2025
Å R S R A P P O R T
CVR.nr. 16 33 90 16
Kreditbankens værdier, mening, vision og kultur
Værdier
Kreditbanken bygger sit virke på sund fornuft og på bankens
3 værdier – fleksibel, ansvarlig og nærværende.
Fleksibel, fordi…
…Kreditbanken vil nyttiggøre sin position som lokalbank til at
kunne agere og reagere hurtigt for at opfylde de enkelte kun-
ders behov for økonomiske løsninger. Nøgleordene er korte
beslutningsveje, brug af sund fornuft, kreativitet, samarbejde
og ihærdighed.
Ansvarlig, fordi…
…Kreditbanken i lokalområdet vil engagere sig i kunderne for
at skabe holdbare økonomiske løsninger. Nøgleordene er
kvalitet, faglig dygtighed, pålidelighed, ordentlighed og tillid.
Nærværende, fordi…
…Kreditbanken vil opbygge relationer til kunderne gennem et
ligeværdigt samarbejde. Nøgleordene er nærhed, imødekom-
menhed, respekt, interesse og ærlighed.
Mening
Som selvstændig bank vil Kreditbanken skabe værdi til kun-
der, aktionærer og medarbejdere på en ordentlig og redelig
de. Med andre ord: Kreditbanken er den holdbare, lokale
bank et holdepunkt, der skaber mere værdi til mennesker.
At skabe værdi til mennesker på en ordentlig og redelig måde
indebærer utvetydigt, at både ledelsen og den enkelte medar-
bejder har ansvaret for, at enhver aktivitet i banken sker in-
den for gældende lovgivnings såvel rammer som ånd.
Vision
Kreditbanken vil være den foretrukne lokale samarbejdspart-
ner for stadig flere mennesker, der ønsker et økonomisk
sundt liv. Det sker ved
at have en sund virksomhedskultur og være en solid og ro-
bust bank, der skaber værdi til aktionærerne gennem hold-
bare og konkurrencedygtige resultater
aktivt at imødekomme kundernes behov for holdbare finan-
sielle ydelser og løsninger og være kendt for at være fleksi-
bel, ansvarlig og nærværende
at være en rigtig god arbejdsplads for glade og dygtige
medarbejdere, der kan og vil arbejde sammen inden for
rammerne af bankens mening og værdier
at arbejde på grundlag af en enkel forretningsmodel, hvor
banken principielt kun tager risici på kreditområdet (med fo-
kus på samtidig at minimere disse risici)
at prioritere og fokusere på at være bæredygtig i forhold til
den omverden, banken er en del af.
Kultur
Kreditbanken-kulturen
rummer bankens historie, traditionerne, sproget, adfærden,
normerne og symbolerne og knytter banken sammen i et
fællesskab
er dynamisk
sikrer en fælles ramme for bankens medarbejdere
bidrager til at udleve bankens forretningsmodel og dermed
tilgodese omverdenen, aktionærerne, kunderne, medarbej-
derne og den effektive og ordentlige måde at arbejde på.
Kreditbanken-kulturen har 4 hovedområder:
Frihed under ansvar
Det langsigtede perspektiv
Fællesskabet
Udvikling og læring
Kreditbankens værdier, mening, vision og kultur
Kreditbankens værdier, mening, vision og kultur
Værdier
Kreditbanken bygger sit virke på sund fornuft og på bankens
3 værdier – fleksibel, ansvarlig og nærværende.
Fleksibel, fordi…
…Kreditbanken vil nyttiggøre sin position som lokalbank til at
kunne agere og reagere hurtigt for at opfylde de enkelte kun-
ders behov for økonomiske løsninger. Nøgleordene er korte
beslutningsveje, brug af sund fornuft, kreativitet, samarbejde
og ihærdighed.
Ansvarlig, fordi…
…Kreditbanken i lokalområdet vil engagere sig i kunderne for
at skabe holdbare økonomiske løsninger. Nøgleordene er
kvalitet, faglig dygtighed, pålidelighed, ordentlighed og tillid.
Nærværende, fordi…
…Kreditbanken vil opbygge relationer til kunderne gennem et
ligeværdigt samarbejde. Nøgleordene er nærhed, imødekom-
menhed, respekt, interesse og ærlighed.
Mening
Som selvstændig bank vil Kreditbanken skabe værdi til kun-
der, aktionærer og medarbejdere på en ordentlig og redelig
de. Med andre ord: Kreditbanken er den holdbare, lokale
bank et holdepunkt, der skaber mere værdi til mennesker.
At skabe værdi til mennesker på en ordentlig og redelig måde
indebærer utvetydigt, at både ledelsen og den enkelte medar-
bejder har ansvaret for, at enhver aktivitet i banken sker in-
den for gældende lovgivnings såvel rammer som ånd.
Vision
Kreditbanken vil være den foretrukne lokale samarbejdspart-
ner for stadig flere mennesker, der ønsker et økonomisk
sundt liv. Det sker ved
at have en sund virksomhedskultur og være en solid og ro-
bust bank, der skaber værdi til aktionærerne gennem hold-
bare og konkurrencedygtige resultater
aktivt at imødekomme kundernes behov for holdbare finan-
sielle ydelser og løsninger og være kendt for at være fleksi-
bel, ansvarlig og nærværende
at være en rigtig god arbejdsplads for glade og dygtige
medarbejdere, der kan og vil arbejde sammen inden for
rammerne af bankens mening og værdier
at arbejde på grundlag af en enkel forretningsmodel, hvor
banken principielt kun tager risici på kreditområdet (med fo-
kus på samtidig at minimere disse risici)
at prioritere og fokusere på at være bæredygtig i forhold til
den omverden, banken er en del af.
Kultur
Kreditbanken-kulturen
rummer bankens historie, traditionerne, sproget, adfærden,
normerne og symbolerne og knytter banken sammen i et
fællesskab
er dynamisk
sikrer en fælles ramme for bankens medarbejdere
bidrager til at udleve bankens forretningsmodel og dermed
tilgodese omverdenen, aktionærerne, kunderne, medarbej-
derne og den effektive og ordentlige måde at arbejde på.
Kreditbanken-kulturen har 4 hovedområder:
Frihed under ansvar
Det langsigtede perspektiv
Fællesskabet
Udvikling og læring
Indhold
Kreditbankens rdier, mening, vision og kultur ............................. 2
Oplysninger om Kreditbanken ............................................................ 4
Regnskabspåtegninger ........................................................................ 5
2025 i overskrifter ................................................................................. 9
Ledelsesberetning .............................................................................. 10
Kreditbankens hovedmål/dna og fravalg ................................................. 19
God selskabsledelse
............................................................................. 22
Samfundsansvar og redygtighed
....................................................... 23
Dataetik
............................................................................................... 24
Forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering
........................................ 26
Ledelseshverv
...................................................................................... 27
Resultat- og totalindkomstopgørelse for 2025 ............................... 28
Balance pr. 31. december 2025 ....................................................... 29
Egenkapitalopgørelse for 2025 ......................................................... 30
Noter til årsregnskabet for 2025 ....................................................... 31
Kreditbankens værdier, mening, vision og kultur
... 2
Oplysninger om Kreditbanken ............................. 4
Regnskabspåtegninger ....................................... 5
2025 i overskrifter ................................................ 9
Ledelsesberetning ................................................ 10
Kreditbankens hovedmål/dna og fravalg ........................... 19
God selskabsledelse .................................................. 22
Samfundsansvar og bæredygtighed ................................ 23
Dataetik ................................................................. 24
Forebyggelse af hvidvask og terrornansiering .................... 26
Ledelseshverv ........................................................... 27
Resultat- og totalindkomstopgørelse for 2025 .... 28
Balance pr. 31. december 2025 .......................... 29
Egenkapitalopgørelse for 2025 ........................... 30
Noter til årsregnskabet for 2025 .......................... 31
Indhold
4
Oplysninger om Kreditbanken
Hovedkontor
Kreditbanken A/S
H.P. Hanssens Gade 17 - 6200 Aabenraa
CVR nr. 16 33 90 16
Hjemstedskommune: Aabenraa
Telefon 73 33 17 00
aab@kreditbanken.dk
www.kreditbanken.dk
Bestyrelse
Direktør Henrik Meldgaard, Aabenraa formand
Direktør Ulrik Frederiksen, Aabenraa stformand
Direktør Peter Rudbeck, Silkeborg
Juridisk specialkonsulent Stefanie Laursen, Hillerød
Direktør Claus E. Pedersen, Jelling
Direktion
Bankdirektør Lars Frank Jensen, Aabenraa
Revisionsudvalg
Den samlede bestyrelse
Aflønningsudvalg
Den samlede bestyrelse
Nomineringsudvalg
Den samlede bestyrelse
Risikoudvalg
Den samlede bestyrelse
Revision
PricewaterhouseCoopers,
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Herning
Filialer
Sønderborg Kreditbank
Perlegade 40 - 6400 Sønderborg
Telefon 73 33 18 00
sdbg@kreditbanken.dk
www.kreditbanken.dk
Haderslev Kreditbank
Aastrupvej 13 - 6100 Haderslev
Telefon 73 33 16 00
hds@kreditbanken.dk
www.kreditbanken.dk
Tønder Kreditbank
Storegade 21 - 6270 Tønder
Telefon 73 33 19 00
tdr@kreditbanken.dk
www.kreditbanken.dk
4
Oplysninger om Kreditbanken
Hovedkontor
Kreditbanken A/S
H.P. Hanssens Gade 17 - 6200 Aabenraa
CVR nr. 16 33 90 16
Hjemstedskommune: Aabenraa
Telefon 73 33 17 00
aab@kreditbanken.dk
www.kreditbanken.dk
Bestyrelse
Direktør Henrik Meldgaard, Aabenraa formand
Direktør Ulrik Frederiksen, Aabenraa stformand
Direktør Peter Rudbeck, Silkeborg
Juridisk specialkonsulent Stefanie Laursen, Hillerød
Direktør Claus E. Pedersen, Jelling
Direktion
Bankdirektør Lars Frank Jensen, Aabenraa
Revisionsudvalg
Den samlede bestyrelse
Aflønningsudvalg
Den samlede bestyrelse
Nomineringsudvalg
Den samlede bestyrelse
Risikoudvalg
Den samlede bestyrelse
Revision
PricewaterhouseCoopers,
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Herning
Filialer
Sønderborg Kreditbank
Perlegade 40 - 6400 Sønderborg
Telefon 73 33 18 00
sdbg@kreditbanken.dk
www.kreditbanken.dk
Haderslev Kreditbank
Aastrupvej 13 - 6100 Haderslev
Telefon 73 33 16 00
hds@kreditbanken.dk
www.kreditbanken.dk
Tønder Kreditbank
Storegade 21 - 6270 Tønder
Telefon 73 33 19 00
tdr@kreditbanken.dk
www.kreditbanken.dk
Oplysninger om Kreditbanken
4
Oplysninger om Kreditbanken
Hovedkontor
Kreditbanken A/S
H.P. Hanssens Gade 17 - 6200 Aabenraa
CVR nr. 16 33 90 16
Hjemstedskommune: Aabenraa
Telefon 73 33 17 00
aab@kreditbanken.dk
www.kreditbanken.dk
Bestyrelse
Direktør Henrik Meldgaard, Aabenraa formand
Direktør Ulrik Frederiksen, Aabenraa stformand
Direktør Peter Rudbeck, Silkeborg
Juridisk specialkonsulent Stefanie Laursen, Hillerød
Direktør Claus E. Pedersen, Jelling
Direktion
Bankdirektør Lars Frank Jensen, Aabenraa
Revisionsudvalg
Den samlede bestyrelse
Aflønningsudvalg
Den samlede bestyrelse
Nomineringsudvalg
Den samlede bestyrelse
Risikoudvalg
Den samlede bestyrelse
Revision
PricewaterhouseCoopers,
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Herning
Filialer
Sønderborg Kreditbank
Perlegade 40 - 6400 Sønderborg
Telefon 73 33 18 00
sdbg@kreditbanken.dk
www.kreditbanken.dk
Haderslev Kreditbank
Aastrupvej 13 - 6100 Haderslev
Telefon 73 33 16 00
hds@kreditbanken.dk
www.kreditbanken.dk
Tønder Kreditbank
Storegade 21 - 6270 Tønder
Telefon 73 33 19 00
tdr@kreditbanken.dk
www.kreditbanken.dk
5
Regnskabspåtegninger
Ledelsespåtegning
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og
godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 31.
december 2025 for Kreditbanken A/S.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivnin-
gens krav herunder Lov om finansiel virksomhed.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvi-
sende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle
stilling pr. den 31. december 2025 samt resultatet af
bankens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31.
december 2025.
Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en
retvisende redegørelse for udviklingen i bankens aktivite-
ter og økonomiske forhold, samt en beskrivelse af de
væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som kan
påvirke banken.
Det er vores opfattelse, at årsrapporten for Kreditbanken
A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025, med
filnavnet Kreditbanken-2025-12-31-da.xhtml, i alle væ-
sentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse
med ESEF-forordningen.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens
godkendelse.
Aabenraa, den 18. februar 2026
Direktion:
Lars Frank Jensen, bankdirektør
Aabenraa, den 18. februar 2026
Bestyrelsen:
Henrik Meldgaard, Aabenraa formand
Ulrik Frederiksen, Aabenraa næstformand
Claus E. Petersen, Jelling
Peter Rudbeck, Silkeborg
Stefanie Laursen, Hillerød
Regnskabspåtegninger
6
Den uafhængige revisors
revisionspåtegning
Til aktionærerne i Kreditbanken A/S
Revisionspåtegning på årsregnskabet
Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvi-
sende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle
stilling pr. 31. december 2025 samt af resultatet af ban-
kens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december
2025 i overensstemmelse med lov om finansiel virksom-
hed.
Vores konklusion er konsistent med vores revisionsproto-
kollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.
Hvad har vi revideret
Kreditbanken A/S’ årsregnskab for regnskabsåret 1. ja-
nuar - 31. december 2025 omfatter resultat- og totalind-
komstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter,
herunder anvendt regnskabspraksis (”regnskabet”).
Grundlag for konklusion
Vi udførte vores revision i overensstemmelse med interna-
tionale standarder om revision (ISA) og de yderligere krav,
der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse
standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspå-
tegningens afsnit Revisors ansvar for revisionen af regn-
skabet.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er
tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Uafhængighed
Vi er uafhængige af banken i overensstemmelse med In-
ternational Ethics Standards Board for Accountants’ inter-
nationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd
(IESBA Code) gældende ved revision af regnskaber for
virksomheder af interesse for offentligheden, og de yderli-
gere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi
har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i overensstem-
melse med disse krav og IESBA Code.
Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført for-
budte ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk.
1, i forordning (EU) nr. 537/2014.
Valg
Vi blev første gang valgt som revisor for Kreditbanken A/S
den 20. marts 2019 for regnskabsåret 2019. Vi er genvalgt
årligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sam-
menhængende opgaveperiode på syv år frem til og med
regnskabsåret 2025.
Centrale forhold ved revisionen
Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vo-
res faglige vurdering var mest betydelige ved vores revi-
sion af regnskabet for 2025. Disse forhold blev behandlet
som led i vores revision af regnskabet som helhed og ud-
formningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke no-
gen særskilt konklusion om disse forhold.
Centralt forhold ved revisionen
Hvordan vi har behandlet det centrale forhold ved revisi-
onen
Nedskrivninger på udlån
Udlån måles til amortiseret kostpris med fradrag af ned-
skrivninger.
Nedskrivninger på udlån er ledelsens bedste skøn over
de forventede tab på udlån pr. balancedagen. Der henvi-
ses til den detaljerede beskrivelse af anvendt regnskabs-
praksis i note 1 i regnskabet.
Som følge af den geopolitiske og makroøkonomiske situ-
ation med risiko for økonomisk afmatning har ledelsen
indregnet et betydeligt tillæg til nedskrivningerne på udlån
i form af et regnskabsmæssigt skøn (“ledelsesmæssigt
skøn”). Konsekvenserne af den geopolitiske og makro-
økonomiske situation for bankens kunder er i væsentligt
omfang uafklarede, hvorfor der fortsat er en forøget
skønsmæssig usikkerhed om opgørelsen af nedskriv-
ningsbehovet.
Herudover har banken indregnet et betydeligt ledelses-
mæssigt skøn som følge af usikkerhed forbundet med
fastlæggelse af tabsscenarier og sikkerhedsværdier samt
forøget kreditrisiko relateret til risiko for udbredelse af svi-
nepest og fugleinfluenza samt usikkerhed om konsekven-
serne af indførelse af CO2-afgift for landbruget.
Nedskrivninger på udlån er et centralt fokusområde, fordi
det regnskabsmæssige skøn i sin natur er komplekst og
Vi gennemgik og vurderede de nedskrivninger, der er ind-
regnet i resultatopgørelsen i 2025 og i balancen 31. de-
cember 2025.
Vi udførte risikovurderingshandlinger med henblik på at
opnå en forståelse af it-systemer, forretningsgange og re-
levante kontroller vedrørende opgørelse af nedskrivninger
på udlån. For kontrollerne vurderede vi, om de var desig-
net og implementeret til effektivt at adressere risikoen for
væsentlig fejlinformation. For udvalgte kontroller, som vi
planlagde at basere os på, testede vi, om de var udført på
konsistent basis.
Vi vurderede den anvendte nedskrivningsmodel udarbej-
det af datacentralen Bankdata og brugen heraf, herunder
arbejdsfordelingen mellem Bankdata og banken.
Vi vurderede og testede bankens opgørelse af modelba-
serede nedskrivninger i stadie 1 og 2, herunder vurderede
vi ledelsens fastlæggelse og tilpasning af modelvariable til
egne forhold.
Vi gennemgik og vurderede bankens validering af de me-
toder, som anvendes for opgørelse af forventede kredit-
tab, samt de tilrettelagte forretningsgange, der er etable-
ret for at sikre, at kreditforringede udlån i stadie 3 og
svage stadie 2 udlån identificeres og registreres rettidigt.
6
Den uafhængige revisors
revisionspåtegning
Til aktionærerne i Kreditbanken A/S
Revisionspåtegning på årsregnskabet
Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvi-
sende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle
stilling pr. 31. december 2025 samt af resultatet af ban-
kens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december
2025 i overensstemmelse med lov om finansiel virksom-
hed.
Vores konklusion er konsistent med vores revisionsproto-
kollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.
Hvad har vi revideret
Kreditbanken A/S’ årsregnskab for regnskabsåret 1. ja-
nuar - 31. december 2025 omfatter resultat- og totalind-
komstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter,
herunder anvendt regnskabspraksis (”regnskabet”).
Grundlag for konklusion
Vi udførte vores revision i overensstemmelse med interna-
tionale standarder om revision (ISA) og de yderligere krav,
der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse
standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspå-
tegningens afsnit Revisors ansvar for revisionen af regn-
skabet.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er
tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Uafhængighed
Vi er uafhængige af banken i overensstemmelse med In-
ternational Ethics Standards Board for Accountants’ inter-
nationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd
(IESBA Code) gældende ved revision af regnskaber for
virksomheder af interesse for offentligheden, og de yderli-
gere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi
har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i overensstem-
melse med disse krav og IESBA Code.
Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført for-
budte ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk.
1, i forordning (EU) nr. 537/2014.
Valg
Vi blev første gang valgt som revisor for Kreditbanken A/S
den 20. marts 2019 for regnskabsåret 2019. Vi er genvalgt
årligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sam-
menhængende opgaveperiode på syv år frem til og med
regnskabsåret 2025.
Centrale forhold ved revisionen
Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vo-
res faglige vurdering var mest betydelige ved vores revi-
sion af regnskabet for 2025. Disse forhold blev behandlet
som led i vores revision af regnskabet som helhed og ud-
formningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke no-
gen særskilt konklusion om disse forhold.
Centralt forhold ved revisionen
Hvordan vi har behandlet det centrale forhold ved revisi-
onen
Nedskrivninger udlån
Udlån måles til amortiseret kostpris med fradrag af ned-
skrivninger.
Nedskrivninger på udlån er ledelsens bedste skøn over
de forventede tab udlån pr. balancedagen. Der henvi-
ses til den detaljerede beskrivelse af anvendt regnskabs-
praksis i note 1 i regnskabet.
Som følge af den geopolitiske og makroøkonomiske situ-
ation med risiko for økonomisk afmatning har ledelsen
indregnet et betydeligt tillæg til nedskrivningerne udlån
i form af et regnskabsmæssigt skøn (ledelsesmæssigt
skøn”). Konsekvenserne af den geopolitiske og makro-
økonomiske situation for bankens kunder er i sentligt
omfang uafklarede, hvorfor der fortsat er en forøget
skønsmæssig usikkerhed om opgørelsen af nedskriv-
ningsbehovet.
Herudover har banken indregnet et betydeligt ledelses-
mæssigt skøn som følge af usikkerhed forbundet med
fastlæggelse af tabsscenarier og sikkerhedsværdier samt
forøget kreditrisiko relateret til risiko for udbredelse af svi-
nepest og fugleinfluenza samt usikkerhed om konsekven-
serne af indførelse af CO2-afgift for landbruget.
Nedskrivninger på udlån er et centralt fokusområde, fordi
det regnskabsmæssige skøn i sin natur er komplekst og
Vi gennemgik og vurderede de nedskrivninger, der er ind-
regnet i resultatopgørelsen i 2025 og i balancen 31. de-
cember 2025.
Vi udførte risikovurderingshandlinger med henblik at
opnå en forståelse af it-systemer, forretningsgange og re-
levante kontroller vedrørende opgørelse af nedskrivninger
udlån. For kontrollerne vurderede vi, om de var desig-
net og implementeret til effektivt at adressere risikoen for
sentlig fejlinformation. For udvalgte kontroller, som vi
planlagde at basere os på, testede vi, om de var udført
konsistent basis.
Vi vurderede den anvendte nedskrivningsmodel udarbej-
det af datacentralen Bankdata og brugen heraf, herunder
arbejdsfordelingen mellem Bankdata og banken.
Vi vurderede og testede bankens opgørelse af modelba-
serede nedskrivninger i stadie 1 og 2, herunder vurderede
vi ledelsens fastlæggelse og tilpasning af modelvariable til
egne forhold.
Vi gennemgik og vurderede bankens validering af de me-
toder, som anvendes for opgørelse af forventede kredit-
tab, samt de tilrettelagte forretningsgange, der er etable-
ret for at sikre, at kreditforringede udn i stadie 3 og
svage stadie 2 udlån identificeres og registreres rettidigt.
7
påvirket af subjektivitet og dermed forbundet med høj
grad af skønsmæssig usikkerhed.
Følgende områder er centrale for opgørelse af nedskriv-
ninger på udlån:
Fastlæggelse af kreditklassifikation.
De modelbaserede nedskrivninger i stadie 1 og 2, her-
under ledelsens fastlæggelse af modelvariable tilpasset
bankens udlånsportefølje.
Bankens forretningsgange for at sikre fuldstændigheden
i registrering af udlån, der er kreditforringede (stadie 3)
eller med betydelig stigning i kreditrisikoen (stadie 2),
herunder svage stadie 2 udlån.
Væsentligste forudsætninger og skøn anvendt af ledel-
sen i nedskrivningsberegningerne, herunder principper
for vurdering af forskellige udfald af kundens økonomi-
ske situation (scenarier) samt for vurdering af sikker-
hedsværdier på bl.a. ejendomme, som indgår i ned-
skrivningsberegningerne.
Ledelsens vurdering af forventede kredittab pr. status-
dagen som følge af mulige ændringer af forhold, som
ikke indgår i de modelberegnede eller individuelt vurde-
rede nedskrivninger (ledelsesmæssigt skøn), herunder
konsekvenserne af den geopolitiske og makroøkonomi-
ske situation for bankens kunder samt risici relateret til
landbrugskunder.
Der henvises til regnskabets note 2 “Væsentlige regn-
skabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder”,
note 3 ”Finansielle risici og politikker og mål for styringen
af finansielle risici”, note 13 ”Nedskrivninger på udlån og
tilgodehavender m.v.” og note 16 ”Udlån og andre tilgode-
havender til amortiseret kostpris” hvor forhold, der kan på-
virke nedskrivninger på udlån, er beskrevet.
Vi vurderede og testede de af banken anvendte princip-
per for fastlæggelse af nedskrivningsscenarier samt for
måling af sikkerhedsværdier på bl.a. ejendomme, der ind-
går i nedskrivningsberegninger på kreditforringede udlån
og udlån med betydelige svaghedstegn (svage stadie 2
udlån).
For en stikprøve af kreditforringede udlån i stadie 3 og
svage stadie 2 udlån testede vi nedskrivningsberegnin-
gerne og anvendte data til underliggende dokumentation.
For en stikprøve af øvrige udlån foretog vi vores egen
vurdering af stadie og kreditklassifikation. Dette omfattede
en stikprøve målrettet større udlån samt udlån med gene-
relt forøgede risici.
Vi gennemgik og udfordrede de væsentlige forudsætnin-
ger, som ligger til grund for det ledelsesmæssige skøn
over forventede kredittab, der ikke indgår i de modelbe-
regnede eller individuelt vurderede nedskrivninger ud fra
vores kendskab til porteføljen, brancher og de aktuelle
konjunkturer. Vi havde herunder særlig fokus på bankens
opgørelse af de ledelsesmæssige skøn til afdækning af
forventede kredittab som følge af den geopolitiske og
makroøkonomiske situation samt risici relateret til land-
brugskunder.
Vi vurderede, om de forhold, der kan påvirke nedskrivnin-
ger på udlån, var passende oplyst.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.
Vores konklusion om regnskabet omfatter ikke ledelsesbe-
retningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med
sikkerhed om ledelsesberetningen.
I tilknytning til vores revision af regnskabet er det vores
ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse
overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsi-
stent med regnskabet eller vores viden opnået ved revisio-
nen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig
fejlinformation.
Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberet-
ningen indeholder krævede oplysninger i henhold til lov
om finansiel virksomhed.
Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at
ledelsesberetningen er i overensstemmelse med regnska-
bet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i
lov om finansiel virksomhed. Vi har ikke fundet væsentlig
fejlinformation i ledelsesberetningen.
Ledelsens ansvar for regnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et regnskab,
der giver et retvisende billede i overensstemmelse med
lov om finansiel virksomhed. Ledelsen har endvidere an-
svaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nød-
vendig for at udarbejde et regnskab uden væsentlig fejlin-
formation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
Ved udarbejdelsen af regnskabet er ledelsen ansvarlig for
at vurdere bankens evne til at fortsætte driften; at oplyse
om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant;
samt at udarbejde regnskabet på grundlag af regnskabs-
princippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har
til hensigt at likvidere banken, indstille driften eller ikke har
andet realistisk alternativ end at gøre dette.
8
Revisors ansvar for revisionen af regnskabet
Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om regn-
skabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uan-
set om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en
revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikker-
hed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti
for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med
ISA og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, al-
tid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes.
Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller
fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rime-
lighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indfly-
delse på de økonomiske beslutninger, som brugerne træf-
fer på grundlag af regnskabet.
Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse
med ISA og de yderligere krav, der er gældende i Dan-
mark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder pro-
fessionel skepsis under revisionen. Herudover:
Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinfor-
mation i regnskabet, uanset om denne skyldes besvigel-
ser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger
som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis,
der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vo-
res konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig
fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end
ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet be-
svigelser kan omfatte sammensværgelser, dokument-
falsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesæt-
telse af intern kontrol.
Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans
for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger,
der er passende efter omstændighederne, men ikke for
at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af
bankens interne kontrol.
Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er an-
vendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabs-
mæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen
har udarbejdet, er rimelige.
Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af regnskabet
på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er
passende, samt om der på grundlag af det opnåede revi-
sionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begi-
venheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om
bankens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer,
at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisi-
onspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i
regnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er til-
strækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklu-
sioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået
frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige
begivenheder eller forhold kan dog medføre, at banken
ikke længere kan fortsætte driften.
Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og
indhold af regnskabet, herunder noteoplysningerne,
samt om regnskabet afspejler de underliggende transak-
tioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives
et retvisende billede heraf.
Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt an-
det det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af
revisionen samt betydelige revisionsmæssige observatio-
ner, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kon-
trol, som vi identificerer under revisionen.
Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at
vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængig-
hed, og oplyser den om alle relationer og andre forhold,
der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uaf-
hængighed, og hvor dette er relevant, anvendte sikker-
hedsforanstaltninger eller handlinger foretaget for at elimi-
nere trusler.
Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til
den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest
betydelige ved revisionen af regnskabet for den aktuelle
periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi
beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, med-
mindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet of-
fentliggøres.
Erklæring om overholdelse af ESEF-forordnin-
gen
Som et led i revisionen af regnskabet for Kreditbanken
A/S har vi udført handlinger med henblik på at udtrykke en
konklusion om, hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret 1.
januar til 31. december 2025, med filnavnet Kreditbanken-
2025-12-31-da.xhtml, er udarbejdet i overensstemmelse
med EU-Kommissionens delegerede forordning 2019/815
om det fælles elektroniske rapporteringsformat (ESEF-for-
ordningen), som indeholder krav til udarbejdelse af en års-
rapport i XHTML-format.
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en årsrapport, som
overholder ESEF-forordningen, herunder udarbejdelsen af
en årsrapport i XHTML-format.
Vores ansvar er, baseret på det opnåede bevis, at opnå
høj grad af sikkerhed for, om årsrapporten i alle væsent-
lige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med
ESEF-forordningen, og at udtrykke en konklusion. Hand-
lingerne omfatter kontrol af, om årsrapporten er udarbej-
det i XHTML-format.
Det er vores opfattelse, at årsrapporten for Kreditbanken
A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025, med
filnavnet Kreditbanken-2025-12-31-da.xhtml, i alle væ-
sentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse
med ESEF-forordningen.
Herning, den 18. februar 2026
PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 3377 1231
Carsten Jensen
statsautoriseret revisor
mne10954
8
Revisors ansvar for revisionen af regnskabet
Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om regn-
skabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uan-
set om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en
revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikker-
hed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti
for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med
ISA og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, al-
tid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes.
Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller
fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rime-
lighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indfly-
delse på de økonomiske beslutninger, som brugerne træf-
fer på grundlag af regnskabet.
Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse
med ISA og de yderligere krav, der er gældende i Dan-
mark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder pro-
fessionel skepsis under revisionen. Herudover:
Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinfor-
mation i regnskabet, uanset om denne skyldes besvigel-
ser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger
som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis,
der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vo-
res konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig
fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end
ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet be-
svigelser kan omfatte sammensværgelser, dokument-
falsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesæt-
telse af intern kontrol.
Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans
for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger,
der er passende efter omstændighederne, men ikke for
at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af
bankens interne kontrol.
Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er an-
vendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabs-
mæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen
har udarbejdet, er rimelige.
Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af regnskabet
på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er
passende, samt om der på grundlag af det opnåede revi-
sionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begi-
venheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om
bankens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer,
at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisi-
onspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i
regnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er til-
strækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklu-
sioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået
frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige
begivenheder eller forhold kan dog medføre, at banken
ikke længere kan fortsætte driften.
Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og
indhold af regnskabet, herunder noteoplysningerne,
samt om regnskabet afspejler de underliggende transak-
tioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives
et retvisende billede heraf.
Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt an-
det det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af
revisionen samt betydelige revisionsmæssige observatio-
ner, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kon-
trol, som vi identificerer under revisionen.
Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at
vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængig-
hed, og oplyser den om alle relationer og andre forhold,
der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uaf-
hængighed, og hvor dette er relevant, anvendte sikker-
hedsforanstaltninger eller handlinger foretaget for at elimi-
nere trusler.
Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til
den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest
betydelige ved revisionen af regnskabet for den aktuelle
periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi
beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, med-
mindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet of-
fentliggøres.
Erklæring om overholdelse af ESEF-forordnin-
gen
Som et led i revisionen af regnskabet for Kreditbanken
A/S har vi udført handlinger med henblik på at udtrykke en
konklusion om, hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret 1.
januar til 31. december 2025, med filnavnet Kreditbanken-
2025-12-31-da.xhtml, er udarbejdet i overensstemmelse
med EU-Kommissionens delegerede forordning 2019/815
om det fælles elektroniske rapporteringsformat (ESEF-for-
ordningen), som indeholder krav til udarbejdelse af en års-
rapport i XHTML-format.
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en årsrapport, som
overholder ESEF-forordningen, herunder udarbejdelsen af
en årsrapport i XHTML-format.
Vores ansvar er, baseret på det opnåede bevis, at opnå
høj grad af sikkerhed for, om årsrapporten i alle væsent-
lige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med
ESEF-forordningen, og at udtrykke en konklusion. Hand-
lingerne omfatter kontrol af, om årsrapporten er udarbej-
det i XHTML-format.
Det er vores opfattelse, at årsrapporten for Kreditbanken
A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025, med
filnavnet Kreditbanken-2025-12-31-da.xhtml, i alle væ-
sentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse
med ESEF-forordningen.
Herning, den 18. februar 2026
PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 3377 1231
Carsten Jensen
statsautoriseret revisor
mne10954
9
2025 i overskrifter
Resultat før skat på 202,2 mio. kr.
Netto rente- og gebyrindtægter på 341,7 mio. kr. mod
319,5 mio. kr. i 2024
Positive kursreguleringer på 26,8 mio. kr. mod 43,9
mio. kr. i 2024
Udgifter til personale og administration på 160,7 mio.
kr. mod 153,4 mio. kr. i 2024
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver på 1,7 mio.
kr. mod 1,6 mio. kr. i 2024
Nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier
og kredittilsagn på 5,1 mio. kr. mod 24,5 mio. kr. i 2024
Forslag om udbytte på 250 kr. pr. aktie mod 150 kr. for
2024.
Indtjening pr. omkostningskrone på 2,21
Indlånsoverskud på 2.466 mio. kr. mod 2.078 mio. kr. i
2024. Indlånene (ekskl. puljeindlån) stiger med 14,1 %
til 5.391 mio. kr., og udlånene stiger med 10,6 % til
2.926 mio. kr. Bankens samlede forretningsomfang er
på 9.016 mio. kr.
LCR-brøk på 718 %
Kernekapitalprocent og kapitalprocent på 31,6 % og
kapitalkrav på 21,1 %. Solvensoverdækning på 10,5
%-pointsvarende til en kapitalmæssig overdækning
på 351 mio. kr.
Fortsat markant tilgang af kunder
Kreditbanken
har en robust egenkapital, der består af aktiekapital og
opsparet overskud
ligger på den pæne side af de 4 grænseværdier i
Finanstilsynets tilsynsdiamant
koncentrerer sig om at drive bank i den landsdel,
banken kender så godt, nemlig Sønderjylland.
5 års resultatopgørelse og balance
(1.000 kr.)
2025 2024 2023 2022 2021
341.656
319.460
302.618
229.602
199.326
26.815
43.902
47.784
-33.458
9.750
160.670
153.441
141.712
122.276
108.834
1.741
1.624
1.723
9.884
2.069
5.093
24.459
17.339
9.046
-17.434
202.159
184.549
190.988
55.219
116.652
154.889
139.247
146.880
43.475
92.495
1.210.310
1.080.093
958.209
819.739
785.315
2.925.569
2.645.749
2.343.762
2.148.663
1.915.619
Indlån (ekskl. puljeindlån)
5.391.455
7.649.022
4.723.495
6.782.788
4.179.436
5.938.424
3.918.079
5.399.964
3.681.652
5.101.409
2025 i overskrifter
10
Ledelsesberetning
Hovedaktivitet
Kreditbankens hovedaktivitet er at drive lokalbank. Det
sker fra afdelinger i Aabenraa, Sønderborg, Haderslev og
Tønder.
Banken gør altovervejende forretninger med privat- og er-
hvervskunder, der bor i, arbejder i eller har tilknytning til
det sønderjyske.
Forretningsomfanget med kunderne fordeler sig målt på
bankens samlede udlån og garantiermed ca. 45 %
privatkunder og ca. 55 % på erhvervskunder.
Kreditbanken bygger sit daglige virke på bankens forret-
ningsmodel. Og på det fundament vil banken
tilbyde sine kunder et bredt sortiment af produkter
yde professionel og holdbar rådgivning
være nemt tilgængelig for kunderne personligt og elek-
tronisk og have en venlig og imødekommende betjening.
Udvikling i aktiviteter og økonomiske
forhold
Årets resultat
Kreditbanken har i 2025 realiseret et resultat før skat
202,2 mio. kr. Resultatet svarer til den præcisering af for-
ventningen til resultatet, som banken meddelte Nasdaq
Copenhagen A/S den 5. januar 2026. Resultatet før skat i
2024 var på 184,5 mio. kr.
Resultatudviklingen for 2025 i forhold til 2024 bygger pri-
mært følgende overordnede forhold:
Netto renteindtægter falder med 2,1 mio. kr. til 216,4
mio. kr.
Stigende gebyr- og provisionsindtægter på 106,1 mio. kr.
mod 94,6 mio. kr. i 2024.
Faldende kursreguleringer på 26,8 mio. kr. mod 43,9
mio. kr. i 2024.
Stigning i udgifter til personale og administration på 7,3
mio. kr. til 160,7 mio. kr.
Fald i nedskrivninger på udlån og hensættelser på ga-
rantier og kredittilsagn på 19,4 mio. kr. til 5,1 mio. kr. i
2025.
Resultatopgørelsen
Netto renteindtægter falder med 1,0 % i 2025 – fra 218,5
mio. kr. i 2024 til 216,4 mio. kr. i 2025. Faldet afspejler pri-
mært en faldende styringsrente henover 2025. Øget volu-
men på indlån, udlån, obligationer og i Nationalbanken har
medvirket til at mindske effekten.
Gebyr- og provisionsindtægterne stiger fra 94,6 mio. kr. i
2024 til 106,1 mio. kr. i 2025. Stigningen skyldes primært
en stigende aktivitet på bolig- og investeringsområdet.
Årets kursreguleringer udgør en indtægt på 26,8 mio. kr.
mod 43,9 mio. kr. i 2024. Faldet kan henføres til lavere
kursgevinster på obligationer, mens sektoraktier giver en
mindre negativ kursregulering som følge af større udbytte-
betalinger.
Bankens udgifter til personale og administration er på
160,7 mio. kr. i 2025 mod 153,4 mio. kr. i 2024. Hele stig-
ningen 7,3 mio. kr. kan henføres til øgede personale-
udgifter, idet bl.a. det gennemsnitlige antal medarbejdere i
2025 har været 103,7 mod 99,7 i 2024.
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver udgør 1,7 mio.
kr. i 2025 mod 1,6 mio. kr. i 2024.
Nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier og
kredittilsagn udgør i 2025 5,1 mio. kr. mod 24,5 mio. kr. i
2024.
Årets skatteudgift er på 47,3 mio. kr. Derudover har ban-
ken i 2025 – som en del af udgifterne til personale og ad-
ministrationbetalt 12,0 mio. kr. i lønsumsafgift.
Årets resultat før skat er på 202,2 mio. kr. og svarer til et
resultat pr. aktie på 1.202 kr. Årets resultat efter skat er på
154,9 mio. kr. og svarer til et resultat pr. aktie på 921 kr.
Årets resultat efter skat og udbytte tillægges jf. nedenfor
bankens egenkapital.
Balancen
Udlånene udgør 2.926 mio. kr. ultimo 2025 mod 2.646
mio. kr. ultimo 2024 og er således øget med 10,6 % i
2025.
Ultimo 2025 udgør indlånene (ekskl. puljeindlån) 5.391
mio. kr., hvilket svarer til en stigning på knap 14,1 % i for-
hold til ultimo 2024, hvor indlånene udgjorde 4.723 mio.
kr.
Ultimo 2025 har banken et indlånsoverskud på 2.465 mio.
kr. mod 2.078 mio. kr. ultimo 2024.
Ledelsesberetning
10
Ledelsesberetning
Hovedaktivitet
Kreditbankens hovedaktivitet er at drive lokalbank. Det
sker fra afdelinger i Aabenraa, Sønderborg, Haderslev og
Tønder.
Banken gør altovervejende forretninger med privat- og er-
hvervskunder, der bor i, arbejder i eller har tilknytning til
det sønderjyske.
Forretningsomfanget med kunderne fordeler sig målt på
bankens samlede udlån og garantiermed ca. 45 %
privatkunder og ca. 55 % på erhvervskunder.
Kreditbanken bygger sit daglige virke på bankens forret-
ningsmodel. Og på det fundament vil banken
tilbyde sine kunder et bredt sortiment af produkter
yde professionel og holdbar rådgivning
være nemt tilgængelig for kunderne personligt og elek-
tronisk og have en venlig og imødekommende betjening.
Udvikling i aktiviteter og økonomiske
forhold
Årets resultat
Kreditbanken har i 2025 realiseret et resultat før skat
202,2 mio. kr. Resultatet svarer til den præcisering af for-
ventningen til resultatet, som banken meddelte Nasdaq
Copenhagen A/S den 5. januar 2026. Resultatet før skat i
2024 var på 184,5 mio. kr.
Resultatudviklingen for 2025 i forhold til 2024 bygger pri-
mært følgende overordnede forhold:
Netto renteindtægter falder med 2,1 mio. kr. til 216,4
mio. kr.
Stigende gebyr- og provisionsindtægter på 106,1 mio. kr.
mod 94,6 mio. kr. i 2024.
Faldende kursreguleringer på 26,8 mio. kr. mod 43,9
mio. kr. i 2024.
Stigning i udgifter til personale og administration på 7,3
mio. kr. til 160,7 mio. kr.
Fald i nedskrivninger på udlån og hensættelser på ga-
rantier og kredittilsagn på 19,4 mio. kr. til 5,1 mio. kr. i
2025.
Resultatopgørelsen
Netto renteindtægter falder med 1,0 % i 2025 – fra 218,5
mio. kr. i 2024 til 216,4 mio. kr. i 2025. Faldet afspejler pri-
mært en faldende styringsrente henover 2025. Øget volu-
men på indlån, udlån, obligationer og i Nationalbanken har
medvirket til at mindske effekten.
Gebyr- og provisionsindtægterne stiger fra 94,6 mio. kr. i
2024 til 106,1 mio. kr. i 2025. Stigningen skyldes primært
en stigende aktivitet på bolig- og investeringsområdet.
Årets kursreguleringer udgør en indtægt på 26,8 mio. kr.
mod 43,9 mio. kr. i 2024. Faldet kan henføres til lavere
kursgevinster på obligationer, mens sektoraktier giver en
mindre negativ kursregulering som følge af større udbytte-
betalinger.
Bankens udgifter til personale og administration er på
160,7 mio. kr. i 2025 mod 153,4 mio. kr. i 2024. Hele stig-
ningen 7,3 mio. kr. kan henføres til øgede personale-
udgifter, idet bl.a. det gennemsnitlige antal medarbejdere i
2025 har været 103,7 mod 99,7 i 2024.
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver udgør 1,7 mio.
kr. i 2025 mod 1,6 mio. kr. i 2024.
Nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier og
kredittilsagn udgør i 2025 5,1 mio. kr. mod 24,5 mio. kr. i
2024.
Årets skatteudgift er på 47,3 mio. kr. Derudover har ban-
ken i 2025 – som en del af udgifterne til personale og ad-
ministrationbetalt 12,0 mio. kr. i lønsumsafgift.
Årets resultat før skat er på 202,2 mio. kr. og svarer til et
resultat pr. aktie på 1.202 kr. Årets resultat efter skat er på
154,9 mio. kr. og svarer til et resultat pr. aktie på 921 kr.
Årets resultat efter skat og udbytte tillægges jf. nedenfor
bankens egenkapital.
Balancen
Udlånene udgør 2.926 mio. kr. ultimo 2025 mod 2.646
mio. kr. ultimo 2024 og er således øget med 10,6 % i
2025.
Ultimo 2025 udgør indlånene (ekskl. puljeindlån) 5.391
mio. kr., hvilket svarer til en stigning på knap 14,1 % i for-
hold til ultimo 2024, hvor indlånene udgjorde 4.723 mio.
kr.
Ultimo 2025 har banken et indlånsoverskud på 2.465 mio.
kr. mod 2.078 mio. kr. ultimo 2024.
11
Bankens samlede nedskrivninger og hensættelser udgør
270 mio. kr. ved udgangen af 2025 og svarer til 6,9 % af
de samlede udlån og garantier. 134 mio. kr. er baseret på
ledelsesmæssige skøn.
Den væsentligste del af de ledelsesmæssige skøn er re-
serveret til imødegåelse af risikoen for et konjunkturtilba-
geslag som følge af primært de meget usikre geopolitiske
vilkår. Usikkerheden omkring de fremtidige vækst-, inflati-
ons- og renteforhold er derfor meget stor. Og det kan po-
tentielt hurtigt påvirke alle danskere og danske virksomhe-
der. Den resterende del af de ledelsesmæssige skøn ved-
rører risikoen for udbredelse af svinepest og fugleinflu-
enza, usikkerheden om konsekvenserne af indførelsen af
CO2-afgiften for landbruget samt usikkerheden forbundet
med nedskrivningsscenarier og sikkerhedsværdier.
Bankens balance udgør pr. 31. december 2025 7.649 mio.
kr. mod 6.783 mio. kr. pr. 31. december 2024, og det sam-
lede forretningsomfang (summen af udlån, garantier og
indlån) udgør ved udgangen af 2025 9.016 mio. kr. mod
8.014 mio. kr. ved udgangen af 2024.
Ved udgangen af 2025 har banken en garantivolumen på
699 mio. kr. mod 643 mio. kr. ved udgangen af 2024.
Kapitalbehov og likviditet
Kapitaldækning og kapitalforhold
Banken har i 2025 implementeret CRR III-reglerne. Imple-
menteringen har ikke haft væsentlig indvirkning på ban-
kens kapital- og likviditetsforhold.
Finanstilsynet fastsætter alle pengeinstitutters NEP-krav
en gang årligt. For 2025 er NEP-kravet til Kreditbanken
fastsat til 15,4%.
NEP-kravet består af et tabsabsorberingsbeløb og et reka-
pitaliseringsbeløb. Tabsabsorberingsbeløbet fastsættes af
Finanstilsynet som identisk med bankens solvensbehov.
Rekapitaliseringsbeløbet benævnt NEP-tillægget har
Finanstilsynet opgjort til 4,9 % for 2025. Det fremkommer
som forskellen på NEP-kravet på 15,4 % og bankens sol-
vensbehov ultimo 2023 på 10,5 %, som er udgangspunk-
tet for Finanstilsynets NEP-kravs beregning for 2025.
Det lovgivningsmæssige minimumskrav til bankens
kapitaldækning består som udgangspunkt af summen af
bankens NEP-krav tillagt en konjunkturbuffer på aktuelt
2,5 %, en kapitalbevaringsbuffer på aktuelt 2,5% og en
sektorspecifik ejendomsbuffer på 0,7 %.
Bankens kapitalkrav ultimo 2025 kan herved opgøres til:
NEP-krav
15,4 %
Konjunkturbuffer
2,5 %
Kapitalbevaringsbuffer
2,5 %
Sektorspecifik systemisk kapitalbuffer
0,7 %
Kapitalkrav i alt
21,1 %
Bankens kapitalprocent (solvens) er ved udgangen af
2025 31,6 %. Sammenlignet med bankens solvensbe-
hov på 10,9 % har banken ultimo 2025 en kapitalmæssig
overdækning på 20,7 %-point svarende til 691 mio. kr.
Sammenlignet med bankens kapitalkrav på 21,1 % udgør
bankens kapitalmæssige overdækning 10,5 %-point sva-
rende til 351 mio. kr.
Banken ønsker til stadighed en betydelig kapitaloverdæk-
ning og sigter derfor efter, at kapitalprocenten skal ligge
minimum 7 %-point over bankens kapitalkrav. Størrelsen
på denne managementbuffer afhænger bl.a. af størrelsen
på konjunkturbufferen. Hvis konjunkturbufferen er højere
end 1,5%, kan banken reducere kravet til management-
bufferen tilsvarende.
Væsentlige uforudsete ændringer i vejledning om tilstræk-
keligt kapitalgrundlag, Finanstilsynets fortolkning eller
praksis for vurdering af det nødvendige kapitalbehov og
ændrede regnskabsregler kan medføre, at bankens kapi-
talmæssige overdækning mindskes, og det kan ikke afvi-
ses, at en sådan ændring kan være væsentlig. Ligeledes
kan forringede konjunkturer og væsentlige uforudsete be-
givenheder hos kunder påvirke bankens solvensbehov
væsentligt.
Ledelsen vurderer, at banken er kapitalmæssigt godt fun-
deret, og at kapitalen er tilstrækkelig til at dække de risici,
der er forbundet med bankens aktiviteter. Banken forven-
ter således at kunne leve fuldt ud op til kravene, som de er
udformet pt. Det er endvidere bankens vurdering, at ban-
ken vil have gode muligheder for at hente yderligere kapi-
talindskud fra bankens bestående aktionærkreds om
end det aktuelt ikke vurderes nødvendigt.
Bankens fortsatte kapitalopbygning forventes at ske via
konsolidering af en væsentlig del af de kommende års
overskud. Banken ønsker således uændret, at kapital-
dækningen skal bygge på egentlig kernekapital.
Banken har offentliggjort en række oplysninger i Risikorap-
port (Søjle III) på www.kreditbanken.dk under
https://www.kreditbanken.dk/om-banken/investor/regn-
skabsmeddelelser.
12
Likviditet
Liquidity Coverage Ratio (LCR)
Pengeinstitutter skal have en dækning på mindst 100 %.
LCR-nøgletallet skal vise, hvordan et pengeinstitut er i
stand til at leve op til sine betalingsforpligtelser for en kom-
mende 30 dages periode uden adgang til funding i marke-
det.
Pr. 31. december 2025 er bankens LCR-nøgletal opgjort til
718 %. Pr. 31. december 2024 var bankens LCR-nøgletal
opgjort til 791 %. Den tydelige likviditetsoverdækning skyl-
des primært bankens egenkapital og indlånsoverskud.
Likviditetsrisiko
Banken overvåger aktivt og systematisk sin likviditet og
opstiller løbende likviditetsbudgetter og -modeller på
grundlag af såvel forventning om normal- som stresssce-
narier.
Et væsentligt element i at sikre bankens likviditetsmæs-
sige overdækning er bankens fokus på at opretholde ind-
lånsoverskud, så banken kan opfylde lovens krav om likvi-
ditet uden reelt at være afhængig af at skulle tilvejebringe
eller trække på lånefaciliteter i pengemarkedet.
Bankens likvide beredskab styres ved at opretholde til-
strækkelige likvider, ultralikvide værdipapirer, tilstrække-
lige kreditfaciliteter og ved evnen til at lukke markedsposi-
tioner. Banken har ikke optaget finansiering hos andre
kreditinstitutter.
Ledelsen vurderer, at banken er godt likviditetsmæssigt
funderet og har tilstrækkelig likviditet til at gennemføre drif-
ten.
Videnressourcer
Kreditbanken har de videnressourcer, der er nødvendige
for rådgivningsmæssigt og administrativt at drive et kon-
kurrencedygtigt pengeinstitut.
Særlige risici
Banken har identificeret væsentlige IKT-risici/operationelle
risici, herunder risici forbundet med eventuelle utilstrække-
lige forretningsgange og ressourcer og omfanget af manu-
elle rutiner. Banken har i sin solvensbehovsopgørelse for
2025 fastsat et tillæg på 27,5 mio. kr. til dækning af disse
IKT-risici/operationelle risici.
Banken vurderer i øvrigt ikke at have særlige risici, herun-
der forretningsmæssige og finansielle risici ud over de i
årsrapporten nævnte, herunder beskrivelsen i note 3.
Usikkerhed ved indregning og måling
Den væsentligste usikkerhed ved indregning og måling
knytter sig til nedskrivninger på udlån, hensættelser på ga-
rantier og kredittilsagn. Ledelsen vurderer, at usikkerhe-
den ved regnskabsaflæggelsen for 2025 er på et niveau,
der er forsvarligt. I øvrigt henvises til note 1 og 2.
Usædvanlige forhold
Udover de geopolitiske forhold har der ikke været usæd-
vanlige forhold i regnskabsperioden.
Finanstilsynets tilsynsdiamant
Tilsynsdiamanten fastlægger en række særlige risikoom-
råder med en række grænseværdier. Kreditbanken styrer
efter bl.a. grænseværdierne i tilsynsdiamanten og overhol-
der ultimo 2025 – jf. efterfølgendealle grænseværdier i
tilsynsdiamanten.
Summen af store eksponeringer
Tilsynsdiamantens grænseværdi for summen af store ek-
sponeringer måler pengeinstitutternes 20 største ekspone-
ringer i forhold til den egentlige kernekapital.
Summen af de 20 største eksponeringer i et pengeinstitut
højst udgøre 175 % af den egentlige kernekapital
(CET1). I Kreditbanken udgør summen af store ekspone-
ringer ultimo 2025 74,8 % af den egentlige kernekapital.
Udlånsvækst
Udlånsvæksten målt år til år og opgjort efter eventuelle
repo’er og efter nedskrivninger skal være på under 20
%. Kreditbankens udlån er i 2025 øget med 10,6 %.
Ejendomseksponering
Ejendomseksponeringen er defineret som den andel af
samlet udlån og garantidebitorer, der vedrører brancherne
fast ejendom og gennemførelse af byggeprojekter.
Udlån og garantidebitorer i brancherne fast ejendom og
gennemførelse af byggeprojekter skal være på under 25
% af de samlede udlån og garantier. I Kreditbanken udgør
de nævnte brancher ultimo 2025 13,5 % af de samlede
udlån og garantier.
Likviditetspejlemærke
Likviditetspejlemærket angiver pengeinstituttets evne til at
klare en 3 måneders likviditetsstresstest.
Likviditetspejlemærket, der er baseret på en fremskrevet
version af LCR-kravet, skal være større end 100 %. Kre-
ditbankens likviditetspejlemærke er ultimo 2025 685 %.
12
Likviditet
Liquidity Coverage Ratio (LCR)
Pengeinstitutter skal have en dækning på mindst 100 %.
LCR-nøgletallet skal vise, hvordan et pengeinstitut er i
stand til at leve op til sine betalingsforpligtelser for en kom-
mende 30 dages periode uden adgang til funding i marke-
det.
Pr. 31. december 2025 er bankens LCR-nøgletal opgjort til
718 %. Pr. 31. december 2024 var bankens LCR-nøgletal
opgjort til 791 %. Den tydelige likviditetsoverdækning skyl-
des primært bankens egenkapital og indlånsoverskud.
Likviditetsrisiko
Banken overvåger aktivt og systematisk sin likviditet og
opstiller løbende likviditetsbudgetter og -modeller på
grundlag af såvel forventning om normal- som stresssce-
narier.
Et væsentligt element i at sikre bankens likviditetsmæs-
sige overdækning er bankens fokus på at opretholde ind-
lånsoverskud, så banken kan opfylde lovens krav om likvi-
ditet uden reelt at være afhængig af at skulle tilvejebringe
eller trække på lånefaciliteter i pengemarkedet.
Bankens likvide beredskab styres ved at opretholde til-
strækkelige likvider, ultralikvide værdipapirer, tilstrække-
lige kreditfaciliteter og ved evnen til at lukke markedsposi-
tioner. Banken har ikke optaget finansiering hos andre
kreditinstitutter.
Ledelsen vurderer, at banken er godt likviditetsmæssigt
funderet og har tilstrækkelig likviditet til at gennemføre drif-
ten.
Videnressourcer
Kreditbanken har de videnressourcer, der er nødvendige
for rådgivningsmæssigt og administrativt at drive et kon-
kurrencedygtigt pengeinstitut.
Særlige risici
Banken har identificeret væsentlige IKT-risici/operationelle
risici, herunder risici forbundet med eventuelle utilstrække-
lige forretningsgange og ressourcer og omfanget af manu-
elle rutiner. Banken har i sin solvensbehovsopgørelse for
2025 fastsat et tillæg på 27,5 mio. kr. til dækning af disse
IKT-risici/operationelle risici.
Banken vurderer i øvrigt ikke at have særlige risici, herun-
der forretningsmæssige og finansielle risici ud over de i
årsrapporten nævnte, herunder beskrivelsen i note 3.
Usikkerhed ved indregning og måling
Den væsentligste usikkerhed ved indregning og måling
knytter sig til nedskrivninger på udlån, hensættelser på ga-
rantier og kredittilsagn. Ledelsen vurderer, at usikkerhe-
den ved regnskabsaflæggelsen for 2025 er på et niveau,
der er forsvarligt. I øvrigt henvises til note 1 og 2.
Usædvanlige forhold
Udover de geopolitiske forhold har der ikke været usæd-
vanlige forhold i regnskabsperioden.
Finanstilsynets tilsynsdiamant
Tilsynsdiamanten fastlægger en række særlige risikoom-
råder med en række grænseværdier. Kreditbanken styrer
efter bl.a. grænseværdierne i tilsynsdiamanten og overhol-
der ultimo 2025 – jf. efterfølgendealle grænseværdier i
tilsynsdiamanten.
Summen af store eksponeringer
Tilsynsdiamantens grænseværdi for summen af store ek-
sponeringer måler pengeinstitutternes 20 største ekspone-
ringer i forhold til den egentlige kernekapital.
Summen af de 20 største eksponeringer i et pengeinstitut
højst udgøre 175 % af den egentlige kernekapital
(CET1). I Kreditbanken udgør summen af store ekspone-
ringer ultimo 2025 74,8 % af den egentlige kernekapital.
Udlånsvækst
Udlånsvæksten målt år til år og opgjort efter eventuelle
repo’er og efter nedskrivninger skal være på under 20
%. Kreditbankens udlån er i 2025 øget med 10,6 %.
Ejendomseksponering
Ejendomseksponeringen er defineret som den andel af
samlet udlån og garantidebitorer, der vedrører brancherne
fast ejendom og gennemførelse af byggeprojekter.
Udlån og garantidebitorer i brancherne fast ejendom og
gennemførelse af byggeprojekter skal være på under 25
% af de samlede udlån og garantier. I Kreditbanken udgør
de nævnte brancher ultimo 2025 13,5 % af de samlede
udlån og garantier.
Likviditetspejlemærke
Likviditetspejlemærket angiver pengeinstituttets evne til at
klare en 3 måneders likviditetsstresstest.
Likviditetspejlemærket, der er baseret på en fremskrevet
version af LCR-kravet, skal være større end 100 %. Kre-
ditbankens likviditetspejlemærke er ultimo 2025 685 %.
13
Begivenheder efter regnskabets
afslutning
Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt for-
hold, som forrykker vurderingen af årsrapporten.
Forventet udvikling og andre udsagn
om fremtiden
Banken forventer i 2026 at kunne realisere et resultat før
skat på 140 til 170 mio. kr. I forventningen til 2026 er ind-
arbejdet, at banken i forhold til 2025 forudser en vigende
renteindtjening, vigende, positive kursreguleringer på
egenbeholdningen af obligationer og øgede nedskrivnin-
ger på udlån.
Spændet i forventningen til 2026 afspejler, at banken som
følge af uforudsigelige økonomiske rammebetingelser i sit
forecast for 2026 har valgt at operere med 2 scenarier for
henholdsvis netto renteindtægter, kursreguleringer og
nedskrivninger på udlån.
Aktiekapitalen
Kreditbankens aktiekapital på 16,82 mio. kr. er opdelt i
168.200 stk. aktier á nominelt 100 kr. Aktierne er optaget
til notering på Nasdaq Copenhagen A/S. Der er alene en
aktieklasse, og ingen aktier har særlige rettigheder eller
forpligtelser, ligesom der ikke findes stemmeretsbegræns-
ninger.
Følgende aktionærer ejer mere end 5 % af aktiekapitalen:
Aktionær
Ejer- og stem-
meandel
Sangostop A/S, Aabenraa
25,1 %
Michael Jebsen Fonden, Aabenraa
13,4 %
Bestyrelsens forslag til udbytte
Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der for
regnskabsåret 2025 udbetales et udbytte på 250 kr. pr.
aktie mod 150 kr. for 2024.
Ledelsen
Bestyrelsen
Bestyrelsen vælges direkte på generalforsamlingen. De
enkelte medlemmer vælges for 4 år ad gangen. Valgbare
personer skal opfylde lovgivningens almindelige bestem-
melser om at blive medlem af en banks bestyrelse. Direkti-
onen indgår ikke i bestyrelsen.
Direktionen
Kreditbankens direktion består af bankens direktør, Lars
Frank Jensen (født i 1960).
Ledelseshverv
Oplysninger om bestyrelsens og direktionens ledelses-
hverv fremgår af side 27.
Risikostyring
Bestyrelsen vurderer løbende og mindst en gang årligt de
samlede risikoforhold og de enkelte risikofaktorer, som er
forbundet med bankens aktiviteter. Bestyrelsen vedtager
retningslinjer for de centrale risikoområder, følger udviklin-
gen og sikrer tilstedeværelse af planer for styringen af de
enkelte risikofaktorer, herunder forretningsmæssige og fi-
nansielle risici og forsikrings- og miljøforhold.
Regnskabsaflæggelsesprocessen
Bestyrelsen og direktionen har det overordnede ansvar for
bankens kontrol- og risikostyring i forbindelse med regn-
skabsaflæggelsesprocessen, herunder overholdelse af re-
levant lovgivning og anden regulering i forbindelse med
regnskabsaflæggelsen. Bankens kontrol- og risikostyrings-
systemer kan skabe en rimelig, men ikke absolut sikker-
hed for, at uretmæssig brug af aktiver, tab og/eller væ-
sentlige fejl og mangler i forbindelse med regnskabsaflæg-
gelsen undgås.
Bestyrelsen og direktionen vurderer løbende væsentlige ri-
sici og interne kontroller i forbindelse med bankens aktivi-
teter og deres eventuelle indflydelse på regnskabsaflæg-
gelsesprocessen.
Bestyrelsen har overvåget regnskabsaflæggelsesproces-
sen for bankens årsregnskab/årsrapport ved bl.a.
at vurdere bankens retningslinjer og forretningsgange i
forbindelse med regnskabsaflæggelsen
at vurdere budgetter og estimater og grundlaget herfor
at vurdere den regnskabsmæssige ledelsesrapportering
og grundlaget herfor.
Kontrolmiljø
Bestyrelsen vurderer mindst én gang årligt organisations-
strukturen, risikoen for besvigelser og tilstedeværelsen af
interne regler og retningslinjer.
Bankens mål med kontrolaktiviteter er at forebygge, op-
dage og korrigere eventuelle fejl og uregelmæssigheder.
Banken har derfor defineret en række forskellige kontrol-
områder, herunder
kontrol af, at kreditpolitikken efterleves (bevilling, doku-
menter, processer og opfølgning)
kontrol af systemer og af, at it-sikkerhedspolitikken efter-
leves
kontrol af betalinger, handel med værdipapirer, interne
konti, renter og gebyrer
kontrol af overholdelse af hvidvaskningsreglerne.
14
Inden for hvert af kontrolområderne har banken defineret
en række forskellige kontrolprocedurer.
Risikovurdering
Bestyrelsen foretager mindst én gang årligt en overordnet
vurdering af risici i forbindelse med processen for regn-
skabsaflæggelse. Bestyrelsen tager som led i risikovurde-
ringen stilling til risikoen for besvigelser og de foranstalt-
ninger, der skal træffes med henblik på at reducere og/el-
ler eliminere sådanne risici. I den forbindelse drøftes ledel-
sens eventuelle incitament/motiv til regnskabsmanipula-
tion eller anden besvigelse.
Whistleblowerordning
Jf. gældende regler har Kreditbanken udarbejdet en politik
for whistleblowerordning og etableret en intern whistleblo-
werordning, hvor medarbejdere og medlemmer af besty-
relsen via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan
indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af
den finansielle regulering begået af banken, herunder
dens ansatte eller medlemmer af bestyrelsen.
Bankens bestyrelsesformand er den autoriserede person,
som er ansvarlig for administration af ordningen. Banken
har i 2025 ikke modtaget sager til behandling via whist-
leblowerordningen.
Bestyrelsens sammensætning og regler for
udpegning og udskiftning
Sammensætning
Generalforsamlingen vælger bestyrelsen. Bestyrelsen skal
bestå af 4-6 medlemmer og består for tiden af 5 medlem-
mer. Forud for indstilling til valg af bestyrelsesmedlemmer
foretager bestyrelsen en vurdering af, hvilken viden og er-
faring, der er behov for at sikre, at bestyrelsen har de nød-
vendige kompetencer. Derfor vil bestyrelsen sammen-
sætte sig, så bestyrelsesmedlemmerne bedst muligt sup-
plerer hinanden i forhold til kompetence, alder og bag-
grund.
Ledelsesbekendtgørelsen for pengeinstitutter angiver, at
bestyrelsen løbende skal vurdere, om dens medlemmer til
sammen besidder den fornødne viden og erfaring om pen-
geinstituttets forhold til at sikre en forsvarlig drift af penge-
instituttet. Finanstilsynets vejledning til evaluering af besty-
relsens viden og erfaring i kreditinstitutter konkretiserer
kravene til evalueringen.
Kreditbankens bestyrelse har senest i sommeren 2025
gennemført evalueringen. Evalueringen har ikke givet an-
ledning til at foreslå ændringer i sammensætningen af
bankens bestyrelse.
På bankens generalforsamling i 2025 genvalgtes Henrik
Meldgaard og Claus E. Petersen for 4 år.
Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand.
Kreditbanken har ikke medarbejdervalgte bestyrelsesmed-
lemmer.
Bestyrelsesformand Henrik Meldgaard, Aabenraa:
Født i 1966. Bestyrelsesmedlem siden 2008 og senest
genvalgt i 2025 for 4 år. Civilingeniør. Direktør i Meld-
gaard-koncernen, Aabenraa. Mangeårig erfaring i strate-
gisk og operativ ledelse, bl.a. i Meldgaard-koncernen,
Aabenraa.
Bestyrelsesnæstformand Ulrik Frederiksen, Aabenraa:
Født i 1968. Bestyrelsesmedlem siden 2018 og senest
genvalgt i 2023 for 4 år. Uafhængigt bestyrelsesmedlem i
henhold til reglerne om god selskabsledelse. Oprindeligt
bankuddannet. Mangeårig indsigt i strategisk og operativ
ledelse, bl.a. som ejer af og direktør i HFR-koncernen,
Aabenraa.
Peter Rudbeck, Silkeborg:
Født i 1956. Bestyrelsesmedlem siden 1996 og senest
genvalgt i 2024 for 4 år. Ingeniør. Direktør i R.A.P. Invest
ApS, Silkeborg. Mangeårig erfaring i strategisk og operativ
ledelse, bl.a. i Rødekro Skofabrik A/S, Rødekro.
Stefanie Laursen, Hillerød:
Født i 1974. Bestyrelsesmedlem siden 2022 og valgt for 4
år. Uafhængigt bestyrelsesmedlem i henhold til reglerne
om god selskabsledelse. Cand jur. og juridisk specialkon-
sulent i Helsingør Stiftsadministration. Mangeårig indsigt i
juridisk arbejde og juridiske problemstillinger.
Claus E. Petersen, Jelling:
Født i 1961. Bestyrelsesmedlem siden 2023 og senest
genvalgt i 2025 for 4 år. Uafhængigt bestyrelsesmedlem i
henhold til reglerne om god selskabsledelse. Cand oecon.
23 års uafbrudt CEO-erfaring i danske pengeinstitutter
bl.a. i Den Jyske Sparekasse fra 2007 til 2020.
Bestyrelsens arbejde
Ansvar og opgaver
Bestyrelsen påser, at direktionen overholder de af besty-
relsen vedtagne målsætninger, strategier, politikker og for-
retningsgange. Orientering fra direktionen sker systema-
tisk såvel ved møder som ved skriftlig og mundtlig løbende
rapportering. Denne rapportering omfatter blandt andet
udviklingen i omverdenen, bankens udvikling og lønsom-
hed samt den finansielle stilling.
Bestyrelsen træffer blandt andet beslutninger om bevilling
af større eksponeringer, virksomhedskøb, større investe-
ringer og frasalg, kapitalgrundlagets størrelse og sammen-
sætning, langsigtede forpligtelser, kontrol- og revisionsfor-
hold samt væsentlige operationelle forhold.
Bestyrelsens forretningsorden fastlægger procedurer for
direktionens rapportering til bestyrelsen og for disse par-
ters kommunikation i øvrigt. Forretningsordenen gennem-
gås og vurderes mindst årligt af bestyrelsen og tilpasses
løbende til bankens situation.
14
Inden for hvert af kontrolområderne har banken defineret
en række forskellige kontrolprocedurer.
Risikovurdering
Bestyrelsen foretager mindst én gang årligt en overordnet
vurdering af risici i forbindelse med processen for regn-
skabsaflæggelse. Bestyrelsen tager som led i risikovurde-
ringen stilling til risikoen for besvigelser og de foranstalt-
ninger, der skal træffes med henblik på at reducere og/el-
ler eliminere sådanne risici. I den forbindelse drøftes ledel-
sens eventuelle incitament/motiv til regnskabsmanipula-
tion eller anden besvigelse.
Whistleblowerordning
Jf. gældende regler har Kreditbanken udarbejdet en politik
for whistleblowerordning og etableret en intern whistleblo-
werordning, hvor medarbejdere og medlemmer af besty-
relsen via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan
indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af
den finansielle regulering begået af banken, herunder
dens ansatte eller medlemmer af bestyrelsen.
Bankens bestyrelsesformand er den autoriserede person,
som er ansvarlig for administration af ordningen. Banken
har i 2025 ikke modtaget sager til behandling via whist-
leblowerordningen.
Bestyrelsens sammensætning og regler for
udpegning og udskiftning
Sammensætning
Generalforsamlingen vælger bestyrelsen. Bestyrelsen skal
bestå af 4-6 medlemmer og består for tiden af 5 medlem-
mer. Forud for indstilling til valg af bestyrelsesmedlemmer
foretager bestyrelsen en vurdering af, hvilken viden og er-
faring, der er behov for at sikre, at bestyrelsen har de nød-
vendige kompetencer. Derfor vil bestyrelsen sammen-
sætte sig, så bestyrelsesmedlemmerne bedst muligt sup-
plerer hinanden i forhold til kompetence, alder og bag-
grund.
Ledelsesbekendtgørelsen for pengeinstitutter angiver, at
bestyrelsen løbende skal vurdere, om dens medlemmer til
sammen besidder den fornødne viden og erfaring om pen-
geinstituttets forhold til at sikre en forsvarlig drift af penge-
instituttet. Finanstilsynets vejledning til evaluering af besty-
relsens viden og erfaring i kreditinstitutter konkretiserer
kravene til evalueringen.
Kreditbankens bestyrelse har senest i sommeren 2025
gennemført evalueringen. Evalueringen har ikke givet an-
ledning til at foreslå ændringer i sammensætningen af
bankens bestyrelse.
På bankens generalforsamling i 2025 genvalgtes Henrik
Meldgaard og Claus E. Petersen for 4 år.
Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand.
Kreditbanken har ikke medarbejdervalgte bestyrelsesmed-
lemmer.
Bestyrelsesformand Henrik Meldgaard, Aabenraa:
Født i 1966. Bestyrelsesmedlem siden 2008 og senest
genvalgt i 2025 for 4 år. Civilingeniør. Direktør i Meld-
gaard-koncernen, Aabenraa. Mangeårig erfaring i strate-
gisk og operativ ledelse, bl.a. i Meldgaard-koncernen,
Aabenraa.
Bestyrelsesnæstformand Ulrik Frederiksen, Aabenraa:
Født i 1968. Bestyrelsesmedlem siden 2018 og senest
genvalgt i 2023 for 4 år. Uafhængigt bestyrelsesmedlem i
henhold til reglerne om god selskabsledelse. Oprindeligt
bankuddannet. Mangeårig indsigt i strategisk og operativ
ledelse, bl.a. som ejer af og direktør i HFR-koncernen,
Aabenraa.
Peter Rudbeck, Silkeborg:
Født i 1956. Bestyrelsesmedlem siden 1996 og senest
genvalgt i 2024 for 4 år. Ingeniør. Direktør i R.A.P. Invest
ApS, Silkeborg. Mangeårig erfaring i strategisk og operativ
ledelse, bl.a. i Rødekro Skofabrik A/S, Rødekro.
Stefanie Laursen, Hillerød:
Født i 1974. Bestyrelsesmedlem siden 2022 og valgt for 4
år. Uafhængigt bestyrelsesmedlem i henhold til reglerne
om god selskabsledelse. Cand jur. og juridisk specialkon-
sulent i Helsingør Stiftsadministration. Mangeårig indsigt i
juridisk arbejde og juridiske problemstillinger.
Claus E. Petersen, Jelling:
Født i 1961. Bestyrelsesmedlem siden 2023 og senest
genvalgt i 2025 for 4 år. Uafhængigt bestyrelsesmedlem i
henhold til reglerne om god selskabsledelse. Cand oecon.
23 års uafbrudt CEO-erfaring i danske pengeinstitutter
bl.a. i Den Jyske Sparekasse fra 2007 til 2020.
Bestyrelsens arbejde
Ansvar og opgaver
Bestyrelsen påser, at direktionen overholder de af besty-
relsen vedtagne målsætninger, strategier, politikker og for-
retningsgange. Orientering fra direktionen sker systema-
tisk såvel ved møder som ved skriftlig og mundtlig løbende
rapportering. Denne rapportering omfatter blandt andet
udviklingen i omverdenen, bankens udvikling og lønsom-
hed samt den finansielle stilling.
Bestyrelsen træffer blandt andet beslutninger om bevilling
af større eksponeringer, virksomhedskøb, større investe-
ringer og frasalg, kapitalgrundlagets størrelse og sammen-
sætning, langsigtede forpligtelser, kontrol- og revisionsfor-
hold samt væsentlige operationelle forhold.
Bestyrelsens forretningsorden fastlægger procedurer for
direktionens rapportering til bestyrelsen og for disse par-
ters kommunikation i øvrigt. Forretningsordenen gennem-
gås og vurderes mindst årligt af bestyrelsen og tilpasses
løbende til bankens situation.
15
Bestyrelsens formand og næstformand udgør formandska-
bet, der sammen med direktionen blandt andet tilrettelæg-
ger bestyrelsens møder. Formandens og næstformandens
særlige opgaver er fastlagt i bestyrelsens forretningsor-
den.
Kreditbanken benytter generelt ikke udvalg og komitéer.
Bestyrelsen har vurderet, at bestyrelsens mødefrekvens
og sammensætning gør, at alle væsentlige og nødvendige
beslutninger træffes af den samlede bestyrelse. Bestyrel-
sen har dog med deltagelse af den samlede bestyrelse
nedsat følgende udvalg:
Revisionsudvalg
Aflønningsudvalg
Risikoudvalg
Nomineringsudvalg
Udvalgene er omtalt yderligere senere i ledelsesberetnin-
gen.
Beføjelser
Bestyrelsen er i henhold til generalforsamlingsbeslutning
af 19. marts 2025 givet beføjelser til at erhverve egne ak-
tier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10 % af
bankens aktiekapital. Vederlaget må ikke afvige fra den på
erhvervelsestidspunktet noterede officielle børskurs med
mere end 10 %.
Bemyndigelse
Bestyrelsen er i tiden indtil den 20. marts 2029 bemyndi-
get til ad en eller flere omgange at udvide aktiekapita-
len med op til 21,8 mio. kr.
Revisionsudvalg
Kreditbanken har etableret et revisionsudvalg, der udgø-
res af den samlede bestyrelse.
Bestyrelsen har etableret et kommissorium for revisions-
udvalgets ansvar og opgaver, hvoraf bl.a. fremgår, at ud-
valget vil
overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen og fremsætte
henstillinger eller forslag til at sikre integriteten
overvåge, om bankens interne kontrolsystem og risiko-
styringssystemer fungerer effektivt med hensyn til regn-
skabsaflæggelsen i banken, uden at krænke dens uaf-
hængighed
overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet m.v.,
idet der tages hensyn til resultatet af seneste kvalitets-
kontrol af revisionsvirksomheden
overvåge og kontrollere revisors uafhængighed, god-
kende revisors levering af andre ydelser end revision og
indstille ekstern revisor til valg.
Kommissoriet kan findes på www.kreditbanken.dk under
”Om banken”, ”Ledelse og organisation”.
Bestyrelsen vurderer, at bestyrelsens sammensætning le-
ver op til reglerne om revisionsudvalg i finansielle virksom-
heder. Der er således i bestyrelsen mindst et medlem,
som har de krævede kvalifikationer, nemlig Ulrik Frederik-
sen. Det er bestyrelsens vurdering, at Ulrik Frederiksen
kan foretage en selvstændig vurdering af, om bankens
regnskabsaflæggelse, interne kontrol, risikostyring og lov-
pligtige revision er tilrettelagt og gennemført på en hen-
sigtsmæssig måde set i forhold til bankens størrelse og
kompleksitet. Kvalifikationerne er bl.a. opnået gennem er-
faring opnået fra bankens revisionsudvalg, hvor Ulrik Fre-
deriksen har været medlem siden sin indtræden i bankens
bestyrelse i 2018, og gennem overvågning af regnskabs-
aflæggelse fra egen virksomhed.
Aflønningsudvalg
Kreditbanken har etableret et aflønningsudvalg, der udgø-
res af den samlede bestyrelse.
Bestyrelsen har etableret et kommissorium for aflønnings-
udvalgets ansvar og opgaver, hvoraf bl.a. fremgår, at ud-
valget vil
rådgive bestyrelsen om udformning af lønpolitikken, bi-
stå bestyrelsen med at påse overholdelsen af den, vur-
dere om lønpolitikken er opdateret og om nødvendigt fo-
reslå ændringer til den
sikre, at de oplysninger om bankens lønpolitik og -prak-
sis, der forelægges generalforsamlingen, er tilstrække-
lige
fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen
vurdere, om bankens procedurer og systemer er til-
strækkelige og tager højde for bankens risici forbundet
med forvaltning af kapital og likviditet i forhold til afløn-
ningsstrukturen
sikre, at lønpolitik og -praksis stemmer overens med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring, forretnings-
strategi, værdier og langsigtede interesser
sikre, at uafhængige kontrolfunktioner og andre rele-
vante funktioner inddrages idet omfang, det er nødven-
digt for at gennemføre de ovenstående opgaver. Og hvis
det er nødvendigt, så også søge eksterne rådgivning
sikre, at udvalget i det forberedende arbejde under hen-
visning til den vedtagne lønpolitik bl.a. varetager ban-
kens langsigtede interesser, herunder i forhold til aktio-
nærer, andre investorer og offentlighedens interesser
16
varetage andre opgaver om aflønning, herunder forbere-
der bestyrelsens opgave med udpegning af væsentlige
risikotagere, bankens efterlevelse af lønpolitikken og
særlige krav på boligområdet (boligkreditdirektivet).
Kommissoriet kan findes på www.kreditbanken.dk under
”Om banken”, ”Ledelse og organisation”.
Aflønningsudvalgets arbejde understøttes i øvrigt af Kre-
ditbankens lønpolitik, der kan findes på www.kreditban-
ken.dk under ”Om banken”, ”Investor”.
Bestyrelsen vurderer, at den lever op til reglerne om afløn-
ningsudvalg i finansielle virksomheder.
Risikoudvalg
Kreditbanken har etableret et risikoudvalg. Risikoudvalget
udgøres af den samlede bestyrelse.
Bestyrelsen har etableret et kommissorium for risikoudval-
gets ansvar og opgaver, hvoraf bl.a. fremgår, at udvalget
vil
rådgive bestyrelsen om bankens overordnede nuvæ-
rende og fremtidige risikoprofil og strategi
bistå bestyrelsen med at påse, at bestyrelsens risikostra-
tegi implementeres korrekt i organisationen
vurdere om de finansielle produkter og tjenesteydelser,
som banken handler med, er i overensstemmelse med
bankens forretningsmodel og risikoprofil, herunder om
indtjeningen på produkterne og tjenesteydelserne afspej-
ler risiciene herved samt udarbejde forslag til afhjælp-
ning, såfremt produkterne eller tjenesteydelserne og ind-
tjeningen herved ikke er i overensstemmelse med ban-
kens forretningsmodel og risikoprofil
vurdere om incitamenterne ved bankens aflønnings-
struktur tager højde for bankens risici, kapital, likviditet
og sandsynligheden og tidspunktet for udbetaling af af-
lønningen.
drøfte den risikoansvarliges rapportering til bestyrelsen
forud for drøftelsen på det egentlige bestyrelsesmøde.
Kommissoriet kan findes på www.kreditbanken.dk under
”Om banken”, ”Ledelse og organisation”.
Bestyrelsen vurderer, at den lever op til reglerne om risiko-
udvalg i finansielle virksomheder.
Nomineringsudvalg
Kreditbanken har etableret et nomineringsudvalg. Nomine-
ringsudvalget udgøres af den samlede bestyrelse.
Bestyrelsen har etableret et kommissorium for nomine-
ringsudvalgets ansvar og opgaver, hvoraf bl.a. fremgår, at
udvalget vil
foreslå kandidater til valg til bestyrelsen herunder udar-
bejde en beskrivelse af de funktioner og kvalifikationer,
der kræves til den bestemte post, og angive den tid, der
forventes at skulle afsættes hertil
opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede
køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for, hvordan
måltallet opnås
vurdere bestyrelsens størrelse, struktur, sammensæt-
ning og resultater i forhold til de opgaver, der skal vare-
tages, og rapportere samt fremsætte anbefalinger til
eventuelle ændringer herom til den samlede bestyrelse
vurdere, om den samlede bestyrelse har den fornødne
kombination af viden, faglig kompetence, mangfoldighed
og erfaring, og om det enkelte medlem lever op til kra-
vene i § 64 i Lov om finansiel virksomhed
sikre, at bestyrelsens beslutningstagning ikke domineres
af en enkelt person eller af en lille gruppe personer på
en måde, der skader bankens interesser som helhed.
Kommissoriet kan findes på www.kreditbanken.dk under
”Om banken”, ”Ledelse og organisation”.
Bestyrelsen vurderer, at den lever op til reglerne om nomi-
neringsudvalg i finansielle virksomheder.
Bestyrelsesmøder og møder i ledelsesudvalg i 2025
Bestyrelsen mødes efter en forud fastlagt plan og derud-
over, når det er nødvendigt. Bestyrelsen har i 2025 afholdt
ordinært møde en gang om måneden dog ikke i juli. Mø-
det i oktober var et strategimøde. Derudover har bestyrel-
sen holdt en række skriftlige bestyrelsesmøder.
Bestyrelsesmøder
Bankens bestyrelse har i 2025 holdt 11 ordinære bestyrel-
sesmøder. I 2024 afholdtes 11 ordinære møder.
Bankens bestyrelse har i 2025 holdt 9 skriftlige bestyrel-
sesmøder. I 2024 afholdtes 12 skriftlige bestyrelsesmøder.
I 2025 lå deltagelsesgraden på bestyrelsesmøderne på 98
%. I 2024 lå den på 97 %.
Møder i ledelsesudvalg
Dagsordenen for bestyrelsesmøderne giver til hvert møde
adgang til at behandle emner i revisionsudvalget, risikoud-
valget, nomineringsudvalget og aflønningsudvalget.
I såvel 2025 som 2024 matchede deltagelsesgraden på
møder i ledelsesudvalgene deltagelsesgraden på bestyrel-
sesmøderne, idet samtlige ledelsesudvalg udgøres af den
samlede bestyrelse.
16
varetage andre opgaver om aflønning, herunder forbere-
der bestyrelsens opgave med udpegning af væsentlige
risikotagere, bankens efterlevelse af lønpolitikken og
særlige krav på boligområdet (boligkreditdirektivet).
Kommissoriet kan findes på www.kreditbanken.dk under
”Om banken”, ”Ledelse og organisation”.
Aflønningsudvalgets arbejde understøttes i øvrigt af Kre-
ditbankens lønpolitik, der kan findes på www.kreditban-
ken.dk under ”Om banken”, ”Investor”.
Bestyrelsen vurderer, at den lever op til reglerne om afløn-
ningsudvalg i finansielle virksomheder.
Risikoudvalg
Kreditbanken har etableret et risikoudvalg. Risikoudvalget
udgøres af den samlede bestyrelse.
Bestyrelsen har etableret et kommissorium for risikoudval-
gets ansvar og opgaver, hvoraf bl.a. fremgår, at udvalget
vil
rådgive bestyrelsen om bankens overordnede nuvæ-
rende og fremtidige risikoprofil og strategi
bistå bestyrelsen med at påse, at bestyrelsens risikostra-
tegi implementeres korrekt i organisationen
vurdere om de finansielle produkter og tjenesteydelser,
som banken handler med, er i overensstemmelse med
bankens forretningsmodel og risikoprofil, herunder om
indtjeningen på produkterne og tjenesteydelserne afspej-
ler risiciene herved samt udarbejde forslag til afhjælp-
ning, såfremt produkterne eller tjenesteydelserne og ind-
tjeningen herved ikke er i overensstemmelse med ban-
kens forretningsmodel og risikoprofil
vurdere om incitamenterne ved bankens aflønnings-
struktur tager højde for bankens risici, kapital, likviditet
og sandsynligheden og tidspunktet for udbetaling af af-
lønningen.
drøfte den risikoansvarliges rapportering til bestyrelsen
forud for drøftelsen på det egentlige bestyrelsesmøde.
Kommissoriet kan findes på www.kreditbanken.dk under
”Om banken”, ”Ledelse og organisation”.
Bestyrelsen vurderer, at den lever op til reglerne om risiko-
udvalg i finansielle virksomheder.
Nomineringsudvalg
Kreditbanken har etableret et nomineringsudvalg. Nomine-
ringsudvalget udgøres af den samlede bestyrelse.
Bestyrelsen har etableret et kommissorium for nomine-
ringsudvalgets ansvar og opgaver, hvoraf bl.a. fremgår, at
udvalget vil
foreslå kandidater til valg til bestyrelsen herunder udar-
bejde en beskrivelse af de funktioner og kvalifikationer,
der kræves til den bestemte post, og angive den tid, der
forventes at skulle afsættes hertil
opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede
køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for, hvordan
måltallet opnås
vurdere bestyrelsens størrelse, struktur, sammensæt-
ning og resultater i forhold til de opgaver, der skal vare-
tages, og rapportere samt fremsætte anbefalinger til
eventuelle ændringer herom til den samlede bestyrelse
vurdere, om den samlede bestyrelse har den fornødne
kombination af viden, faglig kompetence, mangfoldighed
og erfaring, og om det enkelte medlem lever op til kra-
vene i § 64 i Lov om finansiel virksomhed
sikre, at bestyrelsens beslutningstagning ikke domineres
af en enkelt person eller af en lille gruppe personer på
en måde, der skader bankens interesser som helhed.
Kommissoriet kan findes på www.kreditbanken.dk under
”Om banken”, ”Ledelse og organisation”.
Bestyrelsen vurderer, at den lever op til reglerne om nomi-
neringsudvalg i finansielle virksomheder.
Bestyrelsesmøder og møder i ledelsesudvalg i 2025
Bestyrelsen mødes efter en forud fastlagt plan og derud-
over, når det er nødvendigt. Bestyrelsen har i 2025 afholdt
ordinært møde en gang om måneden dog ikke i juli. Mø-
det i oktober var et strategimøde. Derudover har bestyrel-
sen holdt en række skriftlige bestyrelsesmøder.
Bestyrelsesmøder
Bankens bestyrelse har i 2025 holdt 11 ordinære bestyrel-
sesmøder. I 2024 afholdtes 11 ordinære møder.
Bankens bestyrelse har i 2025 holdt 9 skriftlige bestyrel-
sesmøder. I 2024 afholdtes 12 skriftlige bestyrelsesmøder.
I 2025 lå deltagelsesgraden på bestyrelsesmøderne på 98
%. I 2024 lå den på 97 %.
Møder i ledelsesudvalg
Dagsordenen for bestyrelsesmøderne giver til hvert møde
adgang til at behandle emner i revisionsudvalget, risikoud-
valget, nomineringsudvalget og aflønningsudvalget.
I såvel 2025 som 2024 matchede deltagelsesgraden på
møder i ledelsesudvalgene deltagelsesgraden på bestyrel-
sesmøderne, idet samtlige ledelsesudvalg udgøres af den
samlede bestyrelse.
17
Direktionen
Bestyrelsen ansætter bankens direktør (og andre direkti-
onsmedlemmer, der måtte indgå i den samlede direktion).
Direktionen har ansvaret for at tilrettelægge og gennem-
føre de strategiske planer.
Bestyrelsens delegering af ansvar til direktionen er fastlagt
i bestyrelsens instruks til direktionen. Instruksen revurde-
res/godkendes mindst en gang om året af den samlede
bestyrelse og tilpasses løbende bankens situation.
Direktionen er ikke incitamentsaflønnet og har således
ikke bonusprogrammer og/eller optioner, warrants eller lig-
nende i banken. Vederlaget til direktionen fremgår af ban-
kens vederlagsrapport, som kan findes på www.kreditban-
ken.dk under ”Om banken”, ”Investor”, ”Kreditbankens ve-
derlagsrapport”.
Aktionærerne
Banken søger løbende at informere aktionærerne om rele-
vante forhold og at muliggøre dialog med aktionærerne.
Det sker ved bl.a. at offentliggøre nyheder, kvartalsrappor-
ter, halvårsrapport og årsrapport samt på generalforsam-
lingen. Bankens hjemmeside opdateres løbende med of-
fentliggjort information. Bestyrelsen vurderer løbende, om
bankens kapitalstruktur er i overensstemmelse med ban-
kens og aktionærernes interesser. Det overordnede mål er
at sikre en kapitalstruktur, som understøtter en langsigtet,
lønsom vækst.
Bankens vedtægter indeholder ikke grænser for ejerskab
eller stemmeret. Hvis der fremsættes et tilbud om overta-
gelse af bankens aktier, vil bestyrelsen forholde sig hertil i
overensstemmelse med lovgivningen.
Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er bankens øverste myndighed.
Bankens bestyrelse lægger vægt på, at aktionærerne får
en detaljeret orientering og et fyldestgørende grundlag for
de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen.
Indkaldelse til generalforsamling offentliggøres og udsen-
des til de navnenoterede aktionærer tidligst 5 uger og se-
nest 3 uger forud for afholdelsen, således at aktionærerne
har mulighed for at forberede sig og deltage.
Alle aktionærer har ret til at deltage i og stemme eller af-
give fuldmagt ved generalforsamlingen, jf. vedtægterne, li-
gesom der er mulighed for at fremsætte forslag til behand-
ling. Aktionærerne kan give fuldmagt til bestyrelsen eller til
andre for hvert enkelt punkt på dagsordenen. Forslag fra
bestyrelsen til generalforsamlingen offentliggøres hurtigst
muligt, uanset om indholdet af forslaget senere vil blive en
del af indkaldelsen. Efter generalforsamlingens afholdelse
offentliggøres en meddelelse indeholdende oplysninger
om trufne beslutninger.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter beslutning
af generalforsamlingen, bestyrelsen, revisor eller på be-
gæring af aktionærer, der til sammen ejer mindst 1/20 af
aktiekapitalen, og som skriftligt til bestyrelsens formand
angiver, hvad der ønskes forelagt generalforsamlingen.
Regler for ændring af vedtægter
Bankens vedtægter kan ændres ved generalforsamlings-
beslutning i overensstemmelse med Selskabsloven.
Lønpolitik og vederlagsrapport
Et at formålene med bankens lønpolitik er at sikre, at prin-
cipperne for tildeling af løn/vederlag fremmer en sund og
effektiv risikostyring af banken. Lønpolitikken er udarbej-
det på grundlag af gældende lovgivning for området.
Bankens lønpolitik besluttes af generalforsamlingen. Den
er senest godkendt på generalforsamlingen den 20. marts
2024.
Bankens lønpolitik fastlægger, at aflønning af bestyrelsen,
direktionen og medarbejdere sker med et fast honorar og
uden incitamentsafhængige løndele. Bestyrelsens honorar
besluttes af generalforsamlingen. Direktionens løn beslut-
tes af bestyrelsen.
Kreditbankens lønpolitik findes på www.kreditbanken.dk
under ”Om banken”, ”Investor”, ”Kreditbankens lønpolitik”.
Kreditbankens vederlagsrapport kan findes på www.kredit-
banken.dk under ”Om banken”, ”Investor”, ”Kreditbankens
vederlagsrapport”.
Revision
Til varetagelse af aktionærernes og offentlighedens inte-
resser vælges på den årlige ordinære generalforsamling
et statsautoriseret revisionsfirma efter bestyrelsens indstil-
ling. Revisionen aflægger rapport til den samlede besty-
relse minimum 2 gange om året og derudover umiddelbart
efter konstatering af eventuelle forhold, som bestyrelsen
bør forholde sig til. Revisionen deltager i bestyrelsesmø-
der i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten.
Forud for indstilling til valg på generalforsamlingen foreta-
ger bestyrelsen i samråd med direktionen en vurdering af
bl.a. revisors uafhængighed og kompetencer.
18
Investorinformation
Aktionær- og aktieinformation
Fondsbørs: Nasdaq Copenhagen A/S
Aktiekapital: 16.820.000 kr.
Nominel stykstørrelse: 100 kr.
Antal aktier: 168.200 stk.
Aktieklasser: 1
Antal stemmer pr. aktie: 1
Ihændehaverpapir: Ja
Stemmeretsbegrænsning: Nej
Begrænsninger i omsættelighed: Nej
Fondskode: DK0010253764
Bankens aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen A/S.
Aktiekursen sluttede den 31. december 2025 7.600.
Det svarer til en kursstigning i regnskabsåret på knap 48
%. I 2024 steg bankens aktiekurs med knap 15 %.
Markedsværdien af bankens aktier udgjorde 31. december
2025 1.278 mio. kr., hvor værdien 31. december 2024 var
866 mio.kr.
Investor Relations
Banken søger løbende at udvikle og vedligeholde gode re-
lationer til sine interessegrupper, idet relationerne vurde-
res at have væsentlig og positiv betydning for bankens ud-
vikling. Banken har med dette udgangspunkt formuleret en
politik for kommunikation, information og investor relati-
ons. Politikken og relaterede procedurer skal sikre, at op-
lysninger af betydning for bl.a. investorer, medarbejdere,
myndigheder og omverdenen formidles og offentliggøres i
overensstemmelse med gældende regler og aftaler.
Kommunikationen med investorer og aktieanalytikere va-
retages af direktionen. Dialogen finder sted under hensyn-
tagen til regler fra Nasdaq Copenhagen A/S. Al investorin-
formation er på dansk og distribueres til aktionærer, der
har ytret ønske herom, straks efter offentliggørelsen.
Banken arbejder vedvarende på at videregive information
til aktiemarkedet om bankens økonomiske og driftsmæs-
sige forhold og strategier. Det sker ved bl.a. at offentlig-
gøre nyheder, kvartalsrapporter, halvårsrapport og årsrap-
port samt på generalforsamlinger. Bankens hjemmeside
www.kreditbanken.dk opdateres løbende med offentlig-
gjort information.
Planlagte tidspunkter for offentliggørelse af regnskabs-
meddelelser fremgår af finanskalender jf. nedenfor.
Det er en del af bestyrelsens arbejde at sikre såvel efterle-
velse som jævnlig tilpasning af retningslinjerne i overens-
stemmelse med udviklingen i og omkring banken.
Aktionærstruktur pr. 31. december 2025
Banken havde pr. 31. december 2025 ca. 6400 navneno-
terede aktionærer. De navnenoterede aktionærer udgør
mindst 99 % af aktiekapitalen.
Egne aktier
Bestyrelsen i Kreditbanken er i tiden indtil den 19. marts
2030 bemyndiget til ad en eller flere omgange at ud-
vide aktiekapitalen med op til 21,8 mio. kr. Generalforsam-
lingen har bemyndiget bestyrelsen til at erhverve egne ak-
tier inden for en samlet pålydende værdi på 10 % af ban-
kens aktiekapital.
Udbyttepolitik
I respekt af bankens til enhver tid besluttede manage-
mentbuffer vil Kreditbankens bestyrelse tage hensyn til, at
udbyttebetaling hører med til det at drive lokalbank.
Yderligere information
www.kreditbanken.dk under ”Om banken”, ”Investor”
findes yderligere information om investor- og aktionærfor-
hold. Eventuelle forespørgsler om bankens relationer til in-
vestorer/aktionærer skal rettes til bankdirektør Lars Frank
Jensen, telefon 73331721, lfj@kreditbanken.dk.
Finanskalender 2026
18. februar 2026: Årsregnskabsmeddelelse 2025
18. februar 2026: Årsrapport 2025
18. marts 2026: Generalforsamling
13. maj 2026: Kvartalsrapport 1. kvartal 2026
19. august 2026: Halvårsrapport 2026
18. november 2026: Kvartalsrapport 3. kvartal 2026
18
Investorinformation
Aktionær- og aktieinformation
Fondsbørs: Nasdaq Copenhagen A/S
Aktiekapital: 16.820.000 kr.
Nominel stykstørrelse: 100 kr.
Antal aktier: 168.200 stk.
Aktieklasser: 1
Antal stemmer pr. aktie: 1
Ihændehaverpapir: Ja
Stemmeretsbegrænsning: Nej
Begrænsninger i omsættelighed: Nej
Fondskode: DK0010253764
Bankens aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen A/S.
Aktiekursen sluttede den 31. december 2025 7.600.
Det svarer til en kursstigning i regnskabsåret på knap 48
%. I 2024 steg bankens aktiekurs med knap 15 %.
Markedsværdien af bankens aktier udgjorde 31. december
2025 1.278 mio. kr., hvor værdien 31. december 2024 var
866 mio.kr.
Investor Relations
Banken søger løbende at udvikle og vedligeholde gode re-
lationer til sine interessegrupper, idet relationerne vurde-
res at have væsentlig og positiv betydning for bankens ud-
vikling. Banken har med dette udgangspunkt formuleret en
politik for kommunikation, information og investor relati-
ons. Politikken og relaterede procedurer skal sikre, at op-
lysninger af betydning for bl.a. investorer, medarbejdere,
myndigheder og omverdenen formidles og offentliggøres i
overensstemmelse med gældende regler og aftaler.
Kommunikationen med investorer og aktieanalytikere va-
retages af direktionen. Dialogen finder sted under hensyn-
tagen til regler fra Nasdaq Copenhagen A/S. Al investorin-
formation er på dansk og distribueres til aktionærer, der
har ytret ønske herom, straks efter offentliggørelsen.
Banken arbejder vedvarende på at videregive information
til aktiemarkedet om bankens økonomiske og driftsmæs-
sige forhold og strategier. Det sker ved bl.a. at offentlig-
gøre nyheder, kvartalsrapporter, halvårsrapport og årsrap-
port samt på generalforsamlinger. Bankens hjemmeside
www.kreditbanken.dk opdateres løbende med offentlig-
gjort information.
Planlagte tidspunkter for offentliggørelse af regnskabs-
meddelelser fremgår af finanskalender jf. nedenfor.
Det er en del af bestyrelsens arbejde at sikre såvel efterle-
velse som jævnlig tilpasning af retningslinjerne i overens-
stemmelse med udviklingen i og omkring banken.
Aktionærstruktur pr. 31. december 2025
Banken havde pr. 31. december 2025 ca. 6400 navneno-
terede aktionærer. De navnenoterede aktionærer udgør
mindst 99 % af aktiekapitalen.
Egne aktier
Bestyrelsen i Kreditbanken er i tiden indtil den 19. marts
2030 bemyndiget til ad en eller flere omgange at ud-
vide aktiekapitalen med op til 21,8 mio. kr. Generalforsam-
lingen har bemyndiget bestyrelsen til at erhverve egne ak-
tier inden for en samlet pålydende værdi på 10 % af ban-
kens aktiekapital.
Udbyttepolitik
I respekt af bankens til enhver tid besluttede manage-
mentbuffer vil Kreditbankens bestyrelse tage hensyn til, at
udbyttebetaling hører med til det at drive lokalbank.
Yderligere information
www.kreditbanken.dk under ”Om banken”, ”Investor”
findes yderligere information om investor- og aktionærfor-
hold. Eventuelle forespørgsler om bankens relationer til in-
vestorer/aktionærer skal rettes til bankdirektør Lars Frank
Jensen, telefon 73331721, lfj@kreditbanken.dk.
Finanskalender 2026
18. februar 2026: Årsregnskabsmeddelelse 2025
18. februar 2026: Årsrapport 2025
18. marts 2026: Generalforsamling
13. maj 2026: Kvartalsrapport 1. kvartal 2026
19. august 2026: Halvårsrapport 2026
18. november 2026: Kvartalsrapport 3. kvartal 2026
19
Kreditbankens hovedmål/dna og fra-
valg
Aktionærer/økonomi
Kreditbanken vil have en sund virksomhedskultur være en
solid og robust bank, der skaber holdbare og konkurrence-
dygtige resultater til aktionærerne.
Kreditbanken
vil være uafhængig af ansvarlig lånekapital m.m. og ude-
lukkende drives på grundlag af aktiekapitalen og opspa-
ret overskud
vil være uafhængig af eksterne fundingkilder og have et
passende indlånsoverskud og en markant likviditetsover-
dækning
vil være placeret blandt de 20 mest solide pengeinstitut-
ter i Danmark i den analyse af danske pengeinstitutter,
som Bankresearch årligt offentliggør
vil ikke fastsætte kortsigtede krav til forrentningen af
bankens egenkapital, idet sådanne krav vurderes at
kunne medvirke til suboptimering til ugunst for rentabel
vækst og holdbare resultater
vil have en risikoprofil på kreditområdet, som er pas-
sende forsigtig
vil begrænse markedsrisikoen og sikre stabilitet i de en-
kelte års afkast af sin egenbeholdning ved at placere sin
overskudslikviditet i Nationalbanken og i obligationer
med en relativ beskeden rente- og kursspændsrisiko.
Udbyttepolitik
I respekt af bankens til enhver tid besluttede manage-
mentbuffer vil Kreditbankens bestyrelse tage hensyn til, at
udbyttebetaling hører med til det at drive lokalbank.
Fravalg
Banken har
fravalgt incitamentsmæssig aflønning såvel af besty-
relse som af direktion og medarbejdere, fordi banken vil
forebygge suboptimering og motivationen til at kunne
indgå forretninger på bekostning af etik og faglighed
outsourcet marketmakingen for egen aktie for at sikre
armslængde til kursdannelsen på Kreditbanken-aktien.
Kunder
Kreditbanken vil aktivt imødekomme kundernes behov for
holdbare finansielle ydelser og løsninger og være kendt
for nærhed og personligt engagement.
Kreditbanken
tror på værdien af sammenhold mellem kunder og ban-
ken, på værdien af gode og langvarige relationer, på det
at gøre sig umage med at forstå kundernes ønsker og
behov og på, at langt de fleste kunder foretrækker robu-
ste økonomiske løsninger, som kan holde til de fleste af
de overraskelser, der kommer hen ad vejen
ønsker, at de nye tider ikke skal have lov til at kvæle de
gamle dyder. Banken vil ikke vende ryggen til teknolo-
gien, og de muligheder den giver. Men samtidig vil ban-
ken være bevidst om, at der er en række basale ydelser,
som hænger tæt sammen med det at være den lokale
bank
vil tilbyde sine kunder et bredt sortiment af produkter,
men samtidig produkter, som banken selv forstår og kan
stå inde for
vil være nemt tilgængelig for kunderne personligt og
elektronisk og have en venlig og imødekommende betje-
ning
ønsker i muligt omfang at arbejde sammen med kunder,
der ønsker at være helkunder i banken. For banken vur-
deres denne tilgang optimal i forhold til kundekendskab
og kundekendskabsprocedurer, forebyggelse af hvid-
vask og finansiering af terrorisme, kunderådgivning og
indtjeningsmaksimering og risikominimering.
Fravalg
Kreditbanken
ønsker ikke at indgå samarbejde med kunder, der har
negativ offentlig bevågenhed. Det gode omdømme skal i
enhver henseende udgøre en komparativ fordel for ban-
ken
ønsker at efterleve kundernes behov for investeringspro-
dukter, men vil alene bygge sin rådgivning på danske
obligationer og pulje- og foreningsprodukter.
Medarbejdere
Kreditbanken vil være en rigtig god arbejdsplads for glade
og dygtige medarbejdere, der kan og vil arbejde sammen
på grundlag af bankens 3 værdier fleksibel, ansvarlig og
nærværende.
Kreditbanken
vil gennem størst mulig åbenhed i alle forhold, der ved-
rører den daglige drift i Kreditbanken, indbyde sine med-
arbejdere til et positivt samarbejde, hvor sammenhold,
tryghed i ansættelsen, trivsel og godt humør er bærende
elementer
20
vil fokusere på, at de enkelte jobs i banken til enhver tid
er besat af kvalificerede medarbejdere. Banken støtter
derfor medarbejdere, der vil videreuddanne sig og ud-
vikle sig personligt og fagligt
vil mindst hvert 5. år gennemføre en undersøgelse af
medarbejdertilfredsheden.
Forebyggelse af hvidvask og anden økonomisk kriminalitet
Kreditbanken vil udtrykke sine forventninger til medarbej-
deres adfærd og medvirke til bl.a. at forebygge hvidvask
og anden økonomisk kriminalitet. Og banken vil kommuni-
kere tydelige anvisninger til sine medarbejdere. Det er
uanset ansættelsesniveau uforeneligt med ansættelse i
Kreditbanken at medvirke til eller forsøge at medvirke til
hvidvask, terrorfinansiering eller anden form for økono-
misk kriminalitet.
Bankens medarbejdere uanset ansættelsesniveau for-
ventes at have en kritisk tilgang til mistænksomme forhold
i deres virke og skal have reel mulighed for at kunne føle
sig trygge ved og uden repressalier at henvende sig til
ethvert ledelsesniveau om kendskab til eller mistanke om
mistænkelige forhold, herunder mistænkelige forhold om
hvidvask, terrorfinansiering og økonomisk kriminalitet.
Det underrepræsenterede køn i Kreditbankens ledelsesni-
veauer
Banken ønsker en passende lige fordeling af kvinder og
mænd i ledelsen. Banken vil derfor arbejde for, at medar-
bejdere uanset køn vil opleve, at de har samme mulighe-
der for at komme til at indgå i bankens ledelse.
Fravalg
Banken har fravalgt at arbejde med personlige salgsmål-
sætninger for bankens medarbejdere, fordi banken vil fo-
rebygge suboptimering og motivationen til at kunne indgå
forretninger på bekostning af etik og faglighed.
Processer/organisering/produkter
Kreditbanken vil arbejde på grundlag af en enkel forret-
ningsmodel, hvor banken principielt kun tager risici på kre-
ditområdet (med fokus på samtidig at minimere disse ri-
sici).
Kreditbanken
vil begrænse operationelle risici mest muligt under hen-
syntagen til de omkostninger, der er forbundet hermed
vil fokusere på at afholde sig fra, afdække, forsikre, mini-
mere risici på alle andre væsentlige forretnings- og ind-
satsområder. Banken vurderer, at en sådan snæver til-
gang til at tage risici kan fjerne kompleksitet og øge
transparensen i bankens værdikæder til gavn for den
brede forståelse for og arbejde med bankens retning
vil forsikre sig mod relevante risici, herunder operatio-
nelle risici, som kan påføre banken tab. Forsikringsaf-
dækningen skal dog optimeres under hensyntagen til de
omkostninger der er forbundet med den. Hvis banken
fravælger at forsikre sig mod væsentlige relevante risici,
har bankens direktør ansvaret for, at det vurderes, om ri-
siciene afdækkes alternativt f.eks. ved at tilpasse for-
retningsgange og øget kontrol
vil drive banken på grundlag af en forretningsmodel, der
har en lav, residual risiko for at kunne misbruges til hvid-
vask og finansiering af terrorisme
vil i så høj grad som muligt outsource udviklingen, driften
og vedligeholdelsen af it-løsninger
vil sammen med Bankdata, når det er muligt og forsvar-
ligt, anvende machine-learning, kunstig intelligens, algo-
ritmer og andre teknologier for at udvikle og optimere
processer og/eller forbedre kundeoplevelsen
vil identificere alle væsentlige it-risici, så de kan forebyg-
ges, overvåges og rapporteres med henblik på at mini-
meres
vil fokusere på en etisk omgang med data bl.a. på
grundlag af en politik om dataetik.
Politikker og beredskabsplaner
På alle lovkrævede og af bestyrelsen fastsatte områder vil
banken understøtte sin forretningsmodel med politikker og
beredskabsplaner, der er godkendt af eller forelagt besty-
relsen. Politikkerne skal indeholde bl.a. bankens strategi-
ske profil.
Fravalg
Kreditbanken
har fravalgt at gennemføre selvstændige forsknings- og
udviklingsaktiviteter, idet disse er henlagt til bankens le-
verandører og samarbejdspartnere. Banken, der således
har fravalgt at være first-mover, ønsker ikke at påføre sig
de risici, herunder operationelle risici, som kan være for-
bundet med egen forskning og udvikling
vil indtil videre ikke være aktiv deltager på de sociale
medier. De sociale medier vurderes at kunne kompromit-
tere/udfordre den enkelte medarbejders integritet.
Relationer til omverdenen
Kreditbanken vil prioritere og fokusere på at være bære-
dygtig i forhold til den omverden, banken er en del af.
20
vil fokusere på, at de enkelte jobs i banken til enhver tid
er besat af kvalificerede medarbejdere. Banken støtter
derfor medarbejdere, der vil videreuddanne sig og ud-
vikle sig personligt og fagligt
vil mindst hvert 5. år gennemføre en undersøgelse af
medarbejdertilfredsheden.
Forebyggelse af hvidvask og anden økonomisk kriminalitet
Kreditbanken vil udtrykke sine forventninger til medarbej-
deres adfærd og medvirke til bl.a. at forebygge hvidvask
og anden økonomisk kriminalitet. Og banken vil kommuni-
kere tydelige anvisninger til sine medarbejdere. Det er
uanset ansættelsesniveau uforeneligt med ansættelse i
Kreditbanken at medvirke til eller forsøge at medvirke til
hvidvask, terrorfinansiering eller anden form for økono-
misk kriminalitet.
Bankens medarbejdere uanset ansættelsesniveau for-
ventes at have en kritisk tilgang til mistænksomme forhold
i deres virke og skal have reel mulighed for at kunne føle
sig trygge ved og uden repressalier at henvende sig til
ethvert ledelsesniveau om kendskab til eller mistanke om
mistænkelige forhold, herunder mistænkelige forhold om
hvidvask, terrorfinansiering og økonomisk kriminalitet.
Det underrepræsenterede køn i Kreditbankens ledelsesni-
veauer
Banken ønsker en passende lige fordeling af kvinder og
mænd i ledelsen. Banken vil derfor arbejde for, at medar-
bejdere uanset køn vil opleve, at de har samme mulighe-
der for at komme til at indgå i bankens ledelse.
Fravalg
Banken har fravalgt at arbejde med personlige salgsmål-
sætninger for bankens medarbejdere, fordi banken vil fo-
rebygge suboptimering og motivationen til at kunne indgå
forretninger på bekostning af etik og faglighed.
Processer/organisering/produkter
Kreditbanken vil arbejde på grundlag af en enkel forret-
ningsmodel, hvor banken principielt kun tager risici på kre-
ditområdet (med fokus på samtidig at minimere disse ri-
sici).
Kreditbanken
vil begrænse operationelle risici mest muligt under hen-
syntagen til de omkostninger, der er forbundet hermed
vil fokusere på at afholde sig fra, afdække, forsikre, mini-
mere risici på alle andre væsentlige forretnings- og ind-
satsområder. Banken vurderer, at en sådan snæver til-
gang til at tage risici kan fjerne kompleksitet og øge
transparensen i bankens værdikæder til gavn for den
brede forståelse for og arbejde med bankens retning
vil forsikre sig mod relevante risici, herunder operatio-
nelle risici, som kan påføre banken tab. Forsikringsaf-
dækningen skal dog optimeres under hensyntagen til de
omkostninger der er forbundet med den. Hvis banken
fravælger at forsikre sig mod væsentlige relevante risici,
har bankens direktør ansvaret for, at det vurderes, om ri-
siciene afdækkes alternativt f.eks. ved at tilpasse for-
retningsgange og øget kontrol
vil drive banken på grundlag af en forretningsmodel, der
har en lav, residual risiko for at kunne misbruges til hvid-
vask og finansiering af terrorisme
vil i så høj grad som muligt outsource udviklingen, driften
og vedligeholdelsen af it-løsninger
vil sammen med Bankdata, når det er muligt og forsvar-
ligt, anvende machine-learning, kunstig intelligens, algo-
ritmer og andre teknologier for at udvikle og optimere
processer og/eller forbedre kundeoplevelsen
vil identificere alle væsentlige it-risici, så de kan forebyg-
ges, overvåges og rapporteres med henblik på at mini-
meres
vil fokusere på en etisk omgang med data bl.a. på
grundlag af en politik om dataetik.
Politikker og beredskabsplaner
På alle lovkrævede og af bestyrelsen fastsatte områder vil
banken understøtte sin forretningsmodel med politikker og
beredskabsplaner, der er godkendt af eller forelagt besty-
relsen. Politikkerne skal indeholde bl.a. bankens strategi-
ske profil.
Fravalg
Kreditbanken
har fravalgt at gennemføre selvstændige forsknings- og
udviklingsaktiviteter, idet disse er henlagt til bankens le-
verandører og samarbejdspartnere. Banken, der således
har fravalgt at være first-mover, ønsker ikke at påføre sig
de risici, herunder operationelle risici, som kan være for-
bundet med egen forskning og udvikling
vil indtil videre ikke være aktiv deltager på de sociale
medier. De sociale medier vurderes at kunne kompromit-
tere/udfordre den enkelte medarbejders integritet.
Relationer til omverdenen
Kreditbanken vil prioritere og fokusere på at være bære-
dygtig i forhold til den omverden, banken er en del af.
21
Kreditbanken
ønsker at skabe et godt omdømme og positive relationer
til interne og eksterne interessenter, herunder kunder,
presse, medarbejdere, investorer og den brede offentlig-
hed. For det styrker bankens position på markedet. Ban-
kens kommunikation skal derfor afspejle bankens vær-
dier, mening og vision
ønsker at tage del i den grønne omstilling, idet banken
vurderer, at den finansielle sektor kan spille en afgø-
rende rolle i omstillingen mod mere bæredygtighed - ka-
pitalmæssigt, energimæssigt og holdningsmæssigt
ønsker at tage ansvar for at bidrage til den danske vel-
færdsmodel, som i høj grad bygger på, at virksomheder
og private skal bidrage ved deres skattebetalinger.
Fravalg
Kreditbanken ønsker ikke at udbyde produkter og ydelser,
der er særligt risikofyldte eller på kant med god etik, fordi
banken vil forebygge suboptimering og motivationen til at
kunne indgå forretninger på bekostning af etik og faglig-
hed.
22
God selskabsledelse
Bankens bestyrelse og direktion søger til stadighed at
sikre, at ledelsesstruktur og kontrolsystemer er hensigts-
mæssige og fungerer tilfredsstillende. Ledelsen vurderer
løbende og mindst en gang om året om dette er tilfældet.
Grundlaget for tilrettelæggelsen af ledelsens opgaver er
bl.a. Lov om finansiel virksomhed, Værdipapirhandelslo-
ven, Nasdaq Copenhagen A/Sregler og anbefalinger for
udstedere, bankens vedtægter og god praksis for finan-
sielle virksomheder. På dette grundlag er udviklet og vedli-
geholdes løbende en række interne procedurer, der skal
sikre en aktiv, sikker og lønsom styring af banken.
Kreditbankens efterlevelse af anbefalinger for god sel-
skabsledelse
Bankens holdning til ”Anbefalinger for god selskabsle-
delse” fra Nasdaq Copenhagen A/S og Finans Danmarks
ledelseskodeks er generelt positiv. Banken følger i al væ-
sentlighed såvel anbefalingerne som ledelseskodeks.
Lovpligtig redegørelse om god selskabsledelse (Corporate
Governance)
1. Samspil med selskabets aktionærer, investorer og øv-
rige interessenter:
Banken følger 7 ud af 8 anbefalinger.
2. Bestyrelsens opgaver og ansvar:
Banken følger 7 ud af 7 anbefalinger.
3. Bestyrelsens sammensætning og organisering:
Banken følger 14 ud af 17 anbefalinger.
4. Ledelsens vederlag:
Banken følger 6 ud af 6 anbefalinger.
5. Risikostyring:
Banken følger 2 ud af 2 anbefalinger.
Redegørelse for Finans Danmarks ledelseskodeks
1. Generelle anbefalinger:
Banken følger 2 ud af 2 anbefalinger.
2. Anbefalinger vedrørende bestyrelsens sammensæt-
ning:
Banken følger 2 ud af 2 anbefalinger.
3. Anbefalinger vedrørende uddannelse af bestyrelses-
medlemmerne:
Banken følger 2 ud af 2 anbefalinger.
4. Anbefalinger vedrørende evaluering af bestyrelsen og
dennes medlemmer:
Banken følger 1 ud af 1 anbefalinger.
5. Anbefalinger vedrørende samarbejdet med virksomhe-
dens daglige ledelse:
Banken følger 2 ud af 2 anbefalinger.
6. Øvrige anbefalinger:
Banken følger 2 ud af 3 anbefalinger.
https://www.kreditbanken.dk/om-banken/investor/cor-
porate-governance er en udførlig gennemgang af bankens
efterlevelse af den lovpligtige redegørelse ”Anbefalinger
for god selskabsledelse” fra Nasdaq Copenhagen A/S og
Finans Danmarks ledelseskodeks i regnskabsåret 2025.
22
God selskabsledelse
Bankens bestyrelse og direktion søger til stadighed at
sikre, at ledelsesstruktur og kontrolsystemer er hensigts-
mæssige og fungerer tilfredsstillende. Ledelsen vurderer
løbende og mindst en gang om året om dette er tilfældet.
Grundlaget for tilrettelæggelsen af ledelsens opgaver er
bl.a. Lov om finansiel virksomhed, Værdipapirhandelslo-
ven, Nasdaq Copenhagen A/Sregler og anbefalinger for
udstedere, bankens vedtægter og god praksis for finan-
sielle virksomheder. På dette grundlag er udviklet og vedli-
geholdes løbende en række interne procedurer, der skal
sikre en aktiv, sikker og lønsom styring af banken.
Kreditbankens efterlevelse af anbefalinger for god sel-
skabsledelse
Bankens holdning til ”Anbefalinger for god selskabsle-
delse” fra Nasdaq Copenhagen A/S og Finans Danmarks
ledelseskodeks er generelt positiv. Banken følger i al væ-
sentlighed såvel anbefalingerne som ledelseskodeks.
Lovpligtig redegørelse om god selskabsledelse (Corporate
Governance)
1. Samspil med selskabets aktionærer, investorer og øv-
rige interessenter:
Banken følger 7 ud af 8 anbefalinger.
2. Bestyrelsens opgaver og ansvar:
Banken følger 7 ud af 7 anbefalinger.
3. Bestyrelsens sammensætning og organisering:
Banken følger 14 ud af 17 anbefalinger.
4. Ledelsens vederlag:
Banken følger 6 ud af 6 anbefalinger.
5. Risikostyring:
Banken følger 2 ud af 2 anbefalinger.
Redegørelse for Finans Danmarks ledelseskodeks
1. Generelle anbefalinger:
Banken følger 2 ud af 2 anbefalinger.
2. Anbefalinger vedrørende bestyrelsens sammensæt-
ning:
Banken følger 2 ud af 2 anbefalinger.
3. Anbefalinger vedrørende uddannelse af bestyrelses-
medlemmerne:
Banken følger 2 ud af 2 anbefalinger.
4. Anbefalinger vedrørende evaluering af bestyrelsen og
dennes medlemmer:
Banken følger 1 ud af 1 anbefalinger.
5. Anbefalinger vedrørende samarbejdet med virksomhe-
dens daglige ledelse:
Banken følger 2 ud af 2 anbefalinger.
6. Øvrige anbefalinger:
Banken følger 2 ud af 3 anbefalinger.
https://www.kreditbanken.dk/om-banken/investor/cor-
porate-governance er en udførlig gennemgang af bankens
efterlevelse af den lovpligtige redegørelse ”Anbefalinger
for god selskabsledelse” fra Nasdaq Copenhagen A/S og
Finans Danmarks ledelseskodeks i regnskabsåret 2025.
23
Samfundsansvar og bæredygtighed
Samfundsansvar
Oplysning om samfundsansvar og bæredygtighed henvi-
ses til bankens lovpligtige redegørelse for samfundsan-
svar for regnskabsåret 2025 og rapport om bæredygtighed
2025, der findes på https://www.kreditbanken.dk/om-ban-
ken/investor/samfundsansvar.
Bankens forretningsmodel rammesætter bl.a. bankens
samfundsansvar og relationer til kunder, aktionærer, med-
arbejdere og omverdenen. Det sker gennem bankens me-
ning, værdier, vision og kultur, gennem bankens hoved-
mål/dna og fravalg og gennem bankens strategiske mål.
Derudover målsætter og konkretiserer en række af ban-
kens politikker bankens samfundsansvar. Det gælder bl.a.
politikker for
sund virksomhedskultur, skat og samfundsansvar
risikostyring på hvidvaskområdet
dataetik
persondata
kommunikation, information og investor relations
whistleblowerordning
mangfoldighed i bestyrelsen
måltal for at øge andelen af det underrepræsenterede
køn i Kreditbankens ledelse
proces for at integrere og fastholde bæredygtighed på
investeringsområdet
bæredygtighed og samfundsansvar.
Rammesætning
Indtil videre vil banken som minimum forfølge de opfor-
dringer, som Finans Danmarks bestyrelse har opfordret
medlemmerne at følge og fokusere/agere på 6 af FN’s 17
verdensmål.
Banken vil som minimum forfølge de opfordringer, som Fi-
nans Danmarks bestyrelse har opfordret medlemmerne at
følge
Banken vil
integrere bæredygtighed i processer både strategisk
og operationelt
sætte flere grønne produkter på hylden både låne- og
investeringsprodukter. Målet er at bæredygtige produkter
bliver standardtilbuddet frem for niche
gennemføre bæredygtighed i egen forretning med hen-
blik på at minimere eget energiforbrug
have klar og troværdig dokumentation og kommunikation
om bæredygtighed bl.a. ved at bruge sammenlignelige
og underbyggede opgørelsesmetoder
offentliggøre CO2-aftryk og fastlægge mål for fremtidige
reduktioner
foretage en ambitiøs CO2-screening, herunder vurdere
om større engagementer er økonomisk bæredygtige i
verden med øget CO2-beskatning.
Fokusere/agere på 6 af FN’s 17 verdensmål
I relation til bæredygtighed vil Kreditbanken indtil videre
primært fokusere/agere i forhold til de følgende verdens-
mål:
Mål 5: Ligestilling mellem kønnene
Mål 7: Bæredygtig energi
Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Bankens valg af verdensmål implicerer, at banken natur-
ligvis har en positiv holdning til at respektere menneske-
rettigheder og reducere klimapåvirkningen.
Bæredygtighed
Kreditbanken ønsker at tage del i den grønne omstilling,
idet banken vurderer, at den finansielle sektor kan spille
en afgørende rolle i omstillingen mod mere bæredygtighed
kapitalmæssigt, energimæssigt og holdningsmæssigt.
Banken har udarbejdet en politik om bæredygtighed og
samfundsansvar, som findes på https://www.kreditban-
ken.dk/om-banken/investor/baeredygtighed.
Kreditbanken har i 2025 behandlet de tiltag, som banken i
2024 planlagde at implementere i løbet af 2025.
Forum for Bæredygtig Finans lancerede i december 2019
en række anbefalinger til, hvordan den finansielle sektor
kan medvirke til at accelerere den bæredygtige omstilling
af samfundet. Blandt andet anbefaler Forum for Bæredyg-
tig Finans, at sektoren
årligt offentliggør og fastlægger mål for reduktion af
CO2-aftrykket fra bankens investeringsaktiviteter
årligt offentliggør og fastlægger mål for reduktion af
CO2-aftrykket fra bankens udlån
gennemfører bæredygtighed i egen forretning med
henblik på at minimere eget energiforbrug.
Kreditbanken følger anbefalingerne og udfærdiger derfor
handlingsplaner for hver af de ovennævnte 3 anbefalinger.
24
Dataetik
Banken har vedtaget en politik for dataetik. Politikken in-
deholder rammen for bankens dataetiske principper og
dataetiske adfærd.
Nærværende redegørelse for politikken for dataetik er bl.a.
et uddrag af politikken, som i sin helhed kan findes på
www.kreditbanken.dk under ”Om banken”, ”Priser, geby-
rer, regler og vilkår”, ”Dataetik”.
Kreditbankens dataetiske værdikompas sætter ram-
men for bankens dataetiske adfærd
Selvbestemmelse
For at kunne sikre kundernes selvbestemmelse over de
data, banken opbevarer om dem, vil banken vedvarende
arbejde på, at data behandles så struktureret som muligt,
så banken altid har styr på de data, banken opbevarer om
den enkelte kunde.
Værdighed
For Kreditbanken er det væsentligt, at bankens kunder og
omverdenen kan have stor tillid til bankens evne til at op-
bevare deres data. Respekten for bankens kunders og
medarbejderes privatliv er et grundlæggende element i
bankens værdi om ansvarlighed. Banken vil derfor værne
om retten til beskyttelse af privatlivets fred, herunder ved
at sikre en god databeskyttelse i forhold til læk og mis-
brug.
Ansvarlighed
Kreditbanken indsamler og opbevarer store mængder af
data, herunder personoplysninger. Derfor er banken be-
vidst om sit betydelige dataansvar og om, at der skal være
tillid til, at banken anvender data på en ansvarlig måde.
Alle bankens medarbejdere skal bidrage til ansvarlig og
etisk behandling af data.
Lighed og retfærdighed
Kreditbanken skal i databehandlingen bestræbe sig på at
skabe en rimelig og differentieret balance i forhold til en
eventuel kategorisering af kunder.
Progressivitet
Som en del af den finansielle sektor handler bankens brug
af data meget om teknik, men har samtidig og i høj grad
juridiske og samfundsmæssige implikationer i forhold til
den virkelighed, som banken indgår i.
Banken arbejder blandt andet sammen med myndighe-
derne og vil leve op til forpligtigelser om at stille data til rå-
dighed, når myndighederne i henhold til gældende regler
anmoder banken herom f.eks. på hvidvaskområdet og i
bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.
Diversitet
Kreditbanken vil bestræbe sig på/bidrage til, at alle befolk-
ningsgrupper uafhængigt af køn, alder, etnicitet osv.
tilgodeses i udviklingen af teknologiske løsninger. System-
designet skal med andre ord skabe et lige og værdigt fun-
dament for alle.
Kreditbankens dataetiske arbejde på en række væ-
sentlige områder
Banken indsamler og opbevarer store mængder af data,
herunder personoplysninger. Alle bankens medarbejdere
skal være bevidst om det betydelige ansvar, der er forbun-
det hermed, så der altid er tillid til og kan være tillid til, at
banken håndterer og anvender data på en ansvarlig
måde.
Transparent anvendelse af data
Banken vil kun indsamle og opbevare data, som er nød-
vendige, og som banken lovligt kan behandle. Banken
skal altid sikre, at indsamlingen af data, der er personhen-
førbare, sker på et lovligt grundlag f.eks. i henhold til lov-
givningen eller på baggrund af aftale med eller samtykke
fra en kunde.
I sin dataindsamling vil banken lægge vægt på, at indsam-
lingen af data er gennemskuelig og gennemsigtig. Banken
skal fokusere på alene at anvende data, der er
indsamlet direkte fra bankens kunder eller fra personer,
der handler på vegne af bankens kunder
fra valide kilder, som kunderne orienteres om, vil indgå i
dataindsamlingen
offentligt tilgængelige i de tilfælde, hvor anvendelsen er
transparent og direkte i kundernes interesse.
En transparent dataanvendelse skal bidrage til, at banken
bevarer kundernes tillid og tilfredshed, og til enhver tid be-
handler data med respekt og på den mest retvisende
måde.
Data, der kan fremme kundernes interesse og mulige valg
af løsninger
Bankens processer er bl.a. baseret på relevante, valide og
aktuelle data, der bedst muligt kan understøtte rådgivning
og betjening af kunder og medvirke til at fremme god kun-
derådgivning.
Banken inddrager og anvender data i det omfang, at det
kan medvirke til individuelt tilpasset rådgivning og mere
præcise og relevante beregninger f.eks. i rådgivningen
om lån og kreditter, bolig og pensionsopsparing. Men data
inddrages også i andre relevante situationer, der kan
fremme kundernes interesse f.eks. i udredning af svindel-
sager.
24
Dataetik
Banken har vedtaget en politik for dataetik. Politikken in-
deholder rammen for bankens dataetiske principper og
dataetiske adfærd.
Nærværende redegørelse for politikken for dataetik er bl.a.
et uddrag af politikken, som i sin helhed kan findes på
www.kreditbanken.dk under ”Om banken”, ”Priser, geby-
rer, regler og vilkår”, ”Dataetik”.
Kreditbankens dataetiske værdikompas sætter ram-
men for bankens dataetiske adfærd
Selvbestemmelse
For at kunne sikre kundernes selvbestemmelse over de
data, banken opbevarer om dem, vil banken vedvarende
arbejde på, at data behandles så struktureret som muligt,
så banken altid har styr på de data, banken opbevarer om
den enkelte kunde.
Værdighed
For Kreditbanken er det væsentligt, at bankens kunder og
omverdenen kan have stor tillid til bankens evne til at op-
bevare deres data. Respekten for bankens kunders og
medarbejderes privatliv er et grundlæggende element i
bankens værdi om ansvarlighed. Banken vil derfor værne
om retten til beskyttelse af privatlivets fred, herunder ved
at sikre en god databeskyttelse i forhold til læk og mis-
brug.
Ansvarlighed
Kreditbanken indsamler og opbevarer store mængder af
data, herunder personoplysninger. Derfor er banken be-
vidst om sit betydelige dataansvar og om, at der skal være
tillid til, at banken anvender data på en ansvarlig måde.
Alle bankens medarbejdere skal bidrage til ansvarlig og
etisk behandling af data.
Lighed og retfærdighed
Kreditbanken skal i databehandlingen bestræbe sig på at
skabe en rimelig og differentieret balance i forhold til en
eventuel kategorisering af kunder.
Progressivitet
Som en del af den finansielle sektor handler bankens brug
af data meget om teknik, men har samtidig og i høj grad
juridiske og samfundsmæssige implikationer i forhold til
den virkelighed, som banken indgår i.
Banken arbejder blandt andet sammen med myndighe-
derne og vil leve op til forpligtigelser om at stille data til rå-
dighed, når myndighederne i henhold til gældende regler
anmoder banken herom f.eks. på hvidvaskområdet og i
bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.
Diversitet
Kreditbanken vil bestræbe sig på/bidrage til, at alle befolk-
ningsgrupper uafhængigt af køn, alder, etnicitet osv.
tilgodeses i udviklingen af teknologiske løsninger. System-
designet skal med andre ord skabe et lige og værdigt fun-
dament for alle.
Kreditbankens dataetiske arbejde på en række væ-
sentlige områder
Banken indsamler og opbevarer store mængder af data,
herunder personoplysninger. Alle bankens medarbejdere
skal være bevidst om det betydelige ansvar, der er forbun-
det hermed, så der altid er tillid til og kan være tillid til, at
banken håndterer og anvender data på en ansvarlig
måde.
Transparent anvendelse af data
Banken vil kun indsamle og opbevare data, som er nød-
vendige, og som banken lovligt kan behandle. Banken
skal altid sikre, at indsamlingen af data, der er personhen-
førbare, sker på et lovligt grundlag f.eks. i henhold til lov-
givningen eller på baggrund af aftale med eller samtykke
fra en kunde.
I sin dataindsamling vil banken lægge vægt på, at indsam-
lingen af data er gennemskuelig og gennemsigtig. Banken
skal fokusere på alene at anvende data, der er
indsamlet direkte fra bankens kunder eller fra personer,
der handler på vegne af bankens kunder
fra valide kilder, som kunderne orienteres om, vil indgå i
dataindsamlingen
offentligt tilgængelige i de tilfælde, hvor anvendelsen er
transparent og direkte i kundernes interesse.
En transparent dataanvendelse skal bidrage til, at banken
bevarer kundernes tillid og tilfredshed, og til enhver tid be-
handler data med respekt og på den mest retvisende
måde.
Data, der kan fremme kundernes interesse og mulige valg
af løsninger
Bankens processer er bl.a. baseret på relevante, valide og
aktuelle data, der bedst muligt kan understøtte rådgivning
og betjening af kunder og medvirke til at fremme god kun-
derådgivning.
Banken inddrager og anvender data i det omfang, at det
kan medvirke til individuelt tilpasset rådgivning og mere
præcise og relevante beregninger f.eks. i rådgivningen
om lån og kreditter, bolig og pensionsopsparing. Men data
inddrages også i andre relevante situationer, der kan
fremme kundernes interesse f.eks. i udredning af svindel-
sager.
25
Forsvarlig etisk brug af data ved yderligere digitalisering
Som et led i bankens forretningsudvikling og digitalisering
anvender banken relevant teknologi. Et af de overordnede
mål med at anvende relevant teknologi er at kunne for-
bedre kundeoplevelsen. Et andet er at udvikle bankens
konkurrencekraft i takt med de digitale og teknologiske
muligheder udvikles.
Banken kan anvende machine-learning, kunstig intelli-
gens, algoritmer og andre teknologier for at udvikle og op-
timere administrationsprocesser, for at nedbringe ekspedi-
tionstider og for generelt at forbedre kundeoplevelsen
eksempelvis i udviklingen af selvbetjeningsløsninger til
kunderne.
Ved brug af teknologi og yderligere digitalisering skal poli-
tikken guide banken til en bæredygtig og ansvarlig brug af
data.
Banken deltager i samarbejder, der kan bidrage positivt til
udviklingen af dataetik i samfundet og i pengeinstitutbran-
chen. I den sammenhæng er banken tilhænger af åben-
hed og transparens i relation til de løbende udfordringer
som håndtering af persondata kan medføre, så virksomhe-
der, organisationer og myndigheder kan lære af hinan-
dens erfaringer.
Overholde gældende lovgivning og regler
Kreditbanken har en bred berøringsflade til omverdenen.
Derfor skal banken være sig bevidst om at have et bredt
ansvar for etisk korrekt databehandling.
Anvendte it-systemer skal til hver en tid stemme overens
med lovgivningen. Således skal it-systemer eksempelvis
udvikles med indbygget beskyttelse af persondata (Pri-
vacy by design).
Som en del af den finansielle sektor handler bankens brug
af data også meget om teknik, men har i høj grad samtidig
juridiske og samfundsmæssige implikationer i forhold til
den virkelighed, som banken indgår i. Derfor samarbejder
banken med myndighederne og lever op til forpligtigelser
om at stille data til rådighed, når myndighederne anmoder
banken herom.
Banken samarbejder også med myndighederne i forhold til
at forebygge hvidvask og anden økonomisk kriminalitet. I
den sammenhæng vil banken på et lovligt grundlag vide-
regive/indberette relevante oplysninger.
Tredjeparters databehandling
Banken skal i samarbejdet med tredjeparter f.eks. den
valgte datacentral, pensionsselskaber, forsikringsselska-
ber og realkreditinstitutterdrage omsorg for, at tredjepar-
ter i lige så høj grad værner om kundernes data, som ban-
ken selv gør.
Uddannelse og awareness
Politikken forpligter alle i banken. Banken skal derfor prio-
ritere og gennemføre uddannelse og awareness, så at alle
medarbejdere er velinformerede om og evner at ekse-
kvere på dataetik, datasikkerhed og korrekt omgang med
persondata.
Kreditbanken tilstræber udvikling af en positiv fejlkultur
blandt medarbejdere, hvor åbenhed omkring fejl og pro-
blemer fører til forbedring.
Medarbejdere, som tilgår kunders persondata, har under-
skrevet en erklæring om tavshedspligt og en fortroligheds-
klausul.
26
Forebyggelse af hvidvask og terrorfi-
nansiering
Tværgående samarbejde og adfærdsprincipper
Banken bakker op om tværgående samarbejde med hen-
blik på at forebygge hvidvask af penge og finansiering af
terrorisme f.eks. sektorsamarbejde og samarbejde via
bankens it-central, Bankdata.
Banken bakker op om Finans Danmarks 6 adfærdsprincip-
per om forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering
af terrorisme og således følgende:
Vi sætter altid etik før profit.
Vi følger loven og lovens ånd.
Vi vil gerne kigges i kortene.
Vi arbejder målrettet med vores virksomhedskultur.
Vi påtager os ledelsesansvar og sikrer, at alle medarbej-
dere tager ansvar i forhold til bekæmpelse af hvidvask
og terrorfinansiering.
Vi samarbejder konstruktivt med alle interessenter, her-
under myndighederne.
Uddrag fra bankens forretningsmodel
Kreditbanken vil udtrykke sine forventninger til medarbej-
deres adfærd og medvirke til bl.a. at forebygge hvidvask
og anden økonomisk kriminalitet. Og banken vil kommuni-
kere tydelige anvisninger til sine medarbejdere. Det er
uanset ansættelsesniveau uforeneligt med ansættelse i
Kreditbanken at medvirke til eller forsøge at medvirke til
hvidvask, terrorfinansiering eller anden form for økono-
misk kriminalitet.
Bankens medarbejdere uanset ansættelsesniveau for-
ventes at have en kritisk tilgang til mistænksomme forhold
i deres virke og skal have reel mulighed for at kunne føle
sig trygge ved og uden repressalier at henvende sig til
ethvert ledelsesniveau om kendskab til eller mistanke om
mistænkelige forhold, herunder mistænkelige forhold om
hvidvask, terrorfinansiering eller anden form for økono-
misk kriminalitet.
Banken har fravalgt at arbejde med personlige salgsmål-
sætninger for bankens medarbejdere, fordi banken vil fo-
rebygge suboptimering og motivationen til at kunne indgå
forretninger på bekostning af etik og faglighed.
Kreditbanken ønsker ikke at udbyde produkter og ydelser,
der er særligt risikofyldte eller på kant med god etik, fordi
banken vil forebygge suboptimering og motivationen til at
kunne indgå forretninger på bekostning af etik og faglig-
hed.
Banken
vil drive banken på grundlag af en forretningsmodel, der
har en lav, residual risiko for at kunne misbruges til hvid-
vask og finansiering af terrorisme
vil intensivere overvågningen af kunder, der ud fra en
hvidvaskmæssig betragtning vurderes at kunne udgøre
en ekstraordinært høj risiko. Subsidiært vil banken afstå
at samarbejde med disse kunder
vil ikke udbyde produkter og tjenesteydelser, benytte le-
veringskanaler eller tilgå markeder, der ud fra en hvid-
vaskmæssig/terrorfinansieringsmæssig betragtning vur-
deres at udgøre en ekstraordinært høj risiko
vil have og implementere operationelle forretningsgange
på alle relevante områder i relation til at forebygge hvid-
vask og finansiering af terrorisme
vil have effektive overvågnings-, kontrol- og underret-
ningsrutiner
vil uddanne medarbejdere på området og skabe aware-
ness.
26
Forebyggelse af hvidvask og terrorfi-
nansiering
Tværgående samarbejde og adfærdsprincipper
Banken bakker op om tværgående samarbejde med hen-
blik på at forebygge hvidvask af penge og finansiering af
terrorisme f.eks. sektorsamarbejde og samarbejde via
bankens it-central, Bankdata.
Banken bakker op om Finans Danmarks 6 adfærdsprincip-
per om forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering
af terrorisme og således følgende:
Vi sætter altid etik før profit.
Vi følger loven og lovens ånd.
Vi vil gerne kigges i kortene.
Vi arbejder målrettet med vores virksomhedskultur.
Vi påtager os ledelsesansvar og sikrer, at alle medarbej-
dere tager ansvar i forhold til bekæmpelse af hvidvask
og terrorfinansiering.
Vi samarbejder konstruktivt med alle interessenter, her-
under myndighederne.
Uddrag fra bankens forretningsmodel
Kreditbanken vil udtrykke sine forventninger til medarbej-
deres adfærd og medvirke til bl.a. at forebygge hvidvask
og anden økonomisk kriminalitet. Og banken vil kommuni-
kere tydelige anvisninger til sine medarbejdere. Det er
uanset ansættelsesniveau uforeneligt med ansættelse i
Kreditbanken at medvirke til eller forsøge at medvirke til
hvidvask, terrorfinansiering eller anden form for økono-
misk kriminalitet.
Bankens medarbejdere uanset ansættelsesniveau for-
ventes at have en kritisk tilgang til mistænksomme forhold
i deres virke og skal have reel mulighed for at kunne føle
sig trygge ved og uden repressalier at henvende sig til
ethvert ledelsesniveau om kendskab til eller mistanke om
mistænkelige forhold, herunder mistænkelige forhold om
hvidvask, terrorfinansiering eller anden form for økono-
misk kriminalitet.
Banken har fravalgt at arbejde med personlige salgsmål-
sætninger for bankens medarbejdere, fordi banken vil fo-
rebygge suboptimering og motivationen til at kunne indgå
forretninger på bekostning af etik og faglighed.
Kreditbanken ønsker ikke at udbyde produkter og ydelser,
der er særligt risikofyldte eller på kant med god etik, fordi
banken vil forebygge suboptimering og motivationen til at
kunne indgå forretninger på bekostning af etik og faglig-
hed.
Banken
vil drive banken på grundlag af en forretningsmodel, der
har en lav, residual risiko for at kunne misbruges til hvid-
vask og finansiering af terrorisme
vil intensivere overvågningen af kunder, der ud fra en
hvidvaskmæssig betragtning vurderes at kunne udgøre
en ekstraordinært høj risiko. Subsidiært vil banken afstå
at samarbejde med disse kunder
vil ikke udbyde produkter og tjenesteydelser, benytte le-
veringskanaler eller tilgå markeder, der ud fra en hvid-
vaskmæssig/terrorfinansieringsmæssig betragtning vur-
deres at udgøre en ekstraordinært høj risiko
vil have og implementere operationelle forretningsgange
på alle relevante områder i relation til at forebygge hvid-
vask og finansiering af terrorisme
vil have effektive overvågnings-, kontrol- og underret-
ningsrutiner
vil uddanne medarbejdere på området og skabe aware-
ness.
27
Ledelseshverv
Oversigt over bestyrelsens og direktionens øvrige ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder.
(Opgjort pr. 18. februar 2026.)
Navn Selskab Hverv
Direktør Henrik Meldgaard Meldgaard Familien A/S, Aabenraa Direktør og bestyrelsesmedlem
Meldgaard Holding A/S, Aabenraa Direktør og bestyrelsesmedlem
Meldgaard A/S, Aabenraa Bestyrelsesmedlem
Meldgaard Next A/S, Aabenraa Direktør og bestyrelsesmedlem
Meldgaard Miljø A/S, Aabenraa Direktør og bestyrelsesmedlem
Meldgaard Transport A/S, Aabenraa Bestyrelsesmedlem
P.Meldgaard Ejendomme A/S, Aabenraa Bestyrelsesmedlem
Henrik Meldgaard ApS, Aabenraa Direktør
S. Meldgaard ApS, Aabenraa Direktør
AL. Meldgaard ApS, Aabenraa Direktør
DS. Meldgaard ApS, Aabenraa Direktør
MP. Meldgaard ApS, Aabenraa Direktør
M&C Hansen ApS, Aalborg Bestyrelsesmedlem
Arbejdsgiverforeningen for Transport og
Logistik, København Bestyrelsesmedlem
Affalds- og Ressourceindustrien,
København Bestyrelsesmedlem
Direktør Peter Rudbeck R.A.P. Invest ApS, Silkeborg Direktør
Direktør Ulrik Frederiksen HFR Trailer A/S, Aabenraa Direktør og bestyrelsesmedlem
HFR Ejendomme A/S, Aabenraa Direktør og bestyrelsesmedlem
HFR Rental A/S, Aabenraa Direktør og bestyrelsesmedlem
OSPA Holding ApS, Aabenraa Direktør
Juridisk specialkonsulent
Stefanie Laursen Sangostop A/S, Aabenraa Bestyrelsesmedlem
Direktør Claus E. Petersen Investeringsforeningen SparInvest,
Randers Bestyrelsesmedlem
Leasing Fyn A/S, Odense Formand for bestyrelsen
Leasing Fyn Middelfart A/S, Odense Formand for bestyrelsen
Leasing Fyn Faaborg A/S, Odense Formand for bestyrelsen
Leasing Fyn Svendborg A/S, Odense Formand for bestyrelsen
CEJ Ejendomsadministration A/S,
København Bestyrelsesmedlem
CEJ Aarhus A/S, Aarhus Bestyrelsesmedlem
PRIPS2022 Partnerselskab, Jelling Direktør og bestyrelsesmedlem
PRIPS2022 Komplementar ApS, Jelling Direktør
Erhvervsinvest Management A/S,
Charlottenlund Bestyrelsesmedlem
Revlingbakken 33 I/S, Aalborg Fuldt ansvarlig deltager
Bankdirektør Lars Frank Jensen Forvaltningsinstituttet for Lokale
Pengeinstitutter, København Formand for bestyrelsen
Lokale Pengeinstitutter, København Bestyrelsesmedlem
FIDA/Arbejdsgiver, København Bestyrelsesmedlem
Michael Jebsen Fonden, Aabenraa Bestyrelsesmedlem
27
Ledelseshverv
Oversigt over bestyrelsens og direktionens øvrige ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder.
(Opgjort pr. 18. februar 2026.)
Navn Selskab Hverv
Direkr Henrik Meldgaard Meldgaard Familien A/S, Aabenraa Direktør og bestyrelsesmedlem
Meldgaard Holding A/S, Aabenraa Direktør og bestyrelsesmedlem
Meldgaard A/S, Aabenraa Bestyrelsesmedlem
Meldgaard Next A/S, Aabenraa Direktør og bestyrelsesmedlem
Meldgaard Miljø A/S, Aabenraa Direktør og bestyrelsesmedlem
Meldgaard Transport A/S, Aabenraa Bestyrelsesmedlem
P.Meldgaard Ejendomme A/S, Aabenraa Bestyrelsesmedlem
Henrik Meldgaard ApS, Aabenraa Direkr
S. Meldgaard ApS, Aabenraa Direkr
AL. Meldgaard ApS, Aabenraa Direkr
DS. Meldgaard ApS, Aabenraa Direkr
MP. Meldgaard ApS, Aabenraa Direkr
M&C Hansen ApS, Aalborg Bestyrelsesmedlem
Arbejdsgiverforeningen for Transport og
Logistik, København Bestyrelsesmedlem
Affalds- og Ressourceindustrien,
København Bestyrelsesmedlem
Direktør Peter Rudbeck R.A.P. Invest ApS, Silkeborg Direkr
Direkr Ulrik Frederiksen HFR Trailer A/S, Aabenraa Direktør og bestyrelsesmedlem
HFR Ejendomme A/S, Aabenraa Direktør og bestyrelsesmedlem
HFR Rental A/S, Aabenraa Direktør og bestyrelsesmedlem
OSPA Holding ApS, Aabenraa Direkr
Juridisk specialkonsulent
Stefanie Laursen Sangostop A/S, Aabenraa Bestyrelsesmedlem
Direkr Claus E. Petersen Investeringsforeningen SparInvest,
Randers Bestyrelsesmedlem
Leasing Fyn A/S, Odense Formand for bestyrelsen
Leasing Fyn Middelfart A/S, Odense Formand for bestyrelsen
Leasing Fyn Faaborg A/S, Odense Formand for bestyrelsen
Leasing Fyn Svendborg A/S, Odense Formand for bestyrelsen
CEJ Ejendomsadministration A/S,
København Bestyrelsesmedlem
CEJ Aarhus A/S, Aarhus Bestyrelsesmedlem
PRIPS2022 Partnerselskab, Jelling Direktør og bestyrelsesmedlem
PRIPS2022 Komplementar ApS, Jelling Direkr
Erhvervsinvest Management A/S,
Charlottenlund Bestyrelsesmedlem
Revlingbakken 33 I/S, Aalborg Fuldt ansvarlig deltager
Bankdirektør Lars Frank Jensen Forvaltningsinstituttet for Lokale
Pengeinstitutter, København Formand for bestyrelsen
Lokale Pengeinstitutter, København Bestyrelsesmedlem
FIDA/Arbejdsgiver, København Bestyrelsesmedlem
Michael Jebsen Fonden, Aabenraa Bestyrelsesmedlem
28
Resultat- og totalindkomstopgørelse for 2025
2025
2024
Note
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
7
Renteindtægter……………………………………………………...
237.804 262.500
8
Renteudgifter……………………………………………………......
21.420
44.046
Netto renteindtægter……………………………………………...
216.384
218.454
Udbytte af aktier m.v. ………………………………………………
26.967
13.504
9
Gebyrer og provisionsindtægter…………………………………..
106.135
94.611
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter…………………………….
7.830
7.109
Netto rente- og gebyrindtægter…………………………………
341.656
319.460
10
Kursreguleringer…………………………………………………….
26.815
43.902
Andre driftsindtægter……………………………………………….
1.192
711
12
Udgifter til personale og administration…………………………..
160.670
153.441
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver………………………
1.741
1.624
13
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v……………….
5.093
24.459
Resultat før skat…………………………………………………...
202.159
184.549
14
Skat…………………………………………………….....................
47.270
45.302
Årets resultat…………………………………………………….....
154.889
139.247
Forslag til resultatdisponering
Udbytte for regnskabsåret………………………………………….
42.050
25.230
Overført til næste år………………………………………………...
112.839
114.017
I alt……………………………………………………......................
154.889
139.247
Totalindkomstopgørelse
Årets resultat…………………………………………………….......
154.889
139.247
Anden totalindkomst efter skat…………………………………….
0
0
Årets totalindkomst……………………………………………….
154.889
139.247
Resultat- og totalindkomstopgørelse for 2025
28
Resultat- og totalindkomstopgørelse for 2025
2025
2024
Note
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
7
Renteindtægter……………………………………………………...
237.804
262.500
8
Renteudgifter……………………………………………………......
21.420
44.046
Netto renteindtægter……………………………………………...
216.384
218.454
Udbytte af aktier m.v. ………………………………………………
26.967
13.504
9
Gebyrer og provisionsindtægter…………………………………..
106.135
94.611
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter…………………………….
7.830
7.109
Netto rente- og gebyrindtægter…………………………………
341.656
319.460
10
Kursreguleringer…………………………………………………….
26.815
43.902
Andre driftsindtægter……………………………………………….
1.192
711
12
Udgifter til personale og administration…………………………..
160.670
153.441
Af- og nedskrivninger materielle aktiver………………………
1.741
1.624
13
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v……………….
5.093
24.459
Resultat før skat…………………………………………………...
202.159
184.549
14
Skat…………………………………………………….....................
47.270
45.302
Årets resultat…………………………………………………….....
154.889
139.247
Forslag til resultatdisponering
Udbytte for regnskabsåret………………………………………….
42.050
25.230
Overført til næste år………………………………………………...
112.839
114.017
I alt......................
154.889
139.247
Totalindkomstopgørelse
Årets resultat…………………………………………………….......
154.889
139.247
Anden totalindkomst efter skat…………………………………….
0
0
Årets totalindkomst……………………………………………….
154.889
139.247
29
Balance pr. 31. december 2025
2025
2024
Note
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralban-
ker…………………………………………………….......................
1.448.934
1.275.112
15
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker…………….
65.171
38.033
16
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris…………… 2.925.569 2.645.749
17
Obligationer til dagsværdi……………………………………………
2.036.157
1.729.957
18
Aktier m.v. ……………………………………………………..........
228.886
223.638
19
Aktiver tilknyttet puljeordninger……………………………………...
846.598
772.048
Grunde og bygninger i alt……………………………………………
37.241
37.887
20
Investeringsejendomme…………………………………………..
5.417
5.417
21
Domicilejendomme, egne…………………………………………
29.338
29.628
21a
Domicilejendom, leasing………………………………………….
2.486
2.842
22
Øvrige materielle aktiver……………………………………………..
2.967
3.458
Aktuelle skatteaktiver………………………………………………...
4.366
0
Andre aktiver…………………………………………………………
49.921
54.001
Periodeafgrænsningsposter…………………………………………
3.212
2.905
Aktiver i alt…………………………………………………………..
7.649.022
6.782.788
Passiver
24
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker…………………………..
37.401
604
25
Indlån og anden gæld……………………………………………….
5.391.455
4.723.495
Indlån i puljeordninger……………………………………………….
846.598
772.048
Aktuelle skatteforpligtelser…………………………………………..
0
35.310
Andre passiver……………………………………………………….
154.568
166.016
Periodeafgrænsningsposter…………………………………………
27
12
Gæld i alt…………………………………………………………….
6.430.049
5.697.485
23
Hensættelser til udskudt skat………………………………………..
4.299
789
16
Hensættelser på garantier…………………………………………...
2.911
2.931
16
Hensættelser på kredittilsagn……………………………………….
1.453
1.490
Hensatte forpligtelser i alt…………………………………………
8.663
5.210
26
Aktiekapital…………………………………………………………...
16.820
16.820
Opskrivningshenlæggelser…………………………………………..
1.942
1.942
Overført overskud……………………………………………………
1.149.498
1.036.101
Foreslået udbytte…………………………………………………….
42.050
25.230
Egenkapital i alt……………………………………………………..
1.210.310
1.080.093
Passiver i alt…………………………………………………………
7.649.022
6.782.788
27
Eventualforpligtelser i alt
698.908
643.260
Øvrige noter, herunder eventualforpligtelser, 27-33
Balance pr. 31. december 2025
30
Egenkapitalopgørelse for 2025
(1.000 kr.)
Aktie-
Opskrivnings-
Overført
Foreslået
I alt
kapital
henlæggelser
resultat
udbytte for
regnskabsåret
Egenkapital 1. januar 2025
16.820
1.942
1.036.101
25.230
1.080.093
Periodens resultat
112.839
42.050
154.889
Totalindkomst for regnskabsåret
112.839
42.050
154.889
Udbytte til ejere -25.230 -25.230
Modtaget udbytte af egne aktier
4
4
Køb af egne aktier
-3.226
-3.226
Øvrige egenkapitalposteringer (medarbejderaktier)
3.780
3.780
Egenkapital 31. december 2025
16.820
1.942
1.149.498
42.050
1.210.310
Egenkapital 1. januar 2024
16.820
1.942
922.628
16.820
958.209
Køb og salg af egne aktier, netto
-543
-543
Periodens resultat
114.016
25.230
139.246
Totalindkomst for regnskabsåret
113.473
25.230
138.703
Udbytte til ejere
-16.820
-16.820
Egenkapital 31. december 2024
16.820
1.942
1.036.101
25.230
1.080.093
Egenkapitalopgørelse for 2025
30
Egenkapitalopgørelse for 2025
(1.000 kr.)
Aktie-
Opskrivnings-
Overført
Foreslået
I alt
kapital
henlæggelser
resultat
udbytte for
regnskabsåret
Egenkapital 1. januar 2025
16.820
1.942
1.036.101
25.230
1.080.093
Periodens resultat
112.839
42.050
154.889
Totalindkomst for regnskabsåret
112.839
42.050
154.889
Udbytte til ejere
-25.230
-25.230
Modtaget udbytte af egne aktier
4
4
b af egne aktier
-3.226
-3.226
Øvrige egenkapitalposteringer (medarbejderaktier)
3.780
3.780
Egenkapital 31. december 2025
16.820
1.942
1.149.498
42.050
1.210.310
Egenkapital 1. januar 2024
16.820
1.942
922.628
16.820
958.209
Køb og salg af egne aktier, netto
-543
-543
Periodens resultat
114.016
25.230
139.246
Totalindkomst for regnskabsåret
113.473
25.230
138.703
Udbytte til ejere
-16.820
-16.820
Egenkapital 31. december 2024
16.820
1.942
1.036.101
25.230
1.080.093
31
Noter til årsregnskabet for 2025
Note 1
Væsentlig anvendt regnskabspraksis
Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med Lov om
finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finan-
sielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselska-
ber m.fl. (Regnskabsbekendtgørelsen).
Årsregnskabet præsenteres i danske kroner og afrundet til
nærmeste 1.000 kr.
Ved udarbejdelse af årsregnskabet foretager ledelsen en
række regnskabsmæssige vurderinger, der danner grund-
lag for præsentation, indregning og måling af bankens ak-
tiver og forpligtelser. Årsregnskabet er aflagt efter et prin-
cip om going concern ud fra den nuværende gældende
praksis og fortolkning af reglerne for danske pengeinstitut-
ter. De væsentligste regnskabsmæssige skøn, forudsæt-
ninger og usikkerheder fremgår af note 2. Præsentationen
af den øvrige anvendte regnskabspraksis fremgår af note
32.
Der er ikke ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold
til årsrapporten for 2024.
Væsentlig anvendt regnskabspraksis
Fastlæggelse af dagsværdi
Dagsværdien er det beløb, som et aktiv kan omsættes til,
eller en forpligtelse indfries til, ved handel under normale
omstændigheder mellem kvalificerede, villige og indbyrdes
uafhængige parter.
Dagsværdien af finansielle instrumenter, som der findes et
aktivt marked for, fastsættes til lukkekursen på balanceda-
gen eller, hvis en sådan ikke foreligger, en anden offentlig-
gjort kurs, der må antages at svare bedst hertil.
For finansielle instrumenter, hvor der ikke findes et aktivt
marked, fastlægges dagsværdien ved hjælp af almindeligt
anerkendte værdiansættelsesteknikker.
Klassifikation og måling af finansielle instrumenter
Klassifikation og måling af finansielle aktiver foretages
baggrund af forretningsmodellen for de finansielle aktiver
og de kontraktmæssige betalingsstrømme, som knytter sig
til de finansielle aktiver. Dette indebærer, at finansielle ak-
tiver skal klassificeres i en af de følgende kategorier:
Finansielle aktiver, som holdes for at generere de kon-
traktmæssige betalinger, og hvor de kontraktlige betalin-
ger udelukkende udgøres af rente og afdrag på det ude-
stående beløb, måles efter tidspunktet for første indreg-
ning til amortiseret kostpris.
Finansielle aktiver, som ikke opfylder de ovennævnte kri-
terier for forretningsmodel, eller hvor de kontraktmæs-
sige pengestrømme ikke udelukkende udgøres af rente
og afdrag på det udestående beløb, måles efter tids-
punktet for første indregning til dagsværdi gennem resul-
tatopgørelsen.
Kreditbanken har ikke finansielle aktiver, der omfattes af
målingskategorien med indregning af finansielle aktiver til
dagsværdi gennem anden totalindkomst. I stedet måles
bankens beholdning af obligationer til dagsværdi gennem
resultatopgørelsen, fordi de indgår i en handelsbehold-
ning.
Bankens udlån og tilgodehavender måles til amortiseret
kostpris.
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris
Regnskabsposten består af udlån, hvor udbetaling er sket
direkte til låntager.
Udlån måles ved første indregning til dagsværdi med til-
læg af de transaktionsomkostninger, som er direkte for-
bundet med erhvervelsen af udlånet samt fradrag for mod-
tagne gebyrer og provisioner, der indgår som en integreret
del af den effektive rente. Efterfølgende måles udlån og
andre tilgodehavender til amortiseret kostpris fratrukket
det forventede kredittab.
Reguleringer til imødegåelse af tab som følge af kreditri-
siko indregnes i resultatopgørelsen under regnskabspo-
sten nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender
mv.
Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender og
hensættelser på garantier og kredittilsagn
Nedskrivninger og hensættelser baseres på det forven-
tede kredittab i forhold til kreditrisikoen. Kreditrisikoen ud-
gør sandsynligheden for, at låntager misligholder sine be-
talingsforpligtelser. Dette medfører, at der allerede på tids-
punktet for første indregning foretages en nedskrivning for
forventet tab. I den nedenstående beskrivelse omtales
både nedskrivninger på udlån og tilgodehavender og hen-
sættelser på garantier og kredittilsagn under fællesbe-
tegnelsen, nedskrivninger.
Opgørelsen af det forventede kredittab afhænger af,
om der er indtruffet en væsentlig stigning i kreditrisi-
koen siden første indregning. Opgørelsen af nedskriv-
ninger følger en model med 3 stadier:
Stadie 1 omfatter aktiver, hvor der ikke er sket en be-
tydelig stigning i kreditrisikoen siden første indreg-
ning. Nedskrivningsberegning sker pr. facilitet. Der
beregnes nedskrivninger for det forventede kredittab i
12 måneder. Hvis kreditrisikoen på det finansielle ak-
tiv betragtes som lav på balancetidspunktet, fasthol-
des aktivet dog i stadie 1, som er
karakteriseret ved
fravær af en betydelig stigning i kreditrisikoen. Banken
betragter kreditrisikoen som lav, når bankens interne ra-
ting af kunden svarer til 2a eller bedre. Kategorien af ak-
tiver med lav kreditrisiko omfatter udover udlån og tilgo-
dehavender, der opfylder ratingkriteriet, tillige danske
stats- og realkreditobligationer og tilgodehavender hos
danske kreditinstitutter.
Noter til årsregnskabet for 2025
32
Stadie 2 omfatter aktiver, hvor der er sket en betydelig
stigning i kreditrisikoen siden første indregning eller
overtræk på aktivet. Nedskrivningsberegning sker pr. fa-
cilitet. Der beregnes nedskrivninger for det forventede
kredittab i hele aktivets levetid. For den del af stadie 2
svag, der er vandret fra stadie 3, beregnes nedskrivnin-
gerne på samme måde som stadie 3-nedskrivninger.
Stadie 3 omfatter kreditforringede aktiver. I dette stadie
beregnes nedskrivningerne baseret på en individuel vur-
dering af kredittabet i aktivets levetid. Beregning sker
som helhed for hele eksponeringen.
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender føres på en
korrektivkonto, som modregnes under udlån, og hensæt-
telser på garantier og kredittilsagn indregnes som en for-
pligtelse.
Kreditforringede aktiver (stadie 3)
Udlån og andre tilgodehavender, der måles til amortiseret
kostpris, samt garantier og kredittilsagn, kan være kredit-
forringet, hvis en eller flere af følgende begivenheder er
indtruffet:
Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder.
Låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af mang-
lende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter.
Når banken eller andre långivere yder låntager lempel-
ser i vilkår, som ikke ville være overvejet, hvis ikke lånta-
ger var i økonomiske vanskeligheder.
Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive
omfattet af anden økonomisk rekonstruktion.
Bortfald af et aktivt marked for det finansielle aktiv på
grund af økonomiske vanskeligheder.
Erhvervelse eller oprettelse af et finansielt aktiv til en be-
tragtelig underkurs, som afspejler indtrufne kredittab.
For finansielle aktiver, hvor kunden har betydelige øko-
nomiske vanskeligheder, eller hvor banken har ydet lem-
peligere vilkår på grund af kundens økonomiske vanske-
ligheder, fastholdes placeringen i stadie 2, såfremt der
ikke forventes tab i det mest sandsynlige scenarie.
Definitionen af misligholdelse
Fastlæggelsen af, hvornår en låntager har misligholdt sin
forpligtelser, er afgørende for opgørelsen af et forventet
kredittab. Banken anser en låntager for at have misligholdt
sine forpligtelser såfremt låntager er mere end 90 dage i
restance på væsentlige dele af deres forpligtelser, eller
det er usandsynligt, at låntager kan tilbagebetale sine for-
pligtelser fuldt.
Vurderingen af, om en låntager er i restance, gælder både
overtræk over de fastsatte rammer og manglende betaling
af enten afdrag eller renter. Vurderingen af, hvorvidt det er
usandsynligt, at en låntager kan tilbagebetale sine forplig-
telser, tager udgangspunkt i både kvalitative og kvantita-
tive indikatorer. En kvalitativ indikator for erhvervsudlån
kan for eksempel være, om der er brud på covenants.
Kvantitative indikatorer kunne for eksempel være en vur-
dering af, hvorvidt en låntager kan opfylde sine forpligtel-
ser på andre lån, eller er i restance på andre lån.
Af- og nedskrivninger
Nedskrivninger i stadie 1 og 2
Bortset fra den del af stadie 2 svag, der er vandret fra sta-
die 3, opgøres det forventede kredittab i stadie 1 og 2 ba-
seret på en nedskrivningsmodel. Nedskrivningsmodellen
tager udgangspunkt i sandsynligheden for misligholdelse
(PD), forventet krediteksponering ved misligholdelse
(EAD) og forventet tabsandel ved misligholdelse (LGD).
Modellen inkorporerer historiske observationer for de en-
kelte inputs og ligeledes fremadskuende information, her-
under makroøkonomiske forhold.
Fastlæggelse af input til nedskrivningsmodellen
Nedskrivningsmodellen tager udgangspunkt i sandsynlig-
heden for misligholdelse (PD), forventet krediteksponering
ved misligholdelse (EAD) og forventet tabsandel ved mis-
ligholdelse (LGD). Input til nedskrivningsmodellen er base-
ret på historisk information, som er udviklet af bankens da-
tacentral (Bankdata) ved brug af statistiske modeller.
Placeringen i stadier og opgørelse af det forventede tab er
baseret på Kreditbankens ratingmodeller, der er udviklet
af datacentralen Bankdata.
Fastlæggelsen af sandsynligheden for misligholdelse (PD)
tager udgangspunkt i observerede misligholdelser igen-
nem en periode, som dækker over en økonomisk cyklus,
og herefter konverteres de observerede misligholdelser til
en estimeret sandsynlighed, der gælder for et bestemt
tidspunkt (12 måneders PD). Livstids PD opgøres med ud-
gangspunkt i 12 måneders PD på baggrund af matemati-
ske modeller og fremskrivninger af 12 måneders PD.
Dette er baseret på forventninger til fremtiden og lånenes
udvikling.
Fastlæggelsen af krediteksponering ved misligholdelse
(EAD) tager udgangspunkt i den forventede ændring til ek-
sponeringen efter balancedagen, inklusive tilbagebetaling
af renter og afdrag samt yderligere træk på kredittilsagn.
Datacentralens fastlæggelse af EAD tager udgangspunkt i
historisk information om forventede ændringer i ekspone-
ringer over lånenes levetid inden for det enkelte låns ram-
mer. Der tages derved højde for afdragsprofil, førtidsindfri-
elser og ændringer i brugen af kreditter.
32
Stadie 2 omfatter aktiver, hvor der er sket en betydelig
stigning i kreditrisikoen siden første indregning eller
overtræk på aktivet. Nedskrivningsberegning sker pr. fa-
cilitet. Der beregnes nedskrivninger for det forventede
kredittab i hele aktivets levetid. For den del af stadie 2
svag, der er vandret fra stadie 3, beregnes nedskrivnin-
gerne på samme måde som stadie 3-nedskrivninger.
Stadie 3 omfatter kreditforringede aktiver. I dette stadie
beregnes nedskrivningerne baseret på en individuel vur-
dering af kredittabet i aktivets levetid. Beregning sker
som helhed for hele eksponeringen.
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender føres på en
korrektivkonto, som modregnes under udlån, og hensæt-
telser på garantier og kredittilsagn indregnes som en for-
pligtelse.
Kreditforringede aktiver (stadie 3)
Udlån og andre tilgodehavender, der måles til amortiseret
kostpris, samt garantier og kredittilsagn, kan være kredit-
forringet, hvis en eller flere af følgende begivenheder er
indtruffet:
Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder.
Låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af mang-
lende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter.
Når banken eller andre långivere yder låntager lempel-
ser i vilkår, som ikke ville være overvejet, hvis ikke lånta-
ger var i økonomiske vanskeligheder.
Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive
omfattet af anden økonomisk rekonstruktion.
Bortfald af et aktivt marked for det finansielle aktiv på
grund af økonomiske vanskeligheder.
Erhvervelse eller oprettelse af et finansielt aktiv til en be-
tragtelig underkurs, som afspejler indtrufne kredittab.
For finansielle aktiver, hvor kunden har betydelige øko-
nomiske vanskeligheder, eller hvor banken har ydet lem-
peligere vilkår på grund af kundens økonomiske vanske-
ligheder, fastholdes placeringen i stadie 2, såfremt der
ikke forventes tab i det mest sandsynlige scenarie.
Definitionen af misligholdelse
Fastlæggelsen af, hvornår en låntager har misligholdt sin
forpligtelser, er afgørende for opgørelsen af et forventet
kredittab. Banken anser en låntager for at have misligholdt
sine forpligtelser såfremt låntager er mere end 90 dage i
restance på væsentlige dele af deres forpligtelser, eller
det er usandsynligt, at låntager kan tilbagebetale sine for-
pligtelser fuldt.
Vurderingen af, om en låntager er i restance, gælder både
overtræk over de fastsatte rammer og manglende betaling
af enten afdrag eller renter. Vurderingen af, hvorvidt det er
usandsynligt, at en låntager kan tilbagebetale sine forplig-
telser, tager udgangspunkt i både kvalitative og kvantita-
tive indikatorer. En kvalitativ indikator for erhvervsudlån
kan for eksempel være, om der er brud på covenants.
Kvantitative indikatorer kunne for eksempel være en vur-
dering af, hvorvidt en låntager kan opfylde sine forpligtel-
ser på andre lån, eller er i restance på andre lån.
Af- og nedskrivninger
Nedskrivninger i stadie 1 og 2
Bortset fra den del af stadie 2 svag, der er vandret fra sta-
die 3, opgøres det forventede kredittab i stadie 1 og 2 ba-
seret på en nedskrivningsmodel. Nedskrivningsmodellen
tager udgangspunkt i sandsynligheden for misligholdelse
(PD), forventet krediteksponering ved misligholdelse
(EAD) og forventet tabsandel ved misligholdelse (LGD).
Modellen inkorporerer historiske observationer for de en-
kelte inputs og ligeledes fremadskuende information, her-
under makroøkonomiske forhold.
Fastlæggelse af input til nedskrivningsmodellen
Nedskrivningsmodellen tager udgangspunkt i sandsynlig-
heden for misligholdelse (PD), forventet krediteksponering
ved misligholdelse (EAD) og forventet tabsandel ved mis-
ligholdelse (LGD). Input til nedskrivningsmodellen er base-
ret på historisk information, som er udviklet af bankens da-
tacentral (Bankdata) ved brug af statistiske modeller.
Placeringen i stadier og opgørelse af det forventede tab er
baseret på Kreditbankens ratingmodeller, der er udviklet
af datacentralen Bankdata.
Fastlæggelsen af sandsynligheden for misligholdelse (PD)
tager udgangspunkt i observerede misligholdelser igen-
nem en periode, som dækker over en økonomisk cyklus,
og herefter konverteres de observerede misligholdelser til
en estimeret sandsynlighed, der gælder for et bestemt
tidspunkt (12 måneders PD). Livstids PD opgøres med ud-
gangspunkt i 12 måneders PD på baggrund af matemati-
ske modeller og fremskrivninger af 12 måneders PD.
Dette er baseret på forventninger til fremtiden og lånenes
udvikling.
Fastlæggelsen af krediteksponering ved misligholdelse
(EAD) tager udgangspunkt i den forventede ændring til ek-
sponeringen efter balancedagen, inklusive tilbagebetaling
af renter og afdrag samt yderligere træk på kredittilsagn.
Datacentralens fastlæggelse af EAD tager udgangspunkt i
historisk information om forventede ændringer i ekspone-
ringer over lånenes levetid inden for det enkelte låns ram-
mer. Der tages derved højde for afdragsprofil, førtidsindfri-
elser og ændringer i brugen af kreditter.
33
Forventet tabsandel ved misligholdelse (LGD) er estimeret
på baggrund af forskellen mellem de kontraktuelle penge-
strømme og de pengestrømme, som instituttet forventer at
modtage efter misligholdelse inklusive pengestrømme ved
realisering af sikkerheder. Fastlæggelsen af LGD tager
udgangspunkt i de forventede sikkerhedsværdier fratruk-
ket omkostninger ved salg samt pengestrømme, som en
låntager kan betale i øvrigt ud over sikkerheder. Der tages
ligeledes højde for eventuel reduktion i pris, såfremt sik-
kerheden skal realiseres inden for en kortere periode.
De fremtidige pengestrømme tilbagediskonteres til nutids-
værdi. Nutidsværdien beregnes for fastforrentede udlån
og tilgodehavender baseret på den oprindeligt fastsatte ef-
fektive rentesats. For variabelt forrentede udlån og tilgode-
havender anvendes den aktuelle effektive rentesats på
udlånet eller tilgodehavendet.
Fremadskuende makroøkonomiske scenarier
Fremadskuende information indgår i beregningen af for-
ventet tab i form af makroøkonomiske prognoser og frem-
skrivninger. Banken bruger en model herfor, der udvikles
og vedligeholdes af Lokale Pengeinstitutter.
Modellen er opbygget omkring fastlæggelsen af historiske
sammenhænge mellem nedskrivninger inden for en række
sektorer og brancher og en række forklarende makroøko-
nomiske variabler. Disse sammenhænge tilføres herefter
estimater for de makroøkonomiske variabler, baseret på
prognoser fra konsistente kilder som Det Økonomiske
Råd, Nationalbanken m.fl., hvor prognoserne i almindelig-
hed rækker 2 år frem i tid og omfatter variabler som stig-
ning i offentligt forbrug, stigning i BNP, rente etc.
Derved beregnes de forventede nedskrivninger i op til 2 år
frem i tid inden for de enkelte sektorer og brancher, mens
der for løbetider udover 2 år foretages en lineær interpola-
tion mellem nedskrivningsprocenten for år 2 og nedskriv-
ningsprocenten i år 10, hvor der i modelmæssig hen-
seende antages at indtræffe en ’langtidsligevægt’ opgjort
som et strukturelt niveau fra prognoserne. Løbetider ud-
over 10 år tildeles i modelmæssig henseende samme ned-
skrivningsprocent som langtidsligevægten i år 10. Endelig
transformeres de beregnede nedskrivningsprocenter til ju-
steringsfaktorer, der korrigerer datacentralens estimater i
de enkelte sektorer og brancher. Banken foretager tilpas-
ninger til disse, baseret på egne forventninger til fremti-
den, og med udgangspunkt i lånesammensætningen.
Modellen har vanskeligt ved at tage højde for pludseligt
opståede kriser eller hændelser. Krigene i Ukraine, Mel-
lemøsten, øvrige geopolitiske forhold og den usikre øko-
nomiske situation som følge heraf er derfor endnu ikke
fuldt ud indarbejdet i de fremadskuende scenarier i model-
len. Derfor vil der stadig være behov for ledelsesmæssige
tillæg til modellens beregninger.
Ledelsesmæssige tillæg
Banken foretager på hver balancedag en vurdering af, om
der er behov for korrektioner til de forventede kredittab,
som er beregnet på basis af de anvendte modeller i stadie
1, 2 og 3. Vurderinger af modellens resultater foretages på
baggrund af resultater og hændelser, modellen ikke impli-
cerer.
Nedskrivninger i stadie 2 svag
Stadie 2 svag består af de svageste eksponeringer i ned-
skrivningsmodellen for stadie 1 og 2. Disse eksponeringer
har samtidig haft en betydelig stigning i kreditrisikoen, si-
den de første gang blev indregnet.
Derudover består stadie 2 svag af kreditforringede ekspo-
neringer, hvor sandsynligheden for tab er under 50 %, og
der samtidig ikke foreligger kontraktbrud, inkasso, insol-
vensbehandling, rentenulstilling eller eftergivelse af gæld.
Hvis der foreligger en af de ovenstående hændelser, vil
eksponeringen overgå til stadie 3.
Nedskrivninger i stadie 3
Nedskrivning på kreditforringede udlån opgøres som det
forventede tab på baggrund af en række mulige udfald
(scenarier) for låntagers økonomiske situation og bankens
kredithåndtering. Det forventede tab beregnes ved at sam-
menveje det opgjorte tab forbundet med hvert scenarie
baseret på sandsynligheden for, at scenariet indtræffer.
For hvert scenarie opgøres nedskrivningen baseret på for-
skellen mellem den regnskabsmæssige værdi før ned-
skrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige
betalinger på udlånet.
Til beregningen af nutidsværdien anvendes for fastforren-
tede udlån og tilgodehavender den oprindeligt fastsatte ef-
fektive rentesats. For variabelt forrentede udlån og tilgode-
havender anvendes den aktuelle effektive rentesats på
udlånet eller tilgodehavendet.
Afskrivninger
Finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, af-
skrives helt eller delvist, såfremt der ikke længere er en ri-
melig forventning om dækning af det udestående beløb.
Ved afskrivning ophører aktivet med at være indregnet i
balancen helt eller delvist.
Fastsættelsen af, hvornår der ikke er en rimelig forvent-
ning om dækning af de udestående beløb, baserer sig ty-
pisk på konkrete forhold hos den enkelte låntager. Dette
kunne f.eks. være likviditet, aktivsammensætning, egenka-
pital og fremtidig indtjening.
Inden der foretages afskrivning, har en låntager været
igennem en gældsinddrivelsesproces, hvor der typisk vil
blive foretaget en frivillig aftale, hvor banken bliver delvist
indfriet.
34
Gældsinddrivelsesprocessen fortsætter efter der er sket
ophør af indregning af udlån. For erhvervskunder fortsæt-
ter processen, indtil låntager enten begæres konkurs, re-
konstruktion eller der bliver aftalt en frivillig akkord. For pri-
vatkunder forsøges det at indgå en frivillig aftale, der en-
ten indeholder lempelige vilkår eller eftergivelse af gæld.
Obligationer til dagsværdi
Obligationer, der handles på aktive markeder, måles til
dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen for
det pågældende marked på balancedagen. Udtrukne obli-
gationer måles til nutidsværdien.
Kreditbanken har kun noterede obligationer.
Aktier
Banken har ingen noterede aktier.
Dagsværdien for unoterede og illikvide aktier tager ud-
gangspunkt i tilgængelige oplysninger om handler og lig-
nende eller alternativt beregninger af kapitalværdi. Illikvide
og unoterede kapitalandele, hvor det ikke vurderes muligt
at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris.
Afledte finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, der
som udgangspunkt er baseret på noterede markedspriser.
I det omfang, der er tale om ikke noterede instrumenter,
opgøres dagsværdien efter almindeligt anerkendte princip-
per, der bygger på markedsbaserede parametre. Afledte
finansielle instrumenter indregnes under andre aktiver,
henholdsvis andre passiver.
Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumen-
ter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for
sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en ind-
regnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sam-
men med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller
den sikrede forpligtelse. Øvrige ændringer indregnes i re-
sultatopgørelsen som finansielle poster.
Note 2
Væsentlige regnskabsmæssige skøn,
forudsætninger og usikkerheder
Årsregnskabet udarbejdes ud fra visse særlige forudsæt-
ninger, der medfører brug af regnskabsmæssige skøn.
Disse skøn foretages af ledelsen i overensstemmelse med
regnskabspraksis og på baggrund af historiske erfaringer
og forudsætninger, som ledelsen anser som forsvarlige og
realistiske, dog kan uventede fremtidige begivenheder el-
ler omstændigheder opstå, ligesom andre vil kunne
komme frem til andre skøn.
De områder, som indebærer en højere grad af vurderinger
eller kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn
er væsentlige for regnskabet, er angivet nedenfor.
Ved udarbejdelse af årsregnskabet foretager ledelsen en
række regnskabsmæssige vurderinger der danner grund-
lag for præsentation, indregning og måling af instituttets
aktiver og forpligtelser.
De væsentligste skøn, som ledelsen foretager i forbin-
delse med indregning og måling af disse aktiver og forplig-
telser, og de væsentlige skønsmæssige usikkerheder for-
bundet med udarbejdelsen af årsrapporten for 2025, er
nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier og
kredittilsagn
Nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier
og kredittilsagn
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er foretaget i
overensstemmelse med den i note 1 beskrevne regn-
skabspraksis og er baseret på en række forudsætninger.
Såfremt disse forudsætninger ændres, kan regnskabsaf-
læggelsen blive påvirket, og påvirkningen kan være væ-
sentlig.
Måling af udlån bliver væsentligt påvirket af den nuvæ-
rende økonomiske situation i samfundet. Det kan således
ikke afvises, at en negativ udvikling inden for brancher,
hvor banken har betydelige eksponeringer, kan medføre
yderligere nedskrivninger. Såfremt det kan fastslås, at ikke
alle fremtidige betalinger vil blive modtaget, er fastlæggel-
sen af størrelsen af de forventede betalinger, herunder re-
alisationsværdier af sikkerheder og forventede dividende-
udbetalinger fra boer, også undergivet væsentlige skøn.
Ved måling af sikkerheder med pant i helt eller delvist ud-
lejede erhvervsejendomme eller boligejendomme er af-
kastkrav en af de væsentligste forudsætninger, som insti-
tuttet anvender. Værdien af ejendomme fastsættes på
grundlag af en vurdering af det afkastkrav, som en inve-
stor forventes at stille til en ejendom i den pågældende ka-
tegori.
Afkastkravets størrelse afhænger bl.a. af geografi, belig-
genhed i det pågældende område, ejendommens anven-
delsesmuligheder (erhverv/beboelse), vedligeholdelses-
stand samt eventuel genudlejning og dermed niveauet for
tomgang mv.
Værdiansættelsen af sikkerhederne i instituttets ekspone-
ringer er forbundet med usikkerhed, og sikkerhederne i er-
hvervsejendomme er i høj grad påvirket af de aktuelle
skøn over afkastkrav i ejendomsmarkedet.
For privatkunder er der usikkerhed forbundet med opgø-
relse af nedskrivninger som følge af usikkerhed i den
fremtidige betalingsevne. For en del af låntagerne konsta-
teres det, at selvom de på nuværende tidspunkt kan be-
tale ydelserne på lånene, så vil yderligere krav til afdrag
eller rente presse betalingsevnen. Hertil kommer, at en
række boligejere ikke vil kunne afhænde deres bolig uden
tab.
Fremadskuende makroøkonomiske scenarier
Fastlæggelse af forventet tab er baseret på ledelsens for-
ventninger til den fremtidige økonomiske udvikling. Så-
danne forventninger er forbundet med en stor grad af
skøn fra ledelsen. Ledelsen foretager dette skøn med ud-
gangspunkt i forskellige scenarier (en ”base case”, en
”bedre case” og en ”værre case”). Disse 3 scenarier tilde-
les en sandsynlighedsvægt afhængigt af ledelsens vurde-
34
Gældsinddrivelsesprocessen fortsætter efter der er sket
ophør af indregning af udlån. For erhvervskunder fortsæt-
ter processen, indtil låntager enten begæres konkurs, re-
konstruktion eller der bliver aftalt en frivillig akkord. For pri-
vatkunder forsøges det at indgå en frivillig aftale, der en-
ten indeholder lempelige vilkår eller eftergivelse af gæld.
Obligationer til dagsværdi
Obligationer, der handles på aktive markeder, måles til
dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen for
det pågældende marked på balancedagen. Udtrukne obli-
gationer måles til nutidsværdien.
Kreditbanken har kun noterede obligationer.
Aktier
Banken har ingen noterede aktier.
Dagsværdien for unoterede og illikvide aktier tager ud-
gangspunkt i tilgængelige oplysninger om handler og lig-
nende eller alternativt beregninger af kapitalværdi. Illikvide
og unoterede kapitalandele, hvor det ikke vurderes muligt
at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris.
Afledte finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, der
som udgangspunkt er baseret på noterede markedspriser.
I det omfang, der er tale om ikke noterede instrumenter,
opgøres dagsværdien efter almindeligt anerkendte princip-
per, der bygger på markedsbaserede parametre. Afledte
finansielle instrumenter indregnes under andre aktiver,
henholdsvis andre passiver.
Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumen-
ter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for
sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en ind-
regnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sam-
men med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller
den sikrede forpligtelse. Øvrige ændringer indregnes i re-
sultatopgørelsen som finansielle poster.
Note 2
Væsentlige regnskabsmæssige skøn,
forudsætninger og usikkerheder
Årsregnskabet udarbejdes ud fra visse særlige forudsæt-
ninger, der medfører brug af regnskabsmæssige skøn.
Disse skøn foretages af ledelsen i overensstemmelse med
regnskabspraksis og på baggrund af historiske erfaringer
og forudsætninger, som ledelsen anser som forsvarlige og
realistiske, dog kan uventede fremtidige begivenheder el-
ler omstændigheder opstå, ligesom andre vil kunne
komme frem til andre skøn.
De områder, som indebærer en højere grad af vurderinger
eller kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn
er væsentlige for regnskabet, er angivet nedenfor.
Ved udarbejdelse af årsregnskabet foretager ledelsen en
række regnskabsmæssige vurderinger der danner grund-
lag for præsentation, indregning og måling af instituttets
aktiver og forpligtelser.
De væsentligste skøn, som ledelsen foretager i forbin-
delse med indregning og måling af disse aktiver og forplig-
telser, og de væsentlige skønsmæssige usikkerheder for-
bundet med udarbejdelsen af årsrapporten for 2025, er
nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier og
kredittilsagn
Nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier
og kredittilsagn
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er foretaget i
overensstemmelse med den i note 1 beskrevne regn-
skabspraksis og er baseret på en række forudsætninger.
Såfremt disse forudsætninger ændres, kan regnskabsaf-
læggelsen blive påvirket, og påvirkningen kan være væ-
sentlig.
Måling af udlån bliver væsentligt påvirket af den nuvæ-
rende økonomiske situation i samfundet. Det kan således
ikke afvises, at en negativ udvikling inden for brancher,
hvor banken har betydelige eksponeringer, kan medføre
yderligere nedskrivninger. Såfremt det kan fastslås, at ikke
alle fremtidige betalinger vil blive modtaget, er fastlæggel-
sen af størrelsen af de forventede betalinger, herunder re-
alisationsværdier af sikkerheder og forventede dividende-
udbetalinger fra boer, også undergivet væsentlige skøn.
Ved måling af sikkerheder med pant i helt eller delvist ud-
lejede erhvervsejendomme eller boligejendomme er af-
kastkrav en af de væsentligste forudsætninger, som insti-
tuttet anvender. Værdien af ejendomme fastsættes på
grundlag af en vurdering af det afkastkrav, som en inve-
stor forventes at stille til en ejendom i den pågældende ka-
tegori.
Afkastkravets størrelse afhænger bl.a. af geografi, belig-
genhed i det pågældende område, ejendommens anven-
delsesmuligheder (erhverv/beboelse), vedligeholdelses-
stand samt eventuel genudlejning og dermed niveauet for
tomgang mv.
Værdiansættelsen af sikkerhederne i instituttets ekspone-
ringer er forbundet med usikkerhed, og sikkerhederne i er-
hvervsejendomme er i høj grad påvirket af de aktuelle
skøn over afkastkrav i ejendomsmarkedet.
For privatkunder er der usikkerhed forbundet med opgø-
relse af nedskrivninger som følge af usikkerhed i den
fremtidige betalingsevne. For en del af låntagerne konsta-
teres det, at selvom de på nuværende tidspunkt kan be-
tale ydelserne på lånene, så vil yderligere krav til afdrag
eller rente presse betalingsevnen. Hertil kommer, at en
række boligejere ikke vil kunne afhænde deres bolig uden
tab.
Fremadskuende makroøkonomiske scenarier
Fastlæggelse af forventet tab er baseret på ledelsens for-
ventninger til den fremtidige økonomiske udvikling. Så-
danne forventninger er forbundet med en stor grad af
skøn fra ledelsen. Ledelsen foretager dette skøn med ud-
gangspunkt i forskellige scenarier (en ”base case”, en
”bedre case” og en ”værre case”). Disse 3 scenarier tilde-
les en sandsynlighedsvægt afhængigt af ledelsens vurde-
35
ring af de nuværende forventninger til fremtiden. Fastlæg-
gelsen af scenarier og sandsynlighedsvægtning heraf er
forbundet med usikkerhed.
Udover fastlæggelsen af forventninger til fremtiden er ned-
skrivninger i stadie 1 og 2 ligeledes behæftet med en usik-
kerhed som følge af, at modellerne ikke tager højde for
alle relevante forhold. Da der fortsat er begrænset histo-
risk datagrundlag som udgangspunkt for beregningerne,
har det været nødvendigt at supplere modellens beregnin-
ger med ledelsesmæssige skøn. Fastlæggelsen af det le-
delsesmæssige skøn er foretaget ud fra en konkret vurde-
ring af det enkelte segment og de berørte låntagere. Vur-
deringen af effekten for den langsigtede sandsynlighed for
misligholdelse for disse låntagere, og segmenter ved hen-
holdsvis forbedret og forværret udfald af makroøkonomi-
ske scenarier, er forbundet med skøn.
Note 3
Finansielle risici og politikker og mål
for styringen af finansielle risici
Banken er eksponeret over for forskellige typer af risici.
Formålet med bankens politikker for risikostyring er at mi-
nimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. en uforud-
sigelig udvikling på de finansielle markeder.
Banken udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og
styring af de risici, som til daglig påvirker banken. Besty-
relsen fastlægger de overordnede rammer og principper
for risiko- og kapitalstyring og modtager løbende rapporte-
ring om udvikling i risici og udnyttelse af de tildelte risiko-
rammer.
Den løbende styring af risici foretages af direktionen.
Afdækningsstrategier bliver løbende styret af direktionen,
mens der foretages uafhængig kontrol og rapportering
heraf af regnskabs- og risikostyringsfunktionerne.
Den væsentligste risiko i banken vedrører i sagens natur
kreditrisikoen.
Kreditrisiko
Bankens risikostyringspolitikker er tilrettelagt med henblik
på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter
til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne
rammer og forventede sikkerheder. Banken har vedtaget
politikker, der begrænser eksponeringen i forhold til et-
hvert kreditinstitut, som banken har forretninger med.
Bankens samlede krediteksponering er sammensat af ba-
lanceførte og ikke balanceførte poster.
Banken følger løbende op på individuel basis på alle kon-
cerneksponeringer på over 200.000 kr. Øvrige udlån og
garantier overvåges på gruppevis basis dog sådan, at
en eksponering bliver vurderet individuelt, når objektive in-
dikatorer viser, at der kan opstå et konkret problem med
eksponeringen.
Kreditbanken opererer med såvel kreditsegmentering som
kreditrating af kunderne.
36
Maksimal krediteksponering efter nedskrivninger og hensættelser
fordelt på balanceposter og ikke balanceførte poster
2025
(1.000 kr.)
2024
(1.000 kr.)
Balanceførte poster
Kassebeholdninger og anfordringstilgodehavender hos centralbanker
1.448.934
1.275.112
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker…………………...
65.171
38.033
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris………………….
2.925.569
2.645.749
Obligationer til dagsværdi…………………………………………………….
2.036.157
1.729.957
6.475.831
5.688.851
Ikke balanceførte poster*
Garantier finansielle…………………………………………………………
464.316
467.367
Uudnyttet del af kreditter og kredittilsagn…………………………………...
1.605.097
1.504.737
2.069.413
1.972.104
Der er ikke committede tilsagn.
Krediteksponering for værdipapirer
Realkreditobligationer…………………………………………………………
2.036.157
1.729.957
2.036.157
1.729.957
Samtlige obligationer har danske udstedere.
*Banken har tilpasset 2024-sammenligningstallene for garantier - finansielle, da flere tabsgarantier på realkreditudlån har en løbetid under ét år
og derfor omklassificeres til tinglysnings- og konverteringsgarantier Se note 27.
Kreditpolitik
Der henvises til standardvilkår i note 16. Herudover kan
anføres, at banken anser kreditformidling og kreditgivning
som værende en integreret del af den samlede virksom-
hed.
Sønderjylland er bankens primære markedsområde, og
eventuelle eksponeringer med kunder i udlandet kan
alene etableres, hvis kunden har en økonomisk forbin-
delse til Sønderjylland. Banken vil primært yde lån og ga-
rantier til private personer og til virksomheder, der har do-
micil i bankens naturlige virkeområde eller tilknytning her-
til.
Banken ønsker ikke at indgå samarbejde med private per-
soner og erhvervskunder/virksomheder, der har negativ
offentlig bevågenhed. Derudover vil banken ikke indgå
samarbejde med virksomheder, der i særlig grad belaster
miljøet.
Banken har fastsat grænser
for den andel, enkelteksponeringer kan udgøre af ban-
kens kapitalgrundlag. Og i tilknytning hertil er fastsat
grænser for andelen af blanco
for fordelingen af udlån på erhvervs- og privatkunder
for de enkelte branchers andel af bankens samlede ud-
lån, garantier og uudnyttet del af kreditter og kredittil-
sagn. Ingen branche kan således udgøre mere end 15
% af de samlede udlån og garantier.
Bankens kreditfaciliteter skal kanaliseres til kunder med
orden i økonomien, hvor bankens krav til økonomien er
opfyldt. Lån og kreditter ydes på baggrund af kundens do-
kumenterede tilbagebetalingsevne. Derfor kræver banken
sikkerhedsstillelse for at afdække risikoen for, at betalings-
evnen svigter af uforudsete årsager. Ved lån med væsent-
lige blancoelementer søges dødsfaldsrisikoen afdækket.
Bevilling af kreditfaciliteter til igangværende virksomheder
baseres på en analyse og vurdering af regnskaber, bud-
getter, ledelse samt eksponeringens rentabilitet. Bevilling
til nyetablerede virksomheder foretages på grundlag af en
analyse og en vurdering af budgetter, ledelse samt ekspo-
neringens rentabilitet.
36
Maksimal krediteksponering efter nedskrivninger og henttelser
fordelt balanceposter og ikke balanceførte poster
2025
(1.000 kr.)
2024
(1.000 kr.)
Balanceførte poster
Kassebeholdninger og anfordringstilgodehavender hos centralbanker
1.448.934
1.275.112
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker…………………...
65.171
38.033
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris………………….
2.925.569
2.645.749
Obligationer til dagsværdi…………………………………………………….
2.036.157
1.729.957
6.475.831
5.688.851
Ikke balanceførte poster*
Garantier finansielle…………………………………………………………
464.316
467.367
Uudnyttet del af kreditter og kredittilsagn…………………………………...
1.605.097
1.504.737
2.069.413
1.972.104
Der er ikke committede tilsagn.
Krediteksponering for værdipapirer
Realkreditobligationer…………………………………………………………
2.036.157
1.729.957
2.036.157
1.729.957
Samtlige obligationer har danske udstedere.
*Banken har tilpasset 2024-sammenligningstallene for garantier - finansielle, da flere tabsgarantier på realkreditudlån har en løbetid under ét år
og derfor omklassificeres til tinglysnings- og konverteringsgarantier Se note 27.
Kreditpolitik
Der henvises til standardvilkår i note 16. Herudover kan
anføres, at banken anser kreditformidling og kreditgivning
som værende en integreret del af den samlede virksom-
hed.
Sønderjylland er bankens primære markedsområde, og
eventuelle eksponeringer med kunder i udlandet kan
alene etableres, hvis kunden har en økonomisk forbin-
delse til Sønderjylland. Banken vil primært yde lån og ga-
rantier til private personer og til virksomheder, der har do-
micil i bankens naturlige virkeområde eller tilknytning her-
til.
Banken ønsker ikke at indgå samarbejde med private per-
soner og erhvervskunder/virksomheder, der har negativ
offentlig bevågenhed. Derudover vil banken ikke indgå
samarbejde med virksomheder, der i særlig grad belaster
miljøet.
Banken har fastsat grænser
for den andel, enkelteksponeringer kan udgøre af ban-
kens kapitalgrundlag. Og i tilknytning hertil er fastsat
grænser for andelen af blanco
for fordelingen af udlån på erhvervs- og privatkunder
for de enkelte branchers andel af bankens samlede ud-
lån, garantier og uudnyttet del af kreditter og kredittil-
sagn. Ingen branche kan således udgøre mere end 15
% af de samlede udlån og garantier.
Bankens kreditfaciliteter skal kanaliseres til kunder med
orden i økonomien, hvor bankens krav til økonomien er
opfyldt. Lån og kreditter ydes på baggrund af kundens do-
kumenterede tilbagebetalingsevne. Derfor kræver banken
sikkerhedsstillelse for at afdække risikoen for, at betalings-
evnen svigter af uforudsete årsager. Ved lån med væsent-
lige blancoelementer søges dødsfaldsrisikoen afdækket.
Bevilling af kreditfaciliteter til igangværende virksomheder
baseres på en analyse og vurdering af regnskaber, bud-
getter, ledelse samt eksponeringens rentabilitet. Bevilling
til nyetablerede virksomheder foretages på grundlag af en
analyse og en vurdering af budgetter, ledelse samt ekspo-
neringens rentabilitet.
37
Kreditsegmentering
Bankens kunder inddeles kreditmæssigt i forskellige bonitets-
grupper. Bonitetskategori 1 udtrykker højeste kreditrisiko,
mens kategori 3 udtrykker den laveste kreditrisiko.
Bonitetsgrupperne svarer til Finanstilsynets bonitetskatego-
rier, og kriterierne for inddelingen/segmenteringen følger Fi-
nanstilsynets vejledninger.
Bonitetsfordeling af udlån, garantier og uudnyttede kredittilsagn
Bonitets-
gruppe
2025
2024
Beløb
Fordeling
Beløb
Fordeling
(1.000 kr.)
%
(1.000 kr.)
%
3/2a
2.720.473
52
2.595.958
54
2b
2.014.575
39
1.752.210
36
2c
224.629
4
220.928
5
1a/1b
269.896
5
224.650
5
I alt
5.229.573
100
4.793.746
100
Beløbene er efter nedskrivninger/hensættelser.
Bonitetskategori 2a/3: Udlån og garantidebitorer med normal/god bonitet.
Bonitetskategori 2b: Udlån og garantidebitorer med lidt forringet bonitet og visse svaghedstegn.
Bonitetskategori 2c: Udlån og garantidebitorer med væsentlige svaghedstegn.
Bonitetskategori 1a: Udlån og garantidebitorer med OIK uden nedskrivninger/hensættelser.
Bonitetskategori 1b: Udlån og garantidebitorer med OIK og med nedskrivninger/hensættelser.
Udlån, garantier og uudnyttede kredittilsagn fordelt efter bonitetsgrupper og stadier i IFRS 9
Bonitets-
gruppe
2025
Stadie 1
(1.000 kr.)
Stadie 2
(1.000 kr.)
Stadie 3
(1.000 kr.)
I alt
(1.000 kr.)
3/2a
2.738.936
39.918
296
2.779.150
2b
1.626.092
451.499
2.160
2.079.751
2c
113.646
124.296
4.223
242.165
1a/1b
0
319.489
78.622
398.111
I alt
4.478.674
935.202
85.301
5.499.177
Bonitets-
gruppe
2024
Stadie 1
(1.000 kr.)
Stadie 2
(1.000 kr.)
Stadie 3
(1.000 kr.)
I alt
(1.000 kr.)
3/2a
2.645.426
11.615
34
2.657.075
2b
1.454.397
360.707
1.115
1.816.219
2c
120.461
110.810
4.080
235.351
1a/1b
0
264.735
107.476
372.211
I alt
4.220.284
747.867
112.705
5.080.856
Beløbene er før nedskrivninger/hensættelser.
Bonitetskategori 1a: Udlån og garantidebitorer med OIK og uden nedskrivninger/hensættelser.
Bonitetskategori 1b: Udlån og garantidebitorer med OIK og med nedskrivninger/hensættelser.
Bonitetskategori 2c: Udlån og garantidebitorer med væsentlige svaghedstegn.
Bonitetskategori 2b: Udlån og garantidebitorer med lidt forringet bonitet og visse svaghedstegn.
Bonitetskategori 2a/3: Udlån og garantidebitorer med normal/god bonitet.
38
Udlån til amortiseret kostpris, uudnyttede kredittilsagn og garantier fordelt efter brancher og stadier i IFRS 9*)
2025
Stadie 1
Stadie 2
Stadie 3
I alt
Branche
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Erhverv:
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
600.896
99.942
2.571
703.409
Industri og råstofudvinding
198.494
48.661
7.258
254.413
Energiforsyning
320
0
0
320
Bygge og anlæg
204.035
63.295
1.791
269.121
Handel
360.389
137.170
14.228
511.787
Transport, hoteller og restauration
163.933
43.496
6.377
213.806
Information og kommunikation
13.689
8.645
1
22.335
Finansiering og forsikring
87.909
43.468
5.559
136.936
Fast ejendom
493.693
145.325
8.603
647.621
Øvrige erhverv
392.843
96.102
11.033
499.978
I alt erhverv
2.516.201
686.104
57.421
3.259.726
Private
1.962.473
249.098
27.880
2.239.451
I alt
4.478.674
935.202
85.301
5.499.177
2024
Stadie 1
Stadie 2
Stadie 3
I alt
Branche
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Erhverv:
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
528.464
48.397
9.460
586.321
Industri og råstofudvinding
160.933
55.712
12.559
229.204
Energiforsyning
1.200
3
0
1.203
Bygge og anlæg
173.258
51.494
1.548
226.300
Handel
406.147
113.372
34.425
553.944
Transport, hoteller og restauration
126.095
40.498
6.642
173.235
Information og kommunikation
8.045
13.565
433
22.043
Finansiering og forsikring
99.214
9.223
4.496
112.933
Fast ejendom
504.744
121.776
4.129
630.649
Øvrige erhverv
320.121
59.524
6.983
386.628
I alt erhverv
2.328.221
513.564
80.675
2.922.460
Private
1.892.063
234.303
32.030
2.158.396
I alt
4.220.284
747.867
112.705
5.080.856
*) Opgjort som summen af udlån til amortiseret kostpris, uudnyttede kredittilsagn og garantier før nedskrivninger/hensættelser
Belåningsværdi af sikkerheder fordelt på hovedkategorier
Sikkerhed
2025
2024
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Pant i ejendomme
1.465.189
1.666.671
Virksomhedspant og pant i løsøre
565.261
523.547
Værdipapirer og bankkonti
25.960
30.638
Indtrædelsesretter i pant i fast ejendom
470.408
583.963
Kautioner
18.486
18.632
Øvrige
184.745
64.007
I alt
2.730.049
2.887.458
Værdien af sikkerheder opgøres som dagsværdien fratrukket forventede omkostninger ved overtagelse og realisation og opgøres uden
overskydende sikkerhed, jf. kreditpolitikken og forretningsgang for løbende overvågning af eksponeringer. Værdien af sikkerheder op-
dateres løbende.
Værdien af sikkerhederne for kreditforringede eksponeringer i stadie 3 pr. 31. december 2025 udgjorde 32 mio. kr. mod 49 mio. kr. ul-
timo 2024.
38
Udlån til amortiseret kostpris, uudnyttede kredittilsagn og garantier fordelt efter brancher og stadier i IFRS 9*)
2025
Stadie 1
Stadie 2
Stadie 3
I alt
Branche
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Erhverv:
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
600.896
99.942
2.571
703.409
Industri og råstofudvinding
198.494
48.661
7.258
254.413
Energiforsyning
320
0
0
320
Bygge og anlæg
204.035
63.295
1.791
269.121
Handel
360.389
137.170
14.228
511.787
Transport, hoteller og restauration
163.933
43.496
6.377
213.806
Information og kommunikation
13.689
8.645
1
22.335
Finansiering og forsikring
87.909
43.468
5.559
136.936
Fast ejendom
493.693
145.325
8.603
647.621
Øvrige erhverv
392.843
96.102
11.033
499.978
I alt erhverv
2.516.201
686.104
57.421
3.259.726
Private
1.962.473
249.098
27.880
2.239.451
I alt
4.478.674
935.202
85.301
5.499.177
2024
Stadie 1
Stadie 2
Stadie 3
I alt
Branche
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Erhverv:
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
528.464
48.397
9.460
586.321
Industri og råstofudvinding
160.933
55.712
12.559
229.204
Energiforsyning
1.200
3
0
1.203
Bygge og anlæg
173.258
51.494
1.548
226.300
Handel
406.147
113.372
34.425
553.944
Transport, hoteller og restauration
126.095
40.498
6.642
173.235
Information og kommunikation
8.045
13.565
433
22.043
Finansiering og forsikring
99.214
9.223
4.496
112.933
Fast ejendom
504.744
121.776
4.129
630.649
Øvrige erhverv
320.121
59.524
6.983
386.628
I alt erhverv
2.328.221
513.564
80.675
2.922.460
Private
1.892.063
234.303
32.030
2.158.396
I alt
4.220.284
747.867
112.705
5.080.856
*) Opgjort som summen af udlån til amortiseret kostpris, uudnyttede kredittilsagn og garantier før nedskrivninger/hensættelser
Belåningsværdi af sikkerheder fordelt på hovedkategorier
Sikkerhed
2025
2024
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Pant i ejendomme
1.465.189
1.666.671
Virksomhedspant og pant i løre
565.261
523.547
Værdipapirer og bankkonti
25.960
30.638
Indtrædelsesretter i pant i fast ejendom
470.408
583.963
Kautioner
18.486
18.632
Øvrige
184.745
64.007
I alt
2.730.049
2.887.458
Værdien af sikkerheder opgøres som dagsværdien fratrukket forventede omkostninger ved overtagelse og realisation og opgøres uden
overskydende sikkerhed, jf. kreditpolitikken og forretningsgang for løbende overvågning af eksponeringer. Værdien af sikkerheder op-
dateres løbende.
Værdien af sikkerhederne for kreditforringede eksponeringer i stadie 3 pr. 31. december 2025 udgjorde 32 mio. kr. mod 49 mio. kr. ul-
timo 2024.
39
De mest anvendte sikkerhedstyper ved eksponeringer med
privatkunder er pant i fast ejendom, værdipapirer og biler. De
mest anvendte sikkerhedstyper ved engagementer med er-
hvervskunder er pant i fast ejendom, værdipapirer, driftsmid-
ler, varelagre og debitorer, virksomhedspant samt indhent-
ning af kautioner.
Opgørelse af maksimal kreditrisiko og den udækkede kreditrisiko på udlån, garantier og uudnyttede kredittilsagn
Parameter
2025
2024
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Udlån (efter nedskrivninger)
2.925.569
2.645.749
Garantier (efter hensættelser)
698.908
643.260
Uudnyttet del af kreditter og kredittil-
sagn (efter hensættelser)
1.605.097
1.504.737
Maksimal kreditrisiko
5.229.574
4.793.746
Belåningsværdi af sikkerheder
2.730.049
2.887.458
Ej finansielle garantier
69.287
65.534
Resterende kreditrisiko
2.430.238
1.840.754
Af uudnyttede del af kreditter og kredittilsagn kan 1.595.985 kr. opsiges uden varsel mod 1.493.738 kr. i 2024.
Nedskrivninger
Se note 13 for specifikation af nedskrivninger.
2025
2024
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Renteindtægter på nedskrevne lån i stadie 3
2.529
3.118
Låntagere i økonomiske vanskeligheder
Bankens forretningsgange beskriver detaljeret, hvordan
låntagere, der kommer i vanskeligheder, skal behandles.
Den mest hensigtsmæssige håndtering vurderes individu-
elt dels henset til baggrunden for situationen og låntagers
vilje til samarbejde, dels henset til bankens vurdering af
låntagers fremtidige økonomiske muligheder. Håndterin-
gen spænder fra en frivillig aftale med låntager om tilbage-
betaling på nærmere fastsatte vilkår til en vurderet nød-
vendig inkassoprocedure via en advokat.
Kreditlempelser og non-performing eksponeringer
En eksponering har kreditlempelse, hvis mindst 1 af de
følgende hændelser er indtruffet:
En ændring af lånevilkårene, der ikke ville have været gi-
vet, hvis ikke låntager havde været i økonomiske proble-
mer.
En fuldstændig eller delvis refinansiering af en lånekon-
trakt, som ikke ville være blevet gennemført, hvis ikke
låntager havde været i økonomiske problemer.
40
Eksempler på lempelige lånevilkår er rentenulstilling, ren-
telempelse, ydelseshenstand eller rentesatser og afdrags-
profiler, som ikke gives til låntager med en tilsvarende risi-
koprofil. Banken anvender kreditlempelse for i økonomiske
nedgangstider at tage vare på kundeforhold, hvor der er
en realistisk mulighed for, at låntageren igen vil være i
stand til at opfylde sine forpligtelser. Banken har udlån
med kreditlempelse for 48 mio. kr. pr. 31. december 2025
mod 29 mio. kr. ultimo 2024.
En eksponering defineres som non-performing ekspone-
ring (NPE) hvis den opfylder mindst et af de følgende 2
kriterier:
Eksponeringen har været i restance (dvs. hvis ethvert
beløb af enten rente, gebyr eller afdrag ikke er betalt) i
mere end 90 dage.
Det vurderes usandsynligt, at debitor fuldt ud opfylder
sine betalingsforpligtelse, uden at der realiseres sikker-
hed.
Eksponeringer i stadie 3 er altid NPE, også selv om oven-
stående kriterier ikke er opfyldt.
Banken har NPE-lån for 121 mio. kr. pr. 31.december
2025. Lånene er nedskrevet med 76 mio. kr. Ultimo 2024
havde banken NPE-lån for 137 mio. kr., hvoraf 91 mio. kr.
var nedskrevet.
Bonitetsfordeling af udlån, garantier og uudnyttede kredittilsagn
Branche/erhverv
Bonitets-
kategori 1a/1b
Bonitets-
kategori 2c
Bonitets-
kategori 2b
Bonitets-
kategori 3/2a
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
2025
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
30.275
10.975
227.640
398.571
Industri og råstofudvinding
18.686
20.557
139.942
62.677
Energi
0
265
50
0
Bygge og anlæg
17.151
10.758
120.795
108.552
Handel
61.037
45.526
119.050
237.837
Transport, hoteller og restauration
18.352
11.641
63.219
109.558
Information og kommunikation
674
266
8.903
11.597
Finansiering og forsikring
3.163
4.890
62.252
59.315
Fast ejendom
49.432
34.908
229.640
284.426
Øvrige erhverv
33.933
20.578
171.138
242.396
I alt erhverv
232.703
160.364
1.142.629
1.514.929
Private
37.193
64.265
871.946
1.205.544
I alt
269.896
224.629
2.014.575
2.720.473
2024
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
19.605
18.159
154.585
350.355
Industri og råstofudvinding
13.836
11.721
118.847
65.114
Energi
0
3
1.197
0
Bygge og anlæg
6.762
19.993
82.005
109.109
Handel
52.709
30.621
138.655
267.370
Transport, hoteller og restauration
20.890
4.005
62.360
72.533
Information og kommunikation
4.782
366
8.494
6.802
Finansiering og forsikring
3.610
6.729
24.634
70.817
Fast ejendom
48.237
23.800
230.587
282.623
Øvrige erhverv
21.410
23.198
113.355
206.964
I alt erhverv
191.841
138.595
934.719
1.431.687
Private
32.809
82.333
817.491
1.164.271
I alt
224.650
220.928
1.752.210
2.595.958
Beløbene er efter nedskrivninger/hensættelser.
Bonitetskategori 1a: Udlån og garantidebitorer med OIK og uden nedskrivninger/hensættelser.
Bonitetskategori 1b: Udlån og garantidebitorer med OIK og med nedskrivninger/hensættelser.
Bonitetskategori 2c: Udlån og garantidebitorer med væsentlige svaghedstegn.
Bonitetskategori 2b: Udlån og garantidebitorer med lidt forringet bonitet og visse svaghedstegn.
Bonitetskategori 2a/3: Udlån og garantidebitorer med normal/god bonitet.
40
Eksempler på lempelige lånevilkår er rentenulstilling, ren-
telempelse, ydelseshenstand eller rentesatser og afdrags-
profiler, som ikke gives til låntager med en tilsvarende risi-
koprofil. Banken anvender kreditlempelse for i økonomiske
nedgangstider at tage vare på kundeforhold, hvor der er
en realistisk mulighed for, at låntageren igen vil være i
stand til at opfylde sine forpligtelser. Banken har udlån
med kreditlempelse for 48 mio. kr. pr. 31. december 2025
mod 29 mio. kr. ultimo 2024.
En eksponering defineres som non-performing ekspone-
ring (NPE) hvis den opfylder mindst et af de følgende 2
kriterier:
Eksponeringen har været i restance (dvs. hvis ethvert
beløb af enten rente, gebyr eller afdrag ikke er betalt) i
mere end 90 dage.
Det vurderes usandsynligt, at debitor fuldt ud opfylder
sine betalingsforpligtelse, uden at der realiseres sikker-
hed.
Eksponeringer i stadie 3 er altid NPE, også selv om oven-
stående kriterier ikke er opfyldt.
Banken har NPE-lån for 121 mio. kr. pr. 31.december
2025. Lånene er nedskrevet med 76 mio. kr. Ultimo 2024
havde banken NPE-lån for 137 mio. kr., hvoraf 91 mio. kr.
var nedskrevet.
Bonitetsfordeling af udlån, garantier og uudnyttede kredittilsagn
Branche/erhverv
Bonitets-
kategori 1a/1b
Bonitets-
kategori 2c
Bonitets-
kategori 2b
Bonitets-
kategori 3/2a
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
2025
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
30.275
10.975
227.640
398.571
Industri og råstofudvinding
18.686
20.557
139.942
62.677
Energi
0
265
50
0
Bygge og anlæg
17.151
10.758
120.795
108.552
Handel
61.037
45.526
119.050
237.837
Transport, hoteller og restauration
18.352
11.641
63.219
109.558
Information og kommunikation
674
266
8.903
11.597
Finansiering og forsikring
3.163
4.890
62.252
59.315
Fast ejendom
49.432
34.908
229.640
284.426
Øvrige erhverv
33.933
20.578
171.138
242.396
I alt erhverv
232.703
160.364
1.142.629
1.514.929
Private
37.193
64.265
871.946
1.205.544
I alt
269.896
224.629
2.014.575
2.720.473
2024
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
19.605
18.159
154.585
350.355
Industri og råstofudvinding
13.836
11.721
118.847
65.114
Energi
0
3
1.197
0
Bygge og anlæg
6.762
19.993
82.005
109.109
Handel
52.709
30.621
138.655
267.370
Transport, hoteller og restauration
20.890
4.005
62.360
72.533
Information og kommunikation
4.782
366
8.494
6.802
Finansiering og forsikring
3.610
6.729
24.634
70.817
Fast ejendom
48.237
23.800
230.587
282.623
Øvrige erhverv
21.410
23.198
113.355
206.964
I alt erhverv
191.841
138.595
934.719
1.431.687
Private
32.809
82.333
817.491
1.164.271
I alt
224.650
220.928
1.752.210
2.595.958
Beløbene er efter nedskrivninger/hensættelser.
Bonitetskategori 1a: Udlån og garantidebitorer med OIK og uden nedskrivninger/hensættelser.
Bonitetskategori 1b: Udlån og garantidebitorer med OIK og med nedskrivninger/hensættelser.
Bonitetskategori 2c: Udlån og garantidebitorer med væsentlige svaghedstegn.
Bonitetskategori 2b: Udlån og garantidebitorer med lidt forringet bonitet og visse svaghedstegn.
Bonitetskategori 2a/3: Udlån og garantidebitorer med normal/god bonitet.
41
Markedsrisiko
Bankens markedsrisiko styres via fastsatte limits for en
lang række af risikomål. Opgørelse, overvågning og
rapportering af markedsrisici sker dagligt. Rapporterin-
gen udarbejdes af regnskabschefen. Bestyrelsen mod-
tager månedligt rapportering om udviklingen i bankens
markedsrisici.
Bankens markedsrisiko er lav, idet ledelsen har valgt
en investeringsstrategi, der begrænser risici for ban-
kens egen beholdning af værdipapirer.
Renterisiko
Banken har i væsentligt omfang rentebærende finan-
sielle aktiver og forpligtelser, og er som følge heraf ud-
sat for renterisici.
Banken har valgt og vil fortsat vælge en forsigtig
politik for investering af sin egenbeholdning i obligatio-
ner. At det er tilfældet kommer bl.a. til udtryk i, at den
samlede renterisiko, der beregnes i overensstemmelse
med Finanstilsynets vejledning, udgjorde 1,1 % ultimo
2025 og 1,0 % ultimo 2024.
For at illustrere indvirkningen eller følsomheden i for-
hold til renterisiko er der i tabellen neden for angivet de
beløb, som bankens resultat og egenkapital forventes
at kunne ændres ved en ændring i renten på 1 %-point.
Ændring i resultatet efter skat/egenkapitalen ved stigning/fald i renten 1 %-point
Ændring i renten
Ændring af re-
sultatet efter
skat
Ændring af
egenkapitalen
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
2025
En stigning i renten på 1 %-point
-8.272
-8.272
Et fald i renten på 1 %-point
8.272
8.272
2024
En stigning i renten på 1 %-point
-7.251
-7.251
Et fald i renten på 1 %-point
7.251
7.251
Aktierisiko
Bestyrelsen har i sine retningslinjer til direktionen indbyg-
get et maksimum for den risiko, banken må påtage sig.
Ved udgangen af 2025 udgjorde bankens handelsbehold-
ning i alt 0,0 mio. kr. lig 2024.
Bankens egenbeholdning af aktier udgøres i al væsentlig-
hed af sektoraktier.
For at illustrere indvirkningen eller følsomheden i forhold til
aktierisiko er der i tabellen neden for angivet de beløb,
som bankens resultat og egenkapital forventes at kunne
ændres ved en ændring i værdien af aktierne på 10/2 %-
point.
Ændring af resultatet efter skat/egenkapitalen ved kursstigning i aktier på 10 %-point og et kursfald på 2 %-point
Ændring i værdi af aktier
Ændring af re-
sultatet efter
skat
Ændring af
egenkapitalen
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
2025
En stigning i værdien af aktierne på 10 %-point
22.450
22.450
Et fald i værdien af aktierne på 2%-point
-4.490
-4.490
2024
En stigning i værdien af aktierne på 10 %-point
21.961
21.961
Et fald i værdien af aktierne på 2 %-point
-4.392
-4.392
42
Valutarisiko
Banken har vedtaget retningslinjer for, hvilke valutaer ban-
ken kan eksponeres i. Den væsentligste eksponering kan
foretages i euro.
Banken vurderer, at bankens valutarisiko er uvæsentlig.
Bankens samlede aktiver og passiver i fremmed valuta
Valutafordeling på hovedvalutaer - netto
Valutaindikator
Valutaindikator 1 opgøres som summen af den største nu-
meriske værdi af aktiver (lang position) eller nettogæld. In-
dikator 1 viser et mål for den samlede valutarisiko.
Valutaindikator 2 er baseret på en statistisk metode, hvor
de historiske data er gjort op af de danske myndigheder
og er et udtryk for den samlede tabsrisiko.
Valutaindikator
Valutaindikator
2025
2024
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Valutaindikator 1
11.463
16.044
Valutaindikator 2
31
23
Likviditetsrisiko
Bankens likvide beredskab styres ved at opretholde til-
strækkelige likvider, ultralikvide værdipapirer, tilstrække-
lige kreditfaciliteter og ved evnen til at lukke markedsposi-
tioner. Det likvide beredskab fastlægges ud fra en målsæt-
ning om at sikre et tilstrækkeligt og stabilt likvidt bered-
skab. Bankens målsætning er, at LCR-brøken opgjort efter
reglerne i CRR-artikel 411-428 skal være på mindst 150
%-point over LCR-dækningskravet, som aktuelt er 100 %.
Ultimo 2025 har banken beregnet LCR-brøken til 718 %
mod 791 % ultimo 2024.
En opgørelse efter forfaldstidspunkt af bankens finansielle
aktiver og finansielle forpligtelser inkl. beløb, der forfal-
der til betaling inkl. renter fremgår af den efterfølgende
tabel.
Finansielle aktiver og forpligtelser opgjort efter forfalds-
tidspunkt
Valuta
2025
2024
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Aktiver
89.090
68.182
Passiver
-68.344
-42.910
Off-balance-poster
-9.283
-9.228
I alt nettopositioner
11.463
16.044
Korte nettopositioner
0
0
Lange nettopositioner
11.463
16.044
Valuta
2025
2024
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
EUR
9.629
14.947
SEK
543
148
NOK
85
251
USD
669
160
CHF
466
204
GBP
46
281
Øvrige valutaer
25
53
I alt nettopositioner
11.463
16.044
Korte nettopositioner
0
0
Lange nettopositioner
11.463
16.044
Forfaldstidspunkt
2025
2024
(mio. kr.)
(mio. kr.)
Finansielle aktiver
0-3 måneder
1.672
1.504
3-12 måneder
737
458
1-5 år
1.915
1.766
Over 5 år
703
686
Finansielle forpligtelser
0-3 måneder
5.028
4.304
3-12 måneder
141
151
1-5 år
37
36
Over 5 år
223
233
42
Valutarisiko
Banken har vedtaget retningslinjer for, hvilke valutaer ban-
ken kan eksponeres i. Den væsentligste eksponering kan
foretages i euro.
Banken vurderer, at bankens valutarisiko er uvæsentlig.
Bankens samlede aktiver og passiver i fremmed valuta
Valutafordeling på hovedvalutaer - netto
Valutaindikator
Valutaindikator 1 opgøres som summen af den største nu-
meriske værdi af aktiver (lang position) eller nettogæld. In-
dikator 1 viser et mål for den samlede valutarisiko.
Valutaindikator 2 er baseret på en statistisk metode, hvor
de historiske data er gjort op af de danske myndigheder
og er et udtryk for den samlede tabsrisiko.
Valutaindikator
Valutaindikator
2025
2024
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Valutaindikator 1
11.463
16.044
Valutaindikator 2
31
23
Likviditetsrisiko
Bankens likvide beredskab styres ved at opretholde til-
strækkelige likvider, ultralikvide værdipapirer, tilstrække-
lige kreditfaciliteter og ved evnen til at lukke markedsposi-
tioner. Det likvide beredskab fastlægges ud fra en målsæt-
ning om at sikre et tilstrækkeligt og stabilt likvidt bered-
skab. Bankens målsætning er, at LCR-brøken opgjort efter
reglerne i CRR-artikel 411-428 skal være på mindst 150
%-point over LCR-dækningskravet, som aktuelt er 100 %.
Ultimo 2025 har banken beregnet LCR-brøken til 718 %
mod 791 % ultimo 2024.
En opgørelse efter forfaldstidspunkt af bankens finansielle
aktiver og finansielle forpligtelser inkl. beløb, der forfal-
der til betaling inkl. renter fremgår af den efterfølgende
tabel.
Finansielle aktiver og forpligtelser opgjort efter forfalds-
tidspunkt
Valuta
2025
2024
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Aktiver
89.090
68.182
Passiver
-68.344
-42.910
Off-balance-poster
-9.283
-9.228
I alt nettopositioner
11.463
16.044
Korte nettopositioner
0
0
Lange nettopositioner
11.463
16.044
Valuta
2025
2024
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
EUR
9.629
14.947
SEK
543
148
NOK
85
251
USD
669
160
CHF
466
204
GBP
46
281
Øvrige valutaer
25
53
I alt nettopositioner
11.463
16.044
Korte nettopositioner
0
0
Lange nettopositioner
11.463
16.044
Forfaldstidspunkt
2025
2024
(mio. kr.)
(mio. kr.)
Finansielle aktiver
0-3 måneder
1.672
1.504
3-12 måneder
737
458
1-5 år
1.915
1.766
Over 5 år
703
686
Finansielle forpligtelser
0-3 måneder
5.028
4.304
3-12 måneder
141
151
1-5 år
37
36
Over 5 år
223
233
43
Operationel risiko
Det er bankens politik, at de operationelle risici til stadig-
hed begrænses under hensyntagen til de omkostninger,
der er forbundet hermed.
Med henblik på at mindske tab som følge af operationelle
risici har banken udarbejdet en række politikker. En cen-
tral del heraf er it-sikkerhedspolitikken, der stiller en række
krav til it, til medarbejdere og til håndtering af følsomme
oplysninger. Herudover har banken udarbejdet en bered-
skabsplan og en risikoanalyse, der skal begrænse tab i til-
fælde af manglende it-faciliteter eller anden lignende kri-
sesituation.
Kreditbanken ønsker et godt kontrolmiljø og har derfor ud-
arbejdet en række standarder for, hvorledes kontrol skal
foregå. Derudover har banken etableret en compliance-
funktion og en risikostyringsfunktion, der kan medvirke til
at sikre, at Kreditbanken til enhver tid lever op til eksterne
såvel som interne krav.
På grund af sin størrelse er Kreditbanken afhængig af
visse nøglemedarbejdere. For bl.a. at mindske afhængig-
heden har banken udarbejdet skriftlige forretningsgange
på alle væsentlige områder.
2025
2024
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Note 4
Afledte finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter anvendes alene til afdækning af
bankens risici. Valuta- og rentekontrakter anvendes til afdækning af
bankens valuta- og renterisici. Afdækningerne kan ikke matches 100
%, hvorfor banken har en egen risiko, der dog er særdeles beske-
den, og derfor ikke væsentlig.
Kreditrisiko på afledte finansielle instrumenter
Positiv markedsværdi, modpart med risikovægt 20 %........................
371
1.316
Positiv markedsværdi, modpart med risikovægt 30 %........................
339
0
Positiv markedsværdi, modpart med risikovægt 75 %........................
980
501
Positiv markedsværdi, modpart med risikovægt 100 %......................
0
275
44
Afledte finansielle instrumenter
Finansielt instrument
Nominel
værdi
Positiv
markeds-
værdi
Negativ
markeds-
værdi
Netto
markeds-
værdi
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
2025
Valutakontrakter, termin salg
Til og med 3 måneder
17.439
62
279
-217
Over 3 måneder og til og med 1 år
1.755
11
5
6
19.194
72
284
-211
Gennemsnitlig værdi
16.414
162
142
20
Valutakontrakter, termin køb
Til og med 3 måneder
8.226
25
46
-21
Over 3 måneder og til og med 1 år
1.743
7
6
1
9.969
32
52
20
Gennemsnitlig markedsværdi
15.858
16
235
-219
Rentekontrakter, swaps
Over 1 år og til og med 5 år
0
0
0
0
Gennemsnitlig markedsværdi
0
0
0
0
Uafviklede spotforretninger
Renteforretninger, køb
2.026
1
2
-1
Renteforretninger, salg
2.026
6
0
6
Aktieforretninger, køb
4.283
249
32
217
Aktieforretninger, salg
4.283
39
200
-161
12.618
295
234
61
2024
Valutakontrakter, termin salg
Til og med 3 måneder
9.091
179
0
179
Over 3 måneder og til og med 1 år
4.522
72
0
72
13.613
251
0
251
Gennemsnitlig markedsværdi
15.502
152
202
-50
Valutakontrakter, termin køb
Til og med 3 måneder
17.653
0
361
-361
Over 3 måneder og til og med 1 år
4.094
0
56
-56
21.747
0
417
-417
Gennemsnitlig markedsværdi
24.077
225
346
-122
Rentekontrakter, swaps
Over 1 år og til og med 5 år
0
0
0
0
Gennemsnitlig markedsværdi
0
0
0
0
Uafviklede spotforretninger
Renteforretninger, køb
2.974
1
0
1
Renteforretninger, salg
2.974
6
0
6
Aktieforretninger, køb
1.843
8
86
-78
Aktieforretninger, salg
1.843
87
7
80
9.634
102
93
9
44
Afledte finansielle instrumenter
Finansielt instrument
Nominel
værdi
Positiv
markeds-
værdi
Negativ
markeds-
værdi
Netto
markeds-
værdi
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
2025
Valutakontrakter, termin salg
Til og med 3 måneder
17.439
62
279
-217
Over 3 måneder og til og med 1 år
1.755
11
5
6
19.194
72
284
-211
Gennemsnitlig værdi
16.414
162
142
20
Valutakontrakter, termin b
Til og med 3 måneder
8.226
25
46
-21
Over 3 måneder og til og med 1 år
1.743
7
6
1
9.969
32
52
20
Gennemsnitlig markedsværdi
15.858
16
235
-219
Rentekontrakter, swaps
Over 1 år og til og med 5 år
0
0
0
0
Gennemsnitlig markedsværdi
0
0
0
0
Uafviklede spotforretninger
Renteforretninger, køb
2.026
1
2
-1
Renteforretninger, salg
2.026
6
0
6
Aktieforretninger, b
4.283
249
32
217
Aktieforretninger, salg
4.283
39
200
-161
12.618
295
234
61
2024
Valutakontrakter, termin salg
Til og med 3 måneder
9.091
179
0
179
Over 3 måneder og til og med 1 år
4.522
72
0
72
13.613
251
0
251
Gennemsnitlig markedsværdi
15.502
152
202
-50
Valutakontrakter, termin b
Til og med 3 måneder
17.653
0
361
-361
Over 3 måneder og til og med 1 år
4.094
0
56
-56
21.747
0
417
-417
Gennemsnitlig markedsværdi
24.077
225
346
-122
Rentekontrakter, swaps
Over 1 år og til og med 5 år
0
0
0
0
Gennemsnitlig markedsværdi
0
0
0
0
Uafviklede spotforretninger
Renteforretninger, køb
2.974
1
0
1
Renteforretninger, salg
2.974
6
0
6
Aktieforretninger, b
1.843
8
86
-78
Aktieforretninger, salg
1.843
87
7
80
9.634
102
93
9
45
2025
2024
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Note 5
Kapitalforhold og solvens
Kapitalsammensætning
Egenkapital…………………………………………………………………
1.210.310
1.080.093
Fradrag
Foreslået udbytte…………………………………………………………..
-42.050
-25.230
Fradrag for summen af kapitalandele mv. over 10 %..........................
-104.783
-103.968
Uudnyttet del af handelsramme på egne aktier………………………..
-3.237
-1.339
Øvrige fradrag……………………………………………………………...
-7.571
-6.538
Egentlig kernekapital……………………………………………………
1.052.670
943.018
Kernekapital……………………………………………………………….
1.052.670
943.018
Kapitalgrundlag…………………………………………………………..
1.052.670
943.018
Risikoeksponering
Kreditrisiko………………………………………………………………….
2.641.474
2.290.739
Markedsrisiko………………………………………………………………
257.916
236.541
Operationel risiko………………………………………………………….
432.495
570.214
I alt………………………………………………………………………….
3.331.885
3.097.494
Kapitalprocent (solvens).……………………………………………….
31,6
30,4
Kernekapitalprocent.…………………………………………………….
31,6
30,4
46
Note 6
Femårsoversigt
Hovedtal resultatopgørelse og balance
(1.000 kr.)
2025
2024
2023
2022
2021
Netto rente- og gebyrindtægter………………………
341.656
319.460
302.618
229.602
199.326
Kursreguleringer………………………………………. 26.815 43.902 47.784 -33.458 9.750
Udgifter til personale og administration……………..
160.670
153.441
141.712
122.276
108.834
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver…………
1.741
1.624
1.723
9.884
2.069
Nedskrivninger på udlån og tilgodeh. mv…………...
5.093
24.459
17.339
9.046
-17.434
Resultat før skat………………………………………..
202.159
184.549
190.988
55.219
116.652
Årets resultat…………………………………………...
154.889
139.247
146.880
43.475
92.495
Egenkapital……………………………………………..
1.210.310
1.080.093
958.209
819.739
785.315
Udlån……………………………………………………
2.925.569
2.645.749
2.343.762
2.148.663
1.915.619
Indlån (ekskl. puljeindlån) ……………………………. 5.391.455 4.723.495 4.179.436 3.918.079 3.681.652
Aktiver i alt……………………………………………...
7.649.022
6.782.788
5.938.424
5.399.964
5.101.409
Nøgletal
2025
2024
2023
2022
2021
Kapitalprocent…………………………………………...
31,6
30,4
29,0
26,8
26,5
Kernekapitalprocent…………………………………….
31,6
30,4
29,0
26,8
26,5
Egenkapitalforrentning før skat, pct.………………….
17,7
17,9
21,5
6,9
15,7
Egenkapitalforrentning efter skat, pct.………………..
13,5
13,5
16,5
5,4
12,4
Indtjening pr. omkostningskrone, kr…………………..
2,21
2,03
2,19
1,39
2,25
Renterisiko, pct………………………………………….
1,1
1,1
1,6
1,3
1,3
Valutaposition, pct……………………………………...
1,1
1,7
3,3
4,1
3,1
Valutarisiko……………………………………………...
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Udlån i forhold til indlån, pct.…………………………..
59,2
62,1
62,4
61,0
58,4
Udlån i forhold til egenkapital………………………….
2,4
2,5
2,5
2,6
2,4
Årets udlånsvækst, pct.………………………………...
10,6
12,9
9,1
12,2
12,7
LCR-dækning……………………………………………
718
791
846
755
737
Summen af store eksponeringer (< 175 %), pct…….
74,8
77,6
82,5
87,2
83,0
Årets nedskrivningsprocent……………………………
0,2
0,7
0,6
0,3
-0,6
Akkumuleret nedskrivningsprocent……………………
6,9
8,0
8,0
7,7
7,7
Rentenulstillede udlån i forhold til udlån før
nedskrivninger…………………………………………..
0,5
0,3
0,5
0,4
0,6
Afkastningsgrad beregnet som forholdet mellem
årets resultat og aktiver i alt……………………………
2,0
2,1
2,5
0,8
1,8
Årets resultat pr. aktie, kr.……………………………...
920,9
827,9
873,3
258,5
549,9
Indre værdi pr. aktie, kr.………………………………..
7.196
6.426
5.697
4.874
4.669
Børskurs ultimo året, kr.………………………………..
7.600
5.150
4.480
4.080
4.220
Udbytte pr. aktie, kr.…………………………………….
250
150
100
50
50
Børskurs/årets resultat pr. aktie……………………….
8,3
6,2
5,1
15,8
7,7
Børskurs/indre værdi pr. aktie…………………………
1,06
0,80
0,79
0,84
0,90
Antal medarbejdere (gennemsnitlig, omregnet til hel-
tidsbeskæftigede) ………………………………………
103,7
99,7
93,7
85,3
81,9
46
Note 6
Femårsoversigt
Hovedtal resultatopgørelse og balance (1.000 kr.)
2025
2024
2023
2022
2021
Netto rente- og gebyrindtægter………………………
341.656
319.460
302.618
229.602
199.326
Kursreguleringer……………………………………….
26.815
43.902
47.784
-33.458
9.750
Udgifter til personale og administration……………..
160.670
153.441
141.712
122.276
108.834
Af- og nedskrivninger materielle aktiver…………
1.741
1.624
1.723
9.884
2.069
Nedskrivninger udlån og tilgodeh. mv…………...
5.093
24.459
17.339
9.046
-17.434
Resultat r skat………………………………………..
202.159
184.549
190.988
55.219
116.652
Årets resultat…………………………………………...
154.889
139.247
146.880
43.475
92.495
Egenkapital……………………………………………..
1.210.310
1.080.093
958.209
819.739
785.315
Udlån……………………………………………………
2.925.569
2.645.749
2.343.762
2.148.663
1.915.619
Indlån (ekskl. puljeindlån) …………………………….
5.391.455
4.723.495
4.179.436
3.918.079
3.681.652
Aktiver i alt……………………………………………...
7.649.022
6.782.788
5.938.424
5.399.964
5.101.409
Nøgletal
2025
2024
2023
2022
2021
Kapitalprocent…………………………………………...
31,6
30,4
29,0
26,8
26,5
Kernekapitalprocent…………………………………….
31,6
30,4
29,0
26,8
26,5
Egenkapitalforrentning før skat, pct.………………….
17,7
17,9
21,5
6,9
15,7
Egenkapitalforrentning efter skat, pct.………………..
13,5
13,5
16,5
5,4
12,4
Indtjening pr. omkostningskrone, kr..
2,21
2,03
2,19
1,39
2,25
Renterisiko, pct………………………………………….
1,1
1,1
1,6
1,3
1,3
Valutaposition, pct……………………………………...
1,1
1,7
3,3
4,1
3,1
Valutarisiko……………………………………………...
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Udlån i forhold til indlån, pct.…………………………..
59,2
62,1
62,4
61,0
58,4
Udlån i forhold til egenkapital………………………….
2,4
2,5
2,5
2,6
2,4
Årets udlånsvækst, pct.………………………………...
10,6
12,9
9,1
12,2
12,7
LCR-kning……………………………………………
718
791
846
755
737
Summen af store eksponeringer (< 175 %), pct…….
74,8
77,6
82,5
87,2
83,0
Årets nedskrivningsprocent……………………………
0,2
0,7
0,6
0,3
-0,6
Akkumuleret nedskrivningsprocent……………………
6,9
8,0
8,0
7,7
7,7
Rentenulstillede udlån i forhold til udlån før
nedskrivninger…………………………………………..
0,5
0,3
0,5
0,4
0,6
Afkastningsgrad beregnet som forholdet mellem
årets resultat og aktiver i alt……………………………
2,0
2,1
2,5
0,8
1,8
Årets resultat pr. aktie, kr.……………………………...
920,9
827,9
873,3
258,5
549,9
Indre rdi pr. aktie, kr.………………………………..
7.196
6.426
5.697
4.874
4.669
Børskurs ultimo året, kr.………………………………..
7.600
5.150
4.480
4.080
4.220
Udbytte pr. aktie, kr.…………………………………….
250
150
100
50
50
Børskurs/årets resultat pr. aktie……………………….
8,3
6,2
5,1
15,8
7,7
Børskurs/indre rdi pr. aktie…………………………
1,06
0,80
0,79
0,84
0,90
Antal medarbejdere (gennemsnitlig, omregnet til hel-
tidsbeskæftigede) ………………………………………
103,7
99,7
93,7
85,3
81,9
47
2025
2024
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Note 7
Renteindtægter
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker……………….
22.164
33.618
Udlån og andre tilgodehavender…………………………………………
183.578
193.313
Obligationer………………………………………………………………...
32.048
35.500
Øvrige renteindtægter……………………………………………………..
14
69
237.804
262.500
Note 8
Renteudgifter
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker……………………………….
172
191
Indlån og anden gæld……………………………………………………..
20.695
43.855
Øvrige renteudgifter……………………………………………………….
553
0
21.420
44.046
Note 9
Gebyrer og provisionsindtægter
Værdipapirhandel og depoter…………………………………………….
18.591
17.013
Betalingsformidling………………………………………………………...
28.348
24.808
Lånesagsgebyrer…………………………………………………………..
11.874
10.043
Garantiprovision……………………………………………………………
36.423
34.119
Øvrige gebyrer og provisioner……………………………………………
10.899
8.628
106.135
94.611
Note 10
Kursreguleringer
Obligationer………………………………………………………………...
13.990
23.292
Aktier………………………………………………………………………..
-232
10.190
Investeringsejendomme…………………………………………………..
0
0
Valuta……………………………………………………………………….
12.960
10.360
Afledte finansielle instrumenter…………………………………………..
97
60
Aktiver tilknyttet puljeordninger…………………………………………..
22.149
65.685
Indlån i puljeordninger…………………………………………………….
-22.149
-65.685
26.815
43.902
Note 11
Nettorente- og gebyrindtægter og
kursreguleringer fordelt på aktivitetsområder
Kreditbanken driver bank fra Aabenraa, Sønderborg, Haderslev og
Tønder og har derfor primær fokus på Sønderjylland. Da byerne/
Markederne/aktiviteterne ikke afviger fra hinanden, har banken ikke
specificeret nettorente- og gebyrindtægter og kursreguleringer på
aktivitetsområder.
48
2025
2024
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Note 12
Udgifter til personale og administration
Lønninger og vederlag til bestyrelse og -udvalg samt direktion
Vederlag til bestyrelse og -udvalg (5 personer)………………………..
1.120
1.215
1.120
1.215
Bestyrelsens vederlag består alene af honorar. Bestyrelsen er såle-
des ikke omfattet af bonusordninger eller tildelt eksempelvis war-
rants eller aktieoptioner. Direktionens vederlag består alene af løn
og pensionsbidrag, hvortil dog skal lægges beskatningsgrundlag til
fri bil og multimedia. Direktionen er således ikke omfattet af bonus-
ordninger eller tildelt eksempelvis warrants eller aktieoptioner.
Bestyrelsens og direktionens lønninger og vederlag er specificeret i
Kreditbankens vederlagsrapport for 2025, som kan findes på
www.kreditbanken.dk under ”Om banken”, ”Investor”, ”Kreditban-
kens vederlagsrapport”.
Bankens direktør er bankens eneste væsentlige risikotager. Således
har banken ikke yderligere ansatte, der kan øve væsentlig indfly-
delse på bankens risikoprofil.
Personaleudgifter
Løn…………………………………………………………………………..
72.002
66.752
Pension……………………………………………………………………..
8.234
7.767
Andre udgifter til social sikring…………………………………………...
573
494
Lønsumsafgift………………………………………………………………
11.981
10.540
I alt personaleudgifter……………………………………………………..
92.980
85.553
Øvrige administrationsudgifter…………………………………………...
66.760
66.673
Udgifter til personale og administration……………………………..
159.550
152.226
Det gennemsnitlige antal beskæftigede omregnet til
heltidsbeskæftigede……………………………………………………….
103,7
99,7
Revisionshonorar
Lovpligtig revision af årsregnskabet……………………………………..
576
552
Andre erklæringsopgaver med sikkerhed………………………………
203
146
Skatterådgivning…………………………………………………………..
22
0
Andre ydelser………………………………………………………………
44
68
844
766
Andre erklæringer med sikkerhed omfatter erklæringer over for of-
fentlige myndigheder og samarbejdspartnere.
Andre ydelser omfatter verifikation af indregning af overskud i den
egentlige kernekapital og udtalelse om vederlagsrapporten.
Skatterådgivning omfatter assistance til forespørgsel fra SKAT.
Banken har ikke en intern revision.
48
2025
2024
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Note 12
Udgifter til personale og administration
Lønninger og vederlag til bestyrelse og -udvalg samt direktion
Vederlag til bestyrelse og -udvalg (5 personer)………………………..
1.120
1.215
1.120
1.215
Bestyrelsens vederlag består alene af honorar. Bestyrelsen er såle-
des ikke omfattet af bonusordninger eller tildelt eksempelvis war-
rants eller aktieoptioner. Direktionens vederlag består alene af løn
og pensionsbidrag, hvortil dog skal lægges beskatningsgrundlag til
fri bil og multimedia. Direktionen er således ikke omfattet af bonus-
ordninger eller tildelt eksempelvis warrants eller aktieoptioner.
Bestyrelsens og direktionens lønninger og vederlag er specificeret i
Kreditbankens vederlagsrapport for 2025, som kan findes
www.kreditbanken.dk under Om banken”, Investor, Kreditban-
kens vederlagsrapport.
Bankens direktør er bankens eneste sentlige risikotager. Således
har banken ikke yderligere ansatte, der kan øve væsentlig indfly-
delse bankens risikoprofil.
Personaleudgifter
Løn…………………………………………………………………………..
72.002
66.752
Pension……………………………………………………………………..
8.234
7.767
Andre udgifter til social sikring…………………………………………...
573
494
nsumsafgift………………………………………………………………
11.981
10.540
I alt personaleudgifter……………………………………………………..
92.980
85.553
Øvrige administrationsudgifter…………………………………………...
66.760
66.673
Udgifter til personale og administration……………………………..
159.550
152.226
Det gennemsnitlige antal beskæftigede omregnet til
heltidsbeskæftigede……………………………………………………….
103,7
99,7
Revisionshonorar
Lovpligtig revision af årsregnskabet……………………………………..
576
552
Andre erklæringsopgaver med sikkerhed………………………………
203
146
Skatterådgivning…………………………………………………………..
22
0
Andre ydelser………………………………………………………………
44
68
844
766
Andre erklæringer med sikkerhed omfatter erklæringer over for of-
fentlige myndigheder og samarbejdspartnere.
Andre ydelser omfatter verifikation af indregning af overskud i den
egentlige kernekapital og udtalelse om vederlagsrapporten.
Skatterådgivning omfatter assistance til forespørgsel fra SKAT.
Banken har ikke en intern revision.
49
2025
2024
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Note 13
Nedskrivninger på udlån
og tilgodehavender m.v.
Nedskrivninger og værdireguleringer, netto…………………………….
9.202
27.775
Hensættelser på garantier og kredittilsagn, netto……………………...
-57
486
Direkte tab………………………………………………………………….
2.029
571
Indgået på tidligere afskrevne fordringer………………………………..
-3.552
-1.255
Renter vedrørende den nedskrevne del af udlån………………………
-2.529
-3.118
5.093
24.459
Note 14
Skat
Beregnet skat af årets indkomst…………………………………………
43.422
42.741
Ændringer i udskudt skat…………………………………………………
3.532
2.394
Regulering vedrørende tidligere år………………………………………
316
167
Skat af årets resultat…………………………………………………….
47.270
45.302
Effektiv skatteprocent
Selskabsskattesats i Danmark (%)………………………………………
22,0
22,0
Særskat for finansielle virksomheder i Danmark………………………
4,0
4,0
Regulering vedrørende tidligere år (%)…………………………………
0,2
0,1
Ikke-skattepligtige indtægter og ikke-fradragsberettigede omk.*…….
-2,6
-1,5
Effektiv skatteprocent…………………………………………………...
23,4
24,6
*Består primært af udbytter fra sektoraktier.
Note 15
Tilgodehavender hos kreditinstitutter
og centralbanker
Tilgodehavende hos kreditinstitutter…………………………………….
65.171
38.033
65.171
38.033
Fordelt efter restløbetid
Anfordring…………………………………………………………………..
65.171
38.033
65.171
38.033
Note 16
Udlån og andre tilgodehavender til amorti-
seret kostpris
Fordelt efter restløbetid
På anfordring……………………………………………………………….
1.306.363
1.197.948
Til og med 3 måneder……………………………………………………..
84.499
74.515
Over 3 måneder og til og med 1 år………………………………………
248.207
173.597
Over 1 år og til og med 5 år………………………………………………
584.906
514.896
Over 5 år……………………………………………………………………
701.594
684.793
2.925.569
2.645.749
Standardvilkår
Erhvervskunder: Der er typisk ikke et opsigelsesvarsel fra bankens side. Fastforrentede lån er dog uopsige-
lige fra bankens og kundens side i hele udlånsperioden. Ved misligholdelse er det muligt for banken at til-
sidesætte dette. Ved blancolån stiller banken normalt krav om, at kunden løbende afleverer økonomiske
oplysninger til banken.
Privatkunder: Der er typisk et opsigelsesvarsel fra bankens side på 3 måneder. Fastforrentede lån er dog
uopsigelige fra bankens og kundens side i hele udlånsperioden. Ved misligholdelse er det muligt for banken
at tilsidesætte dette. Banken stiller normalt krav om økonomiske oplysninger ved nyudlån og ved ændringer
til eksisterende lån.
Specifikation af sikkerhedsstillelser
Se note 3.
50
2025
2024
Kreditrisici fordelt på sektorer og brancher (udlån til amortise-
ret kostpris og garantier; efter nedskrivninger/hensættelser)
(Pct.)
(Pct.)
Offentlige myndigheder…………………………………………………...
0,0
0,0
Erhverv……………………………………………………………………...
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri……………………………………...
12,6
10,1
Industri og råstofudvinding……………………………………………….
4,4
4,8
Energi……………………………………………………………………….
0,0
0,0
Bygge og anlæg……………………………………………………………
3,8
3,3
Handel………………………………………………………………………
7,6
9,2
Transport, hoteller og restauration………………………………………
3,6
3,1
Information og kommunikation…………………………………………...
0,3
0,4
Finansiering og forsikring…………………………………………………
2,2
2,3
Fast ejendom………………………………………………………………
12,2
12,5
Øvrige erhverv……………………………………………………………..
8,2
6,1
I alt erhverv…………………………………………………………………
54,9
51,8
Private………………………………………………………………………
45,1
48,2
I alt…………………………………………………………………………..
100,0
100,0
Nedskrivninger og hensættelser ultimo 2025
(1.000 kr.)
Stadie 1
Stadie 2
Stadie 3
I alt
Nedskrivninger:
Nedskrivninger 1. januar 2025
86.121
110.150
86.418
282.689
Nye nedskrivninger, netto
-4.070
13.088
184
9.202
Tabsbogført, tidligere nedskrevet
0
-1.091
-25.560
-26.651
Nedskrivninger 31. december 2025
82.051
122.147
61.042
265.240
Hensættelser:
Hensættelser 1. januar 2025
1.652
1.050
1.719
4.421
Nye hensættelser, netto
-209
1.665
-1.513
-57
Tabsbogført, tidligere hensat
0
0
0
0
Hensættelser 31. december 2025
1.443
2.715
206
4.364
Heraf:
Hensættelser på garantier
755
1.950
206
2.911
Hensættelser på kredittilsagn
688
765
0
1.453
Nedskrivninger og hensættelser i alt
31. december 2025
83.494
124.862
61.248
269.604
Heraf ledelsesmæssige skøn
73.663
48.463
11.775
133.901
Faldet i de samlede nedskrivninger og hensættelser på ca. 18 mio. kr. fra ultimo 2024 til ultimo 2025 skyldes primært et fald i de individuelle
nedskrivninger og hensættelser på ca. 21 mio. kr. De ledelsesmæssige skøn stiger med ca. 4 mio. kr. Den væsentligste del af de ledelsesmæs-
sige skøn er reserveret til imødegåelse af risikoen for et konjunkturtilbageslag. Den resterende del af de ledelsesmæssige skøn vedrører risi-
koen for udbredelse af svinepest og fugleinfluenza, usikkerhed om indførelsen af en CO2-afgift til landbruget samt usikkerheden forbundet med
nedskrivningsscenarier og sikkerhedsværdier. De modelbaserede nedskrivninger og hensættelser er på niveau.
50
2025
2024
Kreditrisici fordelt på sektorer og brancher (udn til amortise-
ret kostpris og garantier; efter nedskrivninger/hensættelser)
(Pct.)
(Pct.)
Offentlige myndigheder…………………………………………………...
0,0
0,0
Erhverv……………………………………………………………………...
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri……………………………………...
12,6
10,1
Industri og råstofudvinding……………………………………………….
4,4
4,8
Energi……………………………………………………………………….
0,0
0,0
Bygge og anlæg……………………………………………………………
3,8
3,3
Handel………………………………………………………………………
7,6
9,2
Transport, hoteller og restauration………………………………………
3,6
3,1
Information og kommunikation…………………………………………...
0,3
0,4
Finansiering og forsikring…………………………………………………
2,2
2,3
Fast ejendom………………………………………………………………
12,2
12,5
Øvrige erhverv……………………………………………………………..
8,2
6,1
I alt erhverv…………………………………………………………………
54,9
51,8
Private………………………………………………………………………
45,1
48,2
I alt…………………………………………………………………………..
100,0
100,0
Nedskrivninger og hensættelser ultimo 2025
(1.000 kr.)
Stadie 1
Stadie 2
Stadie 3
I alt
Nedskrivninger:
Nedskrivninger 1. januar 2025
86.121
110.150
86.418
282.689
Nye nedskrivninger, netto
-4.070
13.088
184
9.202
Tabsbogført, tidligere nedskrevet
0
-1.091
-25.560
-26.651
Nedskrivninger 31. december 2025
82.051
122.147
61.042
265.240
Henttelser:
Hensættelser 1. januar 2025
1.652
1.050
1.719
4.421
Nye hensættelser, netto
-209
1.665
-1.513
-57
Tabsbogført, tidligere hensat
0
0
0
0
Henttelser 31. december 2025
1.443
2.715
206
4.364
Heraf:
Hensættelser garantier
755
1.950
206
2.911
Hensættelser kredittilsagn
688
765
0
1.453
Nedskrivninger og henttelser i alt
31. december 2025
83.494
124.862
61.248
269.604
Heraf ledelsesmæssige skøn
73.663
48.463
11.775
133.901
Faldet i de samlede nedskrivninger og hensættelser på ca. 18 mio. kr. fra ultimo 2024 til ultimo 2025 skyldes primært et fald i de individuelle
nedskrivninger og hensættelser på ca. 21 mio. kr. De ledelsesmæssige skøn stiger med ca. 4 mio. kr. Den væsentligste del af de ledelsesmæs-
sige skøn er reserveret til imødegåelse af risikoen for et konjunkturtilbageslag. Den resterende del af de ledelsesmæssige skøn vedrører risi-
koen for udbredelse af svinepest og fugleinfluenza, usikkerhed om indførelsen af en CO2-afgift til landbruget samt usikkerheden forbundet med
nedskrivningsscenarier og sikkerhedsværdier. De modelbaserede nedskrivninger og hensættelser er på niveau.
51
Nedskrivninger og hensættelser ultimo 2024
(1.000 kr.)
Stadie 1
Stadie 2
Stadie 3
I alt
Nedskrivninger:
Nedskrivninger 1. januar 2024
77.151
102.534
83.519
263.204
Nye nedskrivninger, netto
8.970
7.616
11.189
27.775
Tabsbogført, tidligere nedskrevet
0
0
-8.290
-8.290
Nedskrivninger 31. december 2024
86.121
110.150
86.418
282.689
Hensættelser:
Hensættelser 1. januar 2024
1.347
1.992
596
3.935
Nye hensættelser, netto
305
-942
1.123
486
Tabsbogført, tidligere hensat
0
0
0
0
Hensættelser 31. december 2024
1.652
1.050
1.719
4.421
Heraf:
Hensættelser på garantier
867
345
1.719
2.931
Hensættelser på kredittilsagn
785
705
0
1.490
Nedskrivninger og hensættelser i alt
31. december 2024
87.773
111.200
88.137
287.110
Heraf ledelsesmæssige skøn
75.891
39.316
14.774
129.981
Ultimo
Ultimo
Fordeling af samlede nedskrivninger og hensættelser
2025
(1.000 kr.)
2024
(
1.000 kr.)
Individuelle nedskrivninger og hensættelser…………………………….
114.528
135.444
Modelbaserede nedskrivninger i stadie 1 og 2………………………….
21.175
21.685
Ledelsesmæssige skøn i alt……………………………………………….
133.901
129.981
Samlede nedskrivninger og hensættelser…………………………
269.604
287.110
Samlede nedskrivninger og hensættelser i % af samlede udlån
og garantier………………………………………………………………..
6,9%
8,0%
2025
2024
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Note 17
Obligationer til dagsværdi
Realkreditobligationer……………………………………………………..
2.036.157
1.729.957
2.036.157
1.729.957
Note 18
Aktier m.v.
Unoterede aktier optaget til dagsværdi………………………………….
220.128
214.987
Øvrige aktier m.v. optaget til dagsværdi………………………………...
8.758
8.651
228.886
223.638
Note 19
Aktiver tilknyttet puljeordninger
Investeringsforeningsandele……………………………………………..
843.418
769.156
Kontant indestående m.v.………………………………………………...
3.180
2.892
846.598
772.048
52
2025
2024
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Note 20
Investeringsejendomme
Dagsværdi primo…………………………………………………………..
5.417
5.417
Årets værdiregulering indregnet i resultatopgørelsen…………………
0
0
Dagsværdi ultimo………………………………………………………..
5.417
5.417
Investeringsejendomme værdiansættes til dagsværdi på grundlag af
en afkastbaseret model og et forrentningskrav. Banken har benyttet
en ekstern part til udmålingen af forrentningskravet.
Note 21
Domicilejendomme, egne
Omvurderet værdi primo………………………………………………….
29.628
29.908
Tilgang………………………………………………………………………
4
14
Afskrivning………………………………………………………………….
294
294
Årets værdiændringer indregnet i resultatopgørelsen…………………
0
0
Omvurderet værdi ultimo……………………………………………….
29.338
29.628
I henhold til anvendt regnskabspraksis foretager uafhængige vurde-
ringsmænd hvert 3. år vurdering af domicilejendommenes dags-
værdi. Ejendommene er senest blevet vurderet i 2023. I øvrigt hen-
vises til side 57 for yderligere information om måling.
Note 21a
Domicilejendom, leasing
Værdi primo………………………………………………………………...
2.842
3.186
Afskrivning………………………………………………………………….
356
344
Værdi ultimo………………………………………………………………
2.486
2.842
Note 22
Øvrige materielle aktiver
Kostpris primo uden af- eller nedskrivninger……………………………
17.202
18.323
Tilgang i årets løb, herunder forbedringer………………………………
728
1.418
Afgang i årets løb………………………………………………………….
-324
-2.539
Kostpris ultimo…………………………………………………………...
17.606
17.202
Afskrivninger primo………………………………………………………..
13.744
14.725
Årets afskrivninger…………………………………………………………
1.138
1.308
Afskrivninger på afhændede aktiver……………………………………..
-243
-2.289
Afskrivninger ultimo……………………………………………………..
14.639
13.744
Bogført beholdning ultimo……………………………………………..
2.967
3.458
Note 23
Hensættelser til udskudt skat
Udskudt skat primo………………………………………………………..
789
-2.356
Ændring i udskudt skat……………………………………………………
3.510
3.145
4.299
789
Materielle anlægsaktiver………………………………………………….
6.514
3.020
Udlån………………………………………………………………………..
-2.215
-2.231
4.299
789
52
2025
2024
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Note 20
Investeringsejendomme
Dagsværdi primo…………………………………………………………..
5.417
5.417
Årets rdiregulering indregnet i resultatopgørelsen…………………
0
0
Dagsværdi ultimo………………………………………………………..
5.417
5.417
Investeringsejendomme rdiansættes til dagsværdi grundlag af
en afkastbaseret model og et forrentningskrav. Banken har benyttet
en ekstern part til udmålingen af forrentningskravet.
Note 21
Domicilejendomme, egne
Omvurderet værdi primo………………………………………………….
29.628
29.908
Tilgang………………………………………………………………………
4
14
Afskrivning………………………………………………………………….
294
294
Årets rdiændringer indregnet i resultatopgørelsen…………………
0
0
Omvurderet rdi ultimo……………………………………………….
29.338
29.628
I henhold til anvendt regnskabspraksis foretager uafngige vurde-
ringsmænd hvert 3. år vurdering af domicilejendommenes dags-
værdi. Ejendommene er senest blevet vurderet i 2023. I øvrigt hen-
vises til side 57 for yderligere information om måling.
Note 21a
Domicilejendom, leasing
Værdi primo………………………………………………………………...
2.842
3.186
Afskrivning………………………………………………………………….
356
344
Værdi ultimo………………………………………………………………
2.486
2.842
Note 22
Øvrige materielle aktiver
Kostpris primo uden af- eller nedskrivninger……………………………
17.202
18.323
Tilgang i årets løb, herunder forbedringer………………………………
728
1.418
Afgang i årets løb………………………………………………………….
-324
-2.539
Kostpris ultimo…………………………………………………………...
17.606
17.202
Afskrivninger primo………………………………………………………..
13.744
14.725
Årets afskrivninger…………………………………………………………
1.138
1.308
Afskrivninger afndede aktiver……………………………………..
-243
-2.289
Afskrivninger ultimo……………………………………………………..
14.639
13.744
Bogført beholdning ultimo……………………………………………..
2.967
3.458
Note 23
Hensættelser til udskudt skat
Udskudt skat primo………………………………………………………..
789
-2.356
Ændring i udskudt skat……………………………………………………
3.510
3.145
4.299
789
Materielle anlægsaktiver………………………………………………….
6.514
3.020
Udlån………………………………………………………………………..
-2.215
-2.231
4.299
789
53
2025
2024
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Note 24
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker
Gæld til kreditinstitutter……………………………………………………
37.401
604
37.401
604
Fordeling efter restløbetid
Anfordringsgæld…………………………………………………………...
37.401
604
37.401
604
Note 25
Indlån og anden gæld
Fordeling på indlånstyper
Anfordring…………………………………………………………………..
4.792.359
4.059.686
Tidsindskud………………………………………………………………...
277.092
336.714
Særlige indlånsformer…………………………………………………….
322.004
327.095
5.391.455
4.723.495
Fordeling efter restløbetider
Anfordring…………………………………………………………………..
4.806.272
4.074.323
Med restløbetid:
Til og med 3 måneder……………………………………………………..
184.773
228.672
Over 3 måneder og til og med 1 år………………………………………
140.856
150.840
Over 1 år og til og med 5 år………………………………………………
36.981
36.384
Over 5 år……………………………………………………………………
222.571
233.276
5.391.455
4.723.495
Note 26
Aktiekapital
Aktiekapitalen i Kreditbanken A/S er fordelt på aktier á 100 kr. (stk.).
168.200
168.200
Primo
Antal egne aktier…………………………………………………………..
107
0
Pålydende værdi af egne aktier (1.000 kr.)………………………….….
11
0
Egne aktier i pct. af aktiekapitalen……………………………………….
0 %
0 %
Tilgang
Antal egne aktier…………………………………………………………..
485
107
Pålydende værdi af egne aktier (1.000 kr.)……………………….…….
49
11
Egne aktier i pct. af aktiekapitalen……………………………………….
0 %
0 %
Samlet købspris (1.000 kr.)……………………………………………….
3.226
543
Afgang
Antal egne aktier…………………………………………………………..
515
0
Pålydende værdi af egne aktier (1.000 kr.)……………………………..
52
0
Egne aktier i pct. af aktiekapitalen……………………………………….
0 %
0 %
Samlet salgspris (1.000 kr.)………………………………………………
3.192
0
Ultimo
Antal egne aktier…………………………………………………………..
77
107
Pålydende værdi af egne aktier (1.000 kr.)…………………………….
8
11
Egne aktier i pct. af aktiekapitalen……………………………………
0 %
0 %
Egne aktier er erhvervet som led i et frivilligt medarbejderaktie-
program. Afgang i året svarer til tildelingen til medarbejderne.
54
2025
2024
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Note 27
Eventualforpligtelser
Garantier m.v.
Finansgarantier…………………………………………………………….
322.270
339.252
Tabsgarantier for realkreditudlån………………………………………...
142.046
128.115
Finansielle garantier i alt………………………………………………….
464.316
467.367
Tinglysnings- og konverteringsgarantier………………………………..
168.486
113.665
Øvrige garantier……………………………………………………………
66.106
62.228
I alt………………………………………………………………………….
698.908
643.260
Banken har tilpasset 2024-sammenligningstallene for garantier, da
flere tabsgarantier på realkreditudlån har en løbetid under ét år og
derfor omklassificeres til tinglysnings- og konverteringsgarantier.
Ud over de bogførte tabsgarantier over for Totalkredit og DLR for
formidlede realkreditlån til kunder kan Totalkredit og DLR modregne
i fremtidige løbende provisioner i tilfælde af konstatering af tab på
de af banken formidlede lån. Banken forventer, at denne modreg-
ning ikke får væsentlig indvirkning på Kreditbankens finansielle stil-
ling.
Banken er i lighed med resten af den danske pengeinstitutsektor for-
pligtet til at foretage indbetalinger til Garantiformuen og Afviklings-
formuen.
Bankens medlemskab af Bankdata medfører, at banken ved en
eventuel udtræden af Bankdata er forpligtet til at betale en udtrædel-
sesgodtgørelse til Bankdata.
Note 28
Nærtstående parter
Alle transaktioner med nærtstående parter sker på markedsvilkår.
Banken har ikke indført særlige incitamentsprogrammer, således
heller ikke for bankens bestyrelse og for bankens direktør.
Ingen nærtstående parter har bestemmende indflydelse over Kredit-
banken A/S.
Transaktioner med nærtstående parter i regnskabsåret
Nærtstående parter er bestyrelse og direktion.
Lån til ledelsen
Direktion…………………………………………………………………….
390
390
Bestyrelse…………………………………………………………………..
0
0
390
390
Rentesatser til direktion og bestyrelse (% p.a.)…………………….
7,00-7,50
7,00-7,50
Sikkerhedsstillelser
Der er ingen sikkerhedsstillelser fra direktionen og bestyrelsen.
Note 29
Aktionærforhold
Følgende aktionærer ejer mere end 5 % af aktiekapitalen:
Aktionær
Ejer og stem-
meandel
Sangostop A/S, Aabenraa
25,1 %
Michael Jebsen Fonden, Aabenraa
13,4 %
54
2025
2024
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Note 27
Eventualforpligtelser
Garantier m.v.
Finansgarantier…………………………………………………………….
322.270
339.252
Tabsgarantier for realkreditudlån………………………………………...
142.046
128.115
Finansielle garantier i alt………………………………………………….
464.316
467.367
Tinglysnings- og konverteringsgarantier………………………………..
168.486
113.665
Øvrige garantier……………………………………………………………
66.106
62.228
I alt………………………………………………………………………….
698.908
643.260
Banken har tilpasset 2024-sammenligningstallene for garantier, da
flere tabsgarantier på realkreditudlån har en løbetid under ét år og
derfor omklassificeres til tinglysnings- og konverteringsgarantier.
Ud over de bogførte tabsgarantier over for Totalkredit og DLR for
formidlede realkreditlån til kunder kan Totalkredit og DLR modregne
i fremtidige løbende provisioner i tilfælde af konstatering af tab
de af banken formidlede lån. Banken forventer, at denne modreg-
ning ikke får væsentlig indvirkning Kreditbankens finansielle stil-
ling.
Banken er i lighed med resten af den danske pengeinstitutsektor for-
pligtet til at foretage indbetalinger til Garantiformuen og Afviklings-
formuen.
Bankens medlemskab af Bankdata medfører, at banken ved en
eventuel udtræden af Bankdata er forpligtet til at betale en udtrædel-
sesgodtrelse til Bankdata.
Note 28
Nærtstående parter
Alle transaktioner med rtstående parter sker markedsvilkår.
Banken har ikke indført rlige incitamentsprogrammer, således
heller ikke for bankens bestyrelse og for bankens direktør.
Ingen rtstående parter har bestemmende indflydelse over Kredit-
banken A/S.
Transaktioner med nærtstående parter i regnskabsåret
Nærtstående parter er bestyrelse og direktion.
Lån til ledelsen
Direktion…………………………………………………………………….
390
390
Bestyrelse…………………………………………………………………..
0
0
390
390
Rentesatser til direktion og bestyrelse (% p.a.)…………………….
7,00-7,50
7,00-7,50
Sikkerhedsstillelser
Der er ingen sikkerhedsstillelser fra direktionen og bestyrelsen.
Note 29
Aktionærforhold
Følgende aktionærer ejer mere end 5 % af aktiekapitalen:
Aktionær
Ejer og stem-
meandel
Sangostop A/S, Aabenraa
25,1 %
Michael Jebsen Fonden, Aabenraa
13,4 %
55
Note 30
Oplysning om dagsværdi af finansielle
instrumenter
Finansielle aktiver og forpligtelser indregnes i balancen til
enten dagsværdi eller amortiseret kostpris jf. anvendt
regnskabspraksis. Ved opgørelse af dagsværdi anvender
banken værdiansættelseskategorier bestående af 3 ni-
veauer:
1. For obligationer noteret på et aktivt marked fastsættes
dagsværdien som den officielt noterede kurs. Ultimo
2025 udgør noterede obligationer 2.036.742 tkr. (Ul-
timo 2024: 1.730.508 tkr.)
2. For unoterede aktier i form af aktier i sektorejede sel-
skaber, hvor der sker omfordeling af aktierne, anses
omfordelingen for at udgøre det primære marked for
aktierne. Dagsværdien fastsættes som omfordelings-
kursen, og aktierne indgår som niveau 2-input (obser-
verbare priser). Ultimo 2025 udgør omfordelte aktier
202.146 tkr. (Ultimo 2024: 193.515 tkr.)
3. For øvrige unoterede aktier i sektorejede selskaber,
hvor observerbare input ikke umiddelbart er tilgænge-
lige, er værdiansættelsen forbundet med skøn, hvori
indgår oplysninger fra selskabernes regnskaber, erfa-
ringer fra handler med aktier i de pågældende selska-
ber samt input fra kvalificeret ekstern part. Ultimo 2025
udgør øvrige aktier 26.740 tkr. (Ultimo 2024: 30.123
tkr.)
Banken anvender således i videst muligt omfang noterede
priser eller en kvoteret pris, hvorved forstås prisen på et
aktivt marked eller på en officiel handelsplads (f.eks. en
fondsbørs). I tilfælde, hvor et instrument ikke handles på
et aktivt marked, baseres målingen på observerbare input,
og ved hjælp af generelle anerkendte beregnings- og vur-
deringsmodeller (f.eks. diskonterede cashflows- og opti-
onsmodeller). Observerbare input er typisk rentekurver og
handelspriser, som kan rekvireres gennem særlige udby-
dere (f.eks. Reuters og Bloomberg).
Note 31
Dagsværdi af finansielle instrumenter
målt til amortiseret kostpris
Finansielle instrumenter måles i balancen til dagsværdi el-
ler amortiseret kostpris. Dagsværdien er det beløb, som et
finansielt aktiv mellem uafhængige parter kan handles til
eller det beløb, en finansiel forpligtelse mellem uaf-
hængige parter kan indfries til. Den overvejende del af
bankens dagsværdiansatte aktiver og forpligtelser er vær-
diansat (målt) på baggrund af officielle noterede priser el-
ler markedspriser på balancedagen.
For finansielle instrumenter målt til amortiseret kostpris er
følgende lagt til grund i forbindelse med opgørelse af
dagsværdien:
Den bogførte værdi af udlån og tilgodehavender og an-
dre finansielle forpligtelser, der forfalder inden for 12 må-
neder, anses også for disses dagsværdi. For udlån og
tilgodehavender og andre finansielle forpligtelser, der
måles til amortiseret kostpris, som er variabelt forrentede
og indgået på normale kreditmæssige vilkår, skønnes
det, at den bogførte værdi svarer til dagsværdien.
Dagsværdien af fastforrentede aktiver og finansielle for-
pligtelser, der måles til amortiseret kostpris, er fastsat ud
fra anerkendte værdiansættelsesmetoder.
Kreditrisikoen på fastforrentede finansielle aktiver (udlån
m.v.) vurderes i sammenhæng med øvrige udlån og til-
godehavender.
Dagsværdien af indlån og anden gæld, som ikke har
fastsat løbetid, antages at være værdien, som kan udbe-
tales på balancedagen.
Udlån optages i bankens balance til amortiseret kostpris.
Forskellen til dagsværdien er beregnet som modtagne ge-
byrer og provisioner samt tilgodehavende renter, som først
forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning.
Indlån optages i bankens balance til amortiseret kostpris.
Forskellen til dagsværdien er tilgodehavende renter, som
først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning.
Finansielle instrumenter indregnet til amor-
tiseret kostpris
Amortiseret kost-
pris
Dagsværdi
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
2025
Udlån og andre tilgodehavender
2.925.569
2.935.774
Indlån og anden gæld
5.391.455
5.390.705
2024
Udlån og andre tilgodehavender
2.645.749
2.656.170
Indlån og anden gæld
4.723.495
4.720.492
56
Note 32
Øvrig anvendt regnskabspraksis
Anvendt regnskabspraksis er, ud over den i note 1 be-
skrevne, beskrevet nedenfor.
Generelt om indregning og måling
Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidli-
gere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske
fordele vil tilflyde banken og aktivets værdi kan måles påli-
deligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når banken som følge
af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forplig-
telse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske for-
dele vil fragå banken, og forpligtelsens værdi kan måles
pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til
dagsværdi. Dog måles materielle aktiver på tidspunktet for
første indregning til kostpris. Måling efter første indregning
sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost neden-
for.
Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige ri-
sici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflæg-
ges, og som bekræfter eller afkræfter forhold, der eksiste-
rede på balancedagen.
I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de
indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb,
der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes værdistignin-
ger i domicilejendomme i anden totalindkomstmedmin-
dre der er tale om tilbageførsler af tidligere nedskrivninger.
I så fald vil værdistigningen blive indregnet i resultatopgø-
relsen.
Køb og salg af finansielle instrumenter indregnes på han-
delsdagen og indregningen ophører, når retten til at mod-
tage/afgive pengestrømme fra det finansielle aktiv er udlø-
bet, eller hvis det er overdraget og banken i al væsentlig-
hed har overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsret-
ten.
Omregning af fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første ind-
regning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender,
gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed
valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes
til balancedagens valutakurs. Valutakursdifferencer, der
opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på be-
talingsdagen, henholdsvis balancedagens kurs, indregnes
i resultatopgørelsen som kursreguleringer.
Modregning
Banken modregner tilgodehavender og forpligtelser, når
banken har en juridisk ret til at modregne de indregnede
beløb og samtidig har til hensigt at nettomodregne eller re-
alisere aktivet og indfri forpligtelsen.
Resultatopgørelsen
Renter, gebyrer og provisioner
Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgø-
relsen i den periode, de vedrører. Provisioner og gebyrer,
der er en integreret del af den effektive rente af et udlån,
indregnes som en del af amortiseret kostpris og dermed
som en integreret del af det finansielle instrument (udlån)
under renteindtægter.
Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, pe-
riodiseres over løbetiden. Øvrige gebyrer indregnes i re-
sultatopgørelsen på transaktionsdagen.
Modtagne rentebetalinger på nedskrevne udlån er bogført
som tilbageførsel af nedskrivninger.
Vederlag for formidling af realkreditlån for Totalkredit ind-
regnes efter modregningsmodellen. Efter modregningsmo-
dellen indregnes vederlag på tidspunktet for lånets etable-
ring, og vederlag for løbende servicering af låntager ind-
regnes i takt med, at banken forestår serviceringen og
dermed opnår ret til vederlaget. Totalkredit kan kun mod-
regne konstaterede tab i realkreditlånets første 8 år i de
fremtidige løbende provisionsindtægter. Modregning ind-
regnes på tidspunktet for den tabsgivende begivenhed.
Kundeplejeprovision og garantiprovision for lån formidlet til
DLR indregnes efter samarbejdsaftalen på tidspunktet for
løbende servicering af låntager og i takt med, at banken
servicerer og dermed opnår ret til provisionen. Samar-
bejdsaftalen indeholder en tabs(modregnings)model, hvor-
efter DLR kun kan modregne konstaterede tab i den af
Kreditbanken formidlede kundeportefølje og således, at
den effektive modregningsadgang over en 5-årig periode
maksimalt kan svare til op til 10 års provision. Modregning
indregnes på tidspunktet for den tabsgivende begivenhed.
Udgifter til personale og administration
Udgifter til personale omfatter blandt andet udgifter til løn-
ninger, medarbejderaktieordning, omkostninger vedrø-
rende pensionsordninger og andre sociale ydelser.
Administrationsudgifter består af IT-udgifter, husleje af le-
jede lokaler, marketing, småanskaffelser, forsikringer og
revision m.v.
Pensionsordninger
Banken har indgået bidragsbaserede pensionsordninger
med hovedparten af medarbejderne. I de bidragsbaserede
ordninger indbetales faste bidrag til en uafhængig pensi-
onskasse. Banken har ingen forpligtelse til at indbetale
yderligere bidrag.
Andre driftsindtægter
Andre driftsindtægter indeholder indtægter af sekundær
karakter i forhold til bankens aktiviteter.
56
Note 32
Øvrig anvendt regnskabspraksis
Anvendt regnskabspraksis er, ud over den i note 1 be-
skrevne, beskrevet nedenfor.
Generelt om indregning og måling
Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidli-
gere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske
fordele vil tilflyde banken og aktivets værdi kan måles påli-
deligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når banken som følge
af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forplig-
telse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske for-
dele vil fragå banken, og forpligtelsens værdi kan måles
pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til
dagsværdi. Dog måles materielle aktiver på tidspunktet for
første indregning til kostpris. Måling efter første indregning
sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost neden-
for.
Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige ri-
sici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflæg-
ges, og som bekræfter eller afkræfter forhold, der eksiste-
rede på balancedagen.
I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de
indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb,
der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes værdistignin-
ger i domicilejendomme i anden totalindkomstmedmin-
dre der er tale om tilbageførsler af tidligere nedskrivninger.
I så fald vil værdistigningen blive indregnet i resultatopgø-
relsen.
Køb og salg af finansielle instrumenter indregnes på han-
delsdagen og indregningen ophører, når retten til at mod-
tage/afgive pengestrømme fra det finansielle aktiv er udlø-
bet, eller hvis det er overdraget og banken i al væsentlig-
hed har overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsret-
ten.
Omregning af fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første ind-
regning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender,
gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed
valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes
til balancedagens valutakurs. Valutakursdifferencer, der
opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på be-
talingsdagen, henholdsvis balancedagens kurs, indregnes
i resultatopgørelsen som kursreguleringer.
Modregning
Banken modregner tilgodehavender og forpligtelser, når
banken har en juridisk ret til at modregne de indregnede
beløb og samtidig har til hensigt at nettomodregne eller re-
alisere aktivet og indfri forpligtelsen.
Resultatopgørelsen
Renter, gebyrer og provisioner
Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgø-
relsen i den periode, de vedrører. Provisioner og gebyrer,
der er en integreret del af den effektive rente af et udlån,
indregnes som en del af amortiseret kostpris og dermed
som en integreret del af det finansielle instrument (udlån)
under renteindtægter.
Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, pe-
riodiseres over løbetiden. Øvrige gebyrer indregnes i re-
sultatopgørelsen på transaktionsdagen.
Modtagne rentebetalinger på nedskrevne udlån er bogført
som tilbageførsel af nedskrivninger.
Vederlag for formidling af realkreditlån for Totalkredit ind-
regnes efter modregningsmodellen. Efter modregningsmo-
dellen indregnes vederlag på tidspunktet for lånets etable-
ring, og vederlag for løbende servicering af låntager ind-
regnes i takt med, at banken forestår serviceringen og
dermed opnår ret til vederlaget. Totalkredit kan kun mod-
regne konstaterede tab i realkreditlånets første 8 år i de
fremtidige løbende provisionsindtægter. Modregning ind-
regnes på tidspunktet for den tabsgivende begivenhed.
Kundeplejeprovision og garantiprovision for lån formidlet til
DLR indregnes efter samarbejdsaftalen på tidspunktet for
løbende servicering af låntager og i takt med, at banken
servicerer og dermed opnår ret til provisionen. Samar-
bejdsaftalen indeholder en tabs(modregnings)model, hvor-
efter DLR kun kan modregne konstaterede tab i den af
Kreditbanken formidlede kundeportefølje og således, at
den effektive modregningsadgang over en 5-årig periode
maksimalt kan svare til op til 10 års provision. Modregning
indregnes på tidspunktet for den tabsgivende begivenhed.
Udgifter til personale og administration
Udgifter til personale omfatter blandt andet udgifter til løn-
ninger, medarbejderaktieordning, omkostninger vedrø-
rende pensionsordninger og andre sociale ydelser.
Administrationsudgifter består af IT-udgifter, husleje af le-
jede lokaler, marketing, småanskaffelser, forsikringer og
revision m.v.
Pensionsordninger
Banken har indgået bidragsbaserede pensionsordninger
med hovedparten af medarbejderne. I de bidragsbaserede
ordninger indbetales faste bidrag til en uafhængig pensi-
onskasse. Banken har ingen forpligtelse til at indbetale
yderligere bidrag.
Andre driftsindtægter
Andre driftsindtægter indeholder indtægter af sekundær
karakter i forhold til bankens aktiviteter.
57
Andre driftsudgifter
Andre driftsudgifter indeholder udgifter af sekundær karak-
ter i forhold til bankens aktiviteter.
Skat
Årets skat, der består af årets aktuelle skat og ændring af
udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen. Den del, der
kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen, ind-
regnes dog her.
Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende
aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet
skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt a
conto skat.
Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mel-
lem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af akti-
ver og forpligtelser.
Udskudte skatteaktiver indregnes i balancen med den
værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten
ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som
nettoaktiver.
Balancen
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos cen-
tralbanker
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos cen-
tralbanker omfatter kontante beholdninger i danske kroner
og fremmed valuta, samt anfordringstilgodehavender hos
centralbanker. Regnskabsposten måles til dagsværdi.
Tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter og
centralbanker
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker om-
fatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter samt tids-
indskud i centralbanker. Gæld til andre kreditinstitutter og
centralbanker omfatter gæld til andre kreditinstitutter.
Tilgodehavende måles til amortiseret kostværdi. Gæld må-
les til amortiseret kostpris.
Måling af finansielle instrumenter
Måling af unoterede aktier, som primært udgøres af sek-
toraktier, er kun i mindre grad baseret på observerbare
markedsdata. Hertil kommer, at der for en række unote-
rede aktier ikke har været omsætning heri i en årrække.
Måling af unoterede aktier og obligationer er derfor opgjort
til skønnet markedsværdi og er således behæftet med
usikkerhed.
Materielle aktiver
Materielle aktiver måles ved første indregning til kostpris.
Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger di-
rekte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargø-
ring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at
blive taget i brug.
Investeringsejendomme er ejendomme, som besiddes for
at opnå lejeindtægter og/eller kapitalgevinster. Domicil-
ejendomme er ejendomme, som banken selv benytter til
administration, filial eller øvrig servicevirksomhed.
Investeringsejendomme måles efter første indregning til
dagsværdi i overensstemmelse med bilag 9 i regnskabs-
bekendtgørelsen. Investeringsejendomme værdiansættes
til dagsværdi på grundlag af en afkastbaseret model og et
forrentningskrav. Banken har benyttet en ekstern part til
udmålingen af forrentningskravet. Ændring i dagsværdien
på investeringsejendomme indregnes i resultatopgørelsen
under kursreguleringer.
Domicilejendomme måles efter første indregning til omvur-
deret værdi, som er dagsværdien opgjort efter afkastmeto-
den med en afkastprocent på 7,75-9,00 med fradrag af af-
skrivninger. Omvurdering foretages så hyppigt, at der ikke
forekommer væsentlige forskelle til dagsværdien. Ejen-
dommenes dagsværdi revurderes årligt på baggrund af
beregnede kapitalværdier for de forventede fremtidige
pengestrømme. Derudover indhentes ca. hvert 3. år vur-
deringer af ejendommenes markedsværdi fra uafhængige
vurderingsmænd.
Stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi ind-
regnes under opskrivningshenlæggelser under egenkapi-
talen, medmindre der er tale om tilbageførsler af tidligere
nedskrivninger over resultatopgørelsen. Fald i værdien
indregnes i resultatopgørelsen, medmindre der er tale om
tilbageførsler af tidligere foretagne opskrivninger. Afskriv-
ninger på domicilejendomme foretages på baggrund af
den opskrevne værdi og lineært over 50 år.
Leasede domicilejendomme indregnes ved første måling
til nutidsværdien af leasingforpligtelse med tillæg af om-
kostninger og forudbetalinger. Herudover indregnes en
leasingforpligtelse i form af nutidsværdien af de fremtidige
leasingforpligtelser, der efterfølgende behandles som ren-
ter og afdrag på leasingforpligtelsen.
Øvrige materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af
akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives lineært
over forventet brugstid. It-udstyr m.v. afskrives over 3 år,
biler, inventar m.v. afskrives over 5 år og indretning af le-
jede lokaler over lejekontraktens løbetid.
Øvrige materielle anlægsaktiver vurderes for nedskriv-
ningsbehov, når der er indikation for værdiforringelse, og
der nedskrives til genindvindingsværdien, som er den hø-
jeste af nettosalgsprisen og nytteværdien.
Andre aktiver
Andre aktiver omfatter øvrige aktiver, der ikke hører til un-
der andre aktivposter. Posten omfatter positiv markeds-
værdi af afledte finansielle instrumenter og indtægter, som
først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning,
herunder tilgodehavende renter og udbytte. Bortset fra af-
ledte finansielle instrumenter, der har en positiv værdi på
balancedagen og som måles til dagsværdi, måles regn-
skabsposten ved første indregning til kostpris og efterføl-
gende til amortiseret kostpris.
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfat-
ter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende
regnskabsår og under passiver forudbetalte poster, der
vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgræsnings-
poster måles til kostpris.
58
Puljeaktiver
Samtlige puljeaktiver og -indlån indregnes i separate ba-
lanceposter. Afkast af puljeaktiver og udlodning til pulje-
deltagere føres under posten ”Kursreguleringer”.
Indlån og anden gæld
Indlån og anden gæld omfatter indlån med modparter, der
ikke er kreditinstitutter eller centralbanker.
Indlån og anden gæld måles ved første indregning til
dagsværdi, og efterfølgende til amortiseret kostpris.
Andre passiver
Andre passiver omfatter øvrige passiver, der ikke hører til
under andre passivposter. Posten omfatter negativ mar-
kedsværdi af afledte finansielle instrumenter og udgifter,
som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslut-
ning, herunder skyldige renter. Bortset fra afledte finan-
sielle instrumenter, der har en negativ værdi på balance-
dagen og som måles til dagsværdi, måles regnskabspo-
sten ved første indregning til kostpris og efterfølgende til
amortiseret kostpris.
Øvrige finansielle forpligtelser
Øvrige finansielle forpligtelser måles til amortiseret kost-
pris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi.
Hensatte forpligtelser
Hensatte forpligtelser omfatter ”Hensættelser til tab på ga-
rantier” og ”Andre hensatte forpligtelser”. Der indregnes
en hensættelse vedrørende garantier og uudnyttede kre-
dittilsagn i overensstemmelse med de IFRS-kompatible
nedskrivningsregler. Desuden foretages hensættelser på
øvrige garantier, hvis det er sandsynligt, at garantien vil
blive effektueret, og forpligtelsens størrelse kan opgøres
pålideligt.
Egenkapital
Opskrivningshenlæggelser
Opskrivningshenlæggelser omfatter opskrivning af ban-
kens domicilejendomme. Opskrivningen opløses, når ejen-
dommen nedskrives eller sælges.
Foreslået udbytte
Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tidspunk-
tet for vedtagelse på generalforsamlingen. Det foreslåede
udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post un-
der egenkapitalen.
Hoved- og nøgletal
Hoved- og nøgletal er opstillet i overensstemmelse med
regnskabsbekendtgørelsens krav. Med hensyn til defini-
tion af nøgletal og beregninger henvises til Finanstilsynets
hjemmeside.
58
Puljeaktiver
Samtlige puljeaktiver og -indlån indregnes i separate ba-
lanceposter. Afkast af puljeaktiver og udlodning til pulje-
deltagere føres under posten ”Kursreguleringer”.
Indlån og anden gæld
Indlån og anden gæld omfatter indlån med modparter, der
ikke er kreditinstitutter eller centralbanker.
Indlån og anden gæld måles ved første indregning til
dagsværdi, og efterfølgende til amortiseret kostpris.
Andre passiver
Andre passiver omfatter øvrige passiver, der ikke hører til
under andre passivposter. Posten omfatter negativ mar-
kedsværdi af afledte finansielle instrumenter og udgifter,
som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslut-
ning, herunder skyldige renter. Bortset fra afledte finan-
sielle instrumenter, der har en negativ værdi på balance-
dagen og som måles til dagsværdi, måles regnskabspo-
sten ved første indregning til kostpris og efterfølgende til
amortiseret kostpris.
Øvrige finansielle forpligtelser
Øvrige finansielle forpligtelser måles til amortiseret kost-
pris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi.
Hensatte forpligtelser
Hensatte forpligtelser omfatter ”Hensættelser til tab på ga-
rantier” og ”Andre hensatte forpligtelser”. Der indregnes
en hensættelse vedrørende garantier og uudnyttede kre-
dittilsagn i overensstemmelse med de IFRS-kompatible
nedskrivningsregler. Desuden foretages hensættelser på
øvrige garantier, hvis det er sandsynligt, at garantien vil
blive effektueret, og forpligtelsens størrelse kan opgøres
pålideligt.
Egenkapital
Opskrivningshenlæggelser
Opskrivningshenlæggelser omfatter opskrivning af ban-
kens domicilejendomme. Opskrivningen opløses, når ejen-
dommen nedskrives eller sælges.
Foreslået udbytte
Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tidspunk-
tet for vedtagelse på generalforsamlingen. Det foreslåede
udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post un-
der egenkapitalen.
Hoved- og nøgletal
Hoved- og nøgletal er opstillet i overensstemmelse med
regnskabsbekendtgørelsens krav. Med hensyn til defini-
tion af nøgletal og beregninger henvises til Finanstilsynets
hjemmeside.
59
Note 33
Fondsbørsmeddelelser
Meddelelser i 2025 til Nasdaq Copenhagen A/S
Dato
Indhold
6. januar
Kreditbanken præciserer forventningen til resultatet for 2024
17. februar
Regnskabsmeddelelse 2024
17. februar
Årsrapport 2024
20. februar
Indkaldelse til generalforsamling 19. marts 2025
19. marts
Forløbet af Kreditbankens ordinære generalforsamling den 19. marts 2025
23. april
Kvartalsrapport 1. kvartal 2025
19. maj
Insideres handler
2. juli
Kreditbanken opjusterer forventningen til resultatet for 2025
13. august
Halvårsrapport 2025
18. august
Insideres handler
3. september
Medarbejderaktieprogram
3. oktober
Kreditbanken Opjusterer forventningen til resultatet for 2025
22. oktober
Kvartalsrapport 3. kvartal 2025
24. oktober
Finanskalender 2026
30. oktober
Insideres handler
Mohrdieck Tryk A/S