
2025
gør planlægningen vanskelig og kan føre til aflysninger eller om-
kostningstunge tilpasninger.
Turismelovens potentiale ligger derfor ikke kun i selve regulerin-
gen, men i implementeringen og i evnen til at skabe et transpa-
rent, tidssvarende og forudsigeligt rammeværk. Samtidig inde-
bærer lovens krav til ejerskab og organisering en balance, hvor
hensynet til lokal forankring skal afvejes mod behovet for ad-
gang til kapital og kompetencer udefra. Hvis denne balance lyk-
kes, kan loven blive et centralt værktøj til at understøtte den
ønskede vækst i turismen, uden at gå på kompromis med natur,
kultur og lokal forankring.
GrønlandsBANKEN finder det positivt at der er etableret ram-
mer som er tilpasset lokalsamfund, natur og sikkerhed. Be-
grænsninger i ejerskab og dermed muligheden for udenlandske
investeringer er dog en begrænsende faktor i.f.t. udviklingen af
turismen. Dette regulatoriske redskab er kendt fra andre lande,
hvor ønsket har været at fremme lokalt ejerskab. Hensigten er
dermed velbegrundet, men kan være en begrænsende faktor
også for lokales investeringer. Omvendt er det muligt at lempe
kravene, hvis den negative effekt bliver større end forventet.
Fremadrettet vil behovet for koordinering og kapacitetsopbyg-
ning blive endnu tydeligere, når lufthavene til Ilulissat og Qaqor-
toq åbner. Begge forventes at øge tilgængeligheden yderligere
og tiltrække flere rejsende. Uden tilsvarende udvikling af over-
natningskapaciteten, oplevelsestilbud, arbejdskraft og klare ram-
mer for planlægning vil en del af potentialet fortsat være ufor-
løst. Turismesektoren står derfor i et afgørende vendepunkt,
hvor rettidig udbygning og forudsigelige rammevilkår bliver cen-
trale for at realisere Grønlands langsigtede ambitioner.
Råstof- og mineindustrien samt andre erhvervsmuligheder
Råstof- og mineindustrien spiller fortsat en central rolle i diskus-
sionen om Grønlands fremtidige erhvervsudvikling. I 2025 har
interessen fra omverdenen været betydelig, drevet af geopolitik
og den globale efterspørgsel efter kritiske mineraler. Grønland
ses i stigende grad som en potentiel leverandør, og efterforsk-
ningsaktiviteten ligger fortsat på et relativt højt niveau. Alligevel
er der endnu ikke realiseret nye store projekter, hvilket under-
streger sektorens velkendte udfordringer, herunder høje etable-
ringsomkostninger, logistiske barrierer og en global konkur-
rence, der kræver stærke og stabile rammevilkår.
Investorer
fremhæver behovet for solide, tilgængelige data om forekom-
ster, volumen og udvindingsforhold, men lige så vigtigt, politisk
stabilitet. Råstofprojekter i Arktis har lange tidshorisonter og er
særligt følsomme over for ændringer i lovgivning, prioriteringer
og myndighedspraksis. Derfor er geologisk potentiale og forud-
sigelige rammevilkår de faktorer, der fremhæves som helt afgø-
rende for, at projekter kan bevæge sig fra interesse til
realisering. Dette er velkendt og er tidligere beskrevet i Grøn-
landsBANKENs årsrapporter.
Den nye råstoflov, som trådte i kraft i 2025, er et centralt ele-
ment i dette billede. Loven moderniserer tilladelsesstrukturen
og styrker vægtningen af bæredygtighed og gennemsigtighed. In-
tentionen er bredt anerkendt, men modtagelsen har også været
præget af bekymring. Flere erhvervsaktører og juridiske eksper-
ter peger på risikoen for øget kompleksitet, længere sagsbe-
handlingstider og usikkerhed om, hvordan regler og bekendtgø-
relser konkret vil blive administreret. For erhvervet er budska-
bet klart. Lovens effekt afhænger ikke alene af dens ordlyd, men
af dens implementering, og særligt af om den i praksis giver virk-
somhederne de forhold, som er nødvendige for at tiltrække
langsigtede investeringer.
På tværs af aktørerne står én pointe klart. Udviklingsmulighe-
derne er store, men kræver tidlig og kontinuerlig dialog mellem
erhverv og det politiske niveau. En sådan dialog er afgørende
for at skabe realistiske forventninger og understøtte den nød-
vendige risikodeling. Store råstofprojekter kræver massiv kapital,
lang tidshorisont og betydelig infrastruktur, og de vil kun realise-
res, hvis rammevilkårene er stabile, tydelige og konsistente.
Parallelt med råstofsektoren er der interesse for Grønlands
vedvarende energiressourcer. Vandkraften er et strategisk er-
hvervspotentiale, og bl.a. Maniitsoq-området vurderes som et af
de mere lovende steder for større erhvervsrettede energipro-
jekter. I 2025 gennemførte Naalakkersuisut en Request for Infor-
mation (RFI) / Call for Participation som led i markedsdialogen om
disse store vandkraftpotentialer. Formålet var at identificere po-
tentielle aftagere, herunder datacentre, energiintensiv produk-
tion, PtX-teknologier og minedrift, og samtidig få indblik i, hvilke
typer af projekter der kan skabe størst langsigtet værdi for
Grønland. Processen kan ses som et positivt eksempel på syste-
matisk erhvervsinddragelse. Det styrker grundlaget for beslut-
ninger, der både er strategiske og økonomisk bæredygtige. Pro-
cessen kommer dog efter, at tidligere forventede udbud ikke er
gennemført og efterlader dermed fortsat en vis usikkerhed om,
hvorvidt der kan forventes et reelt udbud med en forudsigelig
timeline.
Strukturelle udfordringer
Grønland har gennem en årrække haft en række strukturelle ud-
fordringer, som i 2025 i stigende grad sætter konkrete rammer
for samfundets og økonomiens udvikling. Begrænsninger i ar-
bejdsudbuddet, for få med uddannelse, demografiske forskydnin-
ger og pres på centrale velfærdsfunktioner påvirker både vækst-
mulighederne og den økonomiske robusthed. Udviklingen under-
streger, at de strukturelle forhold ikke længere alene kan betrag-
tes som langsigtede risici, men som centrale faktorer, der akut