9
melse med ISA og de yderligere krav, der er gældende i
Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når
sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af bes-
vigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det
med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet
har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som bru-
gerne træffer på grundlag af regnskabet.
Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse
med ISA og de yderligere krav, der er gældende i Dan-
mark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder pro-
fessionel skepsis under revisionen. Herudover:
• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejl-
information i regnskabet, uanset om denne skyldes
besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisions-
handlinger som reaktion på disse risici samt opnår
revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at
danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke
at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvi-
gelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forår-
saget af fejl, idet besvigelser kan omfatte
sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udela-
delser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans
for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger,
der er passende efter omstændighederne, men ikke
for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten
af bankens interne kontrol.
• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er
anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regn-
skabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som
ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af regnska-
bet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift
er passende, samt om der på grundlag af det opnåede
revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med
begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig
tvivl om bankens evne til at fortsætte driften. Hvis vi
konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i
vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplys-
ninger herom i regnskabet eller, hvis sådanne oplysnin-
ger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion.
Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis,
der er opnået frem til datoen for vores revisionspåteg-
ning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog
medføre, at banken ikke længere kan fortsætte driften.
• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur
og indhold af regnskabet, herunder noteoplysningerne,
samt om regnskabet afspejler de underliggende trans-
aktioner og begivenheder på en sådan måde, at der
gives et retvisende billede heraf.
Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt
andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering
af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observa-
tioner, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kon-
trol, som vi identificerer under revisionen.
Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi
har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængig-
hed, og oplyser den om alle relationer og andre forhold,
der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhæn-
gighed og, hvor dette er relevant, anvendte sikkerhedsfor-
anstaltninger eller handlinger foretaget for at eliminere
trusler.
Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til
den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest
betydelige ved revisionen af regnskabet for den aktuelle
periode og dermed er centrale forhold ved revisionen.
Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, med-
mindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet of-
fentliggøres, eller i de yderst sjældne tilfælde, hvor vi
fastslår, at forholdet ikke skal kommunikeres i vores revi-
sionspåtegning, fordi de negative konsekvenser heraf med
rimelighed ville kunne forventes at veje tungere end de for-
dele, den offentlige interesse har af sådan kommunikation.
Erklæring om overholdelse af ESEF-forordningen
Som et led i revisionen af regnskabet for Kreditbanken A/S
har vi udført handlinger med henblik på at udtrykke en kon-
klusion om, hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret
1. januar til 31. december 2021, med filnavnet Kreditban-
ken 2021-12-31.xhtml, er udarbejdet i overensstemmelse
med EU-Kommissionens delegerede forordning 2019/815
om det fælles elektroniske rapporteringsformat (ESEF-for-
ordningen), som indeholder krav til udarbejdelse af en års-
rapport i XHTML-format.
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en årsrapport, som
overholder ESEF-forordningen, herunder udarbejdelsen af
en årsrapport i XHTML-format.
Vores ansvar er, baseret på det opnåede bevis, at opnå
høj grad af sikkerhed for, om årsrapporten i alle væsentlige
henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-
forordningen, og at udtrykke en konklusion. Handlingerne
omfatter kontrol af, om årsrapporten er udarbejdet i
XHTML-format.
Det er vores opfattelse, at årsrapporten for regnskabsåret
1. januar - 31. december 2021, med filnavnet
Kreditbanken 2021-12-31.xhtml, i alle væsentlige hense-
ender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-for-
ordningen.
Herning, den 21. februar 2022.
PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 33771231
Carsten Jensen Daniel Mogensen
statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor
mne10954 mne45831