780.071

675.765

Grunde og bygninger i alt

327.716

310.860

- Domicilejendomme

327.716

310.860

Øvrige materielle aktiver

7.407

7.627

Aktuelle skatteaktiver

658

Andre aktiver

115.390

104.342

Periodeafgrænsningsposter

5.072

4.815

Aktiver i alt

10.974.460

10.021.543

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

21.147

15.698

Indlån og anden gæld

7.873.973

7.152.807

Indlån i puljeordninger

780.071

675.765

Udstedte obligationer til amortiseret kostpris

348.197

273.569

Aktuelle skatteforpligtelser

1.535

Andre passiver

76.710

73.807

Periodeafgrænsningsposter

4.188

4.395

Gæld i alt

9.105.821

8.196.041

Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser

3.307

2.902

Hensættelser til udskudt skat

98.831

106.393

Hensættelser til tab på garantier

12.866

11.241

Andre hensatte forpligtelser

10.768

7.322

Hensatte forpligtelser i alt

125.772

127.858

Efterstillede kapitalindskud

143.843

104.022

Efterstillede kapitalindskud i alt

143.843

104.022

Egenkapital

Aktiekapital

180.000

Opskrivningshenlæggelser 75.069

70.446

Overført overskud

1.199.955

1.163.176

Foreslået udbytte

144.000

180.000

Egenkapital i alt

1.599.024

1.593.622

Passiver i alt

10.974.460

10.021.543

Anvendt regnskabspraksis

Finansielle risici og politikker

-33

Øvrige noter

Årsrapport 2025

Egenkapitalopgørelse

1.000 kr.

Aktiekapital

Opskrivnings-

henlæggelser

Overført

overskud

Foreslået ud-

bytte netto

Egenkapital i

alt

Egenkapital 01. januar 2024

180.000

65.883 1.134.240

99.000

1.479.123

Udbetalt udbytte

-99.000

Anden totalindkomst

4.563

-74

4.489

Periodens resultat

0 29.010

180.000

209.010

Egenkapital 31. december 2024

180.000

70.446

1.163.176

180.000

1.593.622

Egenkapital 01. januar 2025

180.000

70.446 1.163.176

180.000

1.593.622

Udbetalt udbytte

0 0

-180.000

Anden totalindkomst

4.623 -74

4.549

Årets resultat

0 36.853

144.000

180.853

Egenkapital 31. december 2025

180.000

75.069 1.199.955

144.000

1.599.024

Årsrapport 2025

Pengestrømsopgørelse

1.000 kr.

2025

2024

Årets resultat

180.853

209.010

Nedskrivninger på udlån

15.539

18.909

- og nedskrivninger på materielle aktiver 9.621

9.017

Regnskabsmæssig fortjeneste ved salg af materielle aktiver

-139

Periodeafgrænsningsposter, netto

-463

-1.444

Årets resultat reguleret for ikke

kontante driftsposter 205.411

235.492

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

5.449

-6.407

Indlån

825.472

901.281

Udstedte obligationer

499

329

Efterstillede kapitalindskud

262

163

Udlån

93.696

-236.929

Anden driftskapital

-133.912

-189.090

Andre passivposter

736

31.357

Ændring i driftskapital

792.202

500.704

PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET

997.613

736.196

Salg af materielle anlægsaktiver

559

Køb mv. af materielle anlægsaktiver

-20.514

-16.496

PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKTIVITET

-19.955

-16.496

Betalt udbytte

-180.000

-99.000

Obligationsudstedelse inkl. amortiseringseffekt

124.130

99.271

Obligationsindfrielse

-50.000

Udstedelse efterstillede kapitalindskud inkl.

amortiseringseffekt 39.559

39.530

PENGESTRØMME FRA FINANSIERINGSAKTIVITET

-66.311

39.801

ÆNDRING I LIKVIDER

911.347

759.501

Likvider primo

3.685.518

2.926.017

Likvider ultimo

4.596.865

3.685.518

Kassebeholdning og

anfordringstilgodehavender hos centralbanker 3.017.699

2.080.989

Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender i kreditinstitutter jf. note 10

106.698

155.989

Ubelånte værdipapirer

1.472.468

1.448.540

Likvider ultimo

4.596.865

3.685.518

Årsrapport 2025

Pengestrømsopgørelse

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

1. Anvendt regnskabspraksis 46

2. Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici 51

3. Renteindtægter 62

4. Renteudgifter 62

5. Gebyrer og provisionsindtægter 62

6. Kursreguleringer 62

7. Udgifter til personale og administration 63

8. Revisionshonorar 63

9. Skat af årets resultat 63

10. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 64

11. Udlån 64

12. Obligationer til dagsværdi 66

13. Aktier m.v. 66

14. Aktiver tilknyttet puljeordninger 67

15. Domicilejendomme 67

16. Øvrige materielle aktiver 67

17. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 67

18. Indlån og anden gæld 68

19. Udstedte obligationer til amortiseret kostpris 68

20. Hensættelser til udskudt skat 69

21. Efterstillede kapitalindskud 69

22. Aktiekapital 70

23. Kapitalopgørelse 70

24. Eventualforpligtelser 71

25. Retssager 71

26. Valutaeksponering 71

27. Renterisiko 71

28. Nærtstående parter 72

29. Afledte finansielle instrumenter 73

30. Dagsværdi af finansielle instrumenter 75

31. Følsomhedsoplysninger 77

32. 5 års hoved- og nøgletal 78

33. Nøgletalsdefinitioner 79

Noteoversigt

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

Årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med lov om

finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle

rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.,

Årsrapporten er herudover udarbejdet i overensstemmelse

med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børs-

noterede finansielle selskaber.

Årsrapporten præsenteres i danske kroner og afrundet til nær-

meste 1.000 kr.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrap-

porten for 2024.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere

begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil

tilfalde banken og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når banken som følge af en

tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det

er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå ban-

ken, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dags-

værdi. Dog måles materielle aktiver på tidspunktet for første

indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som

beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og

tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be-

eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de ind-

tjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrø-

rer regnskabsåret. Dog indregnes værdistigninger på domicil-

ejendomme, der ikke modsvarer tidligere værdifald, direkte i to-

talindkomstopgørelsen.

Køb og salg af finansielle instrumenter indregnes på handelsda-

gen, og indregning ophører, når retten til at modtage/afgive

pengestrømme fra det finansielle aktiv eller passiv er udløbet, el-

ler hvis det er overdraget, og banken i al væsentlighed har over-

ført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten. Grønlands-

BANKEN anvender ikke reglen om omklassificering af visse fi-

nansielle aktiver fra dagsværdi til amortiseret kostpris.

Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger

og usikkerheder

Årsregnskabet udarbejdes ud fra visse særlige forudsætninger,

der medfører brug af regnskabsmæssige skøn. Disse skøn fore-

tages af bankens ledelse i overensstemmelse med regnskabs-

praksis og på baggrund af historiske erfaringer, samt forudsæt-

ninger, som ledelsen anser som forsvarlige og realistiske.

Forudsætningerne kan være ufuldstændige, og uventede fremti-

dige begivenheder eller omstændigheder kan opstå, ligesom an-

dre vil kunne komme frem til andre skøn. De områder, som in-

debærer en højere grad af vurderinger eller kompleksitet, eller

områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige for regnskabet,

er angivet nedenfor.

Ved udarbejdelse af årsregnskabet foretager ledelsen en række

regnskabsmæssige vurderinger der danner grundlag for præsen-

tation, indregning og måling af instituttets aktiver og forpligtel-

ser. Årsregnskabet er aflagt efter et princip om going concern

ud fra den nuværende gældende praksis og fortolkning af reg-

lerne for danske pengeinstitutter. De væsentligste skøn, som le-

delsen foretager i forbindelse med indregning og måling af disse

aktiver og forpligtelser, og den væsentlige skønsmæssige usikker-

hed forbundet med udarbejdelsen af årsrapporten for 2025, er:

• Nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier og

kredittilsagn er foretaget i overensstemmelse med regn-

skabspraksis, og er baseret på en række forudsætninger. Så-

fremt disse forudsætninger ændres, kan regnskabsaflæggel-

sen blive påvirket, og påvirkningen kan være væsentlig.

• Noterede finansielle instrumenter, der kan være prissat på

markeder med lav omsætning, hvorved der kan være en vis

usikkerhed ved anvendelse af børskurserne ved måling af

dagsværdi.

Noter til årsrapporten

Anvendt regnskabspraksis

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

• Unoterede finansielle instrumenter, hvor der er væsentlige

skøn forbundet med måling af dagsværdierne. Se note 13 og

29.

• For hensatte forpligtelser er der væsentlige skøn forbundet

med fastlæggelse af fremtidig medarbejderomsætningsha-

stighed, samt fastsættelse af renteforpligtelse på skattebe-

gunstigede opsparingskonti.

• Måling af domicilejendommenes dagsværdi er ligeledes for-

bundet med væsentlige skøn og vurderinger, herunder for-

ventninger til ejendommenes fremtidige afkast og de fast-

satte afkastprocenter. Bankens væsentligste ejendom er do-

micilejendommen i Nuuk. En ændring i afkastprocent på eks.

0,5 % vil betyde en ændring i værdiansættelsen på kr. 9 mio.

for denne ejendom. I forbindelse med værdiansættelsen af

bankens domicilejendom i Nuuk er der anvendt forskellige

kvadratmeterpriser i forhold til markedsleje og anvendelses-

muligheder.

Banken har i 2025, til understøttelse af vurderingen af værdian-

sættelsen, indhentet eksterne mæglervurderinger på et bredt

udsnit af bankens personaleboliger.

Fastlæggelse af dagsværdi

Dagsværdien er det beløb, som et aktiv kan omsættes til, eller

en forpligtelse indfries til, ved en handel under normale om-

stændigheder mellem kvalificerede, villige og indbyrdes uaf-

hængige parter.

Dagsværdien af finansielle instrumenter, som der findes et aktivt

marked for, fastsættes til lukkekurs på balancedagen eller, hvis

en sådan ikke foreligger, en anden offentliggjort kurs, der må

antages bedst at svare hertil.

For finansielle instrumenter, hvor der ikke findes et aktivt mar-

ked, fastlægges dagsværdien ved hjælp af almindeligt anerkendte

værdiansættelsesteknikker, der baserer sig på observerbare ak-

tuelle markedsdata.

Regnskabsmæssig sikring

Banken anvender de særlige regler om regnskabsmæssig sikring

for at undgå den inkonsistens, der opstår ved, at visse finansielle

aktiver eller finansielle forpligtelser (de sikrede poster) måles til

amortiseret kostpris, medens afledte finansielle derivater (sik-

ringsinstrumenterne) måles til dagsværdi.

Når kriterierne for anvendelse af reglerne om regnskabsmæssig

sikring er opfyldt, reguleres den regnskabsmæssige værdi af de

sikrede aktiver og forpligtelser over resultatopgørelsen for dags-

værdiændringer vedrørende de sikrede risici (dagsværdisikring). I

banken er sikringsforholdet etableret for fastforrentede udlån.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, der som ud-

gangspunkt er baseret på noterede markedspriser. I det om-

fang, der er tale om ikke noterede instrumenter, opgøres dags-

værdien efter almindelige anerkendte principper. Afledte finan-

sielle instrumenter indregnes under andre aktiver, henholdsvis

andre passiver.

Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der

er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dags-

værdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, ind-

regnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien

af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Øvrige ændrin-

ger indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning

til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gældsforpligtelser

og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afreg-

net på balancedagen, omregnes til balancedagens lukkekurs for

valutaen. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktions-

dagens kurs og kursen på betalingsdagen, henholdsvis balance-

dagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som kursregulerin-

ger.

Modregning

Banken modregner tilgodehavender og forpligtelser, når banken

har en juridisk ret til at modregne de indregnede beløb og sam-

tidig har til hensigt at nettomodregne eller realisere aktivet og

indfri forpligtelsen samtidig.

Aftale med Erhvervsministeriet i Danmark

GrønlandsBANKEN har indgået en aftale med Erhvervsministe-

riet i Danmark om bidrag til understøttelse af den finansielle

stabilitet i Grønland. Bidraget er opdelt i et direkte henførbart

kompensationsbidrag for bankens NEP-udstedelses-

omkostninger samt et grundbeløb.

Der er modtaget kompensation for bankens NEP-

udstedelsesomkostninger for den del af bankens udstedelser

der overstiger det aftalte gennemsnitsniveau, som et mindre

pengeinstitut i Foreningen af Lokale Pengeinstitutter vil være

omfattet af.

Kompensationen præsenteres som en modregning i tilskudsbe-

rettigede renteposter henholdsvis negative renteindtægter og

renteudgifter.

Modtaget grundbeløb er ikke direkte henførbart til én omkost-

ning og indregnes derfor under andre driftsindtægter.

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

Kompensationen indregnes i resultatopgørelsen i den periode,

den vedrører.

Banken har ingen uopfyldte forpligtelser på balancetidspunktet

eller andre eventualposter, som er tilknyttet den offentlige

kompensation.

Resultatopgørelsen

Renter, gebyrer og provisioner

Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i

den periode de vedrører. Provisioner og gebyrer, der er en in-

tegreret del af den effektive rente af et udlån, indregnes som en

del af amortiseret kostpris og dermed som en integreret del af

det finansielle instrument (udlån) under renteindtægter.

Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodi-

seres over løbetiden. Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgø-

relsen på transaktionsdagen.

Renter på udlån, der klassificeres som stadie 3, beregnes på

baggrund af nettobeløbet efter nedskrivninger. På øvrige udlån

beregnes renten baseret på det kontraktmæssigt udestående

beløb. Dette indebærer, at renteindtægter fra udlån, som enten

er helt eller delvist nedskrevne, føres under posten ” Nedskriv-

ninger på udlån og tilgodehavender m.v.” hvad angår renterne af

den nedskrevne del af udlånene.

Udbytte af aktier

Udbytte af aktier indregnes i resultatopgørelsen, når banken har

ret til at modtage udbytter. Det vil normalt være, når udbyttet

er vedtaget på selskabets generalforsamling.

Kursreguleringer

Kursreguleringer omfatter realiserede og urealiserede kursregu-

leringer af aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi. I kurs-

reguleringen indgår også valutakursreguleringer samt effekten af

værdireguleringer af regnskabsmæssig sikring.

Udgifter til personale og administration

Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale om-

kostninger, pensioner, personaleboliger m.v. til bankens perso-

nale. Omkostninger til ydelser og goder til ansatte, herunder

jubilæumsgratialer indregnes i takt med de ansattes præstation

af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og

goder. Omkostninger til incitamentsprogrammer indregnes i re-

sultatopgørelsen i det regnskabsår omkostningen kan henføres

til.

Administrationsudgifter omfatter IT-udgifter, marketing, forsik-

ring mv.

Pensionsordninger

Banken har indgået en ydelsesbaseret fratrædelses-/pensions-

ordning for bankens direktør.

Banken har desuden indgået bidragsbaserede pensionsordninger

med alle medarbejdere. I de bidragsbaserede ordninger indbeta-

les faste bidrag til et uafhængigt pensionsinstitut eller til bankens

eget pensionsprodukt ”Qimatut”. Bankens eget pensionspro-

dukt forvaltes ikke af banken selv, men af medarbejderen selv

eller i puljeordninger forvaltet af et uafhængigt investeringssel-

skab.

Andre driftsindtægter og driftsudgifter

Andre driftsindtægter indeholder indtægter af sekundær karak-

ter i forhold til bankens aktiviteter, herunder eksterne lejeind-

tægter, fortjeneste og tab ved salg af bankens ejendomme.

Andre driftsudgifter indeholder udgifter af sekundær karakter i

forhold til bankens aktiviteter, herunder drift og vedligehold af

bankens domicilejendomme samt bidrag til sektorløsninger.

Skat

Årets skat, der består af årets aktuelle skat og ændring af ud-

skudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, som kan

henføres til årets resultat, og i anden totalindkomst eller direkte

på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer

henholdsvis i anden totalindkomst og direkte på egenkapitalen.

Aktuelle skatteforpligtelser indregnes i balancen opgjort som

beregnet skat af årets skattepligtige indkomst.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er der i

Grønland fradragsret for udbytte.

Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem

regnskabsmæssige værdier og skattemæssige værdier af aktiver

og forpligtelser.

Balancen

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender

hos centralbanker

Omfatter kassebeholdning og anfordringstilgodehavender i cen-

tralbanker og måles ved første indregning til dagsværdi og måles

efterfølgende til amortiseret kostpris.

Tilgodehavender hos og gæld til kreditinstitutter og

centralbanker

Omfatter tilgodehavender hos kreditinstitutter samt tidsindskud

i centralbanker. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker om-

fatter gæld til andre kreditinstitutter og centralbanker.

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

Tilgodehavender måles til dagsværdi. Gæld måles til amortiseret

kostpris.

Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret

kostpris

Finansielle instrumenter, som efter første indregning indregnes

løbende måles til amortiseret kostpris, skal dog ved første ind-

regning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkost-

ninger, som er direkte forbundet med erhvervelsen eller udste-

delsen af det finansielle instrument, og fradrag for de modtagne

gebyrer og provisioner, der indgår som en integreret del af den

effektive rente.

Udlån måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til

nominel værdi med fradrag af stiftelsesgebyrer mv. og nedskriv-

ninger til imødegåelse af indtrådte, men endnu ikke realiserede

tab.

Der henvises i øvrigt til beskrivelserne i note 2.

Obligationer til dagsværdi

Obligationer, der handles på aktive markeder, måles til dags-

værdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen for det pågæl-

dende marked på balancedagen. Udtrukne obligationer måles til

nutidsværdien.

Hvis markedet for en eller flere obligationer er illikvidt, eller hvis

der ikke findes en offentlig anerkendt pris, fastsætter banken

dagsværdien ved brug af anerkendte værdiansættelsesteknikker.

Disse teknikker omfatter anvendelse af tilsvarende nylige trans-

aktioner mellem uafhængige parter, og analyser af tilbagediskon-

terede pengestrømme samt andre modeller baseret på obser-

verbare markedsdata.

Alle løbende værdireguleringer på børsnoterede og unoterede

værdipapirer resultatføres i resultatopgørelsen under posten

”kursreguleringer”.

Aktier mv.

Aktier måles til dagsværdi. Dagsværdien for aktier der handles

på aktive markeder opgøres efter lukkekursen på balancedagen.

Dagsværdien for unoterede og illikvide aktier tager udgangs-

punkt i tilgængelige oplysninger om handler og lignende, eller al-

ternativt kapitalværdiberegninger. Illikvide og unoterede kapital-

andele, hvor det ikke vurderes muligt at opgøre en pålidelig

dagsværdi, måles til kostpris.

Alle løbende værdireguleringer på børsnoterede og unoterede

værdipapirer resultatføres i resultatopgørelsen under posten

”kursreguleringer”.

Aktiver og indlån i puljeordninger

Samtlige puljeaktiver og -indlån indregnes til dagsværdi i sepa-

rate balanceposter. Puljeordninger forvaltes af ekstern samar-

bejdspartner. Bankens eget afkast af puljeaktiviteter føres under

posten gebyrer og provisionsindtægter.

Domicilejendomme

Alle bankens ejendomme er defineret som domicilejendomme,

herunder personaleboliger. Personaleboliger vurderes at være

nødvendige for at sikre rekruttering af medarbejdere.

Ejendommene måles efter første indregning til omvurderet

værdi. Første indregning sker til kostpris. Omvurderingen fore-

tages så hyppigt, at der ikke forekommer væsentlige forskelle til

dagsværdien.

Hvert andet år (senest 2024) indhentes en uafhængig vurdering

af markedsværdien på bankens domicilejendom i Nuuk. Hvert

tredje år (senest 2025) indhentes en uafhængig vurdering af

markedsværdien på en større del af bankens personaleboliger.

Øvrige domicilejendommes dagsværdi revurderes årligt på bag-

grund af beregnede kapitalværdier for de forventede fremtidige

pengestrømme.

Stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi indregnes i

opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. Fald i værdien

indregnes i resultatopgørelsen, medmindre der er tale om tilba-

geførsler af tidligere års opskrivninger.

Der foretages lineær afskrivning over 25 år på bankbygninger

og over 50 år på personaleboliger.

På domicilejendommen samt nyere bankbygninger og persona-

leboliger afskrives ned til en scrapværdi.

Øvrige materielle aktiver

Maskiner og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumu-

lerede afskrivninger. Afskrivning foretages lineært over aktiver-

nes forventede levetid, dog maksimalt fem år.

Andre aktiver

Andre aktiver omfatter øvrige aktiver, der ikke hører til under

andre aktivposter. Posten omfatter bankens kapitalindskud i

BEC Financial Technologies, positiv markedsværdi af afledte fi-

nansielle instrumenter og indtægter, som først forfalder til beta-

ling efter regnskabsårets afslutning, herunder tilgodehavende

renter. Bortset fra afledte finansielle instrumenter, der har en

positiv værdi på balancedagen og som måles til dagsværdi, måles

regnskabsposten ved første indregning til kostpris og efterføl-

gende til amortiseret kostpris.

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter af-

holdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår.

Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.

Indlån og anden gæld

Finansielle instrumenter, som efter første indregning indregnes

løbende måles til amortiseret kostpris, skal dog ved første ind-

regning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkost-

ninger, som er direkte forbundet med erhvervelse eller udste-

delsen af det finansielle instrument, og fradrag for de modtagne

gebyrer og provisioner, der indgår som en integreret del af den

effektive rente.

Indlån og anden gæld omfatter indlån med modparter, der ikke

er kreditinstitutter eller centralbanker. Indlån og anden gæld

måles ved første indregning til dagsværdi, og efterfølgende til

amortiseret kostpris.

Udstedte obligationer til amortiseret kostpris

Udstedte obligationer måles til amortiseret kostpris.

Andre passiver

Andre passiver omfatter øvrige passiver, der ikke hører til un-

der andre passivposter. Posten omfatter negativ markedsværdi

af afledte finansielle instrumenter og udgifter, som først forfal-

der til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder skyldige

renter. Bortset fra afledte finansielle instrumenter, der har en

negativ værdi på balancedagen og som måles til dagsværdi, må-

les regnskabsposten ved første indregning til kostpris og efter-

følgende til amortiseret kostpris.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter indregnet under passiver omfatter

indtægter, der er modtaget før balancetidspunktet, men som

vedrører en senere regnskabsperiode, herunder forud mod-

tagne renter og provision. Periodeafgrænsningsposter måles til

kostpris.

Efterstillede kapitalindskud

Efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris.

Hensatte forpligtelser

Forpligtelser og garantier, der er uvisse med hensyn til størrelse

eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser,

når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på

bankens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles påli-

deligt. Forpligtelsen opgøres til nutidsværdien af de omkostnin-

ger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen. Der foretages

diskontering af forpligtelser vedrørende personale, der forfalder

mere end 36 måneder efter den periode, hvor de er optjent.

Eventualforpligtelser

Posten omfatter afgivne garantier og indeståelser, uigenkaldelige

tilsagn om at yde kredit og lignende forpligtelser, der ikke ind-

regnes i balancen. Garantier måles til pålydende værdi med fra-

drag af hensættelser til tab. Hensættelser til tab indregnes under

”Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.” i resultatop-

gørelsen samt under ”Hensættelser til tab på garantier” i balan-

cen.

Udbytte

Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tidspunktet for

vedtagelse på generalforsamlingen. Det foreslåede udbytte for

regnskabsåret vises som en særskilt post i tilknytning til egenka-

pitalen.

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte me-

tode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og

finansiering samt bankens likvider ved årets begyndelse og slut-

ning.

Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som drifts-

resultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i

driftskapital samt betalt selskabsskat. Pengestrømme vedrø-

rende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse

med køb og salg af virksomheder, aktiviteter samt køb, udvikling,

forbedring og salg mv. af immaterielle og materielle anlægsakti-

ver. Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter

ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabets aktieka-

pital, efterstillede kapitalindskud og omkostninger forbundet

hermed, køb af egne aktier samt betaling af udbytte.

Likvider omfatter kassebeholdning og anfordringstilgodehaven-

der hos centralbanker og tilgodehavender hos kreditinstitutter

med oprindelig løbetid op til 3 måneder samt ubelånte værdi-

papirer som kan omsættes øjeblikkeligt til likvide beholdninger.

Hoved- og nøgletal

Hoved- og nøgletal er opstillet i overensstemmelse med Finans-

tilsynets definitioner og vejledninger.

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

Generelt

GrønlandsBANKEN skal jf. § 16 i bekendtgørelse om ledelse og

styring af pengeinstitutter – m.fl. udpege en risikoansvarlig, der

skal være ansvarlig for risikostyringen i GrønlandsBANKEN.

På baggrund af bankens udvikling er ansat en risikodirektør, som

i september 2025 er udpeget som risikoansvarlig.

GrønlandsBANKEN er eksponeret over for forskellige typer af

risici. Formålet med bankens politikker for risikostyring er at mi-

nimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig ud-

vikling på de finansielle markeder. Banken arbejder med en afba-

lanceret risikoprofil, både kreditmæssigt og på de finansielle

markeder. Banken anvender alene afledte finansielle instrumen-

ter (derivater) til at afdække risici på kundeforretninger, eller til

reduktion af bankens renterisiko.

GrønlandsBANKEN udvikler løbende sine værktøjer til identifi-

kation og styring af de risici, som til dagligt påvirker banken. Be-

styrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for

risiko- og kapitalstyring, og modtager løbende rapportering om

udvikling i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer. Den

daglige styring af risici foretages af Kreditafdelingen, mens der

foretages uafhængig kontrol heraf i Økonomiafdelingen.

Kreditrisici

De væsentligste risici i GrønlandsBANKEN vedrører kreditrisici.

Bankens risikostyringspolitikker er derfor tilrettelagt med hen-

blik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter

til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer

og forventede sikkerhed. Der er endvidere vedtaget politikker,

der begrænser eksponeringen i forhold til ethvert kreditinstitut,

som banken har forretninger med.

Kreditgivning

Bankens bestyrelse har fastlagt rammer for at sikre, at bankens

udlånsvirksomhed sker til kunder, der via soliditet, indtjening og

likviditet er i stand til at overholde forpligtelserne overfor ban-

ken. Kreditkvaliteten tilstræbes holdt på et højt niveau for at

sikre et stabilt grundlag for den fremtidige udvikling og det til-

stræbes, at der er et afbalanceret forhold mellem påtagne risici

og det af banken opnåede afkast.

Kreditgivning bygger på forsvarlig risikotagning og risikospred-

ning, hvor risikovilligheden er afstemt med låntagers forhold.

Blandt andet gælder:

• at der som hovedregel alene ydes udlån mv. til kunder, med

helkundeforhold i banken.

• at udlån mv. til erhvervskunder som hovedregel kun ydes til

kunder med erhvervsaktivitet i Grønland.

Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici

1.000 kr.

2025

2024

Maksimal krediteksponering

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

3.017.699

2.080.989

Tilgodehavender hos

kreditinstitutter og centralbanker 106.698

155.989

Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris

4.921.760

5.030.995

Obligationer til dagsværdi

1.522.468

1.498.540

Aktier mv.

170.179

150.963

Andre aktiver, herunder afledte

finansielle instrumenter 115.390

104.342

Ikke balanceførte poster:

Garantier

1.275.574

1.422.643

Utrukne faciliteter

1.825.442

1.743.587

Eksponeringsspecifikation

Udlån jf. note 11

4.921.760

5.030.995

Garantier jf. note 24

1.275.574

1.422.643

Nedskrivninger og hensættelser garantier jf. note 11

219.142

223.936

Øvrige reguleringer

-22.991

-21.087

Bruttoeksponering

6.393.485

6.656.487

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

• at udlån mv. til privatkunder som hovedregel kun ydes til

kunder med bopæl i Grønland eller til kunder, der tidligere

har haft bopæl i Grønland.

• at udlån mv. til såvel privatkunder, som erhvervskunder

alene sker til kunder med tilfredsstillende bonitet. Udvidelse

af kreditgivning til eksisterende kunder med OIK eller væ-

sentlige svaghedstegn, vil kun ske undtagelsesvist. Grønlands-

BANKEN er dog bevidst om sin størrelse i og betydning for

lokalområdet og medvirker i mindre omfang til nyetablering

af mindre erhvervsvirksomheder med en noget højere risi-

koprofil, samt støtter op om nuværende kunder, hvor det

vurderes, at de økonomiske vanskeligheder er af midlertidig

karakter.

• en række finansieringer, herunder finansiering af udenland-

ske aktiviteter, projektfinansiering og finansiering af investe-

ringsprodukter sker med skærpet overvågning og kan alene

bevilges af bankens direktør eller vicedirektør.

Risikospredning

GrønlandsBANKEN ønsker at sprede sin kreditrisiko mellem

udlån til private og udlån til erhverv. Eksponering til erhverv må

således maksimalt udgøre 60 % af de samlede eksponeringer.

Samtidig ønskes en risikospredning til erhverv ved fornuftig

spredning på brancher. Der ønskes således ikke udlån til enkelte

brancher på mere end 15 %, dog undtaget ”Fast ejendom” og

”gennemførelse af byggeprojekter”, hvor eksponeringen samlet

må udgøre op til 25 %.

Standardvilkår

Erhvervskunder: Typisk kan eksponeringen opsiges uden varsel

fra bankens side. Der stilles normalt krav om, at kunden lø-

bende afleverer økonomiske oplysninger til banken.

Privatkunder: Typisk er der et opsigelsesvarsel fra bankens side

på to måneder. Der stilles normalt krav om økonomiske oplys-

ninger ved ny udlån samt ændringer.

Figur 1

Udlån og garantidebitorer fordelt på sektorer

Den geografiske spredning af bankens udlån og garantier er for-

delt på de fem kommunale hovedbyer (primær), mindre byer

(sekundær), bygder og småbyer (tertiær) og udland (øvrige) jf.

figur 3. Iflg. bankens forretningsmodel er udlån og garantier

udenfor Grønland maksimeret til 10 % af de samlede udlån og

garantier.

1. Offentlige myndigheder (8%)

2. Erhverv i alt (59%)

3. Private (33%)

Figur

Udlån og garantidebitorer fordelt på brancher under erhverv

0,0%

0,7%

1,1%

1,2%

3,3%

3,8%

7,5%

10,0%

12,5%

19,0%

2.3 Energiforsyning

2.2 Industri og råstofindvinding

2.8 Finansiering og forsikring

2.7 Information og kommunikation

2.1 Landbrug, jagt og skovbrug og fiskeri

2.10 Øvrige erhverv

2.4. Bygge og anlæg

2.5 Handel

2.6. Transport, hoteller og restauranter

2.9. Køb og salg af egen fast ejendom

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

Figur 3

Geografisk spredning af udlån og garantier

Bevillingsprocedurer

Kreditter, lån og garantier bevilges på forskellige niveauer i ban-

ken afhængig af eksponeringernes størrelse, risiko og type. Ved

finansiering til en række særskilte aktiviteter og bevilling til kun-

der, hvorpå der er foretaget værdiregulering er bevillingsproce-

duren skærpet og bevillinger – uanset størrelse kan alene ske i

bankens centrale kreditafdeling og i nogle tilfælde alene foreta-

ges af bankens direktør eller vicedirektør. Større eksponeringer

bevilges af bankens bestyrelse.

Overvågning

Styring og overvågning af kreditgivning og overholdelse af ban-

kens kreditpolitik sker centralt i bankens kreditafdeling.

Overholdelse af bankens kreditpolitik sker ved gennemgang af

de bevillinger, der sker på kreditafdelings-niveau og derover,

samt ved stikprøvekontroller i de enkelte afdelinger.

Sikkerheder

GrønlandsBANKEN ønsker ved kreditgivning en passende sik-

kerhedsmæssig afdækning.

Ved finansiering består sikkerhederne primært af

• pant i private beboelsesejendomme, primært i Grønland

• pant i erhvervsejendomme til eget brug

• pant i udlejningsejendomme (beboelse og erhverv)

• pant i løsøre, biler, både, snescootere, driftsmateriel mv.

• pant i fiskefartøjer

• pant i fiskerettigheder

• pant i let realisable værdipapirer

• kautioner

• transporter

• pant i anparter/aktier i de selskaber, hvortil der er ydet

kredit

Værdiansættelsen af sikkerhederne sker som udgangspunkt ud

fra dagsværdi opgjort med en sikkerhedsmargin på 10 - 50 %.

De foretagne ”haircut” på de enkelte sikkerheder vurderes at

kunne dække omkostninger ved overtagelse og realisation af de

enkelte sikkerheder.

Der foretages ikke offentlig ejendomsvurdering i Grønland og

de vurderede værdiansættelser sker derfor ud fra bankens lø-

bende erfaringer med handelsværdier ved gennemførte handler.

GrønlandsBANKEN deltager ved 70 - 80 % af alle ejendoms-

handler i Grønland og har derfor et stort erfaringsgrundlag for

denne vurdering.

Banken vurderer løbende, om der har været ændringer i kvali-

teten af sikkerheder og andre forhold, som et resultat af forrin-

gelse eller ændringer i praksis vedrørende sikkerhedsstillelser.

Der har for året ikke været ændringer i forhold til praksis for

værdiansættelse af sikkerhed eller praksis for håndtering af sik-

kerheder.

Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender

og hensættelser på garantier og lånetilsagn.

Opgørelsen af det forventede kredittab afhænger af, om der er

indtruffet en væsentlig stigning i kreditrisikoen siden første ind-

regning. Opgørelsen af nedskrivninger følger en model med tre

stadier:

• Stadie 1 omfatter aktiver, hvor der ikke er sket en betydelig

stigning i kreditrisiko. I dette stadie beregnes nedskrivnin-

gerne svarende til det forventede kredittab i 12 måneder.

• Stadie 2 omfatter aktiver, hvor der er sket en betydelig stig-

ning i kreditrisikoen. I dette stadie beregnes nedskrivnin-

gerne svarende til det forventede kredittab i aktivets levetid.

• Stadie 3 omfatter kreditforringede aktiver. I dette stadie be-

regnes nedskrivningerne baseret på en individuel vurdering

af kredittabet i aktivets levetid.

Der har i regnskabsperioden ikke været ændringer i væsentlige

antagelser og vurderingsmetoder.

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender føres på en kor-

rektivkonto, som modregnes under udlån, og hensættelser på

garantier og uudnyttede kredittilsagn indregnes som en forplig-

telse. I resultatopgørelsen indregnes nedskrivninger og

89%

Primær Sekundær Tertiær Udland

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

hensættelser på garantier og kredittilsagn under fællesbetegnel-

sen, nedskrivninger på udlån.

Stadieinddeling

Stadieinddelingen er baseret på GrønlandsBANKENs rating-mo-

deller i form af PD-modeller udviklet af BEC og den interne

kreditstyring. Følgende principper ligger til grund for inddelingen

i stadie 2 og 3.

Betydelig stigning i kreditrisiko (Stadie 2)

Udlån og andre tilgodehavender er inddelt efter om sandsynlig-

hed for misligholdelse (PD), inden for 12 måneder ved første

indregning er enten under 1,0 pct. eller 1,0 pct. og derover.

Ved vurderingen af udviklingen i kreditrisiko antages det, at der

er indtruffet en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til

tidspunktet for førstegangsindregning når:

Under 1 pct.

Sandsynligheden for misligholdelse (PD) i restløbetiden stiger

med 100%, og 12-måneders PD stiger med 0,5 procentpoint

når PD ved første indregning var under 1%.

1 pct. og derover

Sandsynligheden for misligholdelse (PD) i restløbetiden stiger

med 100%, eller 12-måneders PD stiger med 2,0 procentpoint

når PD ved første indregning var større end 1%. Herudover

vurderes kreditrisikoen at være steget betydeligt, hvis låntager

har været i restance i mere end 30 dage, uden at særlige for-

hold gør, at man kan se bort herfra.

Overstiger den aktuelle 12 måneders PD 5% flytter eksponerin-

gen til stadie 2.

Finansielle aktiver, hvor der er indtruffet en betydelig stigning i

kreditrisikoen, placeres dog i den svage del af stadie 2 i følgende

situationer:

En stigning i PD for den forventede restløbetid på 100 % eller

en stigning i 12 måneders PD på 0,5 procentpoint, når 12 må-

neders PD ved første indregning var under 1 %, og den aktuelle

12 måneders PD er 5 % eller derover.

En stigning i PD for den forventede restløbetid på 100 % eller

en stigning i 12 måneders PD på 2,0 procentpoint, når 12 må-

neders PD ved første indregning var større end 1 % og den ak-

tuelle 12 måneders PD er 5 % eller derover.

Det finansielle aktiv har været i overtræk i mere end 30 dage,

og den aktuelle 12 måneders PD er 5 % eller derover.

Kreditforringede aktiver (Stadie 3)

Udlån og andre tilgodehavender, der måles til amortiseret kost-

pris, samt garantier og kredittilsagn kan være kreditforringet,

hvis en eller flere af følgende begivenheder er indtruffet:

• Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder.

• Låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende

overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter.

• Når Banken eller andre långivere yder låntager lempelser i

vilkår, som ikke ville være overvejet, hvis ikke låntager var i

økonomiske vanskeligheder.

• Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive om-

fattet af anden økonomisk rekonstruktion.

• Bortfald af et aktiv.

Herudover vurderes udlånet senest at være kreditforringet, hvis

låntager har været i restance i mere end 90 dage.

Signifikante udlån vurderes individuelt for indikation på kredit-

forringelse ved hver regnskabsafslutning. Banken foretager indi-

viduel tabsrisikoopgørelse på eksponeringer i stadie 3, hvor risi-

komitigerende sikkerhedsværdi udgør mere end kr. 100.000,

mens øvrige eksponeringer bliver modelberegnet. I opgørelse af

stadie 3 nedskrivninger anvender banken ikke betalingsrækker,

hvorfor nedskrivninger vurderes forsigtigt opgjort.

Definitionen af misligholdelse

Fastlæggelsen af, hvornår en låntager har misligholdt sine forplig-

telser er afgørende for opgørelsen af det forventede kredittab.

Banken anser en låntager for at have misligholdt sine forpligtel-

ser såfremt:

• Låntager er mere end 90 dage i restance på væsentlige dele

af deres forpligtelser

• Det er usandsynligt, at låntager kan tilbagebetale sine forplig-

telser fuldt.

Vurderingen af, om en låntager er i restance, gælder både over-

træk over de fastsatte rammer og manglende betaling af enten

afdrag eller renter. Vurderingen af, hvorvidt det er usandsynligt,

at en låntager kan tilbagebetale sine forpligtelser, tager udgangs-

punkt i både kvalitative og kvantitative indikatorer. En kvalitativ

indikator for erhvervsudlån kan for eksempel være, om der er

brud på covenants. Kvantitative indikatorer kunne for eksempel

være en vurdering af, hvorvidt en låntager kan opfylde sine for-

pligtelser på andre lån eller er i restance på andre lån.

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

Af- og nedskrivninger

Nedskrivninger i stadie 1 og 2:

Opgørelsen af det forventede kredittab i stadie 1 og 2 foreta-

ges baseret på en nedskrivningsmodel. Nedskrivningsmodellen

tager udgangspunkt i sandsynligheden for misligholdelse (PD),

forventet krediteksponering ved misligholdelsen (EAD) og for-

ventet tabsandel ved misligholdelse (LGD). Modellen inkorpore-

rer historiske observationer for de enkelt inputs og ligeledes

fremadskuende information, herunder makroøkonomiske for-

hold.

Fastlæggelse af input til nedskrivningsmodellen

Input til nedskrivningsmodellen er baseret på historiske informa-

tioner, som er udviklet af Bankens datacentral ved brug af stati-

stiske modeller.

Fastlæggelsen af sandsynligheden for misligholdelse (PD) tager

udgangspunkt i observerede misligholdelser igennem en peri-

ode, som dækker over en økonomisk cyklus, og herefter kon-

verteres de observerede misligholdelser til en estimeret sand-

synlighed, der gælder for et bestemt tidspunkt (12 måneders

PD). Livstids PD opgøres med udgangspunkt i 12 måneders PD

på baggrund af matematiske modeller og fremskrivninger af 12

måneders PD. Dette er baseret på forventninger til fremtiden

og lånenes udvikling.

Fastlæggelsen af krediteksponering ved misligholdelse (EAD) ta-

ger udgangspunkt i den forventede ændring til eksponeringen

efter balancedagen, inklusive tilbagebetaling af renter og afdrag,

samt yderligere træk på kredittilsagn. Bankens EDB Centrals

fastlæggelse af EAD tager udgangspunkt i historisk information

om forventede ændringer i eksponeringer over lånenes levetid

inden for det enkelte låns rammer. Der tages derved højde for

afdragsprofil, førtidsindfrielser og ændringer i brugen af kredit-

ter.

Forventet tabsandel ved misligholdelse (LGD) er estimeret på

baggrund af forskellen mellem de kontraktuelle pengestrømme

og de pengestrømme, som Banken forventer at modtage efter

misligholdelse inklusive pengestrømme ved realisering af sikker-

heder. Fastlæggelsen af LGD tager udgangspunkt i de forven-

tede sikkerhedsværdier fratrukket omkostninger ved salg samt

pengestrømme, som en låntager kan betale i øvrigt ud over sik-

kerheder. Der tages ligeledes højde for eventuel reduktion i

pris, såfremt sikkerheden skal realiseres inden for en kortere

periode. De forventede pengestrømme tilbagediskonteres til

nutidsværdi. Nutidsværdien beregnes for fastforrentede udlån

og tilgodehavender baseret på den oprindeligt fastsatte effektive

rentesats. For variabelt forrentede udlån og tilgodehavender

anvendes den aktuelle effektive rentesats på udlånet eller tilgo-

dehavendet.

Fremadskuende makroøkonomiske scenarier

Fremadskuende information indgår i beregningen af forventet

tab i form af makroøkonomiske prognoser og fremskrivninger.

Banken bruger en model, der udvikles og vedligeholdes af LOPI

– Foreningen af Lokale Pengeinstitutter.

Modellen er opbygget omkring fastlæggelsen af historiske sam-

menhænge mellem nedskrivninger inden for en række sektorer

og brancher og en række forklarende makroøkonomiske vari-

able. Disse sammenhænge tilføres herefter estimater for de

makroøkonomiske variabler, baseret på prognoser fra konsi-

stente kilder som Det økonomiske Råd, Nationalbanken m.fl.

hvor prognoserne i almindelighed rækker to år frem i tid og

omfatter variabler som stigning i offentligt forbrug, stigning i

BNP, rente etc. Prognoserne bygger på danske tal. Indtil videre

vurderes de danske prognoser, at kunne anvendes på grønland-

ske forhold, hvilket dog er forbundet med en vis usikkerhed –

se også punktet ledelsesmæssige tillæg.

Derved beregnes de forventede nedskrivninger i op til to år

frem i tid inden for de enkelte sektorer og brancher, mens der

for løbetider udover 2 år foretages en lineær interpolation mel-

lem nedskrivningsprocenten for år 2 og nedskrivningsprocenten

i år 10., hvor der i modelmæssig henseende antages at indtræffe

en ”langtidsligevægt” opgjort som et strukturelt niveau fra prog-

noserne. Løbetider udover 10 år tildeles i modelmæssig hen-

seende samme nedskrivningsprocent som langtidsligevægten i år

10. Endelig transformeres de beregnede nedskrivningsprocenter

til justeringsfaktorer, der korrigerer datacentralens estimater i

de enkelte sektorer og brancher. Instituttet foretager tilpasnin-

ger til disse, baseret på egne forventninger til fremtiden, og med

udgangspunkt i lånesammensætningen.

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

Ledelsesmæssige tillæg

Det fremgår både af IFRS 9 og regnskabsbekendtgørelsen, at

forventninger til fremtiden skal inkluderes i beregningen af de

samlede nedskrivninger. Banken foretager i forlængelse heraf på

hver balancedag en vurdering af, om der er behov for korrekti-

oner til de forventede kredittab, som er beregnet på basis af de

anvendte modeller i stadie 1 og 2. Dette foretages på baggrund

af de beregnede nedskrivninger, og er et udtryk for ledelsens

vurdering af en potentiel større risiko på bankens engagemen-

ter end de historiske nedskrivninger giver belæg for.

I både 2024 og 2025 baserer det ledelsesmæssige tillæg sig pri-

mært på usikkerheder om modelberegninger, risikovurdering på

brancheniveau, makroøkonomiske- og geopolitiske påvirkninger.

Som følge af geopolitisk usikkerhed samt inflations- og konjunk-

turusikkerhed har GrønlandsBANKEN foretaget risikovurdering

på brancheniveau, hvor der estimeres generel ændring i bonitet

på porteføljeniveau og deraf afledte øgede nedskrivninger. Ban-

ken har på den baggrund afsat et ledelsesmæssigt tillæg på kr.

41,1 mio. mod et tillæg på kr. 42,2 mio. i 2024. Heri indgår til-

lige et metoderisikotillæg.

Ledelsesmæssige tillæg fordelt på stadier

2025

Stadie 1

t.kr.

Stadie 2 og

2SVAG

t.kr.

Ledelsesmæssige

tillæg i alt t.kr.

Erhverv

23.980

Private

17.169

I alt

41.149

2024

Stadie 1

t.kr.

Stadie 2 og

2SVAG

t.kr.

Ledelsesmæssige

tillæg i alt t.kr.

Erhverv

25.240

Private

17.022

I alt

42.262

Nedskrivninger i stadie 3:

Nedskrivning på kreditforringede udlån opgøres som det for-

ventede tab på baggrund af en række mulige udfald for lånta-

gers økonomiske situation og Bankens kredithåndtering. Det

forventede tab beregnes ved at sammenveje det opgjorte tab

forbundet med hvert scenarie baseret på sandsynligheden for,

at scenariet indtræffer. For hvert scenarie opgøres nedskrivnin-

gen baseret på forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi

før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremti-

dige betalinger på udlånet.

Til beregningen af nutidsværdien anvendes for fastforrentede

udlån og tilgodehavender den oprindeligt fastsatte effektive ren-

tesats. For variabelt forrentede udlån og tilgodehavender anven-

des den aktuelle effektive rentesats på udlånet eller tilgodeha-

vendet.

Hovedreglen er, at nedskrivningen udgøres af eksponeringen

med fradrag af en beregnet sikkerhed.

Afskrivninger

Finansielle aktiver afskrives helt eller delvist, såfremt der ikke

længere er en rimelig forventning om betaling af det udestå-

ende beløb. Ved afskrivning ophører aktivet med at være ind-

regnet i balancen helt eller delvist.

Hvornår der ikke længere vurderes at være en rimelig forvent-

ning om indbetaling af udestående beløb, baserer sig på kon-

krete forhold hos den enkelte låntager. Dette kunne være

manglende indtjening, egenkapital mv.

Inden der foretages afskrivning, har låntager været omfattet af

en inddrivelsesproces, hvor der søges indgået frivillige betalings-

ordninger, realisering af aktiver mv.

Efter afskrivningen er sket, fortsætter gældsinddrivelsesproces-

sen. Ved selskaber typisk indtil låntager har afsluttet en konkurs-

behandling, akkordering el.lign. For privatpersoner søges fortsat

indgået frivillige betalingsordninger og evt. retslig inkasso.

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

Eksponering og nedskrivninger fordelt på brancher

Brutto-

eksponering

Andel af

samlede

brutto-

eksponeringer

Samlede

nedskrivninger

Andel af

samlede

nedskrivninger

1.000 kr. %

1.000 kr.

2025

Offentlig

509.691 8

178

Erhverv:

Landbrug og fiskeri

208.896 3

6.994

Industri og råstofudvinding

46.436 1

405

Energiforsyning

1.148 0

Bygge

- og anlægsvirksomhed 481.069 8

23.358

Handel

640.161 10

22.044

Transport, restauration og hotel

798.799 12

16.935

Information og kommunikation

76.557 1

132

Finansierings

-og forsikringsvirksomhed 71.756 1

182

Fast ejendom

1.212.936 19

67.274

Øvrige erhverv

243.942 4

24.686

Erhverv i alt

3.781.700 59

162.091

Private

2.102.094 33

61.012

I alt

6.393.485

100

223.281

100

Brutto-

eksponering

Andel af

samlede

brutto-

eksponeringer

Samlede

nedskrivninger

Andel af

samlede

nedskrivninger

1.000 kr. %

1.000 kr.

2024

Offentlig

849.300 13

672

Erhverv:

Landbrug og fiskeri

159.723 2

6.272

Industri og råstofudvinding

73.127 1

2.099

Energiforsyning

20.528 0

Bygge

- og anlægsvirksomhed 519.760 8

37.032

Handel

645.469 10

22.157

Transport, restauration og hotel

629.783 9

11.542

Information og kommunikation

2.458 0

Finansierings

-og forsikringsvirksomhed 29.127 0

194

Fast ejendom

1.317.057 20

60.044

Øvrige erhverv

312.961 5

18.650

Erhverv i alt

3.709.993 56

158.083

Private

2.097.194

65.181

I alt

6.656.487 100

223.936

100

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

Krediteksponeringer fordelt på klassifikation, bonitet og stadier

Klassifikation

GrønlandsBANKEN

Klassifikation

Finanstilsynet

Stadie 1

t.kr.

Stadie 2

t.kr.

Stadie 2SVAG

t.kr.

Stadie 3

t.kr.

I alt

t.kr.

Rating 1

– 3

3/2A

2.944.428

44.176 0

2.988.604

Rating 4

– 8

2.253.625

380.027 379.476

3.013.128

Rating 9

– 10

0 80.332

80.332

Rating 11

0 0

311.421

I alt

5.198.053

424.203 459.808

311.421

6.393.485

Klassifikation GrønlandsBANKEN

• Rating 1 – 3 svarer til Finanstilsynets bonitetsskala 3/2A - Kunder med utvivlsom god bonitet og kunder med normal bonitet

• Rating 4 – 8 svarer til Finanstilsynets bonitetsskala 2B – Kunder der ikke opfylder kriterierne i 1 – 3, men som på den anden

side ikke har væsentlige svaghedstegn. Gældsserviceringsevnen er god, dog kan de finansielle nøgletal være svage.

• Rating 9 – 10 Kunder med væsentlige svaghedstegn, dog uden der er indtrådt OIK. Kundens gældserviceringsevne er mindre

tilfredsstillende og kunden er økonomisk sårbar/har svage nøgletal.

• Rating 11 Kunder med OIK. Kunder med og uden tabsrisikoopgørelse (nedskrivning). Gældserviceringsevnen er ringe eller ikke

til stede og der er forhøjet risiko for tab.

Krediteksponeringer på brancher fordelt på stadier

Stadie 1

t.kr.

Stadie 2

t.kr.

Stadie

2SVAG t.kr.

Stadie 3

t.kr.

I alt

t.kr.

Offentlig

509.557

134

509.691

Erhverv:

Landbrug og fiskeri

168.899

22.686

11.132

6.179

208.896

Industri og råstofudvinding

40.624

982

4.791

46.436

Energiforsyning

226

228

693

1.147

Bygge- og anlægsvirksomhed

350.143

52.243

55.223

23.460

481.069

Handel

573.404

23.058

20.664

23.036

640.162

Transport, restauration og hotel

630.109

45.815

117.334

5.541

798.799

Information og kommunikation

75.849

165

542

76.557

Finansierings

- og forsikringsvirk-

somhed

28.744

26.868

16.144

71.756

Fast ejendom

895.810

86.859

98.806

131.461

1.212.936

Øvrige erhverv

143.334

9.592

50.020

40.996

243.942

Erhverv i alt

2.907.142

268.496

375.349

230.713

3.781.700

Private

1.781.354

155.707

84.325

80.708

2.102.094

I alt

5.198.053

424.203

459.808

311.421

6.393.485

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

Årsag til værdiregulering på eksponeringer i stadie 3

I 1.000 kr.

Kreditekspone-

ring før nedskriv-

ninger

Nedskrivninger

og hensættelser

Regnskabsmæssig

værdi

Sikkerheder

Maksimal kredit-

risiko

2025

Konkurs

69.499

40.075

29.424

6.676

22.748

Inkasso

12.408

9.085

3.323

3.173

150

Økonomiske vanskeligheder

229.514

90.816

138.698

98.551

40.147

I alt

311.421

139.976

171.445

108.400

63.045

2024

Konkurs

4.909

3.074

1.835

300

1.535

Inkasso

15.290

12.063

3.227

2.871

356

Økonomiske vanskeligheder

256.411

104.673

151.738

68.797

82.941

I alt

276.610

119.810

156.800

71.968

84.832

Kreditkvalitet på eksponeringer generelt

Restance- eller overtræk > kr. 1.000

I 1.000 kr.

2025

2024

– 30 dage 2.384

1.018

– 60 dage 409

378

– 90 dage 226

107

> 90 dage

3.877

8.343

I alt

6.896

9.846

GrønlandsBANKEN anvender en rating model, der opdeler låntager i 11 kategorier. Inddelingen sker efter kriterier, som låntagers

indtjening, formueforhold, kontoadfærd mv. De 11 kategorier henføres herefter til Finanstilsynets bonitetskarakterer.

Krediteksponeringer før nedskrivni

nger opdelt efter bonitet

Bonitet fordelt efter Finanstilsynets kategorier fra 3 til 1, hvor kategorien 3 er indeholdt i 2a.

1.000 kr.

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

3.500.000

4.000.000

Eksponeringer OIK

indregnet i balancen

(FT-1)

Eksponeringer med

væsentlige svaghedstegn

(FT-2c)

Eksponeringer med lidt

forringet bonitet (FT-2b)

Eksponeringer med normal

bonitet (FT-2a)

2025

2024

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

GrønlandsBANKEN har ingen ”ikke værdiforringede udlån eller

garantier”, hvor der er foretaget lempelser i lånevilkårene, som

følge af at låntager er i økonomiske vanskeligheder.

Markedsrisiko

GrønlandsBANKENs markedsrisiko styres ved fastsatte limits

for en lang række af risikomål. Overvågning af markedsrisiko og

af overholdelse af de fastsatte rammer sker på daglig basis af

bankens Markets afdeling. Direktionen modtager daglig rappor-

tering, såfremt risici er tæt på limits. Bestyrelsen modtager rap-

portering om udvikling i markedsrisici på månedsbasis. Rappor-

teringen indeholder månedens ultimo værdi og udarbejdes af

bankens Økonomiafdeling. Økonomiafdelingen udarbejder

ligeledes en rapportering på en tilfældig dag i måneden, der rap-

porteres til direktion.

Renterisiko

I bestyrelsens retningslinjer til direktionen er der indbygget et

maksimum for den renterisiko banken må påtage sig. Det er

bankens målsætning at holde en renterisiko på under 3%.

Renterisikoen beregnes i overensstemmelse med Finanstilsynets

vejledning.

Banken har fastsat en mindre ramme på kr. 50 mio. til udæk-

kede fast forrentede udlån. Herudover er alle bankens fastfor-

rentede udlån afdækket.

GrønlandsBANKEN har outsourcet porteføljestyringen af ban-

kens beholdning af obligationer til en ekstern forvalter. Forvalte-

ren er underlagt ovenstående risikoramme og arbejder ud fra

en varighed på 0,75 – 1,75 år. Der henvises til note 27 og 30.

Aktierisiko

I bestyrelsens retningslinjer til direktionen er der indbygget et

maksimum på en aktiebeholdning (ekskl. sektoraktier) for den

risiko banken må påtage sig. Banken har i øjeblikket ikke børsno-

terede aktier. Der henvises til note 15.

Valutarisiko

GrønlandsBANKEN har vedtaget retningslinjer for, hvilke valu-

taer det er tilladt at have en eksponering i, samt den maksimale

eksponering for hver enkelt valuta. Alle betydende valutaekspo-

neringer afdækkes. Banken har ingen betydende valutaekspone-

ringer ultimo 2025. Der henvises til note 26 for yderligere op-

lysninger om valutarisici.

Likviditetsrisiko

GrønlandsBANKENs likvide beredskab bliver styret ved at op-

retholde tilstrækkelige likvider, ultra likvide værdipapirer (level 1

og 2), samt evnen til at lukke markedspositioner. Det likvide

beredskab fastlægges ud fra en målsætning om at sikre et stabilt

likvidt beredskab. Banken tilstræber at have en konstant

LCR-brøk i niveauet 175-225. LCR er for GrønlandsBANKEN

beregnet til 297,2 % pr. ultimo 2025. Der henvises herudover

til nøgletal for LCR (Liquidity Coverage Ratio) samt nøgletal for

udlån i forhold til indlån i note 32.

Operationel risiko

Banken har, med henblik på at mindske tab som følge af opera-

tionelle risici, udarbejdet politikker og skriftlige arbejdsgange.

Det er bankens politik, at de operationelle risici til stadighed be-

grænses og nedenstående er eksempler herpå. Bankens forret-

ningsgange bliver gennemgået og revurderet mindst en gang

hvert andet år, medmindre der sker ændringer i en forretnings-

gang som følge af f.eks. lovændring, procedureændring, interne

regler mv. Operationelle hændelser, der har eller kunne have

resulteret i et tab af en vis størrelse, registreres og mindst én

gang årligt modtager bestyrelsen en afrapportering om operati-

onelle hændelser. Herudover afrapporteres om væsentlige en-

kelthændelser.

Ved at sikre en klar organisatorisk ansvarsfordeling med nød-

vendige og tilstrækkelige funktionsadskillelser, begrænses de

operationelle risici.

Afhængigheden af nøglemedarbejdere betragtes af Grønlands-

BANKEN som et fokusområde. Der er udarbejdet skriftlige ar-

bejdsgange med henblik på at minimere afhængighed af enkelt-

personer. Der bliver løbende arbejdet på at mindske afhængig-

heden af enkeltpersoner på vigtige poster i banken, og banken

vurderer løbende outsourcing af driftsområder, der ikke har be-

tydning for bankens konkurrencekraft. Banken har tillige stor fo-

kus på til stadighed at forbedre rekrutteringsgrundlaget internt

og eksternt. GrønlandsBANKEN ønsker et stærkt kontrolmiljø

og har derfor også udarbejdet en række standarder for, hvorle-

des kontrol skal foregå.

GrønlandsBANKEN har udarbejdet politik og beredskabsplan

for fysiske katastrofer og IT-nedbrud. IT-nedbrud kan medføre

et stop af driften. Hvis der er tale om et geografisk begrænset

nedbrud i filialnettet, vil forretningen kunne drives videre af de

øvrige filialer. Ved et nedbrud i hovedkontoret er der udarbej-

det nødplaner og beredskab og midlertidig drift vil kunne etab-

leres indenfor kort tid fra et Center II der er etableret i eks-

terne lokaler. En kundevendt midlertidig drift kan etableres in-

den for en dag.

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

Bankens IT-drift sker på BEC Financial Technologies (BEC). Ban-

ken følger nøje de anvisninger og anbefalinger, der modtages

herfra, ligesom banken ikke foretager selvstændig udvikling af IT-

systemer.

GrønlandsBANKEN har indgået samarbejde om Intern revision

med Arbejdernes Landsbank A/S og derudover har banken en

juridisk medarbejder som compliance-ansvarlig. Dette skal med-

virke til at sikre, at banken til enhver tid lever op til eksterne så-

vel som interne krav.

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

3. Renteindtægter

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og

centralbanker 41.921

60.423

Udlån og andre tilgodehavender

298.640

376.161

Obligationer

28.700

39.359

Valuta

-, rente-, aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter 298

966

I alt renteindtægter

369.559

476.909

4. Renteudgifter

Kreditinstitutter og centralbanker

117

106

Indlån og anden gæld

51.195

115.112

Udstedte obligationer

1.935

1.118

Efterstillede kapitalindskud

1.003

620

I alt renteudgifter

54.250

116.956

5. Gebyrer og provisionsindtægter

Værdipapirer og depoter

11.492

9.413

Betalingsformidling

36.249

36.464

Lånesagsgebyrer

3.677

3.752

Garantiprovision

28.098

30.181

Øvrige gebyrer og provisioner

22.883

22.319

I alt gebyrer og provisionsindtægter

102.399

102.129

6. Kursreguleringer

Udlån til amortiseret kostpris med dagsværdisikring

-631

1.090

Obligationer

7.514

15.989

Aktier

4.699

6.351

Valuta

6.805

6.235

Valuta

-, rente-, aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter 637

-1.087

Aktiver tilknyttet puljeordninger

12.562

59.703

Indlån i puljeordninger

-12.562

-59.703

I alt kursreguleringer

19.024

28.578

Note 3-6

Banken har ikke fordelt nettorente- og gebyrindtægter og kursreguleringer på aktivitetsområder og geografiske markeder. Det vur-

deres, at der ikke er væsentlige afvigelser mellem bankens aktiviteter og geografiske områder og der afgives derfor ikke segmentop-

lysninger.

1.000 kr.

2025

2024

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

1.000 kr.

2025

2024

7. Udgifter til personale og administration

Personaleudgifter

Lønninger 110.571

103.989

Øvrige personaleudgifter 2.684

2.832

Pensioner 14.128

12.826

Udgifter til social sikring 1.663

277

I alt

129.046

119.924

Øvrige

administrationsudgifter 115.339

106.438

Det gns. antal beskæftigede i regnskabsåret omregnet til heltidsbeskæftigede

156,1

153,8

Heraf lønninger og vederlag til bestyrelse og direktion i alt

6.483

6.444

(1 medlem i direktionen og 9 medlemmer i bestyrelsen)

Bestyrelsen modtager ikke variabelt vederlag. Direktionen modtager variabelt vederlag i form af

en ydelsesbaseret pensions

-/fratrædelsesordning. Der henvises til bankens vederlagsrapport:

https://www.banken.gl/da/om

-os/bestyrelse/vederlagsudvalg/

5 øvrige ansatte, hvis aktivitet har væsentlig indflydelse på bankens risikoprofil:

Fast vederlag, inkl. fri bil og andre goder

6.734

6.122

Variabelt vederlag

108

210

Pension

815

769

8. Revisionshonorar

Lovpligtig revision af årsregnskabet

1.100

1.033

Andre erklæringer med sikkerhed

140

136

Andre ydelser

347

155

Samlet honorar til den generalforsamlingsvalgte revisionsvirksomhed, der udfø-

rer den lovpligtige revision

1.587

1.324

Ikke

-revisionsydelser er leveret af Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab og består af

honorar for rådgivning om SIFI

- og regnskabsmæssige forhold.

9. Skat af årets resultat

Skat af årets resultat fremkommer således:

Aktuel

skat 9.639

16.579

Udskudt skat

-9.103

20.110

I alt

536

36.689

Skat af årets resultat kan forklares således:

Beregnet 25 % skat af resultatet før skat

45.347

61.425

Andre reguleringer

189

Skatteværdi af

udbyttefradrag -45.000

-24.750

I alt

536

36.689

Effektiv skatteprocent

0,3%

14,9%

Betalte selskabsskatter i 2025 udgør t.kr. 4.750

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

1.000 kr.

2025

2024

10. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

Anfordring

91.698

64.989

Til og med 3 måneder

10.000

91.000

Over 3 måneder og til og med 1 år

5.000

I alt

106.698

155.989

Tilgodehavender hos kreditinstitutter

106.698

155.989

I alt

106.698

155.989

11. Udlån

Nedskrivninger på udlån, garantier og uudnyttede faciliteter

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

14.062

12.926

Tilbageførsel af nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-13.582

-21.195

Nedskrivninger netto i året som følge af

ændringer i kreditrisikoen 16.491

27.237

Tab uden forudgående nedskrivninger

249

Indgået på tidligere afskrevne fordringer

-1.497

-308

Indregnet i resultatopgørelsen

15.539

18.909

Udlån til amortiseret kostpris

4.921.760

5.030.995

Samlet udlån fordelt efter restløbetid:

Anfordring

1.340.403

1.786.792

Til og med 3 måneder

183.779

114.910

Over 3 måneder og til og med 1 år

475.422

403.718

Over 1 år og til og med 5 år

1.577.618

1.436.262

Over 5 år

1.344.538

1.289.313

I alt

4.921.760

5.030.995

1.000 kr.

Stadie 1

Stadie 2

Stadie 3

I alt

11 Udlån - fortsat

Nedskrivninger på udlån

31.12.2025

Primo perioden

13.779

88.282

110.634 212.695

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

2.345

5.759

5.408 13.512

Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-1.775

-1.776

-4.103 -7.654

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 1

14.261

-14.037

-224 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til

stadie 2 -1.359

2.086

-727 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 3

-17

-14.638

14.655 0

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen

-18.197

3.685

21.603 7.091

Tidligere

nedskrevet, nu endelig tabt 0

-24.833 -24.833

Renter af nedskrevne faciliteter

5.465 5.465

Nedskrivninger i alt

9.037

69.361

127.878

206.276

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

1.000 kr.

Stadie 1

Stadie 2

Stadie 3

I alt

Nedskrivninger på garantier

31.12.2025

Primo

perioden 614

1.451

9.176 11.241

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

7 159

Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-6

-3

-9 -18

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 1

629

-629

0 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 2

-59

102

-43 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 3

-331

331 0

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i

kreditrisikoen -953

-200

2.637 1.484

Nedskrivninger i alt

306

461

12.099

12.866

Nedskrivninger på uudnyttede trækningsretter

31.12.2025

Primo perioden

405

802

538 1.745

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

306

4 391

Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-243

-648

-5.019 -5.910

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 1

-12

0 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 2

-6

-38 -2

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 3

-363

363 0

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen

176

901

6.838 7.915

Nedskrivninger i alt

650

803

2.686

4.139

Nedskrivninger på udlån

31.12.2024

Primo perioden

27.301

78.003

90.562 195.866

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

2.575

5.729

3.898 12.202

Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-2.859

-7.903

-7.801 -18.563

Ændringer af

primonedskrivninger -

overførsel til stadie 1

7.852

-5.596

-2.256 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 2

-1.091

7.193

-6.102 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 3

-11

-4.128

4.139 0

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen

-19.988

14.984

29.789 24.785

Tidligere nedskrevet, nu endelig tabt

-6.449 -6.449

Renter af nedskrevne faciliteter

4.854 4.854

Nedskrivninger i alt

13.779

88.282

110.634

212.695

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

1.000 kr.

Stadie 1

Stadie 2

Stadie 3

I alt

Nedskrivninger på garantier

31.12.2024

Primo perioden

1.096

2.695

5.942 9.733

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

183

234

79 496

Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-2

-3

-16 -21

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 1

434

-249

-185 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 2

-180

3.243

-3.063 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 3

-193

193 0

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen

-917

-4.276

6.226 1.033

Nedskrivninger i alt

614

1.451

9.176

11.241

Nedskrivninger på uudnyttede trækningsrettigheder

31.12.2024

Primo perioden

345

517

1.847 2.709

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

139

0 228

Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-279

-488

-1.844 -2.611

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 1

249

-122

-127

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 2

-9

-72

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 3

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen

-40

725

734 1.419

Nedskrivninger i alt

405

802

538

1.745

1.000 kr.

2025

2024

12. Obligationer til dagsværdi

Realkreditobligationer

1.522.468

1.498.540

I alt

1.522.468

1.498.540

Heraf deponeret nom. t.kr. 50.000 til sikkerhed for gæld i Nationalbanken

13. Aktier m.v.

Unoterede aktier optaget til dagsværdi

170.179

150.963

Omvurderet værdi ultimo

170.179

150.963

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

14. Aktiver tilknyttet puljeordninger

Investeringsforeninger

780.013

675.642

Ikke placerede midler

123

I alt

780.071

675.765

15. Domicilejendomme

Omvurderet værdi primo

310.860

298.142

Tilgang i årets løb, herunder forbedringer

17.333

12.843

Afskrivninger

-6.841

-6.611

Værdiændringer indregnet i anden totalindkomst

6.164

6.085

Værdiændringer indregnet i resultatopgørelsen

200

401

Omvurderet værdi ultimo

327.716

310.860

Der foretages ikke offentlig

ejendomsvurdering i Grønland.

Der er i 2025, til understøttelse af vurderingen af værdiansættelsen, indhentet uafhængig ek-

spertvurdering af markedsværdien på flere af bankens personaleboliger i Nuuk. Vurderingerne

har givet anledning til en samlet nettonedskrivning af ejendommene på 34

6 t.kr. Der er ikke an-

vendt ekspertvurdering i forbindelse med måling af bankens øvrige domicilejendomme.

16. Øvrige materielle aktiver

Kostpris primo

37.465

33.812

Tilgang i årets løb, herunder

forbedringer 3.181

3.653

Afgang i årets løb

-848

Kostpris ultimo

39.798

37.465

- og nedskrivninger primo 29.838

27.032

Årets afskrivninger

2.980

2.806

Tilbageførte afskrivninger vedrørende afgang

-427

Af- og nedskrivninger, ultimo

32.391

29.838

Regnskabsmæssig værdi ultimo

7.407

7.627

17. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

Anfordring

21.147

15.698

I alt

21.147

15.698

Gæld til centralbanker

18.010

12.565

Gæld til

kreditinstitutter 3.137

3.133

I alt

21.147

15.698

1.000 kr.

2025

2024

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

18. Indlån og anden gæld

Anfordring

6.534.912

5.874.580

Til og med 3 måneder

30.948

103.085

Over 3 måneder og til og med 1 år

530.284

702.639

Over 1 år til og med 5

år 313.208

Over 5 år

464.621

472.503

I alt

7.873.973

7.152.807

Anfordring

6.534.912

5.874.580

Med opsigelsesvarsel

1.023.398

976.847

Særlige indlånsformer

315.663

301.380

I alt

7.873.973

7.152.807

19. Udstedte obligationer til amortiseret kostpris

Obligationsudstedelse

348.197

273.569

I alt

348.197

273.569

Fordeling på restløbetider:

Over 3 måneder og til og med 1 år

24.969

49.923

Over 1 år til og med 5 år

323.228

223.646

I alt

348.197

273.569

Lån optaget som Senior Non

-Preferred, nominelt -

50.000

Lånet er optaget 27. oktober 2021 og forfalder til fuld indfrielse 27. oktober 2026. Banken har

udnyttet mulighed for førtidsindfrielse i 2025.

Lån optaget som Senior Non

-Preferred, nominelt 25.000

25.000

Lånet er optaget 2. september 2022 og forfalder til fuld indfrielse 2. september 2027. Banken

har mulighed for førtidsindfrielse fra 2. september 2026.

Lån optaget som Senior Non

-Preferred, nominelt 100.000

100.000

Lånet er optaget 1. december 2023 og forfalder til fuld indfrielse 1. december 2030. Banken

har mulighed for førtidsindfrielse fra 1. december 2027.

Lån optaget som Senior Non

-Preferred, nominelt 100.000

100.000

Lånet er optaget 20. november 2024 og forfalder til fuld indfrielse 20. november 2031. Banken

har mulighed for førtidsindfrielse fra 20. november 2028.

Lån optaget som Senior Non

-Preferred, nominelt 125.000

Lånet er optaget 17. september 2025 og forfalder til fuld indfrielse 17. september 2032. Ban-

ken har mulighed for førtidsindfrielse fra 17. september 2029.

1.000 kr.

2025

2024

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

20. Hensættelser til udskudt skat

Årets bevægelser i udskudt skat sammensætter sig

således:

Udskudt skat primo

106.393

84.762

Årets udskudte skat indregnet i årets resultatopgørelse

-9.103

20.110

Regulering af udskudt skat vedrørende egenkapitalposteringer

1.541

1.521

I alt

98.831

106.393

Udskudt skat

vedrører:

Domicilejendomme

62.242

60.796

Driftsmidler

589

597

Foreslået udbytte for regnskabsåret

36.000

45.000

I alt

98.831

106.393

21. Efterstillede kapitalindskud

Kapitalbeviser jf. nedenfor

143.843

104.022

I alt

143.843

104.022

Medregnes ved opgørelsen af kapitalgrundlaget efter reglerne i CRR

143.843

104.022

Supplerende kapital Tier 2 nominelt

25.000

Rentesats, fast rente

6,197%

Lånet er optaget 2. september 2022 og forfalder til fuld indfrielse 2. september 2032. Banken

har mulighed for førtidsindfrielse fra 2. september 2027.

Supplerende kapital Tier 2 nominelt

40.000

Rentesats, variabel rente

(CIBOR 6 med tillæg af 400bp.) 6,200%

6,717%

Lånet er optaget 1. juni 2023 og forfalder til fuld indfrielse 1. juni 2033. Banken har mulighed

for førtidsindfrielse fra 1. juni 2028.

Supplerende kapital Tier 2 nominelt

40.000

Rentesats, variabel rente (CIBOR 6 med tillæg af 325bp.)

5,407%

6,633%

Lånet er optaget 12. september 2024 og forfalder til fuld indfrielse 12. september 2034. Ban-

ken har mulighed for førtidsindfrielse fra 12. september 2029.

Supplerende kapital Tier 2 nominelt

40.000

Rentesats, variabel rente

(CIBOR 6 med tillæg af 300bp.) 5,200%

Lånet er optaget 28. maj 2025 og forfalder til fuld indfrielse 28. maj 2035. Banken har mulighed

for førtidsindfrielse fra 28. maj 2030.

1.000 kr.

2025

2024

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

22. Aktiekapital

Bankens aktiekapital består af 1.800.000 aktier á kr. 100. Aktierne er fuldt indbetalt. Aktierne er ikke opdelt i klasser, og

der er ikke knyttet særlige rettigheder til aktierne. Der har ikke været ændringer i aktiekapitalen de seneste år.

Egne aktier

Antal egne aktier i styk

Følgende ejer mere end 5 % af bankens aktiekapital:

NALIK Ventures A/S

Nuuk

15,26%

NunaFonden

Nuuk

13,98%

AP Pension Livsforsikringsaktieselskab

København

12,87%

BETRI P/F

Thorshavn

9,88%

LB Forsikring

København

6,33%

Kim B. Pedersen

Snevre

5,00%

23. Kapitalopgørelse

Kreditrisiko

4.915.387

4.652.973

CVA risiko

11.185

7.519

Markedsrisiko

275.480

235.372

Operationel risiko

517.541

814.497

Samlet risikoeksponering

5.719.593

5.710.361

Egenkapital

1.599.024

1.593.622

Foreslået udbytte, regnskabsmæssig påvirkning

-108.000

-135.000

Ramme for andel af egne aktier

-5.985

Fradrag for kapitalandele i den finansielle sektor

-21.711

-5.519

Fradrag for forsigtig

værdiansættelse -1.696

-1.652

Fradrag for Non

-Performing Exposures -21.525

-13.647

Egentlig kernekapital

1.446.092

1.431.819

Supplerende kapital

143.843

104.022

Kapitalgrundlag

1.589.935

1.535.841

Udstedte

obligationer 348.197

273.569

NEP kapitalgrundlag

1.938.132

1.809.410

Egentlig kernekapitalprocent

25,3

25,1

Kapitalprocent

27,8

26,9

NEP kapitalprocent

33,9

31,7

1.000 kr.

2025

2024

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

24. Eventualforpligtelser

Tabsgarantier for

realkreditudlån 780.976

831.355

Tinglysnings

- og konverteringsgarantier 122.993

118.506

Øvrige garantier

371.605

472.782

I alt

1.275.574

1.422.643

Banken er medlem af BEC (BEC Financial Technologies a.m.b.a.). Banken er ved en eventuel udtrædelse forpligtet til at

betale en udtrædelsesgodtgørelse til BEC på størrelse med de foregående 2,5 års IT-omkostninger svarende til t.kr.

160.316 (2024: 152.609 t.kr.).

Banken er i lighed med resten af den danske pengeinstitutsektor forpligtet til at foretage indbetalinger til Afviklings- og

Garantiformuen.

25. Retssager

Banken er ikke part i retssager, der vurderes at kunne forrykke bankens økonomiske stilling.

26. Valutaeksponering

Aktiver i

fremmed valuta i alt 77.213

50.245

Passiver i fremmed valuta i alt

71.243

43.574

Derivater i fremmed valuta i alt

2.158

Valutakursindikator 1

3.812

6.671

Valutakursindikator 1 i pct. af kernekapital

0,3

0,4

Valutakursindikator 2

119

27. Renterisiko

Banken har udelukkende fast forrentede aktiver i danske kroner.

Renterisikoen på gældsinstrumenter m.v.

14.389

8.910

1.000 kr.

2025

2024

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

28. Nærtstående parter

Nærtstående parter omfatter

bankens bestyrelse og direktion samt deres nærtstående. Der er

ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse. Størrelsen af lån til samt pant, kaution

eller garantier samt tilhørende sikkerhedsstillelser, stiftet for medlemmer af bankens direktion

g bestyrelse.

Direktion

100

Bestyrelse, inkl. medarbejdervalgte

4.267

5.228

Sikkerhedsstillelser:

Direktion

Bestyrelse, inkl. medarbejdervalgte

3.326

3.262

Væsentlige vilkår:

Eksponeringer med

medlemmer af bankens bestyrelse indgås på normale forretningsmæssige

vilkår. Eksponeringer med personalerepræsentanter i bestyrelsen indgås på personalevilkår. For

bestyrelsesmedlemmer valgt på bankens generalforsamling er der ikke engagementer med fast-

lag

t rente.

Bestyrelsens og direktionens beholdning af aktier i GrønlandsBANKEN A/S opgjort i henhold til

insiderreglerne (stk.).

Bestyrelse

- Kristian Frederik Lennert 10

Bestyrelse

- Gert Jonassen 187

Bestyrelse

- Peter Angutinnguaq Wistoft 264

264

Direktion

- Martin Birkmose Kviesgaard 1.455

1.455

1.000 kr.

2025

2024

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

29. Afledte finansielle instrumenter

Fast forrentede udlån afdækket med renteswap

GrønlandsBANKEN anvender

derivater til sikring af renterisikoen på fast forrentede aktiver og forpligtelser, som måles til amortiseret

kostpris. Når visse kriterier er opfyldt, behandles sikringen regnskabsmæssigt som sikring af dagsværdi. Renterisikoen på de

sikrede

aktiver og fo

rpligtelser indregnes til dagsværdi som en værdiregulering af de sikrede poster. Såfremt kriterierne for sikring ikke læn-

gere er opfyldt, amortiseres den akkumulerede værdiregulering af den sikrede post over den resterende løbetid.

Udlån

Amortiseret/nominel værdi

110.022

44.356

Regnskabsmæssig værdi

111.237

45.716

Afdækket med rente swap

Syntetisk hovedstol/nominel værdi

99.729

32.636

Regnskabsmæssig værdi

3.437

2.830

Fast forrentede udlån uden

afdækning

Amortiseret/nominel værdi

7.753

14.690

Regnskabsmæssig værdi

8.049

15.374

Nominel værdi

Positiv

markedsværdi

Negativ

markedsværdi

Netto

markedsværdi

2025

Valutakontrakter

Spot

2.159 0

-2

I alt

2.159 0

-2

Rentekontrakter

Swaps

99.729 3.803

-16

3.787

Terminer/futures køb

-3.842 0

-62

Terminer/futures salg

3.842 66

I alt

99.729 3.869

-78

3.791

Aktiekontrakter

Spot, køb

1.818 42

Spot, salg

-1.818 0

-40

I alt

0 42

-40

I alt

101.888 3.911

-120

3.791

2024

Rentekontrakter

Swaps

32.636 2.896

2.932

Terminer/futures køb

-2.787 0

-5

Terminer/futures salg

2.787 8

alt 32.636 2.904

2.935

Aktiekontrakter

Spot, køb

1.003 1

-5

-4

Spot, salg

1.003 5

-1

I alt

2.006 6

-6

I alt

34.642

2.910

2.935

1.000 kr.

2025

2024

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

Afledte finansielle instrumenter - fortsat

Løbetidsfordeling efter restløbetid

Til og med 3 måneder

Over 3 måneder

til og med 1 år

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

2025

Rentekontrakter

Rentekontrakter, Swaps

967

2.786

Terminer/futures køb

-3.842

-62

Terminer/futures salg

3.842

I alt

967

2.786

Valutakontrakter

Spot

2.159 -2

Aktiekontrakter

Spot, køb

1.818 42

Spot, salg

-1.818 -40

I alt

0 2

I alt

2.159

967

2.786

Over 1 år

til og med 5 år Over 5 år

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Rentekontrakter, Swaps

81.559 767

17.204

233

I alt

81.559

767

17.204

233

Til og med 3 måneder

Over 3 måneder

til og med 1 år

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

2024

Rentekontrakter

Rentekontrakter, Swaps

1.274 7

3.538

Terminer/futures køb

-2.787 -5

Terminer/futures salg

2.787 8

I alt

1.274 10

3.538

Aktiekontrakter

Spot, køb

1.003 -4

Spot, salg

1.003

I alt

2.006

I alt

3.280 10

3.538

Over 1 år

til og med 5 år

Over 5 år

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Rentekontrakter, Swaps

9.508 244

18.317

2.658

I alt

9.508 244

18.317

2.658

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

Dagsværdi er det beløb som et finansielt aktiv kan handles til, el-

ler det beløb en forpligtelse kan overdrages til, mellem kvalifice-

rede, villige og uafhængige parter. Dagsværdien kan være indre

værdi, såfremt indre værdi er beregnet på baggrund af underlig-

gende aktiver og forpligtelser målt til dagsværdi.

Ved opgørelsen af dagsværdi anvendes værdiansættelseskatego-

rier bestående af tre niveauer.

Niveau 1: Noterede priser i et aktivt marked for samme type

instrument, dvs. uden ændring i form eller sammen-

sætning.

Niveau 2: Noterede priser i et aktivt marked for lignende akti-

ver eller forpligtelser eller andre værdiansættelses-

metoder, hvor alle væsentlige input er baseret på

observerbare markedsdata.

Niveau 3: Værdiansættelsesmetoder, hvor eventuelle væsent-

lige input ikke er baseret på observerbare markeds-

data.

Der foretages overførsel mellem kategorierne, hvis et instru-

ment på balancedagen er klassificeret anderledes end ved be-

gyndelsen af regnskabsåret. Ændringer i perioden er dog ikke et

udtryk for ændringer i kreditrisikoen.

For noterede aktier og obligationer i niveau 1 og 2, fastsættes

dagsværdien til noterede kurser og markedsdata på balanceda-

gen.

Aktier i niveau 3 omfatter sektoraktier i selskaber, der samar-

bejdes med omkring produkter, betalingsformidling og

administration og måles til skønnede dagsværdier. Den skøn-

nede dagsværdi er primært baseret på de priser, som kapitalan-

delene i henhold til aktionæroverenskomster ville kunne handles

til, hvis de blev afhændet på balancedagen. Fastsættelse af dags-

værdien af disse er behæftet med usikkerhed. For øvrige unote-

rede aktier hvor observerbare input ikke umiddelbart er tilgæn-

gelige, er værdiansættelsen forbundet med skøn, hvori indgår

oplysninger fra selskabernes regnskaber.

For udlån vurderes nedskrivningerne at svare til ændringer i kre-

ditkvaliteten. Forskellen til dagsværdier vurderes at være mod-

tagne gebyrer og provisioner, som først forfalder til betaling ef-

ter regnskabsårets afslutning samt for fastforrentede udlån tillige

den renteniveauafhængige kursregulering, som udregnes ved at

sammenholde den aktuelle markedsrente, med udlånenes påly-

dende rente.

Dagsværdien for tilgodehavender hos kreditinstitutter og cen-

tralbanker fastlægges efter samme metode som for udlån, idet

banken dog ikke p.t. har foretaget nedskrivninger på tilgodeha-

vender hos kreditinstitutter og centralbanker.

For variabelt forrentede finansielle forpligtelser i form af indlån

og gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris er for-

skellen til dagsværdier skyldige renter, som først forfalder til be-

taling efter regnskabsårets afslutning.

For fast forrentede finansielle forpligtelser i form af indlån og

gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris er forskel-

len til dagsværdi skyldige renter, som først forfalder til betaling

efter regnskabsårets afslutning samt den renteniveauafhængige

kursregulering.

30.

Dagsværdi af finansielle instrumenter

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

1.000 kr.

Noterede

priser

niveau 1

Observerbare

priser

niveau 2

Ikke-obser-

verbare priser

niveau 3

I alt

2025

FINANSIELLE AKTIVER:

Obligationer

1.522.468 0

1.522.468

Aktier

0 0

170.179

Positiv markedsværdi af afledte finansielle instrumenter

0 3.604

3.604

I alt

1.522.468 3.604

170.179

1.696.251

FINANSIELLE FORPLIGTELSER:

Negativ markedsværdi af afledte finansielle instrumenter

0 120

120

I alt

0 120

120

1.000 kr.

Noterede

priser

niveau 1

Observerbare

priser

niveau 2

Ikke-obser-

verbare priser

niveau 3

I alt

2024

FINANSIELLE AKTIVER:

Obligationer

1.498.540 0

1.498.540

Aktier

150.963

Positiv markedsværdi af afledte finansielle instrumenter

2.910

I alt

1.498.540

2.910

150.963

1.652.413

FINANSIELLE FORPLIGTELSER:

Negativ markedsværdi af afledte finansielle instrumenter

0 47

I alt

0 47

1.000 kr.

2025 2025

2024

Finansielle instrumenter indregnet til amortiseret

kostpris: Amort. kost. Dagsværdi

Amort. kost.

Dagsværdi

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

106.698 107.624

155.989

155.992

Udlån og andre tilgodehavender

4.921.760 4.950.290

5.030.995

5.060.901

Gæld til

kreditinstitutter og centralbanker 21.147 21.147

15.698

Indlån og anden gæld

7.873.973 7.873.225

7.152.801

7.152.114

Afledte finansielle instrumenter:

Renteswap (netto)

0 3.787

2.932

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

I forbindelse med bankens overvågning af markedsrisici og op-

gørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag udføres en række

følsomhedsberegninger, som inkluderer følgende markedsrisiko-

variabler:

Renterisiko:

Følsomhedsberegningen i relation til bankens renterisiko tager

udgangspunkt i renterisikonøgletallet, der indberettes til Finans-

tilsynet. Dette nøgletal viser effekten på kernekapitalen efter

fradrag ved en renteændring på 1 procentpoint svarende til 100

basispunkter. Beregningen viser at hvis den gennemsnitlige rente

31. december 2025 havde været 100 basispunkter højere ville

årets resultat før skat alt andet lige være t.kr. 14.389 lavere

(2024: t.kr. 8.910 lavere) primært som følge af en negativ dags-

værdiregulering af bankens beholdning af fastforrentede obligati-

oner.

Valutarisiko:

Følsomhedsberegningen i relation til bankens valutarisiko tager

udgangspunkt i valutaindikator 1-nøgletallet, der indberettes til

Finanstilsynet. Valutaindikator 1 udtrykker et forenklet mål for

omfanget af bankens positioner i fremmed valuta. Og beregnes

som den største af summen af alle de korte valutapositioner og

summen af alle de lange valutapositioner. Hvis banken den 31.

december 2025 havde oplevet et tab på valutapositionerne på

2,5 pct. af valutaindikator 1, ville årets resultat før skat alt andet

lige være t.kr. 95 lavere (2024: t.kr. 167 lavere) primært som

følge af valutakursregulering på bankens beholdning af valuta.

Aktierisiko:

Hvis værdien af bankens aktiebeholdning den 31. december

2025 havde været 10 pct. lavere, ville årets resultat før skat alt

andet lige være t.kr. 17.018 lavere (2024: t.kr. 15.096 lavere)

som følge af en negativ dagsværdiregulering af aktieporteføljen.

Ejendomsrisiko:

Hvis værdien af bankens ejendomme den 31. december 2025

havde været 10 pct. lavere, ville den negative værdiregulering af

ejendomme alt andet lige udgøre t.kr. 32.772 før skat (2024:

t.kr. 31.086 lavere).

Niveauerne i følsomhedsanalysen på de 4 markedsrisikovariab-

ler er valgt ud fra, at de anses for realistiske og samtidig tester

bankens robusthed.

31.

Følsomhedsoplysninger

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

32. 5 års hoved- og nøgletal

I 1.000 kr.

2025

2024

2023

2022

2021

Netto rente

- og gebyrindtægter 428.840

470.264

435.012

351.485 338.933

Kursreguleringer

19.024

28.578

40.058

-39.356 11.219

Andre driftsindtægter

6.340

5.400

5.803

6.588 6.185

Udgifter til personale og administration

244.385

226.362

211.166

195.056 186.385

- og nedskrivninger på materielle aktiver 9.621

9.017

8.158

7.320 7.014

Andre driftsudgifter

3.270

4.255

2.815

2.706 2.497

Nedskrivning på udlån og tilgodehavender m.v.

15.539

18.909

14.160

4.523 1.537

Resultat før skat

181.389

245.699

244.574

109.112

158.904

Skat

536

36.689

52.179

10.361 26.072

Årets resultat

180.853

209.010

192.395

98.751

132.832

UDVALGTE BALANCEPOSTER

Udlån

4.921.760

5.030.995

4.812.975

4.353.585 3.783.681

Indlån

7.873.973

7.152.807

6.413.469

5.942.479 5.363.871

Egenkapital

1.599.024

1.593.622

1.479.123

1.318.592 1.267.911

Aktiver i alt

10.974.460

10.021.543

8.840.981

7.949.566 7.226.988

Eventualforpligtelser

1.275.574

1.422.643

1.774.426

1.934.125 1.781.465

OFFICIELLE NØGLETAL

Kapitalprocent

27,8

26,9

26,0

23,6 24,4

Kernekapitalprocent

25,3

25,1

24,9

23,2 24,4

Egenkapitalforrentning før skat

11,4

16,0

17,5

8,4 13,0

Egenkapitalforrentning efter skat

11,3

13,6

13,8

7,6 10,9

Afkastningsgrad

1,6

2,1

2,2

1,2 1,8

Indtjening pr. omkostningskrone

1,7

2,0

1,5 1,8

Renterisiko

1,0

0,6

0,7

1,2 1,2

Valutaposition

0,3

0,5

0,4

0,5 0,8

Udlån plus

nedskrivninger i forhold til indlån 59,3

67,0

72,3

71,5 69,1

Udlån i forhold til egenkapital

3,1

3,2

3,3

3,3 3,0

Årets udlånsvækst

-2,2

4,5

10,6

15,1 -5,6

LCR (Liquidity Coverage Ratio)

297,2

266,2

259,0

220,5 238,6

NSFR (Net Stable

Funding Ratio) 149,8

137,5

134,0

133,8 -

Summen af store eksponeringer

129,7

136,0

150,0

167,3 156,7

Andel af tilgodehavender med nedsat rente

1,2

0,8

0,9

0,4 0,5

Årets nedskrivningsprocent

0,2

0,3

0,2

0,1 0,0

Akkumuleret

nedskrivningsprocent 3,5

3,4

3,1

3,0 3,2

Årets resultat pr. aktie

100,8

116,1

106,9

54,9 73,8

Indre værdi pr. aktie

888,3

885,3

821,7

732,6 704,0

Udbytte pr. aktie

80,0

100,0

55,0

20,0 40,0

Børskurs/årets resultat pr. aktie (PE)

8,8

6,0

5,8

10,8 8,1

Børskurs/indre værdi pr. aktie

1,0

0,8

0,8 0,8

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

Kapitalprocent

Kapitalgrundlag i procent af risikoeksponeringerne.

Kernekapitalprocent

Kernekapital efter fradrag i procent af risikoeksponeringerne.

Egenkapitalforrentning før skat

Resultat før skat i procent af gennemsnitlig egenkapital. Gen-

nemsnitlig egenkapital beregnes som simpelt gennemsnit af

primo og ultimo.

Egenkapitalforrentning efter skat

Resultat efter skat i procent af gennemsnitlig egenkapital. Gen-

nemsnitlig egenkapital beregnes som simpelt gennemsnit af

primo og ultimo.

Afkastningsgrad

Årets resultat i forhold til aktiver i alt.

Indtjening pr. omkostningskrone

Netto rente- og gebyrindtægter, kursreguleringer og andre

driftsindtægter i forhold til udgifter til personale og administra-

tion, af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver,

andre driftsudgifter og nedskrivninger på udlån og tilgodehaven-

der.

Renterisiko

Renterisiko i procent af kernekapital efter fradrag.

Valutaposition (valutaindikator 1)

Valutaindikator 1 er defineret af Finanstilsynet, udtrykker risi-

koen for tab på positioner i fremmed valuta, når valutakurserne

ændrer sig. Risikoen beregnes overordnet som den største sum

af henholdsvis positioner i valutaer hvor banken har et netto til-

godehavende, og sum af positioner hvor banken har en netto

gæld.

Udlån i forhold til indlån

Udlån + nedskrivninger i procent af indlån.

Udlån i forhold til egenkapital

Udlån/egenkapital.

Årets udlånsvækst

Udlånsvækst fra primo året til ultimo året i procent.

LCR (Liquidity Coverage Ratio)

Likviditetsbuffer/betalingsforpligtelser indenfor 30 dage

NSFR, Net Stable Funding Ratio

Tilgængelig stabil funding/Krævet stabil funding

Summen af store eksponeringer

Summen af store eksponeringer i procent af kapitalgrundlaget.

Andel af tilgodehavender med nedsat rente

Tilgodehavender med nedsat rente i procent af udlån + garan-

tier + nedskrivninger.

Årets nedskrivningsprocent

Årets nedskrivninger i procent af udlån + garantier + nedskriv-

ninger.

Akkumuleret nedskrivningsprocent

Samlede nedskrivninger i procent af udlån + garantier + ned-

skrivninger.

Årets resultat pr. aktie

Årets resultat efter skat/gennemsnitligt antal aktier. Gennem-

snitligt antal aktier beregnes som vægtet gennemsnit af primo

og ultimo.

Indre værdi pr. aktie

Egenkapital/antal aktier, ekskl. egne aktier.

Udbytte pr. aktie

Foreslået udbytte/antal aktier.

Børskurs i forhold til årets resultat pr. aktie

Børskurs/årets resultat pr. aktie.

Børskurs i forhold til indre værdi

Børskurs/indre værdi pr. aktie.

33.

Nøgletalsdefinitioner

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

Fhv. adm. direktør Gunnar í Liða

født den 13. april 1960 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 6. april 2005. Senest genvalgt i 2025.

Aktuel valgperiode udløber i 2027.

Opfylder ikke Komiteen for god Selskabsledelses definition af

uafhængighed.

Formand for revisionsudvalget, formand for risikoudvalget, for-

mand for nomineringsudvalget og formand for vederlagsudval-

get

Bestyrelsesmedlem i:

• Gist og Vist P/F (formand)

• SMJ Rådgivende Ingeniører A/S

Formand for nomineringsudvalget i:

• Bakkafrost P/F

Gunnar í Liða er cand.polit., suppleret med ledelsesmæssig ud-

dannelse fra Wharton Business School og har fra 1988 til 2010

været ansat i den finansielle sektor på Færøerne – indtil udgan-

gen af 2010 som direktør i Færøernes største forsikringsselskab,

hvor han fratrådte stillingen. Gunnar í Liða har derudover stor

erfaring fra bestyrelsesarbejde i færøske selskaber, herunder fi-

nansiel virksomhed og en særlig indsigt i nordatlantisk økonomi

og finansiering.

Civilingeniør Kristian Frederik Lennert

INUPLAN A/S

født den 30. november 1956 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 8. april 2003. Senest genvalgt i 2024.

Aktuel valgperiode udløber i 2026.

Opfylder ikke Komiteen for god Selskabsledelses definition af

uafhængighed.

Medlem af revisionsudvalget, medlem af risikoudvalget, medlem

af nomineringsudvalget og medlem af vederlagsudvalget.

Bestyrelsesmedlem i:

• INUPLAN A/S (formand)

Direktør i:

• Ejendomsselskabet Issortarfik ApS

• Attavik-Udlejning

Kristian Frederik Lennert er civilingeniør indenfor byggeri og har

siden 1984 været ansat i INUPLAN A/S og i perioden 2002-

2019 som direktør i firmaet. Kristian Frederik Lennert har der-

udover erfaring fra bestyrelsesarbejde i grønlandske selskaber

og har gennem sine ansættelser opnået indsigt i Grønlands øko-

nomiske sammenhænge og samfundsforhold, herunder særligt

bygge- og anlægsområdet.

Bestyrelse og direktion

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

Indehaver Maliina Bitsch Abelsen

Pikiala A/S

født den 7. februar 1976 (Kvinde)

Indtrådt i bestyrelsen den 20. marts 2018. Senest genvalgt i

2024. Aktuel valgperiode udløber i 2026.

Opfylder Komiteen for god Selskabsledelses definition af uaf-

hængighed

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Ejer af:

• Pikiala

Medejer af:

• Yogarta I/S

Maliina Abelsen er uddannet cand.scient.soc. og har en master-

grad i Policy and Applied Social Research. Hun er i dag medejer

af konsulentfirmaet Pikiala ApS.

Maliina Abelsen var fra 2014 til 2016 direktør for Arctic Winter

Games 2016. Fra 2015 til 2017 var Maliina Abelsen næstfor-

mand i bestyrelsen for TELE Greenland A/S. Hun har i perioden

2016-2019 været CCO/kommerciel direktør i Air Greenland

med ansvar for blandt andet kommerciel udvikling, salg og mar-

keting og formand for Royal Greenland A/S i perioden 2022 –

2025.

Maliina Abelsen var medlem af Inatsisartut fra 2009 til 2014 og

har i perioden haft poster i Naalakkersuisut, senest som Naalak-

kersuisoq for Finanser fra 2011 til 2013. Maliina Abelsen har

tidligere været ansat i FN’s menneskerettighedskommissariat i

Genève og udenrigsdirektoratet i Nuuk

Direktør Pia Werner Alexandersen

født den 2. januar 1973 (Kvinde)

Indtrådt i bestyrelsen den 26. marts 2025. Aktuel valgperiode

udløber i 2027.

Opfylder Komiteen for god Selskabsledelses definition af uaf-

hængighed

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Bestyrelsesmedlem i:

• AP Pensionsservice A/S

• Aktieselskabet af 04. juni 2003

• Aktieselskabet af 12. maj 1998

Direktør i:

• AP Pension

Pia Werner Alexandersen er uddannet Cand.scient.oecon fra

Københavns Universitet og har mere end 25 års erhvervserfa-

ring fra den finansielle sektor i Danmark blandt andet fra AP

Pension, Nykredit Bank og Dexia Bank Denmark.

Pia Werner Alexandersen er direktionsmedlem og Chief Ope-

rating Officer (COO) i AP Pension med ansvar for IT, data, AI

og Sundhed. Før det var hun Vicedirektør i Nykredit Wealth

Management i perioden 2019-2024 og Underdirektør i Nykre-

dit Markets i perioden 2015-2019.

Pia Werner Alexandersen har derudover erfaring fra bestyrel-

sesarbejde i Investering Danmark og Nærpension, ligesom hun

har bestyrelsesuddannelser fra CBS i 2023 og 2025 samt

INSEAD i 2024.

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

Fhv. bankdirektør

Gert Rinaldo Jonassen

født den 17. januar 1959 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 26. marts 2025. Aktuel valgperiode

udløber i 2027.

Opfylder Komiteen for god Selskabsledelses definition af uaf-

hængighed

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Gert Rinaldo Jonassen er bankuddannet med supplerende ledel-

sesmæssige og faglige uddannelser, merkonom og bestyrelses-

uddannelse, ligesom han har været ekstern oplægsholder på

CBS’ bestyrelsesuddannelse. I perioden 1976-2023 har han ar-

bejdet i forskellige funktioner i Arbejdernes Landsbank, blandt

andet som IT-direktør i perioden 1994-2004. I 2004 blev han

udnævnt til administrerende direktør med direkte ansvar for

kredit og risikostyring indtil hans pensionering fra Arbejdernes

Landsbank i 2023.

Gert Rinaldo Jonassen har erfaring fra en lang række bestyrelser

indenfor den finansielle sektor, blandt andet som formand for

BEC i perioden 2008-2020, næstformand i Vestjysk Bank i

2022-2025, tidligere bestyrelsesmedlem i Finanssektorens Ud-

dannelsescenter, PBS/Nets, Multidata, DLR, Letpension, Total-

Kredit, LR-Kredit, m.fl. Derudover er han udpeget til ”Sagkyndig

ved Østre Landsret”.

Kreditkonsulent

Pilunnguaq Frederikke Johansen Kristiansen

GrønlandsBANKEN A/S

født den 24. oktober 1988 (Kvinde)

Indtrådt i bestyrelsen den 28. marts 2023. Aktuel valgperiode

udløber i 2027.

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Erhvervsrådgiver Tulliaq Angutimmarik Olsen

GrønlandsBANKEN A/S

født den 25. februar 1992 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 1. juni 2023. Aktuel valgperiode udlø-

ber i 2027.

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

Kommunikations- og Marketingchef

Niels Peter Fleischer Rex

GrønlandsBANKEN A/S

født den 02. oktober 1981 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 27. marts 2019. Aktuel valgperiode

udløber i 2027.

Medlem af revisionsudvalget, medlem af risikoudvalget og med-

lem af vederlagsudvalget.

Bestyrelsesmedlem i:

• Elite Sport Greenland

Økonomidirektør

Peter Angutinguaq Wistoft

født den 8. april 1964 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 27. marts 2019. Senest genvalgt i

2024. Aktuel valgperiode udløber i 2026.

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uaf-

hængighed.

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Peter Wistoft har som statsautoriseret revisor og mange års er-

faring i revisionsbranchen stor erfaring med regnskabsaflæggelse

og revision, hvorfor bestyrelsen anser ham for at være uaf-

hængigt medlem af revisionsudvalget med regnskabs- og revisi-

onsmæssige kvalifikationer.

Peter Wistoft er økonomidirektør i KNI A/S, og er tidligere

adm. direktør i Kalaallit Airports Holding A/S. Han er uddannet

statsautoriseret revisor og er tidligere indehaver i revisions- og

rådgivningsfirmaet Deloitte. Endvidere er Peter Wistoft uddan-

net i strategisk ledelse fra INSEAD.

Peter Wistoft har fungeret som revisor og rådgiver for større

selskaber indenfor detailhandel, energiforsyning, tele- og post-

virksomhed, byggeri og boligadministration, offentlig administra-

tion – herunder Grønlands Selvstyre.

Peter Wistoft har stor erfaring med krisestyring, omstrukture-

ringer, fusioner, spaltninger, prospekter, børsnotering mv. og

har dyb indsigt indenfor regnskab og grønlandsk særlovgivning.

Han har desuden undervist bestyrelser primært indenfor god

selskabsledelse.

Bankdirektør Martin Birkmose Kviesgaard

GrønlandsBANKEN A/S

født den 23. maj 1966 (Mand)

Indtrådt i direktionen den 1. marts 2006

Bestyrelsesmedlem i:

• BEC Financial Technologies a.m.b.a.

• Fugleværnsfonden

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

GrønlandsBANKEN

Imaneq 33

Postboks 1033

3900 Nuuk

Grønland

AS-reg.nr. 39.070

CVR-nr. 80050410

Hjemstedskommune: Sermersooq

Telefon: +299 70 12 34

www.banken.gl

banken@banken.gl

Bestyrelse

Fhv. adm. direktør Gunnar í Liða, formand

Vicedirektør Kristian Frederik Lennert, næstformand

Indehaver Maliina Bitsch Abelsen

Direktør, Pia Werner Alexandersen

Fhv. bankdirektør, Gerth Rinaldo Jonassen

Kommunikations- og Marketingchef Niels Peter Fleischer Rex *)

Kreditkonsulent Pilunnguaq Frederikke Johansen Kristiansen *)

Erhvervsrådgiver Tulliaq Angutimmarik Olsen *)

Økonomidirektør Peter Angutinguaq Wistoft

*) Medarbejdervalgte

Direktion

Bankdirektør Martin Birkmose Kviesgaard

Revisionsudvalg

Består af hele bestyrelsen

Risikoudvalg

Består af hele bestyrelsen

Vederlagsudvalg

Består af bestyrelsens formand, næstformand og et medarbej-

dervalgt bestyrelsesmedlem

Nomineringsudvalg

Nomineringsudvalget består af bestyrelsens formand og næst-

formand.

Revision

Deloitte

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Weidekampsgade 6, 2300 København

Oplysninger om

GrønlandsBANKEN

Årsrapport 2025

Noter til årsrapporten

Finanskalender for 2026

Årsrapport 202

26. februar

Generalforsamling i Nuuk

5. marts

Delårsrapport for 1. kvartal 202

2. maj

Delårsrapport for 1. halvår 202

19. august

Delårsrapport for 1.

– 3. kvartal 2025

4. november

Fondsbørsmeddelelser i 2025

27.

januar

Dødsfald i bestyrelsen

3. marts

Årsrapport 2024

4. marts

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2024

18. marts

Flagning af generalforsamlingsfuldmagter til bestyrelsen

26. marts

Forløb af ordinær generalforsamling

13. maj

Kvartalsrapport for 1. kvartal

3. maj

Udstedelse af 40 millioner i tier 2 kapital

20. august

Kvartalsrapport for 2. kvartal

1. august

Korrektion

af kvartalsrapport for 2. kvartal

1. september

Finanskalender

for 2026

9. september

GrønlandsBANKEN A/S undersøger muligheden for at udstede Senior Non

-Preferred kapital

9. september

GrønlandsBANKEN A/S udsteder og førtidsindfrier Senior Non

-Preferred kapital

5. november

Kvartalsrapport for 3. kvartal

9. december

Forventninger til årets resultat for 2026

Finanskalender

fondsbørsmeddelelser