Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 0
Regnskabsberetning
Å R S R A P P O R T 2 0 2 5
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 1
Indholdsfortegnelse
Side
2 Kære aktionær
3 Årsrapporten i overskrifter
3 Hoved- og nøgletal
4 Ledelsesberetning - finansiel rapportering
5 Basisresultat
6 Kvartalsoversigter
8 Sammenhæng mellem resultat før skat og basisresultat
9 Regnskabsberetning
22 Kapitalforhold
25 Risikoforhold
27 Virksomhedsledelse m.v.
35 Skatterapport
37 Repræsentantskab
38 Bestyrelse
49 Direktion
51 Selskabsoplysninger
51 Aktionærforhold
52 Selskabsmeddelelser
53 Finanskalender
54 Ledelsesberetning - bæredygtighedsrapportering
55 Generelle oplysninger
71 Miljøoplysninger
87 Sociale oplysninger
98 Ledelsesoplysninger
105 Bilag til bæredygtighedsrapporteringen
118 Den uafhængige revisors erklæring på bæredygtighedsrapporteringen
121 Årsregnskab
122 Ledelsespåtegning
123 Intern revisions revisionspåtegning
124 Den uafhængige revisors revisionspåtegning
128 Resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse
128 Foreslået resultatdisponering
129 Balance
131 Egenkapitalopgørelse
132 Kapitalopgørelse
133 Noteoversigt
134 Noter
182 5 års hovedtal
184 5 års nøgletal
186 Bankens afdelinger
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 2
Kære aktionær
Vi kommer til at huske 2025 for året, hvor den verdensorden, som vi har kendt og arbejdet efter, blev udfordret.
Dette har medført nye geopolitiske udfordringer og et vedvarende behov for at investere i landets forsvar og be-
redskab. Til trods for dette blev det et godt år for dansk økonomi, og for Ringkjøbing Landbobank blev det et nyt
rekordår. Resultatet efter skat steg til 2.313 mio. kroner, hvilket giver en egenkapitalforrentning på over 20%.
Fra årets start forventede vi et lavere resultat end 2024 og en konsolidering af indtjeningen pr. aktie. Dette skyld-
tes det faldende renteniveau og en hård konkurrence i markedet, som har presset bankens rentemarginal. Stor
kundetilgang og høj aktivitet i kombination med en stærk kreditkvalitet sikrede imidlertid en lille resultatfrem-
gang. Hertil kommer, at vi også i 2025 har købt aktier tilbage i markedet, således indtjeningen pr. aktie stiger
med godt 5%.
Vores stærke image og høje kundetilfredshed førte igen i 2025 til en betydelig kundetilgang. Bankens udlån steg
med 12% og indlån med 8%, og vi fortsatte således med at levere på den organiske vækststrategi. Banken har
opretholdt en høj kreditkvalitet i vores udlånsportefølje, og samlet set tilbageførte vi nedskrivninger samtidig
med, at vi øgede de ledelsesmæssige skøn.
Vi har over de seneste tre år forberedt os på, at vi forventeligt bliver udpeget som et SIFI-institut (systemisk vig-
tigt institut). Stigningerne i omkostningerne har ligget på omkring 8% p.a., men blev i 2025 reduceret til en stig-
ning på 3%. Dette sikrede en fortsat lav omkostningsprocent på kun 26%, hvilket bekræfter styrken af vores for-
retningsmodel.
Aktiemarkedet har reageret positivt på bankens udvikling, og stigningen i aktiekursen sammen med det udbe-
talte udbytte resulterede i et positivt afkast på 29% i 2025. Vi foreslår at hæve udbyttet til 12 kroner pr. aktie og
fortsætte med aktietilbagekøb. Vi vil hvert kvartal i 2026 vurdere bankens kapitalisering.
Vi fortsætter eksekveringen af bankens strategi. Udover de økonomiske resultater er der god fremdrift på de
besluttede indsatsområder. Vi fortsætter vores ambitiøse investeringsprogram i digitalisering, og vi fortsætter
med at investere i medarbejdernes kompetenceudvikling. Dette gør det muligt at kombinere styrkerne i person-
lig rådgivning med et stærkt digitalt tilbud og effektiv eksekvering. Vi har opnået vores vækstmål og afholdt
mange personlige møder med kunderne. Arbejdet med at lette rådgivernes hverdag og reducere bureaukratiet i
banken fortsætter.
Vi vil gerne takke vores dygtige medarbejdere, der igen i år har ydet en ekstraordinær indsats. Vi er også glade
for, at medarbejdertrivslen aldrig har været højere i vores målinger. Dette er fundamentet for vores fortsatte
vækst.
Vi glæder os til 2026, og vi ser mange muligheder for fortsat at videreudvikle og vækste banken. Vi oplever en
stor interesse for vores koncepter og forventer at vinde markedsandele. Vores hovedopgave bliver at servicere
vores nuværende kunder og fortsætte væksten med nye kundeforhold, ligesom vi med baggrund i vores stærke
position har viljen og styrken til at støtte op om vores kunder.
Vi forventer et resultat efter skat i intervallet 2.000 - 2.400 mio. kroner for 2026.
Afslutningsvis vil vi gerne takke vores kunder og aktionærer for den store opbakning, vi oplever over for banken.
John Bull Fisker
Adm. direktør
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 3
Årsrapporten i overskrifter
• Resultatet efter skat udgør 2.313 mio. kroner, hvilket forrenter egenkapitalen ekskl. immaterielle aktiver med 22,4% p.a.
• Indtjeningen pr. aktie (EPS) stiger med 5% og udgør 95,0 kroner for 2025 mod 90,3 kroner for 2024
• Basisindtjeningen udgør 4.089 mio. kroner, hvilket med en stigning på 1% er marginalt højere end i 2024
• Omkostningerne stiger med 3%, og omkostningsprocenten udgør 26,4
• Fortsat stærk kreditkvalitet medfører, at der i 4. kvartal er indtægtsført nedskrivninger på 6 mio. kroner, således nedskriv-
ningerne i 2025 udgør en indtægt på i alt 41 mio. kroner
• Meget tilfredsstillende kundetilgang og vækst i udlån på 12% og i indlån på 8%
• Forventninger til et resultat efter skat for 2026 i intervallet 2,0 - 2,4 mia. kroner
2025
2024
2023
2022
2021
Hovedtal for banken (i mio. kroner)
Basisindtjening i alt
4.089
4.068
3.828
2.862
2.433
Samlede udgifter og afskrivninger
1.080
1.044
963
891
817
Basisresultat før nedskrivninger på udlån
3.009
3.024
2.865
1.971
1.616
Nedskrivninger på udlån m.v.
+41
+3
-1
-2
-68
Basisresultat
3.050
3.027
2.864
1.969
1.548
Beholdningsresultat m.v.
+26
+62
-7
-69
+7
Særlige omkostninger
20
20
20
20
17
Resultat før skat
3.056
3.069
2.837
1.880
1.538
Resultat efter skat
2.313
2.301
2.155
1.495
1.229
Egenkapital
11.568
11.034
10.451
9.295
8.723
Indlån inkl. puljeordninger
61.338
56.652
52.626
48.700
43.740
Udlån
62.553
55.837
50.881
48.342
41.179
Balancesum
86.309
78.633
73.520
68.980
60.357
Garantier
8.710
7.198
6.465
7.570
10.270
Nøgletal for banken (i procent)
Resultat før skat/gns. egenkapital
27,0
28,6
28,7
20,9
18,2
Resultat efter skat/gns. egenkapital
20,5
21,4
21,8
16,6
14,6
Resultat efter skat/gns. egenkapital ekskl. immat. aktiver
22,4
23,6
24,4
18,8
16,6
Omkostningsprocent
26,4
25,7
25,2
31,1
33,6
Egentlig kernekapitalprocent
16,4
16,6
18,9
17,4
17,6
Samlet kapitalprocent
21,7
19,8
23,0
21,6
22,3
NEP-kapitalprocent
30,9
28,8
28,9
28,9
27,8
Nøgletal pr. 1 krones aktie (i kroner)
Basisresultat
125,3
118,8
107,1
71,5
54,4
Resultat før skat
125,5
120,5
106,1
68,2
54,1
Resultat efter skat
95,0
90,3
80,6
54,3
43,2
Indre værdi
475,1
433,1
391,0
337,3
306,8
Ultimokurs
1.538,0
1.204,0
991,5
948,0
878,0
Udbytte
12,0
11,0
10,0
7,0
7,0
Hoved- og nøgletal
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 4
Basisresultat
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 5
Årsrapporten i overskrifter
Ledelsesberetning - finansiel rapportering
Side
5 Basisresultat
6 Kvartalsoversigter
8 Sammenhæng mellem resultat før skat og basisresultat
9 Regnskabsberetning
22 Kapitalforhold
25 Risikoforhold
27 Virksomhedsledelse m.v.
35 Skatterapport
37 Repræsentantskab
38 Bestyrelse
49 Direktion
51 Selskabsoplysninger
51 Aktionærforhold
52 Selskabsmeddelelser
53 Finanskalender
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 6
Basisresultat
Forklaring
nr.
2025
1.000 kr.
2024
1.000 kr.
1
Netto renteindtægter
2.543.445
2.701.744
2
Netto gebyrer og provisionsindtægter ekskl. værdipapirhandel
1.119.947
1.026.839
3
Indtjening fra sektoraktier m.v.
292.444
244.406
5
Valutaindtjening
131.600
87.213
Andre driftsindtægter
1.298
7.305
Basisindtjening i alt
4.088.734
4.067.507
Udgifter til personale og administration
1.064.284
1.008.206
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver
15.085
24.970
Andre driftsudgifter
408
10.618
4
Udgifter m.v. i alt
1.079.777
1.043.794
Basisresultat før nedskrivninger på udlån
3.008.957
3.023.713
Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender m.v.
+41.357
+2.801
5
Basisresultat
3.050.314
3.026.514
Beholdningsresultat m.v.
+25.630
+62.128
Af- og nedskrivninger på immaterielle aktiver
19.509
19.509
5
Resultat før skat
3.056.435
3.069.133
Skat
743.024
768.287
Årets resultat
2.313.411
2.300.846
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 7
Kvartalsoversigter
De efterfølgende sider indeholder kvartalsoversigter omfattende basisresultat, balanceposter og eventualforpligtelser samt kapitalopgørelse.
Basisresultat
(Mio. kr.)
4. kvt.
2025
3. kvt.
2025
2. kvt.
2025
1. kvt.
2025
4. kvt.
2024
3. kvt.
2024
2. kvt.
2024
1. kvt.
2024
4. kvt.
2023
3. kvt.
2023
2. kvt.
2023
1. kvt.
2023
4. kvt.
2022
3. kvt.
2022
2. kvt.
2022
1. kvt.
2022
4. kvt.
2021
3. kvt.
2021
2. kvt.
2021
1. kvt.
2021
Netto renteindtægter
629
633
643
638
656
678
677
691
717
686
652
561
511
410
390
366
355
336
327
325
Netto gebyrer og provisionsindtægter
291
264
273
292
264
256
249
259
245
233
231
227
224
239
237
248
234
204
195
215
Indtjening fra sektoraktier m.v.
59
58
86
90
58
58
61
67
60
47
45
41
46
38
41
44
47
49
43
40
Valutaindtjening
37
27
32
36
23
20
21
23
20
18
19
20
17
18
16
15
15
14
13
16
Andre driftsindtægter
0
1
0
0
0
4
3
0
1
5
0
0
1
0
0
1
0
0
1
4
Basisindtjening i alt
1.016
983
1.034
1.056
1.001
1.016
1.011
1.040
1.043
989
947
849
799
705
684
674
651
603
579
600
Udgifter til personale og administration
288
250
271
255
275
237
255
241
248
231
238
222
229
214
221
207
206
191
195
198
Af- og nedskrivninger, materielle aktiver
4
3
4
4
5
14
3
3
5
3
3
3
5
3
4
1
9
3
4
3
Andre driftsudgifter
1
0
0
0
3
2
3
3
2
3
3
2
2
2
1
2
2
2
2
2
Udgifter m.v. i alt
293
253
275
259
283
253
261
247
255
237
244
227
236
219
226
210
217
196
201
203
Basisresultat før nedskrivninger
723
730
759
797
718
763
750
793
788
752
703
622
563
486
458
464
434
407
378
397
Nedskrivninger på udlån og andre tilgode-
havender m.v.
+6
+11
0
+24
+1
+1
+1
0
0
0
0
-1
0
0
-1
-1
-7
-13
-19
-29
Basisresultat
729
741
759
821
719
764
751
793
788
752
703
621
563
486
457
463
427
394
359
368
Beholdningsresultat m.v.
+21
+9
+2
-6
+6
+26
+7
+23
+29
-8
-7
-21
+11
-61
-10
-9
+11
-1
+7
-10
Af- og nedskrivninger, immaterielle aktiver
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
4
4
4
Resultat før skat
745
745
756
810
720
785
753
811
812
739
691
595
569
420
442
449
433
389
362
354
Skat
185
183
181
194
189
196
188
195
198
178
166
140
110
91
94
90
79
87
71
72
Resultat efter skat
560
562
575
616
531
589
565
616
614
561
525
455
459
329
348
359
354
302
291
282
Ringkjøbing Landb obank A/S Side 8
Kvartalsoversigter
Balanceposter og eventualforpligtelser
(Mio. kr.)
Ultimo
4. kvt.
2025
Ultimo
3. kvt.
2025
Ultimo
2. kvt.
2025
Ultimo
1. kvt.
2025
Ultimo
4. kvt.
2024
Ultimo
3. kvt.
2024
Ultimo
2. kvt.
2024
Ultimo
1. kvt.
2024
Ultimo
4. kvt.
2023
Ultimo
3. kvt.
2023
Ultimo
2. kvt.
2023
Ultimo
1. kvt.
2023
Ultimo
4. kvt.
2022
Ultimo
3. kvt.
2022
Ultimo
2. kvt.
2022
Ultimo
1. kvt.
2022
Ultimo
4. kvt.
2021
Ultimo
3. kvt.
2021
Ultimo
2. kvt.
2021
Ultimo
1. kvt.
2021
Udlån
62.553
57.910
57.306
56.444
55.837
53.887
52.535
51.417
50.881
49.590
49.996
48.842
48.342
48.052
46.681
43.352
41.179
38.849
37.268
37.210
Indlån inkl. puljeordninger
61.338
59.371
58.323
56.926
56.652
54.238
53.818
52.824
52.626
52.216
50.799
48.786
48.700
47.637
46.144
42.599
43.740
41.475
41.376
41.766
Egenkapital
11.568
11.394
11.210
11.009
11.034
10.825
10.593
10.460
10.451
10.042
9.647
9.310
9.295
9.009
8.864
8.671
8.723
8.563
8.333
8.132
Balancesum
86.309
82.274
81.065
79.381
78.633
75.531
75.616
73.438
73.520
73.254
71.012
69.649
68.980
67.463
65.226
60.157
60.357
57.562
57.123
56.845
Eventualforpligtelser
8.710
8.535
8.093
7.543
7.198
6.941
7.090
6.533
6.465
6.780
7.216
6.993
7.570
8.998
11.244
12.432
10.270
10.886
11.811
10.370
Kapitalopgørelse
Egentlig kernekapital
9.593
9.052
8.684
8.298
9.134
8.113
7.917
7.610
9.225
8.391
8.408
7.951
8.154
7.532
7.720
7.471
7.632
7.255
7.274
7.122
Kernekapital
9.593
9.052
8.684
8.298
9.134
8.113
7.917
7.610
9.225
8.391
8.408
7.951
8.154
7.532
7.720
7.471
7.632
7.255
7.274
7.122
Kapitalgrundlag
12.651
11.744
10.385
10.062
10.888
9.783
9.849
9.533
11.188
10.314
9.847
9.894
10.107
9.499
9.730
9.476
9.635
8.743
8.763
8.614
Subordinationskapitalgrundlag
17.505
16.558
15.171
15.391
15.295
13.606
13.670
12.932
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
NEP-kapitalgrundlag
18.031
17.068
15.699
15.779
15.892
14.202
14.231
13.454
14.097
13.202
13.113
13.411
13.533
12.937
13.183
12.445
12.033
11.167
11.596
10.837
Samlet risikoeksponering
58.383
56.739
57.297
55.396
55.123
52.150
50.968
49.648
48.733
47.706
47.627
47.043
46.855
47.326
46.940
44.880
43.285
41.729
41.063
42.271
(Procent)
Egentlig kernekapitalprocent
16,4
16,0
15,2
15,0
16,6
15,6
15,5
15,3
18,9
17,6
17,7
16,9
17,4
15,9
16,4
16,6
17,6
17,4
17,7
16,8
Kernekapitalprocent
16,4
16,0
15,2
15,0
16,6
15,6
15,5
15,3
18,9
17,6
17,7
16,9
17,4
15,9
16,4
16,6
17,6
17,4
17,7
16,8
Samlet kapitalprocent
21,7
20,7
18,1
18,2
19,8
18,8
19,3
19,2
23,0
21,6
20,7
21,0
21,6
20,1
20,7
21,1
22,3
21,0
21,3
20,4
Subordinationskapitalprocent
30,0
29,2
26,5
27,8
27,7
26,1
26,8
26,0
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
NEP-kapitalprocent
30,9
30,1
27,4
28,5
28,8
27,2
28,0
27,1
28,9
27,7
27,5
28,5
28,9
27,3
28,1
27,7
27,8
26,8
28,2
25,6
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 9
Sammenhæng mellem resultat før skat og basisresultat
Forklaring
nr.
2025
1.000 kr.
2024
1.000 kr.
1
Netto renteindtægter
Netto renteindtægter - resultatopgørelse
2.524.253
2.692.000
Fundingindtægter - egenbeholdning
230.188
306.384
Obligationsrenter
-210.996
-296.640
Netto renteindtægter - basisresultat
2.543.445
2.701.744
2
Netto gebyrer og provisionsindtægter
Gebyrer og provisionsindtægter - resultatopgørelse
1.229.924
1.133.604
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter - resultatopgørelse
-109.977
-106.765
Netto gebyrer og provisionsindtægter - basisresultat
1.119.947
1.026.839
3
Indtjening fra sektoraktier m.v.
Kursregulering af sektoraktier m.v.
+67.638
+128.782
Udbytte af sektoraktier m.v.
224.806
115.624
Indtjening fra sektoraktier m.v. - basisresultat
292.444
244.406
4
Udgifter m.v. i alt
Udgifter til personale og administration - resultatopgørelse
1.064.284
1.008.206
Af- og nedskrivninger på immat. og materielle aktiver, netto - resultatopgørelse
34.594
44.479
Andre driftsudgifter - resultatopgørelse
408
10.618
Af- og nedskrivninger på immaterielle aktiver, netto - basisresultat
-19.509
-19.509
Udgifter m.v. i alt - basisresultat
1.079.777
1.043.794
5
Resultat før skat og basisresultat
Resultat før skat
3.056.435
3.069.133
Kursreguleringer - resultatopgørelse
241.210
+284.706
Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder
-56
-3
Kursregulering af sektoraktier m.v.
-67.638
-128.782
Valutaindtjening - basisresultat
-131.600
-87.213
Fundingudgifter - egenbeholdning
-230.188
-306.384
Obligationsrenter
210.996
296.640
Udbytte - ej sektoraktier
2.906
3.164
Beholdningsresultat - basisresultat (-)
25.630
62.128
Særlige omkostninger - basisresultat (+)
19.509
19.509
Basisresultat
3.050.314
3.026.514
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 10
Regnskabsberetning
Ved årets begyndelse forventede vi, at 2025 skulle blive et
konsolideringsår for indtjeningen pr. aktie. Vi budgette-
rede med et mindre fald i resultatet efter skat, som skulle
opvejes af aktietilbagekøb og reduktion i udstedte aktier.
Vi er derfor meget tilfredse med, at der i 2025 var en
fremgang i resultatet efter skat og en stigning i indtjening
efter skat pr. aktie på 5% samtidig med, at udgangspunk-
tet for 2026 er positivt.
Basisresultat
Renter
Netto renteindtægterne udgjorde 2.543 mio. kroner i 2025
mod 2.702 mio. kroner i 2024, svarende til et fald på 6%.
Netto renteindtægter
(i mio. kroner)
2025
2024
2023
2022
2021
Netto renteindtægter
2.543
2.702
2.616
1.677
1.343
Rentefaldet i 2024 fortsatte ind i 2025, og det var først i
slutningen af året, der skete en stabilisering i pengemar-
kedsrenterne.
Det faldende renteniveau lagde sammen med en fortsat
stor konkurrence på udlån et pres på rentemarginalen i lø-
bet af 2025, og årets vækst i forretningsomfanget, hvoraf
en betydelig del kom i 4. kvartal, var ikke tilstrækkeligt til
at opveje effekten af rentefaldet og konkurrencen i mar-
kedet.
I løbet af 2025 steg bankens udlånsportefølje med 12,0%.
Årets samlede stigning er fordelt med 1,1% i 1. kvartal,
1,5% i 2. kvartal, 1,1% i 3. kvartal og 8,3% i 4. kvartal.
Af årets udlånsstigning relateres ca. 40% til privatkunder,
hvoraf prioritetslån udgør ca. trefjerdedele. Udlån til er-
hvervskunder og ejendomme bidrog ligeledes med ca.
40%, og de resterende ca. 20% relateres til Private Ban-
king-afdelingerne. Udlånsstigningen var således bredt
funderet, og det var både retail- og nichedelen, som udvik-
lede sig positivt i løbet af 2025.
Ligeledes steg bankens indlånsbase i 2025 - med 8,3%.
Indlånsstigningen er hovedsageligt relateret til retailde-
len.
Med baggrund i det stabiliserede renteniveau og den rea-
liserede vækst i 4. kvartal er det bankens forventning, at
de gennemsnitlige nettorenteindtægter pr. dag vil stige i
2026 i forhold til gennemsnittet for 4. kvartal 2025.
Gebyrer, provisioner og valutaindtjening
Gebyrer, provisioner og valutaindtjening udgjorde 1.252
mio. kroner i 2025, hvilket er en stigning på 12% i forhold
til 2024, hvor posten udgjorde 1.114 mio. kroner.
Banken anser denne udvikling som værende tilfredsstil-
lende.
Netto gebyrer, provisioner og valutaindtjening
(i mio. kroner)
2025
2024
2023
2022
2021
Værdipapirhandel
196
189
159
164
171
Formuepleje og depoter
261
239
218
207
182
Betalingsformidling
154
132
126
104
84
Lånesagsgebyrer
87
72
79
115
81
Garanti- og realkreditprovision m.v.
287
276
248
257
245
Pensions- og forsikringsprovisioner
99
86
77
72
61
Øvrige gebyrer og provisioner
36
33
29
29
24
Valutaindtjening
132
87
77
66
58
I alt
1.252
1.114
1.013
1.014
906
idet de primært kan relateres til bankens fokusering på
både Private Banking-området og øvrig formueforvalt-
ning.
Den samlede indtjening fra de tre poster steg fra 515 mio.
kroner i 2024 til 589 mio. kroner i 2025, svarende til en
stigning på 14%. Stigningen skal ses i sammenhæng
med, at depotværdierne inklusive puljeindlån i 2025 alene
steg med 3%. Indtjeningsstigningen vidner dermed om et
højere aktivitetsniveau, og om at kunderne i 2025 gjorde
større brug af de rådgivningsprodukter og det rådgiv-
nings-setup, banken tilbyder kunderne.
Depotmidler m.v.
(i mio. kroner)
Ultimo
2025
Ultimo
2024
Ultimo
2023
Ultimo
2022
Ultimo
2021
Kunders depotværdier
95.128
93.026
87.165
79.740
74.589
Puljeindlån
7.741
7.126
5.845
4.973
5.538
Letpension/PFA Pension
7.185
5.998
4.666
3.669
3.408
I alt
110.054
106.150
97.676
88.382
83.535
I 2025 steg i
mio. kroner mod 132 mio. kroner i 2024. Stigningen rela-
terer sig til den fortsatte kundetilgang og et højere aktivi-
tetsniveau.
i 2025 på 87 mio.
kroner mod 72 mio. kroner i 2024. Stigningen skyldes, at
der i 2025 var høj handelsaktivitet på ejendomsmarkedet,
eftersom der i 2025 ikke var nogen gældskonverterings-
bølge.
Indtjeningen - ud-
gjorde 287 mio. kroner i 2025 mod 276 mio. kroner året
før, svarende til en stigning på 4%. Samtidig er porteføljen
af formidlede Totalkredit-lån steget med 6% i 2025. Ud-
viklingen dækker over, at kundernes belåningsgrad (for-
holdet mellem kundernes prioritetsgæld og ejendoms-
værdier) er faldet i løbet af 2025. Idet bankens indtægter
hænger sammen med belåningsgraden, er bankens ind-
tægter fra realkreditprovision negativt påvirket af den fal-
dende belåningsgrad.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 11
Regnskabsberetning
Bankens fortsatte satsning på pensionsområdet er med-
virkende til, at indtægten relateret hertil Pensions-
og
i 2024 til 99 mio. kroner i 2025, svarende til en stigning på
16%.
36 mio. kroner i 2025 mod 33 mio. kroner i 2024.
Sektoraktier og andre driftsindtægter
I 2025 udgjorde indtjeningen fra sektoraktier i alt 293
mio. kroner mod 244 mio. kroner i 2024. Indtjeningen
stammer primært fra bankens ejerandele i DLR Kredit,
PRAS og BankInvest.
I 2025-indtjeningen er inkluderet en engangsindtægt af i
alt 65 mio. kroner fra bankens beholdning af BankInvest-
aktier. Engangsindtægten er relateret til en vejledende ud-
talelse fra Finanstilsynet om løbende at anvende retvi-
sende værdier, når der foretages omfordeling af aktier i
fællesejede kapitalforvaltningsselskaber, og i den forbin-
delse skete der i 2025 en generel revurdering af værdien
af BankInvest-aktierne. Den resterende del af årets indtje-
ning fra sektoraktier kan henføres til indtjeningen i sektor-
selskaberne.
Sektoraktier og andre driftsindtægter
(i mio. kroner)
2025
2024
2023
2022
2021
Sektoraktier
293
244
193
169
179
Andre driftsindtægter
1
7
6
2
5
Andre driftsindtægter var i 2025 på 1 mio. kroner mod 7
mio. kroner i 2024.
Basisindtjening
Den samlede basisindtjening steg fra 4.068 mio. kroner i
2024 til 4.089 mio. kroner i 2025, svarende til en stigning
på 1%. Med baggrund i renteudviklingen i løbet af 2025
anser banken stigningen som værende tilfredsstillende.
Udgifter samt af- og nedskrivninger
De samlede udgifter, inklusive af- og nedskrivninger på
materielle aktiver, udgjorde i alt 1.080 mio. kroner i 2025
mod i alt 1.044 mio. kroner i 2024, svarende til en stigning
på 3%.
Udviklingen er hjulpet på vej af, at banken i 2025 ikke har
skullet foretage væsentlige indbetalinger til Afviklingsfor-
muen, ligesom der i 2025 heller ikke blev afholdt større
engangsudgifter i form af IT-udstyr, hvilket for begge po-
sters vedkommende var tilfældet i 2024.
Årets udgiftsstigning relaterer sig til højere personaleud-
gifter på 33 mio. kroner og til højere IT-udgifter og øvrige
administrationsomkostninger på 23 mio. kroner. Samtidig
er af- og nedskrivninger på materielle aktiver og andre
driftsudgifter faldet med i alt 20 mio. kroner.
Udgifter samt af- og nedskrivninger
(i mio. kroner)
2025
2024
2023
2022
2021
Udgifter til personale og adm.
1.064
1.008
939
871
790
Af- og nedskrivninger på mat. aktiver
15
25
14
13
19
Andre driftsudgifter
1
11
10
7
8
I alt
1.080
1.044
963
891
817
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 12
Regnskabsberetning
For regnskabsårene 2023 og 2024 udgjorde de årlige ud-
giftsstigningstakter mellem 8% og 9%. I de pågældende
år var fokus, udover at forfølge bankens vækststrategi,
også at udbygge organisationen, således den blev klar-
gjort til en mulig fremtidig udpegning af banken som SIFI-
institut.
Omkostningsprocenten for 2025 udgjorde 26,4 mod 25,7 i
2024. Niveauet for omkostningsprocenten anses for til-
fredsstillende.
En lav omkostningsprocent i kombination med en god
kreditkvalitet er hele fundamentet for bankens forret-
ningsmodel. Denne kombination giver et højt frit cashflow
og et stærkt indtægtsskjold.
Nedskrivninger på udlån m.v.
Bankens tab og nedskrivninger i 2025 udviklede sig til-
fredsstillende og bedre end forventet.
Regnskabsposten udviste en indtægt på 6 mio. kroner i 4.
kvartal 2025. Dermed realiserede banken nettotab og -
nedskrivninger omkring nul eller bedre i 15 kvartaler i
træk. For hele året udgjorde indtægten i alt 41 mio. kro-
ner.
Nedskrivninger på udlån m.v.
(i mio. kroner)
2025
2024
2023
2022
2021
Nedskrivninger på udlån m.v.
+41
+3
-1
-2
-68
Bankens samlede nedskrivningskonto er stort set uæn-
dret og udgjorde 2.373 mio. kroner ultimo 2025 mod
2.375 mio. kroner ultimo 2024. Dette afspejler, at de fakti-
ske tab gennem de seneste 12 måneder var på et relativt
lavt niveau, samt at banken i løbet af året har kunnet ind-
tægtsføre et større beløb end normalt på tidligere tabsaf-
skrevne eksponeringer.
Af den samlede nedskrivningskonto ultimo 2025 udgjorde
1.042 mio. kroner ledelsesmæssige skøn, hvilket er en
stigning på 62 mio. kroner i forhold til ultimo 2024. Stig-
ningen relaterer sig blandt andet til geopolitiske forhold.
Individuelle nedskrivninger i stadie 3 udgjorde 529 mio.
kroner ultimo 2025 mod 554 mio. kroner ultimo 2024.
Det er fortsat bankens vurdering, at boniteten i udlånspor-
teføljen er god. Udlånet til private kunder understøttes af
et fortsat stærkt arbejdsmarked og et fornuftigt renteni-
veau, forhold som også har bidraget til et solidt boligmar-
ked. Banken er dog opmærksom på de risici, der kan
være forbundet med de markante boligprisstigninger i
dele af landet.
Inden for landbruget har banken oplevet en fortsat positiv
udvikling i 2025 og forventer generelt gode resultater for
året. Banken observerer dog faldende afregningspriser
for både grise- og mælkeproducenter og forventer derfor
en afdæmpet indtjening hos disse i 2026. De individuelle
nedskrivninger relateret til landbruget har været faldende
over en årrække. Banken har dog opretholdt et ledelses-
mæssigt skøn, der tager højde for både de lavere afreg-
ningspriser og de potentielle effekter af den grønne tre-
partsaftale.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 13
Regnskabsberetning
Banken har en betydelig eksponering mod finansiering af
fast ejendom, som udgjorde 19,5% af udlånet ultimo
2025. Langt størstedelen af denne finansiering vedrører
ejendomme uden foranstående gæld. Det er bankens vur-
dering, at ejendomsporteføljen generelt har en solid kre-
ditbonitet.
For udlån til øvrige erhvervskunder følger banken fortsat
det globale risikobillede tæt - herunder de øgede geopoli-
tiske spændinger og de indførte toldsatser mellem USA
og EU. Bankens direkte eksponering mod kunder med væ-
sentlig samhandel med USA er dog meget begrænset.
Den geopolitiske situation indebærer en øget risiko for et
generelt økonomisk tilbageslag, som potentielt kan på-
virke både erhvervs- og privatkunder. Banken har derfor
afsat beløb under det ledelsesmæssige skøn til at imø-
degå sådanne risici.
Udlån med standset renteberegning udgjorde 132 mio.
kroner ultimo 2025 mod 183 mio. kroner ultimo 2024.
Basisresultat
Basisresultatet blev i 2025 på 3.050 mio. kroner mod sid-
ste års 3.027 mio. kroner, svarende til en stigning på 1%.
Basisresultat
(i mio. kroner)
2025
2024
2023
2022
2021
Basisindtjening
4.089
4.068
3.828
2.862
2.433
Samlede udgifter og afskrivninger
1.080
1.044
963
891
817
Basisresultat før nedskrivninger
3.009
3.024
2.865
1.971
1.616
Nedskrivninger på udlån m.v.
+41
+3
-1
-2
-68
Basisresultat
3.050
3.027
2.864
1.969
1.548
Indtjening pr. aktie
samt udviklingen
heri.
Basisresultatet pr. 1 krones aktie udgjorde 125,3 kroner i
2025 mod 118,8 kroner i 2024, og resultatet efter skat li-
geledes pr. 1. krones aktie udgjorde 95,0 kroner i 2025
mod 90,3 kroner i 2024 - sidstnævnte svarende til en stig-
ning på 5%.
Udviklingen i bankens indtjening og aktietilbagekøbspro-
grammerne har påvirket nøgletallene positivt.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 14
Regnskabsberetning
Beholdningsresultat m.v.
Beholdningsresultatet m.v., inklusive fundingomkostnin-
ger af beholdningen, blev i 2025 positivt med netto 26
mio. kroner. I 2024 var beholdningsresultatet m.v. positivt
med netto 62 mio. kroner.
Beholdningsresultat m.v.
(i mio. kroner)
2025
2024
2023
2022
2021
Beholdningsresultat m.v.
+26
+62
-7
-69
+7
Det positive beholdningsresultat i 2025 kan dels relateres
til kursstigninger på bankens beholdning af lange realkre-
ditobligationer i 2. halvår af 2025 og dels til, at værdien af
bankens - omend begrænsede - beholdning af aktier også
udviklede sig positivt i årets sidste kvartal.
Af- og nedskrivninger på immaterielle aktiver
Banken betragter af- og nedskrivninger på immaterielle
aktiver som værende en særlig post, idet en udgiftsførsel
af disse er med til at styrke kvaliteten af egenkapitalen og
reducere fradraget ved opgørelsen af kapitalgrundlaget.
Af- og nedskrivninger på immaterielle aktiver udgjorde 20
mio. kroner i 2025, hvilket er uændret i forhold til 2024.
Af- og nedskrivninger på immaterielle aktiver
(i mio. kroner)
2025
2024
2023
2022
2021
Af- og nedskrivninger på immateri-
elle aktiver
20
20
20
20
17
Basisresultat - alternativt resultatmål
og intern regnskabsrapportering, idet resultatmålet vurde-
res bedre at afspejle den egentlige bankdrift.
Basisresultatet indeholder overordnet set de samme po-
blot opgjort efter en anden metode og med en anden spe-
cifikationsgrad.
Basisresultatet viser således bankens indtægter og om-
kostninger korrigeret for midlertidige fluktuationer som
følge af udviklingen i bankens handelsbeholdning af vær-
dipapirer (fondsbeholdningen fratrukket sektoraktier
m.v.), idet opgørelsen opdeler resultatet før skat i to ho-
vedelementer; et basisresultat og et beholdningsresultat.
Beholdningsresultatet udgøres af årets kursreguleringer
af handelsbeholdningen tillagt det faktiske afkast i form
af renter og udbytter af handelsbeholdningen og fratruk-
ket beregnede fundingomkostninger af handelsbeholdnin-
gen.
Opgørelsen over basisresultatet fremgår af side 5, og den
er kommenteret på de foranstående sider. Sammenhæn-
merisk forklaret på side 8.
Kommentarer til basisresultatet i 4.
kvartal 2025
Basisindtjening
Basisindtjeningen udgjorde 1.016 mio. kroner i 4. kvartal
2025, hvilket er en stigning på 33 mio. kroner i forhold til
basisindtjeningen i 3. kvartal 2025, hvor denne udgjorde
983 mio. kroner.
Udviklingen dækker over et fald i nettorenteindtægterne
på 4 mio. kroner i forhold til 3. kvartal 2025, mens øvrige
indtægter til gengæld steg med 37 mio. kroner i kvartalet.
Udgifter
Kvartalets udgifter androg 293 mio. kroner mod 283 mio.
kroner i 4. kvartal 2024.
Omkostningsstigningen relaterer sig primært til højere
personaleudgifter og højere administrationsudgifter.
Nedskrivninger på udlån
Kvartalets nedskrivninger fulgte med baggrund i den
stærke kreditkvalitet mønsteret fra tidligere på året, og
der var således en tilbageførsel på 6 mio. kroner i 4. kvar-
tal 2025.
Beholdningsresultat
Kvartalets beholdningsresultat var positivt med 21 mio.
kroner, hvilket blandt andet kan relateres til en positiv ak-
tiekursregulering.
Udlån
I 4. kvartal steg bankens udlån med 8,0%. Udlånsstignin-
gen er bredt funderet, og den relaterer sig både til niche-
og retaildelen.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 15
Regnskabsberetning
Resultatopgørelsen
Netto renteindtægter
Netto renteindtægterne i 2025 udgjorde 2.524 mio. kroner
mod 2.692 mio. kroner i 2024.
Netto renteindtægter
(i mio. kroner)
2025
2024
2023
2022
2021
Renteindtægter
3.297
3.784
3.326
1.866
1.460
Renteudgifter
773
1.092
786
185
103
Netto renteindtægter i alt
2.524
2.692
2.540
1.681
1.357
Udviklingen dækker dels over, at renteniveauet faldt i lø-
bet af 2025, og dels over et fortsat pres på rentemargina-
len grundet konkurrence på udlån.
Banken har dog været i stand til at opveje en del af denne
udvikling ved at øge både udlån og indlån i 2025. I løbet
af 2025 steg bankens udlånsportefølje således med
12,0%. En stor del af udlånsvæksten blev først realiseret i
4. kvartal 2025.
Udlånsstigningen er relateret til både niche- og retailde-
len, og den er nærmere beskrevet på side 9 og 16.
Endvidere steg bankens indlånsbase med 8,3% i 2025,
hvilket er nærmere beskrevet på side 9 og 16.
Banken er meget tilfreds med væksten i både udlån og
indlån.
Udbytte af aktier m.v.
I 2025 udgjorde indtægterne fra udbytte af aktier m.v. 228
mio. kroner mod 119 mio. kroner i 2024.
Udbytte af aktier m.v.
(i mio. kroner)
2025
2024
2023
2022
2021
Udbytte af aktier m.v.
228
119
90
100
77
Langt hovedparten af årets modtagne udbytte hidrører fra
sektoraktiebesiddelserne i BI Holding (BankInvest) og
DLR Kredit.
Gebyrer og provisionsindtægter samt Afgivne gebyrer og
provisionsudgifter
I 2025 udgjorde netto gebyrer og provisionsindtægter
1.120 mio. kroner mod 1.027 mio. kroner i 2024, svarende
til en stigning på 9%.
Netto gebyrer og provisionsindtægter
(i mio. kroner)
2025
2024
2023
2022
2021
Gebyrer og provisionsindtægter
1.230
1.134
1.029
1.039
939
Afgivne gebyrer og provisions-
udgifter
110
107
93
92
91
Netto gebyrer og provisionsindtæg-
ter i alt
1.120
1.027
936
947
848
For en nærmere specifikation heraf henvises til note 4
samt efterfølgende bemærkninger.
2024. Udviklingen kan tilskrives større depotmidler, men
også et højere aktivitetsniveau samt kundernes større
brug af de rådgivningsprodukter og det rådgivnings-setup,
som banken tilbyder, har påvirket posterne positivt. De to-
tale nettoindtægter fra de to poster steg således med 29
mio. kroner fra 428 mio. kroner i 2024 til 457 mio. kroner i
2025.
mio. kroner mod 132 mio. kroner i 2024, svarende til en
stigning på 16%. Stigningen relaterer sig til den fortsatte
kundetilgang og et højere aktivitetsniveau.
på 15 mio. kroner i forhold til året før, hvil-
ket kan henføres til højere handelsaktivitet i årets løb.
-
steg også i årets løb - fra 276 mio. kroner i 2024 til 287
mio. kroner i 2025. Udviklingen kan både henføres til sti-
gende mængder, men samtidig er kundernes belånings-
grad (forholdet mellem kundernes prioritetsgæld og ejen-
domsværdier) faldet i løbet af 2025. Idet bankens indtæg-
ter hænger sammen med belåningsgraden, er bankens
indtægter fra realkreditprovision negativt påvirket af den
faldende belåningsgrad.
- ud-
gjorde 99 mio. kroner i 2025 mod 86 mio. kroner i 2024.
Stigningen kan henføres til bankens fortsatte fokusering
på området.
med 3 mio. kroner i forhold til 2024.
Kursreguleringer
Kursreguleringer udgjorde i 2025 en indtægt på 241 mio.
kroner mod en indtægt på 285 mio. kroner i 2024.
Udviklingen i posten kan specificeres som følger:
Kursreguleringer
(i mio. kroner)
2025
2024
2023
2022
2021
Andre udlån og tilgodehavender
-10
4
9
-29
-4
Obligationer
11
77
107
-166
-16
Aktier m.v.
101
141
110
65
106
Investeringsejendomme
0
6
0
0
0
Valuta
132
87
77
66
58
Afledte finansielle instrumenter i alt
5
11
18
-80
-19
Gæld til kreditinstitutter
0
-8
-10
18
0
Udstedte obligationer m.v.
1
-33
-54
189
34
Supplerende kapital
1
0
-4
10
4
Kursreguleringer i alt
241
285
253
73
163
Som det fremgår ovenfor, er det primært kursreguleringer
fra bankens sektoraktier og valutaindtjeningen, der har bi-
draget positivt til årets positive kursreguleringer.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 16
Regnskabsberetning
Andre driftsindtægter
Andre driftsindtægter udgjorde 1 mio. kroner i 2025 mod
7 mio. kroner i 2024.
Udgifter til personale og administration
De samlede udgifter til personale og administration steg i
2025 med 6% fra 1.008 mio. kroner i 2024 til 1.064 mio.
kroner i 2025.
Udgifter til personale og administration
(i mio. kroner)
2025
2024
2023
2022
2021
Udgifter til personale og ledelse
636
603
557
526
473
Øvrige administrationsudgifter
428
405
382
345
317
Udgifter til personale og administra-
tion i alt
1.064
1.008
939
871
790
Udgifter til personale og ledelse udgjorde i alt 636 mio.
kroner i 2025 mod 603 mio. kroner i 2024, svarende til en
stigning på 5%. Det gennemsnitlige antal fuldtidsbeskæf-
steg fra 664 i 2024 til 683 i
2025.
Øvrige administrationsudgifter udgjorde i 2025 i alt 428
mio. kroner mod 405 mio. kroner i 2024, svarende til en
stigning på 6%.
Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle akti-
ver
De samlede af- og nedskrivninger for 2025 udgjorde 35
mio. kroner mod i alt 44 mio. kroner i 2024.
Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver
(i mio. kroner)
2025
2024
2023
2022
2021
Immaterielle aktiver
20
20
20
20
17
Materielle aktiver
15
24
13
13
19
Af- og nedskrivninger på immateri-
elle og materielle aktiver i alt
35
44
33
33
36
I 2024 blev der indkøbt nyt IT-udstyr til alle bankens med-
arbejdere, mens en tilsvarende udgift ikke blev afholdt i
2025.
Andre driftsudgifter
I
11 mio. kroner i 2024.
Nedgangen skyldes, at banken ikke har betalt væsentlige
bidrag til Afviklingsformuen i 2025, idet Afviklingsfor-
muen er fuldt opbygget.
Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender m.v.
I 2024 udviste regnskabsposten en indtægt på 3 mio. kro-
ner, mens der i 2025 var en indtægt på 41 mio. kroner.
Posten har således udviklet sig tilfredsstillende og bedre
end forventet ved årets start. Det skyldes en fortsat vur-
dering af, at boniteten i udlånsporteføljen er god.
Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender m.v.
(i mio. kroner)
2025
2024
2023
2022
2021
Nedskrivninger på udlån og andre til-
godehavender m.v.
+41
+3
-6
-12
-79
For en nærmere uddybning i relation til udviklingen i ned-
skrivninger på udlån m.v. henvises til regnskabsberetnin-
gens side 11 og til note 11 og 15 i årsregnskabet.
Skat
Årets samlede skatteudgift udgjorde 743 mio. kroner, og
den effektive skatteprocent udgjorde 24,3 mod en skatte-
procent på 25,0 for 2024.
Resultat før og efter skat samt opfølgning på resultatfor-
ventningerne for 2025
Resultatet før skat blev 3.056 mio. kroner, hvilket forren-
tede den gennemsnitlige egenkapital med 27,0%.
Resultatet efter skat blev 2.313 mio. kroner, hvilket for-
rentede den gennemsnitlige egenkapital med 20,5%.
Indtjeningen pr. aktie målt på resultat efter skat steg fra
90,3 kroner pr. aktie i 2024 til 95,0 kroner i 2025, svarende
til en stigning på 5%.
Den 22. januar 2025 udmeldte banken sine resultatfor-
ventninger for 2025 med et resultat efter skat i intervallet
1.800 - 2.200 mio. kroner.
Den 5. februar 2025 kommenterede banken på resultat-
forventningerne for 2025 og fastholdt disse i overens-
stemmelse med udmeldingerne af den 22. januar 2025.
Den 6. august 2025 opjusterede banken forventningerne
for 2025 til et resultat efter skat til intervallet 2.000 -
2.350 mio. kroner. Opjusteringen skete med baggrund i
en fortsat god kreditkvalitet samt et tabs- og nedskriv-
ningsniveau, som havde udviklet sig bedre end oprindeligt
budgetteret for 2025. Hertil kom, at bankens samlede ind-
tægter for helåret forventedes at blive på niveau med ind-
tægterne i 2024.
Med et resultat efter skat på 2.313 mio. kroner realiseres
dette dermed i den øvre del af det opjusterede resultatfor-
ventningsinterval udmeldt den 6. august 2025.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 17
Regnskabsberetning
Balancen
Balanceposter og eventualforpligtelser
Balancesummen udgjorde 86.309 mio. kroner ultimo
2025 mod 78.633 mio. kroner året før.
Udlånene steg i 2025 med 12,0% fra 55.837 mio. kroner
ultimo 2024 til 62.553 mio. kroner ultimo 2025.
Årets stigning i udlån fordeler sig med 1,1% i 1. kvartal,
1,5% i 2. kvartal, 1,1% i 3. kvartal og 8,3% i 4. kvartal. Der
er redegjort nærmere for udlånsstigningen på side 9.
Det er planen, at der i 1. kvartal 2026 vil ske ekstern fun-
ding af prioritetslån, hvilket isoleret set vil medføre en re-
duktion i udlån og flytte indtægten til gebyrer.
Indlån inklusive puljeordninger steg i 2025 med 8,3% fra
56.652 mio. kroner ultimo 2024 til 61.338 mio. kroner ul-
timo 2025.
Årets stigning i indlån fordeler sig med 0,5% i 1. kvartal,
2,5% i 2. kvartal, 1,8% i 3. kvartal og 3,5% i 4. kvartal 2025.
Egenkapitalen steg fra 11.034 mio. kroner ultimo 2024 til
11.568 mio. kroner ultimo 2025.
Bankens eventualforpligtelser, herunder garantier, ud-
gjorde ved udgangen af året 8.710 mio. kroner mod 7.198
mio. kroner ultimo 2024. Stigningen relateres til det høje
aktivitetsniveau på boligmarkedet, hvilket blandt andet
medførte en stigning i garantierne.
Kreditformidling
Udover de traditionelle bankudlån, der fremgår af ban-
kens balance, formidler banken også realkreditlån for
både Totalkredit og DLR Kredit.
Også i 2025 var der en positiv udvikling i bankens sam-
lede kreditformidling, som steg med 8,8% i forhold til ul-
timo 2024.
Udviklingen i kreditformidlingen fremgår af efterfølgende
oversigt:
Samlet kreditformidling
(i mio. kroner)
31. dec.
2025
31. dec.
2024
31. dec.
2023
31. dec.
2022
31. dec.
2021
Udlån m.v.
62.553
55.837
50.881
48.342
41.179
Realkredit - Totalkredit
51.356
48.554
46.766
45.248
43.849
Realkredit - DLR Kredit m.fl.
9.753
9.321
9.551
10.256
10.172
I alt
123.662
113.712
107.198
103.846
95.200
Øvrige forhold
Værdipapirer og markedsrisiko
udgjorde 1.550 mio. kroner ultimo
2025 fordelt med 95 mio. kroner i børsnoterede aktier og
investeringsforeningsbeviser samt 1.455 mio. kroner i
sektoraktier m.v., primært i selskaberne DLR Kredit, BI
Holding (BankInvest) og PRAS.
Obligationsbeholdningen udgjorde 7.083 mio. kroner, og
størstedelen af beholdningen bestod af AAA-ratede dan-
ske realkreditobligationer.
Den samlede renterisiko, opgjort som resultatpåvirknin-
gen ved 1%-points ændring i renteniveauet, udgjorde 0,6%
af bankens kernekapital pr. 31. december 2025, svarende
til 58 mio. kroner.
Bankens samlede markedsrisiko inden for renterisiko-
eksponering, eksponering i børsnoterede aktier m.v. samt
valutaeksponering holdes fortsat på et op til moderat ni-
veau, og det er bankens politik at fortsætte dette. For
yderligere information henvises til note 40 - 43.
Likviditet
Likviditetsmæssigt udgør bankens korte fundingforplig-
telser, som omfatter gæld til kreditinstitutter og udstedte
obligationer med en restløbetid på under 12 måneder, i alt
2,3 mia. kroner.
Dette modsvares af korte likviditetsplaceringer i Dan-
marks Nationalbank, tilgodehavender hos kreditinstitutter
med en restløbetid på under 12 måneder og værdipapirer
til dagsværdi på i alt 12,6 mia. kroner, således den sam-
lede overdækning udgør 10,3 mia. kroner.
Bankens indlån (eksklusive puljeindlån) og egenkapital
oversteg bankens udlån med 2,6 mia. kroner pr. 31. de-
cember 2025, og udlånsporteføljen er dermed mere end
fuldt finansieret af disse to poster.
Likviditetsmæssigt skal banken overholde de to likvidi-
tetsnøgletal, LCR og NSFR, hvor lovgivningskravet for
begges vedkommende er minimum 100%.
Banken havde pr. 31. december 2025 et LCR-nøgletal på
180% og et NSFR-nøgletal på 114%. Banken opfyldte der-
med lovgivningskravet for begge nøgletal med en god
margin.
Nøgletal
Grænse
2025
2024
2023
2022
2021
Liquidity Coverage
Ratio (LCR)
>100%
180,3%
179,1%
254,2%
187,9%
175,8%
Net Stable Funding
Ratio (NSFR)
>100%
114,4%
118,9%
122,7%
118,9%
116,2%
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 18
Regnskabsberetning
Banken har i januar 2026 udstedt senior non-preferred ka-
pital for modværdien af 1,5 mia. kroner, ligesom banken
planlægger at funde prioritetslån for op til 1,5 mia. kroner
i løbet af 1. kvartal 2026 for at optimere balancen, såle-
des banken kan fortsætte sin vækst.
Tilsynsdiamanten
Banken følger Tilsynsdiamanten, som Finanstilsynet har
udarbejdet. Den indeholder fire pejlemærker med tilhø-
rende grænseværdier, som danske pengeinstitutter for-
ventes at overholde.
Tilsynsdiamantens pejlemærker og de tilhørende grænse-
værdier samt bankens nøgletal fremgår af nedenstående
tabel, og som det fremgår, overholder banken alle fire
gældende grænseværdier med god margin.
Pejlemærke
Grænse
2025
2024
2023
2022
2021
Likviditetspejlemærke
>100%
171,6%
153,9%
224,9%
143,4%
161,1%
Store eksponeringer
<175%
100,5%
125,2%
116,9%
118,0%
109,8%
Udlånsvækst
<20%
12,0%
10,1%
5,0%
17,5%
13,5%
Ejendomseksponering
<25%
19,5%
18,2%
21,1%
20,0%
18,4%
Finansiel rating og ESG-rating
Banken er rated af det internationale kreditvurderingsbu-
I en meddelelse af den
review, og bankens ratings blev således genbekræftet af
De væsentligste ratings var ultimo 2025:
Ratings
Tildelt Rating
Long-term Bank Deposits
Aa3
Long-term Issuer Rating
Aa3
Short-term Bank Deposits
P-1
Short-term Issuer Rating
P-1
Outlook
Stabil
På ESG-området er banken blandt andet rated af MSCI,
der er et af verdens største og mest anvendte ESG-
ratingbureauer.
MSCI genbekræftede i oktober 2025 ratingen af banken
-
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 19
Regnskabsberetning
Bankens aktie
Bankens aktie er noteret på Nasdaq Copenhagen, og den
cirkulerende mængde er på 100%. Ringkjøbing Landbo-
bank-aktien indgår både i det danske Large Cap-indeks på
OMX Copenhagen og i Stoxx Europe 600-indekset.
Inklusive det udloddede udbytte i 2025 på 11,0 kroner var
afkastet på aktien i 2025 i alt 29%.
Primo 2025 var aktiekursen 1.204, og ultimo 2025 var kur-
sen på 1.538, og den samlede børsværdi udgjorde i alt
39,1 mia. kroner ultimo året.
En investering i bankens aktier primo 2001 har med aktie-
kursen pr. 31. december 2025 inklusive udbetalte udbyt-
ter til og med regnskabsåret 2025 i gennemsnit givet et
årligt afkast på 20%.
Som det ses af diagrammet nederst, har bankens aktie
over samme periode klaret sig godt sammenlignet med
indekset for banker (OMX Bank PI).
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 20
Regnskabsberetning
Organisering m.v.
Vi har brugt det seneste år på at gennemføre et større ge-
nerationsskifte i bankens ledergruppe.
Bankdirektør Carl Pedersen har meddelt, at han ønsker at
gå på pension ved udgangen af 2026.
Mette Søgaard Andersen er blevet ansat som direktør for
erhvervs- og Private Banking-områderne i banken pr. 1. fe-
bruar 2026.
Finansdirektør Sten Erlandsen går på pension ved udgan-
gen af marts 2026. Som afløsere for Sten Erlandsen til-
trådte Michael Andersen primo 2025 som kapitalforvalt-
ningsdirektør, og primo 2026 tiltrådte Mads Stouby som
ny finansdirektør.
Desuden overtog Joachim Borg Hjalager primo april 2025
stillingen som bankens risikoansvarlige. Han afløste i den
forbindelse Jakob Jermiin Nielsen, der pr. samme dato
blev udnævnt til økonomidirektør. Endelig har Mikkel
Thorn Jensen i 2025 overtaget posten som marketing-
chef efter Klaus Gamst.
Hermed er der gennemført ændringer på en række poster
i bankens ledergruppe, og banken er dermed godt rustet
til fortsat vækst og en mulig SIFI-udpegning indenfor en
kortere årrække.
For bankens domiciler blev der i 2025 både gennemført
og planlagt tiltag til positionering for fortsat vækst.
Bankens afdeling i Viborg flyttede i 2025 ind i et nybygget
domicil, som skaber gode rammer for afdelingen og den-
nes fortsatte udvikling.
I løbet af 2025 blev der truffet beslutning om renovering
af en bygning i bankens hovedkontorkompleks i Ringkø-
bing, som fra 2026-2027 vil skabe plads til yderligere ca.
50 medarbejdere. Herudover indgik banken i 2025 aftale
om et nyt lejemål i Aarhus til indflytning i 2027, der ligele-
des vil sikre afdelingens fortsatte udviklingsmuligheder.
Desuden etablerede banken i 2025 en erhvervsafdeling i
København i bankens afdeling i SEB-huset på Bernstorffs-
gade. Dette tiltag forventes at bidrage med vækst. Ved
etableringen supplerer banken dermed Private Banking-
afdelingen på samme adresse, som banken overtog i
2022 i forbindelse med indgåelse af partnerskabsaftalen
med SEB - et samarbejde, der i øvrigt er i rigtig god
gænge.
Mulig fremtidig SIFI-udpegning
Banken har gennem de senere år gradvist nærmet sig
grænsen for SIFI-udpegning. Banken har derfor over de
senere år struktureret banken samt anvendt omkostnin-
ger og ressourcer til at klargøre banken organisatorisk og
kapitalmæssigt til en eventuel fremtidig SIFI-udpegning.
Finanstilsynsundersøgelser
Finanstilsynet gennemførte i 4. kvartal 2024 en ordinær
inspektion af banken ud fra en risikobaseret tilgang. Ved
inspektionen blev en lang række områder undersøgt, og
banken modtog i forbindelse med afrapporteringen i 2025
to påbud til bestyrelsen. De to påbud var begge efterlevet
ved udgangen af 2025.
Finanstilsynet var ved gennemgangen af de udvalgte ek-
sponeringer overordnet set enig i bankens risikoklassifi-
cering af disse. Banken er således tilfreds med, at ban-
kens stærke kreditkvalitet blev bekræftet af Finanstilsy-
net.
Finanstilsynet gennemførte i april 2025 en hvidvaskunder-
søgelse i banken på erhvervskundeområdet. Ved under-
søgelsen vurderede Finanstilsynet, at bankens iboende ri-
siko for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af
terrorisme, i lighed med andre pengeinstitutter, er høj.
Undersøgelsen gav ikke anledning til tilsynsreaktioner fra
Finanstilsynets side. Banken er meget tilfreds med resul-
tatet af undersøgelsen.
Årets bank samt medarbejdertrivsel
Banken blev i maj 2025 kåret som Årets Finansvirksom-
hed blandt de store og mellemstore banker for tiende år i
træk. Kåringen skete i lighed med tidligere år af mediet Fi-
nansWatch i samarbejde med revisions- og rådgivnings-
virksomheden EY. Prisen som Årets Finansvirksomhed
uddeles på baggrund af en sammenvejning af nøgletal for
egenkapitalforrentning, indtægtsvækst, soliditet samt ef-
fektivitet.
Kåringen som Årets Finansvirksomhed er en anerken-
delse af medarbejdernes store indsats i banken med be-
tjeningen af kunderne til gavn for disse.
Grundlaget for at drive en god bank med tilfredse kunder
er dygtige, kompetente og tilfredse medarbejdere. Det er
derfor også meget glædeligt, at medarbejdertilfredsheden
i banken er høj.
I lighed med tidligere år blev den årlige måling af medar-
bejdertrivsel og -tilfredshed gennemført i løbet af årets 2.
kvartal. I forhold til 2024-målingen, hvor medarbejdertrivs-
len og -tilfredsheden var på det højeste niveau, i den tid
sådanne målinger har været gennemført, var der i 2025-
målingen en yderligere marginal forbedring heraf.
Både niveauet for medarbejdertrivsel og -tilfredshed samt
den marginale forbedring er meget positiv, og den høje
medarbejdertrivsel og -tilfredshed er et godt grundlag for
den fortsatte fokusering på bankens organiske vækststra-
tegi, hvor der hver eneste dag arbejdes for at give både
nuværende og nye kunder værdi af deres samarbejde
med banken.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 21
Regnskabsberetning
Infrastrukturpartnere
Grundet konsolideringer i branchen har en fortsat fokuse-
ring på sikring af infrastrukturpartnerskaber betydning
for, at banken kan fastholde et lavt omkostningsniveau.
Banken noterer sig med tilfredshed, at det lykkedes for
Bankdata at fastholde rollen som IT-leverandør til AL Syd-
bank og dermed tilføre Bankdata større mængder. Ban-
ken ser også dette som en anerkendelse af Bankdatas
stærke IT-platform.
For banken betyder de stigende mængder på Bankdata, at
banken forventes at opnå ca. 17% lavere enhedsomkost-
ninger - delvist startende i 2027 og fuldt indfaset i 2028.
De lavere enhedsomkostninger kan både medføre om-
kostningsreduktioner for banken og anvendes til øget ud-
viklingskraft på Bankdata.
I 2025 blev der indgået en ny 5-årig samarbejdsaftale
mellem Letpension og PFA Pension. Aftalen indebærer, at
PFA vil udvikle en ny rådgivningsplatform til gavn for
både kunder og Letpension-bankernes kunderådgivere, li-
gesom der er sket virksomhedsoverdragelse af Letpensi-
ons IT-afdeling til PFA Pension. Den nye samarbejdsaf-
tale vil sikre Letpension-bankerne en bedre leverandør-af-
lønning.
Endelig har bankens primære samarbejdspartner på inve-
steringsområdet, BankInvest, oplevet øget opbakning
blandt andet med baggrund i, at BankInvests afdelinger
har opnået stærke afkast. Dette underbygges af en flot af-
kasthistorik til investorerne og det faktum, at ejerne af
BankInvest modtager en meget tilfredsstillende afreg-
ning, idet BankInvest ejer hele værdikæden.
ESG-forhold/Bæredygtighed
Banken har også i 2025 haft fokus på ESG-området. Dette
er naturligt som et pengeinstitut, der ønsker at spille en
væsentlig rolle i samfundet.
Banken er også for regnskabsåret 2025 omfattet af EU-
direktivet Corporate Sustainability Reporting Directive
(CSRD), og nærværende årsrapport indeholder således en
omfattende bæredygtighedsrapportering fra side 54.
Resultatforventninger og planer for 2026
For 2025 blev resultatet efter skat 2.313 mio. kroner.
Bankens nuværende strategi fra 2023 for årene 2024 -
2026 fokuserer med udgangspunkt i målsætningen om
organisk vækst på betjeningen af bankens nuværende
kunder og på yderligere kundetilgang. Bestyrelsen vil i
2026 påbegynde arbejdet med en strategiopdatering for
de kommende år.
Med udgangspunkt i den nuværende strategi og de for-
ventede markedsvilkår ved årets begyndelse har banken
følgende forventninger til 2026:
• Renteindtægter: Banken forventer et fortsat pres på
rentemarginalen, blandt andet som følge af fortsat
konkurrence i sektoren. Samtidig budgetterer banken
med fortsat udlånsvækst. Det er bankens forventning,
at de gennemsnitlige nettorenteindtægter pr. dag i lø-
bet af 2026 vil stige i forhold til de gennemsnitlige net-
torenteindtægter pr. dag realiseret i 4. kvartal 2025,
og sammenfattende forventer banken med baggrund i
førnævnte, at de samlede nettorenteindtægter vil
være højere i forhold til det i 2025 realiserede ind-
tægtsniveau.
• Øvrige indtægter: Aktivitetsniveauet har været sti-
gende i løbet af 2025. Banken budgetterer med højere
øvrige indtægter end realiseret i 2025, til trods for at
en del af disse havde engangskarakter, idet de hidrø-
rer fra en revurdering af værdien af BankInvest-akti-
erne.
• Udgifter: Der budgetteres med en stigning på ca. 4% i
de samlede udgifter i forhold til 2025.
• Nedskrivninger: Banken budgetterer med nedskrivnin-
ger på niveau med gennemsnittet af realiserede tab
de seneste 10 år, svarende til ca. 0,1%.
Med udgangspunkt i ovenstående fastholdes de tidligere
udmeldte forventninger for 2026 med et resultat efter
skat i intervallet 2,0 - 2,4 mia. kroner.
Forventningerne til resultatet for 2026 er forbundet med
usikkerhed, idet vi i lighed med 2025 ser ind i et år med
fortsat geopolitisk og dermed også makroøkonomisk
usikkerhed.
Hovedaktivitet
Bankens hovedaktivitet er at drive pengeinstitutvirksom-
hed og anden hermed forbundet og, ifølge den finansielle
lovgivning, tilladt virksomhed.
I henhold til bankens forretningsmodel fokuseres der på
at drive en relationsbank - dels som en full-service bank
for privat- og erhvervskunder i Vest-, Midt- og Nordjylland
samt i København og Aarhus og dels som en nichebank
inden for udvalgte segmenter.
I øvrigt henvises til Produkter, markeder og kun-
fra side 61.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 22
Regnskabsberetning
Usikkerheder ved indregning og måling
Indregningen og målingen af visse aktiver og forpligtelser
er forbundet med usikkerhed, idet der kræves et skøn
over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker værdien
af de pågældende aktiver og forpligtelser på balanceda-
gen.
Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foreta-
ges og udøves blandt andet på følgende områder:
• Beregning af forventede tab på udlån og andre kredit-
eksponeringer (nedskrivninger)
• Opgørelse af sikkerhedsværdier
• Dagsværdi af unoterede finansielle instrumenter
• Værdiansættelse af immaterielle aktiver, herunder
goodwill
De udøvede skøn er baseret på forudsætninger, som ban-
kens ledelse vurderer forsvarlige, men som i sagens natur
er usikre.
Det er endvidere ledelsens vurdering, at aktiverne og for-
pligtelserne giver et retvisende billede af bankens finan-
sielle stilling, og at kontrolmiljøet omkring de foretagne
skøn er betryggende.
Begivenheder indtruffet efter regnskabsårets udløb
Der er ikke indtruffet begivenheder efter den 31. decem-
ber 2025, der vurderes at påvirke årsrapporten for 2025.
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 23
Kapitalforhold
Aktietilbagekøbsprogrammer, kapitalned-
sættelse og resultatdisponering
Bankens bestyrelse besluttede i november 2024 at iværk-
sætte et aktietilbagekøbsprogram på i alt 500 mio. kroner
relateret til resultatdisponeringen af 2024-resultatet, lige-
som bestyrelsen i april 2025 besluttede at iværksætte et
aktietilbagekøbsprogram på i alt 1.000 mio. kroner, når
førstnævnte program var afsluttet.
Aktietilbagekøbsprogrammerne blev begge gennemført
-reguleringen med det formål, på en
senere generalforsamling, at annullere de tilbagekøbte
aktier.
På den ordinære generalforsamling afholdt i marts 2025
blev det besluttet at annullere de i 2024 og primo 2025 til-
bagekøbte 1.315.042 stk. egne aktier. Kapitalnedsættel-
sen blev endeligt gennemført i maj 2025.
Det indstilles til den ordinære generalforsamling til afhol-
delse den 4. marts 2026, at de i perioden fra den 28. ja-
nuar 2025 til og med den 30. januar 2026 tilbagekøbte ak-
tier, i alt 1.108.147 stk., endeligt annulleres i forbindelse
med gennemførelse af en kapitalnedsættelse, således an-
tallet af aktier i banken reduceres fra 25.391.697 stk. til
24.283.550 stk.
Den reelle selskabskapital ultimo 2025 udgjorde
24.343.720 kroner fordelt på aktier a nom. én krone, jf. ef-
terfølgende:
Selskabskapital/
Antal aktier
Primo 2025
26.706.739
Kapitalnedsættelse, annullering af aktier, maj 2025
-1.315.042
Selskabskapital ultimo 2025
25.391.697
Aktietilbagekøbsprogrammer - tilbagekøbt i 2025
-1.047.977
Reel selskabskapital ultimo 2025
24.343.720
Aktietilbagekøbsprogram - tilbagekøbt i 2026
-60.170
Reel selskabskapital efter en kapitalnedsættelse i 2026
24.283.550
Banken gennemførte i 2. halvår 2025 en ansøgningspro-
ces ved Finanstilsynet vedrørende resultatdisponeringen
af 2025-resultatet. Bankens bestyrelse tog og offentlig-
gjorde med baggrund i opnået tilladelse fra Finanstilsynet
den 21. januar 2026 beslutning om et nyt aktietilbage-
købsprogram på 500 mio. kroner som led i den ordinære
resultatudlodning for regnskabsåret 2025.
Aktietilbagekøbsprogrammet blev igangsat den 2. februar
2026, og det løber frem til den 8. maj 2026. Aktietilbage-
købsprogrammet blev allerede fratrukket bankens kapital
pr. ultimo 2025.
En fuldstændig gennemførelse af det ovennævnte aktietil-
bagekøbsprogram på 500 mio. kroner er afhængig af, at
den ordinære generalforsamling i marts 2026 i lighed
med tidligere år på ny bemyndiger bestyrelsen til at måtte
erhverve egne aktier.
Det indstilles derfor til generalforsamlingen, at bankens
bestyrelse i lighed med tidligere år bemyndiges til, indtil
næste ordinære generalforsamling og inden for gældende
lovgivning, at lade banken erhverve egne aktier inden for
en samlet pålydende værdi af i alt 10% af bankens sel-
skabskapital, og således aktierne kan erhverves til gæl-
dende børskurs +/-10% på erhvervelsestidspunktet.
Endelig indstiller bestyrelsen til den ordinære generalfor-
samling, at der udbetales et udbytte på 12 kroner pr. aktie
for regnskabsåret 2025 svarende til i alt 305 mio. kroner.
For regnskabsåret 2024 blev der udbetalt et udbytte på
11 kroner pr. aktie.
Bankens bestyrelse har vedtaget en opdatering af udlod-
ningspolitikken. I henhold til den opdaterede politik til-
stræber bestyrelsen i Ringkjøbing Landbobank fra og med
regnskabsåret 2026, at der sker en årlig basisudlodning
på 40% af årets resultat. Udlodningen kan ske som en
kombination af udbytte og aktietilbagekøb. Der tilstræbes
ligeledes et stabilt udbytte over tid. Herudover kan ban-
ken foretage ekstraordinære udlodninger i form af aktietil-
bagekøb. Udlodning kan finde sted, når bestyrelsen har
foretaget en samlet vurdering af bankens kapitalposition
og kapitalmålsætninger samt ledelsens vækstforventnin-
ger. Der vil løbende hvert kvartal blive vurderet på dette.
Kapitalmålsætninger
Bankens ledelse ønsker, at banken overordnet er kapitali-
seret, således den har tilstrækkelig kapital til fremtidig
vækst, ligesom der skal være tilstrækkelig kapital til at
dække eventuelle løbende udsving i de risici, som banken
har påtaget sig.
Banken opererer med fire forskellige kapitalmålsætnin-
ger. Kapitalmålsætningerne fastlægger, at den egentlige
kernekapitalprocent skal være minimum 13,5, den sam-
lede kapitalprocent minimum 17,0, subordinationskapital-
procenten til dækning af subordinationskravet minimum
25,5 og NEP-kapitalprocenten til dækning af NEP-kravet
er fastlagt til minimum 26,0 inklusive kapitalbufferne.
Kapitalmålsætningerne skal være opfyldt ultimo året, idet
der hen over året kan være udsving i kapitalprocenterne.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 24
Kapitalforhold
Aktuelle kapitalforhold samt subordinati-
ons- og NEP-kravet
Ved begyndelsen af 2025 udgjorde bankens egenkapital
11.034 mio. kroner. Hertil skal lægges årets overskud og
fratrækkes det udbetalte udbytte samt værdien af tilbage-
købte egne aktier, hvorefter egenkapitalen ultimo 2025
udgjorde 11.568 mio. kroner.
Banken har i løbet af 2025 udstedt Tier 2-kapital for mod-
værdien af i alt på 1.565 mio. kroner.
Tier 2-udstedelser i 2025
Dato
Valuta
Beløb
mio.
Løbetid
år
Rentesats
Margin
Margin
swappet til
3M Cibor
1. april
SEK
350
10,00
3M Stibor
170
150
8. juli
SEK
660
10,00
3M Stibor
170
150
24. sep.
EUR
70
10,33
3M Euribor
160
-
5. nov.
SEK
500
10,25
3M Stibor
165
134
I løbet af 2025 foretog banken indfrielse af Tier 2-kapital
på 300 mio. kroner, og ultimo 2025 var der således ud-
stedt Tier-2 kapital for i alt 3.065 mio. kroner
Endvidere udstedte banken i 2025 senior non-preferred
kapital for i alt 781 mio. kroner og senior preferred kapital
for i alt 1.415 mio. kroner.
Ultimo 2025 var der således udstedt senior non-preferred
kapital for i alt 4.856 mio. kroner og senior preferred kapi-
tal for i alt 2.013 mio. kroner, hvor sidstnævnte overholder
bestemmelserne for at kunne anvendes til at dække for-
skellen mellem NEP-kravet tillagt de kombinerede kapital-
bufferkrav og subordinationskravet, jf. efterfølgende.
Bankens kapitalprocenter udgjorde ultimo december
2021 - 2025:
Kapitalprocenter
2025
2024
2023
2022
2021
Egentlig kernekapitalprocent
16,4
16,6
18,9
17,4
17,6
Kernekapitalprocent
16,4
16,6
18,9
17,4
17,6
Samlet kapitalprocent
21,7
19,8
23,0
21,6
22,3
Subordinationskapitalprocent
30,0
27,7
-
-
-
NEP-kapitalprocent
30,9
28,8
28,9
28,9
27,8
Korrigeret for den endnu ikke anvendte del af aktietilbage-
købsprogrammet ultimo 2025 samt fradrag for det nye
aktietilbagekøbsprogram på 500 mio. kroner ville ban-
kens kernekapitalprocent ultimo året have set ud som vist
i tabellen:
Korrigeret kernekapital-
procent
2025
2024
2023
2022
2021
Egentlig kernekapitalprocent
16,4
16,6
18,9
17,4
17,6
Resterende aktietilbagekøbs-
program m.v.
1,1
1,1
0,1
0,1
0,2
Korrigeret egentlig kernekapi-
talprocent
17,5
17,7
19,0
17,5
17,8
Banken har i januar 2026 udstedt senior non-preferred ka-
pital for modværdien af i alt 1.539 mio. kroner. Banken
forventer p.t. ikke at have yderligere kapitaludstedelsebe-
hov i resten af 2026.
For 2025 har NEP-kravet og subordinationskravet været
på henholdsvis 18,9% og 23,7%.
Subordinationskravet skal opfyldes med minimum non-
preferred senior kapital, mens forskellen mellem NEP-
kravet tillagt de kombinerede kapitalbufferkrav og subor-
dinationskravet kan opfyldes med preferred senior kapi-
tal.
Både NEP-kravet og subordinationskravet skal være op-
fyldt til enhver tid.
Banken havde ultimo 2025 en subordinationskapitalpro-
cent på 30,0 og en NEP-kapitalprocent på 30,9, hvilket
dermed opfyldte begge de fastsatte krav.
Ultimo 2025 udgjorde overdækningen således henholds-
vis 6,3%-point til subordinationskravet, 12,0%-point til
NEP-kravet og 6,3%-point til NEP-kravet inklusive buffere.
I december 2025 modtog banken fra Finanstilsynet et op-
dateret NEP-krav på 19,1% og et opdateret subordinati-
onskrav på 23,3% - begge gældende fra primo 2026.
Gearingsgrad
CRR II-forordningen indeholder et gearingskrav, defineret
som kernekapital i procent af den samlede eksponering,
på minimum 3%.
Bankens gearingsgrad udgjorde 11,8% ultimo 2025 mod
10,5% ultimo 2024.
Individuelt solvensbehov og kapitalbuffere
Ringkjøbing Landbobank fokuserer på det internt opgjorte
individuelle solvensbehov, defineret som tilstrækkeligt ka-
pitalgrundlag i procent af bankens samlede risikoekspo-
nering.
Det tilstrækkelige kapitalgrundlag vurderes og beregnes
ud fra en intern opgørelsesmodel og opgøres som det be-
løb, der er passende til at dække bankens nuværende og
fremtidige risici.
Banken opgør det individuelle solvensbehov ved hjælp af
den såkaldte 8+-model. Modellen tager udgangspunkt i
8%-point, og hertil kommer eventuelle tillæg, der blandt
andet beregnes for kunder med finansielle problemer.
Ved 8+-modellen godskrives banken således ikke for sin
indtjeningsevne samt robuste forretningsmodel.
På trods heraf er bankens individuelle solvensbehov ul-
timo 2025 opgjort til 8,9%, hvilket er identisk med ultimo
2024.
Ultimo 2025 udgjorde den kontracykliske buffer for ban-
ken 2,3% opgjort som et eksponeringsvægtet gennemsnit
af de specifikke satser i de lande, hvor kunderne, som ek-
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 25
Kapitalforhold
sponeringerne er rettet mod, er hjemmehørende. Herud-
over kommer kapitalbevaringsbufferen på 2,5% og den
sektorspecifikke systemiske buffer for eksponeringer
mod ejendomsselskaber på 0,9%.
Det samlede krav til bankens kapitalgrundlag udgjorde ul-
timo året således i alt 14,6%.
I oktober 2025 kom Det Systemiske Risikoråd med en
henstilling om evaluering og en mulig lempelse af den
sektorspecifikke systemiske buffer for eksponeringer
mod ejendomsselskaber med baggrund i den generelle
forbedring i dansk økonomi siden 2023, hvor Risikorådet
først henstillede til at aktivere den systemiske buffer.
Erhvervsministeren meddelte den 6. januar 2026, at
spørgsmålet om ændringer i den systemiske buffer er
komplekst og rummer en række hensyn, som kræver nøje
overvejelse. Derfor udbad regeringen sig yderligere be-
tænkningstid til at færdigbehandle Risikorådets henstil-
ling.
Sammenholdt med det faktiske kapitalgrundlag på 12,7
mia. kroner var der ved udgangen af 2025 dermed en ka-
pitalbuffer på 4,1 mia. kroner, svarende til 7,1%-point.
Der henvises endvidere til efterfølgende oversigt.
Individuelt solvensbehov, samlet krav og overdækning
(i %)
2025
2024
2023
2022
2021
Individuelt solvensbehov
8,9
8,9
9,0
9,3
9,3
Kapitalbevaringsbuffer
2,5
2,5
2,5
2,5
2,5
Kontracyklisk kapitalbuffer
2,3
2,3
2,5
2,0
0,0
Sektorspecifik systemisk buffer
0,9
0,7
-
-
-
Samlet krav til kapitalgrundlag
14,6
14,4
14,0
13,8
11,8
Overdækning i %-point i forhold til
individuelt solvensbehov
12,8
10,9
14,0
12,3
13,0
Overdækning i %-point i forhold til
samlet krav til kapitalgrundlag
7,1
5,4
9,0
7,8
10,5
Der sker løbende en vurdering af det opgjorte tilstrække-
lige kapitalgrundlag, ligesom der løbende sker indberet-
ning heraf til Finanstilsynet.
For nærmere oplysninger om opgørelsen af det bereg-
nede individuelle solvensbehov i Ringkjøbing Landbobank
henvises til bankens solvensbehovsrapport for 4. kvartal
2025 på bankens hjemmeside: www.landboban-
ken.dk/solvensbehov
Kapitaldækningsregler
Ved opgørelsen af den samlede risikoeksponering an-
vendte banken ultimo 2025 nedenstående metoder, jf.
CRD-reglerne:
Kapitaldækningsopgørelsen - anvendte metoder
Kreditrisiko uden for handelsbeholdningen
Standardmetoden
Modpartsrisiko
Markedsværdimetoden
Kreditreducerende, finansielle sikkerheder
Den reducerede basistilgang
Markedsrisiko
Standardmetoden
Operationel risiko
Forretningsindikatormetoden
Som det fremgår af ovenstående, anvender banken stan-
dardmetoden ved opgørelsen af bankens kreditrisiko og
dermed den samlede risikoeksponering. Ved denne me-
tode anvendes faste risikovægte.
Metoden indebærer, at banken ikke har samme risiko-
mæssige nedvægtninger som de banker, der anvender en
af de avancerede metoder.
Omvendt oplever banken heller ikke stigende risikovægte
i perioder med nedadgående konjunkturer, ligesom ban-
ken heller ikke skal anvende gulvvægte under CRR III.
I forhold til de avancerede metoder medfører standard-
metoden således en betydeligt større robusthed i de op-
gjorte kapitalprocenter samt en mindre volatilitet i den
samlede risikoeksponering.
Banken er også omfattet af bestemmelserne om en NPE-
bagstopper (non-performing exposures). Reglerne inde-
bærer, at nødlidende eksponeringer inden for en periode
på maksimalt 10 år skal fradrages fuldt ud i den egentlige
kernekapital. Fradraget skal enten ske som nedskrivnin-
ger på eksponeringen eller som fradrag i kernekapitalen.
Fradraget i den egentlige kernekapital var ultimo 2025 på
34 mio. kroner.
Primo 2025 trådte dele af CRR III-reglerne i kraft. Reglerne
indeholder blandt andet ændrede principper for vægtnin-
gen af ejendomseksponeringer, ligesom der blev indført
nye regler for opgørelse af de risikovægtede poster i rela-
tion til operationelle risici. Banken rapporterede første
gang efter de nye regler pr. ultimo marts 2025.
Samlet set har de nye regler medført et stort set uændret
niveau for de risikovægtede poster. Allokeringen til opera-
tionelle risici er generelt reduceret. Samtidig er allokerin-
gen relateret til kreditrisici forøget.
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 26
Risikoforhold
Risikotagning og -styring
Risikotagning indgår som et naturligt element i det at
drive bankvirksomhed.
Ringkjøbing Landbobanks forretningsaktiviteter medfører
eksponeringer mod kreditrisici, markedsrisici og likvidi-
tetsrisici. Dertil kommer forskellige ikke-finansielle risici,
som blandt andet omfatter risikoen for hvidvask, terrorfi-
nansiering og brud på finansielle sanktioner, IKT-risici (in-
formations- og kommunikationsteknologi) samt øvrige
operationelle risici.
Risici relateret til ESG-forhold indgår som en integreret
del af de enkelte risikoområder.
Årsrapportens noter rummer detaljerede oplysninger om
de enkelte risikoområder, ligesom ledelsesberetningen,
herunder bæredygtighedsrapporteringen, også indeholder
en beskrivelse af risici relateret til ESG-forhold.
Bankens overordnede princip for risikotagning er, at ban-
ken kun påtager sig risici, som ligger inden for en mode-
rat risikoprofil, og som banken har de kompetencemæs-
sige ressourcer til styringen af.
Bankens ubetinget største risikoområde og dermed den
særlige forretningsmæssige risiko, som er forbundet med
driften af banken, er kreditrisikoen. Kreditrisikoen er nær-
mere rammesat i bankens kreditpolitik.
Banken ønsker overordnet at påtage sig moderate kredit-
risici med grundlag i et velafbalanceret forhold mellem af-
kast og risiko. Over en årrække ønsker banken at operere
med tab, som er relativt mindre end tabene i den danske
finansielle sektor. Dette har resulteret i historiske kredit-
tab på et lavt niveau, som fremgår af tabellen på næste
side.
Rammerne for bankens risikotagning er fastlagt af besty-
relsen, som for hvert risikoområde har vedtaget en politik,
der blandt andet definerer bankens risikoprofil.
Direktionen er ansvarlig for den daglige ledelse, herunder
at sikre, at bankens risici styres og kontrolleres i overens-
stemmelse med de bestyrelsesfastsatte rammer og ret-
ningslinjer.
Den løbende risikostyring og overvågning er baseret på
tre forsvarslinjer, som placerer et entydigt ansvar mellem
de risikotagende funktioner (første forsvarslinje), compli-
ance- og risikostyringsfunktionerne med ansvar for over-
vågning og kontrol af risici (anden forsvarslinje) samt
bankens interne revision (tredje forsvarslinje).
Yderligere oplysninger om bankens risikoforhold
De forskellige risikotyper er nærmere beskrevet i note 38 -
46 i nærværende årsrapport.
Bæredygtighedsrapporteringen fremgår af side 54 - 120,
der indeholder yderligere oplysninger om blandt andet ri-
sikostyring og ledelsesmæssige forhold.
Endvidere pålægger lovgivningen danske pengeinstitutter
at offentliggøre en række risikooplysninger.
Visse af de krævede risikooplysninger fremgår af nærvæ-
rende årsrapport, men for en samlet oversigt over ban-
kens oplysningsforpligtelser henvises til bankens hjem-
meside: www.landbobanken.dk/risikooplysninger
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 27
Risikoforhold
Faktiske nettotab
(i 1.000 kroner)
Faktisk netto-
tab efter renter
Udlån og andre
tilgodehavender
med standset
renteberegning
Nedskrivninger
på udlån m.v.
Totale udlån og
garantier m.v.*
Tabsprocent
før renter**
Tabsprocent
efter renter**
Årstal
Faktisk
nettotab
1987
-6.696
304
10.544
75.000
1.358.464
-0,49%
0,02%
1988
-14.205
-5.205
4.522
93.900
1.408.830
-1,01%
-0,37%
1989
-18.302
-5.302
13.107
117.270
1.468.206
-1,25%
-0,36%
1990
-15.867
-1.867
47.182
147.800
1.555.647
-1,02%
-0,12%
1991
-11.429
3.571
47.626
170.000
1.805.506
-0,63%
0,20%
1992
-32.928
-14.928
43.325
177.900
1.933.081
-1,70%
-0,77%
1993
-27.875
-6.875
30.964
208.700
1.893.098
-1,47%
-0,36%
1994
-14.554
4.446
33.889
223.500
1.938.572
-0,75%
0,23%
1995
-10.806
10.194
27.292
238.800
2.058.561
-0,52%
0,50%
1996
-19.802
-1.802
18.404
233.400
2.588.028
-0,77%
-0,07%
1997
-31.412
-12.412
39.846
236.600
3.261.429
-0,96%
-0,38%
1998
-2.914
18.086
4.905
263.600
3.752.602
-0,08%
0,48%
1999
-442
21.558
18.595
290.450
5.148.190
-0,01%
0,42%
2000
-405
27.595
12.843
316.750
5.377.749
-0,01%
0,51%
2001
-8.038
20.962
14.222
331.950
6.113.523
-0,13%
0,34%
2002
-8.470
20.530
26.290
382.850
7.655.112
-0,11%
0,27%
2003
-22.741
2.259
23.412
394.850
8.497.124
-0,27%
0,03%
2004
-14.554
9.446
18.875
404.855
11.523.143
-0,13%
0,08%
2005
-22.908
192
35.796
357.000
15.522.264
-0,15%
0,00%
2006
-13.531
7.028
20.578
295.000
17.858.787
-0,08%
0,04%
2007
-15.264
4.888
13.190
289.097
19.227.573
-0,08%
0,03%
2008
-34.789
-10.237
22.110
356.083
16.475.975
-0,21%
-0,06%
2009
-73.767
-47.658
62.649
467.025
14.890.027
-0,50%
-0,32%
2010
-69.428
-40.207
66.237
565.035
14.758.234
-0,47%
-0,27%
2011
-78.813
-43.073
61.419
649.856
14.448.638
-0,55%
-0,30%
2012
-90.022
-48.337
113.312
758.363
14.849.602
-0,61%
-0,33%
2013
-69.030
-25.117
85.258
853.421
16.604.640
-0,42%
-0,15%
2014
-53.427
-9.206
58.244
931.398
18.073.200
-0,30%
-0,05%
2015
-87.250
-48.815
74.220
942.950
20.194.063
-0,43%
-0,24%
2016
-86.666
-54.200
59.904
937.128
20.878.475
-0,42%
-0,26%
2017
-45.769
-16.414
24.995
931.035
23.465.775
-0,20%
-0,07%
2018
-251.451
-200.376
209.642
2.040.407
43.220.158
-0,58%
-0,46%
2019
-187.787
-118.934
212.195
2.031.645
47.161.735
-0,40%
-0,25%
2020
-120.051
-60.373
264.721
2.204.620
48.257.615
-0,25%
-0,13%
2021
-49.541
71
97.757
2.283.320
53.680.913
-0,09%
0,00%
2022
-42.658
6.401
81.176
2.302.171
58.213.791
-0,07%
0,01%
2023
-36.968
26.626
119.789
2.334.589
59.474.627
-0,06%
0,04%
2024
-14.883
42.758
182.799
2.374.546
65.374.056
-0,02%
0,07%
2025
-9.133
39.771
132.070
2.372.961
73.580.009
-0,01%
0,05%
Gennemsnit 39 år (1987 - 2025)
-0,44%
-0,05%
Gennemsnit 10 år (2016 - 2025)
-0,21%
-0,10%
*/** Se note 49 på side 181 for en definition heraf.
Forklaring: Tabsprocenterne er opgjort som årets faktiske nettotab før og efter renterne af den nedskrevne del af udlån i procent af de
samlede udlån, garantier, nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier. Et negativt fortegn foran en tabsprocent indikerer, at der
er tale om et tab, mens en positiv tabsprocent betyder, at renterne af den nedskrevne del af udlån har været større end årets faktiske
nettotab. Alle ovenstående tal er opgjort eksklusive beløb vedrørende reverseforretninger og den nationale bankpakke I m.v. Værdierne
Gennemsnit 10 år og gennemsnit 39 år er beregnet som simple gennemsnit.
Supplerende bemærkninger til faktiske nettotab i 2018, 2019 og 2020: I forbindelse med fusionen i 2018 skete der en ensretning af de to
bankers tabsafskrivningsprincipper, hvilket medførte, at der i løbet af 2018 blev foretaget del- og tabsafskrivninger på eksponeringer
overtaget fra Nordjyske Bank. Denne ensretning er i mindre grad fortsat i 2019 og til dels i 2020.
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 28
Virksomhedsledelse m.v.
Redegørelse for virksomhedsledelse
Målsætning
Ringkjøbing Landbobank har opstillet målsætninger for
god virksomhedsledelse, der fokuserer på bankens pri-
mære interessenter, nemlig bankens kunder, aktionærer,
medarbejdere og de lokalområder, hvor banken opererer.
Herudover har banken som et ansvarligt pengeinstitut
også fokus på bæredygtighed.
I forhold til bankens ejere, aktionærerne, er det bankens
målsætning at realisere gode resultater og dermed det
bedst mulige afkast til disse på lang sigt, herunder er det
bankens målsætning at realisere en årlig egenkapitalfor-
rentning, som er blandt den bedste tredjedel i den danske
finansielle sektor, hvilket skal opnås gennem rationel
bankdrift og en fornuftig kreditpolitik.
Det er bankens målsætning at spille en afgørende rolle
for kunderne i Vest-, Midt- og Nordjylland, som banken er
en integreret del af. Det er således bankens mål at fast-
holde og videreudvikle den del af kundeporteføljen, som
er beliggende i disse områder.
Banken ønsker endvidere at servicere både privat- og er-
hvervskunder fra afdelingerne i København og Aarhus.
Endelig ønsker banken at servicere udvalgte kundegrup-
per i hele Danmark gennem bankens nichekoncepter
samt bankens Private Banking-afdelinger gennem høje
kompetencer og konkurrencedygtige produkter.
Overordnet skal banken på både kapital- og rådgivnings-
kraft leve op til forventningerne til en full-service bank hos
privat- og erhvervskunder.
Endvidere er det et mål for Ringkjøbing Landbobank, at
banken skal være en god og attraktiv arbejdsplads for
bankens medarbejdere. Banken ønsker med baggrund i
forretningsmodellen og den valgte strategi at skabe en
spændende og udfordrende arbejdsplads, der både kan
fastholde og udvikle dygtige medarbejdere samt kontinu-
erligt tiltrække nye medarbejdere.
Banken har i forbindelse med god virksomhedsledelse
også fokus på ESG-forhold og bæredygtighed, herunder
har banken opstillet målsætninger for CO
2
-udledninger fra
bankens udlåns- og investeringsportefølje samt bankens
egen drift i omstillingsplanen for klima og miljø. Der hen-
vises til bæredygtighedsrapporteringen fra side 72 i nær-
værende årsrapport.
Endelig er det bankens målsætning at understøtte udvik-
lingen i de områder, hvor banken historisk set er foran-
kret, hvilket blandt andet skal ske gennem støtte til det lo-
kale idræts- og kulturliv.
Ledelseskodekser m.v.
Banken er som børsnoteret pengeinstitut og som medlem
af Finans Danmark omfattet af forskellige kodekser.
Som noteret på Nasdaq Copenhagen er banken omfattet
mitéen for god Selskabsledelse, og som medlem af Fi-
Anbefalinger for god Selskabsledelse
God selskabsledelse i Ringkjøbing Landbobank handler
om de mål og de overordnede principper og strukturer,
som banken styres efter, og som regulerer samspillet
mellem banken/bankens ledelse og bankens primære in-
teressenter, nemlig bankens kunder, aktionærer og med-
arbejdere samt de lokalområder, hvori bankens afdelinger
er beliggende.
Bankens ledelse forholder sig aktivt til de offentliggjorte
Anbefalinger for god Selskabsledelse, og dette refereres i
bankens årsrapporter.
Bankens ledelse har således også for regnskabsåret
2025 igen forholdt sig til de 40 forskellige anbefalinger in-
den for hovedområderne:
1) Samspil med selskabets aktionærer, investorer og øv-
rige interessenter,
2) Bestyrelsens opgaver og ansvar,
3) Bestyrelsens sammensætning, organisering og evalu-
ering,
4) Ledelsens vederlag, og
5) Risikostyring.
Anbefalingerne er udfærdiget, så de supplerer kravene i
den danske lovgivning, ikke mindst selskabsloven, års-
regnskabsloven, selskabsretlige regler fra EU og OECDs
Principles of Corporate Governance.
Bankens bestyrelse og direktion har ved udarbejdelsen af
årsrapporten for 2025 vurderet bankens holdning til anbe-
falingerne, samt hvorledes banken agerer i forhold hertil -
-eller--princippet.
Overordnet bakker bankens ledelse op om arbejdet med
god selskabsledelse, og bankens bestyrelse og direktion
har valgt at følge næsten alle anbefalinger herom. Alter-
nativt har bankens ledelse forklaret, hvorfor og hvordan
banken har indrettet sig i stedet, hvilket også betragtes
som efterlevelse af anbefalingerne.
Banken efterlever i henhold til definitionen heraf således
alle 40 anbefalinger.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 29
Virksomhedsledelse m.v.
Finans Danmarks (Finansrådets) ledelseskodeks
Det tidligere Finansråd offentliggjorde i 2013 et ledelses-
Formålet med anbefalingerne i Finansrådets ledelsesko-
deks er dels, at Finans Danmarks medlemsvirksomheder
skal forholde sig aktivt til en række ledelsesmæssige em-
ner, og dels at der opnås større åbenhed om rammerne
for ledelsen af de enkelte medlemsvirksomheder.
-
eller--princippet redegøre for, hvorledes medlems-
virksomhederne forholder sig til Finansrådets ledelsesko-
deks i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten.
Bestyrelsen og direktionen har også forholdt til sig til Fi-
nansrådets ledelseskodeks ved udarbejdelsen af årsrap-
porten for 2025.
Bankens ledelse bakker også op om Finansrådets ledel-
seskodeks, og banken følger alle 12 anbefalinger.
Aktivt ejerskab
Lov om finansiel virksomhed § 101a indeholder en be-
stemmelse om politik for aktivt ejerskab. Efter bestem-
melsen skal der udarbejdes en politik for aktivt ejerskab,
alternativt skal det forklares, hvorfor en sådan politik ikke
er udarbejdet.
Bankens bestyrelse og direktion har vurderet, at det ikke
er nødvendigt at udarbejde en sådan politik, idet banken
udelukkende har en meget beskeden beholdning af børs-
noterede aktier.
Banken har i rollen som kapitalforvalter ikke indgået ek-
splicitte aftaler med kunderne om, at banken skal udøve
aktivt ejerskab, eksempelvis ved at udnytte stemmeretten
i relation til investeringer i børsnoterede aktier.
Regnskabsaflæggelsesprocessen samt
bankens ledelsesorganer og deres funk-
tion
Bestyrelsen, bestyrelsens revisionsudvalg og direktionen
påser løbende, at bankens kontrol- og risikostyring i for-
bindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen fungerer
tilfredsstillende.
Regnskabsaflæggelsesprocessen, herunder det imple-
menterede kontrolsystem og risikostyringen i forbindelse
hermed, er tilrettelagt med henblik på at sikre, at årsrap-
porten aflægges i overensstemmelse med lovgivningens
krav, og at årsrapporten aflægges uden væsentlig fejlin-
formation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigel-
ser eller fejl.
Regnskabsaflæggelsesprocessen er endvidere tilrettelagt
således, at det er bankens regnskabsafdeling, som over-
ordnet og i samarbejde med bankens direktion og andre
relevante afdelinger og medarbejdere varetager udarbej-
delsen af bankens årsrapport.
For regnskabsaflæggelsesprocessen gælder endvidere
overordnet, at bankens direktion, regnskabsafdeling samt
andre relevante afdelinger og medarbejdere løbende over-
våger overholdelsen af relevant lovgivning, andre forskrif-
ter og bestemmelser i relation til både den finansielle rap-
portering og bæredygtighedsrapporteringen i forbindelse
med regnskabsaflæggelsen og rapporterer løbende
herom til bankens bestyrelse og bestyrelsens revisions-
udvalg.
For de interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbin-
delse med regnskabsaflæggelsesprocessen gælder desu-
den, at disse er struktureret i overensstemmelse med ne-
dennævnte hovedelementer, som skal sikre:
• At regnskabsafdelingen overordnet styrer processen
for regnskabsaflæggelsen, herunder den finansielle
rapportering, mens det er ESG-styregruppen, som har
det overordnede ansvar for den samlede bæredygtig-
hedsrapportering.
• At regnskabsafdelingen koordinerer og indhenter rele-
vante oplysninger til brug for den finansielle regn-
skabsudarbejdelse fra andre afdelinger, ligesom regn-
skabsafdelingen gennemgår og kvalitetssikrer de ind-
hentede oplysninger, herunder sørger for at der udar-
bejdes dokumentation m.v. for de enkelte regnskabs-
poster.
• At ESG-styregruppen koordinerer og indhenter rele-
vante oplysninger til brug for bæredygtighedsrappor-
teringen fra andre afdelinger, ligesom ESG-styregrup-
pen gennemgår og kvalitetssikrer de indhentede op-
lysninger, herunder sørger for at der udarbejdes doku-
mentation m.v. for de enkelte emner i bæredygtig-
hedsrapporteringen.
• At ledelsesberetningen vedrørende årsregnskabet bli-
ver udarbejdet af bankens direktion og direktionsse-
kretariat, mens bæredygtighedsrapporteringen i ledel-
sesberetningen bliver udarbejdet af bankens direktion
og ESG-styregruppe.
• At regnskabsafdelingen servicerer både bankens uaf-
hængige revision og bankens interne revision med in-
formation og oplysninger i forbindelse med revisionen
af årsregnskabet. Det er ESG-styregruppen, som ser-
vicerer bankens uafhængige bæredygtighedsrevisor
og bankens interne revision med information og op-
lysninger i forbindelse med den uafhængige bæredyg-
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 30
Virksomhedsledelse m.v.
tighedsrevisors afgivelse af en erklæring med be-
grænset sikkerhed vedrørende bæredygtighedsrap-
porteringen.
• At direktionen og relevante medarbejdere i banken
gennemgår udkastet til årsrapporten.
• At bestyrelsens revisionsudvalg og bestyrelsen gen-
nemgår udkastet til årsrapporten.
• At bestyrelsen, bestyrelsens revisionsudvalg og direk-
tionen afholder møder med bankens revision om års-
rapporten.
Ovenstående gælder ligeledes for aflæggelsen af kvar-
talsrapporter og halvårsrapporter med de ændringer og
tilpasninger, som følger af, at der ikke foretages revision
af de pågældende rapporter, ligesom dele af rapporterin-
gen kun sker årligt.
I den fuldstændige redegørelse for virksomhedsledelse
og god selskabsledelse findes en nærmere beskrivelse
om blandt andet indregning og måling, kontrolmiljø, risi-
kovurdering, kontrolaktiviteter, overvågning og rapporte-
ring samt bankens ledelsesorganer og deres funktion.
Fuldstændig redegørelse for virksomheds-
ledelse og god selskabsledelse
Den lovpligtige og fuldstændige redegørelse for virksom-
hedsledelse og god selskabsledelse i Ringkjøbing Land-
bobank kan findes på bankens hjemmeside: www.landbo-
banken.dk/god-selskabsledelse
Mangfoldighed i bestyrelsen
Banken har en politik for mangfoldighed i bestyrelsen. Be-
styrelsen og bestyrelsens nomineringsudvalg foretog i
november 2025 en vurdering af behovet for at ændre i po-
litikken, hvilket gav anledning til enkelte tilretninger.
Politikken fastlægger, at bestyrelsen ønskes sammensat,
således der er en forskellighed i bestyrelsesmedlemmer-
nes kompetencer og baggrunde, herunder en mangfoldig-
hed i relation til blandt andet faglighed, erhvervserfaring,
køn, alder m.v.
Endvidere slås det fast, at der ved rekrutteringer af kandi-
dater til hvervet som bestyrelsesmedlem skal fokuseres
på sikring af, at kandidaterne, sammenholdt med de nu-
værende bestyrelsesmedlemmer, skal have forskellige
kompetencer, baggrunde, viden og ressourcer, således de
kollektivt vurderet modsvarer de nødvendige kompeten-
cer i forhold til bankens forretningsmodel m.v.
Det oplyses, at der i løbet af 2025 ikke har været ændrin-
ger i bestyrelsen.
Bestyrelsen og bestyrelsens nomineringsudvalg har i for-
bindelse med den gennemførte årlige evalueringsproces
vurderet efterlevelsen af den vedtagne politik for mang-
foldighed i bestyrelsen, og konklusionen på denne vurde-
ring var, at politikken efterleves.
Udover fokuseringen på mangfoldighed i bestyrelsen vur-
deres der også ved rekrutteringen af kandidater til hvervet
som repræsentantskabsmedlem på kriterierne i den op-
stillede politik. Det hænger sammen med, at repræsen-
tantskabet primært vælger medlemmerne til bankens be-
styrelse blandt repræsentantskabets medlemmer.
På regnskabsaflæggelsestidspunktet var seks ud af de i
alt otte repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer
således valgt blandt repræsentantskabets medlemmer,
mens to bestyrelsesmedlemmer (et bestyrelsesmedlem
med ledelsesmæssig erfaring fra anden finansiel virk-
somhed og et bestyrelsesmedlem med IT-kompetencer)
er valgt uden for repræsentantskabets medlemskreds.
Det underrepræsenterede køn
Efterfølgende afsnit er den fuldstændige redegørelse om
det underrepræsenterede køn i henhold til § 156 i Be-
kendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter
og fondsmæglerselskaber m.fl., idet banken er omfattet
af kønsbalanceloven.
Bestyrelsen - repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmed-
lemmer
I 2023 blev der med en repræsentation af det underrepræ-
senterede køn på 33,3% blandt de daværende ni repræ-
sentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer opnået ligelig
kønsfordeling i henhold til Erhvervsstyrelsens definition
heraf.
Ultimo 2025 er der uændret ligelig fordeling med tre ud af
otte bestyrelsesmedlemmer fra det underrepræsenterede
køn (svarende til 37,5%). Med baggrund i den ligelige for-
deling samt bestemmelserne i kønsbalanceloven er der
ikke opstillet et måltal for det underrepræsenterede køn
for de repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen - medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
I henhold til kønsbalanceloven skal der også opstilles et
måltal for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer,
medmindre der er ligelig fordeling. Dette er tilfældet med
en fordeling blandt de fire medarbejdervalgte bestyrelses-
medlemmer med to kvinder og to mænd.
Øvrige ledelsesniveauer
Bankens øvrige ledelsesniveauer omfatter, i henhold til
den lovmæssige definition af øvrige ledelsesniveauer i
selskabsloven (idet kønsbalanceloven referer til selskabs-
loven), direktionsmedlemmer (anmeldt overfor Erhvervs-
styrelsen), medarbejdere, der organisatorisk er på samme
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 31
Virksomhedsledelse m.v.
ledelsesniveau som direktionen, samt medarbejdere med
personaleansvar, som refererer enten direkte til direktio-
nen eller til medarbejdere, der organisatorisk er på
samme niveau som direktionen.
Banken har både et måltal og en politik for at øge andelen
af det underrepræsenterede køn i bankens øvrige ledel-
sesniveauer.
Det er et mål i politikken, at bankens medarbejdere uan-
set køn skal opleve, at de har samme muligheder for kar-
riere og lederstillinger. Den vedtagne politik for at øge an-
delen af det underrepræsenterede køn i bankens øvrige
ledelsesniveauer har endvidere til hensigt at danne grund-
lag for en mere ligelig fordeling mellem kønnene i ban-
kens øvrige ledelsesniveauer. Det er således bankens
overordnede og langsigtede mål at tilvejebringe en mere
ligelig fordeling mellem kønnene i bankens øvrige ledel-
sesniveauer. Bankens ledelse ønsker at kunne følge op
på udviklingen af kønssammensætningen i de øvrige le-
delsesniveauer samt have mulighed for at justere indsat-
sen undervejs i forhold til det mål, der er sat.
Bestyrelsen og bestyrelsens nomineringsudvalg fastsatte
i 2022 et måltal på minimum 25% til opfyldelse i 2025
vedrørende det underrepræsenterede køn i bankens øv-
rige ledelsesniveauer.
Ultimo 2024 havde banken nået måltallet på 25%. Besty-
relsen fastsatte på den baggrund primo 2025 et opdate-
ret måltal på 30% til opfyldelse senest ultimo 2030.
Banken iværksatte i 2023 forskellige initiativer for at øge
andelen af det underrepræsenterede køn i bankens øvrige
ledelsesniveauer. Initiativerne omfattede rekrutteringsini-
tiativer og initiativer til motivering af medarbejdere fra det
underrepræsenterede køn til at forfølge forskellige leder-
roller og derved gøre sig til kandidater til at indgå i ban-
kens øvrige ledelsesniveauer. Initiativerne er også blevet
anvendt og fulgt op på i løbet af 2025, ligesom der i 2025
er igangsat yderligere initiativer.
De implementerede initiativer har blandt andet medvirket
til en forbedring af nøgletallet for det underrepræsente-
rede køn fra 25,4% ultimo 2024 til 27,5% ultimo 2025.
Sund virksomhedskultur
Bankens bestyrelse har vedtaget en politik for sund virk-
somhedskultur, som indeholder en række principper for
bankens og medarbejdernes ageren, og som suppleres af
rammerne og retningslinjerne fastlagt både i bankens ad-
færdskodeks og i andre relevante politikker.
Politikken for sund virksomhedskultur er senest blevet
opdateret i december 2025, og den kan findes på ban-
kens hjemmeside: www.landbobanken.dk/politikker
Bankens direktion skal årligt rapportere til bestyrelsen om
bankens efterlevelse af politikken og adfærdskodekset,
og bestyrelsen opnår blandt andet gennem den pågæl-
dende redegørelse indsigt i forhold vedrørende politikken
og adfærdskodekset.
31. dec.
2025
31. dec.
2024
31. dec.
2023
31. dec.
2022
31. dec.
2021
Bestyrelsen (øverste ledelsesorgan)
Repræsentantskabsvalgte bestyrelses-
medlemmer
Samlet antal
8
8
9
8
8
Underrepræsenterede køn i %
37,5
37,5
33,3
25,0
12,5
Måltal i %
Ikke relevant
1
Ikke relevant
1
Ikke relevant
1
30,0
-
Årstal for opfyldelse af måltal
Ikke relevant
1
Ikke relevant
1
Ikke relevant
1
2023
-
Bestyrelsen (øverste ledelsesorgan)
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
Samlet antal
4
4
Underrepræsenterede køn i %
50,0
50,0
Måltal i %
Ikke relevant
1
Ikke relevant
1
Årstal for opfyldelse af måltal
Ikke relevant
1
Ikke relevant
1
Direktionen
Samlet antal
4
4
4
4
4
Underrepræsenterede køn i %
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Øvrige ledelsesniveauer inkl. direktionen
Antal medlemmer (FTE)
58,0
59,0
55,8
56,8
55,9
Underrepræsenterede køn i %
27,5
25,4
22,9
20,7
19,4
Måltal i %
30,0
25,0
2
25,0
25,0
-
Årstal for opfyldelse af måltal
2030
Ikke relevant
2
2025
2025
-
1
Måltal ej opstillet, idet ligelig kønsfordeling er opnået.
2
Måltallet på 25% opnået ultimo 2024 - opdateret måltal på 30% til opnåelse senest ultimo 2030 blev fastlagt af bestyrelsen i januar 2025.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 32
Virksomhedsledelse m.v.
På vegne af bestyrelsen redegør bestyrelsesformanden i
sin beretning på den ordinære generalforsamling for gen-
nemførelsen og efterlevelsen af politikken. Endvidere in-
deholder bæredygtighedsrapporteringen fra side 99 yder-
ligere rapportering herom.
Arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejds-
ulykker
Bankens procedurer og initiativer til forebyggelse af ar-
bejdsulykker er fastlagt i bankens politikker og forret-
ningsgange m.v. på området. Medarbejderne orienteres
blandt andet via bankens intranet om gældende retnings-
linjer og procedurer, herunder håndtering i tilfælde af tru-
ende adfærd fra kunder og andre eksterne parter.
Af bankens medarbejderhåndbog fremgår blandt andet,
at banken hvert tredje år gennemfører den lovpligtige ar-
bejdspladsvurdering (APV) med henblik på at kortlægge
arbejdsmiljøet. Vurderingen omfatter identifikation af ind-
satsområder samt udarbejdelse af en handlingsplan for
forbedring af arbejdsmiljøet på disse områder, hvilket bi-
drager til at minimere risikoen for arbejdsulykker.
Der var i 2025 to arbejdsulykker i banken. Der var i begge
tilfælde tale om snubleulykker.
Bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansie-
ring samt sanktioner
Bankens bestyrelse støtter op om de 25 anbefalinger, der
fremgik af rapporten fra november 2019 fra Hvidvask
Task Forcen nedsat af Finans Danmark. De 25 anbefalin-
ger til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er
møntet mod forskellige interessenter, blandt andet di-
verse myndigheder, pengeinstitutsektoren generelt samt
de enkelte pengeinstitutter.
For yderligere information om bankens efterlevelse af re-
levante anbefalinger og redegørelse om bankens arbejde
med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering henvi-
ses til bæredygtighedsrapporteringen fra side 103.
Dataetik
Bankens bestyrelse har vedtaget en politik for dataetik,
som indeholder rammerne for bankens dataetiske prin-
cipper og dataetiske adfærd. Bestyrelsen foretog i no-
vember 2025 nogle få ændringer i politikken.
I henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. § 158
skal virksomheder, som har en politik for dataetik, sup-
plere ledelsesberetningen med en redegørelse herfor.
Redegørelsen skal indeholde oplysninger om virksomhe-
dens arbejde med og politik for dataetiske spørgsmål.
Bankens bestyrelse har udarbejdet en sådan redegørelse,
som kan findes på bankens hjemmeside: www.landbo-
banken.dk/dataetik
Produktgodkendelse og produktstyring
Banken har politikker for produktgodkendelse og produkt-
styring til sikring af, at kunderne blandt andet tilbydes
passende investeringsprodukter og -tjenesteydelser samt
detailbankprodukter.
Såfremt der skal implementeres nye investeringsproduk-
ter og -tjenesteydelser samt detailbankprodukter, der kan
medføre væsentlige risici, er det overordnet bankens be-
styrelse, der skal godkende sådanne.
I relation til produktgodkendelse og -styring er banken or-
ganiseret, således det vedrørende investeringsprodukter
og -tjenesteydelser er bankens Middle Office-funktion, der
løbende håndterer forhold vedrørende disse. I relation til
produktgodkendelse og -styring vedrørende detailbank-
produkter er det den eller de fagansvarlige samt bankens
afdeling for forretningsudvikling og support, der løbende
håndterer opgaverne. Blandt andet skal produkter og tje-
nesteydelser efter en turnus løbende indstilles til gennem-
gang ved bankens compliancefunktion, ligesom bankens
compliancefunktion, risikostyringsfunktion og direktion
skal godkende nye produkter og tjenesteydelser. Derud-
over kan compliancefunktionen og risikostyringsfunktio-
nen altid forlange, at risici forelægges bestyrelsen til be-
handling.
Compliancefunktionen rapporterer minimum årligt til be-
styrelsen om bankens investeringsprodukter- og tjeneste-
ydelser samt detailbankprodukter, herunder om målgrup-
peefterlevelse, med baggrund i modtaget intern rapporte-
ring fra Middle Office-funktionen og fra afdelingen for for-
retningsudvikling og support samt ud fra compliance-
funktionens egne undersøgelser i årets løb.
Klagebehandling
Såfremt der måtte være uoverensstemmelser mellem en
kunde og banken, er det bankens grundlæggende hold-
ning, at sådanne uoverensstemmelser altid løses bedst
ved dialog mellem kunde og rådgiver samt eventuelt ved
inddragelse af rådgiverens foresatte.
Hvis det ikke lykkes at opnå enighed, har en kunde altid
mulighed for at klage til bankens klagefunktion.
Klagefunktionen er uafhængig af kundebetjenende afde-
linger, og funktionen behandler modtagne klager og sen-
der svar herpå til kunden.
Klagefunktionen rapporterer årligt til både bankens besty-
relse og direktion, som dermed har fuldt indblik i omfan-
get og typen af klager.
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 33
Virksomhedsledelse m.v.
Kommunikation med bankens interessenter
Banken vægter kommunikationen med bankens interes-
senter højt.
Banken har altid prioriteret, at bankens rådgivere skal
være tilgængelige for kunderne. Denne prioritering vil
også fremover være af højeste prioritet for banken, lige-
som banken også prioriterer at have en tilgængelig og let
forståelig både mobil-/netbank og hjemmeside, der kan
anvendes i bankens kommunikation med kunderne.
Banken har desuden udarbejdet en investor relations-poli-
tik, der omhandler bankens information til og kommunika-
tion med investorer og andre interessenter, ligesom der
også er udarbejdet et adfærdskodeks og andre relevante
politikker, der blandt andet fastsætter de overordnede
rammer og retningslinjer for samspillet med bankens in-
teressenter.
Investor relations-politik
I bankens investor relations-politik slås det blandt andet
fast, at det skal tilstræbes, at der er åbenhed om banken,
og at der er en god dialog med bankens aktionærer og in-
vestorer samt øvrige interessenter.
Det er således bankens målsætning at informere
• de børser, hvorpå banken har noteret udstedelser,
• nuværende og potentielle aktionærer samt investo-
rer,
• aktieanalytikere og børsmæglere, og
• øvrige interessenter
hurtigt og retvisende om både kursrelevante og andre væ-
sentlige forhold i banken.
Bankens bestyrelse foretog i november 2025 en vurdering
af behovet for ændringer i politikken og fandt i den forbin-
delse anledning til at foretage mindre tilretninger heri.
Investor relations politikken kan findes på bankens hjem-
meside: www.landbobanken.dk/politikker
Politik for medarbejderforhold og ad-
færdskodeks
Bestyrelsen har vedtaget en politik for medarbejderfor-
hold, der fastlægger de overordnede rammer og retnings-
linjer på en række forskellige områder i forhold til, hvor-
dan banken ønsker at behandle sine medarbejdere. Poli-
tikken kan findes på bankens hjemmeside: www.landbo-
banken.dk/politikker
Herudover har bestyrelsen vedtaget et adfærdskodeks,
der udstikker rammer og retningslinjer til bankens medar-
bejdere (inklusive bankens bestyrelse og direktion) for
den adfærd, som forventes af disse i relation til en række
forskellige emner, dvs. adfærden over for interessenter
som eksempelvis kunder, leverandører og myndigheder,
ligesom adfærdskodekset også indeholder bankens for-
ventninger til samarbejdspartnere i relation til disses age-
ren.
Adfærdskodeksets overordnede formål er at hjælpe med-
arbejderne i deres daglige beslutninger og adfærd.
Adfærdskodekset er overordnet, og det er ikke udtøm-
mende, men det giver eksempler på uacceptabel adfærd.
Bestyrelsen foretog i december 2025 en gennemgang og
opdatering af adfærdskodekset, hvor bestyrelsen god-
kendte forskellige tilretninger. Adfærdskodekset kan fin-
des på bankens hjemmeside: www.landbobanken.dk/po-
litikker
I øvrigt suppleres politikken for medarbejderforhold og
adfærdskodekset af andre relevante politikker m.v.
For yderligere rapportering om bankens politik for medar-
bejderforhold og adfærdskodeks henvises til bæredygtig-
hedsrapporteringen henholdsvis fra side 88 og fra side
99.
Politik for ansvarligt indkøb
Bankens bestyrelse har vedtaget en politik for ansvarligt
indkøb. Politikken indeholder bankens rammer og ret-
ningslinjer for bankens leverandører og øvrige samar-
bejdspartnere.
For at sikre ansvarlige leverandørforhold er der i politik-
ken indført forskellige miljømæssige, sociale og etiske
standarder. Banken ønsker således, at bankens leveran-
dører og øvrige samarbejdspartnere udviser samme an-
svarlighed, som banken gør, ligesom det for banken er af-
gørende, at bankens leverandører og øvrige samarbejds-
partnere som minimum overholder gældende national
lovgivning.
Politikken kan findes på bankens hjemmeside: www.land-
bobanken.dk/politikker
For yderligere rapportering om bankens politik for ansvar-
ligt indkøb henvises til bæredygtighedsrapporteringen på
side 101.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 34
Virksomhedsledelse m.v.
Aflønningsforhold
Lønpolitik
Bankens lønpolitik blev forelagt og godkendt på bankens
ordinære generalforsamling afholdt den 5. marts 2025.
I november 2025 vurderede bankens bestyrelse og besty-
relsens aflønningsudvalg behovet for at ændre i lønpoli-
tikken. Der blev i den anledning fundet behov for at fore-
tage en enkelt ikke-væsentlig tilføjelse.
Den opdaterede politik fastlægger uændret, at ledelsen i
banken skal aflønnes med et vederlag, der både er mar-
kedskonformt, og som afspejler ledelsens indsats for
banken.
Desuden gælder det ligeledes uændret, at vederlæggel-
sen af både bestyrelsen og direktionen skal være en fast
aflønning, således der ikke indgår nogen form for incita-
mentsaflønning i vederlæggelsen. Bestyrelsens vederlæg-
gelse skal årligt forelægges generalforsamlingen til god-
kendelse.
For andre væsentlige risikotagere og ansatte i kontrol-
funktioner gælder uændret, at der inden for den økonomi-
ske ramme for personlige tillæg i indgået virksomheds-
overenskomst og inden for bagatelgrænsen for variable
løndele samt under hensyntagen til øvrige bestemmelser
i lønpolitikken kan udbetales variable løndele i form af
kontant vederlæggelse. Endvidere kan der udbetales fra-
trædelsesgodtgørelse, der efter gældende lovgivning ikke
anses for variabel løn.
Lønpolitikken indeholder desuden bestemmelser om af-
lønningen af bankens øvrige ansatte, herunder variabel
aflønning til sådanne.
Lønpolitikken dækker endvidere kravet om en vederlags-
politik i henhold til bestemmelser i selskabsloven gæl-
dende for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel
på et reguleret marked.
Den til enhver tid gældende lønpolitik kan findes på ban-
kens hjemmeside: www.landbobanken.dk/politikker
Vederlagsrapport og lønoplysninger
I henhold til selskabsloven er der også udarbejdet en ve-
derlagsrapport for regnskabsåret 2025 vedrørende besty-
relsens og direktionens vederlæggelse.
Vederlagsrapporten vil blive forelagt til vejledende af-
stemning på bankens ordinære generalforsamling i marts
2026.
Bankens eksterne revision har i vederlagsrapporten udtalt
sig om denne.
Herudover udarbejdes der, i henhold til bekendtgørelse
om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter m.fl., CRR-
forordningen artikel 450 og lov om finansiel virksomhed §
80c, et dokument indeholdende diverse lønoplysninger
m.v.
Både vederlagsrapporten og lønoplysningsdokumentet
kan findes på bankens hjemmeside: www.landboban-
ken.dk/vederlag
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 35
Virksomhedsledelse m.v.
Oplysninger for børsnoterede selskaber
I henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. § 153 op-
lyses følgende:
Bankens selskabskapital udgjorde 25.391.697 kroner pr.
31. december 2025 fordelt på 25.391.697 stk. aktier a
nom. 1 krone.
Banken har kun én aktieklasse, og hele selskabskapitalen
og dermed alle udstedte aktier er optaget til notering på
Nasdaq Copenhagen. Der gælder ingen begrænsninger i
aktiernes omsættelighed.
Følgende aktionær havde pr. 31. december 2025 meddelt
stemmeret for og forvaltning på over 5% af bankens sel-
skabskapital:
• Nordflint Capital Partners Fondsmæglerselskab A/S,
København, Danmark udøvede stemmeret for og for-
valtede 5,31% af bankens selskabskapital pr. 31. de-
cember 2025
Nordflint Capital Partners Fondsmæglerselskab A/S, Dan-
mark meddelte den 19. januar 2026 til banken, at Nord-
flint Capital Partners Fondsmæglerselskab A/S pr. 14. ja-
nuar 2026 ikke længere udøvede stemmeret og forvalt-
ning for over 5% af bankens selskabskapital.
For udøvelse af stemmeretten gælder, at hver aktie på
nom. 1 krone giver en stemme, når aktien er noteret i sel-
skabets ejerbog, eller når aktionæren har anmeldt og do-
kumenteret sin ret. En aktionær kan dog maksimalt afgive
3.000 stemmer.
Medlemmerne af bankens bestyrelse vælges i henhold til
bankens vedtægter for en periode på to år af bankens re-
præsentantskab, ligesom bankens medarbejdere i hen-
hold til gældende regler ligeledes vælger medlemmer til
bankens bestyrelse.
For ændring af bankens vedtægter gælder, at en beslut-
ning herom kun er gyldig, såfremt forslaget vedtages med
mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på
generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede
selskabskapital.
Bestyrelsen har på regnskabsaflæggelsestidspunktet føl-
gende vedtægtsbestemte beføjelser til at udstede aktier:
Generalforsamlingen har besluttet at bemyndige bestyrel-
sen til at forhøje selskabskapitalen ad én eller flere gange
med indtil nom. 5.078.339 kroner med fortegningsret for
bankens eksisterende aktionærer. En kapitalforhøjelse
skal ske ved kontant indbetaling, der skal ske fuldt ud, li-
gesom en kapitalforhøjelse kan ske til under markeds-
kurs. Bemyndigelsen er gældende indtil den 4. marts
2030 (vedtægternes § 2a).
Generalforsamlingen har besluttet at bemyndige bestyrel-
sen til at forhøje selskabskapitalen ad én eller flere gange
med indtil nom. 2.539.169 kroner uden fortegningsret for
bankens eksisterende aktionærer. En kapitalforhøjelse
kan ske såvel ved kontant indbetaling som ved indskud af
en bestående virksomhed eller bestemte formueværdier,
der modsvarer de udstedte aktiers værdi, og den skal ind-
betales fuldt ud. En kapitalforhøjelse skal ske til markeds-
kurs, der fastsættes af bestyrelsen. Bemyndigelsen er
gældende indtil den 4. marts 2030 (vedtægternes § 2b).
Bestyrelsens udnyttelse af bemyndigelserne i §§ 2a og
2b kan tilsammen maksimalt udnyttes til at forhøje sel-
skabskapitalen med i alt nom. 5.078.339 kroner (vedtæg-
ternes § 2c).
Bestyrelsen har følgende beføjelse vedrørende mulighe-
den for at erhverve egne aktier:
Bankens ordinære generalforsamling har løbende bemyn-
diget bestyrelsen til, indtil næste ordinære generalforsam-
ling og inden for gældende lovgivning, at lade banken er-
hverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af
i alt 10% af bankens selskabskapital, og aktierne kan er-
hverves til gældende børskurs +/-10%.
Bemyndigelsen blev senest fornyet på bankens ordinære
generalforsamling afholdt den 5. marts 2025.
Bemyndigelsen blev i løbet af 2025 udnyttet ad flere om-
gange til iværksættelse af to aktietilbagekøbsprogram-
mer:
• Et aktietilbagekøbsprogram på 500 mio. kroner til ef-
fektuering i perioden 28. januar - 28. maj 2025.
• Et aktietilbagekøbsprogram på 1.000 mio. kroner til
effektuering i perioden 2. juni 2025 - 30. januar 2026.
Under aktietilbagekøbsprogrammerne er der i alt blevet
tilbagekøbt 1.108.147 stk. aktier, som vil blive indstillet
annulleret på bankens ordinære generalforsamling i
marts 2026.
Afslutningsvis oplyses, at banken i visse fundingaftaler
har indgået aftale om såkaldte change of control-klausu-
ler. Af konkurrencemæssige hensyn oplyses der ikke nær-
mere detaljer m.v. herom.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 36
Skatterapport
Skattepolitik m.v.
Bankens bestyrelse har vedtaget en skattepolitik, som
fastlægger retningslinjerne for bankens håndtering af
bankens skatteforhold og bankens ageren i forhold til
kundernes skatteforhold. Skattepolitikken kan findes på
bankens hjemmeside: www.landbobanken.dk/politikker
Banken ønsker at have en transparent skattepolitik for
derigennem at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed på
skatteområdet. Bankens skattemæssige dispositioner
skal således kunne forklares og forsvares samt foregå ef-
ter armslængdeprincippet i forhold til bankens interes-
senter, hvilket også omfatter dispositioner, som banken
medvirker til i forbindelse med samarbejdet med kun-
derne.
Banken vil følge dansk skattelovgivning og betale de skat-
ter og afgifter til de danske myndigheder, som Folketinget
og andre myndigheder har vedtaget at pålægge bankens
aktiviteter og indkomst, men banken har ikke fastlagt
egentlige målsætninger herfor. Banken er gennem sine
skattebetalinger m.v. med til generelt at understøtte det
danske velfærdssamfund og dermed blandt andet FN ver-
densmålene nr. 3, 4, 8, 10 og 16.
Banken vil anvende de skatteincitamenter, som der gives
mulighed for i dansk lovgivning, og som banken reelt
også har mulighed for at anvende. Banken anvender såle-
des blandt andet muligheden for at foretage skattemæs-
sige afskrivninger på driftsmidler m.v. som det mest an-
vendte og væsentligste skattemæssige incitament. Her-
udover ønsker banken at understøtte de øvrige lovbe-
stemte skattemæssige incitamenter, som de danske
skatteydere har mulighed for at anvende via de produkter,
som banken tilbyder sine kunder, f.eks. pensionsordnin-
ger og aktiesparekontoen.
I overensstemmelse med gældende regler om god skik
for finansielle virksomheder yder banken rådgivning til
sine kunder vedrørende skattemæssige forhold, som er
relevante for de produkter og serviceydelser, banken ud-
byder. Rådgivningen vil være af generel og vejledende ka-
rakter, og det forudsættes, at samtlige relevante informa-
tioner kan fremlægges og vurderes, herunder også af
skattemyndighederne. Såfremt kunderne ønsker rådgiv-
ning af konkret karakter, henvises der til eksterne rådgi-
vere.
Banken ønsker ikke at medvirke til, at hverken banken
selv eller bankens kunder unddrager sig skattebetaling el-
ler foretager dispositioner, hvis eneste formål er at undgå
skattebetaling, og banken yder derfor heller ikke rådgiv-
ning om eller bistand hertil.
Banken har ikke enheder (i form af datterselskaber og/el-
ler filialer) i andre lande/skattemæssige jurisdiktioner,
herunder skattelylande, hvorfor banken - som et dansk
indregistreret selskab - kun betaler selskabsskat m.v. i
Danmark. Banken overfører dermed ikke værdier til lav-
skatteområder. Der sker derfor ikke landeopdeling af ban-
kens skattebetalinger i nærværende årsrapport. Endvi-
dere tilbyder banken som følge heraf udelukkende bank-
services fra Danmark, og dermed tilbyder banken ikke off-
shore bankservices.
Banken har løbende samarbejde og dialog med skatte-
myndighederne, herunder i forbindelse med myndigheder-
nes løbende gennemgang af bankens skatteforhold m.v.
Endvidere kommenterer de to interesseorganisationer, Fi-
nans Danmark og Lokale Pengeinstitutter, som banken
begge er medlem af, på vegne af sektoren på skattemæs-
sige forhold af interesse over for lovgivere og myndighe-
der.
Bankens direktion har det overordnede ansvar for imple-
mentering og efterlevelse af politikken og at der iværk-
sættes tiltag, såfremt politikken ikke overholdes.
Bankens bestyrelse er efter indstilling fra direktionen an-
svarlig for, at politikken gennemgås og eventuelt opdate-
res løbende og mindst en gang årligt.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 37
Skatterapport
Samlet skattebidrag
Banken har for 2025 opgjort sin selskabsskat til 727 mio.
kroner. Banken bidrager derved til samfundet som en af
landets 25 største selskabsskattebetalere (nr. 10 i ind-
komståret 2024).
Endvidere løser banken en stor samfundsopgave i rela-
tion til indberetning af skatteoplysninger vedrørende ban-
kens kunder og medarbejdere.
Fra og med indkomståret 2023 er selskaber i den finan-
sielle sektor - herunder Ringkjøbing Landbobank - blevet
opkrævet en ekstra skat, som i realiteten er en forhøjelse
af selskabsskatten, til finansiering af tidlig tilbagetræk-
ning fra arbejdsmarkedet. Ringkjøbing Landbobank vil for
2025 blive pålignet en 112 mio. kroner større selskabs-
skat, end selskaber i andre brancher skal betale af
samme resultat.
Samlet skattebidrag
(i mio. kroner)
2025
2024
2023
2022
2021
Afholdte, beregnede og indirekte skatter m.v. (udelukkende i Danmark)
Selskabsskat
615
651
593
397
302
Ekstra selskabsskat
112
117
86
-
-
Lønsumsafgift
73
72
66
58
57
Ej fradragsberettiget mer-
værdiafgift (moms)
51
53
45
50
45
Ejendomsskatter
1
1
1
1
2
Subtotal
852
894
791
506
406
Opkrævede skatter m.v. (udelukkende i Danmark)
Indeholdt A-skat og AM-
bidrag - medarbejdere m.v.
175
164
155
144
138
Indeholdt skat af udbytte ud-
betalt af banken - aktionærer
58
55
38
38
37
Indeholdte skatter på pensi-
onsordninger m.v. - kunder
538
496
282
203
686
Merværdiafgift (moms) for
ydelser solgt af banken
93
90
67
60
48
Tinglysningsafgift
131
105
99
158
134
Subtotal
995
910
641
603
1.043
Total
1.847
1.804
1.432
1.109
1.449
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 38
Repræsentantskab
Navn
Stilling
Hjemby
Født
Kristian Skannerup,
formand for repræsentantskabet
Fabrikant
Tim
14.06.1959
Allan Østergaard Sørensen,
næstformand for repræsentantskabet
Advokat (L)
Ringkøbing
26.06.1982
Rasmus Alstrup
Gårdejer
Videbæk
08.08.1985
Anette Ørbæk Andersen
Direktør
Skjern
04.03.1963
Mette Bundgaard
Politikommissær
No
03.11.1966
Per Lykkegaard Christensen
Gårdejer
Hjallerup
12.12.1959
Dennis Christian Conradsen
Adm. direktør
Frederikshavn
26.06.1984
Claus Dalgaard
Direktør
Ringkøbing
28.04.1962
Ole Kirkegård Erlandsen
Slagtermester
Snejbjerg
19.12.1962
Thomas Sindberg Hansen
Købmand
Kloster
12.12.1978
Tonny Hansen
Fhv. rektor
Ringkøbing
27.05.1958
Poul Johnsen Høj
Fiskeskipper
Hvide Sande
10.11.1964
Kim Jacobsen
Direktør
Aalborg
25.09.1969
Erik Jensen
Direktør
Skjern
07.09.1965
Morten Jensen*
Advokat (H)
Dronninglund
31.10.1961
Anne Kaptain*
Chief legal og HR-officer
Sæby
14.03.1980
Rikke Ahnfeldt Kjær
CFO
Gistrup
25.02.1980
Kasper Lykke Kjeldsen
Tømmerhandler
Højbjerg
27.02.1981
Lotte Littau Kjærgaard
Direktør
Holstebro
10.10.1969
Carl Erik Kristensen
Direktør
Hvide Sande
23.10.1979
Karsten Madsen*
Advokat (H)
Sæby
26.07.1961
Niels Erik Burgdorf Madsen
Direktør
Ølgod
25.10.1959
Mattias Manstrup
Adm. partner og erhvervsmægler
Aabybro
17.06.1978
Jacob Møller*
Adm. direktør
Ringkøbing
02.08.1969
Bjarne Bjørnkjær Nielsen
Direktør
Skjern
11.03.1973
Tommy Rahbek Nielsen
President
Foersum
06.12.1970
Bente Skjørbæk Olesen
Forretningsindehaver
Vemb
16.02.1971
Martin Krogh Pedersen*
Adm. direktør
Ringkøbing
07.06.1967
Poul Kjær Poulsgaard
Gårdejer
Madum
21.02.1974
Birgitte Rom
Salgsdirektør
Gjellerup
08.06.1972
Karsten Sandal
Direktør
Ølstrup
25.06.1969
Pia Stevnhøj Sommer
Sales director
Lind
23.02.1979
Lone Rejkjær Söllmann*
Økonomichef
Tarm
26.01.1968
Egon Sørensen
Forsikringsmægler
Spjald
16.06.1965
Jørgen Kolle Sørensen
Sælger og afdelingsleder
Hvide Sande
17.09.1970
Peer Buch Sørensen
Manufakturhandler
Frederikshavn
20.05.1967
Lise Kvist Thomsen
Direktør
Virum
24.05.1984
Sten Uggerhøj
Autoforhandler
Frederikshavn
06.07.1959
Lasse Svoldgaard Vesterby
Direktør
Ringkøbing
25.04.1978
Dorte Zacho
Selvstændig erhvervsrådgiver
Aulum
02.05.1972
Christina Ørskov
Direktør
Gærum
10.09.1969
John Christian Aasted
Direktør
Aalborg
12.02.1961
* Medlem af bestyrelsen.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 39
Bestyrelse
Martin Krogh Pedersen
Adm. direktør
Ringkøbing
Født 07.06.1967
Bestyrelsesformand
Bestyrelsesudvalg:
Aflønningsudvalget, udvalgsformand
Nomineringsudvalget, udvalgsformand
Revisionsudvalget, udvalgsmedlem
Risikoudvalget, udvalgsformand
Anciennitet:
Medlem af bestyrelsen siden 27.04.2011
Udløb af nuværende valgperiode:
2027
Vurdering af uafhængighed:
Ikke uafhængig
Faglige kompetencer:
Har særligt kompetencer, viden og erfaring in-
den for områderne forretningsmodel, kreditri-
sici, markedsrisici, likviditetsrisici, øvrige ri-
sici/områder, herunder risici indenfor hvid-
vask, terrorfinansiering, øvrig økonomisk kri-
minalitet samt områderne GDPR, god skik og
compliance, budget samt regnskabs- og revi-
sionsforhold, kapitalforhold, herunder kapital-
dækning og solvensbehov, forsikringsmæs-
sige risici og generel ledelsesmæssig erfa-
ring, herunder virksomhedsadfærd.
Andre ledelseshverv - medlem af ledelsen i:
• KP Group Holding ApS samt to 100%
ejede danske datterselskaber
• MHKP Holding ApS samt to 100% ejede
danske datterselskaber
• Pensionstilskudsfonden for medarbej-
dere i Ringkjøbing Landbobank
Endvidere medlem af advisory board i:
• Capidea
Jacob Møller
Adm. direktør
Ringkøbing
Født 02.08.1969
Næstformand for bestyrelsen
Bestyrelsesudvalg:
Aflønningsudvalget, udvalgsmedlem
Nomineringsudvalget, udvalgsmedlem
Revisionsudvalget, udvalgsformand
Risikoudvalget, udvalgsmedlem
Anciennitet:
Medlem af bestyrelsen siden 26.04.2017
Udløb af nuværende valgperiode:
2027
Vurdering af uafhængighed:
Uafhængig
Faglige kompetencer:
Har særligt kompetencer, viden og erfaring in-
den for områderne forretningsmodel, øvrige
risici/områder, herunder risici indenfor hvid-
vask, terrorfinansiering, øvrig økonomisk kri-
minalitet samt områderne GDPR, god skik og
compliance, budget samt regnskabs- og revi-
sionsforhold, kapitalforhold, herunder kapital-
dækning og solvensbehov, forsikringsmæs-
sige risici, generel ledelsesmæssig erfaring,
herunder virksomhedsadfærd, juridisk indsigt,
herunder i relation til den finansielle lovgiv-
ning, og ESG-forhold, herunder rapportering,
samt inden for delområder af områderne kre-
ditrisici og markedsrisici.
Andre ledelseshverv - medlem af ledelsen i:
• Iron Fonden samt et 100% ejet dansk
datterselskab samt dettes tre danske
datterselskaber (100% ejede)
• Landia A/S samt tre 100% ejede uden-
landske datterselskaber
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 40
Bestyrelse
Morten Jensen
Advokat (H)
Dronninglund
Født 31.10.1961
Næstformand for bestyrelsen
Bestyrelsesudvalg:
Aflønningsudvalget, udvalgsmedlem
Nomineringsudvalget, udvalgsmedlem
Revisionsudvalget, udvalgsmedlem
Risikoudvalget, udvalgsmedlem
Anciennitet:
Medlem af bestyrelsen siden 07.06.2018
Udløb af nuværende valgperiode:
2026
Vurdering af uafhængighed:
Uafhængig
Faglige kompetencer:
Har særligt kompetencer, viden og erfaring
inden for områderne kreditrisici, operatio-
nelle risici, risici ved outsourcing, øvrige ri-
sici/områder, herunder risici indenfor hvid-
vask, terrorfinansiering, øvrig økonomisk
kriminalitet samt områderne GDPR, god
skik og compliance, budget samt regn-
skabs- og revisionsforhold, risikostyring,
herunder tværgående risikostyring, generel
ledelsesmæssig erfaring, herunder virk-
somhedsadfærd, og juridisk indsigt, herun-
der i relation til den finansielle lovgivning,
og ESG-forhold, herunder rapportering,
samt inden for delområder af områderne
forretningsmodel og likviditetsrisici.
Andre ledelseshverv - medlem af ledelsen i:
• Advokatfirmaet Børge Nielsen
• AEC-Fonden
• Andersen & Aaquist A/S
• ANS-Fundacion Fonden
• Christine og Poul Goos Fond for Fri
Forskning
• Dan Østergård ApS samt to 100% ejede
danske datterselskaber
• DCH A/S samt et 100% ejet dansk datter-
selskab
• Dronninglund El-teknik A/S
• Ejendomsselskabet Gasværksvej A/S
samt to 100% ejede danske datterselska-
ber
• Ejendomsselskabet Svinkløv Badehotel
A/S
• Ergonomic Solutions International Ltd.
samt to 100% ejede danske datterselska-
ber
• Fonden for Dronninglund Kunstcenter
• Havnens Fiskebod A/S
• Holbækvej 83 ApS
• Lundagergaard Holding ApS samt et 100
% ejet dansk datterselskab
• Mesterbyg Klokkerholm A/S
• Micodan Holding A/S samt tre 100%
ejede danske datterselskaber og et 100%
ejet udenlandsk datterselskab
• Mølholmparken A/S
• P. J. Skovværktøj, Nørresundby ApS
• PL Holding Aalborg A/S
• PM Energi A/S
• RengøringsCompagniets Fond
• Saga Shipping A/S
• Sølund Ejendomsinvest Holding A/S
• Vibeke Emborg Holding ApS samt et del-
vist ejet dansk datterselskab
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 41
Bestyrelse
Jon Steingrim Johnsen
Adm. direktør
Humlebæk
Født 17.04.1968
Bestyrelsesudvalg:
Nomineringsudvalget, udvalgsmedlem
Risikoudvalget, udvalgsmedlem
Anciennitet:
Medlem af bestyrelsen siden 22.02.2017
Udløb af nuværende valgperiode:
2026
Vurdering af uafhængighed:
Uafhængig
Faglige kompetencer:
Har særligt kompetencer, viden og erfaring
inden for områderne forretningsmodel,
markedsrisici, likviditetsrisici, operationelle
risici, IT-risici/IT-sikkerhed, risici ved out-
sourcing, øvrige risici/områder, herunder ri-
sici indenfor hvidvask, terrorfinansiering,
øvrig økonomisk kriminalitet samt områ-
derne GDPR, god skik og compliance, bud-
get samt regnskabs- og revisionsforhold,
kapitalforhold, herunder kapitaldækning og
solvensbehov, forsikringsmæssige risici, ri-
sikostyring, herunder tværgående risikosty-
ring, generel ledelsesmæssig erfaring, her-
under virksomhedsadfærd, ledelsesmæs-
sig erfaring fra anden finansiel virksom-
hed, juridisk indsigt, herunder i relation til
den finansielle lovgivning, og ESG-forhold,
herunder rapportering, samt inden for del-
områder af området kreditrisici.
Andre ledelseshverv - medlem af ledelsen i:
• Pensionskassen for Farmakonomer
• Pensionskassen for Socialrådgivere, So-
cialpædagoger og Kontorpersonale
• Pensionskassen for Sundhedsfaglige
• Pensionskassen for Sygeplejersker og
Lægesekretærer
• PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S
• Følgende operationelle danske tilknyt-
tede selskaber, der er ejet helt eller del-
vist af ovennævnte 4 pensionskasser, en-
ten enkeltvist eller af flere af disse i sam-
eje:
o AIP Management P/S
o Forca A/S
o IIP Denmark GP ApS
o IIP Denmark P/S
o Institutional Holding P/S
o Komplementarselskabet PKA
Ejendomme ApS
o Pensionskassernes Administra-
tion A/S
o PKA Ejendomme P/S
o PKA Ophelia Holding GP ApS
Endvidere medlem af ledelsesorganet i føl-
gende interesseorganisationer:
• Erhvervslivets Tænketank
• Dansk Sygeplejehistorisk Fond
• Forsikring & Pension
• Institutional Investors Group on Climate
Change (IIGCC)
Anne Kaptain
Chief HR & Legal Officer
Sæby
Født 14.03.1980
Bestyrelsesudvalg:
Nomineringsudvalget, udvalgsmedlem
Risikoudvalget, udvalgsmedlem
Anciennitet:
Medlem af bestyrelsen siden 02.03.2022
Udløb af nuværende valgperiode:
2026
Vurdering af uafhængighed:
Uafhængig
Faglige kompetencer:
Har særligt kompetencer, viden og erfaring in-
den for områderne operationelle risici, øvrige
risici/områder, herunder risici indenfor hvid-
vask, terrorfinansiering, øvrig økonomisk kri-
minalitet samt områderne GDPR, god skik og
compliance, forsikringsmæssige risici, gene-
rel ledelsesmæssig erfaring, herunder virk-
somhedsadfærd, og juridisk indsigt, herunder
i relation til den finansielle lovgivning, samt
inden for delområder af områderne forret-
ningsmodel og kreditrisici.
Andre ledelseshverv - medlem af ledelsen i:
• Kaptain Invest ApS
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 42
Bestyrelse
Karsten Madsen
Advokat
Sæby
Født 26.07.1961
Bestyrelsesudvalg:
Nomineringsudvalget, udvalgsmedlem
Risikoudvalget, udvalgsmedlem
Anciennitet:
Medlem af bestyrelsen siden 28.02.2024
Udløb af nuværende valgperiode:
2026
Vurdering af uafhængighed:
Uafhængig
Faglige kompetencer:
Har særligt kompetencer, viden og erfaring in-
den for områderne forretningsmodel, kreditri-
sici, operationelle risici, IT-risici/IT-sikkerhed,
øvrige risici/områder, herunder risici indenfor
hvidvask, terrorfinansiering, øvrig økonomisk
kriminalitet samt områderne GDPR, god skik
og compliance, budget samt regnskabs- og
revisionsforhold, forsikringsmæssige risici, ri-
sikostyring, herunder tværgående risikosty-
ring, generel ledelsesmæssig erfaring, herun-
der virksomhedsadfærd, juridisk indsigt, her-
under i relation til den finansielle lovgivning,
og ESG-forhold, herunder rapportering, samt
inden for delområder af området markedsri-
sici.
Andre ledelseshverv - medlem af ledelsen i:
• Bakkevej Advokatanpartsselskab
• Chrisfish Danmark A/S
• Destination Nord FMBA
• Fonden Arena Nord
• KC Holding, Dybvad ApS samt et kon-
cernforbundet (ej 100% ejede) dansk sel-
skab
• Trigon Holding A/S samt et 100% ejet
dansk datterselskab og tre øvrige kon-
cernforbundne (ej 100% ejede) danske
selskaber
Endvidere medlem af ledelsesorganet i føl-
gende foreninger:
• Bestyrelsesadvokater, Danske advokater
• Frederikshavn Handelsskole
• KRIFA - associeret bestyrelsesmedlem
(ikke anmeldt)
Lone Rejkjær Söllmann
Økonomichef
Tarm
Født 26.01.1968
Bestyrelsesudvalg:
Aflønningsudvalget, udvalgsmedlem
Nomineringsudvalget, udvalgsmedlem
Risikoudvalget, udvalgsmedlem
Anciennitet:
Medlem af bestyrelsen siden 26.04.2017
Udløb af nuværende valgperiode:
2027
Vurdering af uafhængighed:
Uafhængig
Faglige kompetencer:
Har særligt kompetencer, viden og erfaring in-
den for området budget samt regnskabs- og
revisionsforhold samt inden for delområder
af områderne forretningsmodel og kreditri-
sici.
Andre ledelseshverv - medlem af ledelsen i:
• Tama ApS
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 43
Bestyrelse
Lene Weldum
Fhv. direktør
Fredericia
Født 31.05.1960
Bestyrelsesudvalg:
Nomineringsudvalget, udvalgsmedlem
Risikoudvalget, udvalgsmedlem
Anciennitet:
Medlem af bestyrelsen siden 01.03.2023
Udløb af nuværende valgperiode:
2027
Vurdering af uafhængighed:
Uafhængig
Faglige kompetencer:
Har særligt kompetencer, viden og erfaring in-
den for områderne operationelle risici, IT-
risici/IT-sikkerhed, risiko ved outsourcing, øv-
rig økonomisk kriminalitet samt områderne
GDPR, god skik og compliance, forsikrings-
mæssige risici, generel ledelsesmæssig erfa-
ring, herunder virksomhedsadfærd, og ledel-
sesmæssig erfaring fra anden finansiel virk-
somhed samt inden for delområder af områ-
det forretningsmodel.
Andre ledelseshverv - medlem af ledelsen i:
• BI Management A/S
• Investeringsforeningen BankInvest
• Investeringsforeningen BankInvest En-
gros
• Kapitalforeningen BankInvest Select
Lisa Munkholm
Privatrådgiver
Karup
Født 27.11.1980
Medarbejdervalgt
Bestyrelsesudvalg:
Aflønningsudvalget, udvalgsmedlem
Risikoudvalget, udvalgsmedlem
Anciennitet:
Medlem af bestyrelsen siden 01.03.2023
Udløb af nuværende valgperiode:
2027
Vurdering af uafhængighed:
Ikke uafhængig
Faglige kompetencer:
Har særligt kompetencer, viden og erfaring in-
den for delområder af områderne forretnings-
model og kreditrisici.
Andre ledelseshverv - medlem af ledelsen i:
• IBA Erhvervsakademi Kolding S/I
• Pensionstilskudsfonden for medarbej-
dere i Ringkjøbing Landbobank
Endvidere medlem af ledelsesorganet i føl-
gende interesseorganisation:
• Finansforbundet
• Finansforbundet Kreds Vest (Formand)
Nanna G. Snogdal
Teamleder
Tim
Født 13.08.1988
Medarbejdervalgt
Bestyrelsesudvalg:
Risikoudvalget, udvalgsmedlem
Anciennitet:
Medlem af bestyrelsen siden 01.03.2023
Udløb af nuværende valgperiode:
2027
Vurdering af uafhængighed:
Ikke uafhængig
Faglige kompetencer:
Har særligt kompetencer, viden og erfaring in-
den for områderne forretningsmodel og kre-
ditrisici.
Ingen andre ledelseshverv
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 44
Bestyrelse
Martin Wilche
Privatrådgiver
Frederikshavn
Født 03.04.1988
Medarbejdervalgt
Bestyrelsesudvalg:
Risikoudvalget, udvalgsmedlem
Anciennitet:
Medlem af bestyrelsen siden 01.03.2023
Udløb af nuværende valgperiode:
2027
Vurdering af uafhængighed:
Ikke uafhængig
Faglige kompetencer:
Har særligt kompetencer, viden og erfaring in-
den for området forretningsmodel samt inden
for delområder af området kreditrisici.
Ingen andre ledelseshverv
Finn Aaen
Erhvervskunderådgiver
Aalborg
Født 22.04.1970
Medarbejdervalgt
Bestyrelsesudvalg:
Risikoudvalget, udvalgsmedlem
Anciennitet:
Medlem af bestyrelsen siden 07.06.2018
Udløb af nuværende valgperiode:
2027
Vurdering af uafhængighed:
Ikke uafhængig
Faglige kompetencer:
Har særligt kompetencer, viden og erfaring in-
den for delområder af områderne forretnings-
model og kreditrisici.
Ingen andre ledelseshverv
Bestyrelsesmedlemmernes andre ledelseshverv er oplyst pr. regnskabsaflæggelsestidspunktet.
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 45
Bestyrelse
Bestyrelsesudvalg
Bestyrelsen har organiseret sig med nedsættelse af fire forskellige bestyrelsesudvalg omfattende et aflønningsudvalg, et
nomineringsudvalg, et revisionsudvalg og et risikoudvalg. Banken lever dermed op til bestemmelserne i lov om finansiel virk-
somhed §§ 77c, 80a og 80b og i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) § 31. Efterfølgende
oplyses nærmere om de enkelte bestyrelsesudvalg.
Aflønningsudvalget
Bankens bestyrelse har vedtaget et kommissorium for aflønningsudvalget, der indeholder bestemmelser om anvendelses-
område og formål, medlemmer og konstituering, opgaver, møder, bemyndigelse og ressourcer, rapportering og møderefera-
ter, offentliggørelse, vurdering og selvevaluering samt ændringer i kommissoriet.
Aflønningsudvalget skal som minimum varetage følgende opgaver:
• Forhandling med direktionen om dennes aflønning. Der foretages fuld orientering af bestyrelsen og endelig aftaleindgå-
else sker på vegne af den samlede bestyrelse (efter behov).
• Forestå det forberedende arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og andre be-
slutninger herom, som kan have indflydelse på bankens risikostyring og i den forbindelse forestå de opgaver og pligter,
der følger af lovgivningen, som blandt andet er at:
▪ Rådgive bestyrelsen om udformning af lønpolitikken, bistå bestyrelsen med at påse overholdelsen heraf, vurdere
om lønpolitikken er opdateret, og om nødvendigt foreslå ændringer til politikken, herunder:
• Udarbejde udkast til lønpolitikken til bestyrelsens godkendelse forud for indstilling til generalforsamlingens
godkendelse.
• Udarbejde og indstille udkast til retningslinjer for bestyrelsens kontrol med lønpolitikkens efterlevelse m.v. til
bestyrelsens godkendelse, herunder sikre at der føres kontrol med lønpolitikkens efterlevelse.
• Kontrol med aflønning af ledelsen af den del af organisationen, der forestår kontrol af grænser for risikotagning
samt ledelsen af den del af organisationen, der i øvrigt forestår kontrol og revision, herunder ledelsen af com-
pliancefunktionen og den interne revisionschef.
▪ Sikre, at de oplysninger om bankens lønpolitik og -praksis, der forelægges for generalforsamlingen, er tilstrække-
lige.
▪ Vurdere om bankens procedurer og systemer er tilstrækkelige og tager højde for bankens risici forbundet med for-
valtning af kapital og likviditet i forhold til aflønningsstrukturen.
▪ Sikre, at bankens lønpolitik og -praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring og
er i overensstemmelse med bankens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser.
▪ Sikre, at uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i det omfang, det er nødvendigt for
at gennemføre ovenstående opgaver og, hvis det er nødvendigt, søge ekstern rådgivning.
• Udvalget skal i det forberedende arbejde under henvisning til den vedtagne lønpolitik, blandt andet varetage bankens
langsigtede interesser, herunder også i forhold til aktionærer og andre investorer samt offentlighedens interesse.
• Andre opgaver vedrørende aflønning, herunder at forberede bestyrelsens opgave med udpegning af væsentlige risikota-
gere.
• Opgaver i forbindelse med bankens efterlevelse af aflønningspolitikken i relation til særlige krav på boligområdet.
Herudover har aflønningsudvalget i medfør af anbefalinger om god selskabsledelse minimum følgende forberedende opga-
ver:
• Forud for repræsentantskabets godkendelse fremkommer udvalget med forslag til bestyrelsen og repræsentantskabet
om vederlag til medlemmer af bestyrelsen og repræsentantskabet samt sikrer, at vederlaget er i overensstemmelse
med bankens lønpolitik og indstiller en lønpolitik, der generelt skal gælde i banken.
• Bistå med at udarbejde den årlige vederlagsrapport til bestyrelsens godkendelse forud for indstilling til generalforsam-
lingens vejledende afstemning.
Mindst ét medlem af udvalget skal være et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, jf. lov om finansiel virksomhed § 77c, stk.
6. Dette overholder banken, idet Lisa Munkholm, som er medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, er medlem af udvalget, jf.
nedenfor.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 46
Bestyrelse
Følgende er medlem af aflønningsudvalget:
• Martin Krogh Pedersen, udvalgsformand
• Morten Jensen
• Jacob Møller
• Lone Rejkjær Söllmann
• Lisa Munkholm
Nomineringsudvalget
Bankens bestyrelse har vedtaget et kommissorium for nomineringsudvalget, der indeholder bestemmelser om anvendelses-
område og formål, medlemmer og konstituering, opgaver, møder, bemyndigelse og ressourcer, rapportering og møderefera-
ter, offentliggørelse, vurdering og selvevaluering samt ændringer i kommissoriet.
Nomineringsudvalget skal som minimum varetage følgende opgaver:
• Foreslå kandidater til valg til bestyrelsen, herunder udarbejde en beskrivelse af de funktioner og kvalifikationer, der kræ-
ves til den bestemte post, og angive den tid, der forventes at skulle afsættes hertil.
• Løbende og mindst én gang årligt udarbejde forslag og indstillinger til bestyrelsen i forbindelse med nyvalg og genvalg
af medlemmer til bankens repræsentantskab.
• Opstille måltal for andelen af repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer af det underrepræsenterede køn i besty-
relsen, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlem-
mer.
• Opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig
fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.
• Udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer, medmindre der
er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.
• Fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen, der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompeten-
cer blandt bestyrelsesmedlemmerne.
• Løbende og mindst én gang årligt vurdere bestyrelsens størrelse, struktur, sammensætning og resultater i forhold til de
opgaver, der skal varetages, og rapportere samt fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer herom til den samlede
bestyrelse.
• Løbende og mindst én gang årligt vurdere, om den samlede bestyrelse har den fornødne kombination af viden, faglig
kompetence, mangfoldighed og erfaring, og om det enkelte medlem lever op til kravene i lov om finansiel virksomhed
§§ 64 og 64a og rapportere samt fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer herom til den samlede bestyrelse.
• Løbende og mindst én gang årligt vurdere, om medlemmerne af revisionsudvalget har den fornødne viden, faglige kom-
petence og erfaring, og om revisionsudvalget samlet har de kompetencer, der er relevante for den finansielle sektor, og
om kompetencerne er tilstrækkelige til at sikre, at revisionsudvalget kan opfylde de opgaver, som det er pålagt, jf. revi-
sorlovens § 31, stk. 1.
• Løbende sikre, at bestyrelsens beslutningstagning ikke domineres af en enkelt person eller af en lille gruppe personer på
en måde, der skader bankens interesser som helhed.
Herudover har nomineringsudvalget i medfør af anbefalinger om god selskabsledelse minimum følgende forberedende op-
gaver:
• Årligt vurdere, om bestyrelsens medlemmer løbende opdaterer og supplerer deres viden om relevante forhold, og at be-
styrelsesmedlemmernes særlige viden og kompetencer bliver brugt bedst muligt.
• Årligt drøfte, hvilke kollektive og individuelle kompetencer bestyrelsen bør råde over for bedst muligt at kunne udføre
sine opgaver, samt bestyrelsens sammensætning og mangfoldighed, og forelægge konklusionerne af drøftelserne for
bestyrelsen.
• Beskrive de påkrævede kvalifikationer for en given post i bestyrelsen og direktionen, det skønnede tidsforbrug for de
forskellige poster samt kompetencer, viden og erfaring, der er/bør være i de to ledelsesorganer. Beskrivelse af påkræ-
vede kvalifikationer for en given post i direktionen kan ske på ad-hoc basis.
• Årligt vurdere bestyrelsens og direktionens struktur, størrelse, sammensætning og resultater samt udarbejde anbefalin-
ger til bestyrelsen om eventuelle ændringer.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 47
Bestyrelse
• I samarbejde med bestyrelsesformanden og udvalgsformanden forestå den årlige bestyrelsesevaluering og vurdere de
enkelte bestyrelsesmedlemmers kompetencer, viden, erfaring og succession samt rapportere til bestyrelsen herom.
• Forestå rekruttering af nye bestyrelses- og direktionsmedlemmer samt indstille kandidater til bestyrelsens godkendelse.
• Sikre, at der er en succesionsplan for direktionen.
• Overvåge, at der udarbejdes en politik for mangfoldighed til godkendelse i bestyrelsen.
• Overvåge direktionens politik for ansættelse af ledende medarbejdere.
Endeligt har nomineringsudvalget i medfør af Finansrådets (Finans Danmarks) Ledelseskodeks minimum følgende forbere-
dende opgaver:
• Sikre, at banken anvender en velbeskrevet og struktureret proces ved rekruttering af kandidater til bestyrelsen og even-
tuelt inddrager ekstern kompetence.
Følgende er medlem af nomineringsudvalget:
• Martin Krogh Pedersen, udvalgsformand
• Morten Jensen
• Jon Steingrim Johnsen
• Anne Kaptain
• Karsten Madsen
• Jacob Møller
• Lone Rejkjær Söllmann
• Lene Weldum
Revisionsudvalget
Bankens bestyrelse har vedtaget et kommissorium for revisionsudvalget, der indeholder bestemmelser om udvalgets konsti-
tuering og formål, medlemmer, møder, beføjelser m.v., opgaver, rapportering og selvevaluering.
Revisionsudvalget skal som minimum varetage følgende opgaver:
• Underrette bestyrelsen om resultatet af den lovpligtige revision, herunder regnskabsaflæggelsesprocessen.
• Overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen og fremsætte henstillinger eller forslag til at sikre integriteten, herunder i
relation til den finansielle rapportering og bæredygtighedsrapporteringen.
• Overvåge, om bankens interne kontrolsystem, interne revision og risikostyringssystemer fungerer effektivt med hensyn
til regnskabsaflæggelsen i banken uden at krænke dens uafhængighed.
• Overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet m.v.
• Overvåge og kontrollere revisors uafhængighed, jf. lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven)
§§ 24-24c samt artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke
krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden, og godkende revisors levering af andre ydelser end revi-
sion, jf. artikel 5 i denne forordning.
• Være ansvarlig for proceduren for udvælgelse og indstilling af revisor til valg i overensstemmelse med artikel 16 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomhe-
der af interesse for offentligheden.
Der skal i henhold til gældende regler være et særligt kvalificeret medlem af revisionsudvalget. Bankens bestyrelse har vur-
deret, at Jacob Møller er særligt kvalificeret, hvilket er sket med baggrund i bankens størrelse og kompleksitet samt Jacob
Møllers erhvervserfaring og erfaring fra bestyrelsens revisionsudvalg. I øvrigt har bestyrelsen vurderet, at Jacob Møller dels
er uafhængig og dels er i besiddelse af de krævede kvalifikationer, jf. lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder
(revisorloven).
Følgende er medlem af revisionsudvalget:
• Jacob Møller, udvalgsformand
• Morten Jensen
• Martin Krogh Pedersen
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 48
Bestyrelse
Risikoudvalget
Bankens bestyrelse har vedtaget et kommissorium for risikoudvalget, der indeholder bestemmelser om anvendelsesområde
og formål, medlemmer og konstituering, opgaver, møder, bemyndigelse og ressourcer, rapportering og mødereferater,
offentliggørelse, vurdering og selvevaluering samt ændringer i kommissoriet.
Risikoudvalget skal som minimum varetage følgende opgaver:
• Rådgive bestyrelsen om bankens overordnede, nuværende og fremtidige risikoprofil og -strategi.
• Bistå bestyrelsen med at påse, at bestyrelsens risikostrategi implementeres korrekt i organisationen.
• Vurdere, om de finansielle produkter og tjenesteydelser, som banken handler med, er i overensstemmelse med bankens
forretningsmodel og risikoprofil, herunder om indtjeningen på produkterne og tjenesteydelserne afspejler risiciene her-
ved samt udarbejde forslag til afhjælpning, såfremt produkterne eller tjenesteydelserne og indtjeningen herved ikke er i
overensstemmelse med bankens forretningsmodel og risikoprofil.
• Vurdere, om incitamenterne ved bankens aflønningsstruktur tager højde for bankens risici, kapital, likviditet og sandsyn-
ligheden samt tidspunktet for udbetaling af aflønningen (pt. anvendes ikke nogen former for incitamentsaflønning).
• Drøfte og behandle den risikoansvarliges rapportering til bestyrelsen enten forud for drøftelsen og behandlingen på det
egentlige bestyrelsesmøde eller samtidig med en kombineret og samtidig udvalgs- og bestyrelsesdrøftelse og -behand-
ling.
• Foretage gennemgang af kvartalsvise kreditrapporter.
Følgende er medlem af risikoudvalget:
• Martin Krogh Pedersen, udvalgsformand
• Morten Jensen
• Jon Steingrim Johnsen
• Anne Kaptain
• Karsten Madsen
• Jacob Møller
• Lone Rejkjær Söllmann
• Lene Weldum
• Lisa Munkholm
• Nanna G. Snogdal
• Martin Wilche
• Finn Aaen
For alle de fire udvalg gælder generelt, at i de tilfælde, hvor et udvalg består af bankens samlede bestyrelse eller hvor den
samlede bestyrelse deltager i et udvalgsmøde, kan der ske samtidig udvalgs- og bestyrelsesbehandling.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 49
Bestyrelse
Bestyrelsesmedlemmernes kompetencer
Bankens bestyrelse besidder tilsammen alle de kompetencer, som er nødvendige for at kunne varetage den overordnede
ledelse af banken ud fra den forretningsmodel, som banken drives efter.
Bankens samlede bestyrelse besidder således kompetencer vedrørende:
• Forretningsmodellen samt relevante forhold relateret hertil
• Kreditrisici samt relevante forhold relateret hertil
• Markedsrisici samt relevante forhold relateret hertil
• Likviditetsrisici samt relevante forhold relateret hertil
• Operationelle risici samt relevante forhold relateret hertil
• IT-risici/IT-sikkerhed samt relevante forhold relateret hertil
• Risici ved outsourcing
• Øvrige risici og områder, herunder risici for hvidvask, terrorfinansiering, øvrig økonomisk kriminalitet samt områderne
GDPR, god skik og compliance
• Budget samt regnskabs- og revisionsforhold
• Kapitalforhold, herunder kapitaldækning og solvensbehov
• Forsikringsmæssige risici
• Risikostyring, herunder tværgående risikostyring
• Generel ledelsesmæssig erfaring, herunder virksomhedsadfærd
• Ledelsesmæssig erfaring fra anden finansiel virksomhed
• Juridisk indsigt i relevant lovgivning og juridiske problemstillinger, herunder i relation til den finansielle lovgivning
• ESG-forhold, herunder rapportering
Se endvidere side 38 - 43 vedrørende de enkelte bestyrelsesmedlemmers kompetenceområder.
Bestyrelsesmedlemmernes besiddelse af Ringkjøbing Landbobank-aktier
For information om bestyrelsesmedlemmernes besiddelse af Ringkjøbing Landbobank-aktier henvises til note 35.
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 50
Direktion
John Bull Fisker
Født 03.12.1964
Adm. direktør
Anciennitet:
Ansat i banken 01.01.1995
Medlem af direktionen siden 01.05.1999
Adm. direktør siden 01.05.2012
I bestyrelsen for følgende selskaber m.v.:
• Formand i BI Holding A/S, København
• Formand i BI Asset Management Fondsmæglerselskab A/S, København
• Formand i Foreningen Bankdata, Fredericia
• Formand i Letpension Forsikringsformidling A/S, København
• Næstformand i BI Management A/S, København
• Bestyrelsesmedlem i PRAS A/S, København
• Bestyrelsesmedlem i Pensionstilskudsfonden for medarbejdere i Ringkjøbing Landbo-
bank, Ringkøbing
Claus Andersen
Født 19.04.1966
Bankdirektør
Anciennitet:
Ansat i banken 07.06.2018
Medlem af direktionen siden 07.06.2018
I bestyrelsen for følgende selskaber m.v.:
• Formand i Sæbygård Skov A/S, Ringkøbing
• Bestyrelsesmedlem i Bokis A/S, København
• Bestyrelsesmedlem i DLR Kredit A/S, København
• Bestyrelsesmedlem i Lokale Pengeinstitutter, København
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 51
Direktion
Jørn Nielsen
Født 09.11.1972
Bankdirektør
Anciennitet:
Ansat i banken 01.08.1991
Medlem af direktionen siden 01.09.2015
Ingen andre ledelseshverv
Carl Pedersen
Født 28.12.1962
Bankdirektør
Anciennitet:
Ansat i banken 07.06.2018
Medlem af direktionen siden 07.06.2018
I bestyrelsen for følgende selskaber m.v.:
• Bestyrelsesmedlem i Vækst-Invest Nordjylland A/S, Aalborg
Direktionsmedlemmernes andre ledelseshverv er oplyst pr. regnskabsaflæggelsestidspunktet.
Direktionens besiddelse af Ringkjøbing Landbobank-aktier
For information om direktionens besiddelse af Ringkjøbing Landbobank-aktier henvises til note 35.
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 52
Selskabsoplysninger
Ringkjøbing Landbobank Aktieselskab
Torvet 1
6950 Ringkøbing
Grundlagt: 1886
Telefon: 9732 1166
Telefax: 7624 4913
E-mail: post@landbobanken.dk
Hjemmeside: www.landbobanken.dk
CVR-nr.: 37 53 68 14
Reg. nr.: 7670
SWIFT/BIC: RINGDK22
LEI-kode: 2138002M5U5K4OUMVV62
ISIN-kode: DK0060854669
Selskabskapital
Ringkjøbing Landbobanks selskabskapital udgør 25.391.697 kroner fordelt på 25.391.697 stk. aktier à nom. 1 krone.
Ejerforhold
Ringkjøbing Landbobank havde pr. 31. december 2025 en navnenoteret selskabskapital på 24.951.213 kroner ud af den
samlede selskabskapital på 25.391.697 kroner, svarende til 98,3%.
Antallet af navnenoterede aktionærer var pr. 31. december 2025 i alt 47.597.
Storaktionærer
Én aktionær havde pr. 31. december 2025 meddelt udøvelse af stemmeret og forvaltning af Ringkjøbing Landbobanks sel-
skabskapital på mellem 5% - 9,99%:
• Nordflint Capital Partners Fondsmæglerselskab A/S, København, Danmark udøvede stemmeret for og forvaltede 5,31%
af bankens selskabskapital pr. 31. december 2025. Selskabet meddelte den 19. januar 2026 til banken, at det pr. 14.
januar 2026 ikke længere udøvede stemmeret og forvaltning for over 5% af bankens selskabskapital.
Aktiefordeling
Ultimo
2025
Ultimo
2024
Ultimo
2023
Ultimo
2022
Ultimo
2021
Danske institutionelle aktionærer
Se nedenfor
17%
17%
17%
16%
Danske øvrige aktionærer
36%
36%
37%
38%
Udenlandske institutionelle aktionærer
42%
42%
41%
42%
Udenlandske øvrige aktionærer
5%
5%
5%
4%
100%
100%
100%
100%
Gennem de senere år har den geografiske aktiefordeling været således, at godt 50% har været ejet af danske aktionærer og
knap 50% har været ejet af udenlandske aktionærer.
Samtidig har aktiefordelingen mellem institutionelle aktionærer og øvrige aktionærer været, at knap 60% har været ejet af
institutionelle aktionærer, mens øvrige aktionærer har ejet godt 40%.
Med indførelsen af omnibusdepoter er det ikke længere muligt at foretage en konkret opgørelse.
Aktionærforhold
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 53
Selskabsmeddelelser
Oversigt over Ringkjøbing Landbobanks selskabsmeddelelser til Nasdaq Copenhagen m.fl. i 2025:
06.01.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 01
13.01.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 02
20.01.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 03
22.01.2025
Forventninger for 2025
27.01.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 04
28.01.2025
Afslutning af aktietilbagekøbsprogram
28.01.2025
Iværksættelse af aktietilbagekøbsprogram
03.02.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 05
05.02.2025
Ringkjøbing Landbobanks årsrapport for 2024
05.02.2025
Ordinær generalforsamling Ringkjøbing Landbobank
10.02.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 06
17.02.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 07
24.02.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 08
03.03.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 09
05.03.2025
Meddelelse om afholdt ordinær generalforsamling den 5. marts 2025
07.03.2025
Vedtægter for Ringkjøbing Landbobank
10.03.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 10
17.03.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 11
24.03.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 12
26.03.2025
Ringkjøbing Landbobank udsteder Tier 2-kapital
31.03.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 13
07.04.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 14
14.04.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 15
22.04.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 16
28.04.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 17
30.04.2025
Nyt aktietilbagekøbsprogram
30.04.2025
Ringkjøbing Landbobanks kvartalsrapport for 1. kvartal 2025
30.04.2025
Førtidsindfrielse af supplerende kapital
05.05.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 18
05.05.2025
Gennemførsel af kapitalnedsættelse
05.05.2025
Vedtægter for Ringkjøbing Landbobank
06.05.2025
Storaktionærmeddelelse i henhold til Lov om kapitalmarkeder
12.05.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 19
19.05.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 20
26.05.2024
Aktietilbagekøbsprogram - uge 21
02.06.2025
Aktietilbagekøbsprogram - afslutning
02.06.2025
Iværksættelse af aktietilbagekøbsprogram
10.06.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 23
16.06.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 24
23.06.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 25
30.06.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 26
30.06.2025
Ringkjøbing Landbobank udsteder Tier 2-kapital
07.07.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 27
14.07.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 28
21.07.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 29
28.07.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 30
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 54
Selskabsmeddelelser
04.08.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 31
06.08.2025
Opjustering af forventningerne for 2025
06.08.2025
Ringkjøbing Landbobanks halvårsrapport 2025
11.08.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 32
18.08.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 33
25.08.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 34
01.09.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 35
08.09.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 36
15.09.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 37
16.09.2025
Ringkjøbing Landbobank udsteder Tier 2-kapital
22.09.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 38
25.09.2025
Finanskalender 2026 for Ringkjøbing Landbobank
29.09.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 39
06.10.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 40
13.10.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 41
20.10.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 42
22.10.2025
Ringkjøbing Landbobanks kvartalsrapport for 3. kvartal 2025
27.10.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 43
28.10.2025
Ringkjøbing Landbobank udsteder Tier 2-kapital
03.11.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 44
10.11.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 45
17.11.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 46
24.11.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 47
01.12.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 48
08.12.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 49
15.12.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 50
22.12.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 51
29.12.2025
Aktietilbagekøbsprogram - uge 52
Meddelelser vedrørende indberetningspligtiges transaktioner med Ringkjøbing Landbobank-aktier fremgår ikke af
ovenstående oversigt.
Alle bankens selskabsmeddelelser til Nasdaq Copenhagen m.fl. kan ses på bankens hjemmeside:
www.landbobanken.dk/banken/aktien-regnskaber-mm/selskabsmeddelelser
Finanskalenderen for de kommende offentliggørelser m.v. i 2026 ser således ud:
04.03.2026
Ordinær generalforsamling
29.04.2026
Kvartalsrapport for 1. kvartal 2026
05.08.2026
Halvårsrapport for 1. halvår 2026
21.10.2026
Kvartalsrapport for 1.-3. kvartal 2026
Finanskalender
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 55
Selskabsmeddelelser
Ledelsesberetning - bæredygtighedsrapportering
Side
55 Generelle oplysninger
56 Grundlag for udarbejdelse
57 Ledelse
60 Strategi og forretningsmodel
69 Processen for dobbelt væsentlighedsanalyse
71 Miljøoplysninger
71 Klimaændringer
86 Taksonomirapportering
87 Sociale oplysninger
87 Egen arbejdsstyrke
96 Enhedsspecifikke oplysninger
98 Ledelsesoplysninger
98 Virksomhedsadfærd
103 Enhedsspecifikke oplysninger
105 Bilag til bæredygtighedsrapporteringen
105 A ESG-nøgletal iht. danske branchestandarder
108 B Oplysninger der stammer fra anden EU-lovgivning
114 C Definitioner og datakvalitet vedrørende CO
2
e-emissioner m.v.
118 Den uafhængige revisors erklæring på bæredygtighedsrapporteringen
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 56
Generelle oplysninger
Ringkjøbing Landbobanks bæredygtighedsrapportering er
for andet år i træk udarbejdet i overensstemmelse med
bæredygtighedsdirektivet i EU (Corporate Sustainability
Reporting Directive, CSRD), der er implementeret i dansk
lovgivning via blandt andet §160, stk. 1 i Bekendtgørelse
om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fonds-
mæglerselskaber m.fl.
CSRD indeholder en række obligatoriske rapporterings-
standarder (European Sustainability Reporting Standards,
ESRS), som fastlægger detaljerede krav til, hvilke bære-
dygtighedsoplysninger der skal offentliggøres samt hvor-
dan oplysningerne skal præsenteres.
Banken har for 2025 anvendt en undtagelsesbestem-
melse, hvorefter taksonomirapporteringen ikke indgår i
årets CSRD-rapportering.
I den indledende del af bæredygtighedsrapporteringen
fremlægger banken generelle oplysninger om udarbejdel-
sen af denne samt om bankens strategi, forretningsmo-
del, ledelse, værdikæde og interessenter i relation til bæ-
redygtighed. Dette følger af rapporteringsstandarderne i
ESRS 2. I de efterfølgende afsnit i bæredygtighedsrappor-
teringen præsenterer banken detaljerede oplysninger ved-
rørende miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige for-
hold udarbejdet i overensstemmelse med kravene i ESRS
E1, S1 og G1.
Nedenstående tabel viser en oversigt over oplysningskra-
vene i ESRS 2 med henvisning til de relevante sider i års-
rapporten, hvor banken rapporterer på de pågældende op-
lysningskrav.
Ringkjøbing Landbobank har tilsluttet sig og støtter op
om de Ti Principper for ansvarlig virksomhedsdrift fra
der, arbejdstagerrettigheder, klima og miljø samt anti-kor-
ruption. Banken rapporterer særskilt på arbejdet med og
efterlevelse af de 10 principper i bankens drift. Der henvi-
ses til bankens hjemmeside for rapportering herom
(Communication on Progress).
Ringkjøbing
verdensmål - Sustainable Development Goals.
For yderligere oplysninger om bæredygtighedsforhold
henvises til bankens hjemmeside: www.landboban-
ken.dk/baeredygtighed. Banken offentliggør blandt andet
en ESG-faktabog på engelsk, der opdateres løbende.
Visse af bankens politikker er desuden tilgængelige på
bankens hjemmeside: www.landbobanken.dk/politikker
Oversigt på generelle oplysningskrav
ESRS 2
Oplysningskrav
Sidetal
BP-1
Generelt grundlag for udarbejdelse af bæredygtighedsrapporteringen
56
BP-2
Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder
56
GOV-1
Administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle
57 - 59
GOV-2
Oplysninger til og bæredygtighedsforhold behandlet af virksomhedens administrations-, le-
delses- og tilsynsorganer
58 - 59
GOV-3
Integration af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger
59
GOV-4
Redegørelse om due diligence
59
GOV-5
Risikohåndtering og intern kontrol forbundet med bæredygtighedsrapporteringen
60
SBM-1
Strategi, forretningsmodel og værdikæde
60 - 62
SBM-2
Interessenternes interesser og synspunkter
62 - 63
SBM-3
Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretnings-
model
64 - 68
IRO-1
E2-E5.IRO-1
Beskrivelse af processen til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og
muligheder
69 - 70
IRO-2
Oplysningskrav i ESRS omfattet af virksomhedens bæredygtighedsrapportering
70
For en oversigt over bankens øvrige oplysningskrav henvises til særskilte indholdsfortegnelser for henholdsvis miljøoplysninger på side 71, sociale oplysninger
på side 87 og ledelsesoplysninger på side 98.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 57
Generelle oplysninger
Grundlag for udarbejdelse
(BP-1)
Bæredygtighedsrapporteringen følger det finansielle regn-
skabsår og dækker regnskabsperioden 1. januar - 31. de-
cember 2025.
I overensstemmelse med CSRD omfatter bæredygtig-
hedsrapporteringen udelukkende oplysninger om ESG-
forhold, der vurderes væsentlige ud fra princippet om
dobbelt væsentlighed. Der henvises til afsnittet
fra side 64 for yderli-
gere beskrivelse.
For at sikre en helhedsorienteret bæredygtighedsrappor-
tering omfatter rapporteringen både bankens egne aktivi-
teter samt væsentlige forretningsforbindelser i bankens
værdikæde. Opstrøms i bankens værdikæde omfatter IT-
leverandører og produktleverandører. Nedstrøms i ban-
kens værdikæde omfatter de produkter og ydelser, der til-
bydes kunderne, herunder udlån, investering og kapitalfor-
valtning. Som udgangspunkt omfatter bæredygtigheds-
rapporteringen alene balanceførte elementer. Nedstrøms-
aktiviteter inkluderer endvidere indlån og betalingstrans-
aktionsformidling særligt i relation til risikoen for hvid-
vask og korruption.
Bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet på konsoli-
deret grundlag for Ringkjøbing Landbobank A/S. Bankens
datterselskab, Sæbygård Skov A/S, indgår dog ikke på et
konsolideret grundlag i det finansielle regnskab. Sæby-
gård Skov A/S driver skovdrift og indgår i bankens ar-
bejde med at modvirke klimaændringer.
Det bemærkes, at banken ikke har benyttet sig af mulig-
heden for at udelade oplysninger, der vedrører intellektuel
ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater.
Banken støtter op om de 15 ESG-nøgletal, der er defineret
af Nasdaq Copenhagen, Finansforeningen og FSR - Dan-
ske Revisorer. Disse nøgletal er integreret i og rapporteret
om i forbindelse med relevante oplysningskrav under
CSRD, idet de bidrager med væsentlig og supplerende in-
formation. Bilag A fra side 105 indeholder en oversigt
over definitioner med henvisning til de relevante sider.
Der er tale om almindeligt anerkendte rapporteringsstan-
darder for danske virksomheder, som understøtter sam-
menlignelighed på tværs af sektorer.
Sammenligningstal for 2023 og tidligere år (udover lov-
pligtigt krævede tal) er ikke omfattet af den uafhængige
revisors erklæring med begrænset sikkerhed på bæredyg-
tighedsrapporteringen. Dette er yderligere angivet i tabel-
lerne med bemærkningen "har ikke været genstand for re-
view.
Specifikke omstændigheder
(BP-2)
Ringkjøbing Landbobank anvender som udgangspunkt
eksakte beregninger af indikatorer på ESG-forhold. I til-
fælde af at indikatorer baseres på skøn og estimater,
fremgår dette af beskrivelsen under det relevante oplys-
ningskrav, primært klima- og miljøforhold.
Datakvaliteten på klimaområdet er fortsat forbundet med
betydelig usikkerhed, jf.
side 71. Efterhånden som der indhentes virksomhedsspe-
cifikke data, og der sker udvikling af opgørelsesmetoder,
vil datakvaliteten gradvist blive forbedret. Dette kan med-
føre ændringer i fremtidige rapporteringer samt justerin-
ger af tidligere opgjorte tal i forbindelse med bæredygtig-
hedsrapporteringen.
Eventuelle ændringer eller fejlrettelser i forhold til ban-
kens tidligere bæredygtighedsrapporteringer vil være op-
lyst i forbindelse med det relevante oplysningskrav.
I henhold til ESRS 1, tillæg C har banken anvendt indfas-
ningsbestemmelsen i CSRD for samtlige oplysningskrav
under ESRS S4 vedrørende forbrugere og slutbrugere,
selvom to underemner er vurderet væsentlige. Disse om-
handler informationsrelaterede indvirkninger på forbru-
gere og slutbrugere i relation til henholdsvis privatlivets
fred samt adgang til (kvalitets-)oplysninger.
For informationsrelaterede indvirkninger på forbrugere og
slutbrugere er det bankens strategi og forretningsmodel
at være en kundefokuseret relationsbank. Banken bestræ-
ber sig på at leve op til sine værdier om at være kompe-
tent, handlekraftig og ordentlig over for sine kunder, sam-
fundet og øvrige interessenter.
Banken anvender ligesom resten af sektoren mange res-
sourcer på arbejdet med datasikkerhed, GDPR (General
Data Protection Regulation), bekæmpelse af hvidvask og
forebyggelse af cyberkriminalitet. Der er i bankens politik-
ker og forretningsgange for dataetik og datasikkerhed
samt i politikken for behandling af personoplysninger og
bankens adfærdskodeks fastlagt rammer for bankens ar-
bejde hermed. Banken har ikke fastsat kvantitative mål-
sætninger på området.
Banken har udpeget en Data Protection Officer og en
GDPR-ansvarlig til at varetage styringen af informations-
relaterede indvirkninger og risici. Kunder og medarbej-
dere har adgang til forskellige kanaler, som kan anvendes
ved afgivelse af en klage eller anmodning om en undersø-
gelse. Eventuelle brud på GDPR og datasikkerhed regi-
streres, håndteres og indberettes af banken i overens-
stemmelse med gældende regler.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 58
Generelle oplysninger
Ledelse
Ledelsens sammensætning
(GOV-1)
Ledelsen i Ringkjøbing Landbobank består af bankens be-
styrelse og direktion. Bestyrelsen har det overordnede og
strategiske ansvar for ledelse af banken, ligesom besty-
relsen fører tilsyn med direktionen. Bestyrelsen består af
12 medlemmer, hvoraf otte er repræsentantskabsvalgte
og fire er medarbejdervalgte i henhold til gældende lov-
givning. Bestyrelsen har en formand og to næstformænd.
Som det fremgår af nedenstående tabel, udgjorde den
vægtede kønsfordeling i den samlede bestyrelse i 2025
41,7% kvinder og 58,3% mænd. Endvidere var 58,3% af
medlemmerne uafhængige, mens 41,7% var ikke-uaf-
hængige.
Ultimo 2025 var kønsfordelingen blandt de repræsentant-
skabsvalgte bestyrelsesmedlemmer tre kvinder og fem
mænd, svarende til 37,5% for det underrepræsenterede
køn, hvilket er uændret siden ultimo 2024. Banken lever
dermed fortsat op til Kønsbalancelovens definition af en
ligelig kønsfordeling. Blandt de medarbejdervalgte besty-
relsesmedlemmer er kønsfordelingen to kvinder og to
mænd.
-godkendt af Finanstilsynet som bestyrelses-
medlem i et pengeinstitut. Det tager desuden tid for nye
bestyrelsesmedlemmer at sætte sig ind i opgaverne og
dermed at kunne bidrage fuldt ud til bestyrelsens arbejde.
Endvidere skal alle nye bestyrelsesmedlemmer deltage i
et grundkursus for bestyrelsesmedlemmer i finansielle
virksomheder.
Derfor er det af stor værdi for banken, at bestyrelsesmed-
lemmer forbliver i hvervet gennem flere perioder, og at be-
styrelsen har en god balance mellem nye og mere erfarne
medlemmer.
Ringkjøbing Landbobank har en engageret bestyrelse,
som igennem de seneste fem år har opretholdt en høj
mødedeltagelse. I 2025 udgjorde tilstedeværelsesprocen-
ten 98,0%, og den har konstant ligget over 95% i hele peri-
oden 2021 - 2025, jf. nedenstående tabel.
Direktionen, som er ansvarlig for den daglige ledelse af
banken, består af fire direktører, heraf én administrerende
direktør. Kønsfordelingen i direktionen var ultimo 2025 på
100% mænd og 0% kvinder, hvilket er uændret i forhold til
tidligere år.
I øvrigt henvises til den fuldstændige redegørelse vedrø-
rende det underrepræsenterede køn og bestyrelsens
kompetencer fra henholdsvis side 29 og side 38.
Bestyrelsens diversitet, anciennitet og tilstedeværelse på bestyrelsesmøder
2025
2024
2023
2022
2021
Andel underrepræsenterede køn (kønsdiversitet) - den samlede be-
styrelse, vægtet årsgennemsnit, %
41,7
41,1
36,4
23,6
16,7
Andel uafhængige bestyrelsesmedlemmer - den samlede besty-
relse, vægtet årsgennemsnit, %
58,3
58,9
63,6
66,7
66,7
Nøgletal efter branchestandarder m.v.
Andel underrepræsenterede køn (kønsdiversitet) - repræsentant-
skabsvalgte bestyrelsesmedlemmer, ultimo året, %
1
37,5
37,5
33,3
25,0
12,5
Den gennemsnitlige anciennitet for repræsentantskabsvalgte be-
styrelsesmedlemmer, ultimo året, antal år
2
7,1
6,1
6,2
5,8
5,3
Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder - den samlede bestyrelse, %
1
98,0
98,9
97,1
95,4
98,0
(1) Dette nøgletal følger branchestandarderne i Danmark, jf. bilag A fra side 105, og er ikke en del af rapporteringsstandarderne i CSRD.
(2) Dette nøgletal er beregnet ud fra alle de repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmers anciennitet ultimo året. Nøgletallet er ikke en del af rapporterings-
standarderne i CSRD.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 59
Generelle oplysninger
Ledelsens rolle og organisering af bære-
dygtighedsrapportering
(GOV-1 og GOV-2)
Ansvaret for håndteringen af bæredygtighedsforhold
samt væsentlige indvirkninger, risici og muligheder
flere dele af bankens organisation
og er integreret i eksisterende processer. Banken tilstræ-
ber at opretholde en enkel og flad organisation, som un-
derstøtter agilitet, herunder også inden for ESG-området.
Bankens bestyrelse har det overordnede tilsyns- og ledel-
sesansvar for bæredygtighedsforhold, herunder miljø- og
klimarelaterede, sociale og ledelsesmæssige forhold,
samt den tilhørende rapportering. På bestyrelsesmøder
modtager bestyrelsen løbende orientering om samt be-
handler væsentlige bæredygtighedsrelaterede forhold, der
både påvirker og påvirkes af banken.
Bestyrelsen fører således tilsyn med samt træffer beslut-
ninger om implementering og udførelse af miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige tiltag og forhold i banken,
herunder væsentlige samt fastsættelse og opnå-
else af ESG-mål. Tilsynet sker gennem intern rapporte-
ring, hvor det er relevant, samt årligt ved gennemgang og
godkendelse af bæredygtighedsrapporteringen i årsrap-
porten. Forinden bestyrelsens godkendelse af bæredyg-
tighedsrapporteringen er denne blevet behandlet af besty-
relsens revisionsudvalg.
Direktionen har ansvaret for den daglige ledelse og hånd-
teringen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
tiltag og forhold i banken, herunder bankens væsentlige
samt ESG-mål. Direktionen gennemgår og godken-
der løbende processerne for udarbejdelsen af bankens
bæredygtighedsrapportering inden forelæggelse for be-
styrelsens revisionsudvalg og bestyrelsen.
Endvidere modtager bankens direktion løbende oriente-
ring om relevante og væsentlige bæredygtighedsforhold
fra ESG-styregruppen og relevante afdelinger, der både
har indflydelse på og påvirkes af bankens aktiviteter.
Bankens bestyrelse og direktion integrerer væsentlige
bæredygtighedsforhold, herunder , i deres beslut-
ningstagning og implementering af bankens overordnede
strategi, forretningsmodel, politikker og målsætninger.
Disse forhold bidrager til at forme strukturer og beslut-
ningsprocesser i overensstemmelse med gældende ret-
ningslinjer og politikker samt til implementering og hånd-
tering heraf i den daglige drift. Samtlige væsentlige
er blevet behandlet af bestyrelsen og direktionen i løbet
af rapporteringsperioden.
Banken har etableret to interne ESG-grupper: en ESG-
koordineringsgruppe og en ESG-styregruppe.
Bankens ESG-koordineringsgruppe fungerer som et ud-
valg med ansvar for tilsyn med ESG-forhold samt imple-
mentering og udvikling af ESG-tiltag i banken. Koordine-
ringsgruppen rapporterer løbende om relevante forhold til
bankens direktion.
Bankens ESG-styregruppe har ansvaret for identificering
arbejdelsen
af bæredygtighedsrapporteringen. Styregruppen er lø-
bende i dialog med relevante interne afdelinger i banken
og eksterne samarbejdspartnere med henblik på formid-
ling og indsamling af relevante oplysninger og data. Sty-
regruppen informerer løbende bestyrelsen, bestyrelsens
revisionsudvalg og direktionen om væsentlige bæredyg-
tighedsforhold, herunder , samt fremskridt, proces-
ser og tiltag i forbindelse med bæredygtighedsrapporte-
ringen.
Bankens organisering af bæredygtighedsrapporteringen
illustreres i nedenstående figur.
Organisering af bæredygtighedsrapportering
Kompetencer og ekspertise
Bankens bestyrelse gennemfører årligt en vurdering og
evaluering af medlemmernes individuelle såvel som kol-
lektive faglige kompetencer, herunder kompetencer inden
for ESG-forhold, ligesom bestyrelsesmedlemmerne også
løbende skal sikre at være fit-and-proper. Formålet er at
sikre, at bestyrelsen kollektivt besidder de kompetencer,
der vurderes nødvendige for at drive banken, herunder
sikring af en diversificeret sammensætning af bestyrel-
sen ud fra medlemmernes kvalifikationer og baggrunde.
Endvidere skal vurderingen og evalueringen understøtte
tilpasning af bestyrelsens sammensætning i overens-
stemmelse med bankens løbende udvikling. Visse besty-
relsesmedlemmer gennemførte i 2024 bestyrelsesuddan-
nelse inden for ESG-området. Samtlige bestyrelsesmed-
lemmer har i løbet af 2025 gennemført bestyrelsesuddan-
nelse i relation til implementeringen af DORA, omhand-
lende IT-styring og cyberrisiko.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 60
Generelle oplysninger
For en uddybende beskrivelse af de faglige kompetencer
henvises til side 48. Endvidere fremgår de enkelte besty-
relsesmedlemmers kompetenceområder fra side 38.
Ligeledes bliver de medarbejdere, der beskæftiger sig
med bæredygtighedsforhold, løbende vurderet i forhold
til, om de besidder de nødvendige ESG-kompetencer og -
færdigheder. Hvis der konstateres mangler i kompetencer
og færdigheder, vil der enten blive tilbudt supplerende ud-
dannelse eller søgt ekstern ekspertise.
Eventuelle incitamentsordninger
(GOV-3 og E1.GOV-3)
Det fremgår af den senest generalforsamlingsgodkendte
lønpolitik, at bestyrelsen og direktionen skal have en mar-
kedskonform fast aflønning, der afspejler indsatsen for
banken. Der ydes ikke incitamentsaflønning eller variable
løndele, såsom aktieløn eller -optioner, til bestyrelsen og
direktionen.
Lønpolitikken understøtter bankens forretningsstrategi
om organisk vækst og langsigtede interesser, hvilket skal
sikre, at den ikke fremmer overdreven risikotagning. Af-
lønningen er ikke knyttet til kortsigtede mål eller driftsre-
sultater. På denne måde bidrager lønpolitikken også til
bæredygtighed. Banken anvender ikke incitamentsordnin-
ger i relation til bæredygtighed.
I øvrigt henvises til side 33 for oplysninger om bankens
lønpolitik.
Due diligence-proces
(GOV-4)
Oplysninger om due diligence-processen i bæredygtig-
hedsrapporteringen fremgår af nedenstående tabel.
Due diligence-proces
Centrale elementer i due diligence-processen
Sidetal
Indvirkninger på mennesker og/eller miljø
Indarbejdelse af due diligence i ledelse, strategi og
forretningsmodel
ESRS 2 GOV-2: Side 58 - 59
ESRS 2 GOV-3: Side 59
ESRS 2 SBM-3: Side 64 - 68
- E1.SBM-3: Side 72 - 73
- S1.SBM-3: Side 88
Mennesker og Miljø
Mennesker og Miljø
Mennesker og Miljø
Miljø
Mennesker
Dialog med berørte interessenter i alle centrale trin i
due diligence-processen
ESRS 2 GOV-2: Side 58 - 59
ESRS 2 SBM-2: Side 62 - 63
ESRS 2 IRO-1: Side 69 - 70
- E1.IRO-1: Side 69 - 70
- E2.IRO-1: Side 69 - 70
- E3.IRO-1: Side 69 - 70
- E4.IRO-1: Side 69 - 70
- E5.IRO-1: Side 69 - 70
ESRS 2 MDR-P
- E1-2: Side 73
- S1-1: Side 88 - 89
- G1-1: Side 99 - 101
Mennesker og Miljø
Mennesker og Miljø
Mennesker og Miljø
Miljø
Miljø
Miljø
Miljø
Miljø
Miljø
Mennesker
Mennesker
Identifikation og vurdering af negative indvirkninger
ESRS 2 IRO-1: Side 69 - 70
- E1.IRO-1: Side 69 - 70
- E2.IRO-1: Side 69 - 70
- E3.IRO-1: Side 69 - 70
- E4.IRO-1: Side 69 - 70
- E5.IRO-1: Side 69 - 70
ESRS 2 SBM-3: Side 64 - 68
- E1.SBM-3: Side 72 - 73
- S1.SBM-3: Side 88
Mennesker og Miljø
Miljø
Miljø
Miljø
Miljø
Miljø
Mennesker og Miljø
Miljø
Mennesker
Tiltag til afhjælpning af disse negative indvirkninger
ESRS 2 MDR-A
- E1-3: Side 74 - 80
- S1-4: Side 91 - 92
- G1-4: Side 101 - 102
Miljø
Mennesker
Mennesker
Sporing af effektiviteten af disse bestræbelser og
kommunikation
ESRS 2 MDR-T
- E1-4: Side 74 - 80
- S1-5: Side 91 - 92
Miljø
Mennesker
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 61
Generelle oplysninger
Risikostyring og intern kontrol
(GOV-5)
Risikostyringen og den interne kontrol med bæredygtig-
hedsrapporteringen er en integreret del af bankens
kontrol- og risikostyring i forbindelse med
regnskabsaflæggelsen.
De væsentlige risici forbundet med bæredygtighedsrap-
porteringen omfatter operationelle risici som blandt an-
det ufuldstændighed og fejl i rapporteringen samt risiko
for manglende overholdelse af gældende lovkrav.
Rapporteringen på hvert oplysningskrav udarbejdes af re-
levante fagansvarlige i banken, eventuelt med dataleve-
rancer fra særligt HR-, kredit- og finansafdelingen eller
eksterne samarbejdspartnere.
Hvert oplysningskrav gennemgår herefter en vurdering,
der foretages af et eller flere medlemmer af ESG-
styregruppen for at sikre korrekt og fyldestgørende bære-
dygtighedsrapportering. ESG-styregruppen har ansvaret
for udarbejdelsen af den samlede rapportering og den un-
derliggende dobbelte væsentlighedsanalyse.
Banken anvender et internt IT-værktøj til udarbejdelse af
dobbelt væsentlighedsanalysen og bæredygtighedsrap-
porteringen samt til understøttelse af dokumentation og
intern kontrol vedrørende alle rapporteringspligtige data-
punkter. ESG-styregruppen foretager løbende rapporte-
ring til bankens bestyrelse og direktion, herunder om re-
sultater af risikovurderinger og interne kontroller. Denne
proces inklusive IT-understøttelsen medvirker til at mod-
virke bankens operationelle risici ved bæredygtighedsrap-
porteringen.
Bankens bæredygtighedsrapportering og den tilhørende
dobbelte væsentlighedsanalyse er i 2025 gennemgået og
verificeret af både den interne revision og bankens bære-
dygtighedsrevisor, som også løbende har givet anbefalin-
ger til rapporteringens format, struktur og oplysningskrav.
Dette er sket forud for erklæringsafgivelse med begræn-
set sikkerhed på bæredygtighedsrapporteringen af ban-
kens bæredygtighedsrevisor.
For en nærmere beskrivelse af bankens regnskabsaflæg-
gelsesproces henvises til side 28 - 29. Endvidere henvises
til bæredygtighedsrevisorens erklæring på bæredygtig-
hedsrapporteringen fra side 118.
Strategi og forretningsmodel
(SBM-1)
Ringkjøbing Landbobank ønsker at være en ansvarlig og
værdiskabende bank, der udviser samfundsansvar. For-
retningsmodellen bygger på bankens vision, værdier og
lokale forankring.
Banken ønsker at fortsætte sin organiske vækststrategi
og udvikle de funktioner, der er væsentlige for relationen
til kunderne (nedstrøms i værdikæden). Denne tilgang øn-
sker banken at supplere med strategiske partnerskaber
(opstrøms i værdikæden) inden for udvalgte områder, så-
ledes banken kan tilbyde kunderne de bedst mulige løs-
ninger.
Bankens værdikæde
Samtidig ønsker banken at bidrage til udviklingen af et
samfund, hvor bæredygtighed og social ansvarlighed lø-
bende integreres i de produkter og ydelser, som banken
tilbyder. Det betyder også, at banken vil rådgive og hjælpe
kunderne i bæredygtighedsspørgsmål og samtidig fort-
sætte arbejdet med at udvikle bankens egne forretnings-
aktiviteter i en bæredygtig retning:
• E - miljøforhold: Banken ser konstruktiv dialog og
konkurrencedygtige finansieringsløsninger som cen-
trale elementer for at fremme og fastholde den
grønne omstilling.
• S - sociale forhold: Banken prioriterer gode arbejds-
forhold samt trivsel blandt medarbejderne og vil bi-
drage til at sikre rammerne for det gode og sunde liv
i de lokalsamfund, hvor banken er repræsenteret.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 62
Generelle oplysninger
• G - ledelsesforhold: Banken tilstræber at efterleve
sine værdier om at agere kompetent, handlekraftigt
og ordentlig over for alle bankens interessenter.
Hele fundamentet for ovenstående er en solid bank med
en lav omkostningsprocent i kombination med en god
kreditkvalitet, som desuden giver banken et betydeligt frit
cashflow og et stærkt indtægtsskjold. Dette er med til at
sikre banken en robust forretningsmodel, og det afspejles
blandt andet i en kreditrating (Long Term Bank Deposit
Rating og Long Term Issuer Rating) af banken på Aa3 fra
. Disse forhold er til gavn for alle bankens inte-
ressenter.
Foruden de finansielle styrker bygger bankens forret-
ningsmodel og konkurrencekraft også på bankens imma-
terielle nøgleressourcer, som omfatter de ikke-fysiske ak-
tiver, der skaber værdi for banken. Dette inkluderer pri-
mært medarbejdernes høje uddannelsesniveau samt spe-
cialiserede viden og kompetencer, der sikrer en kompe-
tent betjening af kunderne. Disse kompetencer understøt-
ter også bankens strategiske fokus på udvalgte nicheom-
råder. De immaterielle nøgleressourcer omfatter også de
mangeårige kunderelationer, der både bidrager til ban-
kens indtjening, men som også er til gavn for kunderne.
Produkter, markeder og kunder
(SBM-1)
Banken tilbyder forskellige finansielle produkter og tjene-
steydelser til sine kunder. Produkterne omfatter forskel-
lige typer af lån, kreditter og garantier samt indlånspro-
dukter m.v. Dertil kommer investeringsprodukter, forsik-
rings- og pensionsprodukter samt en række finansielle
tjenesteydelser, herunder formue- og investeringspleje og
betalingsformidling.
I henhold til bankens forretningsmodel fokuseres på re-
tailsegmentet i Vest-, Midt- og Nordjylland samt udvalgte
erhvervskunder på tværs af landet. Derudover fokuserer
banken også på specifikke nicheområder, hvor banken
har opbygget særlige kompetencer og viden. Disse nicher
omfatter et Private Banking-koncept, finansiering af ved-
varende energi, udvalgte engroslån, herunder ejendomsfi-
nansiering, finansiering af lægers og tandlægers køb af
private praksisser m.v.
Alle bankens medarbejdere er lokaliseret i Danmark, og
som angivet på side 156, er 90% af bankens udlåns- og
garantiportefølje ydet til kunder i Danmark.
Banken har i alt over 200.000 kunder. Ifølge Voxmeter har
Ringkjøbing Landbobank-brandet for sjette år i træk sek-
torens bedste omdømme. Heri indgår blandt andet en pa-
rameter for kundetilfredshed. Det gode omdømme smit-
ter positivt af på bankens evne til at fastholde sine kun-
der, idet niveauet her har ligget stabilt på over 90% siden
2020.
Ringkjøbing Landbobank så tidligt forretningsmæssige
muligheder inden for finansiering af vedvarende energi-
produktion. Banken finansierede i 1995 de første vindmøl-
ler, og siden har vindmøllefinansiering udgjort et vigtigt
forretningsområde. Over de seneste 10 år har banken ud-
videt nichen med finansiering af solcelleanlæg, biogasan-
læg og senest batteriparker.
Udlån og garantier til vedvarende energi
2025
2024
2023
2022
2021
Andel vedvarende
energi
1
6,8%
6,9%
5,3%
7,5%
6,5%
(1) Opgjort ultimo året som andel af bankens samlede nettoudlån og ga-
rantier. Vedvarende energi omfatter vindmøller, solcelleanlæg og biogas-
anlæg.
I forretningsmodellen har banken ekskluderet en række
sektorer, som banken dermed ikke er aktiv indenfor. Sek-
torerne omfatter blandt andet fossil energifremstilling
omfattende kulminedrift og ikke-konventionel olieudvin-
ding, nuklear energifremstilling, fremstilling af klyngevå-
ben, landminer, kemiske våben, biologiske våben og
atomvåben, der ikke er omfattet af Traktaten om ikke-
spredning af kernevåben, samt tobaksfremstilling.
Banken forventer fremover et fortsat stort behov for fi-
nansiering af samfundets grønne omstilling til vedva-
rende energiformer. Endvidere vurderes både landbrugs-
sektoren og øvrige produktionsvirksomheder også at
have et stigende behov for finansiering af transitionen til
en mere bæredygtig produktion.
Banken har etableret stærke samarbejdsrelationer med
danske, nordiske og europæiske partnere - inklusive Den
Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Inve-
steringsfond (EIF), Danmarks Eksport- og Investerings-
fond (EIFO), Den Nordiske Investeringsbank (NIB) og ty-
ske Kreditanstalt für Wiederaufbau (KfW) - med henblik
på udlån til blandt andet grønne investeringer. Relatio-
nerne sikrer adgang til konkurrencedygtig funding m.v. og
bidrager væsentligt til realiseringen af bæredygtige pro-
jekter, som understøtter samfundets omstilling i en mere
bæredygtig retning.
Bæredygtighed indgår som en integreret del af privatkun-
derådgivningen, hvor banken blandt andet har fokus på
energiforbedringer, for eksempel anvendes en energibe-
regner, der kan give forslag til energiforbedringer. Derud-
over tilbydes muligheden for tilskud fra Totalkredit til
både en energikonsulent og udskiftning af olie- eller gas-
fyr til varmepumpe. Banken yder gerne udlån til privatkun-
ders energirenoveringer af boliger samt køb af elbiler.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 63
Generelle oplysninger
På investeringsområdet samarbejder Ringkjøbing Land-
bobank primært med BankInvest, som banken pr. 31. de-
cember 2025 ejede 19% af, og som i alt havde 196 mia.
kroner under forvaltning ultimo 2025. Herudover har ban-
ken en politik for integration af bæredygtighedsrisici til-
svarende BankInvest, hvorigennem investeringer i en
række sektorer ekskluderes.
På pensionsområdet samarbejder banken med Letpen-
sion, som formidler pensions- og forsikringsløsninger for
PFA Pension. Samarbejdet med Letpension gør det mu-
ligt for bankens pensionskunder at placere hele eller dele
af deres pensionsopsparing i investeringer med særligt
fokus på bæredygtighed.
I tillæg til bankens forretningsmodel har banken vedtaget
en omstillingsplan for klima og miljø, der beskriver ban-
kens målsætninger og indsatser med henblik på at under-
støtte bankens ambition om at opnå klimaneutralitet i
2050. Banken anser fremskridt i forhold til målsætnin-
gerne om reduktion af CO
2
e-emissioner som en af de
største udfordringer i de kommende år. Dette skyldes
usikkerhed om rammevilkår og udviklingen i samfundet i
relation til de nationalt fastsatte målsætninger i kombina-
tion med, at der kan være usikkerhed om rentabiliteten i
investeringsprojekter, der skal fremme den grønne omstil-
ling. Der henvises til afsnittet
side 74 for yderligere beskrivelse.
Ligeledes har banken formuleret mål og handlinger med
henblik på at understøtte mangfoldighed og diversitet i
bankens øverste ledelseslag. Der henvises til afsnittet
- 30.
Interessenter
(SBM-2 og S1.SBM-2)
Bankens fire væsentligste interessentgrupper omfatter
kunder, medarbejdere, samfundet samt aktionærer/inve-
storer. Det er centralt for bankens dobbelte væsentlig-
hedsanalyse, at bankens interessenter inddrages med de-
res respektive interesser og synspunkter i relation til bæ-
redygtighedsrapporteringen. Interessentinddragelsen er
forankret i bankens ESG-styregruppe, som sikrer, at inte-
ressenternes input løbende indarbejdes i bankens ar-
bejde.
Banken er løbende i dialog med såvel berørte interessen-
ter som brugere af bæredygtighedsrapporteringen. Det
omfatter både interne og eksterne interessenter og fore-
går primært gennem møder og dialog om bankens væ-
sentligste bæredygtighedsemner.
Banken har også i 2025 været i dialog med Lokale Penge-
institutter (LOPI) som samarbejdspartner i forbindelse
med opdatering og videreudvikling af bankens dobbelte
væsentlighedsanalyse og bæredygtighedsrapportering.
Flere af bankens interessentgrupper er afdækket indi-
rekte ved inddragelse af interne interessenter, herunder
bankens finans-, HR-, kredit- og risikoafdeling. De fire in-
terne afdelinger er udvalgt med baggrund i deres faglige
ekspertise og relation til relevante interessentgrupper. I
den løbende dialog med de interne interessenter er ban-
kens værdikæde og deres synspunkter i relation til udvæl-
gelse af væsentlige bæredygtighedsemner blevet drøftet
og genvurderet. I enkelte tilfælde er der endvidere an-
vendt offentliggjorte undersøgelser.
Image, antal kunder og kundefastholdelse
2025
2024
2023
2022
2021
Ringkjøbing Landbobank brandets placering i Voxmeter image-
analyse
1
1
1
1
1
1
Antal kunder ultimo året
212.481
209.814
209.609
207.240
206.239
Fastholdelse af kunder
2
91,0%
90,8%
92,3%
91,5%
91,1%
(1) Voxmeters analyse er baseret på 39.000 gennemførte interviews fordelt på de 20 største banker. For mindre banker gennemføres ekstrainterviews, så resul-
taterne hviler på mindst 500 gennemførte interviews for hver bank. Alle respondenter rekrutteres telefonisk. Analysen offentliggøres to gange om året i februar
og september, men omfatter et helt års dataindsamling. Den ældste halvdel af besvarelserne udskiftes således ved hver offentliggørelse med nye, så resulta-
terne altid indeholder 50% svar, der var medtaget i forrige analyse, og 50% svar, der er indhentet siden indsamlingen af besvarelser til forrige analyse, blev afslut-
tet.
(2) Dette nøgletal følger branchestandarderne i Danmark, jf. bilag A fra side 105, og er ikke en del af rapporteringsstandarderne i CSRD.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 64
Generelle oplysninger
Direktionen og bestyrelsen har ligeledes været løbende
inddraget i udarbejdelsen og opdateringen af dobbelt væ-
sentlighedsanalysen, hvor der i bestyrelsen er sket med-
arbejderinddragelse via de medarbejdervalgte bestyrel-
sesmedlemmer. Endvidere er direktionen og bestyrelsen
blevet informeret om bankens interessentinddragelse.
Den eksterne interessentinddragelse var medvirkende til,
at banken allerede for 2024 rapporterede på emnet S1
Egen arbejdsstyrke, ligesom banken fortsat ikke gør brug
af den mulige indfasningsbestemmelse.
I 2025 har inddragelsen af eksterne interessenter især bi-
draget til bankens genvurdering af væsentlige indvirknin-
. Derudover har banken
modtaget feedback til forbedring af bæredygtighedsrap-
porteringen samt indsigter fra brancheanalyser siden of-
fentliggørelsen af bankens første bæredygtighedsrappor-
tering udarbejdet i overensstemmelse med CSRD.
Interessentinddragelse
Interessent
Inddragelsen
Emner
Kunder
Privat- og erhvervskunder
• Indirekte via møder med forskellige kundevendte
funktioner i banken
• Offentliggjorte kundeundersøgelser
• Dialog med direktionen
• Forståelse af værdikæden
• Synspunkter til udvælgelsen af
bæredygtighedsemner
Medarbejdere
Ansatte og ledelsen
• Møder med HR-afdelingen
• Interne medarbejderundersøgelser
• Dialog med direktionen
• Medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen
• Synspunkter til udvælgelsen af
bæredygtighedsemner
Samfundet
Lokalsamfund
Myndigheder
Organisationer
• Møder med samarbejdspartnere, herunder leveran-
dører og brancheorganisationer
• Indirekte via møder med afdelinger i banken
• Dialog med direktionen
• Forståelse af værdikæden
• Synspunkter til udvælgelsen af
bæredygtighedsemner
Aktionærer og investorer
Herunder analytikere
• Møder med aktionærer og investorer
• Møder med analytikere
• Spørgeskemaer
• Benchmark undersøgelser
• Dialog med direktionen
• Bankens indsats på bæredygtig-
hedsområdet
• Synspunkter til udvælgelsen af
bæredygtighedsemner
Øvrige interessenter
Leverandører
Forbrugere og slutbrugere
Naturen
• Møder med udvalgte samarbejdspartnere
• Indirekte via møder med afdelinger i banken
• Dialog med direktionen
• Forståelse af værdikæden
• Synspunkter til udvælgelsen af
bæredygtighedsemner
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 65
Generelle oplysninger
Resultat af dobbelt væsentlighedsanalyse
(SBM-3)
Som grundlag for bæredygtighedsrapporteringen har ban-
ken gennemført en dobbelt væsentlighedsanalyse med
udgangspunkt i bestemmelserne i CSRD (ESRS 1 og 2)
samt vejledninger fra European Financial Reporting Advi-
sory Group (EFRAG).
Princippet om dobbelt væsentlighed indebærer, at banken
kun skal rapportere på forhold, som er væsentlige ud fra
mindst én af følgende vinkler:
• Indvirkningens væsentlighed: Bankens aktiviteter kan
have positive eller negative indvirkninger på menne-
sker og miljø.
• Finansiel væsentlighed: Bæredygtighedsemner kan
indebære risici og muligheder for bankens finansielle
stilling, resultater m.v.
I vurderingen af både indvirkningens væsentlighed og den
finansielle væsentlighed er det defineret, at bæredygtig-
hedsemner, som opnår en væsentlighedsscore i katego-
og/eller mulighed (IRO) for banken.
Siden bankens første udarbejdelse af dobbelt væsentlig-
hedsanalysen for 2024 har banken foretaget en revurde-
, herunder de tilhørende parametre.
Revurderingen er baseret dels på bankens egen fornyede
vurdering/revurdering og dels på den viden, banken har
opnået gennem brancheanalyser og øvrige relevante kil-
der.
I dobbelt væsentlighedsanalysen for 2025 har banken
identificeret væsentlige inden for fire emnespeci-
fikke områder (ESRS E1, S1, S4 og G1) samt to enheds-
specifikke områder for banken (data- og IT-sikkerhed og
hvidvaskbekæmpelse), jf. nedenstående figur.
Banken har identificeret 15 væsentlige , som er be-
skrevet i forbindelse med rapporteringen om miljøoplys-
ninger, sociale oplysninger samt ledelsesoplysninger. To
af de væsentlige relaterer sig til S4, som banken
anvender indfasning på.
Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder på bæredygtighedsområdet i Ringkjøbing Landbobank
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 66
Generelle oplysninger
På de følgende sider præsenteres et skematisk overblik
over samt deres relation til de
emnespecifikke områder/bæredygtighedsemner. For
hvert væsentligt bæredygtighedsemne angives de rele-
vante underemner, som de identificerede
sig til, herunder en præcisering af, hvor i værdikæden den
pågældende IRO gør sig gældende. Endvidere anføres til-
hørende tidshorisont samt de primære politikker og foran-
staltninger.
Bankens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder
Klimaændringer (ESRS E1)
Underemne
Beskrivelse
Værdi-
kæde
Type
Politikker og foran-
staltninger
Yderligere information
Modvirkning af
klimaændringer
samt energi
Finansiering af bære-
dygtige aktiver
Udlån til bæredygtige
aktiver og aktiviteter der
kan understøtte den
grønne omstilling og
medvirke til at reducere
CO
2
e-emissioner, f.eks.
vedvarende energi samt
energieffektivitet i pro-
duktion og bygninger.
Ned-
strøms
Positiv fak-
tisk
indvirkning
på kort,
mellem og
lang sigt
Mulighed
for
banken
- Politik for samfunds-
ansvar og bæredygtig-
hed
- Omstillingsplan for
klima og miljø
- Kreditpolitik
Banken har fastsat mål
for CO
2
e-reduktion i ud-
lånsporteføljen og ser fi-
nansiering af bæredyg-
tige aktiver som et vig-
tigt forretningsområde
med et betydeligt indtje-
ningspotentiale.
Modvirkning af
klimaændringer
Indirekte CO
2
e-
udledning fra bankens
kerneforretning
Finansiering af klimabe-
lastende aktiver og inve-
steringsprodukter med
en betydelig klimapå-
virkning.
Ned-
strøms
Negativ
faktisk
indvirkning
på kort,
mellem og
lang sigt
Omstil-
lingsrisiko
for banken
- Politik for samfunds-
ansvar og bæredygtig-
hed
- Omstillingsplan for
klima og miljø
- Kreditpolitik
- Politik for integration
af bæredygtighedsri-
sici
Banken har fastsat mål
for CO
2
e-reduktion og
ønsker at hjælpe kun-
derne i omstillingen til
en bæredygtig produk-
tion. Visse sektorer er
ekskluderet i udlånspor-
teføljen.
BankInvest har fokus på
at reducere CO
2
e-
emissioner i deres por-
teføljer. Det sker ligele-
des for investeringer,
som banken varetager
på vegne af kunder.
Bankens egenbehold-
ning er begrænset, hvil-
ket medfører lav CO₂e-
udledning.
Egen arbejdsstyrke (ESRS S1)
Underemne
Beskrivelse
Værdi-
kæde
Type
Politikker og foran-
staltninger
Yderligere information
Arbejdsvilkår
Passende aflønning af
bankens medarbejdere
Aflønning har betydning
for medarbejdernes le-
vevilkår og for bankens
evne til at tiltrække og
fastholde medarbejdere
med de rette kompeten-
cer og kvalifikationer.
Egen drift
Negativ
faktisk
indvirkning
på kort og
mellemlang
sigt
- Standardoverens-
komst
- Virksomhedsover-
enskomst
- Lønpolitik
- Politik for medarbej-
derforhold
Banken har indgået en
lokal virksomhedsover-
enskomst, herunder af-
tale om aflønningsfor-
hold, der omfatter alle
medarbejdere i banken.
Endvidere har alle med-
arbejdere en årlig med-
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 67
Generelle oplysninger
Utilstrækkelig aflønning
kan påvirke mulighe-
derne herfor.
- Adfærdskodeks
arbejderudviklingssam-
tale med samtidig løn-
drøftelse.
Arbejdsvilkår
Kollektive overenskom-
ster for bankens medar-
bejdere
Arbejdstid og arbejds-
forhold i øvrigt har be-
tydning for medarbejder-
nes trivsel på arbejds-
pladsen og levevilkår.
Samtidig påvirker det
bankens evne til at til-
trække og fastholde
medarbejdere med de
rette kompetencer og
kvalifikationer. Gode ar-
bejdsforhold kan påvirke
mulighederne herfor.
Egen drift
Negativ po-
tentiel ind-
virkning på
kort og mel-
lemlang
sigt
- Standardoverens-
komst
- Virksomheds-over-
enskomst
- Lønpolitik
- Politik for medarbej-
derforhold
- Adfærdskodeks
Banken ønsker at sikre
gode arbejdsforhold,
sundhed og fortsat høj
trivsel for bankens
medarbejdere.
Banken følger standard-
overenskomsten, som
omfatter alle medarbej-
dere.
Alle medarbejdere er
desuden omfattet af en
sundhedsforsikring og
en tandforsikring.
Banken har endvidere en
stresspolitik, rygepolitik
og en alkoholpolitik, lige-
som medarbejderne har
mulighed for at indgå i
en seniorordning.
Ligebehandling
og lige mulighed
for alle
Ligestilling af bankens
medarbejdere
Ligebehandling og lige
mulighed for alle er en
rettighed, og en eventuel
skævvridning kan på-
virke medarbejdernes le-
vevilkår.
Egen drift
Negativ po-
tentiel ind-
virkning på
kort og mel-
lemlang
sigt
- Politik for medarbej-
derforhold
- Politik for det under-
repræsenterede køn
- Adfærdskodeks
- Medarbejderhåndbo-
gen
- Standardoverens-
komst
- Virksomhedsover-
enskomst
- Lønpolitik
Banken ønsker at sikre
diversitet og lige mulig-
heder for alle medarbej-
dere uanset køn m.v.,
herunder at aflønne ens
for samme arbejde, an-
svar og indsats m.m.
Ligebehandling
og lige mulighed
for alle
Uddannelse og kompe-
tenceudvikling af ban-
kens medarbejdere
Banken er fokuseret på,
at medarbejderne har et
højt kompetenceniveau
inden for bankens forret-
ningsområder. Uddan-
nelse af medarbejderne
udgør derfor en væsent-
lig og integreret del af
bankens forretningsstra-
tegi.
Egen drift
Positiv fak-
tisk indvirk-
ning på kort
og mellem-
lang sigt
- Politik for medarbej-
derforhold
- Adfærdskodeks
- Medarbejderhåndbo-
gen
- Standardoverens-
komst
- Virksomhedsover-
enskomst
Banken ønsker at sikre
lige adgang til relevant
uddannelse for alle
medarbejdere.
Uddannelse af medar-
bejderne prioriteres me-
get højt og gennemføres
løbende.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 68
Generelle oplysninger
Forbrugere og slutbrugere (ESRS S4)
Underemne
Beskrivelse
Værdi-
kæde
Type
Politikker og foran-
staltninger
Yderligere information
Informationsre-
laterede indvirk-
ninger på forbru-
gere og/eller
slutbrugere
Beskyttelse af privatli-
vets fred for bankens
kunder
Reglerne om databe-
skyttelse omfatter alle
bankens interessenter,
og eventuelle brud
herpå kan krænke privat-
livets fred.
Ned-
strøms
Negativ po-
tentiel
indvirkning
på kort,
mellem og
lang sigt.
- Politik for behandling
af personoplysninger
- Politik for dataetik
- Politik for IT-
sikkerhed
- Politik for IT-
driftsstabilitet og IT-
beredskab
- Politik for styring af
IT-tjenester fra tredje-
parter
- Adfærdskodeks
Banken prioriterer i alle
henseender beskyttelse
af data og privatlivets
fred højt for såvel ban-
kens medarbejdere som
alle andre interessenter,
herunder bankens kun-
der.
Informationsre-
laterede indvirk-
ninger på forbru-
gere og/eller
slutbrugere
Adgang til (kvalitets-
)oplysninger
Manglende respekt for
adgangsrettigheder til
oplysninger samt utilsig-
tet datalækage kan
medføre betydelige kon-
sekvenser for den en-
kelte kunde.
Ned-
strøms
Negativ po-
tentiel
indvirkning
på kort,
mellem og
lang sigt.
- Politik for behandling
af personoplysninger
- Politik for dataetik
- Politik for IT-
sikkerhed
- Politik for IT-
driftsstabilitet og IT-
beredskab
- Politik for styring af
IT-tjenester fra tredje-
parter
Som kundefokuseret re-
lationsbank er det en del
af bankens strategi og
forretningsmodel at be-
skytte kundernes oplys-
ninger og agere kompe-
tent, handlekraftigt og
ordentligt over for kun-
der, samfund og øvrige
interessenter.
Virksomhedsadfærd (ESRS G1)
Underemne
Beskrivelse
Værdi-
kæde
Type
Politikker og foran-
staltninger
Yderligere information
Virksomheds-
kultur
Virksomhedskultur og -
adfærd i banken - her-
under brud herpå
Bankens værdier om at
være kompetent, handle-
kraftig og ordentlig udle-
ves i virksomhedskultu-
ren og -adfærden. En ad-
færd, der ikke udlever
disse værdier, kan på-
virke andre og banken.
Egen drift
Negativ po-
tentiel
indvirkning
på kort og
mellemlang
sigt.
- Politik for sund virk-
somhedskultur
- Politik for medarbej-
derforhold
- Adfærdskodeks
På grundlag af såvel et
adfærdskodeks som po-
litikker søger banken at
sikre en sund kultur og
adfærd i hele organisati-
onen.
Beskyttelse af
whistleblowere
Utilstrækkelig beskyt-
telse af whistleblowere
Bankens interne whist-
leblowerordning skal be-
skytte en eventuel whist-
leblower mod repressa-
lier. Brud herpå vil have
betydelig indvirkning for
den pågældende.
Egen drift
Negativ
faktisk
indvirkning
på kort,
mellem og
lang sigt.
- Whistleblowerpolitik
Bankens whistleblower-
politik har til formål at
sikre, at bankens whist-
leblowerordning admini-
streres i overensstem-
melse med gældende
lovgivning, der ikke kan
fraviges til ugunst for
bankens medarbejdere.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 69
Generelle oplysninger
Korruption og
bestikkelse
Forebyggelse og opda-
gelse af korruption og
bestikkelse
Banken anvender politik-
ker, forretningsgange,
uddannelse og systemer
til at forebygge og op-
dage
korruption og bestik-
kelse. Eventuelle hæn-
delser kan påvirke an-
dre, samfundet og ban-
ken.
Egen drift
Negativ po-
tentiel
indvirkning
på kort og
mellemlang
sigt.
- Politik for anti-korrup-
tion og -bestikkelse
- Medarbejderhåndbo-
gen
Banken har nultolerance
over for korruption og
bestikkelse.
Enhedsspecifikke oplysninger
Underemne
Beskrivelse
Værdi-
kæde
Type
Politikker og foran-
staltninger
Yderligere information
Data- og IT-
sikkerhed
Utilstrækkelig data- og
IT-sikkerhed i banken
Datasikkerhed skal be-
skytte data mod trusler
gennem tekniske og or-
ganisatoriske foranstalt-
ninger, således der sker
korrekt opbevaring og
behandling af data.
En utilstrækkelig styring
af IT-risici i banken (fra
bankens medarbejdere)
kan få negativ indvirk-
ning på mennesker og
samfundet.
Egen drift
Risiko for
banken
- Politik for behandling
af personoplysninger
- Politik for dataetik
- Politik for IT-
sikkerhed
- Politik for IT-
driftsstabilitet og IT-
beredskab
- Politik for styring af
IT-tjenester fra tredje-
parter
Brud på data- og IT-
sikkerhed er muligt, og
det kan have store kon-
sekvenser for de ramte
mennesker, herunder
svindel, identitetstyveri
m.v., ligesom det også
kan have store finan-
sielle konsekvenser for
banken.
Hvidvaskbe-
kæmpelse
Misbrug af bankens løs-
ninger til hvidvask og
terrorfinansiering
Banken kan uden nød-
vendige foranstaltninger
risikere at blive involve-
ret i hvidvask og terrorfi-
nansiering.
Ned-
strøms
Risiko for
banken
- Principper for anti-
hvidvask
- Politik for risikosty-
ring på hvidvaskområ-
det
Hvidvask og terrorfinan-
siering er dybt skadeligt
for samfundet.
Manglende fokus og
overholdelse af gæl-
dende regler kan have
meget store konsekven-
ser for banken, herunder
omdømmerisiko og
øgede omkostninger til
sagsførelse og bøder.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 70
Generelle oplysninger
Processen for dobbelt væsentlig-
hedsanalyse
(IRO-1, E1.IRO-1, E2-E5.IRO-1 og G1.IRO-1)
Det er centralt for dobbelt væsentlighedsanalysen, at ind-
virkninger, risici og muligheder på bæredygtighedsområ-
det analyseres ud fra disses sandsynlighed og alvors-
grad/omfang.
Indvirkningens væsentlighed
For indvirkninger af bankens aktiviteter på mennesker og
miljø analyseres alvorsgraden ud fra en kombination af
parametrene: skala, omfang og uoprettelighed. Skala ud-
trykker indvirkningens størrelse på klima, miljø, menne-
sker m.v. Omfang vurderes blandt andet ud fra, hvor
mange mennesker, som f.eks. antal medarbejdere eller
hvor meget udlån, der er berørt af bankens aktiviteter. For
negative indvirkninger indgår det desuden, om de er uop-
rettelige, eller om de kan afhjælpes og genoprettes.
Alle tre parametre - skala, omfang og uoprettelighed (kun
for negative indvirkninger) - vurderes og tildeles en score
fra 1 (meget lille) til 5 (meget stor). Herefter beregnes al-
vorsgraden af indvirkningen ud fra et simpelt gennemsnit
af parametrene. Hvis én af parametrene vurderes til 5
(meget stor), vil alvorsgraden blive klassificeret tilsva-
rende i analysen.
Der skelnes mellem faktiske indvirkninger, der observeres
i dag, og potentielle indvirkninger med en mulig fremtidig
indvirkning.
Væsentligheden af en faktisk indvirkning bestemmes på
baggrund af alvorsgraden, mens væsentligheden af en
potentiel indvirkning beregnes ud fra en kombination af
alvorsgraden og sandsynligheden for, at indvirkningen
indtræffer inden for en kort, mellemlang eller lang tidsho-
risont.
Hvis der er tale om en potentiel negativ indvirkning på
menneskerettigheder, vægtes alvorsgraden altid højere
end sandsynligheden.
Finansiel væsentlighed
Den finansielle væsentlighed af risici og muligheder på
bæredygtighedsområdet vurderes ud fra en kombination
af sandsynligheden og det potentielle økonomiske om-
fang for banken, der så vidt muligt kvantificeres i form af
f.eks. en resultateffekt. Der anvendes ligeledes en score
fra 1 (meget lille) til 5 (meget stor).
Gennemførelsen af dobbelt væsentlighedsanalysen
Dobbelt væsentlighedsanalysen er gennemført i følgende
fem trin:
1. Indledningsvist blev der besluttet antagelser om tær-
skelværdier og metoder for analyse af sandsynlighed
og alvorsgrad/omfang.
Trin for bankens dobbelt væsentlighedsanalyse
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 71
Generelle oplysninger
2. Derefter skete der en relevansscreening af bæredyg-
tighedsunderemnerne med udgangspunkt i bankens
værdikæde. Emner med en mulig sammenhæng, der
krævede nærmere vurdering, indgik i den videre ana-
lyse.
3. Herefter skete der vurdering af mulige indvirkninger
på mennesker og miljø samt risici og muligheder for
banken inden for de relevante bæredygtighedsunder-
emner fra screeningen. Derigennem udpegede banken
de væsentlige indvirkninger, risici og muligheder
ud fra princippet om dobbelt væsentlighed.
4. Der var løbende både intern og ekstern interessent-
inddragelse, primært i relation til udvælgelsen af væ-
sentlige bæredygtighedsemner samt . Interes-
sentinddragelsen omfattede medarbejdere i banken,
produktleverandører, samarbejdspartnere, aktionærer
og investorer samt analytikere.
5. Der blev afslutningsvis gennemført validering og kon-
trol af dobbelt væsentlighedsanalysen af ESG-
styregruppen, direktionen, bestyrelsens revisionsud-
valg og bestyrelsen, ligesom bankens interne revision
og bankens bæredygtighedsrevisor har gennemgået
dobbelt væsentlighedsanalysen.
For klimaændringer er der endvidere i forbindelse med
trin 2 og 3 inddraget kvantitative opgørelser af bankens
klimaeffekt, herunder CO
2
e-emissioner fra egen drift samt
fra udlånsporteføljen og investeringer foretaget på vegne
af kunder i kapitalforvaltning m.v. Derudover er der gen-
nemført kvalitativ screening af en bruttoliste over potenti-
elle omstillingsrisici, som blandt andet indeholder forskel-
lige klimarelaterede forhold. Dette er gennemført for alle
bankens hovedbrancher for udlån og er valideret af ban-
kens kreditafdeling. Der henvises endvidere til afsnittet
side 72.
I forbindelse med trin 2 og trin 3 blev der endvidere fore-
taget både en screening og en vurdering af forskellige
- og havres-
sourcer, biodiversitet og økosystemer samt ressourcean-
vendelse og cirkulær økonomi. I relation hertil har banken
ikke identificeret væsentlige faktiske og/eller potentielle
i sine egne aktiviteter eller opstrøms/nedstrøms i
bankens værdikæde. Banken har ikke afdækket af-
hængighed af biodiversitet og økosystemer i forhold til
hverken fysiske, omstillings- eller systemiske risici. Alle
bankens lokationer er beliggende i byområder.
Bankens ESG-styregruppe gennemførte i 2025 på ny de 5
trin med henblik på validering, opdatering og videreudvik-
ling af bankens dobbelte væsentlighedsanalyse, således
banken sikrer en retvisende rapportering af bæredygtig-
hedsområdet.
Processen og resultatet af dobbelt væsentlighedsanaly-
sen blev afslutningsvis behandlet og godkendt af ban-
kens direktion, bestyrelsens revisionsudvalg og bestyrel-
sen.
Banken har integreret risici såvel som muligheder på bæ-
redygtighedsområdet i øvrige styringsprocesser. Risiko-
tagning og risikohåndtering udgør en central del af ban-
kens forretningsmodel, hvor bæredygtighedsrisici indgår i
bankens processer på linje med traditionelle risikotyper.
De væsentlige, identificerede risici indgår f.eks. i bankens
videre interne arbejde med styring af ESG-risici samt kapi-
talvurderingsproces, som blandt andet omfatter en vurde-
ring af, om de identificerede risici ligger inden for ban-
kens risikoprofil, og om banken har de fornødne styrings-
mæssige processer herfor. I forlængelse af dobbelt væ-
sentlighedsanalysen foretages endvidere opfølgning hos
de relevante fagansvarlige vedrørende væsentlige mulig-
heder, således banken aktivt forholder sig til, hvorvidt og
hvordan mulighederne kan realiseres i praksis.
Oplysningskrav i bæredygtighedsrappor-
teringen
(IRO-2)
Som følge af dobbelt væsentlighedsanalysen rapporterer
banken på de emnespecifikke oplysningskrav inden for
klimaændringer (ESRS E1), egen arbejdsstyrke (ESRS S1)
og ledelsesforhold (ESRS G1) i tillæg til de generelle op-
lysningskrav (ESRS 2). Banken har derudover vurderet
data- og IT-sikkerhed og hvidvaskbekæmpelse (enheds-
specifikke) som værende væsentlige. Beskrivelsen af
data- og IT-sikkerhed indgår i rapporteringen under soci-
ale oplysninger, mens oplysninger om hvidvaskbekæm-
pelse indgår under ledelsesoplysninger.
De nævnte bæredygtighedsemner er væsentlige for ban-
ken, fordi de hver især er forbundet med en eller flere ind-
, der er vurderet
med en væsentlighedsscore . Ved
dobbelt væsentlighedsanalysen har banken fokuseret på
sandsynligheden og alvorsgraden/omfanget af op-
gjort før bankens egne modvirkende tiltag og foranstalt-
ninger, dvs. de iboende ESG-risici.
I indledningen til de enkelte bæredygtighedsemner indgår
en oversigt på bankens oplysningskrav med henvisning til
de relevante sider i bæredygtighedsrapporteringen for
2025. Af bilag B fra side 108 fremgår desuden en tabel-
oversigt på oplysninger/datapunkter i CSRD, som stam-
mer fra anden EU-lovgivning end CSRD.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 72
Miljøoplysninger
Klimaændringer
(ESRS E1)
Ringkjøbing Landbobank ønsker at begrænse sin miljøpå-
virkning og sine miljørelaterede risici på tværs af værdi-
kæden.
Størstedelen af bankens samlede CO
2
e-emissioner kan
henføres til bankens kerneaktiviteter, som omfatter ban-
kens udlånsportefølje og investeringer på vegne af kun-
der i kapitalforvaltning. Disse aktiviteter udgør således
bankens største indvirkning på den bæredygtige omstil-
ling. Bankens egen drift har også en miljøpåvirkning, men
i mindre skala. Bankens arbejde med bæredygtighed og
samfundsansvar handler derfor dels om ansvarlighed i
egen drift og dels om videreudvikling af udlånsporteføljen
til klimavenlig og vedvarende energi samt at understøtte
kundernes investeringer i grønne løsninger. Banken ser
konstruktiv dialog og konkurrencedygtig finansiering som
vejen til grøn omstilling.
Banken bakker op om intentionerne i Parisaftalen samt
dennes udmøntning i EU, og banken har på denne bag-
grund fastsat målsætninger for reduktion af CO
2
-ækvi-
valenter (dvs. CO
2
e-emissioner svarende til alle drivhus-
gasser omfattet af GHG protokollen).
I dobbelt væsentlighedsanalysen har banken identificeret
modvirkning af klimaændringer samt energiforbrug som
væsentlige bæredygtighedsemner for 2025. Nedenstå-
ende tabel viser en oversigt over oplysningskravene i
ESRS E1 med henvisninger til de relevante sider i bankens
bæredygtighedsrapportering.
Oversigt på oplysningskrav om klimaændringer
ESRS E1
Oplysningskrav
Sidetal
E1.GOV-3
Integration af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger
59
E1-1
Omstillingsplan for modvirkning af klimaændringer
72
E1.SBM-3
Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretnings-
model
72 - 73
E1.IRO-1
Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige klimarelaterede ind-
virkninger, risici og muligheder
69 - 70
E1-2
Politikker vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer
73
E1-3
Tiltag og ressourcer i forbindelse med klimapolitikker
74 - 80
E1-4
Mål vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer
74 - 80
E1-5
Energiforbrug og energiforbrugets sammensætning
81 - 82
E1-6
Scope 1-, 2- og 3-bruttodrivhusgasemissioner og samlede drivhusgasemissioner
83 - 85
E1-7
Projekter vedrørende optag af drivhusgasser og modvirkning af drivhusgasemissioner finan-
sieret ved hjælp af kulstofkreditter
83
E1-8
Intern kulstofprissætning
83
E1-9
Forventede finansielle virkninger af væsentlige fysiske risici og omstillingsrisici og potentielle
klimarelaterede muligheder
-
”-” Banken anvender indfasningsbestemmelse på oplysningskravet ESRS E1-9 om de finansielle virkninger, jf. ESRS 1 tillæg C.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 73
Miljøoplysninger
Omstillingsplan
(E1-1)
Som det fremgår af bankens politik for samfundsansvar
og bæredygtighed, ønsker banken at mindske sin egen
negative indvirkning på miljøet ved et vedvarende fokus
på reduktion af ressourceforbrug og energioptimering
samt gennem medarbejdernes miljøbevidsthed og -kom-
petencer.
Politikken for samfundsansvar og bæredygtighed er
blandt andet udmøntet i en separat omstillingsplan for
klima og miljø, som begge er godkendt af bankens besty-
relse og offentliggjort på bankens hjemmeside.
Omstillingsplanen beskriver bankens målsætninger og
indsatser til at reducere CO
2
e-emissioner frem mod 2030
og til at opnå klimaneutralitet i 2050.
De indirekte CO
2
e-emissioner relateret til bankens udlåns-
og investeringsaktiviteter (scope 3) udgør langt største-
delen af bankens samlede CO
2
e-emission og er derfor fo-
kusområder i omstillingsplanen. I 2023 fastsatte banken
delmål om at reducere CO
2
e-emissionerne med 45% pr.
udlånt mio. kroner og med 50% pr. investeret mio. kroner i
perioden 2020 - 2030.
Ved opstillingen af disse målsætninger blev der taget
højde for allerede opnåede reduktioner på samfundsni-
veau. På EU-niveau blev CO
2
e-emissionerne i perioden
1990 - 2020 reduceret med 32%. For at opnå en reduktion
på 55% i 2030 skal emissio-
nerne i EU således reduceres med yderligere 34% i perio-
den 2020 - 2030. På denne baggrund er bankens målsæt-
ninger for CO
2
e-reduktioner forenelige med både den eu-
ropæiske klimalov og Parisaftalen.
Ved fastsættelsen af målsætningerne har det været afgø-
rende, at banken kan fortsætte sin organiske vækststra-
tegi og øge sine markedsandele. De kvantitative målsæt-
ninger for 2030 er derfor fastsat som intensitetsmålsæt-
ninger.
Banken har iværksat og planlagt en række indsatser i ar-
bejdet med CO
2
e-målsætningerne frem mod 2030. De
omfatter blandt andet kontinuerlig kompetenceudvikling
af bankens medarbejdere, klimadialog med kunder og øv-
rige interessenter, implementering af ESG-scoring i forbin-
delse med kreditvurderinger og investeringsbeslutninger,
samt udvikling af nye ESG-værktøjer og produktløsninger.
Banken vil løbende evaluere indsatserne og vil efter be-
hov iværksætte yderligere indsatser og/eller justere alle-
rede igangsatte indsatser i arbejdet med at reducere
CO
2
e-emissioner, herunder fastsætte 5-års delmål fra
2030 frem mod 2050-målsætningen.
Banken har i 2025 opdateret og fastsat en målsætning
om at reducere CO
2
e-emissionerne fra bankens egen drift
(scope 1 og 2, lokationsbaseret) med 20% i perioden
2025 - 2030. Der vurderes ikke at være betydelige indlej-
rede CO
2
e-emissioner. Banken har iværksat og planlagt
forskellige tiltag med henblik på at reducere emissio-
nerne ved egen drift. For yderligere beskrivelse henvises
til afsnit
side 74 for bankens målsætninger såvel som til-
tag og initiativer på klimaområdet, hvor der også rappor-
teres om bankens fremskridt på målsætningerne.
Klimarelaterede indvirkninger, risici og
muligheder
(E1.SBM-3)
Bankens strategi og forretningsmodel er baseret på et
stærkt kundefokus, sunde kreditmæssige principper og
effektive forretningsprocesser. Forretningsmodellen er
grundlæggende robust over for klimaændringer og vurde-
res generelt modstandsdygtig over for forskellige klima-
scenarier.
Bankens proces for identifikation og vurdering af klimare-
laterede indvirkninger, muligheder og risici er fo-
kuseret på hele værdikæden.
Opstrøms i værdikæden omfatter i al væsentlighed ban-
kens IT-drift. Her er bankens analyse og estimat for kli-
maeffekterne i vidt omfang baseret på Bankdatas vurde-
ringer og identifikation.
Bankens egen drift kan grundlæggende opgøres ud fra
tre processer - bygningsdrift, elforbrug og transport. Ban-
kens processer er identificeret ved at gennemgå bankens
største udgiftsposter. Banken estimerer klimaeffekten
ved at sammentælle den faktiske fysiske aktivitet på
hvert område og multiplicere med en række standarder
for udledning - eksempelvis fra bilkørsel.
Nedstrøms i værdikæden er bankens udlånsforretning og
kapitalforvaltning de primære elementer. Bankens udlåns-
portefølje er opdelt i en række brancher og underbran-
cher, som hver især er mere homogene end den samlede
udlånsportefølje. Klimaeffekten ved bankens udlånsporte-
følje er identificeret ved at multiplicere udlånene i hver
branche med en emissionsintensitet fra E-nettets Bran-
cheemissionsstandard, som er udledt for hver branche
med grundlag i emissionsdata og udlånsdata for hver
sektor. Endvidere er der anvendt virksomhedsspecifikke
emissionsdata for enkelte udlånsforretninger. Emissions-
data for investeringer i kapitalforvaltning og bankens
egenbeholdning er beregnet på baggrund af emissions-
data direkte fra virksomheder og fra eksterne leverandø-
rer af virksomhedsspecifikke emissionsdata.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 74
Miljøoplysninger
Der tages forbehold for, at datakvaliteten på området, pri-
mært emissioner i scope 3, stadig er forbundet med stor
usikkerhed, jf. bilag C fra side 114. Dette skyldes, at data
for udlån er modelbaserede, og for investeringernes ved-
kommende indhentes data direkte fra visse virksomheder
samt fra MSCI, ligesom der i et vist omfang er sket op-
skalering. I takt med at der indhentes virksomhedsspeci-
fikke data og sker udvikling af opgørelsesmetoderne, for-
ventes en gradvis forbedring af rapporteringen på CO
2
e-
emissioner. Dette vil indebære, at tidligere rapporterede
tal kan blive justeret i de kommende år som følge af for-
bedret datakvalitet og opgørelsesmetoder. Der henvises i
fra side 74.
De identificerede vedrørende klimaændringer frem-
går af tabellen i afsnitResultat af dobbelt væsentlig-
hedsanalysefra side 64.
Banken har i 2025 arbejdet med identifikation af væsent-
lige omstillingsrisici. Banken har i forbindelse med udar-
bejdelsen af dobbelt væsentlighedsanalysen identificeret
én væsentlig omstillingsrisiko i relation til bankens indi-
rekte CO
2
e-udledning fra kerneforretningen. Det vurderes
dog, at banken løbende og indenfor kort tidshorisont vil
kunne omstille forretningen, såfremt der bliver behov for
finansiering af andre typer aktiver som følge af klimarela-
terede forhold.
Banken ser generelt landbruget som den mest omstil-
lingsudsatte del af bankens udlånsportefølje på nuvæ-
rende tidspunkt. Således udgør særligt udlån til landbrug
en betydelig del af bankens finansierede emissioner, og
der vurderes at skulle ske en betydelig indsats inden for
landbruget, for at denne del af udlånsporteføljen vil være
forenelig med en klimaneutral økonomi. Det samme gæl-
der bankens finansiering af transportaktiver, som også
kræver en betydelig indsats for at sikre klimaneutralitet.
Banken har foreløbigt kvantificeret denne risiko og afsat
ledelsesmæssige skøn for nedskrivninger, der relaterer
sig til den aktuelle usikkerhed om de udmeldte rammevil-
kår i forbindelse med den grønne trepartsaftale.
Som det fremgår af side 72
har banken fastlagt sine klimamålsætninger med henblik
om at holde den globale temperaturstigning under 2 gra-
der og tilstræbe en begrænsning i stigningen til 1,5 grader
i forhold til det førindustrielle niveau. Bankens risikovur-
dering og -analyse tager udgangspunkt i ovenstående kli-
mascenarie, om end sammenhængen mellem klimasce-
nariet og effekten på bankens udlånsforretning ikke er
blevet kvantificeret på nuværende tidspunkt grundet et
manglende datagrundlag for CO
2
e-emissioner fra ban-
kens udlånskunder. Banken følger i øvrigt udviklingen og
analyser inden for området i den finansielle sektor.
Tidshorisont og forandringshastighed er afgørende for de
risici, som banken står overfor. En stor andel af bankens
udlån vil således være indfriet i løbet af en 10-års hori-
sont, og banken vurderes generelt at være robust over for
ændringer, som indfinder sig gradvist over en periode på
10 år eller længere. Ændringerne i det fysiske klima vur-
deres derfor ikke at udgøre nogen større risiko i sig selv.
Klimaforandringer kan imidlertid nå det finansielle system
hurtigere. Således kan værdien af aktiver, eksempelvis
fast ejendom, blive reduceret på fremadrettede forvent-
ninger, ligesom regulatoriske forandringer kan påvirke
værdierne af stillede sikkerheder.
Politikker for klimaændringer
(E1-2)
Bankens arbejde med de klimarelaterede indvirkninger, ri-
sici og muligheder udspringer af bankens politik for sam-
fundsansvar og bæredygtighed samt omstillingsplan for
klima og miljø.
Formålet er grundlæggende at modvirke klimaændringer
ved at reducere CO
2
e-emissioner. Et væsentligt element i
dette er at forbedre energieffektiviteten, øge udbredelsen
af vedvarende energi og understøtte nye teknologier,
både i bankens egen drift og i værdikæden.
For udlånsporteføljen anvender banken fortrinsvis sin kre-
ditpolitik til at gennemføre indsatser på miljø- og klima-
området. Det gælder i relation til både CO
2
e-reduktioner
og tilpasningen til fysiske risici i forbindelse med kredit-
vurdering og værdiansættelse.
For kapitalforvaltning og investeringer i egenbeholdnin-
gen anvender banken sin politik for integration af bære-
dygtighedsrisici, som fastlægger rammerne for screening
af investeringer, udøvelse af aktivt ejerskab via BankIn-
vest samt eventuel eksklusion af selskaber fra investe-
ringsporteføljer.
For ovennævnte politikker m.v. gælder, at det er direktio-
nens ansvar at sikre, at politikkerne m.v. implementeres
og efterleves. Bestyrelsen har ansvaret for løbende og
mindst én gang årligt at gennemgå og eventuelt opdatere
politikkerne m.v.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 75
Miljøoplysninger
Målsætninger og indsatser for klimaæn-
dringer
(E1-3 og E1-4)
I overensstemmelse med bankens forretningsmæssige
mål, politikker og FN Global Compacts principper om mil-
jøforhold har bankens indsatser blandt andet til formål:
• At bidrage til finansieringen af den grønne omstilling,
herunder udlån til produktion af vedvarende energi
og til at fremme transitionen af produktionserhverv til
en mere klimavenlig fremtid.
• At indgå i dialoger med kunderne om valg af klima-
venlige finansieringsløsninger.
• At yde udlån til kundernes energiforbedringer, herun-
der energirenovering af boliger og køb af elbiler.
• At markedsføre og rådgive om samt i regi af BankIn-
vest medvirke til udvikling af bæredygtige investe-
ringsprodukter.
• At reducere bankens egen negative påvirkning af mil-
jøet mest muligt, blandt andet ved køb af strøm base-
ret på vedvarende energikilder.
• At øge medarbejdernes miljøbevidsthed.
I 2023 fastsatte banken sine målsætninger for reduktion
af CO
2
e-emissionsintensiteten vedrørende udlåns- og in-
vesteringsporteføljen. Disse målsætninger omfatter næ-
sten bankens samlede emissioner og skal understøtte
bankens indsats for at modvirke klimaændringer. Banken
har i flere år arbejdet for at reducere CO
2
e-emissioner fra
bankens egen drift, og banken har i 2025 opdateret og
fastsat en målsætning i relation hertil.
Under forudsætning af en årlig vækst i forretningsomfan-
get på 5% i perioden 2026 - 2030 vil målsætningerne alt
andet lige medføre, at bankens samlede CO
2
e-emission i
absolutte tal vil være steget med 10% i 2030 sammenlig-
net med 2020. Fremskrivningen er behæftet med betyde-
lig usikkerhed, da væksten i forretningsomfanget kan
blive større eller mindre, ligesom der er usikkerhed vedrø-
rende datakvaliteten på CO
2
e-emissioner.
Interne interessenter har været inddraget i fastsættelsen
af bankens reduktionsmålsætninger. Målsætningerne er
. De er ikke
blevet verificeret af eksterne parter. Banken vurderer, at
det på baggrund af bankens størrelse og sektorsammen-
sætning ikke er muligt at fastsætte egentlig sektorspeci-
fikke målsætninger.
Fremskrivning på bankens målsætninger for reduktion af CO
2
e-emissioner (indeks 2020 = 100)
(1) I 2020 havde banken en samlet emission på ca. 530.000 tons CO
2
e i scope 1, 2 og 3, herunder en CO
2
e-intensitet på 10,32 tons pr. udlånt mio. kroner samt
9,66 tons pr. investeret mio. kroner.
(2) Ved en årlig vækst på 5% i både finansieret udlån og investeringer i perioden 2026-2030, og med den realiserede vækst i 2020-2025, vil den samlede vækst i
forretningsomfanget bidrage med en emission på ca. 339.000 tons CO
2
e, svarende til en stigning på 64% i 2030 i forhold til 2020. Det forudsættes, at væksten i
forretningsomfanget sker med en CO
2
e-intensitet, der opfylder målsætningen for 2030.
(3) Bankens målsætning om at reducere CO
2
e-intensiteten ved finansieret udlån med 45% i 2020-2030 til 5,68 tons CO
2
e pr. udlånt mio. kroner vil bidrage med
et fald på ca. 189.000 tons CO
2
e i 2030, svarende til -36%, baseret på udlånsbalancen i 2020.
(4) Bankens målsætning om at reducere CO
2
e-intensiteten ved investeringer med 50% i 2020-2030 til 4,83 tons CO
2
e pr. investeret mio. kroner vil bidrage med
et fald på ca. 93.000 tons CO
2
e i 2030, svarende til -18%, baseret på investeringsporteføljen i 2020.
(5) Målsætningen for bankens emission i scope 1 og 2 er at reducere denne til 289 tons CO
2
e i 2030.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 76
Miljøoplysninger
Målsætninger og indsatser for finansieret udlån
Med basis i 2020 ønsker banken ved udgangen af 2030 at
reducere CO
2
e-emissionsintensiteten i udlånsporteføljen
med 45% pr. udlånt mio. kroner. Banken ønsker at være
CO
2
e-neutral ved udgangen af 2050.
Banken anvender de fælles principper og metoder for op-
gørelse af CO
2
e-emissioner ved udlån, som er udarbejdet
i finanssektoren i Danmark. For privatkunder medregnes
det balanceførte udlån til boligformål og bilkøb. Udlån,
der ikke kan formålsbestemmes, indgår ikke. For er-
hvervskunder indgår det samlede udlån fordelt på bran-
cher. Opgørelsen er i vid udstrækning baseret på gennem-
snitsberegninger og er derfor behæftet med stor usikker-
hed. Datakvaliteten vil blive forbedret, efterhånden som
virksomhedsspecifikke data indhentes. Der henvises til
bilag C fra side 114 for beskrivelse af metode, antagelser
og datakvalitet.
I 2025 steg emissionen ved bankens samlede udlån til
privat- og erhvervskunder med 1,5% til 372.284 tons
CO
2
e. Stigningen skyldes, at bankens samlede udlån i
2025 steg med 12% til 58.073 mio. kroner. Det svarer til
en intensitet på 6,41 tons CO
2
e pr. udlånt mio. kroner pr.
ultimo 2025 mod 7,09 tons pr. ultimo 2024.
Selvom der i 2025 har været udlånsvækst, har der samti-
dig været et fald i bankens CO
2
e-intensitet, hvilket pri-
mært skyldes, at der blev registreret en lavere emission
inden for flere erhvervsbrancher. Udlån til erhvervs- og
landbrugskunder tegnede sig for 94% af bankens totale
emission ved udlån i 2025 med en gennemsnitlig CO
2
e-
intensitet på 8,06 tons pr. udlånt mio. kroner. Udlån til
landbrug bidrog med en intensitet på 25,39 tons CO
2
e pr.
udlånt mio. kroner, mens den gennemsnitlige intensitet
for erhverv eksklusive landbrug var på 5,57 tons CO
2
e.
For private blev emissionen ultimo 2025 opgjort til 21.657
tons CO
2
e, svarende til en intensitet på 1,49 tons CO
2
e pr.
udlånt mio. kroner mod 1,73 tons CO
2
e pr. ultimo 2024.
Omstillingsplanen afspejler bankens ønske om at med-
virke til finansiering af virksomheder, der gør det muligt
Bankens CO
2
e-målsætninger for finansieret udlån
1
Ultimo
2025
Ultimo
2024
Ultimo
2023
Ultimo
2022
Ultimo
2021
Basisår
2020
Ændring
2026-
2030
Mål
2030
Mål
2050
Balanceført udlån, mio. kroner
Privat
2
14.566
12.485
11.533
11.280
10.071
8.444
- Boliger
13.346
11.308
10.451
10.250
9.040
7.433
- Biler
1.220
1.177
1.082
1.030
1.031
1.011
Erhverv
3
43.507
39.275
35.578
33.425
28.138
24.842
Udlån i alt
58.073
51.760
47.111
44.705
38.209
33.286
Emissioner, CO
2
e tons
Privat
21.657
21.548
21.532
22.871
25.168
24.633
- Boliger
8.016
8.225
7.610
8.259
7.280
6.055
- Biler
13.641
13.323
13.922
14.612
17.888
18.578
Erhverv
3
350.627
345.205
371.326
349.997
357.344
318.868
CO
2
e-emission
372.284
366.753
392.858
372.868
382.512
343.501
+48.394
420.678
4
0
Intensitet, CO
2
e tons pr. udlånt mio. kroner
Privat
1,49
1,73
1,87
2,03
2,50
2,92
- Boliger
0,60
0,73
0,73
0,81
0,81
0,81
- Biler
11,18
11,32
12,87
14,18
17,34
18,38
Erhverv
3
8,06
8,79
10,44
10,47
12,70
12,84
CO
2
e-intensitet
6,41
7,09
8,34
8,34
10,01
10,32
-0,73
5,68
0,00
Samlet ændring siden 2020
-38%
-31%
-19%
-19%
-3%
-
-7%-p.
-45%
-100%
(1) CO
2
e-emission ved finansieret udlån indgår nedstrøms i værdikæden som del af scope 3-emissioner. 2020 - 2023 har ikke været genstand for review.
(2) Herudover har banken udlån til private, som ikke kan formålsbestemmes og derfor ikke er omfattet af opgørelsen (4.480 mio. kroner i 2025, 4.077 mio. kroner i
2024, 3.770 mio. kroner i 2023, 3.637 mio. kroner i 2022, 2.970 mio. kroner i 2021 og 2.955 mio. kroner i 2020).
(3) Erhverv omfatter også landbrug.
(4) Fremskrivning under antagelse om udlånsvækst på 5% om året i perioden 2026 - 2030. CO
2
e-emission ved udlån kan stige frem mod 2030, idet banken anvender
et intensitetsmål. Dette er beregnet inklusive den realiserede udlånsvækst i 2020 - 2025.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 77
Miljøoplysninger
for disse at producere og forbruge mere bæredygtigt
og/eller finansiering af investeringer, der bringer en virk-
somhed fremad med den grønne omstilling. Sådanne
virksomheder har ikke nødvendigvis en lav CO
2
e-udled-
ning, men de har behov for finansiering til deres transition
med henblik på at reducere deres direkte og indirekte
CO
2
e-emissioner.
Banken har besluttet følgende indsatser til at reducere
CO
2
e-intensiteten for udlån, jf. bankens omstillingsplan
for klima og miljø:
• Banken ønsker løbende og efter behov at styrke råd-
givernes kompetencer gennem målrettet uddannelse,
således deres kompetencer til enhver tid er kvalifice-
rede og tidssvarende. Dette skal sikre, at de kan
indgå i professionelle dialoger med kunderne om
valg af klimavenlige finansieringsløsninger.
• Banken har et mål om, at alle større erhvervskunder
skal tildeles en ESG-risikoscore inden for de kom-
mende år.
• Banken ønsker at udvikle og formidle produkter, der
har til hensigt at understøtte kundernes bæredygtige
omstilling samt realisering af bankens klimaambitio-
ner.
• Banken ønsker i samarbejde med Totalkredit at fort-
sætte rådgivning om og finansiering af energiforbed-
rende tiltag til privatkunder.
I 2024 udviklede og kvalitetssikrede banken en ramme for
dialog om klimastrategi med bankens største landbrugs-
og erhvervskunder. Samtidig indledte banken et samar-
bejde med landboforeningen, Vestjysk, hvor foreningen
på forsøgsbasis udarbejdede klimaregnskaber for ud-
valgte landbrugskunder for derigennem at sikre et oplyst
grundlag for den fremtidige dialog.
I løbet af 2025 har banken realiseret sin målsætning og
har gennemført dialoger med de landbrugskunder, som
ultimo 2024 repræsenterede mindst 70% af CO
2
e-emis-
sionerne i bankens samlede landbrugsportefølje.
På baggrund af dialogerne kan banken blandt andet kon-
kludere, at 72% af de adspurgte landbrugskunder indenfor
de seneste to år har investeret i løsninger, der reducerer
CO
2
e-udledningen, samt at 54% af kunderne aktuelt arbej-
der med grønne investeringer, der forventes at blive ibrug-
taget indenfor de næste 5 år.
Endvidere indikerede dialogerne, at de adspurgte land-
brugskunder har et betydeligt fokus på at reducere CO₂-
udledninger i produktionen. Dette realiseres gennem en
række initiativer og investeringer, herunder pløjefri dyrk-
ning, gyllekøling, overdækning af tanke samt indkøb af
maskiner, der øger effektiviteten, reducerer brændstoffor-
bruget og forbedrer præcisionen. Endvidere har mange af
landbrugskunderne allerede foretaget eller planlagt inve-
steringer i blandt andet LED-belysning, varmepumper,
jordvarmeanlæg, solceller og vindmøller, hvilket indikerer
en bred indsats for at reducere energiforbruget og omstil-
ling til vedvarende energikilder.
I 2024 indgik regeringen sammen med en række parter en
grøn trepartsaftale for landbruget i Danmark. Aftalen ud-
gør det langsigtede grundlag for en omlægning og en om-
stilling af dele af landbrugsarealerne samt af fødevare-
og landbrugsproduktionen i Danmark. Formålet med afta-
len er blandt andet at understøtte Danmarks målsætning
om, at den samlede udledning af drivhusgasser reduce-
res med 70% i 2030 i forhold til niveauet i 1990.
Trepartsaftalen indeholder en række indsatser og initiati-
ver, herunder en CO
2
e-afgift på emissioner fra husdyr, ud-
tagning af kulstofrige lavbundsjorde, skovrejsning og styr-
kelse af klimateknologier. Der er indgået et politisk forlig
om de tiltag, der skal implementeres over de kommende
år.
Ringkjøbing Landbobank vil fortsat, gennem blandt andet
dialog og målrettede finansieringsløsninger, medvirke til,
at landbrugskunderne får mulighed for at tilpasse sig de
ændrede rammevilkår og iværksætter tiltag der reducerer
CO
2
e-emissionerne.
Banken har i løbet af 2025 også været i dialog om klima-
strategi med de største erhvervskunder, der ultimo 2024
havde en CO
2
e-intensitet over gennemsnittet. Dialogerne
gav banken indsigt i kundernes nuværende klimapositio-
nering, herunder igangværende initiativer og fremtidige
ambitioner. Dialogerne viste endvidere, at 53% af de ad-
spurgte kunder anvender en eller flere grønne energikil-
der, og at 76% inden for de seneste to år har investeret i
løsninger, der reducerer CO₂e-udledningen. Disse investe-
ringsløsninger omfatter blandt andet energioptimering af
bygninger samt investeringer i solcelleanlæg, produkti-
onsudstyr m.v.
Banken vil ligeledes gennem dialog og finansieringsløs-
ninger medvirke til den grønne omstilling for erhvervskun-
der, som også skal forholde sig til ændrede rammevilkår.
F.eks. er der indgået aftaler om CO
2
-afgifter på emissio-
ner i industrien, byggeriet og transportsektoren med en
gradvis implementering frem mod 2030. Generelt forven-
tes det, at virksomhedernes tiltag til at nedbringe deres
CO
2
e-emissioner vil blive forstærket.
På privatområdet forventes en fortsat stigende efter-
spørgsel efter elbiler at reducere emissionsintensiteten
på billån. Samtidig vil den generelle omstilling i energifor-
syningen - herunder fjernvarme og elektrificering, samt
energiforbedrende tiltag i bygninger - bidrage til at redu-
cere udledningsintensiteten for boliglån.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 78
Miljøoplysninger
I dialogen med både privat- og erhvervskunder kan det
desuden være relevant at behandle tilpasningen til fysi-
ske klimarisici.
Målsætninger og indsatser for investeringer
Med basis i 2020 ønsker banken ved udgangen af 2030 at
reducere CO
2
e-emissionsintensiteten ved investeringer i
kapitalforvaltning og egenbeholdning med 50% pr. inve-
steret mio. kroner, og banken ønsker at være CO
2
e-neutral
ved udgangen af 2050.
Modellen til opgørelse af CO
2
e-emissioner ved investerin-
ger tager afsæt i investeringernes aktuelle markedsværdi.
Værdien af aktiver under forvaltning ændres derved ved
udsving i markedskurser. Opgørelsen af investeringspor-
teføljen til CO
2
e-opgørelsen er baseret på et udvælgelses-
kriterium om, at banken har direkte adgang til eller mulig-
hed for at påvirke sammensætningen af investeringerne. I
opgørelsen er der anvendt både udstederspecifikke og
estimerede udledninger. Datakvaliteten er stadig forbun-
det med usikkerhed, idet dækningsgraden for udsteder-
specifikke udledninger endnu ikke er 100%. For yderligere
beskrivelse af metode, antagelser og datakvalitet henvi-
ses til bilag C fra side 114.
Bankens samlede emissioner fra investeringer udgjorde
211.749 tons CO
2
e pr. ultimo 2025, hvilket svarer til en
stigning på 10,8% i forhold til ultimo 2024. Stigningen kan
blandt andet tilskrives, at banken i løbet af 2025 foretog
ændret risikoallokering i de forskellige formueplejepro-
dukter. Bankens samlede investeringer under forvaltning
steg med 8,8% fra 29.853 mio. kroner ultimo 2024 til
32.466 mio. kroner ultimo 2025. Bankens CO
2
e-intensitet
steg således med 1,9% til 6,52 tons CO
2
e pr. investeret
mio. kroner ultimo 2025 sammenlignet med 6,40 tons
CO
2
e pr. investeret mio. kroner ultimo 2024. Banken ar-
bejder fortsat for at opnå målopfyldelse af CO
2
e-
intensiteten ved investeringer i 2030.
Når banken investerer på vegne af kunder, sker det blandt
andet gennem formueplejeprodukter og bankens pulje-
ordning. Den totale emission fra disse udgjorde ultimo
2025 i alt 114.648 tons CO
2
e. Det svarer til en intensitet
på 6,71 tons CO
2
e pr. investeret mio. kroner mod 3,51
tons ultimo 2024.
Udledningen fra øvrige individuelle fuldmagtsprodukter
udgjorde ultimo 2025 i alt 87.565 tons CO
2
e, svarende til
en intensitet på 6,54 tons CO
2
e pr. investeret mio. kroner
mod 9,16 tons ultimo 2024.
Emissionen fra bankens egenbeholdning af investeringer
udgjorde ultimo 2025 i alt 9.536 tons CO
2
e svarende til
4,76 tons pr. investeret mio. kroner mod 15,12 tons ul-
timo 2024.
Banken anvender CO
2
e-opgørelsen fra investeringsaktivi-
teter som udgangspunkt for det kontinuerlige arbejde
med bankens klimarelaterede indvirkninger, risici og mu-
ligheder.
Banken har særligt fokus på formueplejeprodukter og
bankens puljeordning, men også på øvrige fuldmagtspro-
dukter, da bankens kapitalforvaltning på kundernes vegne
tegner sig for langt den største del af emissionen ved in-
vesteringer.
Der sker lovpligtig profilering af kundernes specifikke
præferencer. Banken har således fokus på at gennemføre
profileringerne og efterfølgende at integrere kundernes in-
dividuelle bæredygtighedspræferencer i rådgivningen
som et supplement til deres risikopræference.
Banken har besluttet følgende indsatser til at reducere
CO
2
e-intensiteten for investeringer, jf. bankens omstil-
lingsplan for klima og miljø:
• Over de kommende år vil banken udvikle yderligere
værktøjer/IT-understøttelse til styring af investerings-
porteføljer, herunder indarbejdelse af CO
2
e-
emissioner i bankens investeringsportefølje.
• Banken har et mål om, at alle rådgivningskunder skal
scores i forhold til ESG.
• Banken ønsker at udvikle og formidle produkter til
understøttelse af kundernes bæredygtighedspræfe-
rencer i samarbejde med bankens samarbejdspart-
ner, BankInvest.
Udviklingen af værktøjer og dialog med produktleverandø-
rer er tiltag, som skal være med til at sikre:
• At bankens medarbejdere har mulighed for at moni-
torere CO
2
e-emissionen fra de investeringsporteføl-
jer, som banken forvalter, hvorved der skabes grund-
lag for at fokusere på nedbringelse af emissionen.
• At bankens medarbejdere har mulighed for at moni-
torere CO
2
e-emissionen fra kundernes investerings-
porteføljer, og dermed muliggøre en dialog med ban-
kens kunder om nedbringelse heraf.
• At banken kan have en dialog med relevante leveran-
dører af investeringsprodukter om nedbringelse af
CO
2
e-emissionen i de forskellige produkter.
Ringkjøbing Landbobank distribuerer primært investe-
ringsprodukter fra BankInvest, som samtidig også er ban-
kens væsentligste samarbejdspartner i arbejdet med at få
reduceret CO
2
e-emissionen fra investeringer.
BankInvest har som medlem af Net Zero Asset Mana-
gers-initiativet forpligtet sig til frem mod 2050 at arbejde
for neutralisering af drivhusgasudledninger fra de selska-
ber, der indgår i BankInvests investeringsporteføljer, jf. bi-
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 79
Miljøoplysninger
lag C fra side 114. På kortere sigt har BankInvest forplig-
tet sig til at reducere porteføljernes CO
2
e-emission med
55% inden 2030. Disse mål støtter Ringkjøbing Landbo-
bank op om.
Som distributør har banken adgang til en bred portefølje
af bæredygtige investeringsprodukter inden for både glo-
bale aktier og obligationer samt danske aktier. Dette sik-
rer et solidt og varieret udvalg, som banken kan anvende
ved investeringer på kundernes vegne, ligesom kunderne
også selv kan investere i disse produkter gennem ban-
kens investeringsløsninger.
Gennem samarbejdet med Letpension har kunder i Ringk-
jøbing Landbobank siden 2021 haft mulighed for at
vælge, at en del af deres pensionsopsparing investeres
med ekstra fokus på klima - særligt med henblik på at re-
ducere CO
2
e-emissioner.
Ved at vælge ekstra klimavenlige investeringer bidrager
pensionsopsparingen til tre ambitiøse klimamål, hvoraf
de to første allerede er opfyldt af PFA og dermed også i
Letpension:
• Aktieandelen udledte allerede fra starten 60% mindre
CO
2
end verdensaktieindekset.
• Produktet er blevet klimaneutralt på tværs af alle ak-
tivklasser (scope 1 og 2).
• Frem mod 2030 er ambitionen, at hele produktet skal
være CO
2
-negativt og dermed trække mere CO
2
ud af
atmosfæren, end det udleder.
Ringkjøbing Landbobank bakker op om disse ambitioner
og tilbyder Letpension-produktet til bankens kunder som
integreret del af den almindelige kunderådgivning.
Bankens CO
2
e-målsætninger for investeringer i kapitalforvaltning for kunder og bankens egenbeholdning
1
Ultimo
2025
Ultimo
2024
Ultimo
2023
Ultimo
2022
Ultimo
2021
Basisår
2020
Ændring
2026-
2030
Mål
2030
Mål
2050
Markedsværdi af investeringer, mio. kroner
Formueplejeprodukter
9.420
9.476
9.314
11.863
10.582
9.556
Puljeordning
7.660
6.944
2
5.702
4.864
5.266
4.594
Øvrige fuldmagtsprodukter
13.383
11.695
8.855
5.026
5.222
3.525
Egenbeholdning
2.003
1.738
1.366
1.114
1.162
1.612
Investering i alt
32.466
29.853
2
25.237
22.867
22.232
19.287
Emissioner, CO
2
e tons
Formueplejeprodukter
72.055
29.994
34.279
49.596
97.661
114.299
Puljeordning
42.593
27.622
2
24.757
23.783
31.686
41.907
Øvrige fuldmagtsprodukter
87.565
107.180
67.932
34.777
64.688
29.955
Egenbeholdning
9.536
26.282
70
52
429
88
CO
2
e-emission
211.749
191.078
2
127.038
108.208
194.464
186.249
-11.685
200.064
2
0
Intensitet, CO
2
e tons pr. investeret mio. kroner
Formueplejeprodukter
7,65
3,17
3,68
4,18
9,23
11,96
Puljeordning
5,56
3,98
2
4,34
4,89
6,02
9,12
Øvrige fuldmagtsprodukter
6,54
9,16
7,67
6,92
12,39
8,50
Egenbeholdning
4,76
15,12
0,05
0,05
0,37
0,05
CO
2
e-intensitet
6,52
6,40
2
5,03
4,73
8,75
9,66
-1,69
4,83
0,00
Samlet ændring siden 2020
-32%
-34%
2
-48%
-51%
-9%
-
-18%-p.
-50%
-100%
(1) CO
2
e-emission ved investeringer indgår nedstrøms i værdikæden som del af scope 3-emissioner. Det omfatter både investeringer på vegne af kunder og
investeringer i bankens egenbeholdning. Dog er bankens handelsbeholdninger og ejerandele i sektorselskaber ikke medregnet i egenbeholdningen. 2020 - 2023
har ikke været genstand for review.
(2) I 2025 har banken konstateret en fejl vedrørende beregningen for puljeordningen pr. ultimo 2024. Banken har derfor foretaget en korrektion af de oplyste tal.
Den tidligere angivne markedsværdi på 3.472 mio. kroner er rettet til 6.944 mio. kroner. Endvidere er de tidligere oplyste emissioner korrigeret fra 13.811 tons
CO
2
e til 27.622 tons CO
2
e.
(3) Fremskrivning under antagelse om en vækst i investeringer på 5% om året i perioden 2026 - 2030. CO
2
e-emission ved investeringer kan stige frem mod 2030,
idet banken anvender et intensitetsmål. Dette er beregnet inklusive den realiserede vækst i markedsværdien af investeringer i 2020 - 2025.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 80
Miljøoplysninger
Målsætninger og indsatser for scope 1 og 2
Som et ansvarligt pengeinstitut har banken en målsæt-
ning om, at driften af banken på sigt skal være CO
2
e-
neutral.
Som følge af ændringer i bankens opgørelsesmetode for
Bankens CO
2
e-emis-
sioner og -målsætninger for scope 1 og 2å side 80) har
banken i 2025 revideret sin tidligere fastsatte målsætning
for reduktion af de samlede CO
2
e-emissioner i scope 1 og
2.
Med 2025 som basisår ønsker banken således at redu-
cere den samlede CO
2
e-emission i scope 1 og 2 (lokati-
onsbaseret) med 20% ved udgangen af 2030. Senest i
2050 ønsker banken, at driften er CO
2
e-neutral for scope
1 og 2 samt de dele af scope 3, der vedrører bankens
egen drift.
For 2025 er bankens CO
2
e-emission for scope 1 opgjort
til 51 tons sammenlignet med 70 tons i 2024. Dette sva-
rer til en reduktion på 27%. Reduktionen i bankens scope
1-udledninger skyldes primært lavere emissioner fra ban-
kens transport samt en stigende andel af vedvarende
energi i naturgasforsyningen, idet der i højere grad anven-
des biogas i naturgasnettet.
Bankens scope 2-udledninger, der omfatter bankens el-
forbrug og fjernvarmeforbrug, er opgjort efter både den
lokationsbaserede og den markedsbaserede metode. Den
markedsbaserede metode tager højde for bankens køb af
strøm baseret på vedvarende energi, mens den lokations-
baserede metode tager udgangspunkt i el-deklarationer
for den kommune, hvor hver af bankens lokationer er pla-
ceret. Bankens CO
2
e-emission for scope 2 er i 2025 op-
gjort til 239 tons efter den markedsbaserede metode og
310 tons efter den lokationsbaserede metode.
Som på side 81 dæk-
ker banken sit elforbrug med strøm baseret på vedva-
rende energi. Derfor er elforbruget stort set CO
2
-neutralt
efter den markedsbaserede metode.
I 2025 udgjorde bankens emission ved fjernvarmeforbrug
238 tons. Opgørelsen for 2025 er baseret på de speci-
fikke miljødeklarationer fra de lokale fjernvarmeværker,
der leverer fjernvarme til bankens bygninger og lokaler.
Særligt opvarmningen af bankens hovedsæde i Ringkø-
bing og bygning i Nørresundby er tilknyttet fjernvarme-
værker, som har en lavere andel af vedvarende energi end
landsgennemsnittet.
For at opfylde målsætningen har banken løbende fokus
på at reducere sit eget ressourceforbrug og CO
2
e-emis-
sioner. Det skal blandt andet ske ved at:
• Udskifte bankens egne biler til elbiler i forbindelse
med naturlig udskiftning (scope 1).
• Gennemføre rentable energiforbedringer af bankens
bygninger (scope 2 - varme).
• Fokusere på energiforbrug og energiforbedringer i
forbindelse med indgåelse af nye lejemål og genfor-
handling af eksisterende lejemål (scope 2 - varme).
Herudover er fjernvarmeproduktionen i Danmark i høj
grad baseret på vedvarende energikilder, og der er fastsat
målsætning om CO
2
e-neutralitet i 2030.
I kombination med bankens egne indsatser medfører
dette, at den samlede emission ved bankens egen drift
over tid vil være faldende.
Bankens aktiviteter medfører desuden emissioner inden
for scope 3, herunder relateret til forretningsrejser og IT-
drift
fra side 83. Banken har iværksat indsatser til at reducere
disse, herunder:
• Understøtte lademuligheder for elbiler i forbindelse
med bankens filialer (scope 3).
• Anvende virtuelle møder frem for fysiske møder i vi-
dest muligt omfang (scope 3).
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 81
Miljøoplysninger
Bankens CO
2
e-emissioner og -målsætninger for scope 1 og 2
1
CO
2
e-tons
2025
2
2024
3
2023
2022
2021
Basisår
2025
Ændring
2026-2030
Mål
2030
Mål
2050
Firmabiler
43
57
49
56
58
43
Varme og el
4
8
13
12
11
12
8
Scope 1 i alt
51
70
61
67
70
51
El - markedsbaseret
1
0
0
0
0
1
Fjernvarme - markedsbaseret
5
238
136
130
122
169
238
Scope 2 i alt, markedsbaseret
239
136
130
122
169
239
El - lokationsbaseret
6
72
174
-
-
-
72
Fjernvarme - lokationsbaseret
5
238
230
-
-
-
238
Scope 2 i alt, lokationsbaseret
310
404
-
-
-
310
Total scope 1 og 2, markedsbaseret
290
206
191
189
239
290
Total scope 1 og 2, lokationsbaseret
361
474
-
-
-
361
-72
289
0
(1) Der er foretaget afrundinger i tabellen. Opgørelsen af scope 1 og 2 følger både rapporteringsstandarderne i CSRD og branchestandarderne i Danmark, jf.
bilag A fra side 105. 2021 - 2023 har ikke været genstand for review.
(2) Dækker perioden fra 4. kvartal 2024 til og med 3. kvartal 2025, hvilket skønnes at være dækkende for helåret 2025.
(3) Dækker perioden fra 4. kvartal 2023 til og med 3. kvartal 2024, hvilket skønnes at være dækkende for helåret 2024.
(4) Varmeforbruget ved naturgas for perioden 2021 - 2023 blev i 2024 flyttet fra scope 2 til scope 1, ligesom naturgasforbruget for samme periode blev korrige-
ret i 2024, fordi et enkelt lejemål blev tilføjet.
(5) Emissionen ved fjernvarmeforbrug i den lokationsbaserede opgørelse baseres på miljødeklarationer fra de lokale fjernvarmeværker, der leverer fjernvarme til
bankens bygninger og lokaler. Det gælder også i den markedsbaserede opgørelse for 2025, mens der for årene 2021 - 2024 er anvendt et landsgennemsnit.
(6) For 2024 er anvendt følgende opgørelsesmetode: Emissionen ved elforbrug er der anvendt 200%-metoden fordelt på Vestdanmark og Østdanmark i Energi-
nets årlige miljødeklaration, fordi en del af elproduktionen i Danmark stammer fra fjernvarmeværker. For 2025 er anvendt følgende opgørelsesmetode: Emissio-
nen ved elforbrug er der anvendt seneste tilgængelige data i Energinets el-deklaration med CO2-udledning for den givne kommune for hver lokation.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 82
Miljøoplysninger
Energiforbrug
(E1-5)
Bankens energiforbrug består hovedsageligt af varme og
elektricitet. For det seneste år er det direkte og indirekte
energiforbrug i banken opgjort til 3.888 MWh, hvor 62% er
relateret til fjernvarme og 32% er relateret til bankens el-
forbrug. Det resterende energiforbrug stammer fra kørsel
i firmabiler samt naturgasopvarmning.
Som led i indsatsen for at reducere CO
2
e-emissionen ved
bankens egen drift har banken et vedvarende fokus på
energieffektivisering og reduktion af energiforbruget, jf.
beskrivelsen i afsnitte
side 74.
For eksempel installerede banken i 2024 solceller på ta-
get af en af sine filialer med en effekt på op til 35 MWh
om året. Endvidere har banken i 2025 igangsat implemen-
teringen af et nyt styringssystem til varme og ventilation i
flere af bankens afdelinger. Tiltaget skal bidrage til en
mere effektiv drift og medvirke til at optimere samt redu-
cere bankens forbrug af varme og el.
Derudover dækker banken sit elforbrug med strøm base-
ret på vedvarende energi, dvs. kontraktlige aftaler om ind-
køb af el produceret med vedvarende energikilder.
For 2025 er andelen af vedvarende energi opgjort på bag-
grund af de enkelte fjernvarmeværkers senest tilgænge-
lige miljødeklarationer. I tidligere år er andelen beregnet
som et gennemsnit for fjernvarmesektoren på landsplan.
Faldet i 2025 i bankens samlede energiforbrug baseret på
vedvarende energikilder skyldes, at de areal- og forbrugs-
mæssigt største af bankens lokationer forsynes med
varme fra fjernvarmeværker med en forholdsvis lav andel
af vedvarende energi. Det forventes dog, at andelen af
vedvarende energi vil stige i takt med, at fjernvarmevær-
kerne arbejder med målsætningen om CO
2
-neutralitet i
2030.
Energiforbrug og energiforbrugets sammensætning
1
MWh
2025
2
2024
3
2023
2022
2021
Firmabiler
176
214
182
209
217
Varme og el
4
66
63
60
54
57
- heraf varme og el, der er egenproduceret
med vedvarende energikilder
5
0
0%
0
0%
0
0%
0
0%
0
0%
Direkte energiforbrug (scope 1)
242
277
242
263
274
El
4
1.232
1.463
1.536
1.457
1.553
- heraf el baseret på vedvarende energikilder
1.229
99,8%
1.463
100%
1.536
100%
1.457
100%
1.553
100%
- heraf el, der er egenproduceret med vedvarende ener-
gikilder
5
5
-
-
-
-
Fjernvarme
2.414
2.228
2.411
2.261
2.354
- heraf fjernvarme baseret på
vedvarende energikilder
6
1.395
58%
1.738
78%
1.832
76%
1.628
72%
1.695
72%
Indirekte energiforbrug (scope 2)
3.646
3.691
3.947
3.718
3.907
Samlet energiforbrug (scope 1 og 2)
3.888
3.968
4.189
3.981
4.181
- heraf produceret med fossile energikilder
1.264
33%
766
19%
820
20%
896
23%
933
22%
- heraf produceret med vedvarende energikilder
2.624
67%
3.202
81%
3.369
80%
3.085
77%
3.248
78%
(1) Der er foretaget afrundinger i tabellen. Banken har på intet tidspunkt dækket sit energiforbrug fra atomkraft. 2021 - 2023 har ikke været genstand for review.
(2) Dækker perioden fra 4. kvartal 2024 til og med 3. kvartal 2025, hvilket skønnes at være dækkende for helåret 2025.
(3) Dækker perioden fra 4. kvartal 2023 til og med 3. kvartal 2024, hvilket skønnes at være dækkende for helåret 2024.
(4) Varmeforbruget ved naturgas for perioden 2021 - 2023 blev i 2024 flyttet fra scope 2 til scope 1, ligesom naturgasforbruget for samme periode blev korrigeret
i 2024, fordi et enkelt lejemål blev tilføjet.
(5) Til og med 2024 havde banken ingen egenproduceret vedvarende energi i forbindelse med sine bygninger. I 2025 har banken produceret 18 MWh og anvendt 5
MWh el fra solcelleanlæg på en af bankens bygninger. De resterende 13 MWh er sendt ud på nettet og er blevet anvendt af andre. Banken anvender ikke brænd-
stof fra vedvarende energikilder.
(6) For årene 2021 - 2024 er andelen af vedvarende energiandel beregnet som fjernvarmesektorens gennemsnit på landsplan. For 2025 er den vedvarende energi-
andel opgjort ud fra de enkelte fjernvarmeværkers senest tilgængelige miljødeklarationer.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 83
Miljøoplysninger
Vandforbrug og samlet energiforbrug i GJ
1
2025
2
2024
3
2023
2022
2021
Vandforbrug, opgjort i m
3
3.942
3.854
4.160
4.085
3.462
Samlet energiforbrug (scope 1 og 2), opgjort i GJ
4
14.000
14.284
15.083
14.334
15.055
(1) Disse nøgletal følger branchestandarderne i Danmark, jf. bilag A fra side 105, og er ikke en del af rapporteringsstandarderne i CSRD. 2021 - 2023 har ikke
været genstand for review.
(2) Dækker perioden fra 4. kvartal 2024 til og med 3. kvartal 2025, hvilket skønnes at være dækkende for helåret 2025.
(3) Dækker perioden fra 4. kvartal 2023 til og med 3. kvartal 2024, hvilket skønnes at være dækkende for helåret 2024.
(4) Varmeforbruget ved naturgas for perioden 2021 - 2023 blev korrigeret i 2024, fordi et enkelt lejemål blev tilføjet.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 84
Miljøoplysninger
Drivhusgasemissioner
(E1-6)
Ringkjøbing Landbobank har opgjort sin samlede CO
2
e-
emission til 585.238 tons for 2025 mod 559.159 tons for
2024 under den markedsbaserede opgørelse.
Siden 2020 er bankens samlede emission faldet fra 243
tons CO
2
e pr. mio. kroner i basisindtjening til 143 tons i
2025. I samme periode er bankens basisindtjening øget
med 88%.
Som beskrevet i afsnittet Klimarelaterede indvirkninger,
risici og mulighederside 72 er der usikkerhed om da-
takvaliteten på specielt scope 3-emission.
Scope 1-emission
Bankens scope 1-emission faldt i 2025 med 19 tons fra
70 tons CO
2
e til 51 tons CO
2
e. Faldet skyldes primært en
reduceret udledning fra firmabiler samt en stigning i an-
delen af vedvarende energi i naturgasforsyningen, idet
biogas i højere grad indgår i naturgasnettet. Kørsel i ban-
kens firmabiler udgjorde 84% af scope 1-emissionen i
2025, mens de resterende 16% blev genereret af varme-
produktion med naturgas, som indgår i den lokale forsy-
ning i enkelte af bankens filialer.
Scope 2-emission
Bankens scope 2-emission er for 2025 opgjort til 310
tons ved anvendelse af den lokationsbaserede metode og
til 239 tons ved anvendelse af den markedsbaserede me-
tode.
I 2025 udgjorde bankens emissioner fra fjernvarmefor-
brug 238 tons. Opgørelsen er baseret på specifikke miljø-
deklarationer fra de lokale fjernvarmeværker, der leverer
varme til bankens bygninger og lokaler. Særligt opvarm-
ningen af bankens hovedkontor i Ringkøbing samt konto-
ret i Nørresundby er tilknyttet fjernvarmeværker med en
lavere andel af vedvarende energi end landsgennemsnit-
tet. Det forventes, at fjernvarmesektoren generelt vil om-
stille varmeproduktionen til vedvarende energikilder inden
2030 i forbindelse med CO
2
-neautralitet i 2030 i sektoren.
Scope 3-emission
Den totale indirekte emission ved bankens aktiviteter
(scope 3) er opgjort til 584.948 tons CO
2
e i 2025. Det
dækker over emissioner i GHG protokollens kategori 6
(forretningsrejser) og kategori 15 (investeringer).
Emissionen for kategori 15 udgjorde 584.865 tons CO
2
e i
2025, hvilket svarer til en stigning på 25.992 tons sam-
menlignet med 2024. Kategorien omfatter bankens CO
2
e-
emission ved finansieret udlån, investeringer i kapitalfor-
valtning og bankens egenbeholdning samt IT-drift.
Stigningen kan primært henføres til bankens investerings-
portefølje, hvor CO
2
e-emissionsintensiteten var højere i
2025 end i 2024. Emissionen ved investeringer steg såle-
des med 20.671 tons CO
2
e i perioden. Derudover steg
emissionen ved bankens finansierede udlån med 5.531
tons CO
2
e fra 2024 til 2025, hvilket primært skyldes en
vækst i de samlede udlån på 12%.
IT-driften og IT-udviklingen i banken er outsourcet til
Bankdata, som har videreliciteret den energikrævende IT-
drift til JN Data. IT-driften er opgjort til en samlet emis-
sion på 832 tons CO
2
e for 2025, hvilket er et fald på 210
tons i forhold til 2024. Med virkning fra primo 2023 har el-
forbruget herved været baseret på vedvarende energikil-
der, idet Bankdata og JN Data har indgået en langvarig
Power Purchase Agreement (PPA), og i den forbindelse
blev der opført en solcellepark.
Bankens forretningsrejser er opgjort til en samlet emis-
sion på 83 tons CO
2
e i 2025. Forretningsrejser omfatter
arbejdsrelateret kørsel i medarbejdernes egne biler samt
indkøbt transport via taxa, tog, færge og fly. Emissionen
ved forretningsrejser er steget med 3 tons CO
2
e i forhold
til 2024.
Af faktaboksen i bilag C fra side 114 fremgår en oversigt
på definitionen af scope 3-emissioner, herunder udeladte
kategorier der vurderes at være forbundet med en lav
CO
2
e-emission. For yderligere beskrivelse af metode og
opgørelsesusikkerhed henvises ligeledes til bilag C.
CO
2
-optag m.v.
(E1-7 og E1-8)
Banken ejer Sæbygård Skov (via selskabet Sæbygård
Skov A/S), som er opgjort til at have bundet yderligere
knap 800 tons CO
2
i 2025. Den totale CO
2
-binding i sko-
ven er i 2025 blevet revurderet på baggrund af en vurde-
ring af skovmassens omfang og opgjort til ca. 105.000
tons ultimo året mod ca. 112.000 tons ultimo 2024. Sko-
ven er ikke certificeret efter en FN-godkendt standard.
Opgørelsen af CO
2
-lageret og -optaget for Sæbygård Skov
er udarbejdet af en ekstern part, som ved opgørelsen har
taget udgangspunkt i en model udarbejdet af Skovdyrker-
foreningen. Der er blandt andet sket justeringer på bag-
grund af en tilvækstmodel for træsorter fra Københavns
Universitet samt IPCC's anbefalinger med hensyn til kul-
stofbinding. Eftersom opgørelsen er modelbaseret, er den
naturligt forbundet med usikkerhed.
Banken køber ikke CO
2
-kreditter og anvender i øvrigt ikke
kulstofprissætningsordninger.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 85
Miljøoplysninger
Bankens CO
2
e-emissioner
1
CO
2
e-tons
Basisår
2024
2025
Ændring
2024-2025
2030
2050
Årligt %-mål
/ Basisår
Scope 1-emission
2
Scope 1-emission
51
70
51
-27%
Procentdel af scope 1-emission fra regulerede
emissionshandelsordninger (%)
0
0
0
-
Scope 2-emission
2
Lokationsbaseret scope 2-emission
310
404
310
-23%
Markedsbaseret scope 2-emission
136
239
+76%
Scope 1- og 2-emissioner, lokationsbaseret
361
474
361
-24%
289
0
-4,3%
Scope 1- og 2-emissioner, markedsbaseret
206
290
+41%
Væsentlige scope 3-emissioner
3
Samlede indirekte scope 3-emissioner
558.953
4
584.948
+5%
1 Indkøbte varer og tjenesteydelser
2 Kapitalgoder
3 Brændstof- og energirelaterede aktiviteter
4 Opstrøms transport og distribution
5 Affald dannet i driften
6 Forretningsrejser
80
83
+4%
7 Medarbejderpendling
8 Opstrøms leasede aktiver
9 Nedstrøms transport
10 Forarbejdning af solgte produkter
11 Anvendelse af solgte produkter
12 Behandling af udtjente solgte produkter
13 Nedstrøms leasede aktiver
14 Franchising
15 Investeringer
558.873
4
584.865
+5%
- IT-drift hos Bankdata og JN Data
1.042
832
-20%
- Finansieret udlån
343.501
366.753
372.284
+2%
420.678
5
0
+2,0%
6
- Investeringsportefølje
186.249
191.078
4
211.749
+11%
200.064
7
0
+0,7%
8
Samlede drivhusgasemissioner
Samlede drivhusgasemissioner, lokationsba-
serede (CO
2
e tons)
559.427
4,9
585.309
9
+5%
Samlede drivhusgasemissioner, markedsba-
serede (CO
2
e tons)
559.159
4
585.238
+5%
(1) Der er foretaget afrunding i tabellen. Opgørelsen følger rapporteringsstandarderne i ESRS 1 punkt 62 - 67, jf. faktaboksen i bilag C fra side 114, og branchestan-
darderne i Danmark, jf. bilag A fra side 105.
(2) Emissionerne i scope 1 og 2 for 2024 er beregnet på grundlag af perioden fra 4. kvartal 2023 til og med 3. kvartal 2024, og tilsvarende er emissionerne for 2025
beregnet på grundlag af perioden fra 4. kvartal 2024 til og med 3. kvartal 2025, hvilket i begge tilfælde vurderes at være repræsentativt for henholdsvis helåret
2024 og 2025. Målsætningen for scope 1 og 2 afspejler målet om en 20% reduktion i 2030 baseret på den lokationsbaserede opgørelse med 2025 som basisår.
(3) Emissionerne i scope 3 ved forretningsrejser og udliciteret IT-drift er opgjort for første gang for 2023, jf. beskrivelsen i bilag C. Emissionen ved IT-drift i 2024 er
baseret på 2023-tal fra Bankdata og JN Data, ligesom emissionen ved IT-drift i 2025 er baseret på 2024-tal, hvilket i begge tilfælde skønnes at være dækkende for
henholdsvis helåret 2024 og 2025. Målsætningerne for finansieret udlån og investeringsporteføljen afspejler bankens målsætninger om reduktioner i 2030 på
henholdsvis 45% og 50% i CO
2
e-intensiteten herved med 2020 som basisår. Banken har ikke fastsat delmål for 2025 eller mål for de øvrige kategorier i scope 3.
(4) I 2025 har banken konstateret en fejl vedrørende beregningen for puljeordningen pr. ultimo 2024. Banken har derfor i forbindelse med udarbejdelse af bære-
dygtighedsrapporteringen for 2025 foretaget en korrektion af de oplyste tal.
(5) Fremskrivning under antagelse om udlånsvækst på 5% om året i perioden 2026 - 2030. CO
2
e-emission ved udlån kan stige frem mod 2030, idet banken anven-
der et intensitetsmål. Dette er beregnet inklusive den realiserede udlånsvækst i 2020 - 2025.
(6) CO
2
e-emission ved udlån kan i absolutte tal stige frem mod 2030, idet banken anvender et intensitetsmål og forudsætter en årlig udlånsvækst.
(7) Fremskrivning under antagelse om en vækst i investeringer på 5% om året i perioden 2026 - 2030. CO
2
e-emission ved investeringer kan stige frem mod 2030,
idet banken anvender et intensitetsmål. Dette er beregnet inklusive den realiserede vækst i markedsværdien af investeringer i 2020 - 2025.
(8) CO
2
e-emission ved investeringer kan i absolutte tal stige frem mod 2030, idet banken anvender et intensitetsmål og forudsætter en årlig vækst i markedsvær-
dien af investeringer.
(9) Indeholder markedsbaseret emissioner fra eksterne samarbejdspartnere.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 86
Miljøoplysninger
Bankens CO
2
e-emissionsintensitet i forhold til basisindtjening
1
CO
2
e-tons pr. mio. kroner
2025
2
2024
3
2023
2022
2021
Ændring
2024-2025
Samlede scope 1-, 2- og 3-emissioner
4
Lokationsbaserede emissioner
143,1
137,5
5
4,1%
Markedsbaserede emissioner
143,1
137,5
5
136,1
168,2
237,3
4,1%
(1) Intensiteten er beregnet med bankens basisindtjening, jf. side 5. 2021 - 2023 har ikke været genstand for review.
(2) For 2025 dækker scope 1 og 2 perioden fra 4. kvartal 2024 til og med 3. kvartal 2025, hvilket skønnes at være dækkende for helåret 2025.
(3) For 2024 dækker scope 1 og 2 perioden fra 4. kvartal 2023 til og med 3. kvartal 2024, hvilket skønnes at være dækkende for helåret 2024.
(4) Varmeforbruget ved naturgas for perioden 2021 - 2023 blev i 2024 korrigeret, fordi et enkelt lejemål er blevet tilføjet.
(5) I 2025 har banken konstateret en fejl vedrørende beregningen for puljeordningen pr. ultimo 2024. Banken har derfor i forbindelse med udarbejdelse af bære-
dygtighedsrapporteringen for 2025 foretaget en korrektion af de oplyste tal.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 87
Miljøoplysninger
Taksonomirapportering
Taksonomiforordningen har til formål at opstille kriterier
for, hvornår en virksomheds aktiviteter kan betragtes som
bæredygtige.
Banken skal erklære, at ingen aktiviteter hævdes at have
tilknytning til økonomiske aktiviteter, der kvalificeres som
miljømæssigt bæredygtige i henhold til artikel 3 og 9 i for-
ordning (EU) 2020/852 (Klassificeringsforordningen).
Banken har derfor valgt ikke at fremlægge taksonomirap-
portering i henhold til kommissionens delegerede forord-
ning (EU) 2026/73 af 4. juli 2025 om ændring af delegeret
forordning (EU) 2021/2178.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 88
Sociale oplysninger
Egen arbejdsstyrke
(ESRS S1)
Ringkjøbing Landbobank tilstræber at sikre attraktive og
ordentlige arbejdsforhold for bankens medarbejdere
samt at opretholde et godt samarbejde med bankens øv-
rige interessenter. Det er bankens ønske, at et stort flertal
af medarbejderne oplever høj trivsel og stor tilfredshed i
deres arbejde.
Nedenstående tabel viser en oversigt over oplysningskra-
vene i ESRS S1 med henvisninger til de relevante sider i
rapporteringen.
Oversigt på oplysningskrav om egen arbejdsstyrke
ESRS S1
Oplysningskrav
Sidetal
S1.SBM-2
Interessenternes interesser og synspunkter
62 - 63
S1.SBM-3
Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
88
S1-1
Politikker vedrørende egen arbejdsstyrke
88 - 89
S1-2
Processer for dialog med egen arbejdsstyrke og arbejdstagerrepræsentanter om indvirkninger
89 - 91
S1-3
Processer til afhjælpning af negative indvirkninger samt kanaler, hvorigennem egen arbejdsstyrke
kan give udtryk for betænkeligheder
89 - 91
S1-4
Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på egen arbejdsstyrke og tilgange til at
håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med egen arbejdsstyrke
og effektiviteten af disse tiltag
91 - 92
S1-5
Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, fremme af positive
indvirkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder
91 - 92
S1-6
Karakteristika for virksomhedens ansatte
92 - 95
S1-7
Karakteristika for ikkeansatte i virksomhedens egen arbejdsstyrke
88
S1-8
Kollektive forhandlinger og social dialog
92 - 95
S1-9
Mangfoldighedsindikatorer
91 - 92
S1-10
Passende aflønning
92 - 95
S1-11
Social beskyttelse
-
S1-12
Personer med handicap
-
S1-13
Indikatorer for uddannelse og kompetenceudvikling
92 - 95
S1-14
Sundheds- og sikkerhedsindikatorer
-
S1-15
Indikatorer for balancen mellem arbejdsliv og privatliv
-
S1-16
Indikatorer for vederlag (lønforskel og samlet aflønning)
92 - 95
S1-17
Hændelser, klager og alvorlige indvirkninger på menneskerettighederne
92 - 95
”-” angiver, at banken ikke rapporterer på oplysningskravet, idet det ikke er relevant for bankens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 89
Sociale oplysninger
Arbejdsstyrkerelaterede indvirkninger, ri-
sici og muligheder
(S1.SBM-3 og S1-7)
Ringkjøbing Landbobank lægger stor vægt på medarbej-
dernes arbejdsforhold, herunder sundhed og trivsel. For
at understøtte dette arbejder banken målrettet for at
fremme inklusion, diversitet samt sikre lige muligheder
for og behandling af alle, uanset køn m.v. Derudover prio-
riteres uddannelse og udvikling af medarbejdernes kom-
petencer højt. Som en vidensarbejdsplads anser banken
disse faktorer for afgørende for at kunne tiltrække og
fastholde dygtige medarbejdere med de rette kompeten-
cer og kvalifikationer.
Banken betragter dermed arbejdsvilkår samt ligebehand-
ling af og lige muligheder for alle medarbejdere som væ-
sentlige bæredygtighedsemner for bankens egen arbejds-
styrke. De identificerede indvirkninger, risici og mulighe-
der for bankens egen arbejdsstyrke fremgår af tabellen i
afsnitResultat af dobbelt væsentlighedsanalyse
side 64.
Alle bankens medarbejdere er omfattet af rapporteringen
om bankens egen arbejdsstyrke. Med henvisning til de
væsentlige indvirkninger har banken vurderet, at disse for-
hold påvirker alle medarbejdere ens, og der foretages der-
for ingen opdeling af arbejdsstyrken i grupper med forhø-
jet risiko eller lignende. Denne vurdering baserer sig
blandt andet på, at bankens medarbejdere er omfattet af
den lokale virksomhedsoverenskomst, en årlig medarbej-
derudviklingssamtale med samtidig løndrøftelse samt
bankens politikker m.v. om medarbejderforhold, ligestil-
ling og aflønning. Banken har i 2025 ikke registreret til-
fælde af væsentlige negative indvirkninger på bankens
egen arbejdsstyrke i relation til passende aflønning, kol-
lektive overenskomster eller ligestilling.
I forbindelse med kravet i CSRD om offentliggørelse af
oplysninger om bankens ikkeansatte har banken define-
ret, at en ikkeansat er en person, der arbejder for banken
uden at være direkte ansat af banken, f.eks. som konsu-
lent, vikar eller selvstændig. De ikkeansatte udfører opga-
ver på samme lokationer som bankens medarbejdere,
men eftersom de ikke er ansat af banken, er de typisk
ikke omfattet af bankens overenskomster, personalevil-
kår m.m. I 2025 har banken ikke haft nogen ikkeansatte
Politikker vedrørende egen arbejdsstyrke
(S1-1)
Bankens arbejde med håndtering af væsentlige indvirk-
ninger for egen arbejdsstyrke er forankret i forskellige po-
litikker m.v.
Politikkerne m.v. er blandt andet med til at etablere, ud-
vikle, fremme og løbende evaluere medarbejdernes ar-
bejdsforhold, ligestilling, sundhed og trivsel på tværs af
organisationen.
Det er særligt bankens politik for medarbejderforhold og
politik for det underrepræsenterede køn, der fastlægger
de grundlæggende principper og retningslinjer for håndte-
ringen af medarbejdernes arbejdsforhold, ligestilling,
sundhed og trivsel. Politikkerne suppleres desuden af
bankens adfærdskodeks, medarbejderhåndbog samt den
indgåede standardoverenskomst og den lokale virksom-
hedsoverenskomst.
Bankens politik for medarbejderforhold fastlægger prin-
cipperne for, hvordan banken ønsker at behandle sine
medarbejdere inden for en række områder, herunder ar-
bejdsforhold, ligestilling, diversitet, sundhed, aflønning,
uddannelse og kompetenceudvikling samt arbejdstager-
og menneskerettigheder. Politikken gælder for samtlige
medarbejdere i banken og er tilgængelig for medarbej-
derne på bankens intranet og hjemmeside.
Bankens politik for det underrepræsenterede køn har til
formål at øge andelen af det underrepræsenterede køn i
bankens ledelseslag. Både blandt de repræsentantskabs-
valgte bestyrelsesmedlemmer og de medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer er der opnået en ligelig kønsfor-
deling i henhold til Kønsbalanceloven. Læs mere om be-
styrelsens kønsdive
7.
Bestyrelsen har endvidere fastsat et måltal for andelen af
det underrepræsenterede køn i bankens øvrige ledelsesni-
veauer, ligesom der er iværksat tiltag for opfyldelse af det
fra side 91.
Bankens direktion er ansvarlig for at sikre, at der mindst
én gang årligt rapporteres til bestyrelsen både om efterle-
velsen af politikken for medarbejderforhold og om politik-
ken og måltal for det underrepræsenterede køn. Ligele-
des er direktionen overordnet ansvarlig for implemente-
ringen af disse samt for iværksættelsen af nødvendige til-
tag, hvis politikkerne ikke efterleves.
Bestyrelsen fører tilsyn med, at politikkerne implemente-
res, efterleves og fungerer efter hensigten. Endvidere er
bankens bestyrelse efter indstilling fra direktionen an-
svarlig for, at politikkerne gennemgås og eventuelt opda-
teres løbende og mindst én gang årligt.
I lighed med bankens kunder, samarbejdspartnere og øv-
rige interessenter, er alle bankens medarbejdere ligeledes
omfattet og beskyttet af bankens politik for dataetik. Ban-
kens arbejde med dataetik og dataanvendelse er uddybet
- og IT-fra side 96.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 90
Sociale oplysninger
Mangfoldighed og inklusion
Som det fremgår af bankens politik for medarbejderfor-
hold, har banken fokus på at fremme mangfoldighed og
inklusion. Banken udvikler og vedligeholder løbende initia-
tiver, som skal understøtte ligestilling og diversitet samt
sikre attraktive vilkår og betingelser for alle bankens med-
arbejdere - uanset køn eller anden baggrund. Endvidere
tilstræber banken at give medarbejderne lige muligheder
for udvikling.
Derudover fremgår det af politikken, at banken ikke ac-
cepterer diskrimination på grund af køn, kønsidentitet/-
opfattelse, alder, familiær og/eller ægteskabelig status,
social baggrund, nationalitet, race, etnisk baggrund, even-
tuelt handicap, seksuel observans, religion og/eller poli-
tisk tilhørsforhold, ligesom chikane og mobning - herun-
der seksuelt relaterede krænkelser - heller ikke tolereres.
Bankens HR-afdeling følger løbende op på efterlevelsen
af politikken. Banken har desuden etableret en whistleblo-
werordning, som giver alle medarbejdere mulighed for at
indberette blandt andet tilfælde af diskrimination, chikane
og mobning - også anonymt. Der henvises til afsnittet
Whistleblowerpolitik og -ordningfra side 100.
Den ansvarlige for HR-afdelingen eller den autoriserede
person under whistleblowerordningen har ansvaret for at
undersøge og behandle betænkeligheder vedrørende ad-
færd i strid med gældende lovgivning eller bankens in-
terne regler. Ved modtagelse af en indberetning iværk-
sættes straks en uafhængig undersøgelse, og i tilfælde af
potentielle afhængighedsforhold mellem involverede par-
ter implementeres passende imødegående tiltag.
Den ansvarlige for undersøgelsen er forpligtet til at rap-
portere alle væsentlige overtrædelser og relaterede for-
hold direkte til direktionen. Hvis indberetningen vedrører
et direktionsmedlem, rapporteres sagen direkte til besty-
relsesformanden. Manglende overholdelse af gældende
lovgivning eller bankens interne regler kan føre til ansæt-
telsesretlige konsekvenser og/eller sanktioner.
Menneskerettighedspolitiske forpligtelser
Ringkjøbing Landbobank støtter op om internationale ar-
bejdstager- og menneskerettigheder, som både er grund-
læggende forankret i den danske arbejdsmarkedsmodel
og baseret på internationale konventioner, normer og
for Menne-
Grundlæggende Arbejdstagerrettigheder, ligesom banken
Bankens arbejde med at sikre overholdelse af arbejdsta-
ger- og menneskerettigheder er blandt andet forankret i
bankens politik for medarbejderforhold, politik for ansvar-
ligt indkøb samt bankens adfærdskodeks.
Banken betragter arbejdstager- og menneskerettighe-
derne som et fundament for et trygt, retfærdigt og lige-
værdigt samfund, og banken tager afstand fra enhver
form for overtrædelse af disse rettigheder - både i relatio-
nen til bankens medarbejdere, kunder, samarbejdspart-
nere og øvrige interessenter.
Banken ser det som en naturlig del af sit ansvar at være
aktiv i arbejdet for lige rettigheder, og indsatsen for at
sikre overholdelsen af arbejdstager- og menneskeret-
tighederne er således en kontinuerlig proces. Gennem en
åben kultur, tydelige rapporteringsveje samt strukturerede
politikker, arbejdsgange m.v. opfordres bankens medar-
bejdere til at reagere på overtrædelser af arbejdstager- og
menneskerettighederne, herunder diskrimination og
krænkelser.
Bankens politikker fastlægger klare forventninger og ret-
ningslinjer vedrørende sundhed og sikkerhed for medar-
bejdere, kunder og samarbejdspartnere. Derudover frem-
går det af politikkerne, at banken ikke tolerer tvangsar-
bejde, børnearbejde og menneskehandel, ligesom banken
ønsker, at der skal være ordentlige arbejdsforhold. Be-
stemmelserne er integreret i bankens politikker med hen-
blik på at reducere risikoen for overtrædelse af arbejdsta-
ger- og menneskerettigheder i hele bankens værdikæde.
Som en dansk relationsbank med tætte relationer til både
kunder og medarbejdere vurderer Ringkjøbing Landbo-
bank, at bankens risici relateret til overtrædelse af ar-
bejdstager- og menneskerettighederne er lave. Banken
har udelukkende afdelinger i Danmark, hvor arbejdstager-
forhold er velregulerede.
Arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejdsulykker
Bankens procedurer og initiativer til forebyggelse af ar-
bejdsulykker er fastlagt i bankens politikker og forret-
ningsgange m.v. på området. Der henvises til side 31 i le-
delsesberetningen for yderligere oplysninger herom.
Initiativer til dialog med egen arbejds-
styrke
(S1-2 og S1-3)
Processer for dialog med egen arbejdsstyrke
Banken har etableret forskellige processer for at sikre en-
gagement og dialog med medarbejderne. På det overord-
nede niveau inkluderer dette et samarbejdsudvalg, ar-
bejdsmiljøudvalg, lønudvalg, medarbejderrepræsentanter
i bestyrelsen samt løbende interaktion med fagforeningen
Finansforbundet. På medarbejderniveau gennemfører
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 91
Sociale oplysninger
banken årligt medarbejderundersøgelser, omfattende triv-
selsmålinger og medarbejderudviklingssamtaler.
Banken har nedsat et samarbejdsudvalg bestående af fire
medarbejderrepræsentanter og fire arbejdsgiverrepræ-
sentanter. Udvalget har til formål at drøfte og udvikle initi-
ativer, der understøtter en velfungerende arbejdsplads
samt fremmer både trivsel og effektivitet. Udvalget holder
som udgangspunkt møde én gang hvert kvartal. Udvalgs-
formanden har ansvaret for, at møderne afholdes, og at
indgåede aftaler implementeres.
På møderne får medarbejderrepræsentanterne mulighed
for at drøfte relevante emner med ledelsen og fremføre
deres synspunkter og meninger om arbejdspladsen, her-
under indvirkningerne på arbejdsstyrken m.v. Der udarbej-
des referat af hvert møde, som efterfølgende offentliggø-
res på bankens intranet, så alle medarbejdere informeres
om de afholdte drøftelser og eventuelle tiltag.
Endvidere har banken et arbejdsmiljøudvalg, som har til
formål at planlægge, lede og koordinere indsatsen vedrø-
rende sikkerhed og sundhed i banken samt gennemføre
en årlig arbejdsmiljødrøftelse. Udvalget består af to med-
arbejderrepræsentanter og to repræsentanter fra ledel-
sen.
I henhold til selskabslovgivningen har bankens medarbej-
dere ret til at have repræsentanter i bankens bestyrelse.
Banken har i den forbindelse fire medarbejdervalgte be-
styrelsesmedlemmer, som deltager på lige vilkår med de
øvrige bestyrelsesmedlemmer i bestyrelsesarbejdet.
Størstedelen af bankens medarbejdere er organiseret i
fagforeningen Finansforbundet, og banken selv er med-
lem af Finans Danmark, der siden 1. januar 2024 også har
fungeret som arbejdsgiverforening.
Banken følger den standardoverenskomst gældende for
årene 2025 - 2028, som blev indgået mellem Finans Dan-
mark og Finansforbundet i 1. kvartal 2025. Standardover-
enskomsten medvirker til at sikre medarbejderne gode ar-
bejdsforhold - herunder bestemmelser vedrørende ar-
bejdstid, minimumsløn og overtidsbetaling.
Herudover er der i 2025 indgået en ny 3-årig lokal virk-
somhedsoverenskomst i bankens lønudvalg, som fast-
lægger nærmere bestemmelser om aflønningsforhold
samt eventuelle personalefordele. Lønudvalget består af
fire ledelsesrepræsentanter og fire medarbejderrepræ-
sentanter. Virksomhedsoverenskomsten har efterføl-
gende været til urafstemning blandt de af bankens med-
arbejdere, som er medlem af fagforeningen Finansforbun-
side 91.
Banken gennemfører
samtlige medarbejdere. Målingen indgår
som et centralt element i den årlige medarbejderudvik-
lingssamtale med medarbejderne.
Målingen i 2025 viste et rekordhøjt niveau for medarbej-
dernes trivsel og tilfredshed med en overordnet gennem-
snitlig score på 8,8 på en skala fra 1-10, hvor 1 angiver
helt uenig og 10 helt enig. Samtlige 19 spørgsmål op-
nåede en score, der enten var højere end eller tilsvarende
året før. Den samlede gennemsnitlige score var 8,7 i
2024. For
scoren fra 8,9 i 2024 til 9,0 i 2025, mens spørgsmålet
fastholdt en score på 9,1 i
2025.
Analysen anvendes som et ledelses- og medarbejder-
værktøj, der giver indsigt i medarbejderens generelle triv-
sel samt opfattelse af banken som arbejdsplads. Ved be-
svarelser, der indikerer lav trivsel, kontaktes medarbejde-
ren direkte af HR-afdelingen med henblik på en åben dia-
log om udfordringer og mulige løsninger.
Alle bankens medarbejdere har mindst én gang årligt en
udviklingssamtale med vedkommendes leder, hvor emner
som trivsel, tilfredshed, udviklingsønsker, behov for kom-
petenceudvikling og aflønning drøftes. Derudover afhol-
des efter behov en opfølgningssamtale med henblik på at
sikre kontinuitet og fremdrift i de eventuelt aftalte tiltag.
Både medarbejderudviklingssamtalerne og den årlige må-
samtlige medar-
bejdere og fungerer som et redskab for banken til at opnå
indsigt i medarbejdernes individuelle og generelle tilfreds-
hed med arbejdspladsen, arbejdsopgaver og udvikling.
Kanaler hvorigennem medarbejderne kan udtrykke be-
tænkeligheder og behov
Banken har etableret klare procedurer for at fremme åben
kommunikation om medarbejderbehov samt mistanke
om overtrædelser af gældende lovgivning og regler m.v.
Hvis en medarbejder ønsker at udtrykke sine betænke-
ligheder vedrørende ulovlig og/eller uhensigtsmæssig ad-
færd i banken, skal vedkommende kontakte enten HR-
afdelingen eller complianceafdelingen, som derefter har
en gensidig orienteringspligt.
Medarbejderne har desuden mulighed for at indberette
overtrædelser via bankens interne whistleblowerordning.
Bankens procedurer ved adfærd i strid med bankens ad-
færdskodeks eller andre interne regler samt whistleblo-
somhedskultur og -side 99 og afsnittet
-fra side 100.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 92
Sociale oplysninger
Bankens medarbejdere, som er medlem af fagforeningen
Finansforbundet, har ligeledes tillidsrepræsentanter til-
gængelige, som varetager medarbejdernes interesser i re-
lation til ledelsen. Tillidsrepræsentanterne har blandt an-
det til opgave at sikre, at aftaler og overenskomster over-
holdes, samt at arbejde for at fremme og vedligeholde
gode arbejdsforhold på arbejdspladsen for alle medarbej-
dere.
Bankens medarbejdere har desuden mulighed for at frem-
sætte betænkeligheder og behov til bankens samarbejds-
udvalg samt i forbindelse med den årlige medarbejderud-
viklingssamtale med vedkommendes leder, som er nær-
mere beskrevet i afsnittet ”Processer for dialog med egen
side 89.
Tiltag og målsætninger vedrørende egen
arbejdsstyrke
(S1-4, S1-5 og S1-9)
Tiltag og mål vedrørende det underrepræsenterede køn
på øvrige ledelsesniveauer
Som angivet i bankens politik for det underrepræsente-
rede køn, har banken fastsat et måltal for andelen af det
underrepræsenterede køn på øvrige ledelsesniveauer.
Ved bankens øvrige ledelsesniveauer forstås direktions-
medlemmer (anmeldt over for Erhvervsstyrelsen), medar-
bejdere, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau
som direktionen, samt medarbejdere med personalean-
svar, som refererer enten direkte til direktionen eller til
medarbejdere, der organisatorisk er på samme niveau
som direktionen.
Måltallet og politikken er udarbejdet i overensstemmelse
med reglerne om måltal og politik for det underrepræsen-
terede køn, jf. kønsbalanceloven §§ 4 og 5.
Bankens bestyrelse har opstillet følgende konkrete mål
og måltal:
• Bankens medarbejdere skal uanset køn opleve, at de
har samme muligheder for karriere og lederstillinger.
• Andelen af ledere fra det underrepræsenterede køn
på bankens øvrige ledelsesniveauer
skal i 2030 udgøre minimum 30%.
Banken har i 2025 - i lighed med tidligere år - haft fokus
på arbejdet med at igangsætte og implementere initiati-
ver til fremtidig opnåelse af det opstillede måltal vedrø-
rende det underrepræsenterede køn på bankens øvrige le-
delsesniveauer. Initiativerne har i 2025 omfattet følgende:
• Ved rekruttering til lederstillinger, hvor der anvendes
assistance fra headhuntere, stiller banken krav om, at
der altid skal præsenteres kandidater af begge køn.
• Ved bankens egne rekrutteringer er der fokus på, at
der udvælges kandidater af begge køn til samtaler.
• Generel fokus på diversitet i ansættelser, så der
fremover dannes grundlag for, at der kan komme
flere ledere af begge køn i banken.
• Ved udvælgelse af medarbejdere til rollen som salgs-
leder er der fokus på at motivere kandidater af begge
køn til at søge denne rolle.
• Der er fokus på at vælge yngre medarbejdere af
begge køn til instruktørrollen i bankens akademi. Rol-
len er en god forberedelse og motivation til en efter-
følgende mulig lederrolle.
Desuden har banken i 2025 igangsat et udviklingsforløb,
som skal være med til at danne grundlaget for, at flere
unge medarbejdere af begge køn potentielt bliver forbe-
redt til på et tidspunkt at kunne indtræde i rollen som le-
der eller i andre jobfunktioner.
Det underrepræsenterede køns andel på øvrige ledelses-
niveauer er steget fra 25,4% ultimo 2024 til 27,5% ultimo
2025.
Bankens medarbejdere på øvrige ledelsesniveauer
1
Ultimo
2025
Ultimo
2024
Ultimo
2023
Ultimo
2022
Ultimo
2021
Mænd
42,0
44,0
43,0
45,0
45,0
Kvinder
16,0
15,0
12,8
11,8
10,9
I alt
58,0
59,0
55,8
56,8
55,9
Kønsdiversitet
URK (%)
2
27,5
25,4
22,9
20,7
19,4
(1) Tallene er opgjort i samlede antal medarbejdere (FTE’er) ultimo året.
2021 - 2023 har ikke været genstand for review.
(2) Oplysningerne om medarbejdernes køn er baseret på CPR-numre, og
derfor finder kategorien ”Andet” ikke anvendelse. Dette nøgletal angiver
andelen af det underrepræsenterede køn (URK), og følger både rapporte-
ringsstandarderne i CSRD og branchestandarderne i Danmark, jf. bilag A
fra side 105.
Den ansvarlige for bankens HR-afdeling rapporterer årligt
til direktionen vedrørende status og fremskridt i arbejdet
med at opnå målet for det underrepræsenterede køn på
bankens øvrige ledelsesniveauer samt om de iværksatte
initiativer i forbindelse hermed. Direktionen forelægger
herefter rapporten for bestyrelsen.
Politikken for at øge andelen af det underrepræsenterede
køn på bankens øvrige ledelsesniveauer revurderes årligt
af bestyrelsen med henblik på eventuelt at tilpasse opstil-
lede måltal og den gældende politik til bankens udvikling.
I øvrigt he
side 29.
Tiltag og mål vedrørende passende aflønning af egen ar-
bejdsstyrke
Banken ønsker at aflønne medarbejderne passende og
ens for samme arbejde, ansvar og indsats m.m.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 93
Sociale oplysninger
Bankens lønudvalg har i virksomhedsoverenskomsten
fastsat måltal for den generelle lønudvikling for perioden
2025 - 2028 med udgangspunkt i rammerne i den stan-
dardoverenskomst, som i 1. kvartal 2025 blev indgået
mellem Finans Danmark og Finansforbundet.
Virksomhedsoverenskomsten omfatter alle bankens
medarbejdere eksklusive elever, finanstrainees, finansba-
chelorer, medarbejdere med en ugentlig arbejdstid under
8 timer samt medarbejdere under 18 år. Medarbejdere,
der ikke omfattes af virksomhedsoverenskomsten, følger
de til enhver tid gældende bestemmelser i standardover-
enskomsten.
Det er bankens målsætning at opfylde de fastsatte måltal
for lønudviklingen, herunder måltal for den generelle løn-
stigning, lønpulje og engangsbeløb. Måltallene skal være
med til at sikre, at banken betaler medarbejderne en løn,
som både er markedskonform og passende.
Måltallene for lønudviklingen i 2025 er blevet realiseret.
Bankens HR-afdeling har løbende fulgt op på opfyldelsen
af måltallene samt rapporteret herom til lønudvalget. Ban-
kens direktion orienterer årligt bestyrelsen om opfyldelse
af de fastsatte måltal m.v.
Tiltag og mål vedrørende øvrige væsentlige indvirknin-
ger på egen arbejdsstyrke
Bankens politik for medarbejderforhold medvirker til, at
informationer om indsatser, retningslinjer og procedurer
på områder, der har indvirkning på arbejdsstyrken, er til-
gængelig for samtlige medarbejdere. For nærmere beskri-
fra side 88.
I overensstemmelse med politikken for medarbejderfor-
hold vil banken fortsat arbejde aktivt for at sikre og for-
bedre medarbejdernes arbejdsforhold, kompetenceudvik-
ling, sundhed og trivsel. Banken vil endvidere fortsætte
indsatsen med at fremme diversitet og sikre lige mulighe-
der for alle medarbejdere, uanset køn m.v.
Medarbejdernes tryghed og trivsel understøttes endvidere
af bankens sundhedspolitik og stressberedskab, der giver
medarbejderne adgang til forskellige støttetilbud - både
som forebyggende foranstaltninger og i tilfælde af kon-
krete sundhedsrelaterede udfordringer. Disse tilbud om-
fatter blandt andet sundhedsforsikring, seniorordninger,
erhvervspsykolog samt adgang til online læge.
Desuden tilstræber banken fortsat at gennemføre de initi-
ativer, som er beskrevet i afsnittet
9. De pågældende initi-
ativer giver banken indsigt i medarbejdernes trivsel samt
deres opfattelse af banken som arbejdsplads. Endvidere
muliggør initiativerne en vurdering af, om der eventuelt
bør iværksættes yderligere tiltag for at imødekomme
medarbejdernes behov og sikre deres tilfredshed. Initiati-
verne er med til at forebygge og undgå, at banken forår-
sager eller medvirker til væsentlige negative indvirkninger
på egen arbejdsstyrke.
I 2025 har banken anvendt ressourcer til den årlige må-
ling af "Samarbejde og Trivsel" blandt alle bankens med-
arbejdere, de årlige medarbejderudviklingssamtaler m.m.
Karakteristika for arbejdsstyrken
(S1-6, S1-8, S1-10, S1-13, S1-16 og S1-17)
I 2025 beskæftigede banken i gennemsnit 682,6 medar-
bankens generelle vækst samt et øget behov for special-
kompetencer. Andelen af det underrepræsenterede køn
udgjorde 42,8% i 2025 opgjort ud fra .
1
2025
2024
2023
2022
2021
Mænd
390,7
368,2
358,3
340,4
315,7
Kvinder
291,9
296,2
294,3
300,7
303,1
I alt medarbejdere
682,6
664,4
652,6
641,1
618,8
Kønsdiversitet URK
(%)
2
42,8
44,6
45,1
46,9
49,0
(1) Tallene er opgjort i samlede antal medarbejdere (FTE’er). Beregnet som
gennemsnit over 12 måneder. 2021 - 2023 har ikke været genstand for re-
view.
(2) Oplysningerne om medarbejdernes køn er baseret på CPR-numre, og
derfor finder kategorien ”Andet” ikke anvendelse. Dette nøgletal angiver an-
delen af det underrepræsenterede køn (URK), og følger både rapportering-
standarderne i CSRD og branchestandarderne i Danmark, jf. bilag A fra side
105.
Opgjort efter antal personer havde banken 727 medarbej-
dere ultimo 2025, hvoraf det underrepræsenterede køn
udgjorde 43,3%. Alle bankens medarbejdere har arbejds-
plads i Danmark.
Bankens medarbejdere (personer) efter køn
1
Ultimo
2025
Ultimo
2024
Ultimo
2023
Ultimo
2022
Ultimo
2021
Mænd
412
385
371
369
342
Kvinder
315
309
326
313
324
I alt medarbej-
dere
727
694
697
682
666
Kønsdiversitet
URK (%)
2
43,3
44,5
46,8
45,9
48,6
(1) Tallene er opgjort i antal personer ultimo året. For sammenligning henvi-
ses i øvrigt til note 7 i årsregnskabet. 2021 - 2023 har ikke været genstand
for review.
(2) Oplysninger om medarbejdernes køn er baseret på CPR-numre, og derfor
finder kategorien ”Andet” ikke anvendelse. Dette nøgletal angiver andelen af
det underrepræsenterede køn (URK).
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 94
Sociale oplysninger
Som det fremgår af nedenstående tabel, er langt største-
delen af bankens medarbejdere fastansatte.
Kvinder
Mænd
I alt
2025
Ansatte
1
291,9
390,7
682,6
Fastansatte
2
290,2
384,6
674,8
Midlertidig ansatte
3
1,1
3,7
4,8
Ansatte, ikke-garante-
rede timer
4
0,6
2,4
3,0
2024
Ansatte
1
296,2
368,2
664,4
Fastansatte
2
293,5
364,8
658,3
Midlertidig ansatte
3
0,9
1,0
1,9
Ansatte, ikke-garante-
rede timer
4
1,8
2,4
4,2
(1) Tallene er opgjort i samlede antal medarbejdere (FTE’er). Beregnet
som gennemsnit over 12 måneder. Oplysningerne om medarbejdernes
køn er baseret på CPR-numre, og derfor finder kategorien ”Andet” ikke
anvendelse. Dette nøgletal følger både rapporteringsstandarderne i
CSRD og branchestandarderne i Danmark, jf. bilag A fra side 105.
(2) Fastansatte omfatter ansatte med en tidsubegrænset stilling.
(3) Midlertidig ansatte omfatter ansatte med en tidsbegrænset stilling,
hvormed ansættelsen ophører, når en bestemt begivenhed indtræffer.
(4) Ansatte med ikkegaranterede timer omfatter ansatte uden en fast
og garanteret arbejdstid.
I 2025 udgjorde medarbejderomsætningshastigheden
9,4% inklusive pensioneringer, hvilket svarer til en gen-
nemsnitlig ansættelsesvarighed på ca. 11 år. Dette indi-
kerer høj trivsel og tilfredshed i ansættelsen.
Medarbejderomsætningshastigheden og sygedage
1
2025
2024
2023
2022
2021
Antal medarbejdere
som gik på pension
eller forlod banken
2
64,0
69,7
57,8
66,7
64,9
Medarbejderomsæt-
ningshastighed
3
(%)
9,4
10,5
8,9
10,4
10,5
Nøgletal efter branchestandarder m.v.
Sygefravær
(dage/FTE)
4
7,4
8,2
6,9
7,4
7,6
Sygefravær af ar-
bejdstid (%)
5
3,5
3,8
3,2
3,4
3,5
(1) 2021 - 2023 har ikke været genstand for review.
(2) Tallene er opgjort i samlede antal medarbejdere (FTE’er). Beregnet
som gennemsnit over 12 måneder.
(3) Tallene er beregnet som antal FTE’er der er gået på pension eller har
forladt banken på anden måde over 12 måneder divideret med antal gen-
nemsnitlig FTE’er over året. Dette nøgletal følger branchestandarderne i
Danmark, jf. bilag A fra side 105.
(4) Dette nøgletal følger branchestandarderne i Danmark, jf. bilag A fra
side 105, og er ikke en del af rapporteringsstandarderne i CSRD.
(5) Dette nøgletal er beregnet som antallet af sygefraværsdage pr. FTE /
antallet af årlige arbejdsdage fratrukket 7 ugers ferie m.v.
forlod banken.
Vedrørende faldet i sygefraværet bemærkes det, at dette
kan tilskrives et fald i langtidssygemeldinger i forhold til
2024.
Ved både arbejdsrelateret og ikke arbejdsrelateret fravær
bliver de berørte medarbejdere understøttet gennem ban-
kens tilbud og struktur for en god tilbagevenden til ar-
bejdspladsen.
Bankens medarbejdere er fordelt på følgende aldersgrup-
per:
Aldersfordeling blandt bankens medarbejdere
1
I antal personer
I procent
Ultimo 2025
Under 30 år
133
18,3
30-50 år
298
41,0
Over 50 år
296
40,7
I alt
727
100,0
Ultimo 2024
Under 30 år
123
17,7
30-50 år
279
40,2
Over 50 år
292
42,1
I alt
694
100,0
Kollektive overenskomster
Banken følger standardoverenskomsten, som i 2025 blev
indgået mellem Finans Danmark og Finansforbundet. I
2025 var i gennemsnit 99,9% af bankens medarbejdere
komst. De resterende 0,1% var ansat med et timetal, der
er lavere end det minimumskrav, der skal opfyldes for at
være dækket af overenskomsten (8 timer eller derunder
pr. uge). Disse medarbejdere er alle omfattet af overens-
komstlignende aftaler og vilkår.
Alle bankens medarbejdere har arbejdsplads i Danmark,
og samtlige medarbejdere er dækket af arbejdstagerre-
præsentanter.
Aflønning af bankens medarbejdere
Alle bankens medarbejdere modtager passende afløn-
ning i overensstemmelse med den gældende standard-
overenskomst og virksomhedsoverenskomst.
Banken aflønner medarbejderne ens for samme arbejde,
ansvar og indsats m.m. Forskellen i gennemsnitslønnen
for skyldes forskel i kønnenes repræsentation i forskellige
typer jobs - herunder i lederstillinger.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 95
Sociale oplysninger
Lønforskelle blandt bankens medarbejdere
1
2025
2024
2023
2022
2021
Lønforskel mellem køn
(%) - gennemsnit
2
24,3
24,5
-
-
-
Lønforskel mellem køn
(gange) - median ultimo
3
1,23
1,23
1,25
1,25
1,26
(1) 2021 - 2023 har ikke været genstand for review.
(2) (Gennemsnitligt bruttotimelønsniveau for mandlige ansatte - gennem-
snitligt bruttotimelønsniveau for kvindelige ansatte) / gennemsnitligt
bruttotimelønsniveau for mandlige ansatte * 100. Nøgletallet er beregnet
som gennemsnit over 12 måneder ud fra FTE’er. Medarbejdere med ikke-
garanterede timer indgår ikke i beregningerne.
(3) Median mandlig løn / Median kvindelig løn. Tallet er beregnet ultimo
året. Dette nøgletal følger branchestandarderne i Danmark, jf. bilag A fra
side 105, og er ikke en del af rapporteringsstandarderne i CSRD.
Vederlaget til bankens direktion er fastsat med henblik
på, at direktionsmedlemmerne aflønnes markedskon-
formt og fastholdes i banken. Lønforskellen mellem ban-
kens CEO og øvrige medarbejdere (gange) er steget fra
13,7 gange i 2024 til 14,5 gange i 2025.
Vederlagsratio
2025
2024
2023
2022
2021
Lønforskel mellem
CEO og medarbejdere
(gange)
1
16,7
16,1
-
-
-
Nøgletal efter branchestandarder
Lønforskel mellem
CEO og medarbejdere
(gange)
2
14,5
13,7
13,5
11,5
10,7
(1) Årlig samlet aflønning for den højest lønnede person / median for
medarbejdernes årlige samlede aflønning (ekskl. den højest lønnede per-
son).
(2) CEO-kompensation / gennemsnitlig medarbejderløn (løn og pension).
Dette nøgletal følger branchestandarderne i Danmark, jf. bilag A fra side
105, og er ikke en del af rapporteringsstandarderne i CSRD. 2021 - 2023
har ikke været genstand for review.
Niveauet ligger fortsat lavere end i andre større danske
selskaber (se note A i bilag A på side 105). Endvidere føl-
ger banken den internationale anbefaling om, at lønfor-
skellen mellem CEO og medarbejdere ikke bør overstige
20 gange (se note B i bilag A på side 105).
Hændelser, klager og alvorlige indvirkninger på menne-
skerettighederne
I 2025 var der ingen medarbejdere i forbindelse med den
-måling, som udtrykte op-
levelse af en diskriminerende handling. Bankens HR-
afdeling har dog modtaget én direkte henvendelse vedrø-
rende en hændelse, som blev opfattet som værende
krænkende. Sagen blev efterfølgende håndteret af HR-
afdelingen i overensstemmelse med gældende procedu-
rer.
Banken har herudover ikke modtaget indberetninger om
betænkeligheder og/eller overtrædelse af menneskeret-
tighederne i 2025.
Endvidere blev der i 2025 ikke modtaget nogen indberet-
ninger i bankens whistleblowerordning.
Uddannelse og kompetenceudvikling
Banken fokuserer på at rådgive sine kunder med afsæt i
et højt kompetenceniveau, hvilket gør uddannelse af ban-
kens medarbejdere til en central del af bankens forret-
ningsstrategi. For at sikre høj faglighed prioriteres både
teoretisk uddannelse og praktisk oplæring højt, således
medarbejdernes kompetencer til enhver tid er kvalifice-
rede og tidssvarende. Banken fastsætter ikke kvantitative
målsætninger på området.
Det har i mange år været en strategisk prioritering for
banken at sikre sit rekrutteringsgrundlag ved i videst mu-
ligt omfang selv at uddanne fremtidige medarbejdere. Det
er muligt, fordi banken har udviklet interne uddannelses-
programmer og samtidig samarbejder med og anvender
eksterne uddannelsesinstitutioner - hvor forløbene er til-
rettelagt i forhold til den enkelte medarbejders uddannel-
sesmæssige baggrund. I 2025 omfattede bankens uddan-
nelsesprogrammer finanselever, finanstrainees, finansba-
chelorer og graduates.
I løbet af 2025 begyndte 13 finanselever og 11 trainees -
herunder syv finanstrainees og fire finansbachelortrai-
nees - i banken. Uddannelsen af elever og trainees fore-
går på Finanssektorens Uddannelsescenter og på ban-
kens eget, interne akademi, hvor vi styrker de unges læ-
ring i forhold til en almindelig elev- eller traineeuddan-
nelse. I 2025 har det interne akademi haft i alt 40 stude-
rende opdelt på syv hold.
Foruden finansuddannelsen gennemfører eleverne akade-
miuddannelsen i finansiel rådgivning og HD 2. del. Finan-
strainees tilmeldes HD 2. del og bliver som led i uddan-
udbydes af Finanssektorens Uddannelsescenter og tager
et år.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 96
Sociale oplysninger
Når Ringkjøbing Landbobanks elever og trainees har af-
sluttet deres uddannelse i banken, er de på bachelorni-
veau.
Banken ønsker gennem dialog at sikre, at alle medarbej-
dere har adgang til deltagelse i uddannelse og efterud-
dannelse. Det er endvidere bankens forventning, at med-
arbejderne deltager i relevante uddannelsesforløb, så-
fremt der fra medarbejdernes og/eller bankens side vur-
deres at være et relevant behov herfor. Derudover skal ud-
valgte medarbejdere løbende gennemføre lovpligtige cer-
tificeringer.
Behovet for efteruddannelse og kompetenceudvikling ind-
går som en integreret del af bankens årlige medarbejder-
udviklingssamtaler, hvor blandt andet medarbejdernes in-
dividuelle resultater og karriereudvikling evalueres.
I 2025 gennemførte bankens medarbejdere i alt 60.898
uddannelsestimer. Dette svarer til, at hver medarbejder i
gennemsnit havde 89,2 uddannelsestimer i løbet af året,
hvilket udgør en stigning på 7,7% sammenlignet med
2024. Stigningen kan primært tilskrives, at bankens med-
arbejdere i løbet af 2025 har deltaget i og gennemført ny-
etablerede uddannelsesforløb m.v.
Uddannelsestimer i 2025
1,2
Uddannelses-
timer
Gennemsnitlige
uddannelsestimer
pr. FTE
2025
Mænd
390,7
40.583
103,9
Kvinder
291,9
20.315
69,6
I alt
682,6
60.898
89,2
2024
Mænd
368,2
34.916
94,8
Kvinder
296,2
20.078
67,8
I alt
664,4
54.994
82,8
(1) De registrerede uddannelsestimer inkluderer primært uddannelsesak-
tiviteter rettet mod bankens finanselever, -trainees og -bachelorer. Herud-
over indgår kurser, træningsforløb og videreuddannelse inden for speciali-
serede fagområder af bankens medarbejdere.
(2) Oplysningerne om medarbejdernes køn er baseret på CPR-numre, og
derfor finder kategorien ”Andet” ikke anvendelse.
I 2025 havde 96,8% af bankens medarbejdere mindst én
udviklingssamtale/præstationsevaluering. Medarbejdere
tiltrådt den 1. november 2025 eller senere, havde ved
årets udgang endnu ikke haft første udviklingssam-
tale/præstationsevaluering, ligesom medarbejdere i job-
funktioner pga. arbejdstimeantallet m.v. ikke har udvik-
lingssamtaler/præstationsevalueringer.
Medarbejderudviklingssamtaler m.v.
1,2
Deltagelse i medarbejder-
udviklingssamtale m.v. (%)
2025
2024
Mænd
96,4
95,1
Kvinder
97,5
97,1
I alt
96,8
96,0
(1) Ved beregning af deltagelsesprocenterne er nævneren antal personer
ansat i banken ultimo 2025. Tælleren er opgjort som alle de medarbej-
dere, der i 2025 gennemførte en medarbejderudviklingssamtale m.v.
(2) Oplysningerne om medarbejdernes køn er baseret på CPR-numre, og
derfor finder kategorien ”Andet” ikke anvendelse.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 97
Sociale oplysninger
Enhedsspecifikke oplysninger
Banken rapporterer på data- og IT-sikkerhed som et en-
hedsspecifikt emne i forbindelse med oplysningerne om
sociale forhold. Rapporteringen indeholder blandt andet
oplysninger om bankens processer og håndtering af data-
og IT-sikkerhed.
De identificerede indvirkninger, risici og muligheder ved-
rørende bankens data- og IT-sikkerhed fremgår af tabel-
len
fra side 64.
Data- og IT-sikkerhed
Som en finansiel virksomhed opbevarer og håndterer
banken en stor mængde finansielle og personlige oplys-
ninger, der stiller store krav til blandt andet data- og IT-
sikkerhed samt databeskyttelse. Behandlingen og fortro-
ligheden af kundernes og medarbejdernes data i relation
til gældende regler om persondata (GDPR) er af høj priori-
tet for banken. Bankens bestyrelse har derfor vedtaget
politik for dataetik, politik for behandling af personoplys-
ninger samt politik for IT-sikkerhed, politik for IT-
driftsstabilitet og IT-beredskab samt politik for styring af
IT-tjenester fra tredjeparter.
Formålet med bankens politik for dataetik og politik for
behandling af personoplysninger er at sikre en korrekt og
fortrolig behandling af kundernes og medarbejdernes
data. Politikkerne beskriver desuden, hvordan banken ar-
bejder med dataetik, personoplysninger og dataanven-
delse samt de principper, der er gældende herfor. Politik-
kerne udstikker rammerne for bankens dataetiske adfærd
samt behandling af persondata og tager udgangspunkt i
bankens kunder, interne indsatser og omverden. Politik-
kerne omhandler således de kunde- og persondata, ban-
ken indsamler og behandler, men også alle øvrige data,
som banken måtte komme i besiddelse af.
Banken tilstræber at behandle data etisk, ansvarligt samt
på en transparent og korrekt måde. F.eks. har man som
kunde i Ringkjøbing Landbobank naturligvis krav på en
sikker behandling af sine data, og derudover har man
også ret til at få sine oplysninger slettet, hvis samarbejdet
med banken ophører. Banken er således forpligtet til at
slette data, når der ikke længere lovmæssigt er grund til
at opbevare disse. Herudover kan kunderne altid få ind-
sigt i, hvilke oplysninger banken har registreret. F.eks. kan
kunderne tilgå kontrakter og aftaler m.v. i netbanken.
Bankens DPO (Data Protection Officer) følger løbende op
på, at banken ikke har data liggende i strid med GDPR-
lovgivningen.
Bankens politik for dataetik og politik for behandling af
personoplysninger gælder for og skal efterleves af alle
medarbejdere, og banken prioriterer intern uddannelse og
træning heri højt.
Bankens DPO og direktion er ansvarlig for at sikre, at der
mindst én gang årligt rapporteres til bestyrelsen om efter-
levelsen af politikken for dataetik og politikken for be-
handling af personoplysninger. Ligeledes er bankens DPO
og direktion overordnet ansvarlig for implementeringen af
politikkerne samt for iværksættelsen af nødvendige tiltag,
hvis reglerne og retningslinjerne i politikkerne ikke over-
holdes.
www.landbobanken.dk/ir/banken/politikker#dataetik
Styring af bankens IT-sikkerhed er forankret i bankens
ramme for styring af IT-sikkerhed og IT-risikostyring, som
blandt andet omfatter bankens politik for IT-sikkerhed,
politik for IT-driftsstabilitet og IT-beredskab samt politik
for styring af IT-tjenester fra tredjeparter. Formålet med
IT-sikkerhedsstyringen og IT-risikostyringen er at efter-
leve bankens overordnede IT-sikkerhedsmålsætninger og
at sikre kontinuitet i bankens kritiske forretningsproces-
ser. Bankens IT-sikkerhedsafdeling overvåger, og følger
løbende op på IT-sikkerheden, herunder sker der afhol-
delse af beredskabsøvelser, ligesom afdelingen foretager
regelmæssig opfølgning på blandt andet bankens pri-
mære IT-leverandør, Bankdata.
Der følges løbende op på og sker tilpasninger af systemer
og forretningsgange, der skal være med til at sikre data
og forebygge IT- og cyberkriminalitet. Herunder har ban-
ken i løbet af 2025 fortsat sit arbejde med omlægningen
til ISO-standarder inden for IT-sikkerhed.
Endvidere har banken fortsat sit arbejde med implemen-
teringen af DORA (Digital Operational Resilience Act),
som trådte i kraft den 17. januar 2025. Den fortsatte om-
lægning til ISO skaber en stærkere sammenhæng mellem
bankens indsats, og indsatserne i Bankdata og JN Data,
og vil derved gøre kontrol og opfølgning nemmere og
mere effektiv.
I løbet af 2025 har alle medarbejdere gennemført 8 under-
visningsmoduler i IT-awareness med tilhørende forståel-
sestest. Medarbejderne bliver også i 2026 løbende testet
i IT-awareness.
Alle bankens bestyrelsesmedlemmer har i løbet af 2025
gennemført bestyrelsesuddannelse i relation til imple-
menteringen af DORA omhandlende IT-styring og cyberri-
siko.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 98
Sociale oplysninger
Den ansvarlige for bankens IT-afdeling og direktionen er
ansvarlig for at sikre, at der flere gange årligt rapporteres
til bestyrelsen om efterlevelsen af politikkerne vedrø-
rende bankens styring af IT-sikkerhed og IT-risikostyring.
Ligeledes er den ansvarlige for bankens IT-afdeling og di-
rektionen overordnet ansvarlig for implementeringen af
politikkerne samt for iværksættelsen af nødvendige tiltag,
hvis reglerne og retningslinjerne i politikkerne ikke over-
holdes.
Bestyrelsen fører tilsyn med, at politikkerne implemente-
res, efterleves og fungerer efter hensigten.
Endvidere er bankens bestyrelse, efter indstilling fra direk-
tionen, ansvarlig for, at politikkerne gennemgås og even-
tuelt opdateres løbende og mindst én gang årligt.
Data- og IT-forhold er forretningskritiske, og banken fast-
sætter ikke kvantitative målsætninger på området.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 99
Ledelsesoplysninger
Ledelsesoplysninger
(ESRS G1)
Bankens værdigrundlag er at agere kompetent, handle-
kraftigt og ordentligt over for alle dens interessenter. Det
er derfor væsentligt for banken fortsat at opretholde en
sund kultur og adfærd i hele organisationen, herunder at
forebygge enhver form for korruption og bestikkelse i for-
bindelse med bankens aktiviteter og betalingstransaktio-
ner gennem banken.
Nedenstående tabel viser en oversigt over oplysningskra-
vene i ESRS G1 med henvisninger til de relevante sider i
rapporteringen.
De identificerede indvirkninger, risici og muligheder i rela-
tion til bankens virksomhedsadfærd fremgår af tabellen i
afsnitte
side 64.
Virksomhedsadfærd
(G1.GOV-1)
Bankens værdigrundlag udgør det centrale fundament for
arbejdet med virksomhedsadfærd i banken. Banken arbej-
der kontinuerligt på at forbedre og styrke virksomhedskul-
turen og -adfærden, som blandt andet omfatter åbenhed
samt risiko- og ressourcebevidsthed. Dette sker gennem
politikker og uddannelse - men også gennem ledelses-
kommunikationen og ledelsesadfærden i banken, som
sætter standarden for at drive banken med integritet.
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for bankens stra-
tegiske udvikling af virksomhedsadfærden, ligesom be-
styrelsen fører tilsyn med direktionens og medarbejder-
nes efterlevelse heraf. Bankens direktion har det overord-
nede ansvar for, at gældende regler m.v. herom imple-
menteres og praktiseres i bankens daglige drift.
Oversigt over oplysningskrav om virksomhedsadfærd
ESRS G1
Oplysningskrav
Sidetal
G1.GOV-1
Administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle
98
G1.IRO-1
Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og
muligheder
69 - 70
G1-1
Politikker for virksomhedsadfærd og virksomhedskultur
100 - 101
G1-2
Håndtering af forholdet til leverandører
101
G1-3
Forebyggelse og afsløring af korruption og bestikkelse
101 - 102
G1-4
Tilfælde af korruption eller bestikkelse
101 - 102
G1-5
Politisk indflydelse og lobbyvirksomhed
-
G1-6
Betalingspraksis
-
”-” angiver, at banken ikke rapporterer på oplysningskravet, idet det ikke er relevant for bankens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 100
Ledelsesoplysninger
Politikker for virksomhedskultur og
-adfærd
(G1-1)
Bankens virksomhedskultur og -adfærd er forankret i en
række politikker m.v., som blandt andet medvirker til at
etablere, udvikle, fremme og evaluere virksomhedskultu-
ren og -adfærden på tværs af organisationen.
Det er særligt bankens politik for sund virksomhedskultur,
adfærdskodekset, whistleblowerpolitikken, politik for an-
svarligt indkøb og politik for anti-korruption og -bestik-
kelse, der er centrale for understøttelsen af kulturen og
adfærden i banken. De pågældende politikker m.v. er alle
godkendt af bankens bestyrelse og efterfølgende imple-
menteret.
Politik for sund virksomhedskultur og adfærdskodeks
Bankens politik for sund virksomhedskultur fastlægger de
overordnede rammer og retningslinjer for at sikre og
fremme en sund virksomhedskultur i banken og blandt
medarbejderne. Politikken indeholder en række principper
for bankens og medarbejdernes ageren og den fungerer
som grundlag for, hvordan banken understøtter en an-
svarlig, sund og integritetsbaseret virksomhedskultur i
hele organisationen.
Bankens adfærdskodeks er en vejledende ramme for an-
svarlighed og god praksis, som indeholder en række reg-
ler og retningslinjer, som det forventes at bankens medar-
bejdere overholder i deres daglige arbejde. Retningslin-
jerne omfatter blandt andet også den forventede adfærd
overfor bankens interessenter.
Politikken for sund virksomhedskultur og adfærdskodek-
set gælder for og skal efterleves af alle medarbejdere i
banken, inklusive bankens bestyrelse og direktion.
Bankens direktion er ansvarlig for at sikre, at der mindst
én gang årligt rapporteres til bestyrelsen om efterlevelsen
af politikken for en sund virksomhedskultur og adfærds-
kodekset. Direktionen har desuden det overordnede an-
svar for implementeringen af disse samt for iværksættel-
sen af nødvendige tiltag, hvis reglerne og retningslinjerne
i politikken og adfærdskodekset ikke efterleves.
Bestyrelsen fører tilsyn med, at politikken for sund virk-
somhedskultur og adfærdskodekset implementeres, ef-
terleves og fungerer efter hensigten. Endvidere er besty-
relsen, efter indstilling fra direktionen, ansvarlig for, at
disse gennemgås og eventuelt opdateres løbende og
mindst én gang årligt.
Processer for at fremme og udvikle virksomhedskultu-
ren og -adfærden
For at fremme bankens virksomhedskultur og -adfærd
samt sikre løbende uddannelse af medarbejderne, skal
alle medarbejdere årligt gennemgå bankens adfærdsko-
deks og kvittere for gennemlæsningen og forståelsen
heraf. Retningslinjerne for virksomhedskultur og -adfærd
er ligeledes udmøntet i bankens interne medarbejder-
håndbog, som også er en del af bankens uddannelses- og
informationsværktøjer.
Endvidere prioriterer banken at formidle virksomhedskul-
turen og -adfærden til alle nye medarbejdere gennem ban-
kens introforløb. I den forbindelse får medarbejderne ud-
leveret bankens politik for sund virksomhedskultur, politik
for medarbejderforhold og adfærdskodeks til grundig
gennemgang og forståelse. Derudover skal alle nye med-
arbejdere også gennemgå medarbejderhåndbogen.
Væsentlige oplysninger om ændringer, nye tiltag eller lig-
nende vedrørende bankens politikker m.v. for virksom-
hedskultur og -adfærd formidles til medarbejderne via
etablerede informationskanaler i banken, således alle
medarbejderne holdes orienteret og opdateret herom.
Bankens direktion og ledere har en central rolle i at
fremme og påvirke virksomhedskulturen og -adfærden i
det daglige. De pågældende er således ansvarlige for at
gå foran, være gode rollemodeller samt åbne op for dialo-
gen om, hvordan man som medarbejder følger og efterle-
ver principperne i blandt andet adfærdskodekset, medar-
bejderhåndbogen og de relevante politikker, som medvir-
ker til at fremme og påvirke bankens virksomhedskultur
og -adfærd.
Banken anvender blandt andet den årlige "Samarbejde og
Trivsels"-måling, de årlige medarbejderudviklingssamta-
ler, kundedialoger samt henvendelser til bankens klageaf-
deling og HR-afdeling som grundlag for evaluering af ban-
kens virksomhedskultur og -adfærd. På baggrund af eva-
lueringen iværksættes eventuelle tiltag, hvis evalueringen
giver anledning hertil.
Endvidere aflægger bankens direktion årligt en redegø-
relse om efterlevelsen af politikken for sund virksom-
hedskultur, som bliver behandlet i bestyrelsen, herunder
vurderes det, om der skal ske iværksættelse af eventuelle
tiltag i relation til virksomhedskulturen og -adfærden. Di-
rektionens redegørelse danner i øvrigt grundlag for besty-
relsesformandens redegørelse i beretningen, på vegne af
bestyrelsen, om gennemførelsen og efterlevelsen af poli-
tikken for sund virksomhedskultur på bankens ordinære
generalforsamling.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 101
Ledelsesoplysninger
Processer ved adfærd i strid med bankens adfærdsko-
deks eller andre interne regler
Banken har gennem sine politikker m.v. vedrørende virk-
somhedskultur og -adfærd etableret principper og ret-
ningslinjer for, hvad der tolereres som acceptabel og uac-
ceptabel adfærd for bankens medarbejdere og ledelse
med henblik på at forebygge overtrædelse af gældende
lovgivning m.v. Ved at sikre overholdelse af gældende
lovgivning og andre regler bestræber banken sig på at be-
skytte bankens og medarbejdernes integritet og om-
dømme.
Banken har etableret konkrete procedurer for håndtering
og undersøgelse af overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af bankens politikker, adfærdskodeks, interne
regler og gældende lovgivning, således banken sikrer om-
gående, uafhængig og objektiv håndtering heraf. Disse
procedurer fremgår af bankens adfærdskodeks, som er
tilgængelig for alle medarbejderne på bankens intranet og
hjemmeside.
Endvidere har banken etableret klare procedurer for at
fremme åben kommunikation om mistanke om overtræ-
delser af finansielle regler m.v., både internt og over for
myndighederne. Medarbejdere, der rejser bekymringer om
ulovlig og/eller uhensigtsmæssig adfærd i banken, må
ikke mødes med negative konsekvenser. Såfremt det er
medarbejderen selv, som har overtrådt regler og/eller ret-
ningslinjer, kan der dog forekomme ansættelsesretlige
konsekvenser og/eller sanktioner. Grundlæggende er det
afgørende for banken, at oplysninger aldrig tilbageholdes
- hverken internt eller over for myndighederne.
Medarbejdere, der bliver opmærksomme på egne eller an-
dres overtrædelser af gældende lovgivning, bankens ad-
færdskodeks og/eller andre interne regler, skal straks in-
formere bankens HR-afdeling eller compliancefunktion,
som derefter har en gensidig orienteringspligt. HR-
afdelingen og compliancefunktionen er forpligtede til at
rapportere væsentlige overtrædelser og relaterede for-
hold direkte til direktionen. Medarbejderne kan også fore-
tage indberetning om overtrædelser via bankens interne
whistleblowerordning.
Det vil være den ansvarlige for HR-afdelingen eller den au-
toriserede person under whistleblowerordningen (hvis
indberetningen sker via bankens interne whistleblowersy-
stem), der straks skal undersøge betænkeligheder og
hændelser vedrørende adfærd i strid med gældende lov-
givning og bankens interne regler.
Skulle der være eller opstå et afhængighedsforhold mel-
lem parterne, vil der blive iværksat passende foranstalt-
ninger. Den ansvarlige for undersøgelsen er forpligtet til
at rapportere alle væsentlige overtrædelser og relaterede
forhold direkte til direktionen, medmindre indberetningen
vedrører et medlem af direktionen. I sådanne tilfælde skal
rapporteringen ske direkte til bestyrelsesformanden.
Overtrædelser af gældende lovregler og/eller manglende
efterlevelse af bankens interne regler og retningslinjer,
herunder adfærdskodekset, kan medføre ansættelsesret-
lige konsekvenser og/eller sanktioner for medarbejderen,
ligesom der kan ske anmeldelse eller indberetning til rele-
vante myndigheder.
Whistleblowerpolitik og -ordning
(G1-1)
Bankens whistleblowerpolitik har til formål at sikre, at
banken har en intern whistleblowerordning, hvor bankens
medarbejdere via en særlig, uafhængig og selvstændig
kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle over-
trædelser af gældende relevant lovgivning og interne reg-
ler. Indberetninger kan foretages både anonymt og med
angivelse af identitet. Politikken skal sikre, at ordningen
administreres i overensstemmelse med gældende lovgiv-
ning, der ikke kan fraviges til ugunst for bankens medar-
bejdere.
Endvidere er banken forpligtet til at sikre, at en whistleblo-
wer ikke udsættes for repressalier, herunder trusler om el-
ler forsøg på repressalier som følge af, at vedkommende i
god tro har foretaget en indberetning til bankens interne
whistleblowerordning eller til en ekstern whistleblower-
ordning.
Banken har udpeget en autoriseret person med ansvar for
at sikre, at whistleblowerordningen etableres og admini-
streres på en måde, der garanterer fortrolighed om identi-
teten på whistlebloweren samt enhver tredjepart nævnt i
indberetningen.
Politikken omfatter alle bankens medarbejdere. Banken
informerer sine medarbejdere om whistleblowerordnin-
gen via bankens intranet, adfærdskodeks og medarbej-
derhåndbogen m.v. Medarbejderhåndbogen indeholder
detaljerede beskrivelser om ordningen, så medarbejderne
kan få indsigt i og forståelse for, hvordan ordningen an-
vendes, hvordan indberetninger behandles, og hvilke for-
hold, der kan rapporteres på. Oplysninger om ordningen
indgår desuden i alle ansættelseskontrakter, ligesom
medarbejderne bliver oplyst herom både ved ansættelse
og fratrædelse.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 102
Ledelsesoplysninger
Bankens direktion og den autoriserede person har det
overordnede ansvar for implementering og efterlevelse af
politikken samt for iværksættelse af nødvendige tiltag,
såfremt politikken ikke overholdes. Bestyrelsen er, efter
indstilling fra direktionen og den autoriserede person, an-
svarlig for, at politikken gennemgås og eventuelt opdate-
res løbende og mindst én gang årligt.
Politik for ansvarligt indkøb
(G1-2)
Bankens politik for ansvarligt indkøb har til formål at sikre
ansvarlige leverandørrelationer samt forebygge korrup-
tion og overtrædelser af gældende lovgivning.
Banken har i sin politik for ansvarligt indkøb fastlagt mil-
jømæssige, sociale og etiske standarder og retningslinjer,
som banken forpligter sig til at overholde internt, og som
banken forventer, at leverandører og samarbejdspartnere
ligeledes efterlever for at udvise og sikre ansvarlighed.
Banken har blandt andet opstillet standarder og retnings-
linjer indenfor områderne menneskerettigheder og ar-
bejdsforhold, klima og miljø, anti-korruption og uaccepta-
bel adfærd, herunder krænkelse af menneskerettigheder,
medvirkning til bestikkelse, korruption og svigagtige
handlinger. Det er endvidere afgørende, at bankens leve-
randører som minimum sikrer overholdelse af gældende
national lovgivning.
Standarderne er indført for at reducere risici forbundet
med bankens værdikæde, og de anvendes både ved ud-
vælgelse af nye leverandører og i relation til fastholdelse
af eksisterende leverandører. Banken gennemfører ud fra
en risikobaseret tilgang opfølgning på politikkens efterle-
velse over for enkeltstående leverandører eller vedkom-
mendes underleverandører, ligesom banken løbende føl-
ger med i leverandørernes forhold. Banken har også i
2025 gennemført opfølgning på udvalgte leverandører,
uden at dette har givet anledning til iværksættelse af
yderligere tiltag.
Hvis banken bliver opmærksom på, at en leverandør eller
dennes underleverandører ikke overholder bankens gæl-
dende regler, vil banken initialt indlede en dialog for at
klarlægge omstændighederne. Såfremt der ikke sker
overholdelse, vil banken i første omgang normalt opfor-
dre til og eventuelt bidrage til forbedringer af sociale, eti-
ske og miljømæssige arbejdsforhold hos leverandøren el-
ler underleverandøren. Hvis dette ikke lykkes, vil banken
revurdere det fremtidige samarbejde og om muligt redu-
cere, suspendere eller bringe samarbejdet til ophør.
Bankens politik for ansvarligt indkøb præciserer desuden,
at banken altid tilstræber at foretage rettidig betaling til
alle bankens interessenter, herunder bankens leverandø-
rer og samarbejdspartnere.
Bankens direktion har det overordnede ansvar for imple-
mentering og efterlevelse af politikken samt for at iværk-
sætte nødvendige tiltag, hvis politikken ikke overholdes.
Bestyrelsen har, efter indstilling fra direktionen, ansvaret
for løbende at gennemgå og eventuelt opdatere politik-
ken, dog mindst én gang årligt.
Forebyggelse og bekæmpelse af korrup-
tion og bestikkelse
(G1-3 og G1-4)
Politik for anti-korruption og -bestikkelse
Bankens politik for anti-korruption og -bestikkelse fast-
sætter de overordnede retningslinjer og procedurer for,
hvordan banken arbejder med forebyggelse og bekæm-
pelse af korruption og bestikkelse. Banken har en nultole-
rancepolitik over for og tolerer ikke nogen former for kor-
ruption og bestikkelse. Endvidere stræber banken i videst
muligt omfang efter at bidrage til bekæmpelsen af disse
handlinger.
I overensstemmelse med korruptionsbegrebet i straffelo-
ven og de internationale anti-korruptionskonventioner,
herunder FN's konvention mod korruption, defineres kor-
ruption som misbrug af betroet magt for egen vindings
skyld. Korruption kan således tage mange former, såsom
interessekonflikter, bestikkelse, afpresning, svindel, facili-
teringsbetaling og/eller underhåndsaftaler, der har til for-
mål at få nogen til at handle ulovligt eller i strid med ved-
kommendes pligter.
Banken og dens medarbejdere må hverken modtage eller
yde bestikkelse, og gaver må kun accepteres, hvis de ikke
overstiger symbolsk værdi. Bankens politik for anti-kor-
ruption og -bestikkelse gælder for og skal efterleves af
alle medarbejdere i banken. Overtrædelse af gældende
lovgivning og/eller bankens interne retningslinjer kan
medføre retsforfølgelse samt ansættelsesretlige konse-
kvenser.
Politikken er tilgængelig for bankens medarbejdere på
bankens intranet og på bankens hjemmeside, hvorved
eksterne interessenter også har mulighed for at informere
sig herom.
Bankens direktion har det overordnede ansvar for imple-
mentering og efterlevelse af politikken. Bankens besty-
relse er efter indstilling fra direktionen ansvarlig for at po-
litikken gennemgås og eventuelt opdateres løbende og
mindst én gang årligt. Bankens direktion har det overord-
nede ansvar for, at der iværksættes tiltag, såfremt gæl-
dende lovgivning og/eller politikken ikke efterleves.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 103
Ledelsesoplysninger
Implementerede procedurer for forebyggelse og be-
kæmpelse af korruption og bestikkelse
Eventuelle hændelser vedrørende korruption og bestik-
kelse skal straks rapporteres til bankens HR-afdeling.
Bankens medarbejdere kan også foretage indberetning
om hændelser via bankens interne whistleblowerordning.
Bankens leder for HR-afdelingen eller den autoriserede
person under whistleblowerordningen (hvis anmeldelsen
sker gennem bankens interne whistleblowersystem) er
ansvarlig for at undersøge og håndtere potentielle til-
fælde af korruption og bestikkelse. Den pågældende skal
straks foretage en uafhængig undersøgelse af hændelsen
uden indflydelse fra de involverede parter. Ved interesse-
konflikter iværksættes kompenserende foranstaltninger.
Væsentlige overtrædelser og relaterede forhold skal altid
rapporteres til direktionen, medmindre sagen vedrører et
direktionsmedlem, så skal rapportering ske direkte til be-
styrelsesformanden. Banken følger løbende med i, at de
gældende regler for korruption og bestikkelse efterleves i
banken. Enhver mistanke om overtrædelse af gældende
lovgivning anmeldes eller indberettes til relevante myn-
digheder.
Bestyrelsen vil blive orienteret om eventuelle hændelser i
forbindelse med overtrædelse af bestemmelserne om
korruption og bestikkelse samt konsekvenserne heraf.
Banken har i 2025 ikke registreret nogen sager, domfæl-
delser og/eller bødebeløb for overtrædelse af love om be-
kæmpelse af korruption og bestikkelse.
Uddannelse og træning
Bankens retningslinjer for forebyggelse og bekæmpelse
af korruption og bestikkelse samt konsekvenserne ved
overtrædelser er beskrevet i bankens adfærdskodeks og
medarbejderhåndbog, som er tilgængelige for alle medar-
bejdere via bankens intranet. Adfærdskodekset og med-
arbejderhåndsbogen indeholder således grænserne for
ikke-acceptabel adfærd.
Banken har vurderet, at kundevendte medarbejdere, med-
arbejdere med indkøbsansvar samt medarbejdere i visse
stabsfunktioner er særligt eksponerede for risikoen for
korruption og bestikkelse.
For at sikre medarbejdernes løbende opdatering og ud-
dannelse inden for området, skal alle medarbejdere årligt
gennemlæse adfærdskodekset og bekræfte deres forstå-
else heraf. Nye medarbejdere modtager adfærdskodekset
som en del af introduktionsforløbet og skal desuden gen-
nemgå medarbejderhåndbogen. Banken tilstræber, at
100% af medarbejderne er dækket af trænings- og uddan-
nelsesprogrammet i form af gennemlæsning og forstå-
else af adfærdskodekset. Derudover indhenter banken år-
ligt straffeattest for udvalgte medarbejdergrupper.
Bankens bestyrelse tilbydes årligt efteruddannelse inden
for forskellige fagområder. Denne efteruddannelse er ikke
specifikt rettet mod bekæmpelse af korruption og bestik-
kelse, men kan indeholde emner relateret til disse områ-
der. Derudover skal alle nytiltrådte medlemmer af ban-
kens bestyrelse i henhold til gældende regler gennemføre
et grundkursus for bestyrelsesmedlemmer i finansielle
virksomheder, som blandt andet omfatter undervisning i
hvidvaskforebyggelse og operationel risiko.
Bankens direktion modtager løbende relevante informati-
oner samt deltager i årsmøder m.v., hvor de blandt andet
orienteres om nye relevante forhold og tiltag i sektoren,
hvilket kan indeholde emner relateret til bekæmpelse af
korruption og bestikkelse.
Registrerede sager, domsfældelser og/eller bødebeløb
ifm. korruption og bestikkelse
2025
2024
2023
Antal registrerede sager, domfæl-
delser og/eller bødebeløb for over-
trædelse af love om bekæmpelse
af korruption og bestikkelse
0
0
0
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 104
Ledelsesoplysninger
Enhedsspecifikke oplysninger
Banken rapporterer om bekæmpelse af hvidvask og ter-
rorfinansiering som et enhedsspecifikt emne i forbindelse
med ledelsesoplysninger. Rapporteringen indeholder
blandt andet bankens lovpligtige redegørelse vedrørende
bankens indsats med bekæmpelse af hvidvask og terror-
finansiering, herunder bankens politik for risikostyring på
hvidvaskområdet.
De identificerede indvirkninger, risici og muligheder i rela-
tion til bankens bekæmpelse af hvidvask og terrorfinan-
siering fremgår af tabellen i afsnitt
4.
Hvidvaskbekæmpelse
Banken ønsker aktivt at bekæmpe hvidvask og terrorfi-
nansiering og støtter op om de 25 anbefalinger, der blev
fremsat af Finans Danmarks Hvidvask Task Force i no-
vember 2019. Anbefalingerne, som har til formål at styrke
bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering, er rettet
mod forskellige interessenter, herunder relevante myndig-
heder, den finansielle sektor samt de enkelte pengeinsti-
tutter.
På baggrund af anbefalingerne har banken blandt andet
etableret en særskilt side på bankens hjemmeside, hvor
banken målrettet og tilgængeligt for den brede offentlig-
hed informerer om, hvordan banken arbejder med be-
kæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Siden kan
findes på: www.landbobanken.dk/antihvidvask
Banken forpligter sig endvidere til at præsentere en over-
ordnet redegørelse i ledelsesberetningen vedrørende ban-
kens indsats med bekæmpelse af hvidvask og terrorfi-
nansiering, herunder bankens politik for risikostyring på
hvidvaskområdet.
I overensstemmelse med politikken tilstræber banken at
begrænse risikoen for, at banken kan blive misbrugt til
hvidvask eller finansiering af terrorisme, herunder fore-
bygge, at bankens infrastruktur anvendes på en utilsigtet
måde. Området er forretningskritisk, og banken fastsæt-
ter ikke kvantitative målsætninger herfor.
Bankens politik gælder for samtlige medarbejdere og skal
efterleves uden undtagelse. Banken prioriterer intern ud-
dannelse og træning indenfor området højt.
Gennem kontinuerlig udvikling af medarbejdernes kompe-
tencer og samarbejde med system- og IT-leverandører
om anvendelse af effektiv teknologi arbejder banken de-
dikeret med at beskytte kunder, samfundet og banken
selv mod cyberkriminalitet og datamisbrug.
Bankens hvidvask-ansvarlige og direktion er ansvarlig for
at sikre, at der mindst én gang årligt rapporteres til besty-
relsen om efterlevelsen af politikken for risikostyring på
hvidvaskområdet. Herudover skal den hvidvask-ansvar-
lige minimum årligt udarbejde en risikovurdering for om-
rådet til bankens ledelse.
Ligeledes er bankens hvidvask-ansvarlige og direktion
overordnet ansvarlig for implementeringen af politikken
samt for iværksættelsen af nødvendige tiltag, hvis reg-
lerne og retningslinjerne i politikken ikke overholdes.
Redegørelse vedrørende bankens arbejde med
bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering
I Ringkjøbing Landbobank er arbejdet med bekæmpelse
af hvidvask og terrorfinansiering grundlæggende en op-
gave for alle medarbejdere. Dette skyldes blandt andet, at
banken har en lovreguleret forpligtelse til at kende sine
kunder. Forpligtelsen omfatter indhentning af behørig
identifikation samt oplysninger om ejerforhold for juridi-
ske personer.
Desuden skal banken være bekendt med oplysninger om
den enkelte kundes formål med at være kunde i banken,
omfanget af kundeforholdet og midlernes oprindelse.
Denne opgave varetages gennem dataindsamling, hvilket
blandt andet foretages af de enkelte kunderådgivere
og/eller via selvbetjeningsløsninger for kunderne.
Bankens centrale anti-hvidvaskafdeling (AML-afdelingen)
varetager det overordnede arbejde med bekæmpelse af
hvidvask og terrorfinansiering. Afdelingen følger løbende
op på, at der er registreret de nødvendige oplysninger om
kundernes identitet og ejerforhold.
Endvidere følger AML-afdelingen op på, at der sker regi-
strering og ajourføring af kundernes formål med og tilsig-
tede omfang af deres kundeforhold i banken.
Desuden skal banken løbende overvåge kundernes trans-
aktioner. Alle bankens medarbejdere har både ret og pligt
til at indberette usædvanlige/mistænkelige transaktioner
eller aktiviteter til AML-afdelingen.
AML-afdelingen understøtter således kunderådgivernes
og andre medarbejderes indsats, ligesom AML-afdelingen
også varetager digital/maskinel overvågning af usædvan-
lige/mistænkelige transaktioner eller aktiviteter samt fo-
retager manuel opfølgning på sådanne.
Endvidere arbejder AML-afdelingen løbende med opsæt-
ning og justering af kriterierne for udvælgelse af de trans-
aktioner, der skal underkastes nærmere undersøgelse.
Endelig har afdelingen ansvaret for at foretage indberet-
ninger til Hvidvasksekretariatet under National enhed for
Særlig Kriminalitet (NSK).
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 105
Ledelsesoplysninger
Bankens overvågning af kunder baseres blandt andet på
en risikovurdering, hvor kunderne er inddelt i forskellige ri-
sikokategorier. Risikovurderingen tager blandt andet ud-
gangspunkt i EU's supranationale risikovurdering.
Uddannelse og træning
De til enhver tid gældende forretningsgange for bekæm-
pelse af hvidvask og terrorfinansiering er tilgængelige for
medarbejderne på bankens intranet.
Bankens uddannelse for bekæmpelse af hvidvask er til-
passet den enkelte medarbejders rolle og ansvarsområde
og afspejler bankens specifikke behov. Nyansatte i ban-
ken skal gennemgå et introduktionsforløb, som inkluderer
gennemførelse og beståelse af den relevante uddan-
nelse. Medarbejdere, der skifter til en funktion med æn-
drede eller udvidede krav inden for uddannelsesprogram-
met, skal ligeledes gennemføre og bestå de relevante ud-
dannelseselementer i forbindelse med jobskiftet.
Bankens medarbejdere modtager derudover løbende un-
dervisning i bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansie-
ring. Undervisningen gennemføres på følgende måde:
• Grundmoduler skal gennemføres af alle medarbej-
dere hvert andet år. Derudover gennemføres løbende
case-undervisning og pengeinstitut-specifik læring,
målrettet medarbejdernes jobfunktioner.
• Nye medarbejdere modtager på ad hoc basis under-
visning i grundmoduler og relevante cases afhængig
af hvilken undervisning, de evt. har gennemført hos
tidligere arbejdsgiver.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 106
Bilag til bæredygtighedsrapporteringen
Bilag A - ESG-nøgletal iht. danske branchestandarder
ESG-nøgletal defineret af Nasdaq Copenhagen, Finansforeningen og FSR - Danske Revisorer
Nøgletal
Forklaring og definition
Begrundelse
Sidetal
Miljøforhold
CO
2
e scope 1
metriske tons
Scope 1-emissioner: Direkte emissioner, der stammer fra
selskabets egen forbrænding af brændsler og materialer.
Beregning: Der henvises til tabelnote A.
Udviklingen i CO
2
e sat i forhold til produ-
cerede mængder eller omsætning kan
bruges til at identificere de selskaber,
der har været i stand til at omstille sig til
en økonomi, der baserer sig mindre på
fossile brændstoffer - enten over tid el-
ler i forhold til konkurrenterne.
80 - 81
og 84
CO
2
e scope 2
metriske tons
Scope 2-emissioner: Indirekte emissioner, der stammer
fra den energi, der blev brugt til at producere elektricitet,
fjernvarme og fjernkøling, som selskabet har købt af tred-
jepart til selskabets eget brug. Scope 2-emissioner er i
princippet beregnet ligesom scope 1-emissioner, men
dækker typisk ikke alle syv Kyoto-
Beregning: Der henvises til tabelnote A.
Udviklingen i CO
2
e sat i forhold til produ-
cerede mængder eller omsætning kan
bruges til at identificere de selskaber,
der har været i stand til at omstille sig til
en økonomi, der baserer sig mindre på
fossile brændstoffer - enten over tid el-
ler i forhold til konkurrenterne.
80 - 81
og 84
Energiforbrug
GJ
Energi er, ligesom emissioner, typisk beregnet baseret på
brændselsforbrug multipliceret med konverteringsfakto-
rer. Den forbrugte energi baserer sig både på energi fra
scope 1- og 2-kilder samt fra vedvarende energikilder.
Beregning: Der henvises til tabelnote A.
Udviklingen i Energiforbrug sat i forhold
til producerede mængder eller omsæt-
ning kan bruges til at identificere de sel-
skaber, der har været i stand til at om-
stille sig til en økonomi, der baserer sig
på mindre energikrævende proces-
ser/aktiviteter - enten over tid eller i for-
hold til konkurrenterne.
82
Vedvarende energi-
andel
%
Hvor meget af den totale forbrugte energi, der stammer
fra vedvarende energikilder.
Beregning: (Vedvarende energi / Energiforbrug) * 100
Nøgletallet kan bruges til at identificere
de selskaber, der har formået at omstille
deres aktiviteter og forbrug af energi til
vedvarende energi.
81
Vandforbrug
m
3
Summen af alt vand forbrugt fra alle kilder såsom overfla-
devand, grundvand, regnvand og kommunevand.
Beregning: Bruttosummen af alt forbrugt vand
Vandforbrug illustrerer risikoprofilen ift.
vandforsyning og/eller ændringer i vand-
omkostninger.
82
Sociale forhold
Fuldtidsarbejdsstyrke
FTE
Opgøres for at være i stand til at måle den nødvendige
fuldtidsarbejdsstyrke, der skal til for at udføre arbejdet,
som har genereret de finansielle nøgletal.
Beregning: Antal fuldtidsansatte + omregnede timean-
satte og midlertidigt ansatte omregnet til fuldtidsækviva-
lenter
Bemærk, at banken ved opgørelsen af nøgletallet ikke har
taget hensyn til kompenseret overarbejde.
Indirekte vigtig, idet Fuldtidsarbejds-
styrke er basis for en række andre soci-
ale indikatorer (se de efterfølgende nøg-
letal).
92
Kønsdiversitet
%
100
Der er lavet flere undersøgelser, der vi-
ser, at kønsdiversitet har en korrelation
med bedre finansiel performance.
92
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 107
Bilag til bæredygtighedsrapporteringen
Nøgletal
Forklaring og definition
Begrundelse
Sidetal
Bemærk, at banken har beregnet nøgletallet på FTE-
niveau, idet antallet af midlertidige medarbejdere i ban-
ken er meget lavt.
Kønsdiversitet for øv-
rige ledelseslag
%
Bankens øvrige ledelseslag er opgjort efter samme opgø-
øge andelen af det underrepræsenterede køn i bankens
Beregning: (Antal kvindelige ledere i alt ultimo året / Antal
ledere i alt ultimo året) * 100
Bemærk, at banken har beregnet nøgletallet på ultimoba-
sis. Der henvises endvidere til tabelnote B.
Der er lavet flere undersøgelser, der vi-
ser, at kønsdiversitet har en korrelation
med bedre finansiel performance.
En ulige kønsfordeling kan også indikere
en risiko for mere generel ulighed på ar-
bejdspladsen og deraf følgende proble-
mer med at tiltrække kvindeligt talent.
91
Lønforskel mellem
køn
Gange
Banken aflønner medarbejderne ens for samme arbejde,
ansvar og indsats m.m. Forskelle i gennemsnitslønnen
for mænd og kvinder skyldes således forskelle i kønne-
nes repræsentation i forskellige typer jobs - herunder
som ledere.
Beregning: Median mandlig løn / Median kvindelig løn
Bemærk, at banken har beregnet nøgletallet på ultimoba-
sis. Der henvises endvidere til tabelnote C.
Der er lavet flere undersøgelser, der vi-
ser, at kønsdiversitet har en korrelation
med bedre finansiel performance.
94
Medarbejderomsæt-
ningshastighed
%
Medarbejderomsætningshastighed beregnes for både fri-
villigt og ufrivilligt forladende medarbejdere. Pensionerin-
ger indgår i de ufrivilligt forladende medarbejdere.
Især er den frivillige medarbejderomsæt-
ningshastighed interessant, idet den vi-
ser, hvor god selskabet er til at holde på
sine medarbejdere og dermed viden og
kunnen.
93
Sygefravær
Dage/FTE
Antal hele dage medarbejderne er syge og derfor ikke på
kluderet.
Hvis virksomheden har et uforholds-
mæssigt stort antal sygedage pr. FTE,
kan det indikere en lavere medarbejder-
tilfredshed og/eller sikkerhedsproble-
mer.
Udover at være dyrt kan det også lede til
problemer med at tiltrække talent.
93
Fastholdelse af kun-
der
%
Andel af fastholdte kunder fra den ene periode til den næ-
ste.
Beregning: (((Antal kunder ved afslutning af perioden) -
(Nye kunder, der er kommet til i perioden))/(Antal kunder
ved begyndelsen af perioden)) * 100
Der henvises endvidere til tabelnote D.
Dette nøgletal kan ses som en tilnær-
melse for måling af kundetilfredshed,
som ofte ikke er sammenlignelig på
tværs af selskaber.
En faldende eller lav Fastholdelse af
kunder kan indikere, at den fremtidige
omsætning måske bliver dyrere og/eller
mere problematisk at fastholde.
62
Ledelsesmæssige
forhold
Bestyrelsens kønsdi-
versitet
%
Kønsdiversitet for de repræsentantskabsvalgte bestyrel-
sesmedlemmer.
Beregning: (Antal kvindelige repræsentantskabsvalgte be-
styrelsesmedlemmer / Antal repræsentantskabsvalgte
bestyrelsesmedlemmer i alt) * 100
Der henvises endvidere til tabelnote E.
Der er lavet flere undersøgelser, der vi-
ser, at kønsdiversitet har en korrelation
med bedre finansiel performance.
57
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 108
Bilag til bæredygtighedsrapporteringen
Nøgletal
Forklaring og definition
Begrundelse
Sidetal
Tilstedeværelse på
bestyrelsesmøder
%
Måler aktivitetsniveauet for bestyrelsesmedlemmer.
relse) pr. bestyrelsesmedlem / (Antal bestyrelsesmøder i
alt * Antal bestyrelsesmedlemmer)) * 100
En relativ lav eller faldende tilstedevæ-
relse kan indikere mindre opmærksom-
hed på bestyrelsesarbejdet, hvilket kan
indikere en risikabel ledelseskultur.
57
Lønforskel mellem
CEO og medarbej-
dere
Gange
Hvor mange gange medarbejdernes medianløn kan dæk-
kes af CEO-kompensationen som et udtryk for social lig-
hed.
Beregning: CEO kompensation / Medarbejderløn (løn og
pension).
Bemærk, at banken ved opgørelsen af nøgletallet har an-
vendt et gennemsnitstal i stedet for et mediantal for med-
arbejderlønnen.
Note A:
Gennemgang af årsrapporter og vederlagsrapporter for
2024 for alle C25 selskaber, der offentliggjorde lønforskel
mellem CEO og lønmedarbejdere.
Note B:
Internationalt har der flere gange været fremført en anbe-
grænse i 2022 i Oxfams anbefaling til G20/OECD Princi-
ples of Corporate Governance:
https://web-archive.oecd.org/2022-11-09/645128-Ox-
fam-2022-review-principles-corporate-governance-com-
ment.pdf
En relativt høj eller stigende ønforskel
mellem CEO og medarbejdere kan ud-
trykke selskabets værdiansættelse af
der. Dette nøgletal kan sammenlignes
med selskabets finansielle performance
- og hvis denne modsat er relativt lav el-
ler faldende, kan det måske overvejes,
om aflønningspakken er socialt pas-
sende, og det kan måske også indikere
en risikabel ledelseskultur.
94
(A) For uddybende forklaringer, definitioner og begrundelser henvises til publikationen ”ESG-hoved- og nøgletal i årsrapporten” udgivet af Finansforeningen,
FSR - danske revisorer og Nasdaq Copenhagen, januar 2022.
(B) Definitionen af Øvrige ledelseslag blev ændret i 2022. Som Øvrige ledelseslag defineres: Direktionsmedlemmer (anmeldt over for Erhvervsstyrelsen) og med-
arbejdere, der organisatorisk er på samme ledelseslag som direktionen, samt medarbejdere med personaleansvar, som refererer enten direkte til direktionen
eller til medarbejdere, der organisatorisk er på samme niveau som direktionen. Sammenligningstallet for ultimo 2021 blev i bankens ESG-rapport for 2022 tilpas-
set den nye definition.
(C) Nøgletallet blev medtaget i bankens ESG-rapport første gang for 2022, hvor også sammenligningstal for 2021 blev tilføjet.
(D) Nøgletallet blev medtaget første gang i bankens ESG-rapport for 2022, hvor også sammenligningstal for 2020 og 2021 blev tilføjet.
(E) Nøgletallet blev i bankens ESG-rapport for 2022 ændret til at blive opgjort ud fra repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer i stedet for den samlede
bestyrelse. Sammenligningstallene for ultimo 2020 og ultimo 2021 blev tilrettet i bankens ESG-rapport for 2022.
Ringkjøbing Landb obank A/S Side 109
Bilag til bæredygtighedsrapporteringen
Bilag B - Oplysninger der stammer fra anden EU-lovgivning
Datapunkter i bankens bæredygtighedsrapportering, der stammer fra anden EU-lovgivning
Oplysningskrav
Datapunkt
Henvisning til SFDR (
1
)
Henvisning til søjle 3 (
2
)
Reference til benchmark-
forordning (
3
)
Henvisning til
EU klimalov (
4
)
Væsentlig /
Ikke-væsentlig
Sidetal
ESRS 2 GOV-1
21 d)
Kønsdiversitet i bestyrelsen
Indikator nr. 13 i
skema nr. 1 i bilag 1
Kommissionens delege-
rede forordning (EU)
2020/1816 (
5
), bilag II
Væsentlig
57 - 59
ESRS 2 GOV-1
21 e)
Procentdel af uafhængige bestyrel-
sesmedlemmer
Delegeret forordning
(EU) 2020/1816, bilag II
Væsentlig
57 - 59
ESRS 2 GOV-4
30
Redegørelse om due diligence
Indikator nr. 10 i
skema nr. 3 i bilag 1
Væsentlig
59
ESRS 2 SBM-1
40 d) i)
Deltagelse i aktiviteter relateret til
fossile brændsler aktiviteter
Indikator nr. 4 i skema nr. 1 i
bilag 1
Artikel 449a i forordning
(EU) nr. 575/2013 Kommis-
sionens gennemførelses-
forordning (EU) 2022/2453
(
6
), skema 1: Kvalitative op-
lysninger om miljørisiko og
skema 2: Kvalitative oplys-
ninger om social risiko
Delegeret forordning
(EU) 2020/1816, bilag II
Væsentlig
60 - 62
ESRS 2 SBM-1
40 d) ii)
Deltagelse i aktiviteter relateret til
kemisk produktion
Indikator nr. 9 i skema
nr. 2 i bilag 1
Delegeret forordning
(EU) 2020/1816, bilag II
Væsentlig
60 - 62
ESRS 2 SBM-1
40 d) iii)
Deltagelse i aktiviteter relateret til
kontroversielle våben
Indikator nr. 14 i
skema nr. 1 i bilag 1
Delegeret forordning (EU)
2020/1818 (
7
), artikel 12,
stk. 1, delegeret forordning
(EU) 2020/1816, bilag II
Væsentlig
60 - 62
ESRS 2 SBM-1
40 d) iv)
Deltagelse i aktiviteter relateret til
dyrkning og produktion af tobak
Delegeret forordning (EU)
2020/1818, artikel 12, stk.
1, delegeret forordning
(EU) 2020/1816, bilag II
Væsentlig
60 - 62
ESRS E1-1
14
Omstillingsplan for at opnå klima-
neutralitet senest i 2050
Forordning (EU)
2021/1119, arti-
kel 2, stk. 1
Væsentlig
72
ESRS E1-1
16 g)
Virksomheder udelukket fra Paristil-
passede benchmarks
Artikel 449a Forordning
(EU) nr. 575/2013 Kommis-
sionens gennemførelses-
forordning (EU) 2022/2453,
skema 1: An-lægsbehold-
ning - Omstillingsrisiko for-
bundet med klimaændrin-
ger: Kreditkvalitet af ekspo-
neringer efter sektor, emis-
sioner og restløbetid
Delegeret forordning (EU)
2020/1818, artikel 12, stk.
1, litra d)-g), og artikel 12,
stk. 2
Væsentlig
72
ESRS E1-4
34
Drivhusgasemissionsreduktionsmål
Indikator nr. 4 i skema
nr. 2 i bilag 1
Artikel 449a Forordning
(EU) nr. 575/2013 Kommis-
sionens gennem-førelses-
forordning (EU) 2022/2453,
Delegeret forordning (EU)
2020/1818, artikel 6.
Væsentlig
74 - 80
Ringkjøbing Landb obank A/S Side 110
Bilag til bæredygtighedsrapporteringen
Oplysningskrav
Datapunkt
Henvisning til SFDR (
1
)
Henvisning til søjle 3 (
2
)
Reference til benchmark-
forordning (
3
)
Henvisning til
EU klimalov (
4
)
Væsentlig /
Ikke-væsentlig
Sidetal
skema 3: Anlægsbehold-
ning - Omstillingsrisiko for-
bundet med klimaændrin-
ger:
Tilpasningsindikatorer
ESRS E1-5
38
Energiforbrug fra fossile kilder op-
delt efter kilder (kun sektorer med
stor indvirkning på klimaet)
Indikator nr. 5 i skema
nr. 1 og indikator nr. 5
i skema nr. 2, i bilag 1
Væsentlig
81 - 82
ESRS E1-5
37
Energiforbrug og energiforbrugets
sammensætning
Indikator nr. 5 i skema
nr. 1 i bilag 1
Væsentlig
81 - 82
ESRS E1-5
40-43
Energiintensitet forbundet med akti-
viteter i sektorer med stor indvirk-
ning på klimaet
Indikator nr. 6 i skema
nr. 1 i bilag 1
Væsentlig
81 - 82
ESRS E1-6
44
Scope 1-, 2- og 3-bruttodrivhusgas-
emissioner og samlede drivhusgas-
emissioner
Indikator nr. 1 og nr. 2
i skema nr. 1 i bilag 1
Artikel 449a Forordning
(EU) nr. 575/2013 Kommis-
sionens gennem førelses-
forordning (EU) 2022/2453,
skema 1: Anlægsbehold-
ning - Omstillingsrisiko for-
bundet med klimaændrin-
ger: Kreditkvalitet af ekspo-
neringer efter sektor, emis-
sioner og restløbetid
Delegeret forordning (EU)
2020/1818, artikel 5, stk. 1,
artikel 6 og artikel 8, stk. 1
Væsentlig
83 - 85
ESRS E1-6
53-55
Drivhusgasemissionsintensitet,
brutto
Indikator nr. 3 i skema
nr. 1 i bilag 1
Artikel 449a i forordning
(EU) nr. 575/2013 Kommis-
sionens gennemførelses-
forordning (EU) 2022/2453,
skema 3: Anlægsbehold-
ning - Omstillingsrisiko for-
bundet med klimaændrin-
ger: Tilpasningsindikatorer
Delegeret forordning (EU)
2020/1818, artikel 8, stk. 1
Væsentlig
83 - 85
ESRS E1-7
56
Optag af drivhusgasser og kulstof-
kreditter
Forordning (EU)
2021/1119, arti-
kel 2, stk. 1
Væsentlig
83
ESRS E1-9
66
Eksponering af benchmarkportefølje
til klimarelaterede fysiske risici
Delegeret forordning (EU)
2020/1818, bilag II, delege-
ret forordning (EU)
2020/1816, bilag II
Væsentlig (
8
)
-
ESRS E1-9
66 a)
66 c)
Opdeling af pengebeløb efter akut
og kronisk fysisk risiko
Placering af betydelige aktiver med
væsentlig fysisk risiko
Artikel 449a i forordning
(EU) nr. 575/2013 Kommis-
sionens gennemførelses-
forordning (EU) 2022/2453,
punkt 46 og 47: Skema 5:
Anlægsbeholdning - Fysisk
risiko forbundet med klima-
ændringer: Eksponeringer
underlagt fysisk risiko.
Væsentlig (
8
)
-
Ringkjøbing Landb obank A/S Side 111
Bilag til bæredygtighedsrapporteringen
Oplysningskrav
Datapunkt
Henvisning til SFDR (
1
)
Henvisning til søjle 3 (
2
)
Reference til benchmark-
forordning (
3
)
Henvisning til
EU klimalov (
4
)
Væsentlig /
Ikke-væsentlig
Sidetal
ESRS E1-9
67 c)
Opdeling af den bogførte værdi af
dens ejendomsaktiver efter energief-
fektivitetsklasser
Artikel 449a i forordning
(EU) nr. 575/2013 Kommis-
sionens gennemførelses-
forordning (EU) 2022/2453,
punkt 34, skema 2: An-
lægs-beholdning - Omstil-
lingsrisiko forbundet med
klimaændringer: Lån med
sikkerhed i fast ejendom -
sikkerhedsstillelsens ener-
gieffektivitet.
Væsentlig (
8
)
-
ESRS E1-9
69
Eksponeringsgrad af porteføljen til
klimarelaterede muligheder
Delegeret forordning (EU)
2020/1818, bilag II
Væsentlig (
8
)
-
ESRS E2-4
28
Mængden af hvert forurenende stof
opført i bilag II til E-PRTR-forord-
ningen (det europæiske register over
udledning og overførsel af forure-
nende stoffer), der udledes til luft,
vand og jord
Indikator nr. 8, skema nr. 1, i
bilag 1, indikator nr. 2 i
skema nr. 2 i bilag 1,
indikator nr. 1 i skema 2 i
bilag 1, indikator nr. 3 i
skema nr. 2 i bilag 1
Ikke-væsentlig
-
ESRS E3-1
9
Vand- og havressourcer
Indikator nr. 7 i skema nr. 2 i
bilag 1
Ikke-væsentlig
-
ESRS E3-1
13
Særlig politik
Indikator nr. 8 i skema
nr. 2 i bilag 1
Ikke-væsentlig
-
ESRS E3-1
14
Bæredygtige oceaner og have
Indikator nr. 12 i skema nr. 2
i bilag 1
Ikke-væsentlig
-
ESRS E3-4
28 c)
Samlet mængde genanvendt og
genbrugt vand
Indikator nr. 6,2 i skema nr. 2
i bilag 1
Ikke-væsentlig
-
ESRS E3-4
29
Samlet vandforbrug fra egne aktivi-
teter i m
3
pr. millioner EUR nettoind-
tægter
Indikator nr. 6,1 i skema nr. 2
i bilag 1
Ikke-væsentlig
-
ESRS 2 SBM-3 E4
16 a) i)
Indikator nr. 7 i skema
nr. 1 i bilag 1
Ikke-væsentlig
-
ESRS 2 SBM-3 E4
16 b)
Indikator nr. 10 i skema nr. 2
i bilag 1
Ikke-væsentlig
-
ESRS 2 SBM-3 E4
16 c)
Indikator nr. 14 i skema nr. 2
i bilag 1
Ikke-væsentlig
-
ESRS E4-2
24 b)
Bæredygtige jord-/ landbrugsprak-
sisser eller -politikker
Indikator nr. 11 i skema nr. 2
i bilag 1
Ikke-væsentlig
-
ESRS E4-2
24 c)
Bæredygtig praksis eller politik for
oceaner/have
Indikator nr. 12 i skema nr. 2
i bilag 1
Ikke-væsentlig
-
ESRS E4-2
24 d)
Politikker til bekæmpelse af skovryd-
ning
Indikator nr. 15 i skema nr. 2
i bilag 1
Ikke-væsentlig
-
ESRS E5-5
37 d)
Ikkegenanvendt affald
Indikator nr. 13 i skema nr. 2
i bilag 1
Ikke-væsentlig
-
ESRS E5-5
39
Farligt affald og radioaktivt affald
Indikator nr. 9 i skema nr. 1 i
bilag 1
Ikke-væsentlig
-
Ringkjøbing Landb obank A/S Side 112
Bilag til bæredygtighedsrapporteringen
Oplysningskrav
Datapunkt
Henvisning til SFDR (
1
)
Henvisning til søjle 3 (
2
)
Reference til benchmark-
forordning (
3
)
Henvisning til
EU klimalov (
4
)
Væsentlig /
Ikke-væsentlig
Sidetal
ESRS 2 SBM-3 S1
14 f)
Risiko for tilfælde af tvangsarbejde
Indikator nr. 13 i skema nr. 3
i bilag 1
Væsentlig
88
ESRS 2 SBM-3 S1
14 g)
Risiko for tilfælde af børnearbejde
Indikator nr. 12 i skema nr. 3
i bilag 1
Væsentlig
88
ESRS S1-1
20
Menneskerettighedspolitiske forplig-
telser
Indikator nr. 9 i skema
nr. 3 og indikator nr. 11 i
skema nr. 1 i bilag I
Væsentlig
88 - 89
ESRS S1-1
21
Due diligence-politikker vedrørende
emner, der er omfattet af Den Inter-
nationale Arbejdsorganisations
grundlæggende konventioner 1-8
Delegeret forordning (EU)
2020/1816, bilag II
Væsentlig
88 - 89
ESRS S1-1
22
Processer og tiltag til forebyggelse
af menneskehandel
Indikator nr. 11 i skema nr. 3
i bilag I
Væsentlig
88 - 89
ESRS S1-1
23
Politik eller ledelsessystem til fore-
byggelse af arbejdsulykker
Indikator nr. 1 i skema nr. 3 i
bilag I
Væsentlig
88 - 89
ESRS S1-3
32 c)
Mekanismer til håndtering af klager
Indikator nr. 5 i skema
nr. 3 i bilag I
Væsentlig
89 - 91
ESRS S1-14
88 b)
88 c)
Antal dødsfald og antal og hyppig-
hed af arbejdsrelaterede ulykker
Indikator nr. 2 i skema
nr. 3 i bilag I
Delegeret forordning (EU)
2020/1816, bilag II
Ikke-væsentlig
-
ESRS S1-14
88 e)
Antal tabte dage som følge af per-
sonskader, ulykker, dødsfald eller
sygdom
Indikator nr. 3 i skema
nr. 3 i bilag I
Ikke-væsentlig
-
ESRS S1-16
97 a)
Ukorrigeret lønforskel mellem køn-
nene
Indikator nr. 12 i skema nr. 1
i bilag I
Delegeret forordning (EU)
2020/1816, bilag II
Væsentlig
92 - 95
ESRS S1-16
97 b)
Andel af for høj løn til administre-
rende direktør
Indikator nr. 8 i skema nr. 3 i
bilag I
Væsentlig
92 - 95
ESRS S1-17
103 a)
Tilfælde af diskriminerende behand-
ling
Indikator nr. 7 i skema
nr. 3 i bilag I
Væsentlig
92 - 95
ESRS S1-17
104 a)
Manglende overholdelse af FN's Vej-
ledende Principper for Menneskeret-
tigheder og Erhvervsliv og OECD's
retningslinjer
Indikator nr. 10 i skema nr. 1
og indikator nr. 14 i skema
nr. 3 i bilag I
Delegeret forordning (EU)
2020/1816, bilag II, delege-
ret forordning (EU)
2020/1818, artikel 12, stk.
1
Væsentlig
92 - 95
ESRS 2 SBM-3 S2
11 b)
Betydelig risiko for børnearbejde el-
ler tvangsarbejde i værdikæden
Indikator nr. 12 og nr. 13 i
skema nr. 3 i bilag I
Ikke-væsentlig
-
ESRS S2-1
17
Menneskerettighedspolitiske forplig-
telser
Indikator nr. 9 i skema nr. 3
og indikator nr. 11 i skema
nr. 1 i bilag 1
Ikke-væsentlig
-
ESRS S2-1
18
Politikker vedrørende arbejdstagere i
værdikæden
Indikator nr. 11 og nr. 4 i
skema nr. 3 i bilag 1
Ikke-væsentlig
-
ESRS S2-1
19
Manglende overholdelse af FN's Vej-
ledende Principper for Menneskeret-
tigheder og Erhvervsliv og OECD's
retningslinjer
Indikator nr. 10 i skema nr. 1
i bilag 1
Delegeret forordning (EU)
2020/1816, bilag II, delege-
ret forordning (EU)
2020/1818, artikel 12, stk.
1
Ikke-væsentlig
-
Ringkjøbing Landb obank A/S Side 113
Bilag til bæredygtighedsrapporteringen
Oplysningskrav
Datapunkt
Henvisning til SFDR (
1
)
Henvisning til søjle 3 (
2
)
Reference til benchmark-
forordning (
3
)
Henvisning til
EU klimalov (
4
)
Væsentlig /
Ikke-væsentlig
Sidetal
ESRS S2-1
19
Due diligence-politikker vedrørende
emner, der er omfattet af Den Inter-
nationale Arbejdsorganisations
grundlæggende konventioner 1-8
Delegeret forordning (EU)
2020/1816, bilag II
Ikke-væsentlig
-
ESRS S2-4
36
Menneskerettighedsforhold og -
hændelser i forbindelse med virk-
somhedens opstrøms-/ nedstrøms-
værdikæde
Indikator nr. 14 i skema nr. 3
i bilag 1
Ikke-væsentlig
-
ESRS S3-1
16
Menneskerettighedspolitiske forplig-
telser
Indikator nr. 9 i skema
nr. 3 i bilag 1 og indikator nr.
11 i skema nr. 1 i bilag 1
Ikke-væsentlig
-
ESRS S3-1
17
Manglende overholdelse af FN's Vej-
ledende Principper for Menneskeret-
tigheder og Erhvervsliv, ILO's princip-
per eller OECD's retningslinjer
Indikator nr. 10 i skema nr. 1
i bilag 1
Delegeret forordning (EU)
2020/1816, bilag II, delege-
ret forordning (EU)
2020/1818, artikel 12, stk.
1
Ikke-væsentlig
-
ESRS S3-4
36
Menneskerettighedsforhold og -
hændelser
Indikator nr. 14 i skema nr. 3
i bilag 1
Ikke-væsentlig
-
ESRS S4-1
16
Politikker vedrørende forbrugere og
slutbrugere
Indikator nr. 9 i skema nr. 3
og indikator nr. 11 i skema
nr. 1 i bilag 1
Væsentlig (
8
)
-
ESRS S4-1
17
Manglende overholdelse af FN's Vej-
ledende Principper for Menneskeret-
tigheder og Erhvervsliv og OECD's
retningslinjer
Indikator nr. 10 i skema nr. 1
i bilag 1
Delegeret forordning (EU)
2020/1816, bilag II, delege-
ret forordning (EU)
2020/1818, artikel 12, stk.
1
Væsentlig (
8
)
-
ESRS S4-4
35
Menneskerettighedsforhold og -
hændelser
Indikator nr. 14 i skema nr. 3
i bilag 1
Væsentlig (
8
)
-
ESRS G1-1
10 b)
De Forenede Nationers konvention
mod korruption
Indikator nr. 15 i skema nr. 3
i bilag 1
Væsentlig
99 - 101
ESRS G1-1
10 d)
Beskyttelse af whistleblowere
Indikator nr. 6 i skema
nr. 3 i bilag 1
Væsentlig
99 - 101
ESRS G1-4
24 a)
Bøder for overtrædelse af lovgivnin-
gen om bekæmpelse af korruption
og bestikkelse
Indikator nr. 17 i skema nr. 3
i bilag 1
Delegeret forordning (EU)
2020/1816, bilag II
Væsentlig
101 - 102
ESRS G1-4
24 b)
Standarder for bekæmpelse af kor-
ruption og bestikkelse
Indikator nr. 16 i skema nr. 3
i bilag 1
Væsentlig
101 - 102
”-” angiver, at banken ikke rapporterer på oplysningskravet, idet det ikke er relevant for bankens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (forordningen om offentliggørelse af bæredygtige finansielle oplysninger)
(EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (kapitalkravsforordningen (CRR)) (EUT L 176 af
27.6.2013, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og
om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243
af 9.7.2021, s. 1).
Ringkjøbing Landb obank A/S Side 114
Bilag til bæredygtighedsrapporteringen
Oplysningskrav
Datapunkt
Henvisning til SFDR (
1
)
Henvisning til søjle 3 (
2
)
Reference til benchmark-
forordning (
3
)
Henvisning til
EU klimalov (
4
)
Væsentlig /
Ikke-væsentlig
Sidetal
(5) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1816 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår redegørelsen i benchmarkerklæringen for, hvordan miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige faktorer er afspejlet i hvert benchmark, der leveres og offentliggøres (EUT L 406 af 3.12.2020, s. 1).
(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453 af 30. november 2022 om ændring af de gennemførelsesmæssige tekniske standarder i gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 for så vidt angår offentliggørelse af miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige risici (EUT L 324 af 19.12.2022, s. 1).
(7) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår minimumsstandarder for EU-benchmarks for klimaovergangen og
Paristilpassede EU-benchmarks (EUT L 406 af 3.12.2020, s. 17).
(8) I henhold til ESRS 1, tillæg C har banken anvendt indfasningsbestemmelsen i CSRD for samtlige oplysningskrav under ESRS S4 vedrørende forbrugere og slutbrugere samt for oplysningskravet ESRS E1-9 om de finansielle virkninger.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 115
Bilag til bæredygtighedsrapporteringen
Bilag C - Definitioner og datakvalitet vedrørende CO
2
e-emissioner m.v.
Faktaboks: Definitioner af CO
2
e-emissioner
Scope 1
Direkte CO
2
e-emission
Rapporteres på baggrund af drivhusgasprotokollen (Greenhouse Gas (GHG) Protocol) og omfatter alle direkte
emissioner, der stammer fra bankens egen forbrænding af brændsler og materialer (omfattende brændstoffor-
brug og forbrug af naturgas).
Scope 2
Energirelateret indirekte CO
2
e-emission
Rapporteres på baggrund af GHG-protokollen og omfatter alle indirekte emissioner, der stammer fra den energi,
der blev brugt til at producere elektricitet, fjernvarme og fjernkøling, som banken har købt af 3. part til bankens
eget brug.
Lokationsbaserede emissioner baseres på den gennemsnitlige emissionsintensitet ved energikilder, hvor ener-
gien forbruges.
Markedsbaserede emissioner beregnes med de lokationsbaserede emissioner, hvor der foretages fradrag for ind-
køb af energi produceret med vedvarende energikilder.
Scope 3
Øvrig indirekte CO
2
e-emission
Rapporteres på baggrund af GHG-protokollen og omfatter alle indirekte emissioner, der er betydelige og stammer
fra ikke-energirelaterede aktiviteter.
Betydelige scope 3-kategorier
Kategori 6: Forretningsrejser (medar-
bejderkørsel, togrejser og flyrejser).
Kategori 15: Investeringer (IT-drift, ud-
lån samt investeringer på vegne af kun-
der og egenbeholdning).
Ikke-betydelige scope 3-kategorier
Kategori 1: Indkøb af varer og tjenesteydelser.
Kategori 2: Anlægsaktiver.
Kategori 3: Brændstof og energirelaterede aktiviteter ikke er omfattet
af scope 1 og 2.
Kategori 4: Transport og distribution opstrøms i værdikæden.
Kategori 5: Affald genereret i forbindelse med drift.
Kategori 7: Medarbejderpendling.
Kategori 8: Aktiver, der er leaset opstrøms i værdikæden.
Kategori 9: Transport og distribution nedstrøms i værdikæden.
Kategori 10: Forarbejdning af solgte produkter.
Kategori 11: Brug af solgte produkter.
Kategori 12: Bortskaffelse/behandling af solgte produkter.
Kategori 13: Udlejede aktiver nedstrøms i værdikæden.
Kategori 14: Franchise-aktiviteter.
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 116
Bilag til bæredygtighedsrapporteringen
Datakvalitet på CO
2
e-opgørelsen for udlån
Til opgørelsen af CO
2
e-emissioner har banken anvendt de
fælles principper og metoder for måling og opgørelse af
finansierede emissioner fra udlån (før nedskrivninger),
som er udarbejdet i regi af Finans Danmark (CO
2
-model
for den finansielle sektor).
For privatkunder er det ikke muligt at opgøre CO
2
e-emis-
sioner fra hele udlånsporteføljen, da udlån til private ofte
ikke er formålsbestemte. Dette gælder f.eks. for kasse-
kreditter. Det er således oftest udlån til boligformål og bil-
køb, der er formålsbestemte. På privatsiden medregnes
derfor - i overensstemmelse med CO
2
-modellen - udeluk-
kende finansierede emissioner fra boliglån og billån. Det
er kun emission fra udlån på egen balance, der opgøres.
Formidlede realkreditudlån er således ikke medregnet i
opgørelsen.
CO
2
e-emissioner fra boliglån er opgjort som en gennem-
snitsberegning på baggrund af et gennemsnitstal for
CO
2
e-emission pr. udlånt mio. kroner. Banken arbejder i
samarbejde med dataleverandører på i fremtiden at
kunne opgøre CO
2
e fra boliglån på baggrund af den en-
kelte bygnings energimærke eller et skønnet energi-
mærke opgjort med udgangspunkt i bygningens energi-
kilde, alder, størrelse og beliggenhed.
CO
2
e-emissioner fra billån er opgjort med udgangspunkt i
udledningsdata, som er opgjort af Danish Center for En-
vironment and Energy (DCE) ved Aarhus Universitet. Der
er beregnet en gennemsnitsværdi, som benyttes til alle
bilfinansieringer.
For erhvervskunder er CO
2
e-emissioner fra erhvervsudlån
primært baseret på sektorgennemsnit fordelt på bran-
cher. Data til bestemmelse af sektorgennemsnit kommer
fra E-nettet, som har leveret branchebaserede CO
2
-
emissionsfaktorer via deres Brancheemissionsstandard.
E-nettets emissionsfaktorer bygger på gennemsnitlige ud-
ledningsintensiteter pr. branche baseret på data fra Dan-
marks Statistik for 2023, i overensstemmelse med Finans
Danmarks CO
2
-model (januar 2024). Herudover anvendes
virksomhedsspecifikke data for de største enkeltkilder til
emissioner.
Bankens data tager udgangspunkt i udledningstal for
2024 efter omfordeling af emissioner fra el og fjern-
varme. Banken har kunder i en række sektorer, hvor
denne metodik ikke umiddelbart kan anvendes, da der
ikke kan beregnes et sektorgennemsnit. For disse sekto-
rer har banken anvendt et gennemsnit for øvrige sektorer,
så der alligevel kan beregnes en udledning for samtlige
erhvervsudlån. Endvidere har banken anvendt gennem-
erer, at det oplyste sektorgen-
nemsnit ikke er repræsentativt for branchens faktiske ud-
ledning. Bankens finansiering af bil-leasingselskaber er
beregnet med samme intensitet som bankens finansie-
ring af privatbiler.
Datakvaliteten bag de CO
2
e-emissioner, der er opgjort, er
endnu ikke på et tilfredsstillende niveau, idet opgørelsen
bygger på sektordata- og statistik. I takt med, at der frem-
kommer flere individuelle data, eller banken kan modtage
relevante data fra f.eks. forsyningsselskaber, forbedres
datagrundlaget. Banken forventer, at dette vil ske over de
kommende år. Banken har i 2025 medtaget virksomheds-
specifikke emissionsdata for et enkelt større erhvervsen-
gagement.
For hver af de opgjorte udlånstyper er der angivet en for-
deling af datakvalitetsscore i intervallet 1 - 5, der afspejler
kvaliteten af de data, emissioner er beregnet ud fra. Score
1 er den højeste datakvalitetsscore og 5 den laveste. Da-
taklassifikationen følger Finans Danmarks CO
2
-model.
Datakvalitetsscore på emissionsdata for finansieret udlån
Score 1
Højest
kvalitet
Score 2
Score 3
Score 4
Score 5
Lavest
kvalitet
I alt
2025
Boligudlån
0%
0%
0%
0%
100%
100%
Biludlån
0%
0%
0%
0%
100%
100%
Erhvervsudlån
0%
0%
0,5%
0%
99,5%
100%
2024
Boligudlån
0%
0%
0%
0%
100%
100%
Biludlån
0%
0%
0%
0%
100%
100%
Erhvervsudlån
0%
0%
0,6%
0%
99,4%
100%
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 117
Bilag til bæredygtighedsrapporteringen
Datakvalitet på CO
2
e-opgørelsen for investeringer
Til brug for opgørelsen af CO
2
e-emissioner har banken
anvendt de fælles principper for metoder til måling og op-
gørelse af finansierede emissioner fra investeringer, som
er udviklet af pengeinstitutternes brancheorganisation, Fi-
nans Danmark.
Opgørelsen er baseret på, at Ringkjøbing Landbobank har
direkte adgang til eller mulighed for at påvirke sammen-
sætningen af investeringerne. Opgørelsen omfatter:
• F
-
• Investeringer forvaltet under øvrige individuelle fuld-
- Fuld-
-
• P
• Bankens egenbeholdning (dog ekskl. handelsbehold-
ninger og ejerandele i sektorselskaber).
I opgørelsen er medtaget investering i aktier, investerings-
foreningsbeviser, virksomhedsobligationer og realkredit-
obligationer. Den del af forretningsomfanget inden for in-
vesteringsaktiviteter, der ikke er medtaget, udgøres pri-
mært af statsobligationer, hvor CO
2
e-beregningsmeto-
derne endnu ikke er færdigudviklede, og investeringsakti-
viteter, hvor de enkelte virksomheder ikke har rapporteret
CO
2
-data. For at korrigere for den manglende dækning er
der foretaget en opskalering.
Ved opgørelsen af CO
2
e-emissioner for investeringer i ak-
tier, investeringsforeningsbeviser og virksomhedsobligati-
oner er der anvendt data fra MSCI, ligesom der også er
indhentet emissionsdata direkte fra visse virksomheder.
For BankInvests investeringsforeninger er BankInvests
egne CO
2
e-beregninger på foreningsniveau anvendt. For
realkreditobligationer udstedt af DLR Kredit, Jyske Kredit,
Nordea Kredit, Nykredit og Realkredit Danmark er offent-
liggjorte udledningsestimater fra de pågældende udste-
dere anvendt.
Datakvalitetsscore på emissionsdata for investeringer
Ultimo 2025
Score
Dækning af
datakvalitet
Formueplejeprodukter
- FormuePlejen
1,21
97,1%
- Den Globale Aktieportefølje
1,26
100,0%
- RLB - Danske Aktier
1,34
100,0%
Investeringer forvaltet under øv-
rige individuelle fuldmagter
- RLB - Fuldmagt
1,69
77,6%
- RLB - Wealth Management
1,51
84,5%
Puljeinvestering Bankvalg
1,73
96,8%
Bankens egenbeholdning
2,05
46,4%
Ved opgørelsen af datakvalitetsscoren er der kun anvendt
data for de værdipapirer, hvorpå banken har kunnet ind-
hente en datakvalitetsscore.
Ved opgørelsen af CO
2
e-emissioner er der anvendt både
udstederspecifikke data og estimerede udledninger. An-
delen af aktiver, der er dækket af data, er steget, og data-
kvaliteten generelt er således forbedret over årene. Dette
ses blandt andet af, at dækningsgraden, som angiver den
andel af porteføljen, hvor der er rapporteret CO
2
-data for
virksomhederne, er steget fra 64% i 2020 til 89% i 2025.
Så længe dækningsgraden ikke er 100%, vil tallene stadig
være forbundet med usikkerhed. Det må forventes, at
dækningsgraden og datakvaliteten over tid fortsat vil
være stigende.
Dækningsgrad på emissionsdata for investeringer
Dækningsgrad
Ultimo
2025
Ultimo
2024
Formueplejeprodukter
- FormuePlejen
100,0%
90,0%
- Den Globale Aktieportefølje
100,0%
100,0%
- RLB - Danske Aktier
100,0%
100,0%
Investeringer forvaltet under øv-
rige individuelle fuldmagter
- RLB - Fuldmagt
75,9%
70,8%
- RLB - Wealth Management
84,9%
72,4%
Puljeinvestering Bankvalg
97,3%
98,9%
Bankens egenbeholdning
70,7%
19,8%
Total
89,3%
79,0%
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 118
Bilag til bæredygtighedsrapporteringen
Datakvalitet på CO
2
e-opgørelsen for IT-drift
CO
2
e-emissionen ved bankens IT-drift og IT-udvikling om-
fatter den samlede emission i scope 1, 2 og 3 i Bankdata,
som vægtes med Ringkjøbing Landbobanks andel af den
samlede omsætning i Bankdata.
Bankdatas emission under scope 3 omfatter også Bank-
datas andel af den samlede CO
2
e-emission i JN Data. Op-
gørelsen anvender den markedsbaserede opgørelse af el-
forbruget, hvor både Bankdata og JN Data har baseret de-
res elforbrug på vedvarende energikilder siden primo
2023. Opgørelsen er forbundet med usikkerhed.
Datakvalitet på CO
2
e-opgørelsen for forretningsrejser
CO
2
e-emissionen fra forretningsrejser omfatter arbejdsre-
lateret kørsel i medarbejderes egne biler samt indkøbt
transport via taxa, tog, færge og fly.
Medarbejderkørsel registreres i bankens IT-systemer i
forhold til blandt andet kørte kilometer og bilens registre-
ringsnummer som grundlag for betaling af kørselsgodt-
gørelse. Via Motorregistret indhentes oplysninger om bi-
lens drivkraft (dvs. el, benzin, diesel eller hybrid) samt bi-
lens CO
2
-emission pr. kørte kilometer. Arbejdsrelateret
kørsel i elbiler indgår med en emission på nul.
Opgørelsen af indkøbt transport er for nuværende baseret
på omkostningsbilag uden CO
2
-oplysninger. Emissions-
faktorerne er primært baseret på data indhentet fra
-rapport om sammenligning af emissions-
faktorer. Der anvendes gennemsnitsbetragtninger og an-
tagelser, hvorfor CO
2
-opgørelsen for taxa, tog, færge og
fly er behæftet med usikkerhed.
Net Zero Asset Managers
BankInvest har tilsluttet sig Net Zero Asset Manager-initi-
ativet. Blandt stifterne af Net Zero Asset Manager-initiati-
vet finder man UN PRI (de FN-støttede principper for an-
svarlige investeringer) og CDP, som er verdens største
samarbejde inden for emissionsmåling. BankInvest er
medlem begge steder.
Via Net Zero Asset Manager-initiativet har BankInvest i
tråd med Parisaftalen forpligtet sig dels til at reducere
porteføljernes CO
2
-udledning med 55% inden 2030 og
dels til at neutralisere CO
2
-udledningen fra investerin-
gerne frem mod 2050. Målet gælder for den del af Bank-
Invests samlede formue, hvor der findes brugbare CO
2
-
data. I 2024 blev omkring 62% af BI Asset Management
Fondsmæglinvesteringer under forvaltning
(pr. 31. december 2023) forvaltet i overensstemmelse
med Net Zero Asset Manager-initiativet.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 119
Den uafhængige revisors erklæring på bæredygtighedsrapporteringen
Den uafhængige revisors erklæring med begrænset sikkerhed på
bæredygtighedsrapporteringen
Konklusion med begrænset sikkerhed
Vi har udført en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed på bæredygtighedsrapporteringen for Ringkjøbing Landbobank
som inkluderet i ledelsesberetning - 54 -
117, for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025.
Baseret på de udførte handlinger og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at
konkludere, at bæredygtighedsrapporteringen ikke i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med kapi-
tel 13 i lov om finansiel virksomhed, herunder at European Sustainability Reporting Standards (ESRS) er overholdt, og at den
.
Grundlag for konklusion
Vi har udført vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed i henhold til ISAE 3000 (ajourført) Andre erklæringsopgaver
med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger
dende i Danmark.
Arten og den tidsmæssige placering af de handlinger, der udføres ved erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed, er for-
skellig, og omfanget heraf er mindre end de handlinger, der udføres ved en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed.
Som følge heraf er den grad af sikkerhed, der er for erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed, betydeligt mindre end den
sikkerhed, der ville være opnået, hvis der var udført en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed.
Det er vores opfattelse, at det opnåede bevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Vores ansvar
Revisors ansvar for erklæringsopgaven
Vores uafhængighed og kvalitetsstyring
Vi er uafhængige af banken
retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi
har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code.
Vores firma anvender International Standard on Quality Management 1, som kræver, at vi designer, implementerer og driver et
kvalitetsstyringssystem, herunder politikker eller procedurer vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige standarder, gæl-
dende lov og øvrig regulering.
Ledelsens ansvar for bæredygtighedsrapporteringen
Ledelsen har ansvaret for at designe og implementere en proces til identifikation af de oplysninger, der er rapporteret i bære-
dygtighedsrapporteringen i henhold til ESRS og for at give oplysning om denne Proces som inkluderet i bæredygtighedsrap-
porteringens afsnit Processen for dobbelt væsentlighedsanalyse. Dette ansvar omfatter:
• forståelse af, i hvilken kontekst bankens aktiviteter og forretningsforbindelser foregår, og opnåelse af en forståelse af
de interessenter, der påvirkes heraf,
• identifikation af faktiske og potentielle indvirkninger (såvel negative som positive) i relation til bæredygtighedsforhold
samt risici og muligheder, som har indvirkning på eller må forventes at have indvirkning på bankens finansielle stilling,
regnskabsmæssige resultat, pengestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller
lang sigt,
• vurdering af væsentligheden af de identificerede indvirkninger, risici og muligheder i relation til bæredygtighedsforhold
ved at vælge og anvende passende niveau for væsentlighed og
• fastlæggelse af forudsætninger, som er rimelige efter omstændighederne.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 120
Den uafhængige revisors erklæring på bæredygtighedsrapporteringen
Ledelsen har endvidere ansvaret for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporteringen, som omfatter den information, der er
identificeret af Processen, i henhold til kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed, herunder:
• overholdelse af ESRS,
• design, implementering og opretholdelse af den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde en
bæredygtighedsrapportering uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl og
• valg og anvendelse af egnede metoder til bæredygtighedsrapportering og fastlæggelse af forudsætninger og for at fore-
tage skøn, som er forsvarlige efter omstændighederne.
Iboende begrænsninger ved udarbejdelse af bæredygtighedsrapporteringen
Ved rapportering af fremadrettede oplysninger i overensstemmelse med ESRS er ledelsen forpligtet til at udarbejde de frem-
adrettede oplysninger på grundlag af oplyste forudsætninger om begivenheder, der kan indtræde i fremtiden, og bankens
mulige fremtidige handlinger. De faktiske udfald bliver sandsynligvis anderledes, idet forventede begivenheder ofte ikke ind-
træffer som forventet.
Revisors ansvar for erklæringsopgaven
Det er vores ansvar at planlægge og udføre erklæringsopgaven med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, om bære-
dygtighedsrapporteringen er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en
erklæring med begrænset sikkerhed med vores konklusion. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og
kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de be-
slutninger, som brugerne træffer på grundlag af bæredygtighedsrapporteringen i sin helhed.
Som led i en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed, der udføres i overensstemmelse med ISAE 3000 (ajourført), fore-
tager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under udførelse af opgaven.
Vores ansvar i forhold til Processen omfatter:
• opnåelse af en forståelse af Processen, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om Processens effektivitet,
herunder resultatet af Processen,
• overvejelse af, om identificerede oplysninger opfylder de gældende oplysningskrav i ESRS, og
• design og udførelse af handlinger til vurdering af, om Processen er i overensstemmelse med bankens beskrivelse af
Processen, som oplyst i afsnittet Processen for dobbelt væsentlighedsanalyse.
Vores ansvar i forhold til bæredygtighedsrapporteringen omfatter endvidere:
• identifikation af oplysninger, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinformation kan opstå som følge af besvigelse eller
fejl, og
• design og udførelse af handlinger målrettet de oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen, hvor det er sandsynligt, at
væsentlig fejlinformation kan opstå. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er
højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokument-
falsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
Sammenfatning af det udførte arbejde
En erklæringsopgave med begrænset sikkerhed omfatter udførelse af handlinger for at opnå bevis for bæredygtighedsrap-
porteringen. Arten, omfanget og den tidsmæssige placering af de valgte handlinger afhænger af faglige vurderinger, herun-
der identifikation af oplysninger, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinformation kan opstå i bæredygtighedsrapporterin-
gen, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
I forbindelse med vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed har vi i relation til Processen:
• opnået en forståelse af Processen ved at udføre forespørgsler for at forstå grundlaget for de oplysninger, som ledelsen
anvender, og ved at gennemgå bankens interne dokumentation af dens Proces; og
• vurderet, hvorvidt det bevis, vi har opnået ved hjælp af vores handlinger i relation til den af banken implementerede Pro-
ces, var i overensstemmelse med beskrivelsen af Processen i afsnittet Processen for dobbelt væsentlighedsanalyse.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 121
Den uafhængige revisors erklæring på bæredygtighedsrapporteringen
I forbindelse med vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed har vi i relation til bæredygtighedsrapporteringen:
• opnået en forståelse af bankens rapporteringsprocesser, der er relevant for udarbejdelsen af bankens bæredygtigheds-
rapportering ved at opnå en forståelse af bankens kontrolmiljø, processer og informationssystemer, der er relevante for
udarbejdelse af en bæredygtighedsrapportering, men ikke at vurdere udformningen af specifikke kontrolaktiviteter, opnå
bevis for implementering heraf eller teste deres funktionalitet,
• vurderet, om væsentlige oplysninger, som er identificeret som led i Processen, er indeholdt i bæredygtighedsrapporterin-
gen,
• vurderet, om opbygning og præsentation af bæredygtighedsrapporteringen er i overensstemmelse med ESRS,
• foretaget forespørgsler af relevant personale og udført analytiske handlinger i relation til udvalgte oplysninger i bære-
dygtighedsrapporteringen,
• udført substanshandlinger i relation til udvalgte oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen,
• hvor relevant, sammenholdt udvalgte oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen med tilsvarende oplysninger i års-
regnskabet og ledelsesberetningen,
• vurderet metoder, forudsætninger og data for udøvelse af skøn og fremadrettede oplysninger, og
• vurderet om banken opfylder betingelserne for at undlade at give oplysninger i henhold til artikel 8 i EU-forordning
Herning, den 4. februar 2026
•
PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 33 77 12 31
Benny Voss
Statsautoriseret revisor
mne15009
Carsten Jensen
Statsautoriseret revisor
mne10954
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 122
Miljøoplysninger
Årsregnskab
Side
122 Ledelsespåtegning
123 Intern revisions revisionspåtegning
124 Den uafhængige revisors revisionspåtegning
128 Resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse
128 Foreslået resultatdisponering
129 Balance
131 Egenkapitalopgørelse
132 Kapitalopgørelse
133 Noteoversigt
134 Noter
182 5 års hovedtal
184 5 års nøgletal
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 123
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for Ringkjøbing Landbobank A/S for regnskabs-
året 1. januar - 31. december 2025.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav, herunder bestemmelserne i lov om finansiel virksom-
hed.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig og de foretagne regnskabsmæssige skøn for forsvarlige, således
årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2025 samt af
resultatet af bankens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025. Vi anser ledelsesberetningen for at inde-
holde en retvisende redegørelse for udviklingen i bankens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væ-
sentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som banken kan påvirkes af.
Endvidere er bæredygtighedsrapporteringen, som er en del af ledelsesberetningen, efter vores bedste overbevisning udarbej-
det i overensstemmelse med kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed, og de regler, der er udstedt i medfør heraf, herunder at
European Sustainability Reporting Standards (ESRS) er overholdt, samt at den af ledelsen gennemførte proces til identifika-
Klimarelaterede indvirkninger, risici og muligheder
Bæredygtighedsrapporteringen indeholder fremadrettede udsagn, herunder målsætninger, baseret på oplyste forudsætnin-
ger om begivenheder, der kan forekomme i fremtiden og eventuelle fremtidige handlinger fra bankens side. De faktiske re-
sultater vil sandsynligvis være anderledes, da fremtidige begivenheder ofte ikke indtræder som forventet.
Det er vores opfattelse, at årsrapporten for Ringkjøbing Landbobank A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025
-2025-12-31--forordningen.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
Ringkøbing, den 4. februar 2026
Direktionen:
John Fisker
Adm. direktør
Claus Andersen
Bankdirektør
Jørn Nielsen
Bankdirektør
Carl Pedersen
Bankdirektør
Bestyrelsen:
Martin Krogh Pedersen
Formand
Jacob Møller
Næstformand
Morten Jensen
Næstformand
Jon Steingrim Johnsen
Anne Kaptain
Karsten Madsen
Lone Rejkjær Söllmann
Lene Weldum
Lisa Munkholm
Medarbejderrepræsentant
Nanna G. Snogdal
Medarbejderrepræsentant
Martin Wilche
Medarbejderrepræsentant
Finn Aaen
Medarbejderrepræsentant
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 124
Intern revisions revisionspåtegning
Til aktionærerne i Ringkjøbing Landbobank A/S
Revisionspåtegning på årsregnskabet
Konklusion
Det er min opfattelse, at årsregnskabet for Ringkjøbing Landbobank A/S giver et retvisende billede af bankens aktiver, passi-
ver og finansielle stilling pr. 31. december 2025 samt af resultatet af bankens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31.
december 2025 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.
Min konklusion er konsistent med mit revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.
Den udførte revision
Jeg har revideret årsregnskabet for Ringkjøbing Landbobank A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025, der om-
fatter resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, kapitalopgørelse og noter, herunder an-
vendt regnskabspraksis, samt 5 års hovedtal og nøgletal. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed.
Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder
mv. samt finansielle koncerner og efter internationale standarder om revision vedrørende planlægning og udførelse af revisi-
onsarbejdet.
Jeg har planlagt og udført revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlin-
formation. Jeg har deltaget i revisionen af alle væsentlige og risikofyldte områder.
Det er min opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for min konklusion.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.
Min konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og jeg udtrykker ingen form for konklusion med sikker-
hed om ledelsesberetningen.
I tilknytning til min revision af årsregnskabet er det mit ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om
ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller min viden opnået ved revisionen eller på anden
måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.
Mit ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om finansiel
virksomhed. Dette omfatter ikke kravene i kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed vedrørende bæredygtighedsrapportering,
som er omfattet af den uafhængige revisors særskilte erklæring med begrænset sikkerhed.
Baseret på det udførte arbejde er det min opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er
udarbejdet i overensstemmelse med kravene i lov om finansiel virksomhed, bortset fra kravene i kapitel 13 i lov om finansiel
virksomhed vedrørende bæredygtighedsrapportering, jf. ovenfor.
Jeg har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.
Ringkøbing, den 4. februar 2026
Henrik Haugaard
Revisionschef
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 125
Den uafhængige revisors revisionspåtegning
Til aktionærerne i Ringkjøbing Landbobank A/S
Revisionspåtegning på årsregnskabet
Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2025 samt af resultatet af bankens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025 i overensstem-
melse med lov om finansiel virksomhed.
Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.
Hvad har vi revideret
- 31. december 2025 omfatter resultatopgørelse og
totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, kapitalopgørelse, og noter, herunder anvendt regnskabspraksis,
Grundlag for konklusion
Vi udførte vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision (ISA) og de yderligere krav, der er
gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit Re-
visors ansvar for revisionen af regnskabet.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Uafhængighed
retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) gældende ved revision af regnskaber for virksomheder af interesse
for offentligheden og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forplig-
telser i overensstemmelse med disse krav og IESBA Code.
Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forord-
ning (EU) nr. 537/2014.
Valg
Vi blev første gang valgt som revisor for Ringkjøbing Landbobank A/S den 8. juni 2018 for regnskabsåret 2018. Vi er gen-
valgt årligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sammenhængende opgaveperiode på otte år frem til og med regn-
skabsåret 2025.
Centrale forhold ved revisionen
Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af regn-
skabet for 2025. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af regnskabet som helhed og udformningen af vores
konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold.
Centralt forhold ved revisionen
Hvordan vi har behandlet det centrale
forhold ved revisionen
Nedskrivninger på udlån
Udlån måles til amortiseret kostpris med fradrag af ned-
skrivninger.
Nedskrivninger på udlån er ledelsens bedste skøn over de
forventede tab på udlån pr. balancedagen. Der henvises til
den detaljerede beskrivelse af anvendt regnskabspraksis i
note 49 i regnskabet.
Vi gennemgik og vurderede de nedskrivninger, der er ind-
regnet i resultatopgørelsen i 2025 og i balancen 31. decem-
ber 2025.
Vi udførte risikovurderingshandlinger med henblik på at
opnå en forståelse af it-systemer, forretningsgange og rele-
vante kontroller vedrørende opgørelse af nedskrivninger på
udlån.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 126
Den uafhængige revisors revisionspåtegning
Centralt forhold ved revisionen
Hvordan vi har behandlet det centrale
forhold ved revisionen
Som følge af den geopolitiske og makroøkonomiske situa-
tion med risiko for økonomisk afmatning har ledelsen ind-
regnet et betydeligt tillæg til nedskrivningerne på udlån i
geopolitiske og makroøko-
nomiske situation for bankens kunder er i væsentligt om-
fang uafklarede, hvorfor der er en forøget skønsmæssig
usikkerhed om opgørelsen af nedskrivningsbehovet.
Nedskrivninger på udlån er et centralt fokusområde, fordi
det regnskabsmæssige skøn i sin natur er komplekst og
påvirket af subjektivitet og dermed forbundet med høj grad
af skønsmæssig usikkerhed.
Følgende områder er centrale for opgørelse af nedskrivnin-
ger på udlån:
• Fastlæggelse af kreditklassifikation.
• De modelbaserede nedskrivninger i stadie 1 og 2, her-
under ledelsens fastlæggelse af modelvariable tilpas-
set bankens udlånsportefølje.
• Bankens forretningsgange for at sikre fuldstændighe-
den i registrering af udlån, der er kreditforringede (sta-
die 3) eller med betydelig stigning i kreditrisikoen (sta-
die 2), herunder svage stadie 2-udlån.
• Væsentligste forudsætninger og skøn anvendt af ledel-
sen i nedskrivningsberegningerne, herunder principper
for vurdering af forskellige udfald af kundens økonomi-
ske situation (scenarier) samt for vurdering af sikker-
hedsværdier på blandt andet ejendomme, som indgår i
nedskrivningsberegningerne.
• Ledelsens vurdering af forventede kredittab pr. status-
dagen som følge af mulige ændringer af forhold, og
som ikke indgår i de modelberegnede eller individuelt
vurderede nedskrivninger (ledelsesmæssigt skøn), her-
under især konsekvenserne af den geopolitiske og
makroøkonomiske situation for bankens kunder.
Der henvises til regnskabets note 48
38
39 cihvor forhold, der kan påvirke
nedskrivninger på udlån, er beskrevet.
For kontrollerne vurderede vi, om de var designet og imple-
menteret til effektivt at adressere risikoen for væsentlig
fejlinformation. For udvalgte kontroller, som vi planlagde at
basere os på, testede vi, om de var udført på konsistent ba-
sis.
Vi vurderede den anvendte nedskrivningsmodel udarbejdet
af datacentralen Bankdata og brugen heraf, herunder ar-
bejdsfordelingen mellem Bankdata og banken.
Vi vurderede og testede bankens opgørelse af modelbase-
rede nedskrivninger i stadie 1 og 2, herunder vurderede vi
ledelsens fastlæggelse og tilpasning af modelvariable til
egne forhold.
Vi gennemgik og vurderede bankens validering af de meto-
der, som anvendes for opgørelse af forventede kredittab,
samt de tilrettelagte forretningsgange, der er etableret for
at sikre, at kreditforringede udlån i stadie 3 og svage stadie
2 udlån identificeres og registreres rettidigt.
Vi vurderede og testede de af banken anvendte principper
for fastlæggelse af nedskrivningsscenarier samt for måling
af sikkerhedsværdier på blandt andet ejendomme, der ind-
går i nedskrivningsberegninger på kreditforringede udlån
og udlån med betydelige svaghedstegn (svage stadie 2 ud-
lån).
For en stikprøve af kreditforringede udlån i stadie 3 og
svage stadie 2 udlån testede vi nedskrivningsberegnin-
gerne og anvendte data til underliggende dokumentation.
For en stikprøve af øvrige udlån foretog vi vores egen vur-
dering af stadie og kreditklassifikation. Dette omfattede en
stikprøve målrettet større udlån samt udlån med generelt
forøgede risici.
Vi gennemgik og udfordrede de væsentlige forudsætninger,
som ligger til grund for det ledelsesmæssige skøn over for-
ventede kredittab, der ikke indgår i de modelberegnede el-
ler individuelt vurderede nedskrivninger ud fra vores kend-
skab til porteføljen, brancher og de aktuelle konjunkturer. Vi
havde herunder særlig fokus på bankens opgørelse af de
ledelsesmæssige skøn til afdækning af forventede kredit-
tab som følge af den geopolitiske og makroøkonomiske si-
tuation.
Vi vurderede, om de forhold, der kan påvirke nedskrivninger
på udlån, var passende oplyst.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 127
Den uafhængige revisors revisionspåtegning
Udtalelse om ledelsesberetningen
Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.
Vores konklusion om regnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker som led i revisionen ingen form for kon-
klusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.
I tilknytning til vores revision af regnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje,
om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med regnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden
måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.
Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om finansiel
virksomhed. Dette omfatter ikke kravene i kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed vedrørende bæredygtighedsrapportering,
som er omfattet af den særskilte erklæring med begrænset sikkerhed herom.
Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med regnskabet og er
udarbejdet i overensstemmelse med kravene i lov om finansiel virksomhed, bortset fra kravene i kapitel 13 i lov om finansiel
virksomhed vedrørende bæredygtighedsrapportering, jf. ovenfor. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberet-
ningen.
Ledelsens ansvar for regnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et regnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om fi-
nansiel virksomhed. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udar-
bejde et regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
Ved udarbejdelsen af regnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere bankens evne til at fortsætte driften; at oplyse om for-
hold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om
fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere banken, indstille driften eller ikke har andet realistisk alter-
nativ end at gøre dette.
Revisors ansvar for revisionen af regnskabet
Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om
denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt
niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med ISA og de yderligere krav,
der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som
følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller
samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som brugerne træffer på grundlag af regnskabet.
Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med ISA og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager
vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:
• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller
fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt
og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af
besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgel-
ser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er
passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af bankens interne
kontrol.
• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige
skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er pas-
sende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder
eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om bankens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væ-
sentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i regnskabet eller, hvis
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 128
Den uafhængige revisors revisionspåtegning
sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisions-
bevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog med-
føre, at banken ikke længere kan fortsætte driften.
• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af regnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om
regnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende bil-
lede heraf.
Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisio-
nen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identifi-
cerer under revisionen.
Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed, og
oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed, og hvor
dette er relevant, anvendte sikkerhedsforanstaltninger eller handlinger foretaget for at eliminere trusler.
Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betyde-
lige ved revisionen af regnskabet for den aktuelle periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse
forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet offentliggøres.
Erklæring om overholdelse af ESEF-forordningen
Som et led i revisionen af regnskabet for Ringkjøbing Landbobank A/S har vi udført handlinger med henblik på at udtrykke en
konklusion om, hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2025, med filnavnet RILBA-2025-12-31-
da.xhtml, er udarbejdet i overensstemmelse med EU-Kommissionens delegerede forordning 2019/815 om det fælles elektro-
niske rapporteringsformat (ESEF-forordningen), som indeholder krav til udarbejdelse af en årsrapport i XHTML-format.
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en årsrapport, som overholder ESEF-forordningen, herunder udarbejdelsen af en års-
rapport i XHTML-format.
Vores ansvar er, baseret på det opnåede bevis, at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsrapporten i alle væsentlige henseen-
der er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen, og at udtrykke en konklusion. Handlingerne omfatter kontrol
af, om årsrapporten er udarbejdet i XHTML-format.
Det er vores opfattelse, at årsrapporten for Ringkjøbing Landbobank A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025,
med filnavnet RILBA-2025-12-31-da.xhtml, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-
forordningen.
Herning, den 4. februar 2026
PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 33 77 12 31
Benny Voss
Statsautoriseret revisor
mne15009
Carsten Jensen
Statsautoriseret revisor
mne10954
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 129
Resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse
Note
nr.
2025
1.000 kr.
2024
1.000 kr.
1
Renteindtægter
3.296.641
3.783.746
2
Renteudgifter
772.388
1.091.746
Netto renteindtægter
2.524.253
2.692.000
3
Udbytte af aktier m.v.
227.712
118.788
4
Gebyrer og provisionsindtægter
1.229.924
1.133.604
4
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter
109.977
106.765
Netto rente- og gebyrindtægter
3.871.912
3.837.627
5
Kursreguleringer
+241.210
+284.706
Andre driftsindtægter
1.298
7.305
6,7,8,9
Udgifter til personale og administration
1.064.284
1.008.206
10
Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver
34.594
44.479
Andre driftsudgifter
408
10.618
11
Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender m.v.
+41.357
+2.801
Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder
-56
-3
Resultat før skat
3.056.435
3.069.133
12
Skat
743.024
768.287
Årets resultat
2.313.411
2.300.846
Anden totalindkomst
0
0
Årets totalindkomst
2.313.411
2.300.846
2025
1.000 kr.
2024
1.000 kr.
Årets totalindkomst
2.313.411
2.300.846
Til disposition i alt
2.313.411
2.300.846
Anvendes til ordinært udbytte
304.700
293.774
Anvendes til almennyttige formål
2.000
2.000
Overføres til reserve for nettoopskrivning efter
den indre værdis metode
-56
-3
Henlægges til overført overskud
2.006.767
2.005.075
Anvendes i alt
2.313.411
2.300.846
Foreslået resultatdisponering
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 130
Balance
Note
nr.
31. dec. 2025
1.000 kr.
31. dec. 2024
1.000 kr.
Aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker
5.163.919
5.844.446
13
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
255.961
251.577
14,15
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris
62.553.036
55.837.006
16
Obligationer til dagsværdi
7.082.864
6.015.535
17
Aktier m.v.
1.549.919
1.534.566
Kapitalandele i associerede virksomheder
470
465
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
12.019
12.080
18
Aktiver tilknyttet puljeordninger
7.740.568
7.126.019
19
Immaterielle aktiver
973.143
992.652
20
Grunde og bygninger i alt
212.510
210.972
Investeringsejendomme
829
829
Domicilejendomme
187.945
189.470
Domicilejendomme (leasing)
23.736
20.673
21
Øvrige materielle aktiver
16.098
16.949
Aktuelle skatteaktiver
69.345
77.732
22
Udskudte skatteaktiver
3.377
19.492
Aktiver i midlertidig besiddelse
100
100
23
Andre aktiver
654.672
674.037
Periodeafgrænsningsposter
20.718
19.558
Aktiver i alt
86.308.719
78.633.186
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 131
Balance
Note
nr.
31. dec. 2025
1.000 kr.
31. dec. 2024
1.000 kr.
Passiver
24
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker
2.658.167
2.287.890
Indlån og anden gæld i alt
61.337.515
56.651.758
25
Indlån og anden gæld
53.596.947
49.525.739
18
Indlån i puljeordninger
7.740.568
7.126.019
26
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris
6.780.930
5.718.268
Preferred senior kapital
2.004.493
1.383.980
Non-preferred senior kapital
4.776.437
4.334.288
27
Andre passiver
813.589
1.085.016
Periodeafgrænsningsposter
64
126
Gæld i alt
71.590.265
65.743.058
15
Hensættelser til tab på garantier
56.160
35.553
15
Andre hensatte forpligtelser
36.235
24.696
Hensatte forpligtelser i alt
92.395
60.249
Supplerende kapital
3.058.101
1.795.609
28
Efterstillede kapitalindskud i alt
3.058.101
1.795.609
29
Selskabskapital
25.392
26.707
Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
416
472
Overført overskud
11.235.450
10.711.317
Foreslået udbytte m.v.
306.700
295.774
Egenkapital i alt
11.567.958
11.034.270
Passiver i alt
86.308.719
78.633.186
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 132
Egenkapitalopgørelse
1.000 kr.
Aktie-
kapital
Reserve for
nettoopskrivning
efter den indre
værdis metode
Overført
overskud
Foreslået
udbytte m.v.
Egenkapital
i alt
2024
Egenkapital ved foregående regnskabsårs
afslutning
27.491
475
10.146.325
276.913
10.451.204
Totalindkomst
Årets resultat
-3
2.005.075
295.774
2.300.846
Totalindkomst i alt
0
-3
2.005.075
295.774
2.300.846
Transaktioner med aktionærer
Nedsættelse af selskabskapital
-784
784
0
Udbetalt udbytte m.v.
-276.913
-276.913
Modtaget udbytte af egne aktier
9.193
9.193
Køb af egne aktier
-2.469.960
-2.469.960
Salg af egne aktier
986.656
986.656
Øvrige egenkapitalposteringer (medarbejderaktier)
33.244
33.244
Transaktioner med aktionærer i alt
-784
0
-1.440.083
-276.913
-1.717.780
Egenkapital på balancetidspunktet
26.707
472
10.711.317
295.774
11.034.270
2025
Egenkapital ved foregående regnskabsårs
afslutning
26.707
472
10.711.317
295.774
11.034.270
Totalindkomst
Årets resultat
-56
2.006.767
306.700
2.313.411
Totalindkomst i alt
0
-56
2.006.767
306.700
2.313.411
Transaktioner med aktionærer
Nedsættelse af selskabskapital
-1.315
1.315
0
Udbetalt udbytte m.v.
-295.774
-295.774
Modtaget udbytte af egne aktier
16.145
16.145
Køb af egne aktier
-2.957.790
-2.957.790
Salg af egne aktier
1.421.104
1.421.104
Øvrige egenkapitalposteringer (medarbejderaktier)
36.592
36.592
Transaktioner med aktionærer i alt
-1.315
0
-1.482.634
-295.774
-1.779.723
Egenkapital på balancetidspunktet
25.392
416
11.235.450
306.700
11.567.958
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 133
Kapitalopgørelse
31. dec. 2025
1.000 kr.
31. dec. 2024
1.000 kr.
Kreditrisiko
52.537.855
47.080.974
Markedsrisiko
1.256.911
1.469.899
Operationel risiko
4.587.849
6.572.588
Samlet risikoeksponering
58.382.615
55.123.461
Egenkapital
11.567.958
11.034.270
Foreslået udbytte m.v.
-306.700
-295.774
Tillæg for anvendt overgangsordning vedrørende IFRS 9
0
214.562
Fradrag for utilstrækkelig dækning af nødlidende eksponeringer
-34.232
-20.477
Fradrag for summen af kapitalandele m.v. over 10%
0
-137.773
Fradrag for forsigtig værdiansættelse
-16.815
-15.237
Fradrag for immaterielle aktiver
-973.143
-992.652
Udskudt skat på immaterielle aktiver
7.980
11.804
Udskudte skatteaktiver
-11.357
-31.296
Fradrag for ramme til aktietilbagekøbsprogram
-2.000.000
-2.025.000
Aktuel udnyttelse af ramme til aktietilbagekøbsprogram
1.399.565
1.434.685
Fradrag for handelsramme til egne aktier
-15.000
-15.000
Aktuel udnyttelse af handelsramme til egne aktier
0
36
Fradrag for indirekte ejerskab af egne aktier
-25.530
-27.718
Egentlig kernekapital
9.592.726
9.134.430
Kernekapital
9.592.726
9.134.430
Supplerende kapital
3.058.101
1.795.609
Fradrag for summen af kapitalandele m.v. over 10%
0
-42.073
Kapitalgrundlag
12.650.827
10.887.966
Non-preferred senior kapital
4.854.644
4.407.393
Subordinationskapitalgrundlag
17.505.471
15.295.359
Kontraktuel senior funding
525.444
596.796
NEP-kapitalgrundlag
18.030.915
15.892.155
Egentlig kernekapitalprocent
16,4
16,6
Kernekapitalprocent
16,4
16,6
Samlet kapitalprocent
21,7
19,8
Subordinationskapitalprocent
30,0
27,7
NEP-kapitalprocent
30,9
28,8
Kapitalkrav efter søjle I
4.670.609
4.409.877
Subordinationskrav (%) fastsat af Finanstilsynet
23,7
22,8
Overdækning i %-point i forhold til subordinationskravet
6,3
4,9
NEP-krav (%) fastsat af Finanstilsynet
18,9
18,9
Overdækning i %-point i forhold til NEP-kravet
12,0
9,9
NEP-krav (%) fastsat af Finanstilsynet inklusive buffere
24,6
24,4
Overdækning i %-point i forhold til NEP-kravet inklusive buffere
6,3
4,4
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 134
Noteoversigt
Noteoversigt
Side
1 Renteindtægter 134
2 Renteudgifter 134
3 Udbytte af aktier m.v. 134
4 Gebyrer og provisioner 134
5 Kursreguleringer 135
6 Udgifter til personale og administration 135
7 Antal fuldtidsbeskæftigede 136
8 Lønninger til andre væsentlige risikotagere og ansatte i kontrolfunktioner 136
9 Honorarer til den generalforsamlingsvalgte revisor 136
10 Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver 136
11 Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender m.v. 137
12 Skat 137
13 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 138
14 Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris 138
15 Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender m.v. 138
16 Obligationer til dagsværdi 140
17 Aktier m.v. 140
18 Aktiver tilknyttet puljeordninger 140
19 Immaterielle aktiver 141
20 Grunde og bygninger 142
21 Øvrige materielle aktiver 142
22 Udskudte skatteaktiver 143
23 Andre aktiver 143
24 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 143
25 Indlån og anden gæld 144
26 Udstedte obligationer til amortiseret kostpris 144
27 Andre passiver 144
28 Efterstillede kapitalindskud 145
29 Selskabskapital 145
30 Egne kapitalandele 146
31 Eventualforpligtelser m.v. 146
32 Aktiver stillet som sikkerhed 146
33 Kontraktlige forpligtelser 147
34 Retssager m.v. 147
35 Nærtstående parter 147
36 Dagsværdi af finansielle instrumenter 149
37 Regnskabsmæssig sikring 151
38 Risikoforhold og risikostyring 152
39 Kreditrisici 153
40 Markedsrisici 163
41 Valutarisici 163
42 Renterisici 164
43 Aktierisici 165
44 Ejendomsrisici 165
45 Likviditetsrisici 166
46 Ikke-finansielle risici 168
47 Afledte finansielle instrumenter 170
48 Regnskabsmæssige skøn og vurderinger 172
49 Anvendt regnskabspraksis m.v. 173
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 135
Noter
Note
nr.
2025
1.000 kr.
2024
1.000 kr.
1
Renteindtægter
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
102.340
141.499
Udlån og andre tilgodehavender
2.977.645
3.391.881
Udlån - renter vedrørende den nedskrevne del af udlån
-48.904
-57.641
Obligationer
210.996
296.640
Afledte finansielle instrumenter i alt
50.679
9.559
Heraf valutakontrakter - netto
34.202
-14.782
Heraf rentekontrakter - netto
16.477
24.341
Øvrige renteindtægter
3.885
1.808
Renteindtægter i alt
3.296.641
3.783.746
Heraf udgør renteindtægter fra tilbagekøbsaftaler mod sikkerhed/
reverseforretninger bogført under posten "Udlån og andre tilgodehavender"
0
3.214
2
Renteudgifter
Kreditinstitutter og centralbanker
35.099
20.409
Indlån og anden gæld
414.173
725.999
Udstedte obligationer
222.885
226.966
Efterstillede kapitalindskud
91.488
111.568
Øvrige renteudgifter
8.743
6.804
Renteudgifter i alt
772.388
1.091.746
3
Udbytte af aktier m.v.
Aktier
227.712
118.788
Udbytte af aktier m.v. i alt
227.712
118.788
4
Gebyrer og provisioner
Brutto gebyrer og provisionsindtægter
Værdipapirhandel
209.972
204.350
Formuepleje og depoter
280.473
256.569
Betalingsformidling
209.652
188.875
Lånesagsgebyrer
99.353
81.653
Garantiprovision og realkreditprovision m.v.
287.293
276.163
Pensions- og forsikringsprovisioner
99.328
85.867
Øvrige gebyrer og provisioner
43.853
40.127
Brutto gebyrer og provisionsindtægter i alt
1.229.924
1.133.604
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter
Værdipapirhandel
14.077
15.073
Formuepleje og depoter
19.756
17.924
Betalingsformidling
56.248
57.102
Lånesagsgebyrer
12.409
9.518
Øvrige gebyrer og provisioner
7.487
7.148
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter i alt
109.977
106.765
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 136
Noter
Note
nr.
2025
1.000 kr.
2024
1.000 kr.
5
Kursreguleringer
Andre udlån og tilgodehavender, dagsværdiregulering*
-10.478
3.980
Obligationer*
11.418
76.410
Aktier m.v.
101.101
141.492
Investeringsejendomme
0
6.112
Valuta
131.600
87.213
Afledte finansielle instrumenter i alt*
4.969
10.945
Heraf valutakontrakter
-3.853
23.282
Heraf rentekontrakter
9.540
-12.204
Heraf aktiekontrakter
-718
-133
Aktiver tilknyttet puljeordninger
252.427
658.655
Indlån i puljeordninger
-252.427
-658.655
Gæld til kreditinstitutter*
0
-7.970
Udstedte obligationer m.v.*
1.536
-33.476
Supplerende kapital*
1.064
0
Kursreguleringer i alt
241.210
284.706
Årets kursreguleringer til dagsværdisikring fordeler sig således:
Andre udlån og tilgodehavender, dagsværdiregulering
-10.750
4.010
Obligationer
-3.833
530
Valutakontrakter
-5.508
25.451
Rentekontrakter
17.491
11.454
Gæld til kreditinstitutter
0
-7.969
Udstedte obligationer
1.536
-33.476
Supplerende kapital
1.064
0
Kursregulering til regnskabsmæssig sikring i alt
0
0
* Der henvises endvidere til note 37.
6
Udgifter til personale og administration
Vederlag til direktion, bestyrelse og repræsentantskab:
Direktion (4/4 personer):
Gage
21.562
20.294
Pension
3.628
3.251
Vederlag i alt
25.190
23.545
Beskatningsbeløbet for firmabil har i alt udgjort: 2025: t.kr. 787 /
2024: t.kr. 705, og er ikke medregnet i de anførte gagebeløb.
Bestyrelse (12/12 personer):
Vederlag i alt
5.706
5.380
Repræsentantskab (42/41 personer):
Vederlag i alt
1.090
980
I alt
31.986
29.905
Personaleudgifter:
Lønninger
465.946
441.654
Pensioner
51.820
49.127
Udgifter til social sikring
79.613
5.737
Personaleantals afhængige omkostninger
6.945
77.077
I alt
604.324
573.595
Øvrige administrationsudgifter
427.974
404.706
Udgifter til personale og administration i alt
1.064.284
1.008.206
Oplysninger om bestyrelsesmedlemmers og direktionsmedlemmers individuelle vederlag fremgår af
vederlagsrapporten for 2025, der er tilgængelig på bankens hjemmeside: www.landbobanken.dk/vederlag
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 137
Noter
Note
nr.
2025
1.000 kr.
2024
1.000 kr.
7
Antal fuldtidsbeskæftigede
Det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret omregnet til
683
664
688
665
8
Lønninger til andre væsentlige risikotagere og ansatte i
kontrolfunktioner
Fast løn
24.811
21.877
Variabel løn
612
530
Pension
2.605
2.455
I alt
28.028
24.862
24
21
9
Honorar til den generalforsamlingsvalgte revisor
Lovpligtig revision
902
972
Andre erklæringer med sikkerhed (lovpligtige erklæringer m.v.)
195
266
I alt lovpligtig revision og lovpligtige erklæringer m.v.
1.097
1.238
Skatterådgivning
0
77
Andre ydelser
172
248
I alt ikke-revisionsydelser
172
325
Honorar til den generalforsamlingsvalgte revisor i alt
1.269
1.563
Honorar for andre erklæringer med sikkerhed vedrører primært erklæringer over for offentlige myndigheder samt CSRD
m.fl.
Honorar for andre ydelser vedrører primært afgivelse af comfort letter vedrørende bankens EMTN-program og verifika-
tion af løbende indregning af overskud i den egentlige kernekapital.
Banken har herudover en intern revision.
10
Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver
Immaterielle aktiver
Kunderelationer, afskrivninger
19.509
19.509
Immaterielle aktiver i alt
19.509
19.509
Materielle aktiver
Domicilejendomme, afskrivninger
1.078
1.165
Domicilejendomme, nedskrivninger til omvurderet værdi (netto)
599
0
Domicilejendomme (leasing), afskrivninger
7.673
5.422
Øvrige materielle aktiver, afskrivninger
5.735
18.280
Øvrige materielle aktiver (leasing), afskrivninger
0
103
Materielle aktiver i alt
15.085
24.970
Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver i alt
34.594
44.479
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 138
Noter
Note
nr.
2025
1.000 kr.
2024
1.000 kr.
11
Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender m.v.
Nettoændringer i nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender m.v.
samt hensættelser til tab på garantier
-1.586
39.957
Faktisk realiserede nettotab
9.133
14.883
Renter vedrørende den nedskrevne del af udlån
-48.904
-57.641
Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender m.v. i alt
-41.357
-2.801
12
Skat
Beregnet skat af årets indkomst inklusive faktorforhøjelse
727.312
759.851
Årets regulering af udskudt skat
16.235
3.355
Regulering af skat vedrørende tidligere år
-523
5.081
Skat i alt
743.024
768.287
Effektiv skatteprocent (%):
Bankens aktuelle skatteprocent
22,0
22,0
Faktorforhøjelse (ekstraskat på finansielle virksomheder)
4,0
4,0
Ikke-skattepligtige indtægter og ikke-fradragsberettigede omkostninger*
-1,7
-1,2
Regulering af skat vedrørende tidligere år
0,0
0,2
Effektiv skatteprocent i alt
24,3
25,0
* Består primært af kursregulering på og udbytter fra sektoraktier.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 139
Noter
Note
nr.
31. dec. 2025
1.000 kr.
31. dec. 2024
1.000 kr.
13
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
Anfordring
255.961
251.577
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker i alt
255.961
251.577
Der fordeles således:
Tilgodehavender hos kreditinstitutter
255.961
251.577
14
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris*
Anfordring
10.786.201
11.233.326
Til og med 3 måneder
2.489.647
2.129.418
Over 3 måneder og til og med 1 år
11.622.286
11.372.041
Over 1 år og til og med 5 år
17.082.455
13.705.681
Over 5 år
20.572.447
17.396.540
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris i alt
62.553.036
55.837.006
Heraf tilbagekøbsaftaler mod sikkerhed/reverseforretninger
0
0
* Der henvises endvidere til noterne 5 og 37.
15
Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender samt hensættelser til tab på
garantier og uudnyttede kreditrammer og kredittilsagn
Nedskrivninger og hensættelser opdelt i stadier
Stadie 1
Stadie 2
Stadie 3*
I alt
1.000 kr.
1.000 kr.
1.000 kr.
1.000 kr.
2025
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret
kostpris
493.514
1.079.488
707.564
2.280.566
Garantier
20.804
14.318
21.038
56.160
Uudnyttede kreditrammer og kredittilsagn
24.273
11.962
0
36.235
Nedskrivninger og hensættelser opdelt i stadier i alt
538.591
1.105.768
728.602
2.372.961
Heraf ledelsesmæssige skøn**
373.772
468.230
199.568
1.041.570
2024
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret
kostpris
445.648
1.155.597
713.052
2.314.297
Garantier
5.991
8.977
20.585
35.553
Uudnyttede kreditrammer og kredittilsagn
11.749
12.947
0
24.696
Nedskrivninger og hensættelser opdelt i stadier i alt
463.388
1.177.521
733.637
2.374.546
Heraf ledelsesmæssige skøn**
294.313
505.614
179.507
979.434
* Inklusive kreditforringede ved første indregning.
** Der henvises til omtale af fordeling på stadier på side 159 - 161.
31. dec. 2025
31. dec. 2024
1.000 kr.
1.000 kr.
I ovenstående indgår stadie 3-nedskrivninger og -hensættelser overtaget fra
Nordjyske Bank med følgende:
Akkumulerede stadie 3-nedskrivninger og -hensættelser ved forudgående
regnskabsårs afslutning
73.637
100.852
Ændringer i perioden
-13.957
-27.215
Overtagne stadie 3-nedskrivninger og -hensættelser i alt
59.680
73.637
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 140
Noter
Note
nr.
15
Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender samt hensættelser til tab på
garantier og uudnyttede kreditrammer og kredittilsagn - fortsat
Nedskrivninger og hensættelser opdelt i stadier
Stadie 1
Stadie 2
Stadie 3
I alt
Resultatførte
nedskriv-
ninger m.v.
1.000 kr.
1.000 kr.
1.000 kr.
1.000 kr.
1.000 kr.
2025
Nedskrivninger og hensættelser ved
forudgående regnskabsårs afslutning
463.388
1.177.521
733.637
2.374.546
-
Nedskrivninger og hensættelser vedrø-
rende nye eksponeringer i året, herunder
nye konti til eksisterende kunder
209.052
147.059
139.028
495.139
495.139
Tilbageførte nedskrivninger og
hensættelser vedrørende indfriede konti
-118.567
-312.915
-93.607
-525.089
-525.089
Vandring til stadie 1 af primonedskrivnin-
ger og -hensættelser
262.590
-253.259
-9.331
0
0
Vandring til stadie 2 af primonedskrivnin-
ger og -hensættelser
-24.023
80.288
-56.265
0
0
Vandring til stadie 3 af primonedskrivnin-
ger og -hensættelser
-902
-39.706
40.608
0
0
Nedskrivninger og hensættelser i året
som følge af ændring i kreditrisiko
-252.947
306.780
17.632
71.465
71.465
Tidligere nedskrevet, nu endeligt tabt
-
-
-43.100
-43.100
-
Tabt ikke tidligere nedskrevet
-
-
-
-
10.715
Indgået på tidligere afskrevne fordringer
-
-
-
-
-44.683
Renter vedrørende den nedskrevne del af
udlån
-
-
-
-
-48.904
Nedskrivninger og hensættelser i alt
538.591
1.105.768
728.602
2.372.961
-41.357
Heraf vedrørende kreditinstitutter m.v.
877
0
0
877
304
2024
Nedskrivninger og hensættelser ved
forudgående regnskabsårs afslutning
399.251
1.062.292
873.046
2.334.589
-
Nedskrivninger og hensættelser vedrø-
rende nye eksponeringer i året, herunder
nye konti til eksisterende kunder
139.743
76.184
65.140
281.067
281.067
Tilbageførte nedskrivninger og
hensættelser vedrørende indfriede konti
-78.850
-209.515
-118.047
-406.412
-406.412
Vandring til stadie 1 af primonedskrivnin-
ger og -hensættelser
207.564
-187.450
-20.114
0
0
Vandring til stadie 2 af primonedskrivnin-
ger og -hensættelser
-30.746
130.014
-99.268
0
0
Vandring til stadie 3 af primonedskrivnin-
ger og -hensættelser
-1.865
-49.317
51.182
0
0
Nedskrivninger og hensættelser i året
som følge af ændring i kreditrisiko
-171.709
355.313
34.792
218.396
218.396
Tidligere nedskrevet, nu endeligt tabt
-
-
-53.094
-53.094
-
Tabt ikke tidligere nedskrevet
-
-
-
-
24.875
Indgået på tidligere afskrevne fordringer
-
-
-
-
-63.086
Renter vedrørende den nedskrevne del af
udlån
-
-
-
-
-57.641
Nedskrivninger og hensættelser i alt
463.388
1.177.521
733.637
2.374.546
-2.801
Heraf vedrørende kreditinstitutter m.v.
573
0
0
573
-20
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 141
Noter
Note
nr.
31. dec. 2025
1.000 kr.
31. dec. 2024
1.000 kr.
16
Obligationer til dagsværdi
Statsobligationer
0
0
Realkreditobligationer
5.047.253
4.134.116
Virksomhedsobligationer m.v.
2.035.611
1.881.419
Obligationer til dagsværdi i alt
7.082.864
6.015.535
Obligationer til dagsværdi fordelt efter ratingklasser
Procent
Procent
Aaa/AAA
70
69
A1/A+
2
0
A2/A
0
5
A3/A-
1
1
Baa1/BBB+
0
1
Baa2/BBB
1
4
Baa3/BBB-
1
0
Ikke rated
25
20
I alt
100
100
Beholdningen af ikke-ratede obligationer bestod primært af obligationer udstedt af danske pengeinstitutter.
Ved opgørelsen er anvendt ratings fra kreditvurderingsbureauerne Moody's Investors Service, Standard & Poor's og
Fitch. Hvis en udstedelse har flere ratings, er den laveste anvendt.
17
Aktier m.v.
Børsnoterede på Nasdaq Copenhagen el. tilsvarende indeks
93.566
56.053
Investeringsforeningsbeviser
1.553
1.755
Unoterede aktier optaget til dagsværdi
8.628
12.002
Sektoraktier optaget til dagsværdi
1.446.172
1.464.756
Aktier m.v. i alt
1.549.919
1.534.566
18
Aktiver tilknyttet puljeordninger
Kontantindeståender
46.667
172.766
Obligationer:
Øvrige obligationer
1.370.300
1.521.856
Obligationer i alt
1.370.300
1.521.856
Aktier:
Øvrige aktier
526.238
378.223
Investeringsforeningsbeviser
5.797.363
5.053.174
Aktier i alt
6.323.601
5.431.397
Aktiver tilknyttet puljeordninger i alt
7.740.568
7.126.019
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 142
Noter
Note
nr.
31. dec. 2025
1.000 kr.
31. dec. 2024
1.000 kr.
19
Immaterielle aktiver
Goodwill
Kostpris ved forudgående regnskabsårs afslutning
923.255
923.255
Den samlede kostpris på balancetidspunktet
923.255
923.255
Goodwill i alt på balancetidspunktet
923.255
923.255
Kunderelationer
Kostpris ved forudgående regnskabsårs afslutning
195.088
195.088
Den samlede kostpris på balancetidspunktet
195.088
195.088
Afskrivninger ved forudgående regnskabsårs afslutning
125.691
106.182
Årets afskrivninger
19.509
19.509
Årets nedskrivninger
0
0
De samlede afskrivninger på balancetidspunktet
145.200
125.691
Kunderelationer i alt på balancetidspunktet
49.888
69.397
Immaterielle aktiver i alt på balancetidspunktet
973.143
992.652
Ultimo 2025 er der foretaget test for værdiforringelse af goodwill. Værdiforringelsestesten har ikke givet anledning til
nedskrivninger.
Den anvendte model for værdiforringelsestesten tager udgangspunkt i bankens budget for 2026, da banken anses for
værende én pengestrømsgenererende enhed
regnes herpå.
indgangsværdi i modellen er testen hårdere, end hvis man anvendte de frie pengestrømme. Der er anvendt en vægtet
gennemsnitlig kapitalomkostning på 9,5% og en forventet årlig væk2%.
Modellens robusthed testes i følsomhedsanalyser, hvor der testes på afkastkrav, ændringer i vækstprocenten samt
vurdering, at modellen er robust overfor de
valgte relevante scenarier.
Derudover giver bankens markedsværdi en indikation af, at der ikke vurderes at være et nedskrivningsbehov. Den 31.
december 2025 var markedsværdien ca. 3,4 gange indre værdi.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 143
Noter
Note
nr.
31. dec. 2025
1.000 kr.
31. dec. 2024
1.000 kr.
20
Grunde og bygninger
Investeringsejendomme
Dagsværdi ved foregående regnskabsårs afslutning
829
3.667
Afgang i årets løb
0
-7.390
Årets tilbageførsel af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de
samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der er afhændet eller udgået af
driften i årets løb
0
4.552
Dagsværdien på balancetidspunktet
829
829
Domicilejendomme
Omvurderet værdi ved foregående regnskabsårs afslutning
189.470
194.684
Tilgang i årets løb, herunder forbedringer
152
0
Afgang i årets løb
0
-4.194
Årets afskrivninger
-1.078
-1.165
Årets nedskrivning ved omvurdering
-599
0
Årets tilbageførsel af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de
samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der er afhændet eller udgået af
driften i årets løb
0
145
Omvurderet værdi i alt på balancetidspunktet
187.945
189.470
Domicilejendomme (leasing)
Indregnet værdi ved foregående regnskabsårs afslutning
20.673
15.680
Tilgang i årets løb
9.560
0
Tilgang ved revurdering af leasingperioder
1.176
10.415
Årets afskrivninger
-7.673
-5.422
Indregnet værdi i alt på balancetidspunktet
23.736
20.673
Ved målingen af investerings- og domicilejendomme er der anvendt forrentningskrav på mellem 6% og 10%.
Der har ikke medvirket eksterne eksperter ved målingen af investerings- og domicilejendomme.
21
Øvrige materielle aktiver
Kostpris ved foregående regnskabsårs afslutning uden af- og nedskrivninger
118.817
100.576
Tilgang i årets løb, herunder forbedringer
5.727
19.565
Afgang i årets løb
-1.749
-1.324
Den samlede kostpris på balancetidspunktet
122.795
118.817
Af- og nedskrivninger ved det foregående regnskabsårs afslutning
101.868
84.436
Årets afskrivninger
5.735
18.383
Årets tilbageførsel af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de
samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der er afhændet eller udgået af
driften i årets løb
-906
-951
De samlede af- og nedskrivninger på balancetidspunktet
106.697
101.868
Øvrige materielle aktiver i alt på balancetidspunktet
16.098
16.949
Banken er leasingtager i leasingkontrakter på øvrige materielle aktiver,
som er indregnet med
0
0
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 144
Noter
Note
nr.
31. dec. 2025
1.000 kr.
31. dec. 2024
1.000 kr.
22
Udskudte skatteaktiver
Den opgjorte udskudte skat relaterer sig til følgende balanceposter:
Udlån og andre tilgodehavender
-252
5.964
Værdipapirer og finansielle instrumenter
960
10.323
Immaterielle aktiver
-7.980
-11.804
Materielle aktiver
5.413
6.544
Øvrige balanceposter
5.236
8.465
Udskudte skatteaktiver i alt
3.377
19.492
Udskudte skatteaktiver, primo
19.492
20.006
Regulering af primo (overført til aktuel skat)
120
2.841
Årets udskudte skat
-16.235
-3.355
Udskudte skatteaktiver i alt
3.377
19.492
Udskudt skat er beregnet med (%)
26,0
26,0
23
Andre aktiver
Tilgodehavende renter og provision
172.736
197.459
Positiv markedsværdi af afledte finansielle instrumenter
174.508
87.642
Sikkerhedsstillelse i henhold til CSA-aftaler
76.245
203.165
Forskellige debitorer og diverse andre aktiver
178.029
130.637
Øvrige indskud
53.154
55.134
Andre aktiver i alt
654.672
674.037
24
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker*
Anfordring
946.761
838.399
Til og med 3 måneder
1.066
0
Over 3 måneder og til og med 1 år
1.120.343
771.177
Over 1 år og til og med 5 år
294.125
351.595
Over 5 år
295.872
326.719
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker i alt
2.658.167
2.287.890
* Der henvises endvidere til noterne 5 og 37.
Der fordeles således:
Gæld til kreditinstitutter
2.658.167
2.287.890
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 145
Noter
Note
nr.
31. dec. 2025
1.000 kr.
31. dec. 2024
1.000 kr.
25
Indlån og anden gæld
Anfordring*
39.530.804
35.249.399
Indlån og anden gæld med opsigelse:
Til og med 3 måneder
5.283.875
5.152.534
Over 3 måneder og til og med 1 år
3.913.089
4.155.377
Over 1 år og til og med 5 år
1.718.650
1.585.896
Over 5 år
3.150.529
3.382.533
Indlån og anden gæld i alt
53.596.947
49.525.739
Heraf dækkede indskud omfattet af Garantiformuen (%)
53,7
54,6
Der fordeles således:
Anfordring
40.165.920
35.508.509
Med opsigelsesvarsel
4.414.869
5.857.294
Tidsindskud
3.535.742
2.755.455
Lange indlånsaftaler
2.224.422
2.323.590
Særlige indlånsformer*
3.255.994
3.080.891
53.596.947
49.525.739
* Særlige indlånsformer under udbetaling indgår i posten ”Anfordring”, mens beløbet i specifikationen af de forskellige
indlånsformer i stedet indgår i posten ”Særlige indlånsformer”.
26
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris*
Til og med 3 måneder
0
649.976
Over 3 måneder og til og med 1 år
223.596
149.442
Over 1 år og til og med 5 år
5.870.315
3.694.098
Over 5 år
687.019
1.224.752
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris i alt
6.780.930
5.718.268
Der fordeles således:
Preferred senior kapital
2.012.939
1.395.995
Regulering til amortiseret kostpris og dagsværdiregulering
-8.446
-12.015
Preferred senior kapital i alt
2.004.493
1.383.980
Non-preferred senior kapital
4.856.097
4.409.296
Regulering til amortiseret kostpris og dagsværdiregulering
-79.660
-75.008
Non-preferred senior kapital i alt
4.776.437
4.334.288
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris i alt
6.780.930
5.718.268
* Der henvises endvidere til noterne 5 og 37.
27
Andre passiver
Skyldige renter og provision
133.900
132.937
Negativ markedsværdi af afledte finansielle instrumenter
186.477
266.313
Sikkerhedsstillelse i henhold til CSA-aftaler
4.295
3.770
Forskellige kreditorer og diverse andre passiver
488.917
681.996
Andre passiver i alt
813.589
1.085.016
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 146
Noter
Note
nr.
31. dec. 2025
1.000 kr.
31. dec. 2024
1000 kr.
28
Efterstillede kapitalindskud
Art
Rente
Valuta
Mio.
Forfalds-
tidspunkt
Muligt førtids-
indfrielses-
tidspunkt
Supplerende kapital
1
Obligationslån
2
Variabel
DKK
300
13. juni 2030
13. juni 2025
-
300.000
Obligationslån
3
Variabel
DKK
500
11. jan. 2032
11. jan. 2027
500.000
500.000
Obligationslån
4
Variabel
DKK
500
1. sep. 2033
1. sep. 2028
500.000
500.000
Obligationslån
5
Variabel
DKK
500
22. jan. 2035
22. jan. 2030
500.000
500.000
Obligationslån
6
Variabel
SEK
350
2. april 2035
1. april 2030
241.657
-
Obligationslån
7
Variabel
SEK
660
8. juli 2035
8. juli 2030
455.697
-
Obligationslån
8
Variabel
EUR
70
2. februar 2036
2. februar 2031
522.827
-
Obligationslån
9
Variabel
SEK
500
5. februar 2036
5. februar 2031
345.225
-
Supplerende kapital i alt
3.065.406
1.800.000
Regulering til amortiseret kostpris og dagsværdiregulering
-7.305
-4.391
Efterstillede kapitalindskud i alt
3.058.101
1.795.609
1
Der henvises endvidere til noterne 5 og 37.
2
Optaget den 13. juni 2018. Rentesatsen er en variabel rente svarende til Cibor 6M-satsen med et tillæg på 1,85% p.a.
Renteudgifter m.v. - 2025: t.kr. 6.245 / 2024: t.kr. 17.631. Omkostninger ved lånoptagelse: t.kr. 1.500
3
Optaget den 11. oktober 2021 - Rentesatsen er en variabel rente svarende til Euribor 3M-satsen med et tillæg på 1,10%
p.a. Renteudgifter m.v. - 2025: t.kr. 17.221 / 2024: t.kr. 24.430. Omkostninger ved lånoptagelse: t.kr. 1.750
4
Optaget den 1. september 2023 - Rentesatsen er en variabel rente svarende til Cibor 6M-satsen med et tillæg på 2,00%
p.a. Renteudgifter m.v. - 2025: t.kr. 23.916 / 2024: t.kr. 30.442. Omkostninger m.v. ved lånoptagelse: t.kr. 5.000
5
Optaget den 31. juli 2024 - Rentesatsen er en variabel rente svarende til Cibor 3M-satsen med et tillæg på 2,00% p.a.
Renteudgifter m.v. - 2025: t.kr. 21.529 / 2024: t.kr. 11.301
6
Optaget den 1. april 2025 - Rentesatsen er en variabel rente svarende til Stibor 3M-satsen med et tillæg på 1,70% p.a.
Renteudgifter m.v. - 2025: t.kr. 7.086. Omkostninger m.v. ved lånoptagelse: t.kr. 832
7
Optaget den 8. juli 2025 - Rentesatsen er en variabel rente svarende til Stibor 3M-satsen med et tillæg på 1,70% p.a.
Renteudgifter m.v. - 2025: t.kr. 8.312. Omkostninger m.v. ved lånoptagelse: t.kr. 1.552
8
Optaget den 24. september 2025 - Rentesatsen er en variabel rente svarende til Euribor 3M-satsen med et tillæg på
1,60% p.a. Renteudgifter m.v. - 2025: t.kr. 5.197
9
Optaget den 5. november 2025 - Rentesatsen er en variabel rente svarende til Stibor 3M-satsen med et tillæg på 1,65%
p.a. Renteudgifter m.v. - 2025: t.kr. 1.982. Omkostninger m.v. ved lånoptagelse: t.kr. 1.191
29
Selskabskapital
Antal aktier à kr. 1 (stk.):
Primo
26.706.739
27.491.339
Annullering i årets løb
-1.315.042
-784.600
Ultimo
25.391.697
26.706.739
Heraf reserveret til senere annullering
1.043.977
1.231.207
Selskabskapital i alt
25.392
26.707
Hele selskabskapitalen er optaget til notering på Nasdaq Copenhagen.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 147
Noter
Note
nr.
31. dec. 2025
1.000 kr.
31. dec. 2024
1.000 kr.
30
Egne kapitalandele
Egne kapitalandele optaget i balancen til
0
0
Markedsværdi udgør
1.605.590
1.482.409
Antal egne aktier (stk.):
Primo
1.231.237
758.610
Køb i årets løb
2.056.087
2.154.961
Salg i årets løb
-928.305
-897.734
Annullering i årets løb
-1.315.042
-784.600
Ultimo
1.043.977
1.231.237
Heraf reserveret til senere annullering
1.043.977
1.231.207
Pålydende værdi af beholdningen af egne aktier ultimo
1.044
1.231
Egne aktiers andel af ultimo selskabskapitalen (%):
Primo
4,6
2,8
Køb i årets løb
8,2
8,1
Salg i årets løb
-3,6
-3,4
Annullering i årets løb
-5,1
-2,9
Ultimo
4,1
4,6
Årets handel med egne aktier er foretaget med baggrund i bankens almindelige handel med aktier og aktietilbagekøbs-
programmer.
31
Eventualforpligtelser m.v.
Eventualforpligtelser
Finansgarantier
4.502.057
3.379.319
Tabsgarantier for realkreditudlån
1.223.403
1.305.931
Tinglysnings- og konverteringsgarantier
2.451.479
1.878.117
Sektorgarantier
94.676
108.764
Øvrige eventualforpligtelser
438.557
525.926
Eventualforpligtelser i alt
8.710.172
7.198.057
Andre forpligtende aftaler
Uigenkaldelige kredittilsagn
168.838
133.700
Andre forpligtende aftaler i alt
168.838
133.700
32
Aktiver stillet som sikkerhed
Der er ydet førsteprioritetslån til vedvarende energiprojekter. Lånene er
direkte fundet af KfW Bankengruppe, hvortil der er ydet sikkerhed i de tilhø-
rende lån. Enhver nedbringelse af førsteprioritetslånene fragår direkte på fund-
ingen hos KfW Bankengruppe. Balanceposten udgør
591.064
703.497
Til sikkerhed for clearing m.v. overfor Danmarks Nationalbank har banken
pantsat:
Indestående på foliokonto i Danmarks Nationalbank
0
35.531
Sikkerhedsstillelse i henhold til CSA-aftaler m.v.
76.245
203.165
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 148
Noter
Note
nr.
33
Kontraktlige forpligtelser
Om væsentlige kontraktlige forpligtelser oplyses følgende:
• Banken er medlem af foreningen Bankdata. Banken er ved en eventuel udtrædelse af foreningen forpligtet til at
betale en udtrædelsesgodtgørelse.
• Banken er i lighed med resten af den danske pengeinstitutsektor forpligtet til at foretage indbetalinger til Garanti-
formuen og Afviklingsformuen, såfremt banken anmodes herom.
34
Retssager m.v.
Banken er ikke part i retssager, der vurderes at kunne medføre væsentlige tab og dermed en væsentlig ændring af
regnskabet.
35
Nærtstående parter
Omfattede personer og definitionen heraf
Nærtstående parter omfatter både fysiske og juridiske personer, som har bestemmende indflydelse eller kontrol over
banken.
Banken har ikke nogen ejere, herunder juridiske personer, der har bestemmende eller betydelig indflydelse eller kontrol
over banken.
Bankens nærtstående parter omfatter således medlemmerne af bankens bestyrelse og direktion samt disse personers
nærtstående.
Bestyrelsesmedlemmerne vælges dels af bankens repræsentantskab og dels af bankens medarbejdere, og direktions-
medlemmerne ansættes af bestyrelsen efter indstilling fra bestyrelsens nomineringsudvalg.
Herudover har banken et datterselskab, Sæbygård Skov A/S, og et associeret selskab, Tarm Plantage ApS.
Transaktioner med nærtstående parter
Der har i løbet af 2025 ikke været gennemført transaktioner med datterselskabet, det associerede selskab, medlem-
merne af bestyrelsen og direktionen samt disses personers nærtstående, bortset fra
• udbetaling af lønninger og vederlag m.v. til medlemmerne af bankens bestyrelsen og direktion,
• fondshandler,
• indlånsforretninger,
• udlån og sikkerhedsstillelse, og
• øvrige daglige bankforretninger.
I øvrigt bemærkes, at alle de i årets løb gennemførte transaktioner med nærtstående parter er sket på markedsbase-
rede vilkår eller omkostningsdækkende basis.
Oplysninger om bestyrelsens og direktionens vederlæggelse fremgår af note 6 samt af vederlagsrapporten for 2025.
Oplysninger om størrelsen af lån, pant, kaution eller garantier stiftet for medlemmerne af bankens bestyrelse og direk-
tion samt modtagen sikkerhedsstillelse samt aktiebesiddelser fremgår af nærværende note. Det oplyses, at oplysnin-
gerne i noten omfatter de pågældendes personlige eksponeringer samt deres nærtståendes personlige eksponeringer.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 149
Noter
Note
nr.
31. dec. 2025
1.000 kr.
31. dec. 2024
1.000 kr.
35
Nærtstående parter - fortsat
Størrelsen af lån til samt pant, kaution eller garantier stiftet for medlem-
merne i bankens:
Bestyrelse, inkl. medarbejdervalgte
23.714
26.034
Rentesats (%)
2,73 - 9,45
4,06 - 9,45
Direktion
1.330
1.330
Rentesats (%)
4,73 - 7,93
6,06 - 9,26
Der er i årets løb bevilget nye eksponeringer for netto
4.450
22.030
Alle eksponeringer er ydet på markedsmæssige vilkår, herunder såvel rente- som garantiprovisionssatser.
Sikkerhedsstillelser fra medlemmerne i bankens:
Bestyrelse, inklusive medarbejdervalgte
9.345
9.763
Direktion
0
0
Bestyrelsens og direktionens beholdning af aktier i Ringkjøbing Landbobank
ultimo året*
Antal styk
Antal styk
Bestyrelse:
Martin Krogh Pedersen, formand
40.315
40.315
Jacob Møller, næstformand
795
795
Morten Jensen, næstformand
1.100
1.100
Jon Steingrim Johnsen
0
0
Anne Kaptain
16
16
Karsten Madsen
830
830
Lone Rejkjær Söllmann
1.449
1.449
Lene Weldum
1.467
1.467
Lisa Munkholm
43
43
Nanna G. Snogdal
118
127
Martin Wilche
58
44
Finn Aaen
864
764
Direktion:
John Bull Fisker
75.935
75.935
Claus Andersen
2.215
2.196
Jørn Nielsen
8.819
8.938
Carl Pedersen
1.440
1.534
* Omfatter aktier, som er ejet af ledelsesmedlemmerne og disses personligt nærtstående.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 150
Noter
Note
nr.
36
Dagsværdi af finansielle instrumenter
Finansielle instrumenter måles i balancen til enten dagsværdi eller amortiseret kostpris (under hensyntagen til afdæk-
ning, der opfylder betingelserne for regnskabsmæssig sikring).
Dagsværdien er det beløb, som et finansielt aktiv kan handles til, eller det beløb en finansiel forpligtelse kan indfries til
mellem villige uafhængige parter. For finansielle aktiver og forpligtelser, der prissættes på aktive markeder, opgøres
dagsværdien på baggrund af observerede markedspriser på balancedagen. For finansielle instrumenter, der ikke pris-
sættes på aktive markeder, opgøres dagsværdien på baggrund af almindeligt anerkendte prisfastsættelsesmetoder.
Aktier m.v., kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder, aktiver tilknyttet puljeordninger og afledte finan-
sielle instrumenter er i regnskabet målt til dagsværdi, således indregnede værdier svarer til dagsværdier.
Udlån optages i bankens balance til amortiseret kostpris tillagt eventuel dagsværdisikring. Forskellen til dagsværdier
er beregnet som modtagne gebyrer og provisioner, afholdte omkostninger ved udlånsforretninger samt for fastforren-
tede udlån den renteniveauafhængige kursregulering, som udregnes ved at sammenholde den aktuelle markedsrente
med udlånenes pålydende rente. Endvidere tillægges de på balancetidspunktet opgjorte stadie 1-nedskrivninger.
Dagsværdien for tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker fastlægges efter samme metode som for ud-
lån.
For variabelt forrentede finansielle forpligtelser i form af indlån og gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris
skønnes det, at den regnskabsmæssige værdi svarer til dagsværdien. For fastforrentede finansielle forpligtelser i form
af indlån og gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris vurderes forskellen til dagsværdier at være den rente-
niveauafhængige kursregulering.
Indlån i puljeordninger er i regnskabet målt til dagsværdi, således indregnede værdier svarer til dagsværdier.
Udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris tillagt eventuel dagsværdisikring,
hvilket skønnes at svare til dagsværdien.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 151
Noter
Note
nr.
36
Dagsværdi af finansielle instrumenter - fortsat
31. dec. 2025
31. dec. 2024
Bogført værdi
Dagsværdi
Bogført værdi
Dagsværdi
1.000 kr.
1.000 kr.
1.000 kr.
1.000 kr.
Finansielle aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgode-
havender hos centralbanker
5.163.919
5.163.919
5.844.446
5.844.446
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og
centralbanker*
255.961
255.961
251.577
251.577
Udlån og andre tilgodehavender til
amortiseret kostpris*
62.674.931
63.181.906
55.978.685
56.394.099
Obligationer til dagsværdi*
7.126.407
7.126.407
6.069.174
6.069.174
Aktier m.v.
1.549.919
1.549.919
1.534.566
1.534.566
Kapitalandele i associerede virksomheder
470
470
465
465
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
12.019
12.019
12.080
12.080
Aktiver tilknyttet puljeordninger
7.740.568
7.740.568
7.126.019
7.126.019
Afledte finansielle instrumenter
174.508
174.508
87.642
87.642
Finansielle aktiver i alt
84.698.702
85.205.677
76.904.654
77.320.068
Finansielle forpligtelser
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker*
2.670.738
2.672.303
2.296.790
2.301.697
Indlån og anden gæld*
53.647.261
53.628.547
49.584.410
49.566.865
Indlån i puljeordninger
7.740.568
7.740.568
7.126.019
7.126.019
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris*
6.823.652
6.828.972
5.762.079
5.768.285
Afledte finansielle instrumenter
186.477
186.477
266.313
266.313
Efterstillede kapitalindskud*
3.085.442
3.091.683
1.814.462
1.818.853
Finansielle forpligtelser i alt
74.154.138
74.148.550
66.850.073
66.848.032
* Posten indeholder beregnede renter pr. balancedagen. I balancen er de beregnede renter indregnet under balancepo-
sterne ”Andre aktiver” og ”Andre passiver”.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 152
Noter
Note
nr.
31. dec. 2025
1.000 kr.
31. dec. 2024
1.000 kr.
37
Regnskabsmæssig sikring
Fastforrentede udlån til bogført værdi
630.043
561.105
Afdækket med valutaswaps* (EUR/DKK), udløb 2032:
Syntetisk hovedstol
55.794
205.315
Dagsværdi
5.816
5.863
Afdækket med renteswaps, udløb 2026 - 2044:
Syntetisk hovedstol
577.071
358.697
Dagsværdi
4.806
-5.917
Obligationer til dagsværdi
382.987
387.000
Afdækket med valutaswaps* (NOK/DKK), udløb 2029:
Syntetisk hovedstol
80.681
80.681
Dagsværdi
1.338
1.421
Afdækket med valutaswaps* udløb 2026 - 2027
Syntetisk hovedstol
297.575
297.307
Dagsværdi
-7.958
-11.048
Udstedte obligationer til bogført værdi
5.882.001
3.606.492
Afdækket med valutaswaps* (EUR/DKK), udløb 2026 - 2039:
Syntetisk hovedstol
1.195.032
1.230.892
Dagsværdi
-67.872
-65.224
Afdækket med valutaswaps* (SEK/DKK), udløb 2026 - 2030
Syntetisk hovedstol
3.590.340
1.785.493
Dagsværdi
71.491
-82.843
Afdækket med valutaswaps* (NOK/DKK), udløb 2027 - 2029:
Syntetisk hovedstol
947.250
440.909
Dagsværdi
-33.883
-31.592
Afdækket med renteswaps, udløb 2027 - 2029:
Syntetisk hovedstol
149.379
149.199
Dagsværdi
-4.134
-6.795
Supplerende kapital til bogført værdi
1.042.580
-
Afdækket med valutaswaps* (SEK/DKK), udløb 2030 - 2031
Syntetisk hovedstol
1.042.580
-
Dagsværdi
15.871
-
* For valutaswaps er både valuta og rente omfattet af swap-forretningerne.
Afdækningen er sket således:
Valutaswaps - syntetisk hovedstol i alt
6.911.677
3.743.289
Renteswaps - syntetisk hovedstol i alt
1.024.025
805.203
Dagsværdi - valutaswaps
-7.239
-172.734
Dagsværdi - renteswaps
-7.286
-23.760
For en fordeling af årets kursregulering af dagsværdisikring henvises til note 5.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 153
Noter
Note
nr.
38
Risikoforhold og risikostyring
I forbindelse med driften er banken eksponeret for forskellige finansielle risici, herunder kreditrisici, markedsrisici og
likviditetsrisici. Dertil kommer en række ikke-finansielle risici, som blandt andet omfatter risikoen for hvidvask, terrorfi-
nansiering og brud på finansielle sanktioner, IKT-risici samt øvrige operationelle risici.
Rammer for risikotagning og strategisk risikostyring
Rammerne for bankens risikotagning er fastlagt af bestyrelsen, som for hvert risikoområde har vedtaget en politik, der
blandt andet definerer bankens risikoprofil. Risici relateret til ESG-forhold er vurderet og indarbejdet i politikkerne for
de relevante risikoområder. Hver politik gennemgås og revurderes af bestyrelsen minimum én gang årligt i forbindelse
med bestyrelsens stillingtagen til bankens overordnede forretningsmodel og risikoprofil eller oftere, hvis der måtte
være et behov herfor.
Bankens overordnede princip for risikotagning er, at banken kun påtager sig risici, som ligger inden for en moderat
risikoprofil, og som banken har de kompetencemæssige ressourcer til styringen af.
Som grundlag for bestyrelsens gennemgang af bankens forretningsmodel og tilhørende politikker modtager bestyrel-
sen årligt en risikorapport. Rapporteringen omfatter de forskellige risici, banken er eksponeret mod, og giver bestyrel-
sen et samlet billede af bankens overordnede risikoprofil. Sammenholdt med de markedsmæssige muligheder vurde-
rer bestyrelsen i forlængelse heraf, om bankens forretningsmodel og risikoprofil skal justeres, ligesom rapporteringen
danner grundlag for beslutning om en eventuel tilpasning af politikkerne på de forskellige risikoområder. Bestyrelsen
er ansvarlig for den strategiske risikostyring, herunder fastlæggelse af rammerne for bankens risikotagning. Risici
overvåges i bestyrelsens risiko- og revisionsudvalg samt i bestyrelsen.
Direktionen er ansvarlig for den daglige ledelse, herunder at sikre, at bankens risici styres og kontrolleres i overens-
stemmelse med de bestyrelsesfastsatte rammer og retningslinjer.
Løbende risikostyring og overvågning af risici
Der foregår løbende en operationel central styring og overvågning af bankens risici på hvert risikoområde. Den løbende
risikostyring og overvågning er baseret på tre forsvarslinjer, som placerer et entydigt ansvar herfor.
Første forsvarslinje udgøres af bankens driftsfunktioner, der grundlæggende disponerer bankens risici og har ansvaret
for at identificere, styre og overvåge disse risici i det daglige arbejde med kontinuerlig rapportering til direktionen og
bestyrelsen.
Anden forsvarslinje består af bankens compliance- og risikostyringsfunktioner, der har ansvaret for at udføre uaf-
hængig overvågning, kontrol og rapportering af risici til bankens bestyrelse og risikoudvalg, herunder om risikostyrin-
gen i første forsvarslinje udføres i overensstemmelse med bankens politikker og forretningsgange.
Tredje forsvarslinje udgøres af bankens interne revision, der har ansvaret for revision af den samlede risikostyring med
rapportering til bankens bestyrelse og revisionsudvalg.
Der er uafhængighed mellem driftsfunktionerne i første forsvarslinje og compliance- og risikostyringsfunktionerne i
anden forsvarslinje. Compliance- og risikostyringsfunktionerne er organiseret i to adskilte afdelinger med reference
direkte til direktionen. Ligeledes er intern revision uafhængig af både første og anden forsvarslinje.
Bankens risikoansvarlige er grundlæggende ansvarlig for at overvåge, at rapporteringen af risici er dækkende og giver
et fyldestgørende billede af bankens reelle risikotagning. Som del af risikorapporten til bestyrelsen og risikoudvalget
rapporterer den risikoansvarlige også på de styringsmæssige forhold i banken.
For en nærmere beskrivelse af risici samt politikker og mål for styringen af disse henvises til efterfølgende noter:
• Kreditrisici - note 39 - side 153
• Markedsrisici - note 40 - side 163
• Valutarisici - note 41 - side 163
• Renterisici - note 42 - side 164
• Aktierisici - note 43 - side 165
• Ejendomsrisici - note 44 - side 165
• Likviditetsrisici - note 45 - side 166
• Ikke-finansielle risici - note 46 - side 168
De efterfølgende noter til årsregnskabet indeholder herudover uddybende oplysninger om og beskrivelser af bankens
risici.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 154
Noter
Note
nr.
39
Kreditrisici
Kreditrisikoen defineres som risikoen for, at betalingsforpligtelser over for banken ikke kan inddrives på grund af enten
manglende evne eller manglende vilje til at betale til den aftalte tid. Kreditrisiko er det mest betydende risikoområde i
banken.
Overordnet påtager banken sig moderate kreditrisici ud fra en kreditpolitik fastlagt med de mål, at der dels skal være
et velafbalanceret forhold mellem påtagne risici og det af banken opnåede afkast, og dels at bankens tab skal være
relativt mindre end tabene i den danske finansielle sektor.
Banken har i 2025 ikke foretaget væsentlige ændringer i forudsætninger, målsætninger, eksponeringer og beregnings-
metoder m.v. i forhold til sidste år, udover ændringer i medfør af CRD VI og CRR III.
Generelt om bankens risikoprofil, risikostyring og porteføljen
Ringkjøbing Landbobank har gennem årene udviklet sig til i dag at være en full-service bank for både privat- og er-
hvervskunder i Vest-, Midt- og Nordjylland. Herudover serviceres privat- og erhvervskunder fra afdelingerne i Køben-
havn og Aarhus inden for de to afdelingers naturlige markedsområder. Udenfor ovennævnte områder betjenes er-
hvervskunder, som er kendetegnet ved høj kreditkvalitet.
I tillæg til dette er banken aktiv indenfor forskellige nicheområder. De væsentligste nicher er et Private Banking-kon-
cept omfattende formueforvaltning for velhavende privatkunder, finansiering af lægers og tandlægers køb af private
praksisser, udlån til finansiering af vedvarende energi omfattende vindmøller, batteri-, solcelle- og biogasanlæg samt
udvalgte engrosudlån, herunder ejendomsfinansiering.
En fællesnævner for nicheområderne er, at banken tilstræber at yde lån uden foranstående kreditorer og dermed opnår
en tilfredsstillende sikkerhedsposition i de belånte aktiver, hvilket er en væsentlig del af bankens forretningsfilosofi.
Historisk set har banken altid haft en sund kreditpolitik, og der vil til stadighed være fokus på, at der gennem bankens
centrale kreditfunktion sker en effektiv styring og overvågning af bankens samlede udlånsportefølje.
Ud over den normale kreditopfølgning og -styring i bankens centrale kreditfunktion, hvor der blandt andet sker en lø-
bende gennemgang af og opfølgning på alle større eksponeringer, har banken udviklet kreditvurderingsmodeller, som
anvendes til vurdering af krediteksponeringernes kvalitet. Der indgår forskellige faktorer i modellerne.
Privatmodellerne (for privatkunder og mindre erhvervskunder) baseres på oplysninger om kundens formue, gældsgea-
ring og rådighedsbeløb samt en række adfærdsdata.
Modellerne på større erhvervskunder tager udgangspunkt i oplysninger om kundens soliditet og indtjeningsevne.
Krediteksponering
Bankens krediteksponering har over de senere år været stigende i takt med væksten i bankens udlånsportefølje.
Maksimal krediteksponering fordelt på balanceposter og ikke-balanceførte poster
(efter nedskrivninger og hensættelser)
31. dec. 2025
1.000 kr.
31. dec. 2024
1.000 kr.
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris
62.553.036
55.837.006
Garantier
8.654.012
7.162.504
Uudnyttede kreditrammer og kredittilsagn*
25.314.099
22.619.542
Øvrige eksponeringer, herunder afledte finansielle instrumenter
982.735
966.689
Maksimal krediteksponering i alt
97.503.882
86.585.741
* Banken havde pr. 31. december 2025 stillet uudnyttede kreditrammer og -tilsagn til rådighed for i alt 25,3 mia. kroner
(2024: 22,6 mia. kroner). De committede kreditrammer og -tilsagn udgjorde 169 mio. kroner (2024: 134 mio. kroner).
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 155
Noter
Note
nr.
39
Kreditrisici
Modtagne sikkerheder
Ringkjøbing Landbobank ønsker, i det omfang det er muligt, at reducere risikoen i forbindelse med indgåede forretnin-
ger med bankens kunder ved at modtage sikkerheder i form af pant i fysiske aktiver, værdipapirer, bankindeståender
m.v. samt modtagne garantier og kautioner.
Banken overvåger løbende værdien af modtagne sikkerheder, og belåningsværdierne af disse er opgjort i henhold til
bankens interne forretningsgange, jf. efterfølgende:
• Parcelhuse, ejerlejligheder og fritidshuse værdiansættes til dagsværdi med et fradrag.
• Udlejningsejendomme værdiansættes med basis i rentabilitetsberegninger til beregnede dagsværdier med et
fradrag.
• Løsøre og produktionsanlæg værdiansættes som udgangspunkt til bogført værdi med et fradrag.
• Værdiansættelsesmetoden for landbrugsejendomme baseres på lavere priser for landbrugsjord end den prisstati-
stik, der udarbejdes af Lokale Pengeinstitutter og DLR.
• Værdipapirer værdiansættes til dagsværdi med fradrag af en sikkerhedsmargin.
• Vindmøller samt batteri- og solcelleanlæg værdiansættes til nutidsværdien af beregnede cashflow over aktivets
forventede levetid/restlevetid. Beregningen tager udgangspunkt i den forventede produktion i et normalt år.
Fradragene foretages til afdækning af realisationsrisikoen, omkostninger m.v.
Modtagne sikkerheder
Maksimal
kredit-
eksponering
1.000 kr.
Udlån og
garantier
1.000 kr.
Ejendomme
1.000 kr.
Løsøre
1.000 kr.
Værdipapirer
og kontant
indeståender
1.000 kr.
Andre sik-
kerheder*
1.000 kr.
I alt
1.000 kr.
31. dec. 2025
Offentlige myndigheder
37.540
10.014
7.759
0
250
2.868
10.877
Erhverv:
Landbrug, skov og fiskeri
7.194.125
5.736.183
2.847.650
678.048
149.429
653.092
4.328.219
Industri og råstofudvinding
4.409.279
3.227.096
342.849
584.398
30.447
168.676
1.126.370
Energiforsyning
6.885.697
5.117.213
1.211.937
37.491
82.211
1.525.623
2.857.262
Bygge og anlæg
2.096.848
1.131.457
449.969
275.078
19.793
224.685
969.525
Handel
4.198.842
2.522.217
601.045
920.227
158.688
93.117
1.773.077
Transport, hoteller og
restauranter
1.609.883
1.266.190
382.009
106.895
36.798
282.582
808.284
Information og kommunika-
tion
647.600
489.733
124.445
66.583
48.655
20.043
259.726
Finansiering og forsikring
15.135.567
9.089.861
763.500
1.330.013
2.724.780
236.480
5.054.773
Fast ejendom
17.197.062
13.854.346
9.484.505
16.113
478.621
724.470
10.703.709
Øvrige erhverv
5.843.726
3.865.758
1.531.194
492.856
601.992
256.760
2.882.802
Erhverv i alt
65.218.629
46.300.054
17.739.103
4.507.702
4.331.414
4.185.528
30.763.747
Privat
32.247.713
24.896.980
12.334.803
2.782.452
2.330.519
2.175.906
19.623.680
I alt
97.503.882
71.207.048
30.081.665
7.290.154
6.662.183
6.364.302
50.398.304
* Omfatter blandt andet sikkerheder i vindmøller, produktionslandbrug, pantsat selskabskapital, kautioner m.v.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 156
Noter
Note
nr.
39
Kreditrisici - fortsat
Modtagne sikkerheder - fortsat
Modtagne sikkerheder
Maksimal
kredit-
eksponering
1.000 kr.
Udlån og
garantier
1.000 kr.
Ejendomme
1.000 kr.
Løsøre
1.000 kr.
Værdipapirer
og kontant
indeståender
1000 kr.
Andre
sikker-
heder*
1.000 kr.
I alt
1.000 kr.
31. dec. 2024
Offentlige myndigheder
31.621
10.326
0
806
0
40
846
Erhverv:
Landbrug, skov og fiskeri
6.389.239
5.202.776
2.118.148
696.428
281.793
1.085.192
4.181.561
Industri og råstofudvinding
4.209.630
3.099.100
301.486
761.101
39.039
142.274
1.243.900
Energiforsyning
6.679.868
4.734.560
873.398
3.100
59.500
1.888.023
2.824.021
Bygge og anlæg
3.744.341
2.709.112
902.022
247.895
126.881
193.914
1.470.712
Handel
3.925.982
2.483.164
631.094
823.920
144.587
98.901
1.698.502
Transport, hoteller og
restauranter
1.223.002
969.108
287.473
100.598
30.771
218.815
637.657
Information og kommunika-
tion
406.510
265.256
39.733
35.993
38.989
13.379
128.094
Finansiering og forsikring
11.926.459
8.039.857
483.372
1.222.266
2.113.106
112.146
3.930.890
Fast ejendom
12.607.063
9.842.295
6.776.872
16.523
413.654
371.591
7.578.640
Øvrige erhverv
6.935.429
4.062.712
1.466.544
297.669
1.160.302
351.941
3.276.456
Erhverv i alt
58.047.523
41.407.940
13.880.142
4.205.493
4.408.622
4.476.176
26.970.433
Privat
28.506.597
21.581.244
10.436.051
2.647.462
1.964.290
1.982.817
17.030.620
I alt
86.585.741
62.999.510
24.316.193
6.853.761
6.372.912
6.459.033
44.001.899
* Omfatter blandt andet sikkerheder i vindmøller, produktionslandbrug, pantsat selskabskapital, kautioner m.v.
De foranstående tabeller omfatter kun belåningsværdier svarende til den maksimale krediteksponering for den enkelte eksponering.
Såfremt belåningsværdien for den enkelte eksponering overstiger den maksimale bevilgede krediteksponering, er den overskydende
belåningsværdi ikke medregnet i tabellerne.
Som følge af generel forsigtighed ved opgørelse af belåningsværdier vil de eventuelle realisationsværdier i mange tilfælde være højere
end de viste belåningsværdier. I en række tilfælde vil kundens udnyttelse af de maksimale kreditfaciliteter endvidere forudsætte, at
kunden deponerer yderligere sikkerhed.
De reelle sikkerhedsværdier for den maksimale kreditrisiko vil derfor i realiteten være højere, end det fremgår af tabellerne.
En del af de uudnyttede kreditrammer, som indgår i den maksimale krediteksponering, findes endvidere i lukkede kredsløb, hvor ban-
ken har finansieret aktiver uden kundernes mulighed for at gøre krav på eventuelle uudnyttede kreditfaciliteter. Som følge heraf er den
maksimale krediteksponering i praksis mindre end det, som fremgår af tabellerne.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 157
Noter
Note
nr.
39
Kreditrisici - fortsat
Kreditmæssig koncentration
Nøgletallet for store eksponeringer beregnes som summen af bankens 20 største eksponeringer i forhold til bankens
egentlige kernekapital.
Bankens 20 største eksponeringer har en generelt høj kreditkvalitet. Ingen af eksponeringerne er behæftet med obser-
verbar indikation på kreditforringelse eller udviser væsentlige svaghedstegn.
Kreditmæssig koncentration
Ultimo
2025
Ultimo
2024
Ultimo
2023
Ultimo
2022
Ultimo
2021
Summen af store eksponeringer
100,5%
125,2%
116,9%
118,0%
109,8%
Forklaring: Finanstilsynets nøgletal ”Summen af store eksponeringer”.
Geografisk diversifikation
Som det fremgår af nedenstående figur, er der både gennem lokalbankdelen og gennem nichedelen opnået en betyde-
lig geografisk spredning af bankens udlåns- og garantiportefølje.
Forklaring: Fordeling af bankens udlåns- og garantiportefølje før nedskrivninger og hensættelser ud fra privatkundernes bopæl og
erhvervskundernes hjemstedsadresse.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 158
Noter
Note
nr.
39
Kreditrisici - fortsat
Branchemæssig diversifikation
Udlånene gennem bankens nichedel har været med til at sikre en betydelig diversifikation i bankens udlånsportefølje.
Bankens udlånsportefølje korrelerer ikke konjunkturmæssigt i samme omfang, som hvis banken udelukkende blev dre-
vet som en lokalbank.
En nærmere sektor-
Udlån og garantier ultimo året fordelt på sektorer og brancher (netto)*
31. dec. 2025
1.000 kr.
31. dec. 2025
Procent
31. dec. 2024
1.000 kr.
31. dec. 2024
Procent
Offentlige myndigheder
10.014
0,0
10.326
0,0
Erhverv:
Landbrug, jagt og skovbrug
Kvægbrug m.v.
502.227
0,7
508.857
0,8
Grisebrug m.v.
695.921
1,0
606.610
1,0
Planteavl
2.985.948
4,2
2.513.358
4,0
Øvrigt landbrug, jagt og skovbrug
906.714
1,3
814.937
1,3
Fiskeri
645.373
0,9
759.014
1,2
Industri og råstofudvinding
3.227.096
4,5
3.099.100
4,9
Energiforsyning
Vedvarende energi
4.855.446
6,8
4.354.499
6,9
Øvrig energiforsyning
261.767
0,4
380.061
0,6
Bygge og anlæg**
1.131.457
1,6
2.709.112
4,3
Handel
2.522.217
3,5
2.483.164
3,9
Transport, hoteller og restauranter
1.266.190
1,8
969.108
1,5
Information og kommunikation
489.733
0,7
265.256
0,4
Finansiering og forsikring**
9.089.861
12,8
8.039.857
12,8
Fast ejendom
Ejendomsfinansiering uden foranstående
kreditorer**
10.962.205
15,4
7.428.834
11,8
Anden ejendomsfinansiering**
2.892.141
4,1
2.413.461
3,8
Øvrige erhverv
3.865.758
5,4
4.062.712
6,5
Erhverv i alt
46.300.054
65,1
41.407.940
65,7
Heraf andel til SMV'er (i %-point)
35.761.806
50,2
32.616.816
51,8
Privat
24.896.980
34,9
21.581.244
34,3
I alt
71.207.048
100,0
62.999.510
100,0
* Sektor- og branchefordelingerne er udarbejdet på grundlag af Danmarks Statistiks branchekoder m.v.
** Primo 2025 gennemførte Danmarks Statistik en opdatering af Dansk Branchekode, hvilket bevirkede, at visse virksom-
hedstyper ændrede placering i branchefordelingen. En del af forskydningerne fra ultimo 2024 til ultimo 2025 i de marke-
rede brancher skyldes denne opdatering. Der er ikke sket ændring af sammenligningstal pr. ultimo 2024.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 159
Noter
Note
nr.
39
Kreditrisici - fortsat
Branchemæssig diversifikation - fortsat
Kommentarer til visse brancher
Primo 2025 gennemførte Danmarks Statistik en opdatering af Dansk Branchekode (DB) og dermed de branchekoder,
som anvendes ved opgørelsen af branchefordelingen. På denne baggrund er der sket forskydninger i branchefordelin-
gen, og det bemærkes samtidig, at der ikke er sket ændring af sammenligningstallene for ultimo 2024. Dette gælder
ligeledes for tabellerne på side 154 - 155 og 160 - 161.
Bankens udlån og garantier til private er forøget fra 34,3% til 34,9% i perioden. Udlånene er fortrinsvis anvendt til finan-
siering af boliger, og de primære sikkerheder modtaget fra privatkunder består af sikkerhed i fast ejendom.
Andelen af udlån og garantier til fast ejendom er øget fra 15,6% ultimo 2024 til 19,5% ultimo 2025. Dette omfatter
blandt andet udlån med førsteprioritetspant i ejendomme samt byggefinansiering uden foranstående kreditorer. Disse
eksponeringer vurderes at have en lavere risikoprofil end traditionel ejendomsfinansiering, som typisk er efterstillet
realkreditfinansiering. 1,9 procentpoint af stigningen i 2025 skyldes, at eksisterende udlån til større byggeprojekter
med henblik på videresalg er blevet flyttet fra bygge og anlæg til fast ejendom som del af opdateringen af brancheko-
der.
Udlån og garantier til finansiering og forsikring udgjorde uændret 12,8% ultimo 2025. Branchen omfatter blandt andet
eksponering mod velkonsoliderede finansielle modparter, belåning af pantebrevsporteføljer, leasingselskaber samt
bankens koncept for værdipapirbelåning. Sikkerhederne består blandt andet af børsnoterede værdipapirer, pantebreve
samt leasingaktiver. Udlånene ultimo 2025 er påvirket af, at ikke-finansielle holdingselskaber er blevet flyttet fra grup-
pen af øvrige erhverv til finansiering og forsikring på baggrund af opdateringen af branchekoder.
Bankens udlån og garantier til landbrug er overordnet øget fra 7,1% ultimo 2024 til 7,2% ultimo 2025. Udlånet til plante-
avl, som primært omfatter jordfinansieringer i Danmark såvel som udlandet, er øget, og sikkerhederne består fortrins-
vis af landbrugsjord. Udlånet til grisebrug og øvrigt landbrug m.v. er øget i mindre omfang, mens udlånet til kvægbrug
er faldet marginalt. Herudover er bankens udlån og garantier til fiskeri reduceret fra 1,2% til 0,9%.
Udlånet og garantier til vedvarende energi er faldet fra 6,9% til 6,8% i 2025. Branchen omfatter finansiering af vindmøl-
ler, batteri-, solcelle- og biogasanlæg.
Udlån og garantier til bygge- og anlæg er reduceret fra 4,3% til 1,6% i 2025. Branchen omfatter primært finansiering af
håndværksvirksomheders løbende drift med sikkerheder i blandt andet virksomhedspanter og ejendom. Faldet i 2025
skyldes primært flytningen af eksisterende udlån til større byggeprojekter fra bygge og anlæg til fast ejendom.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 160
Noter
Note
nr.
39
Kreditrisici - fortsat
Kreditkvalitet
Banken vurderer, at kreditkvaliteten i bankens udlån generelt er høj. Betalingsevnen blandt bankens kunder er generelt
god og i kombination med bankens solide sikkerhedsmæssige afdækning af mange eksponeringer, resulterer dette i
lave kreditrisici.
Udlån, garantier og uudnyttede kreditrammer og kredittilsagn fordelt på kreditkvalitet, sektorer og brancher samt
stadier i IFRS 9 (før nedskrivninger og hensættelser)
Fordeling på kreditkvalitet og stadier
Stadie 1
1.000 kr.
Stadie 2
1.000 kr.
Stadie 3
1.000 kr.
Kreditforrin-
get ved første
indregning
1.000 kr.
I alt
1.000 kr.
I alt
Procent
31. dec. 2025
Kreditkvalitet
Høj
77.717.595
80.542
0
0
77.798.137
78,7
Mellem
11.655.883
2.298.948
0
0
13.954.831
14,1
Lav
1.286.632
4.744.823
0
0
6.031.455
6,1
Kreditforringet
-
-
1.021.184
88.501
1.109.685
1,1
I alt
90.660.110
7.124.313
1.021.184
88.501
98.894.108
100,0
Procent
91,7
7,2
1,0
0,1
100,0
Heraf udlån
57.864.896
5.942.063
941.787
84.856
64.833.602
Procent
89,2
9,2
1,5
0,1
100,0
Nedskrivninger m.v.
Individuelle
834.198
35,2
Modelberegnede
497.193
21,0
Ledelsesmæssige skøn
1.041.570
43,8
I alt
538.591
1.105.768
668.922
59.680
2.372.961
100,0
31. dec. 2024
Kreditkvalitet
Høj
66.791.856
81.918
0
0
66.873.774
76,0
Mellem
11.739.933
2.461.460
0
0
14.201.393
16,1
Lav
1.214.834
4.492.877
0
0
5.707.711
6,5
Kreditforringet
-
-
1.088.445
122.275
1.210.720
1,4
I alt
79.746.623
7.036.255
1.088.445
122.275
87.993.598
100,0
Procent
90,6
8,0
1,3
0,1
100,0
Heraf udlån
51.157.362
5.950.630
927.450
115.861
58.151.303
Procent
88,0
10,2
1,6
0,2
100,0
Nedskrivninger m.v.
Individuelle
862.743
36,3
Modelberegnede
532.369
22,4
Ledelsesmæssige skøn
979.434
41,3
I alt
463.388
1.177.521
660.000
73.637
2.374.546
100,0
Tabellen viser, at 78,7% af bankens eksponeringer har høj kreditkvalitet, hvilket er højere end andelen ultimo 2024 på
76,0%.
Kategorierne for høj, mellem og lav kreditkvalitet kan ikke direkte oversættes til Finanstilsynets ratingklasser, men som
hovedregel kan man anskue høj kreditkvalitet som ratingklasse 3 og 2a i Finanstilsynets terminologi, mellem kreditkva-
litet som de bedste i Finanstilsynets ratingklasse 2b, mens lav kreditkvalitet omfatter resten af Finanstilsynets rating-
klasse 2b samt 2c foruden de kunder med observerbar indikation for kreditforringelse, hvor der ikke forventes tab i det
mest sandsynlige scenarie. Stadie 3 og kreditforringet ved første indregning omfatter eksponeringer, hvorpå der for-
ventes tab i det mest sandsynlige scenarie.
Kreditkvaliteten er fortrinsvis fastlagt med basis i kundernes regnskabstal og formueforhold. Regnskaber afspejler
konjunktursituationen med en naturlig forsinkelse, ligesom ændrede huspriser gradvist indarbejdes i formueopgørelser
m.v. Derfor vil konjunkturændringer ikke omgående blive afspejlet i en reduceret kreditkvalitet. Banken er opmærksom
på forholdet og foretager derfor korrektioner til kreditkvaliteten for de største kunder, hvis den aktuelle rating ikke vur-
deres at være retvisende.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 161
Noter
Note
nr.
39
Kreditrisici - fortsat
Kreditkvalitet - fortsat
Udlån, garantier og uudnyttede kreditrammer og kredittilsagn fordelt på kreditkvalitet, sektorer og brancher samt stadier i IFRS 9
(før nedskrivninger og hensættelser)
Fordeling på kreditkvalitet og stadier
Stadie 1
1.000 kr.
Stadie 2
1.000 kr.
Stadie 3
1.000 kr.
Kreditforrin-
get ved første
indregning
1.000 kr.
I alt
1.000 kr.
Nedskrivnin-
ger m.v. i alt
1.000 kr.
31. dec. 2025
Offentlige myndigheder
12.837
25.000
0
0
37.837
297
Erhverv:
Landbrug, skov og fiskeri
6.430.496
1.133.650
187.666
11.741
7.763.553
593.270
Industri og råstofudvinding
4.067.245
355.309
42.966
143
4.465.663
111.700
Energiforsyning
6.596.429
338.982
48.925
0
6.984.336
110.638
Bygge og anlæg
1.752.228
363.576
77.650
14
2.193.468
96.620
Handel
3.552.373
511.264
39.734
1.430
4.104.801
139.559
Transport, hoteller og restauranter
1.475.917
123.494
52.870
548
1.652.829
42.946
Information og kommunikation
620.495
21.255
3.994
0
645.744
9.404
Finansiering og forsikring
14.283.695
587.888
96.051
3.805
14.971.439
186.668
Fast ejendom
15.813.619
1.522.709
189.255
36.902
17.562.485
523.383
Øvrige erhverv
5.261.234
594.663
39.937
8.428
5.904.262
121.986
Erhverv i alt
59.853.731
5.552.790
779.048
63.011
66.248.580
1.936.174
Privat
30.793.542
1.546.523
242.136
25.490
32.607.691
436.490
I alt
90.660.110
7.124.313
1.021.184
88.501
98.894.108
2.372.961
I alt (procent)
91,7
7,2
1,0
0,1
100,0
31. dec. 2024
Offentlige myndigheder
31.992
0
622
0
32.614
735
Erhverv:
Landbrug, skov og fiskeri
5.054.317
1.763.058
255.325
37.785
7.110.485
738.289
Industri og råstofudvinding
3.900.672
247.807
24.370
163
4.173.012
71.131
Energiforsyning
6.542.038
159.678
33.896
7.591
6.743.203
80.817
Bygge og anlæg
3.160.015
594.348
132.167
1.625
3.888.155
143.813
Handel
3.372.934
421.643
37.887
2.737
3.835.201
104.018
Transport, hoteller og restauranter
1.115.423
118.537
29.065
639
1.263.664
41.961
Information og kommunikation
377.698
31.325
4.794
0
413.817
9.367
Finansiering og forsikring
11.088.424
538.588
170.988
0
11.798.000
163.993
Fast ejendom
11.587.738
1.112.462
135.621
38.205
12.874.026
430.823
Øvrige erhverv
6.389.975
522.483
45.273
1.762
6.959.493
125.973
Erhverv i alt
52.589.234
5.509.929
869.386
90.507
59.059.056
1.910.185
Privat
27.125.397
1.526.326
218.437
31.768
28.901.928
463.626
I alt
79.746.623
7.036.255
1.088.445
122.275
87.993.598
2.374.546
I alt (procent)
90,6
8,0
1,2
0,2
100,0
Som det fremgår af ovenstående tabel pr. 31. december 2025, fordeler bankens eksponeringer sig med 91,7% i stadie 1, mens 7,2%
befinder sig i stadie 2. Bankens eksponeringer i stadie 3 udgør 1,1
del af stadie 3.
Principperne for indplacering i stadier er beskrevet i note 49
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 162
Noter
Note
nr.
39
Kreditrisici - fortsat
Kreditkvalitet - fortsat
Udlån i stadie 3
31. dec. 2025
Udlån (brutto) med
nedskrivninger
1.000 kr.
Nedskrivninger
1.000 kr.
Sikkerheder for
nedskrevne udlån
1.000 kr.
Offentlige myndigheder
0
0
0
Erhverv:
Landbrug, skov og fiskeri
181.821
104.546
66.810
Industri og råstofudvinding
32.778
28.838
5.483
Energiforsyning
48.366
31.573
17.038
Bygge og anlæg
57.263
29.395
8.975
Handel
37.165
18.999
15.993
Transport, hoteller og restauranter
51.534
17.935
28.331
Information og kommunikation
3.715
3.353
534
Finansiering og forsikring
99.159
40.431
57.844
Fast ejendom
224.853
67.839
133.659
Øvrige erhverv
46.277
25.474
17.369
Erhverv i alt
782.931
368.383
352.036
Privat
243.716
139.613
84.453
I alt
1.026.647
507.996
436.489
31. dec. 2024
Offentlige myndigheder
622
616
7
Erhverv:
Landbrug, skov og fiskeri
274.128
155.433
86.441
Industri og råstofudvinding
14.225
9.924
3.224
Energiforsyning
39.579
20.641
18.948
Bygge og anlæg
98.690
42.313
48.013
Handel
31.116
17.106
13.075
Transport, hoteller og restauranter
26.742
16.534
10.060
Information og kommunikation
3.961
4.198
80
Finansiering og forsikring
123.223
34.337
87.286
Fast ejendom
171.119
64.035
88.071
Øvrige erhverv
39.117
24.357
10.989
Erhverv i alt
821.900
388.878
366.187
Privat
220.888
144.051
49.373
I alt
1.043.410
533.545
415.567
Nedskrivningerne i tabellen er angivet eksklusivt ledelsesmæssige skøn. Banken har særlig fokus på afdækning af
risikoen på eksponeringer, hvorpå der er foretaget nedskrivning. I henhold til bankens kreditpolitik skal disse ekspo-
neringer således i videst muligt omfang søges afdækket med sikkerheder. Ved fastlæggelse af nedskrivningsbeho-
vet medregnes værdien af stillede sikkerheder til forventet nettorealisationsværdi i forskellige scenarier. Banken
medregner ved fastlæggelse af nedskrivningsbehovet kun i beskedent omfang betalingsevne ud over værdi af sik-
kerheder.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 163
Noter
Note
nr.
39
Kreditrisici - fortsat
Standset renteberegning
Kreditkvaliteten dokumenteres også ved omfanget af eksponeringer med standset renteberegning.
31. dec. 2025
1.000 kr.
31. dec. 2024
1.000 kr.
Udlån og andre tilgodehavender med standset renteberegning udgør på
balancetidspunktet
132.070
182.799
Øvrige kreditrisici
I forbindelse med bankens udlån til andre pengeinstitutter, bankens besiddelse af obligationer, bankens handel med
værdipapirer, valuta og afledte finansielle instrumenter samt betalingsformidling opstår der eksponeringer mod fi-
nansielle modparter og dermed en kreditrisiko, herunder også en afviklingsrisiko.
Afviklingsrisikoen er risikoen for, at banken ikke modtager betaling eller værdipapirer i forbindelse med afvikling af
værdipapir- og/eller valutahandler, som modsvarer de værdipapirer og/eller betalinger, som banken har afviklet og
afleveret.
Bankens bestyrelse bevilger lines vedrørende kreditrisiko og afviklingsrisiko mod finansielle modparter. Ved bevillin-
gen af lines tages der hensyn til den enkelte modparts risikoprofil, eventuelle rating, størrelse og økonomiske for-
hold, ligesom der kontinuerligt følges op på de bevilgede lines. Endvidere reducerer banken sin afviklingsrisiko ved-
rørende clearing af valuta via deltagelse i et clearingssamarbejde (kaldet CLS-samarbejdet).
Banken har desuden indgået en række CSA-aftaler (Credit Support Annex) i forbindelse med indgåede ISDA-aftaler
(International Swaps and Derivatives Association). De indgåede CSA-aftaler er med til at reducere kreditrisikoen for
enten banken eller for finansielle modparter i relation til indgåede afledte finansielle instrumenter. Om det er banken
eller den finansielle modpart, med hvem de enkelte afledte finansielle instrumenter er indgået, der opnår risikoaf-
dækningen, er afhængig af markedsværdien på de pågældende afledte finansielle instrumenter.
Det er bankens politik at holde kreditrisikoen mod finansielle modparter på et afbalanceret niveau i forhold til ban-
kens størrelse og mod kreditinstitutter med god kreditbonitet.
Tilgodehavender ved centralbanker og kreditinstitutter
En af de væsentlige poster vedrørende kreditrisikoen mod finansielle modparter er tilgodehavender hos centralban-
ker og kreditinstitutter. Banken har kun påtaget sig moderate risici vedrørende denne post, og de samlede tilgodeha-
vender hos centralbanker og kreditinstitutter er alle på anfordring.
Obligationsbeholdningen
Bankens obligationsbeholdning er også en væsentlig post vedrørende kreditrisikoen mod finansielle modparter.
Størstedelen af obligationsbeholdningen består af AAA-ratede danske realkreditobligationer.
Herudover har banken en beholdning af virksomhedsobligationer m.v. Papirerne i beholdningen af erhvervsobligatio-
ner m.v. har god kreditbonitet, men markedsværdien heraf kan variere over tid i forbindelse med generelle ændringer
af kreditspænd i markedet, ligesom selskabsspecifikke forhold kan påvirke værdien af disse papirer.
Andelen af ikke-ratede papirer på 25% er blandt andet non-preferred senior udstedelser udstedt af danske pengein-
stitutter.
Der henvises endvidere til note 16.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 164
Noter
Note
nr.
39
Kreditrisici - fortsat
Markedsværdi af afledte finansielle instrumenter
31. dec. 2025
1.000 kr.
31. dec. 2024
1.000 kr.
Positiv markedsværdi (efter modpartsrisiko) efter netting
Modpart med risikovægt 20%
113.280
13.196
Modpart med risikovægt 50%
36.040
22.633
Modpart med risikovægt 75%
4.334
10.528
Modpart med risikovægt 100%
20.713
34.841
Modpart med risikovægt 113%
213
0
Modpart med risikovægt 150%
273
0
Risikovægt i alt
174.853
81.198
40
Markedsrisici
Markedsrisikoen defineres som risikoen for, at markedsværdien af bankens aktiver og passiver ændres som følge af
forandringer i markedsforholdene. Bankens samlede markedsrisiko omfatter renterisici, valutarisici, aktierisici og ejen-
domsrisici. Bankens grundlæggende politik vedrørende markedsrisici er, at banken ønsker at holde sådanne risici sam-
let på et moderat niveau.
Banken har for hver markedsrisikotype fastlagt konkrete risikorammer, og det indgår ved risikovurderingen, at der skal
være et fornuftigt og velafbalanceret forhold mellem risici og afkast.
Til afdækning og styring af de forskellige markedsrisikotyper anvender banken afledte finansielle instrumenter i det
omfang, banken ønsker at reducere eller eliminere de markedsrisici, banken har påtaget sig.
Banken anvender standardmetoden ved opgørelsen af bankens markedsrisiko samt en række nøgletal og værktøjer i
styringen af de enkelte markedsrisikotyper.
41
Valutarisici
Bankens hovedvaluta er danske kroner, men banken har også indgået udlåns- og indlånsforretninger, ejer værdipapirer,
udstedt obligationer og optaget lån i andre valutaer end danske kroner.
Det er bankens politik at fastholde en lav valutarisiko, og banken reducerer derfor løbende valutapositioner i udenland-
ske valutaer via afdækningsforretninger. De primære udenlandske valutaer er EUR, SEK og NOK.
Bankens valutapositioner styres dagligt af bankens udlandsafdeling, mens bankens regnskabsafdeling overvåger over-
holdelsen af grænser samt rapporterer til bankens bestyrelse og direktion.
I lighed med tidligere lå bankens valutarisiko i 2025 på et uvæsentligt niveau.
31. dec. 2025
1.000 kr.
31. dec. 2024
1.000 kr.
Aktiver og passiver i fremmed valuta samt valutaindikatorer
Aktiver i fremmed valuta i alt
9.882.490
9.553.982
Passiver i fremmed valuta i alt
14.614.493
9.990.515
Valutaindikator 1
272.349
139.663
Valutaindikator 1 i pct. af kernekapital (%)
2,8
1,5
Valutaindikator 2
6.076
3.437
Valutaindikator 2 i pct. af kernekapital (%)
0,1
0,0
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 165
Noter
Note
nr.
42
Renterisici
Bankens udlåns- og indlånsforretninger samt mellemværender med kreditinstitutter er for hovedpartens vedkom-
mende indgået på variabelforrentet basis. Banken har dog også visse fastforrentede finansielle aktiver og forpligtelser,
som følges løbende, og der indgås efter behov afdækningsforretninger med en deraf følgende reduktion af renterisi-
koen.
Politikken i Ringkjøbing Landbobank er at fastholde en op til moderat renterisiko, og banken ønsker dermed ikke væ-
sentlige eksponeringer mod udviklingen i renteniveauet.
Bankens renterisiko overvåges og styres dagligt af bankens fondsafdeling, mens bankens regnskabsafdeling kontrol-
lerer overholdelsen af grænser for påtagelse af renterisiko samt rapporterer til bankens bestyrelse og direktion.
Som det fremgår af figuren, har banken over de seneste fem år haft en lav renterisiko, hvilket er i overensstemmelse
med bankens politik for denne risikotype.
31. dec. 2025
1.000 kr.
31. dec. 2024
1.000 kr.
Renterisiko i alt, herunder fordeling på valutaer
Renterisiko i alt
58.367
72.439
Renterisiko (pct.)
0,6
0,8
Renterisiko opdelt på valutaer:
DKK
61.205
74.611
CHF
-34
85
EUR
-2.698
-2.509
GBP
-75
-167
NOK
118
-36
SEK
-698
226
USD
521
193
Øvrige valutaer
28
36
I alt
58.367
72.439
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 166
Noter
Note
nr.
43
Aktierisici
Banken er medejer af forskellige sektorselskaber såsom BI Holding A/S (BankInvest), Bokis A/S, DLR Kredit A/S, Let-
pension Holding A/S og PRAS A/S.
Besiddelserne kan sammenlignes med større bankers helejede datterselskaber, og ejerandelene anses dermed ikke
som værende en del af bankens aktierisiko. Herudover har banken en mindre portefølje af børsnoterede aktier m.v.
Beholdningen af aktier m.v. udgjorde ultimo året 1.550 mio. kroner fordelt med 95 mio. kroner i børsnoterede aktier og
investeringsforeningsbeviser og 1.455 mio. kroner i sektoraktier m.v. For en yderligere specifikation henvises til note
17.
Bankens politik er at fastholde en op til moderat aktierisiko. Den daglige styring af bankens aktieportefølje sker i ban-
kens fondsafdeling, mens overvågningen af grænser samt rapportering til bankens direktion og bestyrelse foretages
af bankens regnskabsafdeling.
Som det fremgår af efterfølgende figur, har bankens aktieeksponering eksklusive sektoraktier og obligationsbaserede
investeringsforeningsbeviser m.v., i procent af bankens egenkapital over de seneste fem år været i overensstemmelse
med bankens politik for denne risikotype. Det dokumenterer dermed bankens målsætning om at fastholde en op til
moderat aktierisiko.
31. dec. 2025
1.000 kr.
31. dec. 2024
1.000 kr.
Følsomhedsanalyse på sektoraktier
Sektoraktier, jf. note 17
1.446.172
1.464.756
Resultatpåvirkning ved kursændring på 10%
144.617
146.476
Kurserne på sektoraktierne er afhængige af indtjeningen i selskaberne. Ovenfor er angivet effekten ved en 10%'s
nedgang i indtjeningen.
44
Ejendomsrisici
Banken ønsker primært kun at besidde ejendomme til brug for bankdriften, og det er endvidere bankens målsætning at
fastholde en lav ejendomsrisiko.
Bankens ejendomsportefølje består derfor fortrinsvis af domicilejendomme, hvortil kommer investeringsejendomme
af yderst begrænset omfang set i forhold til både bankens balancesum og egenkapital.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 167
Noter
Note
nr.
45
Likviditetsrisici
Likviditetsrisikoen defineres som risikoen for, at bankens betalingsforpligtelser ikke kan honoreres under bankens li-
kviditetsberedskab.
Det er bankens målsætning, at den budgetterede likviditet overholder det til enhver tid gældende LCR-krav i en periode
på minimum 12 måneder, ligesom det er bankens målsætning at kunne opretholde tilstrækkelig likviditet i et stress-
scenarium ved hjælp af eventuelle genopretningstiltag i en periode på minimum 12 måneder.
Likviditetsmæssigt skal banken overholde LCR-krav (Liquidity Coverage Ratio), hvor lovkravet er på minimum 100%.
Nøgletallet viser, hvorledes pengeinstitutter er i stand til at honorere deres betalingsforpligtelser for en kommende 30
dages periode uden adgang til markedsfunding.
LCR-nøgletallet beregnes ved at sætte pengeinstituttets likviditetsbeholdning/let realiserbare aktiver i forhold til pen-
geinstituttets betalingsforpligtelser de kommende 30 dage opgjort efter nærmere regler.
Banken havde pr. 31. december 2025 et LCR-nøgletal på 180%, og banken opfyldte dermed lovkravet.
Udover LCR-
et likviditetspejlemærke. Dette likviditetspejlemærke er baseret på en fremskrevet version af LCR-kravet. Fremskrivnin-
gen sker på et stresset 3 måneders grundlag i stedet for 30 dage som ved LCR-nøgletallet, men hvor visse af kompo-
nenterne, der indgår i beregningen, samtidig er opgjort mere lempeligt. Bankens nøgletal for likviditetspejlemærket
udgjorde 172% pr. 31. december 2025 mod en grænseværdi på 100%, så også her opfyldte banken lovkravet.
Endelig skal banken også overholde NSFR-krav (Net Stable Funding Ratio). NSFR-kravet er ligesom LCR-kravet en del
af EU-reguleringen, og det skal sikre, at pengeinstitutter har en tilstrækkelig langsigtet funding af deres aktiviteter.
NSFR-nøgletallet opgøres i procent som forholdet mellem total tilgængelig stabil funding og det totale behov for stabil
funding, og lovkravet er, at nøgletallet skal være højere end 100%.
Bankens NSFR-nøgletal udgjorde 114% pr. 31. december 2025, hvilket dermed også oversteg lovkravet.
Bankens aktiver og dermed udlånsportefølje fundes gennem forskellige fundingkilder; primært bankens indlånsbase,
men også via fælles funding (obligationsudstedelse) af bankens prioritetslån, ved optagelse af længereløbende lån
ved andre kreditinstitutter m.fl., udstedelse af både preferred senior kapital og non-preferred senior kapital og endelig
gennem den af banken optagne supplerende kapital samt gennem bankens egenkapital.
Bankens indlånsbase er bygget op om kerneindlån og indlån fra kunder med et langvarigt forhold til banken. Ringkjø-
bing Landbobank har desuden indgået længereløbende bilaterale låneaftaler med forskellige europæiske samarbejds-
partnere.
Det bemærkes, at bankens fundingsituation er sammensat, således banken ikke er afhængig af enkelte samarbejds-
partnere.
For at sikre diversifikation på fundingområdet har banken desuden et EMTN-obligationsprogram på 2 mia. euro. Pro-
grammet er med til at sikre alternative fundingkilder til banken. Banken har historisk set benyttet EMTN-obligationspro-
grammet til at udstede almindelig (preferred) senior kapital, non-preferred senior kapital og supplerende kapital (Tier
2), og banken har også i 2025 optaget funding under programmet.
Endelig har banken en aftale med Totalkredit/Nykredit om fælles funding. Aftalen medfører, at banken kan fremskaffe
likviditet ved at lade Totalkredit/Nykredit udstede SDO-obligationer mod sikkerhed i de lån, som banken har ydet til
kunder mod sikkerhed i fast ejendom.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 168
Noter
Note
nr.
45
Likviditetsrisici - fortsat
Som det fremgår af nedenstående, sker opbakningen af den korte funding (restløbetid under 1 år) gennem bankens
kassebeholdning og tilgodehavender i Danmarks Nationalbank, korte placeringer ved andre kreditinstitutter og ban-
kens beholdning af likvide værdipapirer. Likviditetsoverdækningen pr. ultimo 2025 udgjorde således 10,3 mia. kroner,
hvor det tilsvarende tal ultimo 2024 udgjorde 9,8 mia. kroner.
31. dec. 2025
1.000 kr.
31. dec. 2024
1.000 kr.
Den korte funding (restløbetid under 1 år)
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker
2.068.170
1.609.576
Udstedte obligationer
223.596
799.418
I alt
2.291.766
2.408.994
Kan afdækkes således
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender i Danmarks Nationalbank
5.163.919
5.844.446
Tilgodehavender hos kreditinstitutter, restløbetid under 1 år
255.961
251.577
Obligationer, aktier og investeringsforeningsbeviser til dagsværdi
7.177.983
6.073.343
I alt
12.597.863
12.169.366
Overdækning
10.306.097
9.760.372
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 169
Noter
Note
nr.
46
Ikke-finansielle risici
Ikke-finansielle risici omfatter forskellige risici som risikoen for hvidvask, terrorfinansiering og brud på finansielle sank-
tioner, IKT-risici samt øvrige operationelle risici m.v.
Risikoen for hvidvask, terrorfinansiering og brud på finansielle sanktioner defineres som den iboende risiko for, at ban-
ken kan blive misbrugt til hvidvask og finansiering af terrorisme samt for brud på finansielle sanktioner.
IKT-risikoen defineres som risici knyttet til bankens systemer og data. Det er for eksempel cybersikkerhed, efterlevelse
af dataetik, integration og egnethed af bankens IT-systemer, afhængighed af eksterne forhold, herunder outsourcing,
samt IKT-risici knyttet til bankens organisering, herunder manglende funktionsadskillelse.
Øvrige operationelle risici omfatter risikoen for andre direkte eller indirekte økonomiske tab som følge af fejl i interne
processer og systemer, menneskelige fejl eller eksterne hændelser.
I banken sker der løbende registrering af de tab og begivenheder, som vurderes at kunne henføres til operationelle ri-
sici. Med baggrund i registreringerne foretages en vurdering af, om forretningsgange m.v. skal justeres og forbedres
med henblik på at undgå eller minimere eventuelle operationelle risici. Forretningsgangene bliver løbende gennemgået
og vurderet af bankens compliance- og risikostyringsfunktioner samt intern revision.
Herudover foretages der interne tematiske gennemgange af udvalgte forretningsområder, hvor de mulige risikoscena-
rier for hvert område identificeres og vurderes, hvorefter forretningsgange m.v. eventuelt justeres og forbedres.
Bekæmpelse af hvidvask m.v.
Et væsentligt område under bankens ikke-finansielle risici er risikoen for, at banken kan blive misbrugt til hvidvask, fi-
nansiering af terrorisme eller brud på finansielle sanktioner.
Banken ønsker at medvirke til at bekæmpe enhver form for hvidvaskning af penge, terrorfinansiering og brud på finan-
sielle sanktioner m.v. Som bank i en globaliseret verden er banken forpligtet til at opretholde høje standarder for be-
kæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme samt for overvågning og efterlevelse af finansielle sanktioner.
Banken har implementeret interne forretningsgange, kontroller, overvågning m.v., som skal medvirke til overholdelse af
gældende regler på området. Medarbejderne gennemfører løbende efteruddannelse i bekæmpelse af hvidvask, terrorfi-
nansiering og brud på finansielle sanktioner m.v. Der henvises endvidere til side 103 - 104.
I 2024 vedtog EU en Hvidvaskpakke, som løbende implementeres og træder endelig i kraft i 2027. Banken arbejder
kontinuerligt med at implementere de forskellige dele af pakken. I 2026 vil der være fokus på skærpede standarder for
risikovurdering, kundekendskab og indrapportering m.v. samt på implementering af ændringer i henhold til den opdate-
rede Hvidvasklov.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 170
Noter
Note
nr.
46
Ikke-finansielle risici - fortsat
IKT-risici
IT indgår i stort set alle processer og understøtter både bankens kunder og bankens medarbejdere. IT-sikkerhed er
derfor et væsentligt element i vurderingen af bankens ikke-finansielle risici.
Bankens bestyrelse opstiller og formulerer kravene til niveauet for bankens IT-risici i politik for styring af IT- og cyberri-
sici. Politikken udgør grundlaget for bankens arbejde med IT-risici og fastlæggelse af bankens politik for IT-sikkerhed
og angiver, hvordan banken skal styre IT-sikkerheden og sikre, at risikoniveauet er indenfor den af bestyrelsen ønskede
risikoprofil.
Som en del af arbejdet med IT-risici og styringen heraf, udarbejder bankens IT-sikkerhedsafdeling årligt en risikoana-
lyse, hvor der foretages en vurdering af bankens IT-risici. Udgangspunktet er de af banken identificererede og registre-
rede IT- og cyberrisici. Registret over IT- og cyberrisici indeholder en vurdering af risici med udgangspunkt i sandsyn-
ligheden for og konsekvensen af forskellige risici, både før og efter mitigerende tiltag. Den foretagne risikoanalyse ud-
trykkes i et heatmap, som dokumenterer bankens risikoprofil for IT- og cyberrisici.
Med baggrund i ovenstående gennemgår, ajourfører og godkender bestyrelsen årligt styringsdokumenterne politik for
styring af IT- og cyberrisici samt politik for IT-sikkerhed.
Den 17. januar 2025 trådte Europa-Parlamentets og Rådets forordning om digital operationel modstandsdygtighed i
den finansielle sektor (Digital Operational Resilience Act, DORA) i kraft. Med DORA-forordningen er kravene til at hånd-
tere IT-risici blevet væsentligt mere strukturerede med forbedret evne til at kunne reagere effektivt på og komme sig
efter IT-forstyrrelser, cyberhændelser m.v. Banken arbejdede målrettet med at implementere forordningen i politikker,
strategier, forretningsgange m.m. i årene op til forordningens ikrafttrædelse.
Banken håndterer leverandører af IT-systemer gennem politik for styring af tredjeparter. Der foretages årligt en vurde-
ring af leverandørernes efterlevelse af kravene i henhold til de indgåede outsourcingsaftaler. Outsourcing-leverandø-
rerne overvåges løbende for overholdelse af den indgåede outsourcingsaftale, herunder modtagelse af rapporteringer
om stabilitet af driften og håndteringen af IT-sikkerhed.
Bankens IT-organisation og -ledelse forholder sig løbende til IT-beredskabsplaner indeholdt i den udarbejdede politik
for IT-driftsstabilitet og IT-beredskab. Der afholdes løbende beredskabsøvelser, der skal sikre, at banken kan håndtere
IT- hændelser.
Politik for styring af IT- og cyberrisici, politik for IT-sikkerhed samt bankens politik for IT-driftsstabilitet og IT-
beredskab gælder i alle aspekter af bankens IT-anvendelse, også hvor IT eller dele heraf er outsourcet. De opstillede
krav gælder for såvel bankens interne IT-organisation samt bankens primære eksterne IT-leverandør, Bankdata, som
banken ejer sammen med en række andre pengeinstitutter, samt JN Data, der som underleverandør til Bankdata er
ansvarlig for den daglige drift.
Behandling af data
Behandlingen og fortroligheden af kundernes data i relation til gældende regler om persondata (GDPR) er af høj priori-
tet for banken. Bankens bestyrelse har vedtaget en politik for dataetik. Politikken supplerer bankens systemer og for-
retningsgange. Både politikken, systemer og forretningsgange er indrettet med det formål at sikre en korrekt og fortro-
lig behandling af kundernes data.
Kvantificering af operationelle risici i kapitalopgørelsen
Kapitaldækningsreglerne pålægger pengeinstitutterne at kvantificere og indregne et beløb for operationelle risici ved
kapitalopgørelsen.
Banken anvender forretningsindikatormetoden ved opgørelsen af bankens operationelle risiko i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets kapitalkravsforordning (CRR) og den danske implementering af kapitalkravsdirektivet (CRD).
Pr. 1. januar 2025 trådte ændringerne i CRR III i kraft, hvilket blandt andet medførte ændrede principper for risikovægt-
ningen af operationelle risici. Ændringerne har medført en reduktion i risikovægtningen af operationelle risici.
For nærmere oplysninger om det indregnede beløb henvises til side 132.
Ringkjøbing Landb obank A/S Side 171
Noter
Note
nr.
47
Afledte finansielle instrumenter
Løbetidsfordeling efter restløbetid
1.000 kr.
Til og med 3 måneder
Over 1 år til og med 5 år
Over 1 år til og med 5 år
Over 5 år
I alt nominel værdi
I alt nettomarkedsværdi
31. dec. 2025
Nominel værdi
Netto-
markedsværdi
Nominel værdi
Netto-
markedsværdi
Nominel værdi
Netto-
markedsværdi
Nominel værdi
Netto-
markedsværdi
2025
2024
2025
2024
Valutakontrakter
Spot, køb
71.344
839
0
0
0
0
0
0
71.344
95.725
839
12
Spot, salg
221.209
-823
0
0
0
0
0
0
221.209
6.375
-823
19
Terminer/futures, køb
2.161.248
-1.814
841.784
-5.430
0
0
0
0
3.003.032
9.532.224
-7.244
13.401
Terminer/futures, salg
4.862.434
4.587
238.839
1.743
0
0
0
0
5.101.273
0
6.330
0
Swaps
684.182
-28.180
342.365
1.080
4.954.009
76.432
882.811
-56.426
6.863.367
4.330.253
-7.094
-160.438
Optioner, erhvervede
3.663
16
0
0
0
0
0
0
3.663
2.144
16
0
Optioner, udstedte
3.734
-16
0
0
0
0
0
0
3.734
1.973
-16
0
Rentekontrakter
Spot, køb
188.543
141
0
0
0
0
0
0
188.543
202.484
141
108
Spot, salg
47.740
-10
0
0
0
0
0
0
47.740
92.262
-10
-36
Terminer/futures, køb
262.726
411
5.632
-12
0
0
0
0
268.358
203.795
399
402
Terminer/futures, salg
669.327
2.601
47.805
262
0
0
0
0
717.132
736.526
2.863
1.870
Swaps
32.382
-1.483
544.365
-1.852
763.392
-7.480
183.432
4.440
1.523.571
1.011.890
-6.375
-34.507
Optioner, erhvervede
0
0
0
0
2.045
-37
17.718
-359
19.763
47.930
-396
641
Optioner, udstedte
0
0
0
0
2.045
51
14.562
177
16.607
9.442
228
-155
Aktiekontrakter
Spot, køb
2.027
-884
0
0
0
0
0
0
2.027
2.722
-884
-1.484
Spot, salg
1.986
57
0
0
0
0
0
0
1.986
2.720
57
1.496
Optioner, erhvervede
21.615
89
18.803
107
3.096
294
0
0
43.514
16.179
490
500
Optioner, udstedte
21.632
-89
18.806
-107
3.107
-294
0
0
43.545
16.261
-490
-500
Netto markedsværdi i alt
-11.969
-178.671
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 172
Noter
Note
nr.
47
Afledte finansielle instrumenter - fortsat
1.000 kr.
Markedsværdi
Gennemsnitlig markedsværdi
Positiv
Negativ
Positiv
Negativ
31. dec.
2025
2024
2025
2024
2025
2024
2025
2024
Valutakontrakter
Spot, køb
960
99
121
87
480
262
604
406
Spot, salg
98
19
921
0
238
69
472
1
Terminer/futures, køb
11.078
46.428
18.322
33.027
12.069
37.058
31.508
17.372
Terminer/futures, salg
15.253
0
8.923
0
20.965
0
10.356
0
Swaps
125.801
32.996
132.895
193.434
95.456
49.664
149.194
200.244
Optioner, erhvervede
16
0
0
0
20
0
0
10
Optioner, udstedte
0
0
16
0
0
10
20
0
Rentekontrakter
Spot, køb
172
127
31
19
493
584
60
57
Spot, salg
47
45
57
81
185
135
81
202
Terminer/futures, køb
1.118
850
719
448
1.422
1.499
407
227
Terminer/futures, salg
3.747
3.109
884
1.239
2.752
1.900
1.984
2.536
Swaps
13.225
322
19.600
34.829
72
338
29.070
42.451
Optioner, erhvervede
11
1.145
407
504
59
1.419
445
391
Optioner, udstedte
228
4
0
159
733
2
51
513
Aktiekontrakter
Spot, køb
1.135
253
2.019
1.737
2.188
3.293
2.848
2.692
Spot, salg
1.129
1.745
1.072
249
2.751
2.740
1.940
3.065
Terminer/futures, køb
0
0
0
0
0
0
0
0
Terminer/futures, salg
0
0
0
0
0
0
0
0
Optioner, erhvervede
490
500
0
0
639
942
0
35
Optioner, udstedte
0
0
490
500
0
49
639
942
Markedsværdi i alt
174.508
87.642
186.477
266.313
140.522
99.964
229.679
271.144
Alle kontrakter om afledte finansielle instrumenter er ikke-garanterede kontrakter.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 173
Noter
Note
nr.
48
Regnskabsmæssige skøn og vurderinger
Generelt
Ved opgørelsen af de regnskabsmæssige værdier af visse aktiver og forpligtelser er der udøvet skøn over, hvorledes
fremtidige begivenheder påvirker værdien af de pågældende aktiver og forpligtelser på balancedagen.
De udøvede skøn er baseret på forudsætninger, som, ledelsen vurderer, er forsvarlige, men som er usikre og uforudsi-
gelige. De endelige faktiske resultater kan således afvige fra de udøvede skøn, idet banken er påvirket af risici og usik-
kerheder, som kan påvirke disse.
De væsentligste skøn vedrører følgende områder:
• Beregning af forventede tab på udlån og andre krediteksponeringer
• Opgørelse af sikkerhedsværdier
• Dagsværdi af unoterede finansielle instrumenter
• Værdiansættelse af immaterielle aktiver, herunder kunderelationer
Beregning af forventede tab på udlån og andre krediteksponeringer
De forventede tab opgøres som en kombination af individuelle beregninger for faciliteter med observerbar indikation
på kreditforringelse og modelbaserede beregninger for faciliteter uden observerbar indikation på kreditforringelse.
Beregningerne for faciliteter med observerbar indikation på kreditforringelse er forbundet med en række skøn. Vurde-
ringen indebærer skøn over forskellige scenarier for fremtidige pengestrømme, som kunden forventes at generere.
Udover de beregnede nedskrivninger, som baseres på sandsynlighedsvægtede scenarier, afsættes der også ledelses-
mæssige skøn til faciliteter med observerbar indikation på kreditforringelse.
Faciliteter, hvorpå der ikke foreligger observerbar indikation på kreditforringelse, indgår i en portefølje af eksponerin-
ger, hvor nedskrivningsberegningerne foretages maskinelt på basis af kundernes rating og en række parametervær-
dier. Parameterværdierne er fastlagt på basis af historiske data, som blandt andet omfatter risikoen for tab på forskel-
lige ratingklasser og den forventede tabsprocent, såfremt der måtte opstå tab. De historiske data omsættes til fremad-
rettede forventninger via en makroøkonomisk korrektion. Disse skøn omfatter branchemæssige overvejelser, som ikke
vedrører den enkelte eksponering, ligesom det omfatter de makroøkonomiske påvirkninger af de sandsynligheds-
vægte, som anvendes i beregningerne af de enkelte faciliteter. I 2025 er de ledelsesmæssige skøn navnlig påvirket af
en øget risiko for et generelt økonomisk tilbageslag som følge af geopolitiske forhold, herunder indførsel af nye glo-
bale toldsatser. Endvidere har banken opretholdt ledelsesmæssige skøn på eksponeringen mod landbrugssektoren
som konsekvens af faldende afregningspriser samt potentielle effekter af den grønne trepartsaftale.
For en nærmere beskrivelse af forhold om beregningen af forventede tab henvises endvidere til omtalen i note 49,
Opgørelse af sikkerhedsværdier
Til reduktion af risikoen på de enkelte eksponeringer i banken modtages sikkerheder primært i form af pant i fysiske
aktiver (hvoraf pant i fast ejendom er den væsentligste form), værdipapirer m.v. Der indgår væsentlige skøn ved værdi-
ansættelsen af sikkerhederne.
For en nærmere beskrivelse af forhold vedrørende sikkerheder henvises endvidere til note 39,
Dagsværdi af unoterede finansielle instrumenter
Banken måler en række unoterede finansielle instrumenter til dagsværdi, herunder alle afledte finansielle instrumenter
samt unoterede aktier.
Banken har som led i sin drift erhvervet strategiske kapitalandele i forskellige sektorselskaber. Strategiske kapitalan-
dele i sektorselskaber måles til dagsværdi på baggrund af tilgængelige oplysninger om handler med den pågældende
virksomheds kapitalandele eller alternativt på baggrund af en værdiansættelsesmodel baseret på anerkendte metoder
og forskellige data. Værdiansættelsen vil ligeledes være påvirket af medejerskab, samhandel, ejeraftaler m.v.
For finansielle instrumenter, hvor værdiansættelsen kun i mindre omfang bygger på observerbare markedsdata, er
værdiansættelsen påvirket af skøn. Dette er for eksempel tilfældet for unoterede aktier og visse obligationer, hvor der
ikke er et aktivt marked. Der henvises endvidere til omtale i note 49
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 174
Noter
Note
nr.
48
Regnskabsmæssige skøn og vurderinger - fortsat
Værdiansættelse af goodwill og kunderelationer
Kunderelationer og goodwill testes minimum årligt for værdiforringelse, og heri indgår skøn vedrørende kvantificering
af de fremtidige indtægter og fastlæggelse af den vægtede gennemsnitlige kapitalomkostning (bestående af egenka-
pitalens og fremmedkapitalens forrentning), der svarer til, hvad markedet må formodes at forvente.
For yderligere beskrivelse af værdiforringelsestesten vedrørende goodwill henvises til note 19
49
Anvendt regnskabspraksis m.v.
Generelt
Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav, herunder bestemmelserne i lov om finansiel virk-
somhed.
Årsrapporten aflægges i danske kroner (DKK).
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til seneste regnskabsår.
Generelt om indregning og måling
Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilfalde banken, og værdien
kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsynlige, og de kan måles pålideligt. Indtægter indregnes i resultatop-
gørelsen i takt med, at de indtjenes.
Udgifter, der er afholdt for at opnå årets indtjening, indregnes i resultatopgørelsen, ligesom værdireguleringer af finan-
sielle aktiver, finansielle forpligtelser og afledte finansielle instrumenter også indregnes i resultatopgørelsen.
Ved opgørelse af dagsværdi m.v. på obligationer og aktier anvendes værdiansættelseskategorier i overensstemmelse
med IFRS 13-hierarkiet bestående af tre niveauer:
• Niveau 1: Noterede priser i et aktivt marked for samme type instrument, dvs. uden ændring i form eller sammen-
sætning, herunder børsnoterede aktier og obligationer.
• Niveau 2: Noterede priser i et aktivt marked for lignende aktiver eller andre værdiansættelsesmetoder, hvor alle
væsentlige input er baseret på observerbare markedsdata.
• Niveau 3: Værdiansættelsesmetoder, hvor eventuelle væsentlige input ikke er baseret på observerbare markeds-
data.
Værdiansættelsen er primært baseret på almindeligt anerkendte værdiansættelsesteknikker. Vedrørende indregnings-
kriterier og målegrundlag henvises i øvrigt til efterfølgende afsnit.
Fremmed valuta
Aktiver og forpligtelser i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter Nationalbankens offentliggjorte kurs for va-
lutaen på balancedagen. Indtægter og udgifter omregnes løbende til valutakursen på transaktionsdagen.
Leasingkontrakter (leasingtager)
Leasingaktiver består alene af operationelle leasingkontrakter med banken som leasingtager, og vedrører primært hus-
lejekontrakter på ejendomme, der anvendes i filialnettet (domicilejendomme) samt enkelte andre aktiver.
Banken har ved vurderingen af den forventede lejeperiode identificeret den uopsigelige lejeperiode i aftalerne, der er
sat til mellem 2 - 25 år. Leasingaktiverne afskrives lineært over de forventede forbrugsperioder på 2 - 25 år, og leasing-
forpligtelserne afvikles som en annuitet og måles til amortiseret kostpris. Ved tilbagediskontering af leasingforpligtel-
serne til nutidsværdi har banken anvendt sin alternative lånerente, som udgør omkostningen ved at optage ekstern
finansiering for et tilsvarende aktiv med en finansieringsperiode, som svarer til løbetiden af leasingaftalen.
Banken har ved måling af leasingforpligtelsen anvendt lånerenter i spændet 1 - 4% til diskontering af fremtidige lea-
singbetalinger.
Banken har valgt at undlade at indregne leasingaktiver med lav værdi og kortfristede leasingaftaler i balancen. I stedet
indregnes leasingydelser vedrørende disse leasingaftaler i resultatopgørelsen.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 175
Noter
Note
nr.
49
Anvendt regnskabspraksis m.v. - fortsat
Finansielle instrumenter generelt
Generelt oplyses det, at banken ved første indregning måler finansielle aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Efterføl-
gende sker måling ligeledes til dagsværdi, medmindre andet specifikt fremgår af de nedenfor anførte afsnit til de en-
kelte regnskabsposter. Endelig oplyses, at banken anvender afregningsdatoen som indregningsdag for finansielle in-
strumenter.
Afledte finansielle instrumenter og regnskabsmæssig sikring
Terminsforretninger, renteswaps og øvrige afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdien på balancedagen.
Ved sikringsforhold, der opfylder betingelserne i Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinsti-
tutter og fondsmæglerselskaber m.fl. for at blive betragtet som regnskabsmæssig sikring til dagsværdi, måles såvel
sikringsinstrumentet som den sikrede del af det finansielle instrument til dagsværdien på balancedagen.
Alle værdireguleringer vedrørende afledte finansielle instrumenter samt regnskabsmæssigt sikrede poster føres under
Virksomhedssammenslutning
Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagelsesmetoden, hvorefter de tilkøbte virksomheders identificerbare akti-
ver og forpligtelser, herunder aktiver og forpligtelser, der ikke tidligere har været bogført i den overtagne virksomhed,
måles til dagsværdi på overtagelsestidspunktet.
Et eventuelt positivt forskelsbeløb mellem kostprisen og dagsværdien af de identificerbare nettoaktiver indregnes som
goodwill.
Et eventuelt negativt forskelsbeløb mellem kostprisen og dagsværdien af de identificerbare nettoaktiver indregnes
under andre driftsindtægter i resultatopgørelsen som badwill.
Koncernforhold
Banken ejer den samlede selskabskapital i Sæbygård Skov A/S, Ringkøbing. Der er ikke udarbejdet koncernregnskab,
idet datterselskabets virksomhed, både med hensyn til balance og aktivitet, set i forhold til bankens, er ubetydelig.
Resultatopgørelsen
Renteindtægter
Renteindtægter indregnes på grundlag af den effektive rentes metode, hvilket indebærer, at renteindtægter også om-
fatter den periodiserede del af stiftelsesprovisioner m.v., der er anset for at være en del af lånets effektive rente.
Negative renteindtægter indregnes under renteudgifter, og negative renteudgifter indregnes under renteindtægter. I
noterne til renteindtægter og renteudgifter præsenteres negative renter separat.
Gebyrer og provisionsindtægter, netto
Gebyrer og provisioner vedrørende udlån og tilgodehavender indregnes som en del af den regnskabsmæssige værdi af
udlån og tilgodehavender, og indregnes i resultatopgørelsen over lånenes løbetid som en del af lånenes effektive rente
under renteindtægter, jf
garantiernes løbetid. Indtægter for at gennemføre en given transaktion, herunder fonds- og depotgebyrer og betalings-
formidlingsgebyrer, indtægtsføres, når transaktionen er gennemført.
Udgifter til personale og administration
Udgifter til personale og administration omfatter blandt andet udgifter til lønninger og pensioner samt IT-
omkostninger.
Andre driftsudgifter
Andre driftsudgifter indeholder bidrag til Garantiformuen og Afviklingsformuen. Ligeledes indeholder andre driftsudgif-
ter poster af sekundær karakter i forhold til bankaktiviteterne.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 176
Noter
Note
nr.
49
Anvendt regnskabspraksis m.v. - fortsat
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.
I denne post indgår tab og nedskrivninger på udlån samt tab og hensættelser på garantier m.v. Desuden indgår tab og
nedskrivninger på tilgodehavender ved kreditinstitutter.
Skat
Skat af årets overskud udgiftsføres i resultatopgørelsen.
Der beregnes udskudt skat netto på de poster, som følger af midlertidige forskelle i regnskabsmæssig henholdsvis
skattemæssig indtægts-/udgiftsførsel. Beregningen sker under hensyntagen til ændringer i selskabsskatteprocenten
og faktorforhøjelsen (ekstraskat for finansielle virksomheder).
Banken er sambeskattet med den tilknyttede virksomhed, Sæbygård Skov A/S.
Selskabsskat betales i henhold til acontoskatteordningen.
Balancen
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
Første indregning sker til dagsværdi med tillæg af transaktionsomkostninger og fradrag af stiftelsesprovisioner m.v.,
egnskabsmæssig sikring.
Udlån og andre tilgodehavender
Første indregning sker til dagsværdi med tillæg af transaktionsomkostninger og fradrag af stiftelsesprovisioner m.v.,
og efterfølgende måling sker til amortiseret kostpris. Stiftelsesprovisioner m.v., der sidestilles med en løbende rente-
betaling, og dermed betragtes som en integreret del af den effektive rente for lånet, periodiseres over løbetiden for det
enkelte lån.
Leasing
Leasingkontrakter klassificeres som finansielle leasingkontrakter, når alle væsentlige risici og afkast forbundet med
ejendomsretten til et aktiv overdrages til leasingtager.
Leasingaktiver i forbindelse med finansielle leasingaftaler, hvor banken er leasinggiver, indregnes under udlån til netto-
investeringen i leasingkontrakterne med fradrag af afskrivninger (afdrag), som beregnes efter annuitetsprincippet over
leasingperioden.
Indtægter fra leasingaktiverne indregnes på baggrund af den aftalte effektive rente i leasingkontrakterne og indgår i
resultatopgørelsen under renteindtægter.
Alle bankens leasingaftaler er finansielle leasingaftaler.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 177
Noter
Note
nr.
49
Anvendt regnskabspraksis m.v. - fortsat
Model for nedskrivning af forventede kredittab på udlån og andre tilgodehavender m.v.
I henhold til de IFRS 9-kompatible nedskrivningsregler nedskrives for forventede kredittab på alle finansielle aktiver,
der indregnes til amortiseret kostpris, og der hensættes efter samme regler til forventede kredittab på uudnyttede kre-
ditrammer, lånetilsagn og finansielle garantier.
Nedskrivningsreglerne er baseret på en forventningsbaseret model, som medfører en tidligere indregning af nedskriv-
ninger i forhold til den tidligere gældende nedskrivningsmodel, hvorefter der skulle være indtruffet en objektiv indika-
tion på værdiforringelse, før der kunne og skulle indregnes en nedskrivning.
For finansielle aktiver indregnet til amortiseret kostpris indregnes nedskrivningerne for forventede kredittab i resultat-
opgørelsen og reducerer værdien af aktivet i balancen.
Hensættelser til tab på uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og finansielle garantier indregnes som en forpligtelse.
Stadier for udvikling i kreditrisiko
De forventningsbaserede nedskrivningsregler indebærer, at et finansielt aktiv m.v. på tidspunktet for første indregning
nedskrives med et beløb svarende til det forventede kredittab i 12 måneder (stadie 1). Sker der efterfølgende en bety-
delig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for første indregning, nedskrives det finansielle aktiv med et be-
løb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets forventede restløbetid (stadie 2). Konstateres instrumentet kredit-
forringet (stadie 3), nedskrives aktivet med et beløb svarende til det forventede kredittab i aktivets restløbetid, og ren-
teindtægter indregnes i resultatopgørelsen efter den effektive rentes metode i forhold til det nedskrevne beløb. Det
gælder ligeledes for den del af de kreditforringede instrumenter, der i præsentationsøjemed placeres i svag stadie 2, jf.
Det forventede tab er beregnet som en funktion af PD (sandsynligheden for misligholdelse), EAD (eksponeringsværdi
ved misligholdelse) og LGD (tab ved misligholdelse), hvor der er indarbejdet fremadskuende informationer, der repræ-
senterer ledelsens forventninger til den fremadrettede udvikling.
EAD-værdierne er fastlagt til 100% af aktuelt træk for balanceførte poster, mens de ikkebalanceførte poster er indreg-
net med grundlag i CRR-forordningens bilag 1 om klassificering af ikke-balanceførte poster. Faciliteternes løbetid er
fastlagt med grundlag i deres faktiske løbetid med en begrænsning på 5 år. For kunder med væsentlige svaghedstegn
anvendes den faktiske løbetid.
Placeringen i stadier og opgørelse af det forventede tab er baseret på bankens ratingmodeller, der er udviklet af data-
centralen, Bankdata, og bankens interne kreditstyring.
Vurdering af betydelig stigning i kreditrisiko m.v.
Ved vurderingen af udviklingen i kreditrisiko antages det, at der er indtruffet en betydelig stigning i kreditrisikoen i for-
hold til tidspunktet for førstegangsindregning ved en nedjustering i bankens interne rating af kunden svarende til én
ratingklasse i Finanstilsynets vejledende ratingklassifikation.
Ligeledes betragtes overtræk over 30 dage som en betydelig stigning i kreditrisikoen.
En større nedjustering indenfor Finanstilsynets ratingklasse 2b betragtes også som en betydelig stigning i kreditrisi-
koen. Finanstilsynets ratingklasse 2c er som udgangspunkt altid kendetegnet ved en betydelig stigning i kreditrisikoen.
I forbindelse med fusionen blev faciliteter i stadie 1 og 2 fra Nordjyske Bank i henhold til reglerne betragtet som første-
gangsindregnede og dermed indplaceret i stadie 1. Faciliteter i stadie 3 blev behandlet som kreditforringede ved første
indregning.
Hvis kreditrisikoen på det finansielle aktiv betragtes som lav på balancetidspunktet, fastholdes aktivet i stadie 1, som
er karakteriseret ved fravær af en betydelig stigning i kreditrisikoen.
Banken betragter kreditrisikoen som lav, når bankens interne rating af kunden svarer til Finanstilsynets ratingklassifi-
kation 3 samt den bedste del af 2a. Den øvrige del af 2a betegnes alene som havende lav kreditrisiko, såfremt den ikke
er ramt af overtræk. Der henvises i øvrigt til afsnittet om kreditkvalitet i note 39, "Kreditrisici", der viser placeringen af
aktiver med lav kreditrisiko i stadier samt branchefordeling heraf. Det vurderes alene at være relevant at redegøre for
aktiver med kreditrisiko for posten "Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris".
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 178
Noter
Note
nr.
49
Anvendt regnskabspraksis m.v. - fortsat
Definition af kreditforringet og misligholdt
En eksponering defineres som værende kreditforringet (stadie 3) samt misligholdt, såfremt den opfylder mindst ét af
følgende kriterier:
• Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder, og banken vurderer, at låntager ikke vil kunne honorere sine
forpligtelser som aftalt.
• Låntager har begået kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag og
renter eller gentagne overtræk.
• Banken har ydet låntager lempelser i vilkårene med tab af nutidsværdi, som ikke ville være overvejet, hvis det ikke
var på grund af debitors økonomiske vanskeligheder.
• Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive underlagt anden økonomisk rekonstruktion.
• Erhvervelse af et finansielt aktiv til en betragtelig underkurs, som afspejler indtrufne kredittab.
• Eksponeringen har været i restance/overtræk i mere end 90 dage med en beløbsstørrelse, som ikke vurderes
uvæsentlig.
Dog gælder det, at finansielle aktiver, hvor kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder, fastholdes i stadie 2,
såfremt der ikke forventes tab i det mest sandsynlige scenarie (svag stadie 2).
Den definition af kreditforringet og misligholdelse, som banken anvender ved målingen af det forventede kredittab og
ved overgang til stadie 3, stemmer overens med den definition, der anvendes til interne risikostyringsformål, ligesom
definitionen er tilpasset kapitalkravsforordningens (CRR) definition på misligholdelse.
Definitionerne af misligholdt og kreditforringet harmonerer også med definitionen af nødlidende, idet banken har ens-
rettet indgangskriterierne for de tre begreber. Der er alene forskellige udtrædelses- og karantæneperioder tilknyttet de
forskellige klassifikationsbegreber.
Beregningen af nedskrivninger på eksponeringer i stadie 1 og 2, bortset fra eksponeringer med indikation på kreditfor-
ringelse i svag stadie 2, foretages på baggrund af en porteføljemæssig modelberegning, mens nedskrivningerne på
den resterende del af eksponeringerne foretages ved en manuel, individuel vurdering baseret på relevante scenarier
med tilhørende sandsynlighed for, at scenarierne indtræffer.
Herudover afsættes der et ledelsesmæssigt skøn, som afspejler makroøkonomiske forventninger og modelmæssig
usikkerhed, jf. også note 48.
Opgørelse af forventet tab
Den porteføljemæssige modelberegning tager udgangspunkt i bankens inddeling af kunderne i forskellige ratingklas-
ser og et skøn af risikoen for de enkelte ratingklasser. Beregningen sker i et setup, som udvikles og vedligeholdes på
bankens datacentral, Bankdata, suppleret med et fremadskuende, makroøkonomisk modul, der udvikles og vedligehol-
des af Lokale Pengeinstitutter (LOPI), og som danner udgangspunkt for indarbejdelsen af ledelsens forventninger til
fremtiden.
Det makroøkonomiske modul er bygget op om en række regressionsmodeller, der fastlægger den historiske sammen-
hæng mellem årets nedskrivninger inden for en række sektorer og brancher og en række forklarende makroøkonomi-
ske variable. Regressionsmodellerne forsynes herefter med estimater for de makroøkonomiske variable baseret på
prognoser fra konsistente kilder som Det Økonomiske Råd, Nationalbanken m.fl., hvor prognoserne i almindelighed
rækker to år frem i tid og omfatter variable som stigning i offentligt forbrug, stigning i BNP, udvikling i huspriser etc.
Derved beregnes de forventede nedskrivninger i op til to år frem i tid inden for de enkelte sektorer og brancher, mens
der for løbetider udover to år foretages en lineær interpolation mellem nedskrivningsprocenten for år to og nedskriv-
ningsprocenten i år 10, hvor der i modelmæssig henseende antages at indtræffe en langtidsligevægt i form af et nor-
malt nedskrivningsniveau. Herefter transformeres de beregnede nedskrivningsprocenter til justeringsfaktorer, der kor-
rigerer datacentralens estimater i de enkelte sektorer og brancher.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 179
Noter
Note
nr.
49
Anvendt regnskabspraksis m.v. - fortsat
Praksis for fjernelse af finansielle aktiver fra balancen
Finansielle aktiver fjernes helt eller delvist fra balancen, når eksponeringen eller en væsentlig del heraf, må anses for
tabt. Indregningen ophører på baggrund af en konkret vurdering af de enkelte eksponeringer. For erhvervskunder base-
rer banken vurderingen på økonomiske indikatorer som kundens likviditet, indtjening og egenkapital samt de sikkerhe-
der, som er stillet til sikkerhed for eksponeringen. For privatkunder baseres vurderingen ligeledes på kundens aktuelle
økonomiske situation, herunder mulighed for realisation af eventuelle sikkerheder. Når et finansielt aktiv fjernes helt
eller delvist fra balancen, udgår den tilhørende nedskrivning på det finansielle aktiv ligeledes af de akkumulerede ned-
skrivninger, jf. note 15.
Som hovedregel fortsætter banken inddrivelsesbestræbelserne, efter aktiverne er fjernet fra balancen, hvor tiltagene
afhænger af den konkrete situation. Banken forsøger som udgangspunkt at indgå en frivillig aftale med kunden, herun-
der genforhandling af vilkår eller rekonstruktion af en virksomhed, således inkasso eller konkursbegæring først bringes
i anvendelse, når andre tiltag er afprøvet.
Obligationer og aktier
Obligationer til dagsværdi
Børsnoterede obligationer måles til dagsværdi fastsat ud fra lukkekursen på balancedagen (niveau 1).
Unoterede og illikvide obligationer måles til dagsværdi, opgjort med udgangspunkt i hvad transaktionsprisen ville være
ved handel mellem uafhængige parter. Der tages udgangspunkt i tilgængelige oplysninger om handler, offentliggjorte
regnskabsmeddelelser eller alternativt kapitalværdiberegninger (niveau 2 og 3).
Aktier m.v.
Børsnoterede aktier måles til dagsværdi fastsat ud fra lukkekursen på balancedagen (niveau 1).
Unoterede og illikvide aktier måles til dagsværdi, opgjort med udgangspunkt i hvad transaktionsprisen ville være ved
handel mellem uafhængige parter. Der tages udgangspunkt i tilgængelige oplysninger om handler, offentliggjorte regn-
skabsmeddelelser eller alternativt kapitalværdiberegninger (niveau 2 og 3).
For unoterede aktier i form af aktier i sektorejede selskaber, hvor der sker omfordeling af aktierne, anses omfordeling
for at udgøre det primære marked for aktierne. Dagsværdien fastsættes som omfordelingskursen, og aktierne indgår
som niveau 2-aktiver.
Unoterede aktier, hvor der ikke kan fastlægges en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris med fradrag af nedskrivninger
(niveau 3).
Ledelsen forholder sig aktivt til beregningen af dagsværdierne.
Alle løbende værdireguleringer på børsnoterede og unoterede værdipapirer resultatføres over driften under posten
Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode (equity-
metoden), hvilket indebærer, at kapitalandelene måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes regnskabs-
mæssige indre værdi.
I resultatopgørelsen indregnes bankens andel af virksomhedernes resultat efter skat samt fortjeneste eller tab ved
afhændelse af kapitalandele.
Nettoopskrivning af kapitalandele i tilknyttede virksomheder overføres til reserve for nettoopskrivning efter indre vær-
dis metode under lovpligtige reserver i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen. Nedskrivnin-
ger indregnes og fradrages i eventuelle positive lovpligtige reserver, så længe der er en reserve at modregne i.
Tilknyttede og associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi indregnes til kr. 0. Har banken en
retlig eller en faktisk forpligtelse til at dække virksomhedens underbalance, indregnes en hensat forpligtelse hertil.
Aktiver tilknyttet puljeordninger
Samtlige puljeaktiver og -indlån indregnes i separate balanceposter. Afkast af puljeaktiver og udlodning til puljedelta-
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 180
Noter
Note
nr.
49
Anvendt regnskabspraksis m.v. - fortsat
Immaterielle aktiver
Goodwill
Erhvervet goodwill i forbindelse med virksomhedsovertagelser indregnes til kostpris med fradrag af akkumulerede
nedskrivninger for værdiforringelse.
Goodwill afskrives ikke, men testes for værdiforringelse mindst én gang årligt. Goodwill nedskrives til genindvindings-
værdi over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver overstiger den højeste værdi af
nettosalgspris og nytteværdi, der svarer til nutidsværdien af forventede fremtidige pengestrømme.
Kunderelationer
Værdien af kunderelationer erhvervet i forbindelse med virksomhedsovertagelser indregnes til kostpris og afskrives
lineært over den forventede økonomiske brugstid, der ikke overstiger 10 år. Den økonomiske brugstid afhænger af
kundeloyalitet. Brugstiden revurderes årligt. Ændringer i afskrivninger som følge af ændring i brugstiden indregnes
fremover som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.
Der foretages nedskrivningstest af kunderelationer, når der er indikationer for værdifald. Nedskrivninger på kunderela-
tioner indregnes i resultatopgørelsen og tilbageføres ikke efterfølgende.
Grunde og bygninger
domme er betragtet som investeringsejendomme.
Investeringsejendomme måles i balancen til dagsværdi opgjort ud fra afkastmetoden. Løbende værdiændringer vedrø-
rende investeringsejendomme indregnes i resultatopgørelsen.
Domicilejendomme måles i balancen til omvurderet værdi, som er dagsværdien opgjort ud fra afkastmetoden, fratruk-
ket akkumulerede afskrivninger og eventuelle tab ved værdiforringelse.
Afskrivninger beregnes ud fra en forventet brugstid, som er 50 år, af afskrivningsgrundlaget opgjort som kostprisen,
+/- omvurdering fratrukket en scrapværdi. Afskrivninger og tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen,
medens stigninger i den
sen.
Øvrige materielle anlægsaktiver
Øvrige materielle anlægsaktiver, omfattende driftsmidler og indretning af lejede lokaler, måles i balancen til kostpris
med fradrag af akkumulerede afskrivninger og nedskrivninger for eventuelle tab ved værdiforringelse.
Afskrivninger beregnes ud fra aktivernes forventede brugstid, som er 1 - 5 år for driftsmidler og op til 30 år for indret-
ning af lejede lokaler, af afskrivningsgrundlaget opgjort som kostprisen fratrukket en scrapværdi. Afskrivninger og tab
ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen.
Aktiver i midlertidig besiddelse
Aktiver i midlertidig besiddelse omfatter aktiver overtaget som følge af afvikling af kundeeksponeringer, hvor det er
hensigten at afvikle aktiverne hurtigst muligt. Overtagne aktiver indregnes til kostpris ved overtagelsen og nedskrives
efterfølgende til en eventuelt lavere realisationsværdi.
Tab ved værdiforringelse, der opstår ved den første klassifikation som aktiver i midlertidig besiddelse, og gevinst og
tab ved efterfølgende målinger indregnes i resultatopgørelsen under de poster, de vedrører.
Andre aktiver
Andre aktiver omfatter blandt andet tilgodehavende renter og provisioner samt positiv markedsværdi af afledte finan-
sielle instrumenter.
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 181
Noter
Note
nr.
49
Anvendt regnskabspraksis m.v. - fortsat
Skatteaktiver og -passiver
Aktuelle skatteaktiver og aktuelle skatteforpligtelser indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige
indkomst reguleret for betalte acontoskatter.
eller
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker/Indlån og anden gæld/Indlån i puljeordninger/Udstedte obligationer til
amortiseret kostpris/Efterstillede kapitalindskud
regnskabsmæssig sikring.
Andre passiver
Andre passiver omfatter blandt andet skyldige renter og provisioner samt negativ markedsværdi af afledte finansielle
instrumenter.
Hensatte forpligtelser
Der indregnes en hensættelse vedrørende finansielle garantier og uudnyttede kredittilsagn i overensstemmelse med
de IFRS 9-
andre tilgodehavender m.v.
Desuden foretages hensættelser på øvrige garantier, hvis det er sandsynligt, at garantien vil blive effektueret, og for-
pligtelsens størrelse kan opgøres pålideligt.
Eventualforpligtelser/garantier
Segmentoplysninger
Banken har ikke fordelt nettorente- og gebyrindtægter eller kursreguleringer på aktivitetsområder og geografiske mar-
keder, da det vurderes, at der ikke er væsentlige afvigelser mellem bankens aktiviteter og geografiske områder.
Hoved- og nøgletal (side 3)
• 2025: 24.347.720 stk. aktier
• 2024: 25.475.532 stk. aktier
• 2023: 26.732.729 stk. aktier
• 2022: 27.553.139 stk. aktier
• 2021: 28.431.916 stk. aktier
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 182
Noter
Note
nr.
49
Anvendt regnskabspraksis m.v. - fortsat
Grafer i regnskabsberetningen
Tallene i grafen for omkostningsprocent på side 11 er for 2002 -
proformatal (dvs. som om, fusionen havde fundet sted allerede fra den 1. januar 2018) og fra 2019 og frem for den
fusionerede bank.
Tallene i grafen for indtjening pr. aktie på side 12 er for 2015 -
proformatal (dvs. som om, fusionen havde fundet sted allerede fra den 1. januar 2018) og fra 2019 og frem for den
fusionerede bank.
Basisresultat
intern regnskabsrapportering, idet resultatmålet vurderes at give et retvisende billede af den egentlige bankdrift. Basis-
resultatet indeho
efter en anden opgørelsesmetode og med en anden specifikationsgrad.
Basisresultatet viser således bankens indtægter og omkostninger korrigeret for midlertidige fluktuationer som følge af
udviklingen i bankens handelsbeholdning af værdipapirer (fondsbeholdningen fratrukket sektoraktier m.v.), idet opgø-
relsen opdeler resultatet før skat i to hovedelementer; et basisresultat og et beholdningsresultat.
Beholdningsresultatet udgøres af årets kursreguleringer af handelsbeholdningen tillagt det faktiske afkast i form af
renter og udbytter af handelsbeholdningen og fratrukket beregnede fundingomkostninger af handelsbeholdningen.
side 8.
Basisresultat pr. 1 krones aktie (side 12)
5 - 2017 er der an-
for den fusionerede bank, og endelig er der for 2019 og frem sket anvendelse af det faktiske basisresultat for 2019 og
frem for den fusionerede bank.
Følgende antal aktier er anvendt ved beregningen:
• Ultimo 2025: 24.347.720 stk.
• Ultimo 2024: 25.475.532 stk.
• Ultimo 2023: 26.732.729 stk.
• Ultimo 2022: 27.553.139 stk.
• Ultimo 2021: 28.431.916 stk.
• Ultimo 2020: 29.067.721 stk.
• Ultimo 2019: 29.228.321 stk.
• Ultimo 2018: 29.906.383 stk.
• Ultimo 2017: 21.812.000 stk.
• Ultimo 2016: 22.350.000 stk.
• Ultimo 2015: 22.850.000 stk.
• Ultimo 2014: 23.350.000 stk.
Antallet af aktier er opgjort ud fra afviklede handler.
Faktiske nettotab (side 26)
* er opgjort som totale udlån eksklusive reverseforretninger tillagt ga-
rantier, nedskrivninger på udlån, hensættelser til tab på uudnyttede kreditrammer og kredittilsagn.
** faktiske nettotab i forhold til totale udlån eksklusive reverseforretnin-
ger, garantier, nedskrivninger på udlån, hensættelser til tab på uudnyttede kreditrammer og kredittilsagn.
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 183
5 års hovedtal
Sammendrag (i 1.000 kr.)
2025
2024
2023
2022
2021
Resultatopgørelse
Renteindtægter
3.296.641
3.783.746
3.325.508
1.865.848
1.459.846
Renteudgifter
772.388
1.091.746
785.976
185.174
103.080
Netto renteindtægter
2.524.253
2.692.000
2.539.532
1.680.674
1.356.766
Udbytte af aktier m.v.
227.712
118.788
90.214
99.637
77.109
Gebyrer og provisionsindtægter
1.229.924
1.133.604
1.029.411
1.038.855
939.219
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter
109.977
106.765
93.419
91.602
91.183
Netto rente- og gebyrindtægter
3.871.912
3.827.627
3.565.738
2.727.564
2.281.911
Kursreguleringer
+241.210
+284.706
+253.354
+73.493
+163.127
Andre driftsindtægter
1.298
7.305
5.829
2.055
5.490
Udgifter til personale og administration
1.064.284
1.008.206
939.121
870.847
790.374
Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle
aktiver
34.594
44.479
33.377
33.035
35.793
Andre driftsudgifter
408
10.618
10.044
6.607
7.643
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.
+41.357
+2.801
-5.792
-12.450
-78.629
Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede
virksomheder
-56
-3
+84
-37
+22
Resultat før skat
3.056.435
3.069.133
2.836.671
1.880.136
1.538.111
Skat
743.024
768.287
681.449
385.239
308.846
Årets resultat
2.313.411
2.300.846
2.155.222
1.494.897
1.229.265
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 184
5 års hovedtal
Sammendrag (i 1.000 kr.)
Ultimo 2025
Ultimo 2024
Ultimo 2023
Ultimo 2022
Ultimo 2021
Balance
Aktiver
Kassebeholdning samt tilgodehavender hos kreditin-
stitutter og centralbanker
5.419.880
6.096.023
5.157.285
5.526.437
3.675.561
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kost-
pris
62.553.036
55.837.006
50.880.954
48.341.941
41.179.255
Værdipapirer
8.645.272
7.562.646
9.610.048
8.120.126
8.223.754
Aktiver tilknyttet puljeordninger
7.740.568
7.126.019
5.845.400
4.972.840
5.537.863
Immaterielle aktiver
973.143
992.652
1.012.161
1.043.163
1.062.672
Materielle aktiver
228.608
227.921
230.171
235.310
214.631
Øvrige aktiver
748.212
790.919
783.621
739.764
463.652
Aktiver i alt
86.308.719
78.633.186
73.519.640
68.979.581
60.357.388
Passiver
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker
2.658.167
2.287.890
2.209.887
3.567.758
2.030.175
Indlån og anden gæld
53.596.947
49.525.739
46.781.095
43.726.938
38.202.186
Indlån i puljeordninger
7.740.568
7.126.019
5.845.400
4.972.840
5.537.863
Udstedte obligationer
6.780.930
5.718.268
5.063.778
4.255.498
2.961.422
Øvrige passiver
813.653
1.085.142
1.042.493
1.034.550
730.121
Hensatte forpligtelser
92.395
60.249
86.673
90.709
128.443
Efterstillede kapitalindskud
3.058.101
1.795.609
2.039.110
2.036.526
2.044.505
Selskabskapital
25.392
26.707
27.491
28.380
29.068
Reserver
11.542.566
11.007.563
10.423.713
9.266.382
8.693.605
Egenkapital i alt
11.567.958
11.034.270
10.451.204
9.294.762
8.722.673
Passiver i alt
86.308.719
78.633.186
73.519.640
68.979.581
60.357.388
Eventualforpligtelser m.v.
Eventualforpligtelser
8.710.172
7.198.057
6.464.791
7.569.679
10.270.428
Uigenkaldelige kredittilsagn
168.838
133.700
328.148
84.055
781.832
Eventualforpligtelser m.v. i alt
8.879.010
7.331.757
6.792.939
7.653.734
11.052.260
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 185
5 års nøgletal
2025
2024
2023
2022
2021
Kapitalprocenter:
Kernekapitalprocent
pct.
16,4
16,6
18,9
17,4
17,6
Samlet kapitalprocent
pct.
21,7
19,8
23,0
21,6
22,3
Subordinationskapitalprocent
1
pct.
30,0
27,7
-
-
-
NEP-kapitalprocent
pct.
30,9
28,8
28,9
28,9
27,8
Indtjening:
Egenkapitalforrentning før skat
pct.
27,0
28,6
28,7
20,9
18,2
Egenkapitalforrentning efter skat
pct.
20,5
21,4
21,8
16,6
14,6
Egenkapitalforrentning ekskl. immat. aktiver efter skat
pct.
22,4
23,6
24,4
18,8
16,6
Indtjening pr. omkostningskrone
kr.
3,89
3,89
3,87
3,04
2,69
Omkostningsprocent
pct.
26,4
25,7
25,2
31,1
33,6
Afkastningsgrad
pct.
2,7
2,9
2,9
2,2
2,0
Markedsrisiko:
Renterisiko
pct.
0,6
0,8
0,5
0,7
0,4
Valutaposition
pct.
2,8
1,5
0,6
1,1
1,5
Valutarisiko
pct.
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
Likviditetsrisiko:
Liquidity Coverage Ratio (LCR)
pct.
180,3
179,1
254,2
187,9
175,8
Net Stable Funding Ratio (NSFR)
pct.
114,4
118,9
122,7
118,9
116,2
Udlån plus nedskrivninger herpå i forhold til indlån
pct.
105,7
102,6
100,9
103,8
99,1
Kreditrisiko:
Udlån i forhold til egenkapital
5,4
5,1
4,9
5,2
4,7
Årets udlånsvækst
pct.
12,0
10,1
5,0
17,5
13,5
Summen af store eksponeringer
pct.
100,5
125,2
116,9
118,0
109,8
Akkumuleret nedskrivningsprocent
pct.
3,2
3,6
3,9
4,0
4,2
Årets nedskrivningsprocent
pct.
-0,06
-0,00
0,01
0,02
0,15
Andel af tilgodehavender med nedsat rente
pct.
0,2
0,3
0,2
0,1
0,2
Aktieafkast:
Årets resultat pr. aktie
2/4
kr.
9.286
8.814
7.814
5.340
4.276
Indre værdi pr. aktie
2/3
kr.
47.511
43.313
39.095
33.734
30.679
Udbytte pr. aktie
2
kr.
1.200
1.100
1.000
700
700
Børskurs i forhold til årets resultat pr. aktie
2/4
16,6
13,7
12,7
17,8
20,5
Børskurs i forhold til indre værdi pr. aktie
2/3
3,2
2,8
2,5
2,8
2,9
1
2
3
4
Sammenligningstal er kun oplyst for de år, hvor nøgletallet har været gældende.
Beregnet på grundlag af en aktiestykstørrelse på 100 kroner.
Beregnet med udgangspunkt i antal aktier i omløb ultimo året.
Beregnet på grundlag af gennemsnitligt antal aktier, der beregnes som et simpelt gennemsnit af primo og ultimo.
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 186
5 års nøgletal
Definitioner af Finanstilsynets officielle nøgletal m.v.
Kernekapitalprocent
Kernekapital i procent af samlet risikoeksponering.
Samlet kapitalprocent
Kapitalgrundlag i procent af samlet risikoeksponering.
Subordinationskapitalprocent
1
Subordinationskapitalgrundlag i procent af samlet risikoeksponering.
NEP-kapitalprocent
NEP-kapitalgrundlag i procent af samlet risikoeksponering.
Egenkapitalforrentning før skat
Resultat før skat i procent af gennemsnitlig egenkapital. Gennemsnitlig egenkapital beregnes som et simpelt
gennemsnit af primo og ultimo.
Egenkapitalforrentning efter skat
Resultat efter skat i procent af gennemsnitlig egenkapital. Gennemsnitlig egenkapital beregnes som et simpelt
gennemsnit af primo og ultimo.
Egenkapitalforrentning ekskl. immaterielle aktiver efter skat
Resultat efter skat i procent af gennemsnitlig materiel egenkapital. Gennemsnitlig materiel egenkapital beregnes som et simpelt
gennemsnit af primo og ultimo egenkapital fratrukket immaterielle aktiver.
Indtjening pr. omkostningskrone
Årets indtægter divideret med årets udgifter inklusive nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender m.v.
Omkostningsprocent
Udgifter m.v. i alt i procent af basisindtjening i alt.
Afkastningsgrad
Årets resultat i procent af aktiver i alt.
Renterisiko
Renterisiko i procent af kernekapital.
Valutaposition
Valutaindikator 1 i procent af kernekapital.
Valutarisiko
Valutaindikator 2 i procent af kernekapital.
Liquidity Coverage Ratio (LCR)
Beholdning af likvide aktiver i procent af netto outflow over 30 dage.
Net Stable Funding Ratio (NSFR)
Tilgængelig stabil funding, blandt andet bestående af indlån og egenkapital, i forhold til behovet for stabil funding.
Udlån plus nedskrivninger herpå i forhold til indlån
Udlån plus nedskrivninger i procent af indlån.
Udlån i forhold til egenkapital
Udlån/egenkapital.
Årets udlånsvækst
Udlånsvækst fra primo året til ultimo året i procent (eksklusive reverseforretninger).
Summen af store eksponeringer
Summen af de 20 største eksponeringer i procent af den egentlige kernekapital.
Akkumuleret nedskrivningsprocent
Nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v. i procent af udlån plus nedskrivninger på udlån plus
garantier plus hensættelser på garantier m.v.
Årets nedskrivningsprocent
Årets nedskrivninger i procent af udlån plus nedskrivninger på udlån plus garantier plus hensættelser på garantier m.v.
Andel af tilgodehavender med nedsat rente
Tilgodehavender med nedsat rente før nedskrivninger i procent af udlån plus nedskrivninger på udlån plus
garantier plus hensættelser på garantier m.v.
Årets resultat pr. aktie
2/4
Årets resultat efter skat/gennemsnitligt antal aktier.
Indre værdi pr. aktie
2/3
Egenkapital/selskabskapital ekskl. egne aktier.
Udbytte pr. aktie
2
Foreslået udbytte/selskabskapital.
Børskurs i forhold til årets resultat pr. aktie
2/4
Børskurs/årets resultat pr. aktie.
Børskurs i forhold til indre værdi pr. aktie
2/3
Børskurs/indre værdi pr. aktie.
1/2/3/4
Se side 184.
Ringkjøb ing Landbob ank A /S Side 187
Bankens afdelinger
Afdeling
Adresse
Telefon
Ringkøbing, Hovedkontor
Torvet 1, 6950 Ringkøbing
9732 1166
Brønderslev
Algade 39-41, 9700 Brønderslev
9870 4500
Frederikshavn
Jernbanegade 4-8, 9900 Frederikshavn
9870 6000
Herning
Torvet 18, 7400 Herning
9721 4800
Hjørring
Østergade 4, 9800 Hjørring
9633 5520
Holstebro
Den Røde Plads 2, 7500 Holstebro
9610 9500
Holte
Kongevejen 272A, 2830 Virum
7624 9550
København
Bernstorffsgade 50, 8. sal, 1577 København V
7624 9640
København
Frederiksborggade 1, 1. th., 1360 København K
9633 5240
Læsø
Byrum Hovedgade 79, 9940 Læsø
9633 5480
Nørresundby
Torvet 4, 9400 Nørresundby
9870 5000
Skagen
Sct. Laurentiivej 39 B, 9990 Skagen
9633 5210
Sæby
Vestergade 21, 9300 Sæby
9633 5320
Tarm
Storegade 6-10, 6880 Tarm
9737 1411
Vejle
Lysholt Allé 10, 7100 Vejle
7624 9780
Viborg
Tingvej 8, 8800 Viborg
8662 5501
Vildbjerg
Søndergade 6, 7480 Vildbjerg
9713 3166
Aabybro
Østergade 12, 9440 Aabybro
9870 5400
Aalborg
Hasseris
Thulebakken 34, 9000 Aalborg
9870 5900
Vejgaard
Vejgaard Bymidte 2, 9000 Aalborg
9870 4400
Aarhus
Marselis Boulevard 9, 8000 Aarhus C
7624 9760
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 188
Bankens afdelinger
Ringkjø bing Landb obank A/S Side 189
Bankens afdelinger
Ringkjøbing Landbobank A/S
Torvet 1
6950 Ringkøbing
Telefon: 9732 1166
E-mail: post@landbobanken.dk
Web: www.landbobanken.dk
CVR-nr.: 37 53 68 14